Pomponia.
Fu Den-It vod
N. P. MÄDSBN.
IX.
LYs 1 MØRKBZL
ldcst l’ndens sag-de de sidstp Urd til lclnn(lia.
hjsrtes llisnisgelse imellein di- nnsrnnsste "l’rn«er, ogx
et Weblili etter (.li1lcke(le tre Personer nd uk sk0v
ens skzsgge og skred hen imod det Sted, lusor
Klandia var bundet.
IDet var Dronningen og kriegten og Bnirys.
Det var øjenszsnlig at de ble i lijij Grad over
rasket ved at finde en ronnsrsk Icriger lios Klniicliu.
Einrys lcendte strnlcs sin Illedlnzjler ug spurgte i en
heftig Tons-, limd lun Sag-te bei-, »z- livor linn kun
de vove at triede ind pna distte til Underne indvi
ede sted. «lii linn gjorde endokzsnn en Il(kviegelsis,
smn snn lmn linnlei sinde nt litsxxgze llniind pna
Ronisxsrcsn og fjisrne lnun nnsd Must. Pullen-S san puu
limn nied et Blik frei de nnsrke Ojnty der tydelig
sidmredss liiun iniod etlivert Uverxxrel), Inedens linn
sinntidig lag-de llnnnden pnn sit Svnsr(llnst"tis. Ein
r)·s, ils-r oft-s link-de- sost liinn ln·n,s.-» disttn Vanliein
uns-in det for klug-est nt ziflnildcs sig fis-i enliwr
Vulildinnillinkn Men Tom-n wir isndnn sknrp, cln
linn lsnil sin Modstnnileis »in ·-n l«’orlclurint,x paa»
liwrlisiliss linn var komniet lier. l
Rolin ogx lmklig svarede I’t1dens:
..·leg.- vilde gin- iid den knisteste Vej til Reiz-nun.
Den tot-te »jn«t liosr tin-bi. Sind-»des- lilev ji«-.- nventet
Vielm- til den stillin;.-. limri Prinseswn befundt
sig —- («n liojst nnerlielig stilling l’»i· en l’rinsess(s,
synes niig.« - : -. . ,
Hinrys rodinede oxx slog sine ane ni-d, idet
linn Wilh-, at den nnge Roiners Blik livilede Imn
linin, klinrpt og gennpintrn«n-.stl«n(lis.
»Du for-itzun- ilckis vort- slcikl(i-," svinwlis linn
niiit. ..si.-lvful;.-islig var der ilclie tiltn«iskt min
Rnkines nozxet «ndt. llssniles Silclcerlied og l«»vl(lce
er inig ihn-re end niit Liv. Ilnn pi- l)l()t stillet lier
under l)nw-«l()-H Nerli-re lieskyttelse, sm- nt lnin
her knnde Ufern-ji« risse I«’nniiliet"ot-liol(l og liringe
sit lljerte i (,)nsrensstemmelse nied liendes Por
nslcltw tin-ske."
.,l)n mein-r i lIrisisisiissteninielsts ined den ums
summt- Prnssks Villi(-," sviirisclss Puilein heftig-( »Jo
knn ilike tru, at liendes Forusldre vildu lnive knnnet
grilpe til en Hunden Volilslnni(llin;!. lnsis ikke lftlnsr
link-de litsfnlist dast ·«ller wd Hin Trade-r tvnngzet
dem (lertil. For Reste-i —- nmn Kogidnnns virkelig
bar givet sit Minde til en simdnn lkcslmndling uf sin
Datterl llvor er icon-rent«
»Um Onkel er reist lien til min Fader for at
ordne nlt nngniiende .4·jgteskk1l)et nielleni Klandin
og mig. Naar lmn lionnner tilliuueJ sknl Vorla
vels en finde sted."
Ved disse Urd beizzsndte Piule11s’ Uer at
Iprnde Ild, men lum belierslcede sig og segde seu
knttet. ban kaude
»Er det med Klandias V llie, at denne Por
Iovelge sknl finde Stein«
lier tralk pua sknldrene.
»An. linn got« nogle timlielige lndveinlingzer i
Bemeende til Religionen," svnrede lmn i en pun
taget ligegyldizx Tone. »Du ved ju, nt en nun-an
drende Last-er for tre, Aar siden kom til Beginan
og Klundia lnante Orcs til liiins l«ier(l(nsiisiis. linid
min Kusine nnuiske liur kortnlt dik-. Den-ed liiir der
indimeget sig Tivil nnjznaende den Lamle Tro. Pan
Grund ak disse Tvivl modstetter lnm sig vor Por
bindelse, og for at brian bende til Fornnkt er det,
at vi bar bringt liende lier ben, livor DuwiJons
Aand altid er ncervterende, for at lnm kau komme
til at anzxre sin Mangel pna .-·er9«digbed over kor
vore Gnder.« «
»Nam- vender lcug..ki(lnnnsv tillliiigiki·’
»l Morgen«
»He-a tuger jeg ÄISICAL indtil lian er k()iiiiik(st,"
Hure-de Puck-its ..Din Onkel indlmd Inig til et Be
Sxig sum liuns Borg. og uden Tisivl vil liun los-de
Inig velkmnnien lige san lijertelig sont tidligere.
Men i Akten onsker man silclcert ikke min Nekr
Vierelse.«’
Hiin vendte Iig km Enirztsz oin inmd l(lnndiii.
HTnn lmvde knn børt lidt ak. limd de t» uns-«- Mit-nd
hat-di- sngh idet l’tlier Hainticlig, med en sknrp og
rnn ’l’iltule, imde vendt liendes Opmasrksotnlied
bort derer Det var link-de med Angst og Uvillie,
at Dronningen hetragtede de to scener.
»Iclaudja," sagde Fadens-, jieg man sige dig
Pan-el. Jeg Sei-, et Utlier allerede bar sat dig i
Print-C ellers bin-de jeg gjort det. Nunr din Puder
er vendt tilbiige — alten-i i Morgen — vil vi ntter
se8." 045 Ined sueulcet «stemn1e fort-satte limi:
»Unmu- Aristolniliis«s Gnd velsijtne dig og beskytte
die-«
san l)nl(liede linn linklig for Dronninsxen ok
korlod det. nliyggelixxe sted
Klandit knlgte med Hin Moder l1·jem· Dis veksi
lede lcuu ka- 0rd-, De var begge optaget nk Tonk
er og Planer angaaende Premtidem os- bekxge kol
te de, at Pndens’s Anlmmst pas dette Tidspnnkt
silckert vilde kaa en ikke nbetydelig lndklydelse
paa, livorledes Premtiden sknlde blive. Abiths erin
drede alt, bvad Pomponia has-de kortalt hende com
den nnge Roms-m Benndring tor banden Datter ok
om den skingyjke. Horn nun-i Optnierksombed over
vp Voll sue-Lag «M.1m:-k ! Use-A opuq numka sog
Fadens forlod Reis-nur« ne der var ganet Aar heu.
nden et lum var vendt tilbage, var beende- Eng
stelse korwundet, ozx linn Imde betragtet For
mælingen mellem bendes Dotter og eryii spm no
get selvtølgeligt trods Klandias fort-satte Mod
stsnd Demtden tun-de lnm givst sin Nov-en sit
ord, sont huu i alle Tiltielde kaum holde.
p.
Dei-for lsiavcle lmn tilladt Etlier at anvende en
lnsets Forlmldsregel, som liau fandt mich-endig
Wx lnm tvivlede ikke 0111, at clet slculcle lykkes
liiun sit bringe liendes Datter til Pomukh eller
i livert Palcl faa liencle til at gelb-den
llun liavde ilclce gjort Icngiclunns bekenclt
med den Strengliecl, som lnm og Utltcsk imde
besluttot at anveiule overfur den stivtlige Prin
sesssn Ilnn lcemlte nemlikf lsnns sture Kierliglted
til Iclmulia og Var overbevist Om, kit likm viltle
have modsut sig enliver mit Belian(lling.
Frei Istrst si(le mtklte (l(- ingm Motlstaucl
Ilkuis selviske Icmrliglietl oxx lmns blinde Fan
atisme Horch-, at lmn lsilligxetle alt, livatl Priesten
foreslog for at- fremme lmns Platten Iliin lmvcle
Mittel-, at Angesten og skkælclcen skulcle zjve en
at- lmn sknhle viere gaaet iml pan ileres Plane-k,
san gewinn-Hilusiitle lmlflzsilelse Imn Klaudit-u
jl",m- liemles Puder ventltis tillmsspssu
» Mens lclkuulia slciwl ist« Ali-il gisnnssm (l(-« nun
ke slmv v(s(l sirleu iik Mudetseiy Var liendes Tnnker
ikke blot retlet pzm liemliss personlige Anliggenden
llun tienlcte ngsam piui Prall-its, »g- uvilkkuuslig gik
lnui »g- sinstilletle en Sinnmenligning imellem lunis
stsinlclicz Halm-» Nisigt n- l«1nn·»x«8’ nun-lus, strengs
"l"ru-lc. llencles Tmilccsr wu- ngxskiu uptugtst til-T Ari
.s.t«lmlus, lums llcklt(smo(l, list-is iti«()l(lceli;.se Tillid
til sitt Und ug lians sejr midt i en gisnsmn Uml.
Tillige tusnkte liun me(l Uhr-de »k- ’l’;1l(u(-nunsslig—
hell pua (.l(s11 kosteligxn Haus«-, lsikn lmvtle sisinlt lieu-;
tle gennem l’u(l0ns, »g: sum lmn liuistixzt liiiwlei
slijult under sit (.1’eviui(lt, Ja lnm liprte Skriclt nier
nte zip-. llun lkisiigttss elleis sit lilive itls—n·s, sm- at
ltun usurstyrret liuncle forth-ins sitz i slsst isvigxis l«ivs
Ord. « -
limisys og Frass-ten sulxxte ikke strick-s eher cle.
to l(vin(lei-. l)e oplmltlt sig miclnu en Stuml piia riet
liellige Ulkekstetl ug drein-de lclsnuliiis Hain-Junk
lietltetl og liemles ugmlelige Furagt fut- l)nw--l»ns
Magd Tillige lugde cle nxcs Pliniu- «it-.-u;i(-«(l(,s, tle
Forliult,l.«-«1-ogxl(sr, sum (l(- umntle tun-endi- l«»t· iit trin
ge ltende til I«·n,li-.sl1(s(l.
Emer var vis sma, at lcliuuliit liun uimlsiitte
sig tltst Isireslmiede xklgltssliiilk lot-di liun i cltsii Hid
ste Titl lmvde lauer en umlen Upkiittelse ungan
(-n(le Religionen. llim vilcle ikke tro, ug kumle
heller iklce u(ll10l(le eleu ’l’iinl((«, ist tlet var ak per
Snnlige Grunde-, linn nisgiwle zip llitnle tle iklce
net-et Von-iet- siclen del-es Bin-Inl(«n, »k- lmnle lmu
ikke elskct llemle lmjere entl nagen iuulisn lcvintle
»k: altid ljeltmullet liende Ins-il en )lil·ll«s(l »k- Um
synskuldlusth sum ellers ilcke nu- luun »gen?
Ju, Jet viltle lclaucliu okzsim intltszmnmn lluii
vil(le tillige iiitlrzmini--, iit lnui sum llnm l1»l(lt in
derligt uk l18m. Men da clet sitltsn gilc up for lieu
(l0, livorlecles hans egentlige lcarukter var, 08 til
lnsilke Grusomhecler hans religiøse Niclkærhecl kun
de korlecle Imm, da fjllte hun sig uvilkaaklig kra
støclL Og from kot- ult blev det llecitle umuligt at
til-like sig at blive clenne Mande- Unstru. Allitlm
og Uther bat-de sorgt-St pas alle Mundes at over
tale liemle til at gaa ind pas deres Plau, men alt
k()kgæves. IcZgitlunus talte ijelclen om den sag,
og nam- clet skete, vat- det i Reglen med Hand-inne
Utltrxlg som om lmn ansae den kot- akgjott. llan
anecle intet om Klaudias sande stilliug. Kuu lmvi
tle eudnu ikke hakt Mod til at tale metl liam disk
om. Og lmwle liuu gjnrt det, vjlole luin vel Mut
liave anset del for et Lune, som noli vilde gaa »ver.
Dei-for var lmn villig gaaet intl pag at rejse llen til
Eint-TM Puder for at unlne sagen i Jens non-J
tcsusl(. Alle Eukeltliedeme wcsklocl haii til sin llu—
stku eller rettere til lusmles Idruestelikte llaatlgivcsr
at ordne.
Denue suu Druicle var nu — Etext Begiwulse
den i Skoven — i stok Porlegenljeu. Baatle lian »F
erys saa klurt, at Klaudias Beslutuing var liges
sua uroklcelig som nagen situie. Ja, Clet var einlog
skiu liojst smidsynligt, ut l’u(l(sns’s Ankumst vilclcs
staalsætte liemle og lxkvirke, ut blinkt-M lfclsigtisr
f()c-inc-)rl(e(les eminu merk-. l)e uneth Miit-, lnskul clis
slciilcle Hure. Dei-es Tilklugt sytites ut Here Kun
geit. De viclste nol(, at liau »Wi- iur lclamliu knnilss
vie-n- svag. Jlen cle liaul)e(le, ut lmn viltle knlss si
buiulet Vetl tle Akt-iler lmn lmvcle trakket mecl lim
szs· Pudel-· Ligeledes liabecle de, at Utlsigten til il«
ti) Rigeiss Poreuinxx viltlo give utærkssre Inclklyclelssss
Ian liam eml lleusynet til sin Dattern
l alle- Tilkælcle wu- Euitsys besluttet puu iklits
for nokxen Pris at opgive clet puntsænkte chteskulk
Hun skulde blive lum- Brud —- om (let taki-te niml
eller imod heades Villie, var liam egentlig lizxes
gyldlgh 08 lusacl de Midler angilc, livormed lum
skulcle tviuges, da hin-de lum ingen øm samt-insg
be(l. Hencles Stieclighed bavcle blot teil-get lium einl
nu met-e. Pot- Resten tvivlede llun ilrke 0111, at lmn
vjlde kaa et ander sind, num« cle fest-sc blev gift.
der vil sige —- muir lieu —- og Utlier —- lsxmlcs
kaaet kulclstændig Herredømme over ltenclen
Langsomt ventlte Fuan 08 Priesten tillmgts
til Bot-gen, fast besluttet pas at anvende alle Mitl
ler for at kaa Kotigen til at statt vetl siue Aktulcsr
metl sin svoger, og for at hindre alt samlcvem
mellem Klaudia og cleu unge Komet
Om Akte-neu san de ils-les Print-essen Bau lieu
cle ioregivet, at buu ilclce var rale 08 dort-e kanclt
de wegst- naturligt eiter den lange Feste op: slen
Ängst, lnm bavtle uckstaaeh Ahilcha havde bered
villig gis-et lieticle Lov til at trwkke sig tillinxxex
Bkter liencles samt-le mecl Dutteken og ekter ist
liave mikrket lieucles nbøjelige Beslatning var lmn
ilkke see lidt beklaut-. Da Kluudia bøcl Goslimt.
Sagcle Moderen l en san bestemt Tone-, som lnm
kundex
»Klau(liu», din Puder kommer igen i Morgen.
Ilen her uu Lorberedt alt til djn Forlovehe. Alle
lmlvevclinker er des-kot- unyttige og vil kun mit-e
dlv Feder bodeøvst.«
O
,,Mo(ler,’ svarede Klandia lmjtideligt, ,,«j(-k«
maa sige sandheden, jeg elsker ikke Emrz·s, ok
jsg Vil aldrig komme til at elske liam." Taarern·—
traadte frein i hencles Øjne, og lnm fort-satte ben
faldende: ,,(). kiere Moder-, knus ikke mit IIjert(s
ved at tvinge mig til enten at Sætte mig op iniod
din lelje eller leve et elendigt Liv med en Mand,
sont er inig imod."
Ahitlni var rier lclandia liavde nimet ind til
liendes Jl()(lerli·jerte. Dog varede denne Fnlelse
hin l(0rt. Ilnn var en Slave at« sin 0vertr0, og li
tlser hin-de bil)ragt liende den Overbevisning, m
liendes Pligt inucl Guclerne krievede etlivert Ok
fer nf liendes Iljertes Rolelsen Ilun tvang derfor
alt del blnde ug smnme i sit sind tilljage og sitgde
meil niederlig Myndigliecl:
»He-i nn, Iclandinl I Morgen vjl din Feder
ist«-Hure din Fremtids Ehean og lians Akgerelse
man dn l)«(s·je dig for-«
» Den nnge Prinsesse traksig tilbage· Da l1un
HWr lmnnnet ep Inia sit Viel-eise, lired en storin nf
Ulinnnser ind over lienkle som aldirg fer. De sidste
Ost-es l'r(n·elser, l«1t(lens’ plndselige Anlcinnsh alt,
limd linn lsnvde meddelt oni Ali-stoban alt dette
hin-de- Ljurt et overvældende lndtrylc Dein liende.
Den Trank-, sent nu skulde pves jmod liende, nn
greh derfor liendes uprevne sind og liendes trzettte
Nerver niere, end den ellers vilde have g·j0rt. Til
siilsi tik ltendes smerte Luft i en Strznn at Tini
rer. der lettede liendes H,jerte.
l«idt efter lidt venclte liendes siedvanlige Sele
lieslierslcelse tilde-ge, og lnni begynclte at tænke ro
ligosre over Sagen. At de vilde anvende alle Mid
leis l«»r·nt tvinge liende til nt asgte Binrzjs, clet lie
kxnnsesle liende ikke. llnn felte sig saa fast og umli
lc(3li-.s-, nt linn rolig tin-de se alle 1’r;jvelser i Mys
de. Desinlen nat-rede liun et lyst lIaalJ ()1n, at Fit
densn vilde stun pua liendes Side. Naar lian filc at
vi(li·. limr grusonit de liavde beliandlet hende —
ok- det sknlde lnin nok sorge for — saa var lnin vis
pun, at det vilde nekke hans højeste Misliag, san
lnin ilike vilde viere nied til at tvinge liende Ined
nzws Midian-, nien deriniod fritngxe liende for en Fur
bitisltslse, smn vnr liende imULL
llvur lidt ltnn end endnn kendte lnnn, der kul
dex l3nrmlijertistliedens Fader og nl Trestes Und,
suii tin-di lnin dog Trost i en brtendende Beri. Hnn
vins ·j» dng en sjieL der rannte, en ak dem, der kom
til hinn, og som derkor var under Porjættelsen, at
hun uldrig vilde blive stedt nd. Hun bad om Hjælp
i sin ’l’rn-ngsel, og liun bad uni, at Gud vilde bind
gznse ltendes Faden- Iljerte ex tot-hindre alt det
0n(l·-, linn trygtede kur. Da linn rejste sig op, var
hun l’)-l(lt ni« en nndelig Fred eg Tryghed lInn
zip-mess, at den nlnnegtige Herre, lnm Inn-de bedet
til, hin-de stiller sig imellem hencle og de grusom
me Pisa-et eg alle andre Pjender.
At Pndens var i liendes Nækhed var hende eg
san nvilkuarlig en Beroligelse. Hnn kunde vel
Hex-MS ikkc sige, hvad hun ventede at hem. Men
nagt buns Billede steg krem for heudes sjtel, sae
letles som linn saa lmm clerude i skoven, «og naar
lmn mindeldes de mandlige og lcække Ord, han hav
de tell-, san syntes hun, nt lian var sendt kra Gnd
til bendes Iljielkp og Trägt
Og san Akistobulus’ herlige Gave — den hav
de hun i sin Smerte mer glemt. Nu tkak hnn Bog
rullen frem, eg Ined straalende Øjne og nied en
sjæl knld zit· llnnxzer og Tjjrst gar llnn sig til at
las-se vecl Lampen-g Wage III-s.
Det var en Atskrikt uk Matthkens’ Evangelium.
For hende var Ordet sum Retkærdiglieclens sol,
der steg ltøjere eg lujjere op paa hendes Himmel,
ult medens lnm let-ste. Hnn 111mrkede, at alle Tvivl
og nl III-yet wandt, og en nsigelig Gliede og Frecl
stenkede sig over liendes 1-Ijerte.
Ilnn nnerkede ikke, nt Tiden var ganet, kni
linmpen var brusndt nd. Sein lagde lmn sig pan sit
beje fnld nk Tnlc til den nnderknlile l«’relser, ein
lsvem lntn lnnstle liest.
zniliggender til sin Gemalinde, saa lovede han at
ispfzslde hendes Ønslce. Han heabede ikke, at Por
Eovelsen skulde trække for lkenge ud, og finskede,
iit Brylluppet derekter skulde kejres saa hurtig
;»0m mulig.
s »—leg venter iienilig,’ Sagde han okn kort Tid
Hat niaatte drage at Sted igen for at hjælpe den
«n·ve statholder at dæinpe en 0pstand. der er nd
brudt i Vesten, og jeg vilde gerne fest-sit se mit
Barn format-let med Emrys. saa har mit Folk da
en liegend hvis Icrigens Gud slmlde kalde mig
holst til det uheliendte Lim( ."
»Der-i er jeg enig med dig, svarede Abitha.
.,Jlen niin Regidnnn2 nmatte dog Guderne, som
vi har tilhedt og liestandig bragt saa rige 0kre,
spare dit Liv og endnu i mange Aar give dig
FUqu
Dronningen og ljther kilc ordnet det saaledes,
at Pol-lovels(-n sknlde finde sted allerede næste
Dag- l)e vilde frenideles got-e alt kor, at Iclaudie
ji«-ice tilc Lejlighed til forinden at talij alene med
Hin Puder. Endelig vilde de sz-irge for, at hun sag
vidt innligt ilclie traf samtnen med Fadens Disse
Planer gik Enists heredvillig ind paa. Med Gliede
vilde han ogsaii paatage sig at sorge kor, at den
uns-se Romer lilev san optitget kik Militærovelsek
»z; -ln,(.st, at der ikke hlev levnet liain Tid til et
teile nied Kongspn eller Prinsessen
Sitaledes gil( Hagen
lcliiiiclia, der iik Hin Moder hin-de (11·t’aret,
hvur hurtig hendes Skiehne skulde l)e-segles, søgte
for-mka at faa en Sinmnenkomst med Hin Faden
Ilnn korst0d, at alle Kræfter var i Beviegeise for
at hindre det. Dog, hendes Beslutning var fattet.
llnn vilde statt feist, oni det. end slcnlde koste
hende Lin-t. Hun vilde anraahe sin Feder om
liarmhjertighecL og hvis dette var folge-ves, linnde (
de krzore ved liende, hvad de vilde. Ilun gil( aldrig
ind Ima at udtale et liziftcy der vilde her-we hende
hnnde hendes Pred og hendes Lykkcn
Saa oprandt Forlovelsesdagen
Alt var forheredt til den lio·jti(.ielige Gere
nioni, der sknlde finde sted i Hallen. Diirthula
og de ovrige ’l’·je.msrinder lmvde snixlcket det. store
Rnni med Icranse og grzjnne Grene og liest-met
Juli-et med siv og duftende Timian og Rosmarin.
Men Darthuln havde lcnn gjort sjn Pligt nied et
tnngt ll,je1·te. Ilnn hin-de godt mærlcet den unge
Prinsesses tiltiigende lJvillie over for sin Fætter,
ogx hnn havde heller ikke været blind for, at
Klaudias Hjerte droges imod den unge, romerske
()t’kieer. ()g hun elskede sin Herskerinde. Der-for
var det hende en sorg at tænke paa den Stund,
da den nnge Prinsesse sknlde forloves ined en
Jlimd, som hnn ikke elskede Iniidlertid nndrede
hnn sig over den Ro og Patning, der livilede over
Prinsessen, niedens hun ikørte hende Pestdragten
og alle de gyldne Smykker.
Tilsidst kom Abitha for at køre sin Datter
ind i Hallen. Ogsaa lnm undrede sig over sin Det
ters Ro· Men hun søgte at forklare det derben,
at Klandia nu havde forsonet sig med det: mind
gaaelige, og hun glædede sig over denne Pers
nn(lring.
Da de trausdte ind i Hallen, gilc der som et
lkrns at· Benndringsudlirnd hen over den for-sam
hsde Mætigde, der hestod ak de kornemste Med
leninier ved Hoffet samt de højeste Emhedsmænd
og Ofkieerers Familien
Kongen sad paa en Porhsijning Ved Siden
at ham stod lYther og Emrys. Dennes Ansigt syn
tes at glede af Begejstriiig, dog at« og til gled et
iengsteligt Udtryk som en sky over det. «
Da de to Dame-r trandte ind, ilede Etuisys necks
for at fore sin Kiisine up paa Forlmjningen, paa
livillccsn Dronningen nu ogsaa tog Plads. Mel-·
Iclkindiii tog iklce imod den Haand. han rakte
liende. stolt skred hun korhi hmn og het. imod
sin Faden
»IIendes Ansigt var lige saa hvidt som den
Disiigt, hun bar, og hendes Lieber var riet stimmen·
presse-den Du hun nuitede Furhzsjningen, tulgt ak
den dzsht lcrnsnkede Einrxy stiuidsede Iiun et Øjes
Milc. llendes jin-her shielvede, og hun trykkede sin
Himnd iniod sit ll»j(-i·te. sum um hun var en Af
nmgt nier· Men san niindedes hun det rige Evan—
geliniii, hun huvde Ist-st, og hun folte, at alt an
(let, ogsiui alt i denne lcongelige Hal, var intet
i samnienligning derived- Hun sendte et stille
Rimh op til Gud 0111 at gore hende standliaktig
i Troen og give hende Kraft til at modstaa alle.
de Anstrengelser, der vilde blive gjort for at kere
hende tilhage til Afgudsvtjenesten·
Alle san pna hende med den hkijeste For
havselssn Der var dodsstille i Hallen, og man
var til det yderste spændt paa, livad der vilde ske.
Du Klundia lmvde genvnndet sin kulde klandles
kraft, traadte lnm op paa Forhssjningem knælede
ned forkin sin Feder, greb hans Haand, og idet
lnm trylclcede den til sine Læbeiy sagde liun med
lusj og klar stemme:
,,Min Feder, jeg har onsket at tale med ditz
alone for at betro die-, hvordan jeg har det. Men
alle lcriktter var Sat i Bevægelse for at korhindre
det. Derkor er jeg nødt til her for dele denne
Forsamling at vende mig til dig og beinkalde dik
om din Beslcyttelse."
..Hvad siger dul« raubte Kotigen i den højes
ste Porbavselse og sprang op. »0m miri Be
sitz-nehm Klaudial Mod hvemt Rvem kan have
vovet at ville gøre mit Barn noget ondtt«
DerJed greb han liendes Its-and og reiste
liende op, idet lian san ind i hendea taavekyldts
Øjne med et Blik facht at· den inderligste Kor·
lished
)
) T!
)
(Portsstt-ss.)
X.
Oncle Plane-tu
Det ven- mHl spngstssligx Spukmlinkr, at man nat-—
ste Ditg wish-ell- liunxxpsn ’l’jll)i1g(slcumst. Til iltst
l«ustsutte Titlspunkt intllml lnm nie-il et tiiltsikxt
Folgt-, lnsnrilolnntlt »Hm-m nu- lcnnspvs og Utltcr, klet
vur Jung-It lmm i Mkulu
Ugsua Putlisns var dritget Kotigen i Mpde. Ku
xkidunus modtog lJum mocl stor IIjertelighed, bauths
fortli lum var en spin uk hans gamle Ven Puclens
rian ogs kordi lmn lmnlc udmmrket sig vecl Mod
og Titppcstslioti. Selvkulmslig sorgt-ekle Prussten »
lsjmrzss sixx uwr at so, lnsoklksilos Kongen modtog
del-es Pjotulcy »g- siisrlikx lmrmmle det dem, at lian
unmodeclc Pudekns mn m- vuxre lians Gæst, judril
llun wudte tillmzxe til Rum·
Ved Ankomston til Bot-gen ilocle Icongen ind
i sitt Husttsus Clcnmlc for sit medclele ltenile Fakul
clet ak sin Rejse. Dmme Meddelcslse gilc nd paa, at
lcogidunns og hang svogek var fultlt enjge i Hen
seeude til der pim tuenkte Giftennnal, gaa at Pol-lo
velsen lmnclo l«in(le- stut, Heut snuxst det skultle
Muse-. »
Aliitha var nwnuJ »t« Maule »vor deune Efeu
retuic1g. Hun var vis Ima. at Icogidunus vilcle fals
sig bunchst wd sit Unl ukx tletskur noclslua entwei
Modstand km Iclinulias sich-. llnn lorsjkrede hinn.
at alt var her-Alt til den lnsjtklelige Ilandli11g, okx
lmn locl ham for-stim, at lian luslst llclce slmlde tales
til Klaudia om sagt-n, for Puplovelsosclagen kom.
da hun nemlig var met-est nnclseljg og sky og helst
umlveg enlwek Samtnle (l(-mm.
« Kongen syntes '0verrasket over dette Porlans
gemie, som han ilclce anede Bevæggrunden til. Men
da hsn var vant til at over-lade alle indre Familie
