Pomponiax
Pan Von-It vod
N. P. UADSIU
· .,·leg — i Rom! Dii inmi time kejl, mdle Tri
biin. san liisnkie Ilcikfet link iiplinldt sig i siniiessa,
link- jeg ikke siit niiii Fod nden kni- Byeii." saa
skyndte linn sig nt tilknjm »l)ii liins vel for Re
sten Mist den trzsgtelige Nylied —— nt Kejseren er
dod."
,.l)nd!" kannte Trilniiien friisliiivset og korfæid
det paii eii Gang. »Allerede! llvuisledes døde limi,
Kokneliiis?"
Den iinjze Page fsilte Tiilinneiis geiinemborew
de Milc. nieii tmng sig til at sige Sxia ligegzldig,
. lian kaude
..l Hin Reiixx. Kejserinden er nde kif sig Seh-,
og liele Hoffet i sorgt Klen det vil ikke vare nen
kxe. Den unge- Neiso vil lilive en beter Kejseis end
den Finmle Iclnndi118." (
Trilninen wilde iklce drøfto ’l’ronsitridigliedeis!
med den letsindixxe Passe og sag-de dekfois bl0t.:
»Der fiinr vi se. Jlen i livekt Fnld linalier
jeg. sit linn innn lau Veniier ng Randgivere, der
ei« linin met-e tm end de, den giimle Kejser liav(le.
For Reste-n ---— Kiiisnelinss s-— vil jeg- gerne Zige" —-—
Trilninen siiii Als-instit piisi Pagen — »du liar ilcke
If
vkisret -i·i«lix.!.
Pagen kam-de kit llmsed tillinge smn tsnmt til·
et l)iill(estil(. nien sluix linistizx anene ned igeik
..-le«;.s ved. iit dn Wir i lcmn." fortSiitte Tribu
iien. »Jet- Ved tin-nn. nt dn lim- viisret lins lic)l(ii«
sta. Hiftlilnnderskeii e.l,s.s san dixz tisiisde iiid iid Do
reii. Riden linis »j(-:k ilclce liniinet finde tin-. Jeg ven
tede liisnxxe pkiii disz nden t"«:· lieiide sl)(si-, nien du
lcuin il(l(e. lliiis siden kamst-ves- ssugt digx i Honi. »k
viiis nn jin-i Vej til Sinne-sei fiin iit Widerscng oni
slii isiiis der. ellei· »in den iigziidelige lcvinde pna
en eller iinilen Munde link-de sur-get lot-, nt dn knis
svnndtI’
Kornelins fulte »in i Salt-sein sikx liiiii stilte til
lig·:«. tit dest wir nninlixzt fois liiiin sit lciiinine nd ist«
den. Derftir nsiidisede linn Hin Singiilnn iig Svnrede
i en Tone, soni linn sei-te at cui-e san «)ni·ix:tig. linn
knnde:
»Na-i. livein chin skjnle neige for dist, lclnxxe
Trilnin? Jexz xsil til-stan. iit jeg vat- imgle Timer i
Kur-L den hin-de et «1·Ii-inde kni- I(ejseisind(n til en
en inixz nkendt Pers-In Jesg ei- kcdrjiligtet til at nd
l)·d(! liendes Bei"iiliiigei·. ineii ·je,s.- ei· iltke unsym
ligz kni- 1·’nl;.sei-ne. For lkesteiL Siden jefx link nd
rette mit «Zl«li·i11de. link jeg ilclce set Icejseisin(.leii.·’
»Den link vel sine flriin(le," sag-le Trilinneii
SkarpL »Man-kla- nnslcer Kejseisindeii helst, iit du
wi- sxiii liinjxt liniste soiii nsiiilizzv efter at liiin list
bisiigt disk Elle-r — knn viere. nt dn lim- en Por
riemnielse sk. at det- ei- silcrest ikke it viere iieni
do for mer« Triliniien fortsiitte nied et i en milde
re Tone-: »Wald-eh Korneliiis —- viiis jeg blot strsks
redet til Hinwng og linvcke jeg lilot indlientet
dis, Mr du kjk udkdrt dit Æriude, m Lande ve
get ondt vix-re fortdade Komelius, dii skiil vi
de. jeg knir ilclce Lyst til iit Hist-e din Ängivein Men
jekt ei« lielcyinret kot- din Sjtel Dei-kni- ninn jog sige
til dig endiiii en Gang —- knrlnd de Syndeiisi Veje,
du ei- inde pas. Leg see godt. at den oiide sann-it
tiglied stirrer merkt nd nf dine ane, ng inaa si
ge dixz, stnklcels. iinxxe Ven. at jexz kender inmi,
der kaii lioisttsge en sind Samvittiglcieck iidslette
synden ug give en Sjiisl Freil. Oiiiveiid dig til
Kam, Ki)rn(sliiis. mode-n- det ei- «l’id. Og siiii lev
Tel. Je- inaa hin-ringt nnilikz tin-Eine til Runi tois
st gier niit til iit liiiidise et Hinqu Nein linis inno
ge Jlodstiiiidere ni- lzritiiiinilcns iiiange Venneic
For alt ins-a jeg sige dis: ls«l)" dng Agxippina os
nkr iltlcis ineise det elendipe Keil-skan dei« gam
lieiicles xleriiidc i Binden-; T«jeneste." «
Det kiisiiipede et Ojelilik virldiixt i den unge
Piigess sitt-L nieii saa liiisvede linii Blilcket og sag
de liestemt »in end ins-d en let Slcnslveii i steniniein
..«Ieg tnliker dig, nsdle Tribnm for dirs-: Orcl og
gode Kund. Jlen jeg kiin ililie folge dem- Jeg ei
fokpligtet til nt tjene Keiseisinden ok- lsieinjes san
og jeg er uveiHlieiist »m. at deiine Tjenesite skal bli
ve til iniii frenitidige Lilche ’ Riiii tilknjede likin
sinilende og i en swgefnld Tone: ».liiiislce jeg enl
slcnnne Dass kitn lilive i stand til nt iise die ininj
Tiikneninieliglied ved at tilb«i·(le min Bistiincl." »
Siia iiilste lian lioflig og Sientisedo siia state-M
til Blaue-aim
Riifns san et Ojeblik bedrøvet attei- iiam, send
te Haii llesten sog ked ad Rom til·
X V.
IUUCZ MSKVBUZL
Et nk de II«jem. som Pomponis okte besmth var
somitoktsn Braun-CI Skkmt Junia stocl hencle sag
kjem i semle-lik- Hest1seencle. holdt hua dog meget
af dpznne nullss sitt-using
En Dag sog lnm Klkindiu mecl derben. Den
britiske ungcs Pigcs nn- kokbavset over al den Luk
sng, hmi møtlte i dem- tot-nomine Iljem særligs
modto bun her et. smm hun jkke var vant til at se
i I«1ksntius· Iljcsnh hvnts tot-nennt og kigt ndstyret
Clet mal isllisrs var. livor bnn end smn heu —- i
Marmorhallssrnm i Sojleixangene, langs springss
vsndskummekniz jmäts mellem Ilavesrnes Kkønne
Vaskstestx vocl mein-Unk- Gromsr og incle i Skyggeu
ak desjlisxe Lundo —- imsmlt mødtcs Øjet prwgtige
Marmor-staunst ask hvjlke de kleste var ak Roms
Gassen-.
Pas de okkemligks Pladger og for-m de fernem
me Pslmlser has-de bun okte set dissc Kunstwer
koy man iklco i private Hose, i hvert Pnlcl ikkex
f
i en saadan Jlxengde som her. Da lnm ndtalte sin
Porhavselse til Flnvia, Hnsets unge Vetter, med
hvem hnn spadserede omkring i Hin-en, svarede
Klavia
,,Hnr l da ingen Gnder i Britanitsm og opstil
sler I ikke der-es Billeder i eders Hase og IIaver'2«
! Klandia hlev lilussende rgtd IInn ttenkte pag
det eneste Gndehillede, hun hnvde set i sit Hjem,
det«akskyelige Billede, de havde opstillet for-m hens
de, den Das hun var lnmdet til Pxelen Bfter at
have Samlet sig lidt svmsede hun:
»Ne«j, sandanne Rtntner Rom disse her rundt
om hats vi ikke. Mine nvidende Landsmxend tilbes
der vel Viesener, som deres In(ll«)il(lningslcraft hat
skal)t, og som de kalder Gnder. Klen der er dog
nngle fein, der lim- ltert, sit det, sum Jlenneskehiew
der hnr krembrngt, ikke knn vttsre Gnder."
»Ne·j, det er sandt,« svnrede Eli-via »Alle op
lyste Menneslcer her Wd engem at disse Marmor-fi
gnrer ikke er de Giul(10mme, der hersker over os.
men kun Bille(ler nf dem, Statuen der er dannet
til deres .-l«Jre. Og vi trur ()gsnn, at Gnderne ser
med Velhehng paa, nt vi viser deres Billeder den
III-ex der tilkummer dem. Korn meil mig. san Slcal
jeg vise dixk et steil. der er mig s:1-1-lig helligt.
Gndinden Flor-is Ilelligdom Du lientler seh-finge
likx ikke Nat-net, men hnn er Blomsterneq oxz sol
slcinnets Gndin(le, ug hende har jeks snsrlig Viet
min ’l’ilhe(lelse.«
..-Ia. jexx kan Ludt mindes- lienslsss Nam. Du
Pumpnnia smhulklt sikk i mit llje1n. l«-n-tiilt·s lsun mig
tidt om Roms findet-. ngx jeg hnslcer ge)(lt. hun
nirvnecle Navnet 1«’l0ra."
.,F’0r Resten nur« jegz sige (li;.s. ist Moder er
Invlrswpf UVPP PumpulllkL Jlmlssk sigtst’. ili i«()t’ llllll
rejstss til Britnniekr Hu- hun ils-n fismnmeite Dame
i ltnlien »g! en at· sle ivrisxsste til at (l)-1-lce sure Gn
(l--r. Jlen nn eftcsr si« ’l’ill-ns,-elcmsist er hnn gan
slce furmndlei. Many-he jesz ilclce slinlile tile til
clig den-m. men jtsxz unser slsst tur min Plikzt at nd
vnre iliL. sur sit eln lcnn vix-re pint Yam. llun lilev
engan forhmst i Overvitsnsliss nf Hishi Hin Familie.
Man Inisticsnlcte hetan nemlig tut-. nt hun tilhnd
treu-melli- Gu(ler. llnn lplev xsel t«rilcentlt. men si
(l(,-n hitr det nllixzssvisl vist sie-. nt Jlistinilcen ihka
wir uhexzrnndsst Jlen da hendes Mxnnl ililie sl(ri
der incl, san er der »j» ilcl((- nun-It nt eure. llendes
llnng til frennnosdis («lu(l(l»mms.s hnr »Es-im gjort
hende tnngsindig og indeslnttet, Inn hnn ikke tager
Oel i lluvedqtndeng henrivensle anrntcslsen for
Eli-L i (!irlcus on Tentrene. Iclandiu» kunle dn iklce
net-(- hende til Iljtelp ——- ugsna for din exzen skyld
Hllers vil hnn vel ogsna holde dig hortes."
»leg- er linnge for, nt jeg ilclce lcan viere hen—
ils- til Iljuslp i den Ilenseenda du jeg clcsler heut-les
Ansknelsetr Pomponin hnr hegkrevet mig de slcræld
kelige Sei-neu der fort-Lam- i ("’irkns· ojz Teatrene.
Jejg kunde iklie even-serv- snndnnt Uns-set selv for
nlle Kejsenens llizxdomme Jeg knnde ikke He paa,
et det ene MennNke mzsrdede det nndet eller blev
lrevet ihjel at« vilde I)yr, blot for at Poll( kan more
sig."
Klemdin linde talt sig verm, og i sin Iver
lislemte htm. at han tnlte ti! en, der iklce hnvde spot
»at’ Porstkcnelse for hendes Pdlelsen Jlen den Over·
raskelse og Jlisl)illigelse, som hnn licsste i Flut-ins
Ansigd mindede hende ein de nlvorliye Aclvnrslen
Pomponin san otte havde indgivet hende. om at lie
1segne Pdlgerne nf sit Vidnesbyrd Ilnn holdt inde
et Ojehlik 02 furtsattks san:
»Jen- vil tilgt-ta, Flur-in. at der her i Rom er
san meget herligt, jeg man l)mindre. ne iklce minclst
her i eslers dejlige Hjenr Klen nl Grnsotnhecl eller
hlnt alt. hvnd der ser nd sum Grnsmnhed hnr al
tid liedrdvet mig vix wisset mig imod. og jeg er
glad ve(l. at Pomponia ihke for-langen nt «je«c.: skul
gen i (’ir1kus."
»Ak. dn Barm« raubte Flavin med en »ver
medig Laute-n ..«jeg knrsikrer (li,sz. at dn vil Lan
taht nf meget. hvis dn ikke even-indem din l«’r«U.-t
for Knmpene i (!irl(118. Jeg folte sie-san i Begyndeh
sen en vis Angst for at se Blod »g- for nt nwrwsre
tlisge l)cidgseener. Helv mn det lmn mr Pan-zei- ol
·l(-r I«’»rl)r)sdere. det. drejede sie- »m. Jlen ji«-;- »ver
Jsandt snnrt clenne Svaghed njz fnntlt. nt dist wir
herlief. O, du knn ilclce tienke (li;x. hvnr det er into
ressant og spamdende at se disse Knmpe —- nanr
Dzwpne hrdlen ng Trompeter-te smelcler, oxk Til
gleitet-ne jiihlex og klapper."
Den nnge Pigeg flammendes Ojne wish-. hmr le
sen-le hnn satte sig ind i disse Scenetc IIendes Ord
gjorde ojxsan et stierkt lndtrzsk pnn Klamlin, um
end Virkningen vnr en enden· Indtrxklcet sur san
stund-L at den unge Prinessse nden at tmnke over
det atter vovede sig ind pan det Larlixze Ort-made
».Jeg synes, det er oprørende," sngde Klan
din. »Man har endog kortalt mig. at Mit-nd. »ja
Icvinder og Bist-n med, er hlevet kastet for vilile
-D·w, blot for-di de ttoede pas en enden Gnd end
«Romerne. sig mig, Flut-im vilde du ovekvære no
get san umenneskeligtt«
.,Jeg har aldrig set nogen Jede ellek Kksisten
—-— det er vel dem. du tasnker pnn —- hlive knstet
skor de vjlde DIE og jeg lmn heller ikke Zige. at
sjeg ensker at- se det. Jeg her nemlig hort, at disse
quzkmere og Panotiltere er gnnske Mesljise ok
slet ilkke vorget- sig, sna der er ingen Kunst at he
—nndre og ingen spænding ved det. Nei, jeg fere
trwlcker enslcamp ekter alle Kunstens Regler. hvori
nddnnnede og dygtige Glndiatorer kæmper for Li
vet enten indhyrdes eller med vilde Dyn Bnhver
Stilling, diese prægtige Atleter indtager, er et
studimn for en Billedhnggen Nanr den ene san
giver den enden Døddstødet —- hvilken spiendin8.
hvilken sama Kinn-dia, du man ledssge mig til
den nieste Glndiatorlkmnp. san snart Sørgetiden
er tot-bi, vil den unge Reises silkkert glmde Folket
med noslo glimrensde slmespiL Hvis Pomponin
iklie vil ledsage (lig, san kan dn følges med os.
lIvms vil det lllive morsomt, og livor vil de unge
kornemme Mit-nd tmsnge sig om vore Pladser for
at komme til at liilse paa den britiske Prinsesse."
Flavin liaabede ved disse smigrende Ord at
have oveisvnndet Klandias Klodstancl Men dette
Hand var t«01·k:1«ngeligt. Hvor smuk hun end var,
saa var linn dog for alvorlig og clyb en Natur til.
at Sinigerissr gjorde Indtrsz paa heuch. Der var
eet Jlenmsslce, livis Benndring vilcle glæde liende.
Andre unge- Jlnsnds Beundrjng havde ingen Vier-d
skor nen(l(-. Det var med Værdighed og Bestemthed,
hun Hemde
..—Ieg taklcer dig. Flavia. for ilin gocle Hensigt.
men jeg kan jkke jage imod (lit Tilbud. Jeg kan
ikkrs gna et Stecl lien, hvor min kieke, moderlige
Veninde Pumponia jkke vil komme. Og krem for
alt vil Itsg jkke besxjge et Cirkus. Jeg vilde aldrjg
sknnne tna mig ser til at overvære et at· disse
skrakkk(sli;xe, nmenneskelige SkuespiL Og det· at
many-se Grunde, men ogsaa nk den Grund —- du
«vil tilgive mig det —- nt jeg synes, det er raa og
ujmwmdis l·’ui-n,0»jelsets for en dnnnet, kvindelixx unzx
Pige."
Hin-ja lo forngteligt og svarede, idet linn stolt
kejste Iluvedeh
..-lexz tusnlier, de romeisske Damer lige san godt
er i Stand til at l)ed»c3mme, livad der-er passende,l
og sumnnslixxh sum en nng Pige fisa den barbariske
O. lritnnien Pin- Resten — naar din fine smag
lage-i- simdnn Anstxid ak vor-e its(lle, atletiske UveL
sein sum ndfxnsiss ak Mænd, saa er jeg egentlig nxs
gekri- «-t·tisi- at vide, liviid dn vil sige til, at Brin
(le1- tagt-r l)el i samme. Du slcal neinlig vi(le. at
der give-· immer at· de rigeste og fornemste Kred
sc. sum tiiger Undervisning i Fiegtning ug andre
Saailnnne Uvelsen -Ja, jeg link set asdle og sinnlclie
Daniel-, lsnnde gikte Damer »g« unge Piger uptrak
de paa Amomen uns ndtulde en Gratie ug en Kunst,
sum vaktis ssn liifaldsstorn1.«
»Mein jeg wars- dig med et RpjirgsmaaL Fla
vvia? Rin- inig itsrligt, liar dn vikkelig misnndt dem
Klang-dem BitaldP Ileier istsdnnsde dn isiiskelig ilclke
owis disse lcvindeligxe V:i«-·(-ne1·? Pulte dn iklcss
11villinmsligt. at de insdwsisdige wrt Icon ved en
sna nkvindelig (f)pt.1·n«clen?"
Flavin Ins-ist i Mittel-, sum man ler nk en Dum
lieil ug sagde:
..Xe,j, Klnmlia. det kalte jeg virkelig ilcl(e.
TvitsistimmL jeg unskede selv at liave leert denne
Kunst ug viere i Besiddelse af en saadan Fiel-tug
heil ug lcnldblodiglied, sum disse Damer besad
Jep- liar endog anniodet mine Formldre um Tilla
delse til at tage l7ndekvisning i Fiegtning hos en
at de ldedskte Pitsgtemestre i Rum. Jlin Jloder hav
de ilclce noget imml det, men min Feder tokbsid
mig (l(-t."
,,l)et glwdek mig, at din Pader ikke vilde til
lnde dig det," sag-de Klaudia alvorlig.
Hnn var ked nk den Tone, hvori Plavia tnlte
og var bedrøvet over de Ansknelser, som den nnge
Romerinde forfægtede Bn stund gik cle tavse vecl
sjclen at hinan-len, san filc en nnden Følelse 0ver
must i Klandias Hjerte, nemlig Medlidenneden.
Plnvia knncle jn ikke gjlke f0r, at linn havde san
dnnne Anslcnelseru IInn Mk jo et Bam at sit Folk
og matte se paa alt paa samme Jlaede som sine
Omgivelsetc Og frem tm- alt kendte lmn je ikke
Kristi Evangelium der gzlr Mennesker til nye
slwbninger ug liellixxer ozx kuriedler dem. Islnn kor
tkød bitterst. at linn linvde talt saa skarpt til Fla
vin og sagdis clisisfinci un kasrlig Tone:
»Na-re Maria« vasr jklce vred pna mig. fordi
jeg ikke kan tusnlse ug tele sum du. Betst-nic, at jeg
aidrig tm- lmis kendt siiadnnne Tin-.-. sum dn link
tnlt 0m. llvis jen- liavde vasret todt- i Rom. wilde
jeg vel have set pnn del paa samme Jlnade som
du. Jltsn jezx ei· tnknesinligx fur, iit »j(-;x ikke er det
Jeg et- tulinemlig tut-. nt jezz link lnskt nt akschs nl
Grusomlsssd ug lnsrt at elske Barmlijssrtiglied ujz IIe-l
lighe(l. Kinn-ske- vil du en Das-s komme til at dele
mine Folsslser i Ilenieisnde til saadanne slcnespil
Det vil ji«-z ist« lljertest lnmlie u-; unsslce Imidlertid
lnd us liliw visd at rast-s- Vennen Yi lcan bog-ge Ins
re noget at liiimnden. Un link en l."(lilaiiiielse og en
«0plz"sning. sum jen mnngleix men jeg ved ogsna.
at jeg ejer nun-im sum du iklce hat-. ujx sum got
mig til det kigssste Jlksnneslce piin Jorden."
De sidstss Ord ug den lijertelige Tone, livuri
jde var teilt, t"(n-ssune(lss Flavia fnlstæn(lig. Tisods
lIs«’t)1«.·zlcellen, der var imellein dem. var linn ganle
indtexket i cis-n liritislce Prinsesse
Hun opxxms nn l«’urliancllingen om Ciislcng og
Tester ozx furte Klandia ind i Flor-as Hellig(lom.
Det var et lille Tempel, der var bygget i sirlig og
elegant For-m. og livortil man steg op nd nogle
Marmor-tritt Pursitlen var en neben SojleliaL ok!
dets Icnppel livilede pan Slanke· korinthislce s(s«j
les-, lusorom et Flor ai· Slxngplanter snoede sitz-.
Pan en Piedestal i Enge-runden ak Templet stod
en dejlig Statne nk Gn(linden. Den var ni· hvidt
Marmor-, livis bliedende Pan-e kremlnevedes ved lan
ge Blomstergnirlander ng en Krans nf mde Roset
omkring Fanden.
Pan et lille Alter tut-an stntnen stocl pries-Iris
se vaser kulcle at Blumster i alle Pan-en
Det hele tremlmcl et san dejligt syn, at Klan·
die i et Øjelililc sank hen i stum Benndring.
,,klvacl gynes du om min Gudincle og lieudes
Tempelt" spnkgte Plavia.
!
,,-8tat11en Fixnes jeg er (le,jlig,’ svarede Klan
dia. »Den gms sandelig Knnstneken Ære. Selve Byg·
Magen, som cln lcnldek et Tempel, er oxsaa smnlc
Hin kot- mig knnde det aldrig blive noget Tempel.
Los Runde aldrigslcomme til at tro, at det szen
»dem Billedet kremstjller. bar Mast til at bønhøre
aller velsigne den, sont lieder. Her et saadant Vas
M
sen overhovedet nogen Sinde les-et, san er ltun dgl
sein andre dodelig-e.«
»Hvem tilbeder du da? slkkert mener du jlilts
som nogle Fjlosoker, at der jngen Guder er til,
der bekymrer sig om os, og at den højeste Visclont
bestaar i at følge Vol-e Lyster og blot nyde Livet."
,,Ne«j, Klavia, det mener jeg ikke. Jeg tllbedek
dsen Gud, som bar skabt os og alt det, der er til, ok
som elsker os saa højt, at han bragte det storsto
0fker, der nogen sinde er l)ragt, nemlig sin eges
sen, for at frelse os fra et evigt Mørke til engt
Lys og Herligljed.«
,,I-1vad er det, dn siger, Klandia2 Ilvxul er def
kor nye og fokunderljge Ting, du fremkknser2 Evas
er der for en kremmed G-ud, dn taler 0m?"
»O, I«’lavia, det er ingen fremmed Gnd. Yoro
første Forældre og mangfoldigeek vore Forkiedrt
kendte ham og tilbad han1. IIan er Gusd kra Evigi
l1ed og til Evighed Ilan er dxicl og opstanden for
os, og l1an vil konnne jgen ug dzjmme alle-, lesen-ja
og dødeI’
»Du er en svnermerske, Kla1.nlia,« raabte Pla
via nnksten heftig-. »Du eller anden Panatilcer hat
fyldt dit IIjerte med vilde Fantasier. Hvis det, et
sandt, lnsasl dn sige1s, Saa er Roms Gnder jo kuu
Indblldnjnger, og saa lnir alle Roms Vismænd le
vet i en Vildfinselse, og ilet lian jeg iklce t1·0."
»Hu-re Flavia,« Sngde Iclaudia inderlig. ,.maat
te min dyrebare Gud en Dag vise dsg. at det et
sandt, lnsacl jcsg liar sagt-. Det er knn saa lädt-. jeg
lntr knn san lidt Lys endnn over disse unilerkulds
Title-. Jlen san meLet ved jeg, at jeg hat« gis-et min
find ltele mit Hjerte, eg at han l1ar kxlclt de: mecl
en Fred ug en Ilerligljed, Zum jeg ikke kein l)eskri
ve. O, Phiij knnde dn lplsit komme til at tm pas
denne den eneste sande Hin-«
»Er cln da en «l,(j(linde, l(ln11(lln?" raubte Fla
vla. iclef linn nvillsaarlig trak sig et skrEJT tilde
gc-. ,,Ved tln ik1(e, at den fertige Kejser, lnsis Navn
sln Unsre-U furviste all-e Jeder fra Rom, og lzssl man
ge drusbe, fordi de var finslige for statt-n Og Mod
standere as den nationale Relieion Als-.- mig. Mrek
du til den1?«
..Ne·j. Hin-jin jeg kender iklie den-; Religion,
sum dn lcalder »Jeder-. Knn san meget ved jeg. at
de knn tjlbecler een Gn(l, ogs for Saa vldk er jeg
enig med dem. Jejz tkor paa denne ene Gud. 08
jeg tran han elsker mig, som en Feder elsker sit
Barn."
..Ti stille," raalite Klavier ,.«Jeg hat« not-t. St
en sekt her i Rom leerer noget lignende. og det
er farljge Ansknelser at nasre her i Rom. Derkot
aklvarer jeg djg, Klandia. Selv om dn i dit Hjerts
met-er saadanne Meer-, saa behold dem endelig kok
digx selv."
De tav begge et Øjeblik, saa sagde Flaviku
..Jlen nn jkke met-e om det. Sig mig. du hat
da vxeret ved Hokketl"
.,Ne«j, endnn ikke. Den gamle Kejser kik mis
aldkig at se, og siden hans Død hat jeg ikke kølt
nogen Pligt til at komme i Porbindelse med Hat
fet. Hvorledes det skal blive i Premtiden, vesd jek
iklce. Men der kommer djn Moder og Pomponis
nenne-, lad os gaa dem i Mede.«
«ka Linns er med, ser »jeg,« udbrkjd Flavix
og Klandia syntes at bemærke en let Rddme pas
den nnge Piges Kinder-, idet hnn sagde det. «
l .- « «
w-- - . - s· z-;
va » " ·«.’" ""«
ARE-VERMES ( si
Paa en Slette. der gennemstkcimmes ak ske
ninnderklnden ozx ek- lvemwnset itk en nk de Eierg
lkæder. smn tilsannnen bar Neu-net »Iclal)jerget,«
nn- den mnnskslce Lejr ()pslimet. Teltenszs var ok
stillef i Isegxelmassslxxe Linier og i Jlilititsrorslen
De onst-sti- Officerers Telte dannede en 80 Fock
lusssd Unde. llvotshsa den Jlmngde at« small-J Gadek
ndgxik til liegge Riileiy snm Soldaternes Telte dan
nede. Dis-se Hader lilev steilse lmldt fri. Yogne og
Lastilxis mai-He aldrigx komme den-ind, men lslosv ans
lnsngt i en snnlialdt l«’»1·-«Ind. en nahen Ida-is der
»nur-u- l««-»jren paid alle Sideis inilen for ils- ole
ssmlo Y»lde. nenne Hian dei- mts 150 Fud luseC
klcnlilss tilligcs liesliylle l«c«,j1·«n Eins-d th)en«lis Bran—
de. sinn Monden nkfe prnvede jinn at slyngw der
illd.
l"d iif «n al« des fnruennneites Telte !(--Zn Pu
dem nzz ssn iman rmnersli Officsek ved Nenn ÄTL
tonnu ug lmgav sig ned ad II-)veds»snden. -x1«te:nas’"
sure-de l’nn(le ng grau IInnk oxk Nisus-.- vidncsile «)m,
at lmn wit- Ineget atsldre end lians nngck l.e-.ls«a·,ker,
sknnt lmns Gang var spieiistizz »F linns Huldning
Sinn en THIS-links
Artemas wu- som Pndens en Kristi DiscipeL
oxx lmn link-de lidt Ineget for sin Herr-es skxch Do
nn- bank- Jlod ilcke knet og lians Kraft nsvnskkeh
og lian mr endnn liestandigx rede til at tjksne Siu
liinnnelglie Ilerise i alle Ting. ja at give sit Liv kot
liani. mn han knwede det
lf)e.t var et lyklceligt «l’ilf-(«lde. eller lasl os
hellen- sige en naadikx Pjsrelse ak Antl, at Pudens
lslev ans-it i den Afclelingq Rom Arn-mag var Wer-st
lmfalende over. Pndens liavde iklce lipnge været
i Armee-n, for disse to Trnshrzidre fandt liinancleth
Akte-mas- var et ældke Gnds Barn, livade længe op
lmldt slkx l Judas-a. osx var pkwet j Træugselens CI
Porfolgelscsng 0vn. der-km- knnde lmn vmre til Vgl
signelqe ok- Iljztslxp kor sin unge- Brod-Ein
De romerslce Tkopper var sendt til Lille-si
(«n for at dæmpe forskellige Okirøtn Denne Opgavs
liavde de losl. og havcle nn slnaet Lejr i Trog-,
lnsor de sknlcle blive en Tid for ved deres blatt
Nærvnnselqe at smtte skræk i 0prørene. Islverlcss
soldater aller Officerer liavde den-for nagen Streut
Tjeneste. og der vat- derfor megen Tid og mess
Pkibed til personlig Adspredelse. v
(Foktsssttos.) z