Ecke. smaa skritter «
PRA ÄÄRINE 1539 OC 1542
ak
Dr. Motten Luther
()v·,-t«satte af ÄF. L. lenstetc
For dot Forstss skal dn vjil0. at drsn l1cslligo
skrift ists esn Bog. som gjor alle andre Brig-ers VIII
dotn til l);tat-slcalp. da ingisn andro. csnd desn alentz
let-ret- djzz Nogcit um det csvikxte l«iv. Dorf-us skal dn
strax sasttcs Jllstjllid til din tsgisn l«’o1-stand og
TasnlcnitIFU tlti disrmod naapr du dkst jl(lce; og Ins-d
korntastoljgz Solvkloxxslcab vil dn knn opnaae at
stvktss dig solt-, og Andre mail din. km Iljtnltsn
ntsd i llcslvedcss Afgrnnti. ligesum dcst gilt Inn-Efeu
Men Laa ind i slit Kamnnsrv »g« lcast digx paa Nun-.
by l-·«d kcst ,vdm·vs,st »J: alvutsligt til Und. at. han vcsd
sin lcjnsns Son vil giv(A dig sin llrsllikxaaInL pna det
Ilan nma only-o dsg. vejlisdts dsg. org gin- djg Fins
stand.
Haalpdssi MIN- dn ljo ogsaik at David i demn
Psnlmos stcsdscs heilt-II hast« mi;.-. Herre, n n(l(-t«
v i s m i L. ko t· In i L. v i s m l L Yej » n, o. »st. t«r.
Tltl utnisndskomlt ltan daglig lassto ogz ltotste Klo·
se längs-r »j: andre as Mit-ishan link-sitz gaa vildts
ltan dog ssndnn Nod-w ltavis disn tsottts Jlostpts til
at lasns III-s Skkllhstk fins tsj at bring-so Hin Axt-It For
nnfti Tanlctsts ind i Slusifton og lvlivo sln ssgtsn
l«a-resnn«8tsst«· ·l’l1i paa disn Jlaado hlivo Poll( tjl
K.l««»«1«·««· »t- lusllnldcs Fig-. at slcriftpn slcal vastsss
djsm tttt(l(-t-slattig.-. ng at d« vod dort-s l«’ot-nnl"t li;.-(
san li-t lcnnnis lplivp fast·ilig(,- mosd don. sum n1··d
MktrcsolfnC ksllists Jsij l-’nlil(-r. lsvortil man ltve-t
kcsn lnsltnvtsts dpn Ilolllgxaand pller Bdnnmk
Ist-t- «l(-t Ätttltst skitl tltl tntsdjltskkh J. C» jlclits
l)l»t indvntstesi ok- j llj(-t«t(-t. mon owaa ndvinstissx
klle Wind-ast- nzz gannetngmnalltz lassts og gis-n·
lasse ds- tnnndtligls Ohnan oxz de lmxxstavcsljgc Utsil
i Bogen. uxx nie-d flittig Opmasrlcsomltod ozx Ef
ttkrtanko »v·-1·v·-je-. ltvad dOn llislligraand tin-nist
lttsrmml Ug lnsr maa dn vtsxztp dlg fin- at lplivc kjod
af Atslpssjdest pllms mutig-« at naats du ltats hort. las-It
islltsr fromm-It iTt Sktsiftslod est-n ssllor to Gange-.
saa for-kamst- dn dist Alt-minnen km Urnttdssn af;
tle san lillvtsts dol- aldrig tin-an dygtig Tlnsologs af·
diss; saa m· dn ljgcsjsnn dcsn ntldigxts l«’t"n;.st. dist- fal
d(-r at·. fort-nd don ost· ltalv »Halt-n
l)--rt"«t- kssr dn ltcstszi dynnis lealnnh ltvorlosdes
David jdtslig roser sjg nt«. nt ltan lvandie Das-s og
Nat nat·ladr.-lig vll title. (,li;.-ti-, Fuge-. hol-e og la-·
sp, »F- (l»;.- alt detto um lntet Ändtm tsnd onI Und
Ord ok- l’snd. Tlti ndssn dist ndvortcss Urd vil Und
iklccs glvss dig sitt Aand Tln ltan link iklcts formt-—
vog lmfalcst. at ltans Cltsd ndvurtess slcal sktivos Hirn-·
djkch lasse-F how-g svnges ogx srmttsiges.
Ug kot- dcst Tredlo maa lter ogsaa Tesntatio
(Anl"itsgtislsen. vacslstsrncst komme til, der lusre
dig tsj blot at vide og for-staue, fncn ogsau at op
1ove og erkakctz lnsor rigtigt, sandt, livsaligt. ma- «
tigt og trzmtisligt Gnds Ord er, —en Vjsdom over
nl sinds-n Vjisdoml
Hist- seer dn nn, hvorkor David l donne Psal
me san tidt klag» over alleltaande l(’·j(snd(«1-. over
ugndsklixxef Fyrsttsts oller Tyrannen oe kalt-day kjasts
terskss windet-, at· ltvem ltan maa-lich- mtszzist, for-di
ltan mischte-Nu d. e» kordi ltan (sotn Sagt-) Konnt-m
gramlitsk (»,: (n·m·t.-es«jesr Und-H Ord paa mangfoldjgo
Mai-dest-. Tlti san snart sum Und-i Ord oprinder for
dig dg fi)rk)·tule,s-s at« (1n.s. saa vil l)jasv(-1(-n strax
hjemsøgcs dik- nt(«d sincs Attfipgtolmsty sum maa-? til.
kot- at got-e dig til en tijnig Doktor. ld(-t di- laske
dig ut sog-- og cslslces Und-« Ord. saalesdcss hats eg
san ji«-.- scslv ·t"or at jegz skal lplande mig lteri. li
gwom «tht-s(sslcitt·tnst i PeslnsristL Mcsgzot at taklcis
Punkte m lot-. Tlti vesd al den d«ja-v(-lsl((- linldrcstk
hvortnssll d·- ltavos angtscslskst mig og trasngt ind paa
misz »k- asntbspt mit-. lieu-t- de Ljort esn tmnntelig
gotl Tlnsolog at« mig og litsagl mig lang-St vlduch
end jisg tslletss vlchck vasrcs komme-t- Misn «l1vad di
sisllv ds-t-v(-d ltavss vnndcst ja dtsn dthsks og stsjssk ozz
Triumph under jeg dcsm ltjtststelig Himan tlti Him
lssdtss vjld·5 do jo svlv have det.
See-, disk lmts dn nn Davids Regt-l; ug san
fnsmt du nn Anders-:- (-1·te1« ltanss ExismpcsL saa vjl
»du ogsaa pisiscs og lovsxnxzks lindS»01-d med ltam
i denn-s sammt-: Psalme: ldin Jl u n ds l« o v H
nti kasrssre end mnngo tnsinde St)slc«
l((-r Huld ok- Solv (l’s. 119, 72; item: Jlod
djt lind got- dn mig vjsere end mine
Pjendtsrx tlti dit Bud csr ovindtslig mjn
skat. ·1.(-g ssr visit-re end alle mine Lite
ki-r(s;tl1i dins Vidnesbyrd ere miv Ta
le. Jeg er k10g01-(-, end de Ga.tn1c-; thi
jog holder din Befaling o. s. kr. (l’:-t. 119,
98——100). Da skul dn erkun-, hvor usselt og klant
Kikkssknsdrenes Roger vjlle smage dsg; og da vil
du iklce blot kokagte dine Modstandores Bogen
tnen oksiiu gynes jo lustigle jo mindre om dims
Unu- skriktor og l«as1·(l()tntcte. Alt-n nam« du er nnaot
san vidt, san Inn-b ti«dstigt, at du er lawyttdt at
lplive en dygtiix Theolog. sum ej blot kan under-vi
se ds- ung(1 ozz ukuldkotnne Kristne, men ogsau de
tilvmusnde og de voxtto. Thi Kristi Kirkc hat- al
le slags Kristmy liaade unge og gmule, nlcrølpselige
og stetser svgo og.stttnlo, dygtige og dovne, Nikol
digo og viso o. s. kr.
Men koltsr du« dizk selv stor; indbildek du dis,
at sln hin- I)jt pua dot Ton-c-; Lunis-ret- dn dig mod
dine egno Bomer oq Lastdommes og skrikters Yp
perljglted, waltende-, at du bar skrevet og præclikcst
»so-are kortruskkeligtz behaftet det dismogoh et man
Tosen- dig kot- andke Nonne-Skor, og er du Såa be
Ejærlig ektcsr Rom-, at du enteu vilcle grasmme dig
aller konnt opgive Akbojdet. nam- unm ikke vildo
kosc’disz ja, Kinn-G nam- det er goals-des ist med
til-; Las srih dig colv om dine Ørenz thi san vil
s
du, nuar du køler rigtig til, finde et Par smukke.
store, lange, laadne .Es(-18,0ren; og Vov du san
knn 0111kostningcsrpe der-paa, og p)"11t ·(1em meil
gxldne 13«j:t«lder, for at man kan höre c1ig, III-sor
sumhelst du gnaotsj og pege med Fingre paa c1i«L-.
cis-: Hist-: ,,See! Det- gaapr det smnkke D)’r, sum
kini skrjvo suu ypperlige Bzigor »g- Insæklike sin
t’(,)1-t17n-,t’feligt.« Satt er du 1)·ksalig, ja oversalig j
lljmlen, —- ja der, hvor Ilelvcsdes llcl er berech
»ja-seien og hans Engle. snmn1a: Leid os sog-«
Jcre og mer stulte, hmr vi Nr det; men i denn«
Rog m- .Tl(Jren alone Gndsz tltj der bot-Her det. Dem
snporbis resistjt, humililms gutem dut gratjmn.
cui ists-f gloria in scenla sccnlmsum Amen. anil
staats do Iloffnsrclige jnImL men do Yilmyge gis-sk
lmn Neun-Ia Hans or XII-on fra«Evix,-hec1 til Brig
hC(I· Amt-W.
WITH-HIer 153.. -
Dr. Mart-jung Luther-.
Ill.
LUTIIBRS FORTÄLE TIL sPÄNGBNBERGs
POSTIL
-l)·-«n·.- Furlale 11n«·l·l·-lk-s« h·-k. Nil-ils ·l·s«, smu
·l··t x"il wes. lilliyze ei· ikl Fnisinanisth ·-ll·-l" Hyp
·l·-l-1·H« fisa l«11th·- t« til alle ilen esvaiigplislw Kir
litss Priester-)
S ji a n ««(- « he isgx var link-i Hei-fut- i liatnlssrss
h«· im »» Rtullhss «i;.s; men ·lii han hanle eiskentlt ·l·-«
i« -uig««slislc·s .,anilhe·l, Pler han Sisgiiejnsassh for-d
)i Nunlhauseik ·l·«rel·t(’-1" paa Luther-s- Änhefallng
x-(s«l Si. Antlreaslcirlicn i lSislehetL ·)z.x tilsidst »U
lkita (-·met-alsupeisititenclent i Jlanskehh l löle l
lxk«-H«-1342 44 uagkkxs ils-» .-» iwu i .3 1;i-«i·
thii alle lcirlaaarefs lcv«stig·li·sis »i- L pthler ist-·
linllajxke i eitleehetislc Ismnk »k- hwitil Luther
shin l««·)1-lalen. l’»slill·-n hluv mangfulilige Gans-m
lujssisipfisykl ug Jesnilen onst-sitt liaa Latin og jiita
Nedisissaehsisk
l
l
l
»
St. Paulus skkiwr hist uzx hei- i sine like-n
ak mi· Ilerre Ickistns er en lleinmelilennh et Zle
»in-inm; »g- ligesaa nma rel, sum han skriver til
Menixxlwlen i Ephean s5. 552I. uzxsaa ·l·sn hisllims
l(ii·l(·s meil sin litaillgmm Krismsz kahl-us- en Hein«
melighml
Distic- hak je» filfmw ·la j(«,x maaihs lade mik
lcals l·- en Dolcfm i (l·«-n hellige SkiilL huhlt for «n
sl·«t nxx 1·el"lale. snm ji«-g tin-get gutlt lot-stock Jlm
nu. ·la jeg. Und were law-L after er hleveii en stah
licsls Diseipel af tlen hellijxe slcrikL Sein for-Stann
»j0 lustig-m- ju mindre, nn l)eg)·n(l·-c· jeg at finchs
·l(«tte Unl saure vi(lmi(l·-rlik.-t, ·)(,k hat« nu at« egen
lliisfaking lasrt, at Evangeliet mecl Rette maa kal
ils-s en Hemmelixthl Thi hvor klart ug tydeligt
Apostlene (ogsaa med UndergjerningeU have
1)j·i1«(lilcet Evangeliet om Kristus, saa er og bliver
«Lct alligevel skjult og hemmeligt for de ypperste
og ullerklogeste Mai-nd pas Jokden. isom hzm og
selr tilgen Jexx priser dis, Pader,llin1
Jaelens og .Ior(lensIIeI-re, a.t(1n har
Rkjnlt clette for de Vise og Pol-stan
ilige og aahenbaret det for Bernene
(Miitth.11 25.)
Ja er det ilckcs liilumlerligy ozx maa clit ikke
llialilcs en xjdunslerlig Ilemmeljgheclk Det er lcnmls
gjmst »g- pmsdiket lur Alle; det lyser klaren end
Ruh-n; klet et- sta(1f-1«st(-t metl mange og stor» Un
(lek,s.-(-minger. Um hvilke man ilcke kan nasgnz at
slis maae vasre gjorte at« Uml: og san est-e ils-g de
Yzipetsktsu Kluge-Au llelligste og lkmlste saa hlin
·le nxz .l·-w ug vaiiviftizz·s, at de hverkeif lcnnmk see
sieh aller hol-(- (l(-l. elle koh- det!
-la. list-klar iaig dem-. hw iler kan 11·l·,si-1uule
klet! Der et- intet Äahenharere og Jus tilligp intet
ll·,-nnn·-lig·»1se; ilor er intet Begril)eligere. ·-n-l Kri
sius i l(i-·x-lilicsn og paa Kur-seh Og jntest l«h·-grihe
likzercn entl Kristus has Umls luder llaanih «-n Her
ise »rei- alle This-.
l)s,.- Male-des m- ngsaa iltst Unl. sum ist« ,-1’a"«(li
liest »in hain. Vor ssgeu lslrfarlng mua je h«-x·i(lne.
ln"»r klart ukz tslgt ng t)"t,leligt (l·-t Frei-up Oril
ek. sum vi have anhalan om hum: og (l»-.-: hvo
lkjemhsyt lnu elsker nolcsnm slette .-Xal»nharin
get-s klare og rige l«).-i«? ’lhi mon Buingeliw iklce
er et leszteriunk slcjult ikke blot for Papi lerne
isten ogsaa for mutig-(- nk vore, der roser si» ak at
Vare exangelislce, og Jesuagtet wem-, et nain ile ha
ve liest oxz hotst tlet een Gang-, san eke il« stmx
saa musttede d·s1·at«. ut Je vel endng kmulcs under
visse alle .x1)·)stlene. for ej at tale om den-- egne
stakkels sognepmsstek og Prædiskeref De holde
ikke Evangeliet for et Mysterjuah et Riecloms
Dzsh hemle pua Viisclom og Kundslcah ·Ik»:-1. Il,
:33), men kun kot- en skekulid Viisc10n1, »Hm de
kntme uddrikke «i een slukk
llvml slmlle nu vi Priester gjøre, sum maa
regere Kirka miilt imellem saasclmme Erlcpisnglel
Detfe skulle vi gjjiren Vi skulle lade dem x·i·le det
Altsammen hundred-: Gange bedre end vi se«1v.
Thi fut- dem Skal Kristus intet lessterium ug in
gen Heimnelighed viere-, men kun en tom Widde
skaL da de jo allen-de for længe Hiden have ho
ret Kjtemen ud og hortksastet skallen. Jlm vj
Andre ville vedblive at drage Nat-klug ak demu
llemmeligheC ligesom et Bat-n uk Moder-en- BrySU
indstil ogsau vi engang kaae nagen Viisdom der-af;
og vi ville ilcke lade os Manne Sau ticlligt kra,
sum ilisse stoke Fell-, der-· vmnne sjg selv fro, og
skamme slg ved cleres Moder-s Erz-st, menende at
lumne Sage ene, kereud Benene og Psiclclerne eve
iulvoxede pag dem
- summm Vi maa lade verden og Djwveleu1
sejle den-s egen Sci» og imidlertid usiladeligt vedsl
blive med· vor Pkædiken og Pormaniug for deren
.skyl-d, vom denue Hemmslighed skal prædilwsj
l
Tot-. Tlxi for de Andre, er dette prædiket ljgesoni
den liegin der falder paa Winden eller, som Vor
Ilenscs Fig-er UlattlL 13, 19), ligesom siedekornet
der falcler paa Vejen; thi denne Hemmelighed has-l
rer clog :k1m Fragt paa den sene af Agerens firs
Dele.
Dei-fin- san jeg- gerne, at denne Pustil »F
andre ligxnende Roger maatte finde Uclbredelse Im
l,·’«llc. ikke hlut for at knndgjpre dem denne Hem
1-1(-lik.-lnsel. nien ogsaa for at f()1«t.rn-nge ds- falslce
lntsreres Bogen Thi ilcke Alle. der nuomstnnder
slitsive Bisgeis, holde sig til Evanegliets rene Liv
ns; men nu viHvekmnnd fgire sine Bssger til"l’·)1-Vs.
ilclce for at praxi-like Icristns ug lians Ileinmelikx
lied. Ins-n del-es egne Hennnssligheder og derer-— eg
ms sl(mme’l’nnke1·, livilke de agte lnijere end Kri
Heinnnsliglied ug ilclce ville have ndtnsnlct for
Lsneves«, lumlnknikx nt de dermed endog sknlle kun
ne mnvende en Als-g. Og san er enclda den-s fur
viisrendes Ysanglære det væksfe ved Sagen. Y
Alt-n Imki den nnden Side er der ans-im nisxde
dumes Sixgneprnsster og l’1·eedilcere, for livem den
pse Postil »g- nndre lignende giide Roger iklce ere
musnlhse idet de stole pkm at knnne jage sig en
lxsnsslilcen nd at dem, medens d·- selv lIVerken lie
d» eile-i- stndere eller lasse u» Wanske i den hel
lige Slcrift ’l’lii de lnsngse desslive skrittexts sont
Puls-»dem im Fornmlarluigeis, limrxed de Jene
den-s innslige Brod men ern selv il(1cr« Ändet end
l’;11)ksgx--»jssis. det- lnsre nt ksflersiiiilcke Undene nden
itl l«’»t-.-tnnd. mnendskjdndt desf jn netin »I· inin
»g- JUlncn Stinngenbergs og andre lignende Theo
l«;.x(-1«.s; Jlssninkx vecl deslige Rdger at fis-e dein til
den liellige Slcrifh ng formt-Inn dem til at l«:«tienke.
nf ds- effer mi- l)u"d selv slcnlle forsmre vor Kri
ilssnlm mud Djnsveslem Vol-den og Icsidet Tini vi
Unnslss liunne »ja ilcke til evig Tid Staae i SpidseiL
sinds-des som nn.
Jlen ligeqnn Ums I·’01·l·:I-dke have ladet Evan
gosliofg Ilennneliglissd Annae i Än- til »s, ums-nd
slcjdndt gisneligx l«0rvnnslcet nk Paven, snnledes la
de vi den nn ogsaa gaae i Arv til vore Eiter-kom
men-; ng mn de end islclie ville faae mit meget
Arlmjde ins-d at ndnsnse den Lanile Vederstxg
gcsliglietL smn vi liaw hakt. san vjlle de clng knap
ligesaa nie-get »in ninnslcee endnn nieke Arlnsjde
Ins-d nf stna l)»jn-svelen inmd »g- liindre lmm i anei
at kaste en lignende VedersfFggelsighed ind i Kir
ken.
Dekkor lieddeis det: mag-, stinken alten-le lee
tionil Thi sandelig: skriften kan du ikke lasse for
Inegeh limd dn las-ser, linn dn ikke lasse for gudtz
limd dn lieser go(lt, lmn du ilclce forstaa for
End-U livad cln korstnaer g()(lt, kan du ikke liter
kur godt; og livad dn lass-er -go(lt. kan dn ikke i
dit Levnet efteisleve for gole lslxperto erecle Ru
pert()! (Trc) dn en Eman erfaren Handl) Det er
l)«jn-velen og Ver-den og chssdeh der fnxse og rase
imod os. l)ert«or, Leere Izu-die sognepriester og
Prnsdikere: l)eder,,iæser, stnderer, og v·eke1· klit
tige! Sande-like, denne onde og skændjge Tid er
ikke en Tid til at dovne og snorke og sove i. Bru
ger de- Edek betroede Gavety og prædiker tmligt
Kristi Islemmeliglnscll Vil Nogen, som st. Paulus
siger (1· («’0r. 14, 38), sit-re nvidende om den,
san lad liam det; men Mal-enge Dnaben og Neid
veren ere bei-. maae vi ilclce fortie Kristi Hemms
lixxlieds Ord. Ellen dette vil Altsammen faae en god
Ende. nnnr lilof vi Hin-, lwnd vokt ek-. Amen.
lVittenldekg 1542.
s
Dr. Motten Luther.
ladacl — Fremd —- Hutal i Hand.
Poreclrag
wJ l’t«iiss·tssntml«st i lcilvo 1. August, ISIUT
at«
II. HOPPMBYBR,
Prasst vesl Vor III-ne lcirlcss.
il-1«I-s-!I·lt ist« Pud. Ghin kmit 1«’n-1"m-1«n»ss.
Slciint ·1«-ms I«’in-s-·lris(,x lmsrisr Pmstsps :tt«. in ·l«t est
lmlclf sur Pisa-steck »p- flssrts I·(Ift·«vk Hex-ist« siwr ak
nsinilplims Linken-s Ahn-. sit« nimng-i- vj Js-! du«-:
ihi (l(«t ilnlislmltlssr sit« tin-Loh sum ssts Hist-J. sit hin-H
tlis Pmsxtcsts n··.- nnd-P tilgt-r tltst jud. FurszttisrssnI
intlltsdur iM txt-II fulmsnclp Iknrlsenmsrknjne: I
Xa-rvis«t·csssil» Furt-(11-.ssg. ltvii Mnal vius in sMhJ
Tktnkcsr »g- lljortcsr lj(lt i 13(-1«n-g.se-ls(-. var jkkss Ink
sttsmf til ist nzvkkth elssrtil fcprcslisnn def mit-« nl W«
n- t-« islfftir kurt »g- ktmp Tal« um dissp Einn- Tink.s.
Da Malt-H l)·-lt-tgpr(s i1ni(ll(-1-ti(1 unskmlss ·1(«t trykh
lnclckts jcsgx ils-f fkemkmmms i clen For-m. i Insilkssn Jest
Nov hol-It
I. MDÄIU
Rom. 12. 2: skikkor oder ikkcs likin ins-il
dont-s- Yisnlwk mcn vordek falsmndlodts
wd edel-s Sjnds Pi)rtIz-plso. at 1 Instit skuns
m-, Iiviul disk or Gmls Ende ug visIl-·-11i«.se
like »F- fuldlcomne Yillicx
l1Itlo1slighesd-—t1(st tsr ils-f tsgtstttligzo i Kristonliwt
—— ln(1·s1-li;xl»s·l i For-links til likjstush llitn vjl Pur
l)in(lc-ls(s. Furt-ging Simifan sinnliv tin-J sinc
l)js(«iplo.
Uan bar lagst im Inm. at vi ektek lians Hort
gnng slcnl laut-»m- findu hinn. Derkor Ida-ras- vor-f
lctsistcsnliv ak (1(-t ()l)·i(s1ctivcs. dot. snm hatt scslv hin
givet, —- (l(!1·t"01- lowr i lums Kika dot- sinkt-innen
tale — desi- Hs Jesus seh-, »g- hvordan der end kor
stuns nzx frnsklisrcss i tlot onli(slte. synes dot. esn gi
wn Sag-, itt Wehmutdo tin-got km- 08 som lusjstne
bot-or paa den Grad. i hvilken vj form-mi- xct gri
l)e ham notnp der-. hvor lnm selv hats Sagt, at thn
or at ki11do. ,
Dette trænxker vi ilcke blot som Teolnger til at
fast-Sinn overkor den Weste Teologis Tale om, at
alt dette ,,sz·mbolske" ikke m- villet ak Herren
»selv, wen er Laan km der græske Hedanskalx Ne«j,
ogsaa som kristne maa vi bestemt hævde, at midt
i al Talen om subjektiv-itetens, Personligliedens,
den enkeltes, Ret man og skal det ikke glemmes,
iit Icristenliv er Forliold til Kristus seli-.
Det er en kirkelig Pornedenlied at under
strege det objektive og det sakrarnentiile i Vom
Dage. I de losslupne Villiers Tid er en stærk
Premlnienslse ak, hvad Gud selv liar villet og vir
liet, ganslie nedvendig.
Natur det da lyder til os Priester: iudiid, da
lietJder det: indad i Kristusl Vær en ret Priest,
der stiiar for Gnds Ansigt«. Lad Tilbedelse liums
me frem i dit Liv. Bsij dig for det, som lian liar
givet dig.
Yi virlier rastlzist for Kristenlivets Fremme —
for Sjeelenes Opvækkelse, 0mvendelse, HelliggureL
se. Jlen tiltagssr Dzsrlielsen at« Gntch og vokser vi
selv i den«-l
For-er vi Gnds Folk ind i Bil)elen, det Ui·(l,
livuri liiin selv er at finde? Yi taler til dem Um
dist, Inen viser vi dem selv Yejsl Atter og atter,
niikir jeg« liiir lizirt engelslie Prædikanter, har jeg,
inlisii i ovrig iit liunne gan ind paa den reforniers
te skrift(ipt·kittelse, lienndret deres Evne til at ta
le »ja-un nd eit« Sliriften »g- liide Herren Selv triede
krein for «l’illi()rerne gennem dens Ord. Jeg tieri
li(-i«« de- liiin dem-, fordi de selv lever jævnt med
cuds Urtl l.ii·l »s- dkinslie Priester gore det samme.
Vi lielnmsr det for vor Gernings Skych men vi lie
liiivisr det ujrssnxi for vor egen Skylcl At Ordet ta
gxer 08 — tlet er Maalet2
OF- Ninlvisrliordet — vi strkeber at klire Me
nigslieden til det, men vi trænger ogsaa højlig til
selv at lilive fort til det. Liul mig lier ucltale stin
sket um Iii(lf;irc«lse iik virkelig Selvlcommnnion for
Priesten i vor Icirlce Hviid vi liar nu, er, Sotn be—
kendt, Hei-re end intet. Antagelig er det ordnet
siialedes iik Prxxrt fur. sit Pritssterne skul liruge den
innindksligt Jlen man lciin nn entrang ilclce indrette
en Icirkes Ritnnl og Forniler, saa de passer kor cle
naknidelixze De kleste Priester, srnn bruger selvlioin·
munion —- og det er vist særlig de nnge ——, nnd
liider vel tin-san den onitalte Formulan Men Folk
er nn engiing furslcellige, tnx naar man. soin jeg,
er Hand-in indrettet, at nnin ikke knn giire sig selv
til »linmvertrnsder’« ved Brugen ak det allerliels
Neste-. er man, simpelt lien, akskaaret kra sehs
lcmnninniun.
skal vi Priester ,,indad" i Kristus, maa vi »g
saii lier lijielpes kremad mod »det sakramentale".
Vi niiiii indtriengende liede om en .-’l«Jndring i den
ne Henseende, og det helst snart.
Misn Nerli-.- i de to gamle, saa grundbibelsk6,
Regt-eben Tilliedelse oxx Lovprisning trænger vi til
liidovelse. ileg lciin desværre ikke dvæle ved dette
her. Jlen nnerlc l)l0t, livorledes disse to altid er
trnndt nnrgtig freni i de store og stærke Tider i
Gnds Riges Tilværelse. Intet Underl Naar Herren
taler, man sjælen tilbede. Og netop al vor Trad
lied kommer jo ak, at Herren bar noget at- sige
vor Tid. Da Besøget kom til Bethanien, kilc Marth
travlt. Men hun glemte Tilbedelsen.
Der kan med Rette siges meget til Advarsel mod
en usnnd og stillestaaende Mystik. Men alligevel
ved vi alle. at den liesinmelighedsfnlde Porbindelso
med Kristns er Maalet for e1111ver, der i sandhed
vil tillinre lianr De stcjrste i Kirlcens Historie har
vseret de. som gilc den Vej. Tages Mystiken bort
kit· Martin Lntliers Liv, hvnd bliver der vel saa til
liageT Vi vil ikke Icvietisme, sygelig ,,Syndskril1ed"
ng sciermeri nk nl slags· Men vi Vil, vi man for
mr sjwls skyld netnp nn have Andagt, liellig Stil
lieiL — Marias Lytten ved Herrens ledden Den
liislligxe llernliards Ord: ,.Gnd kendes san met-setz
sum linn elskess" rnmmer en (l·vl) Sandhed At sma
ges Jesn smle Furt-nin«(x.« at liede med Bahnen
..l)n. sum liiir dikk selv niigz Liset. leid i dig Illig Ol
-l(e 1.iwt". det er Opgxaveir -Jr) mere vi leiser os
ind i en. dek- niere lcan vi kein nd iif liam. Det gæl
der Tiers-un utn wirt Pnrlnild til Herren!
Ali-n denn-s Vej indiid til Krisitni lcan knn den
geta. sum kender Yejen indnd i Hin-« selv — den for
tsilite Ren-« trank-e VPJI
an Tid lmr i seisrlixx Griid Psirndstetninixen
fur iit kunne furxtnn dem-. l)et er det sidste Aar
linndreiles Sturdkiiid at likive undiskret Mennesliet.
.le;.-et, l’(«rs·«nilixxlnsdeir sulijektiviteten linr lært Hin
let ugx sin Pilgxt at kende i et Omkang smn nldrig ker.
sanirittinslie(l·eiis Prilied er kommen til Agt ogz JE
re. Sinnen t««r det. der er Vierdi for mie. er blevet
iiiiverviinlelim -l««i. wir Tid linr enduixsaa skabt Ok·
det: »snli,jektivitete.sn er Sandheden’«, —- livad jeg
du«-.- ikke tut-Wien knrdi jeg- finde-r dette Orcl rig
tigt.
Oni nagen lieu det, man vi da knnne gaa
Vejen indad i o§ seh-.
Og (l»-.-. Mennesliet linr Opdiiget sig selv og
— er blevet anest for sin Qelvl Bande Agnostis
eisme 09 Determinisme, disse to stærke. mode-me
Amitlsretiiiiige1-. vidner lusan Regt-se nimmer do
dylie simdlieden og vi skal fra Kirlcens side vogte
as for nt lnsyde start-n over dem for let. Men nnar
de Histnniper vor Erkendelsestrnngx ng svsekker Vor
stedelige Kraft — nnnr de skalier disse- sliitne,
smmpode »l(nrnlcterer", soin vor Tid er san rig
paa, da vidner de lnijt »in bristende ane til
virkelig at- gxan includ, ind i os selv.
Bn Hund Realisine mag til Eier.
Paulus Den-er i det nævnte 0rd paa to. Pius
smn lier lcnn lilive us til Iljælp: Verdenstlngten os
Port-andlingen.
»skiklcer eder iklce lige med donno
Verdeii," seiner han. - I Ver-dein wen ilcke Pom
Verden —- det er lians Ord. Bt Brnd Skal ske, cis
ogsaa og især Verden i vort oset Erz-st. .
Wort-sucht f ,