s pomponia.
Ps- VII-Insect
N. P. IADSIN
—
l’lantiu.sr nn- inimL at likins Uns-tm skuldc un
sEissrkastes on Inn pinlig TIndermgelsC nien liendes
Pader vilde ilclisp paa nugen Maade gan ind paa
mildere l·’0rl1«ldsregl"er. Dpr lslev sit-Hut on Dag.
zpaa livilken Ifndersngelgen sknlde finde Sted
Pmnponja hie-v samtnen med sin Miind indlmdt
·t:il sit Burndomslijsetn Her fandt hun helle Famili
en Knmlpt i den af Marmcprssojler omgime Hal. der
san »st» hin-de geenlydt of isJklmet as nendes skridt
og iiendes glade l«att(-r, ng lirsr slmlle der holdes
Dnm over liende. .
Este-I- l’0nip(mius-« Ansprdninzx hin-de Plnntins
ilikxs nieddelt sin Genialinde. i limd filenssigt do var
blowt indlnidt. Den streng-.- 09 rlmjelizze Sonn
tor tin-Rede at betrug-to hetan Ansigt i det chi
billi. linn kurz-to Hang- lniisto Anlclaxcsik sur derig(-n
nein itmlig at kommt- til Klaran Gast-, um linn var
eilixldiix eller ej.
Jst-d stikirixxtikz l«’»rl-iivselss(s Ilot-te Pmnponiii
psiii lusmlw Piuchiss Anklage. dist- lilev fremfnkt i
en linjtideliri Tons-. llnn tiltiilte lixnde. smn um dot.
stud takt. sit linn wir slcyltlig. »g- kia likin endte mod
at lmiifkildks lich-le »in il;l(e wd sin Pgndeligliod at
dritge Und-Han Vrosde nssd over dein allv, da fol
tis l’«inp»nin ins-et kif Hin tidiigxercs iiveistPOiske
Przsgxt —tis-«- 011 i Eig. cis-s liun mi- til Bindi-, sum »in
linn virkelig hin-de gjurt sixz slcxidig i Gudsbesputi
tobt-.
Ilnn langte-il» il(ke. at der sm- upstkmot Tvivl
i its-»des- U«j(-rte. ne iit lmn lnvdts tnsnlitz nie-get
over. limd lmn lieu-do- lmist ai Aisistc)lnilis-«. len
linn kunde ilclics (-i-l(litsr·s. nt linn lmvdss mnvnndt
sizk til (·n nzs «l’k-«. l)ssrtil links-le lmn nltfur lidt
K(-iislilcnli til Krisis-minnttin-n. ug dertil nir lien
des- Stiindjmnkt osnclnn alt for «iin(«l(-nt ng nlilatt
Plinius lmni lieinlss til Il«jsslp. llzins sein ben
des Pjnss ug l«"·")rvii·rinkz »k- Wr t·nl(l til« l"villit- pas
Grund at ils-n Beredvilliglieil limrined den fur
sumlcstle Familie Ante-— at sinnlic» Anklage-i Til
tr(-. Ilan Milede sikx list-m ne hol-it en glimrende
Funvarsmlox for lieu-da llan udmulkdc det listsin
dige ssxz insedcslikzsk bis-, der foistoss Wcl linffet »k
i man-e us de tjnrnemste Familien Okz dette un
saa lmn for tilgtrusklisslig Arm-d til, at- liam Ilnz
stru trink sig tillpkixxe lmados kr- lloffist ojz det sel
slcalselice Linn llnn anknrte »He-san tilstriisklielige
Grunde for, nt Pmnpnnia sing-redi- sig Wd at over
vikre die grnsomnie Gladiatorlmnipe ng de Modi
ge Rinde-pil, set- ellers var de lot-nomine Damens
største Frirmskzlse llan kursrtiredss sin llustrus
Ret til at len- cst tilbajketrnkkrt Liv. et- l«iv, der
for nende lilms lierigskt ved ch- Barinhjertiglseds
gemingein linn wgte at We mod» de lidende i sam
fundet. llnn var vis paa, at its-Wie- liun for-Sydet
sig imod Gudesme, sag vilde lnin were villig til
at gøre der godt ig·:n, og Som.hen(l(-s Jsgtekklle
kordrede non Ret- til at akgjtre denne sag sie-te
mod items-L
lllmitjus have-e handlet klom ved selv sahe-okt
at have meddelt sin svigerkader, limd Juni-! hav
de lmtroet imm· Yed denne Aal-komm vandt luw
den Landes Iljertey saa lian slcasnkede lians For
svar Orerilyd cig ganslce overlotj sagt-n i haus
Xlaand Knn formats-wie lian Sin Dauer til ikkts mes-;
re at lytte Til freut-noch overtroisk Linn-, livad en
ten den stimmte-de km Inder eile-r Ist-Noth men i
alt, iimd der angilc Religimiem last-s Fig lede as
sin kluge og korstaiidixze «Egtefaslle.
Pumpunis tax-. fis-nd slmlde links sigell Umr
dan sknlde liun vier-» en sie-zu Geltenden siia lim-i
ge lmn ikke ejede limis Liv? Og licirclini slculde
hun anbent krmne form-me do gamlei Ruder, san
lasnge Gnle Und iklce lmvde ronscst liegan Iljksid
te km flvertm oix Prygs sur clisse Ahn-der? llnns
Kunde dn intet and-It end tie, livor pinlth det eian
Var for l«iends·, at lnin Ficke tin-de tkile«,. Og lnnil
staut-ede. nt den Tid ins-satte komme. du hun ()t·—»
Fentlig for alle Meuneslcer tin-de bekeode klen Las-i
Ist-, der hin-de lysit nd at« Aristoliuliis’ hele Fast-Ei
sont Liv «- saliglied Nun linvde ogsmi list wd
st til-give Hin Knsine, at lmn liavde anklaget ben
de. Ilnn Var vis paa, at han hat-de handle-c i den
lud-to llensigh Hun viidste, nt..JIini0 liængte ved
de gamlcs Gndnr med bete Sin Eiij og at- iinn med
lver toxx Dei i Roms selslcsbsliv. Men lmn vidste
esse-G at nun inderst inde var en ren Sjnsh der
tillige var oprigtig og Holl. llun behandlede goa
ledeg sine Slaver nieset mere liensynskuldt, end
det den Gang var skik. og var parat til at leite
dem derer-; elendige stilling.
Pomponia limst Rot i, at Jnnin bavde handlet
i den bedstks Ilensiqt Innja linmgto vod bende med
hele sit ll«je.rte. og linn imde virkelig handlet
If Kwrlixxlted til sin litt-Since Hun san en stor U
lylkke i. at Pomponia vendte sig bort km de gam
le Sude-, ja den største Ul)-kke, lnm linnde txt-n
k te si-, og mente der-for at gøre Hin Veninde den
størgte Tjeneste vod at ais-sorge donne Ulyklm
san levede da Pomponia vidcre san fjernt goin
mnlig km alle de ugndelige Kredso.
Og liivet ved Hokket gilt sin Sæclvanli Gang«
Licejseren var Sunlcet ned til en Tilstand at Zweik
äkelse og Folesløshmh der gsnsko gjorde lism til
et Bytte for sin rngesldse Rustru og alle hande
-Yndlinges.r. Mecl Triigler og Undersnndiglied ist-ag
Ix to de lmm til at dslmme mutigen on rig Mund til
, Dødotn for at de lumde kontinkero hanc Rjendom
ok dort-ed tilkredsstille den-s umwttelige Trank til
Mons- - .
lasen vovodo at hindre llslqssalina i at Sort
Iytto sit bist i Laster os Grummer eliler st
-
, —«l
l 41
aabenbare sandbeden for dan gamle, udlevede Kej
set-, thi alle- ergtede hendes Hævn Saa gik hun
bestandig videre i sin Ryggzesloshesc Til sidst var
nun frxek og skamløs nok til eng-sing da Kejseren
oplmldt sig i Ostia, at gifte sig med en ak do smuks
liest-e Jlmnd i Rom.
Dette TJIEZ Dis-sahen der bragte Bægret til
at fix-de over-. selv de mest rzsggeslzjse i Rom
kam-It ängs, at dette var ist gaa km- vi(1t. OgKIa Icej
seyen selv eykarede det, var def, sum tog nun sig
samtnen til ny Hatidlekkaft, idpt han baade lod
hende og bendes nxe ngtefnslle hemmte
De, der havide haabet, at den smdelige Til
stand veci Hokfct sknlde viere blevet bedre, Im
Ha Jlessalina var ryddet At· Vo·jen. blev skukfet.
Den svagxe Kejner lod sig friste til et nyt og li
ge saa ulzislciceligt chteskalk IIemlig med sin Bro
derdatter Agkippina. Ilun var en Icvi11de, det- al
»lerede den Gang var herxgtet ssok sing For-Mystik
EIN-. Hun hin-de vasrcf to Gange gift —- fzikst med
HmmitiuQ med hvem linn heimli- snnnen Nem, der
wiasst mod Paisiennsy som hnn grnsom myrdede.
leter Messalinas Dml satte nun stkaks sine Garn
imi for at bljve hendtsss Efterfzslgerske paa den ke·j
set-lim- T1-(.)nc, og vecl sine smalin Icnnstgxreb Mk
ktscles diet hande. Ilenslixss Ilovedhensigt var«at faa
sin sxsn Nem Inm Trunk-n vecl at kurmtsnge Mes
salinas syn, III-imm!ikns. Dette npnamssie hnn on
saa, idet nun fik Iclnitlins til nt Einmng sig Not-o
som sin sjsfn
Untier den nzse Kejserinde szdltcs I’0wp01üa.
at Imn more enil nagen Sinile but-sie hnjslck Fig bor
tks km dist kejserlige Hof.
VI l l .
LÆNKBT TlL FAUST
Pen- l’nclens« kojske til Rom, Inaums lnin kinnnie
til Klarlwl s)vcs1«, »in l(lnn(li«, ellpr lissndus For-kl
drns Plan, var blewt korlovct eller gilt nmd Ennxys
llvis disttis vnk Akt-L vilde linn wilde tillsngm til sit
lljein ng ins-d den kommsle Aruns styrte sisx nd i
Krig og Furt-r for dervml ul Eli-Unn- den nnge
l(vind·-·, der Liedc- lnslp bang Miene-»
Pan V(-·jon til llcsgnnni liknlctss liun nun alt»
limd liiin lind-de opltswt i llkilnnic-Ii» ug ililcik anindst
pnn d» man-te (lt·us»iiiln-(lis1s, lnin linvdis vnkrot X"i(l
no til. sakrlig var der en grusmn Besgivenlicch der
lnsstandig trandtcx from fis-« han«-. s«jæl, ska snm lnm
Vildc.1ne(ld()le Kliuulin.
Uvis lian da virlitslikx fik liesndp nt se. Ellen mon
dest vilde slie? Sknlch dct mos fornndos linm aller
nt inmlos mcd nendn og faa Lov til nt ndvcksle
Tanlier nicd licnilel Og vildcs lmn san vise ann den
samme Gunst som liidtil, den -Gutist, der san seyn
lig kund-? vakt Ein-IT Nishi-m
Alt« dette sad lian ng tænlae Juni, niedern-I lian
- ad hen ad .Ve«jet.
Endelig nærsnedo lmn six Rognnm, og luns
flljeekte tog til at danke ak Hat-b og Js’0kventniny.
nnm ogsat nk bange Ariel-Sek
Pok at komme liuktigere til Manlet stand-se (
hun ved en Bpjning ni« chein miergav sin liest til
Folget, sog han beide-de at kide wider-H og slog seli
iind nun ten Sonn-L der lot-to igenncin Ilion-ji« Iliui
kendte mijc den V-,j og vidste«, Jst den Lin-te tin-!
»f01-l)i Drnithkrnes OEtkkstuL Da lakm knxn i Næklms
den dcrnk..11i11(ledm linn der knan kryzkteslige Of-»
let-, sum den nnge Ptinsesse linvde fortalt lnun onisU
Han lmslcede san tydpsligt den Heidrillie og Äfsk)",l
lsmm Sturz-X Optrmdm havle kyldt hendc med. Jlnn
Ecke mollcniliggenile Am- liavde konndket liendes
Sindl Most lmn eflerliannden Vu- kommet til in
w Ins-d nnd-si- ane pas-: dissis lniklsnriskts skikli(s?
st —- Pudens solle-, dkt ven- nninlirt I Ich-Min
lsmsnlcter lnn lnmdcp on Mildlnsd ou Ein Fustliml diri
ndsslulckedss Muliglnsdcsn nl"«, at lnm Eis-gen Hinde
kunde lilist kxknsmn og Rliestiisiilizx, msidens liikxsclcss
Aunids lclnysliod ok- liendcsk sjnkls Lipngkler nnniligi
Wurde-. nt linn ihm-r linnde lnldcs Yillinge sil dosn Ins
tinnnlis lleliriuns Mmslca
len lnsmn mx ltisn seli at linn litt-de Min- und-·
fur furjnorkoile og nvid(-nd4s, list-di di- tjllmtl mu
»i: gniscnnnio Guddunnncsl Yar llunis sig Gtxkkxsn
lnnds Un(l(-1« nieste-n ilcke lim- san ran?
Pndens vuk end-Du en Heduinxn mn der end WJ
Klundins Pnnviklining var vnngnist en Ixængsgl i
linns sjikl oftisr en lmjcsrp Erk(.sn(l(slsp. Mal dyb In
teresse Inn-de lmn hzjtt pim ah, livad linn Inn-d«
knktalt linm mn Aristdbulns og dct Onl, lian kor
k)-11dte.
Ilnrtig skred lmn Its-mad. Da lian nikrmcscle gis
den l«y8ning, llvor Okkemtedet var-, lmrte han plnd
Selig en klagend-Z stemme sotn km en, der er i stor
smekte. III-n stnnclgede et Øjeblik og lytted(s. Mnn
det Sknlde vaer est nyt 0kk0r, der pag en grusom
og opmrende Mande blev glitt-stet
Alter lnd den klagende Gemme-, og med et syn
tes linns Hjerte at stna stillt-. Han syntesn lnm Reinl
te denne stemnny og korglemmende alt styrtede lnin
at· sied, indtil lian nnaode Lysningen, livor lmn Inn
Je et fnldt Orsekblik over steckst
Der gtod Klandia — bundet til en Fiel ligo
jovcsr kot- et Skruzkkeligt Akgndsbillede Grenene ist«
en Lamme-l Eg, der stod tust ved Banden at den
hellige Kreds, dannecle et Telt over beenden Hovml
og Bienen, der slyngecle sig om Bgeng knndkmli1
Stamme-, bang sotn Kranse ned over hisnde. 0ni di
nøgno Anklek og om Haandlcsdono bar bnn mass
sivcy gyldne Ringe — et Tegn paa- hendes linjo
Rang-. Hendes store, blau fljnsn livori Taster-ne Allo
sede, var løktet op mod den klare Himmel Hendoki
III-endet- vms koldet over Erz-steh Det hinde, gal
bknne Umn- faldt løst ned over hendes slknldre,
bvoktks hendos lange-, bvido Klssdning bang ded,
Lf
O
linldt siiniinon nicsd en gxlden Frosche-. Solen Viii
ved iit gkiii ned. og den livide Skiklcelse tog Qig sei-l:
soiii fiiiitastisk titl. suni d(-ii stod der i Dniikellicdeik
kra den ninliggonde sk0v.
l
Pndtsns vilde stxrte frem, inen stiiiidsedo Iiliidi
selig-. jdet Icliiiidia inod sagte og klagende Steiiii
nie liegzsndto zit, spitz-ex e
Der var en Lovsniig til liendes Gud, livori liun
tilliist Einmal-te linin niii at frelsc lieiide iid iik limi
(les lfndisistrxkkores Hmiider og at fort-kinle dort-s
Hjertisr
Ilvilkpn (-iid iiiirualite limi? III-in xeiidtc liun
sig til i (l(-niie Prjivelsesstnnd nied saadiin Tillid
og I·’(irti-zsstniiig, at det iifskyelige Afgtiilsliilledes.
livis sture Ojne szsntes at være rcttet inmd liende
med Filtrylc iif Vrede og Ilævn, ikke sxntes at gu
re dsst inindste Indtryk Inia liende. Hendos Sein-;
lzjd nndcsilig li;i'«jti(leli«".s, og modens Pudeiis lyttede
til, 13 ldtcss liiuis Iljisrte med den dylicste Beundisinsx
ok- .-1«lr(-l«r«v;zt. Han forstod ildics alle 0rd(.-iie, og liiin
lcendnxs ikkn Nin-net- paa den Gud, liun anraiilito,
d»» fultis lnin sig usigcsslixz Weber baside eit· lipiides
Bun nss iif li(-l(- liendes Prenitoning. Hkin vxii i dettp
Wishljk lipiedt til kit tillicsde den Samnie lind, dei
kund-s give liende Kraft til at synxxe en link-sang
endng i tst Ojsslilik, hmr liiin viir bnndvt til l)(«ls
paslm
Visd lieu-los inddtsr liiii liendes link-ist« Hund«
soni Full-Ins godt liiiskcdsn l)0t, viir roronde at sp.
livurlssdcss d(-n klsigH trofiistp Iliind ligpkrikin liniig
vssd Kinn-links Ansigt IIndertiden udtrxktc den sin
Isr» nxx Hin l"villie Vpd en lot Hylmn og piiii for
slc(-lli,sz Miiii(lc-. sgigte den at. lode siii fang-ne Iler
skisrindisxs Annnvrksmnlied lieii Inia zip nie-n liiin
las-»li- liiin lidt Mærke til den. «
lliidexsiis kuiide ikke lænsser tie stille-, lian inmit
t(- xiflirydss doii unsre Fig-es Seins-« Hans lljesrte
br.««lns nl sjiæiiding og 0pliidselse. lciiiidss dist
viisris Will-It, nt tsn sit-i frygtelig skielinis liTivdis
rann l(»:xidnnns’ I«’iiiiiiliis, sidpn Klandia stud disr
smn Hi Range-, disr Hkiildo »er til (liislk-i·n(-, wit
tcsnilis ji«-in dui siinnne frygtsslige Dzid, soni liinos
britiskp Brig-Flaner wankte lidc.
lDiidesns styrtisdo from »F: kastede sig sm- lieu
dtss l«’0ddcr, idet liaii math
,.l(lnndiin skkil jeg gisnfinde dig siiiilisdtss oltisr
AarZ Adsliillelse, limri jpg stiedse liiir liiiiirist dit
Billssdis i mit Iljertel Ilwrfor staar du link-? Maxi
jeg ildie lijtklpe dsgl Man jsg ilscko liefri di-.-?«’
Inn-Hi sprang ined en trnende Icniirron los jiaxi
liani. iiien kendtse liam stkaks og liegyndte clerpaa
at visi- alles Tag-n paa den liøjesto Gliede
Visd Lzsclen at· bang stemme og ved at se liaiis
Skikkelse for on heftig Rkidme lion over Klandias
hie-gis Ansigt Its-z det, vemodikxo Udtrzslg der for hav
cle lnsilkst over det, forvandlcsdes til Ulinde og Himb
llini rulctrs sine Hiender nd itnod nam, og liiiii
san nn, at Landes Arme wir snzjret samtnen over
Albas-kne, 09 at Baanclcne paa en pinlig Maude
hindre-de- licndes Arme i eiiliver fri Bewegt-he III-in
trak sitt I)cllk, okz fjir liiin kiinde forliindre det,
sicut lim- clos Bannd over,«liv0rmed liendes Arme var
Minder, san iit linn ini kiiii var blinde-l tjl Pælen
ved et Bel) inniscring deugh
»Nej, l’ii(leits," sag-de linn med en .steniiiie-.
der skælwdcs iik Revis-Leise, »j(-g vil kun modtiigo
Frilieden ni· inin Modmy paii livis Bekaling Zeig staar
bundet lasen-j«
»Din Moder. Kliiiidiiil Kein liuii handle Malt
des mod sit exists-L sit »in-sto- Biirnl Og nk linid
jkund stw du i denne liesknsmniende stilling?"
Klandia rmliri(-d(-, nien liun kandt jagen Grund
kil at foktik sandiioden km- hom.
,,Is’(ir iit trink-si- nii;»r til sit lilike niin Fiktttsr
Binrys Brud. Dis iiiksistc-, iit iikikir di- Stilchdis niig
her 4for-in ils-l hlcrsslilieligze (iii(l(sliillikdp, siiii Vildcs
Its-, blivcs san bange-« at jeg skizlees ja. Jlipii di- tagt-r
fesjiL Pan den Mande- tvinfzor unini inigz ikl((- til at gi
vis Esn Mai-il. Horn »jks,sx ilclco eslslcer. niiii Iliiimil."
Jlendiss Und glxssslisde Pudpns i liuj (lrn(l. Klau
diii win- nltskin End-in- l«ri, og liendcss stilling »wi
fcir Lin Pirttcsr Ell-n siiiniiicn
Jllnr Biner tagt-i Del i dpiine grnssoinine Bis
liundlisngl" spiirgte limi.
».I-n," smreclis liun stille.
»He-i lim« altgaa przivet at viiide dig wd en
mit osg afsliyolig Yoldsliandlingl llvor iiviordigt!"
»Hm-F- or Gilde-nie og dores Tjonerqz lige snii
liisngiiven som niin stalilccsls Moder," sagde Klan
dia undiskyldende »l)e or hegge akhængige at« P
rint-. Hnn Inir l)estemt. at jcsg skal legte inin Pent
t(-r, livad der for Kosten kalder stimmen nied niine
Fowldres Nitsch-, da bonI-so Riger derved bliwr
koreneh Jssg link opviikt Pisa-Ostens højesto Vred(s,
dels tot-di jcssg bar vix-met nijg ved at gikte mig ined
niin Retter ok- dels Oser at jeg ikke længer vil
tilbecle Britaiijens Giider, inen kun den engste san
de Gad, som Akinnliuliis forkz"ndte.«
»Ok: san vover lian at limvne sig pag deinie
Munde —- Imxi dig. liaiis Kritik-es Dattel-? skam over
den kejge lcryster,—»g slmni over de Gnder, livis
Tzenek lian eis.
Iclnndia sank-den l cltst stimme modtes deren
Nil-, og Piiclens læste i bondes Ojne, at liim wir
isnig niecl limit, livad desi- kyldte liam med Henryks
sie-Iso- ·
»Ihr dii tænkt paa klet. vi talte om — det. som
Aristobulus korkxndth Spiikgte hun alvorlig.
»so-, Klaudia. jog link tmnkt dem-m list-er Dag;
og soc bar opkyldt alt. livad du lind mig oin. For
Reste-n bar jeg set beim selv og Mist liam for-Ism
(ls sit Evangelium« .
»Ari8t0bnlns l «
III-»
»Da-Missi- Øjne tindrede, og begeistret mad
te LIE
,,Du har set liam og lyjrt liaml Hvor er han,
livor kan jeg faa ham at sei«
,,I denne Ver-den vil du aldrig mere kaa ham
sit se. Aristobulns er ded«
,,Dzjd,« raabte Iclatulia, og en liemmelig Anels
se fyldte hende med Angst. ,,1-Iv0rledes dode hank
Har nogen vovet at lægge Haand paa linm2«’
,,IIan dnde som en Helt, som en Mand, der kim
oft-e alt, end god selve Livet for den Sag, han kæms
per tut-. -Jeg vilde have reddet hinn, jeg vilde have
forsvaret hum, for din Skzjld, Iclandia, selv om jeg
slculde have seit mit eget Liv til derved«. nien det
var umuligt. Hans DHdeUm var« kældet, og ingen
kunde redde ham. Men jeg kik Lov til at se ham
dil.«
,,lIv0rledes dræljte ile kann's«
’,,l’in1 Banlen.« «
Dei- gik en Gysen gennein Icliiudins Legeme
v(-d Tunlien oni sin Vens Lidslseix
»Ein-nd Inig alt, livad du ved oin llam. Val
der ingen iik niine Landsmkend, der onlvendte sigi«
»Ju, ins-in lnir kurtnlt mig, at hvor lian kom heu,
vnr der mange, der blev grebet ak lians Ort-l og ka
steile del-es Undeliilleder hort. Selv enkelte druidj
ske Priester antog lians Leere-. selvfolgiklig vakte
iilt dette Opsigt Priestesknbet liegzvnche at forstaa,
at lian knnde l)live leidig fzir deres Religion og
Stilling. Og siia l)eg»vndte Forknlgelden Til sidst
lplev lian greliet og dznnt til Dzdden —- -Jeg hade
en Akten kjernet Inig lidt fra Lejre11. Hin Vej for
te niig kurbi et Offeissted omtrent som di:tte. Der
ljlev jeg tilkieldig Vidne til et ak disse nkskzselige
See-leis sum dn Inn- kurtalt mig run. Ililzindt Fan—
gerne, der skulde brieti(les, genkendte jeg- rigsaa A
c-ist0lsnlns. Ilvad vilde jeg ikke have givet for at
redde linn1. Men dn ved, at den, der fzirst et- kal
det i Præsternes I(l»(n·, er f()rta«bt. Men jeg maatte
viere linm san met-, jeg knnde, og sknnt jeg· udsat
te nlig for den stzjisste Pinse, ja for nt lmnnne til at
lide sannne skiebne soni limi, tkaadte jeg ind i den
intleisste Kkeds nk Tilskuerne."
llan holdt inde et- l)«jeblil(, og Klein-list seing
aiindelxjst :
,.l«’()rti1sl vi(,l(-re. Ilvnd siia du? Sugde lnin no
lgetl«
,.11vad jeg san? Klauen-n jeg san et syn, som
·je«-z iildkig vil glennne her paa del-den Om lian sag
de nogetl -ln, lian sagde Ord, der vil sxngsk for min
Hin-L sna lasnge jng lever. Ferst talte linn til sine
Ilidelsesfiellen Ilan t()1-kyndte dem ein en. der hak
lidt Dzsden for dem, og szjgte at vende deres Hjers
ter til lnnn i den sidste stund. Men de hilrte kun
slzivt paa det. Der var vist ingen ak dem, der for
stod noget ak, hvad lian sagde. —- Til sidst — da
lian selv stod paa Bnalet, rakte lian Armene op mod
Hitnlen og lind 0g jeg holte livert Ord, lian sag
(l(-. Hans Ord gav mkegtigt Bkko i den omliggende
8k0v. Han bad for Britanien og for alle dem, der
liavde hert hans Ord. Han nævnede ogsaa dit Navn,
Klandia,s og han nsevnede Pomponia og mig og
mange klere."
»Es-ad bnd lnm om —- for migl" sag-de Klau—
dia.
Der bredte sig et skær ak Rødme hen over
den nnge Romers Ansigt, idet han svarede:
»Ja, Klandia — jeg- havde kortalt om vort
samvær i din Paders Hns og oln vore samtaler,
og lian bad om, at du selv maatte naa krem til det
knlde Ins og viere mig en Hjælp paa Yejen." »
Klandia san korvirret ned. Dog syntes hans.
(")rd ikke at viFlcke hendes Ilslislmg. V« Näh
»·Jeg er ins-get met-e nvidende, end du tr»1-, Pu-«
dens. Jekx er selv liingt km Jlaulet ng lcan derkok
lcnn viere en dinöslig lljielpfms andre- 0, inen jeg
lnsnges eitel- l««v.-. efter iit vide noget tin-re Um den
Preisen sont Aristobnlns fnrliyndte fin- nlig og
l)01n1)011ia. «’
,,Arist0l)ulns linvde Onisorg for die-, lilntldia,
on under vor sidste smntnle bad lnin niig um at
uverbringe din klette. Maaske det kein net-e dig til
»ll«jælp·«’
i Pndens trnk en Pergnnientrulle freni krn sit
Bryst og rnkte liende.
»He-i kiildte det et Evangelium ng sagde, at
det, bete-d et glusdeligt Bndskalx Ilnn sag-Je, nt Bo
gen indelmldt Jesn Icisisti Historie-, ng ut den var
skkevet al« en at· lnins Diseiplu Ilun silgde fremde
les, at han liavde oversat den i det lusitislce Spros,
ng bde mig om at bringe dig denne Äfskrikt til—
ligenied lnlns Yelsignelse og med den Bun, at den
Inniitte lilive dig en ijlp til at nan holt krem til
den fulde Tm og den knlde Pred· Jeg link liest lidt
i den, liviid lmn gav mig Lov til, og jeg knn l·0r.s««taa,
at det er en Beretning om den Jesus, du liar kor
tult niig onl. Men jeg er jo iklce dit Modersmaal .
sisa mkegtikg at jeg kan komtaii det« ansammeln Men
du vil nnlc viere min Deren Klaudia, ilclce?«
»Jo, jeg xsil,0PlIdeiis,, ämx godt jeg knn," eva—
rede hun hjertselig ,,Men kortsel mig nn, livorledses
Aristobulus dødel«
.,Ilnn Jede-, sum jeg aldrig kunde tænke mig
jnogen dy. De andre sann-ede, wen lian sang-, jdet
Luxus Ojne straalede med en himmelslc Ghin-N Dei-.
letter slmd lnm for sine Fjendety og det Sidste Ord,
jer link-te, var dette: »Herr-e Jesus, stumm Iniu
Muc« «
Worten-New «