Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (May 14, 1919)
A. WIDBNMILLZZx Dei skjulte Born. Oversat at N. P. M Ä l) S E Ne: lmnd sin Yillio innntte lnm sniile. ..D(st vilclp unsi- en mrs 1l»jnslp, l)e vilde ja bat-e jage 1"nl«,- (l» Pai- Hjiplp l)«1-t." ..N(-·j. siklcort ikk(-. lnis De vildc iknre Dem den Mit-klu- lcniplingvlmgt mod de Mde Iiotnsk l)l(nnst-(-r. « ’ ..l)(sn sknl(l·- iln san Unsre lnsid for Varmens slc)-l(l denn-de Mit-n jeg » il(lco vis paa, at Mis sionan Kinzi- knnilis hast-e lltlgikten til Blomstcsrs n(s,« x »An. i«i wilde Inn-e skiinle nnxxle Ahn-er n(l nt plnlcl((1 als-m i Vilitinsins Ollpr -tll)et-t-N·x"nnza." ..llm1- lsnu l)·- titles um Slnvcsrl Do vecl cln nuli at Kllsslnnesn lklip llnltltsk le’(-k." ..Nnn. tlpt lmnlts jozx ltsslt glomt Rna var rlor vol iklce..- innlet tm· Hnl km Tiil til nmlen at sxzaa nd OL SOLO cfllT lmlllxlilunlstsslc«’ »Ur-n lnis l)(- nn tilfnsliljgvis slmhlp ligxge i Brig niisll en pllssis nnclesn llms(ling. pllor on 0n(l .sin(l·st Ariilmis linwlss Mut-f Okmtrlm ..-ln. knn matt-« Fisn l«nn(lrandinilcsn »in tax-m l(’i.o1·mltningcs-H "l’ujlms kim lustig-ca At lnm forstml sig pnn (li-t —— —-."’ »Um-. Mut-. Sliswriilcsr wn lVissqssnthls kom niN-! llvagl -knl mnn nn Umwäl« Moll ils-It» ForliprclolInst-mild stxistmlo Linnintl i Stuen nzz :"«1-st»nsk-ts(le il(lie l)lnt Sakntnlen vecl Vinslmm ins-n »Da-I llpn ljllcs l«nI-. sum Prilsstek»— nen tukk sigz nun sofmsik Donne- sknsnngx for-ihnle ksst up »k- spnkgtpz ..le·(sni elf (lis»ni er (l(-t?" »An-l vile jpg linn sc-. ist« (l(«t Frnmk ’l’nntc-n. Bot-Hm »g- ilis tr-- ungl- l’it.«»r. (l(-r » i Ppnqi0n." Maria«-n- sim nsillignirlixx lisIn til lVoltJ nxz beg ge mantto l(- onst- ilcsn skntithchx clesr lna i den-g Ansigtmx lslsst Ein-inh- gtuktnisslo ngsnn Franz inJ j Vnskplsost ug killllilCH ..llr. von Bann-ihmle Man-iman nzz Lin-ji, skyml j(-r — lnsts insl i Simsnrrplsist Nnnr Jluk link tax-H jmml Hohlmle Er rl for-lustig-! nistles ixxisnnom Hu wn sigz piin Yoj til llssisslipnlnsijxc l vil (li);k wl licht-, ist vi sknl n(ls«l;i«(.q.-(s lule l«)t«te-nni(lilngm samtnen mcstl slixsts Lumlo SknnsielpnlnInm· ng dort-s I«’nlg(s.?" chlf oxz Linn lulp lissiscstlvillig lttsn imod I)ctr(sn. szsnn Jlnrinnnss gjnrsle nngle slcriclt, mpn lilev san pluslsolig gtnnismlc sig sagde lusrtig: »ij. (lcst gnn ikko. Ilvis vi aller-Ade liavde vix-— ret lmrttn Inn lmwle (le-t mer on innlisn sag, inen for Not-Asdle »s- t’0r ltksmsn ogsnn for vor ogpn er det, ikke rigtig at snikges os l)ort. I der mindste man Linn og jcg lilivm ug jeg synes nn ()gsaa, at De, lItn von Banmlvacli. og cla, Frau-, skulde blin og hilse pag Gesteme." »Ja, Jlmsianne bat- Ret, I to Pigebøm mag da i lnstsrt Pald blive-," sag-de Prtpstcslmnom ,.Vi bar jo slet ilcke noget til Kasten, Rgir strulcs no gen Dejg til Vafler, Linn?" »Ur-n His. Vnn lkanmlpiuslx og jisg lvelmver da ilcke at lijn-lp(s nsecl nt lpag(-." linnnmeslp Franz Ergerlist i(l(-t lmn klanmstle sixx til Oktrgrebet som til Esn Rpclningsplankiu ·,Vi link da Los- til at Hyg te for den nxszxerrige Bande." Murianne kastecle set hurtigt lklik nil pna Vej en. »Der kam-net- tlts allen-de ---— i ivrig lfntlcsrlmltb uing Ins-d PostlnuloL De vml godt, nt Ilr. Assess Sol-on m- lios os, clet lmn «j(-g sss paa klem, og ltvis de nn slet ikke san hmn —.« Ilnn lmlilt tsmlnmntlss in(l(-. »Ju: Sisr nnl(. ist llnvtst ilck0 liisggzisr sig til IIVile, Mr tlist knick- Slt ()f·f-st"." Sitgilcs XchsllI islsst ltsn nmrodis sigz lcustlsligs tin-is sitnatinncsik »Ur. Handwan lucl o-« da Hist-e Mit-nd. Nimr vi link til krcsrlsstillet cleres Xzssgtsrisiglled tilstnklclwligt, gi ver Proan Klarinnno ns ist Vinlc, og vi for-ladet den lustle Jonllnnnl niml Anstand nxz Værcligheth Franz mlstocltos et ltjcsrteskztsrcsncle Zuk. men slup doxx Halstuch-met ,.Mnn lmn must-km ut Dis iklue lccnder Tuntc Äurelin »k- lioller ilslccs clon slqinne IkertliiL llvis Do ikkcs stralcs tillmster licmle est Pur k)«kkige Mik lce nllets ()w1-nisklc(sk licncle Deros skindcrlmnste Iljokte nun et RosonblacL san stilclcek Tanten abstra bjektig Dei-es Øjno nd mod Sin spidse Nicse·" ,;l·’kauz, vusr ikko sna unpdmgen," kik Unde reu lige sagt. da lusle stummen i llcst stimme Wad te ind ledsaget uk Linn. - »Gotl Den-, korreste Pru Pnsrorintlel Hvokles des but- De det? Og livud siger De til, at vi kom· met- Huu tnlrigtt Men lwem kan blive lijemmo, nam- det gældcsr Je kmkc Høkekst 08 der lim- vi Prølcen dlariunne jgenl Vollkommen hjetn km sehn-via Oe vicltl)crejste, misnndelscssvusrdige! Og III-. stuclenten or ogsaa ltjemniet Jeg nimm-, De kxirst sknlcl komme- i Genus-oben 08 De lmr ilcke set over til Weisenkeld endnu -7- slemme .I.)e. De ved dag, lnsor ator Pris vi swttor pas Dom —- alle, alle. Entlnu i Gem- bernmmede Bei-tho- Dekes ko stolige Vittisboder.« v Imidlertid var der et umlant Virvar at Spørgss maal og IJclbkntL at man nieste-n jlkke kunclo shøre sjne egne Ord. Ren desto« dybere køltes den stil hed, disk opstoiL idet Futen højtidolig begypdte: »’I’illoder Do, at- jog korestxiller Dem on uy Be kanclt at vort llus —- Ilr. Reseringslixssessor von Baumbucli, Nov-z at en rig Dame, bog hvom vor Marianne opboldt sig en Tisi. Pis- Tilbasovsjon its schwsts bar lmn gjort oh den Vom-solic- at sklwsgs os et Des-Is« l Wolf bulklcodez idet han mocl rolis Als-or mitn strodo de solc- Dsmor, com Pkæstekonon tote-til l—— lede for ham ektek Alder, livad der havde til Fili ge, et de tre Pensionmrer san tvungen paa hinan den, og ijiken Bei-the lu smigret, medens skop riderinden samtnen med Tante Aurelia mecl et kons lcommende smil trandte lien til inmi. »Der glitsder os smeget at Ist-re Dem at kende. Icn Geliejme liegeriiigsrnad von Banmbaeh ver en intiin Ven nk Inin Feder-, Ober-Appellationssslustits rund von Tut-le Var det maaske en slægtning as l«)(-in?« »I)(-t tror jeg nasppe, I(’riie,« svarede Vvolt4 Det man da have vnsret en ineget fjern sidelini( i voi- Familie. Ilvekken min Oldefader eller min Bedstekader heisde Busche-, og min Feder var list-— ledes eneste Sen« »Mein De link vel selv stiskende7" ,,Ne,j, jeg er ilcke Sna lzskkelig.« »Na-« det man jeg Zige, det er heldigt, Ins-n cis-san nlvorligt Leg Teil km niin Puder-, livilkist Ausnu- der lnsiler jin-i ssn Stninlierre De er vtsl allem-de gifti« anlf smiledcn Miid Gliede liavde lian sagt: »Ja, i lisij Cis-nd jtxx link allen-de istte Botan men i Jlarinnnes Nevrlied syntes denne Spgjg using-Seins (l". i ·l)et«l’ur sagde linn blut ..Ne»j. Fr11(-.’« »Ur-In dng siklcert furluwt7" »Ist-liess ilcken Fette-« Den videliegnsklitze Denno- hanle stut« Lxst til nt stunng videre i den ltistiiirig. men pan en Gans optingede lnm Assessorens simispe »s; spottend» Blik og Flog der-for ind paa en Finden Vej til nt ndfurslces den gnadefnlde Freinnteclp. ,.l)(- link ogsaa rast-et i Egadin?" hegyndte inni, idet linn trnk Ilandskerne af. »Ja. jexx kom i Ganr direkte km Raineden." »Un- Fandlicsitn da ilcke (-n stms 0mveji" ..l«’sn- ds-n, dei- knn rejwk sur l«’cn-nss»iislqe, givH disk ingen 0mvej." ..-«l;1, men ved l)e in·ad, Waldlieim er dog vir kelig iklc(- et Sted, man grir en Omvej til.« Maximum-, smn ins-d spiendt Opmnsrksomhed link-de fnlgt denne 1clcsnmen, niedens lnm hjnlp de tre unge Piger Tjijet ak, fnndt nn Tidspnnktel passende til at hjmlpe de to Ilerker hin-t. Rom en lndlednimx der-til imgzsndte inni: .,l«’1·n(-, jeg links-r tin-d Portinvselse ogs Reduk nslse, nt De eint-klet- vurt Rai-re Wuldheini kingengs tende. Det lcan jeg virkelig ilcke lade mer uim0d sagt. Ilmk give-« disk andre steiler en saadan gam mel Kloster-linke og en sna nnvnknndig KrigergraH At de iklce stnnk i Ra(lel((sr, er en stor Mangel» ng link De maaske i Wiesenfeld en sevaskdighed sont Fiestningsvnsrkeme i Reiclienberg tnst herved? At de man vmre Mjst interessante for en Offieer soin Ili: Assessoken er dog meget naturligt·« Hendes lver korekom Fruen meget natur-link og hnn gilt glat i Helden ».Jeg bar nldeles intet imod Deres Wnldlioitn, min kære Frei-en, aldeles intet,« Sngde linn nu dig. »Men bar De see ogsan allerede vist III-. As sessoren den store sjteldenhed7« »Krigergraven og Kikken km det kjortende Anrnundrede hu jeg allerede i Morgen taget i We s)-n,« knldt Wolf ind i Klarinnnes Sted. ,,F’aestnings· wiskkerne link jeg derinmd ikke set, men dem Vil Ili- Student Htiier link-e den Godhed at vise mig i Eftermiddnkr. ltnidlektid man jeg vel nn give Ak kald pan linns Peigeskaty da jeg jo nmnlig knn unddrnxze »in-in Dei-es elgkrwrdige Selslcnb.’f ,.lcnnde De da ilcke vente til i Mem-en?" epnrgte Prnen korsigtig. .,Ne·j." raubte Franz inne-. lvolk sagte belupndig at dnskke over dette nier siixtige l.’dl)1·II(1, idet lian sag-de med et kwbindtiig Nani ».leg tusnlcer desvn-1-1·e, nt jeg blirer malt til at rejse i Klorgen." »Hast er Skn(le." Jagd-: Skovkiderfrne11, der plndselig Var biet-et ineget leidig »Na-I knn vi ab solut-ika gzire nagen Indvr.nding jun-ni. at De ta· get- til Reielienberg i Des og tager mi- knirse Stu dent med." Derpan satte bnn sig i seinen nied et. sit-nisten tt·it-k«. sont tydelig nolc sngdez » ·,llvad knn senden en Triekfngl ogsnn vzstteT niin llektlinl" i Vejen km Waldlieim til Reielienberg ver ikke sit-MS stunk, da den kerte over flere sknldede Jløjst dedi·ug, hvorpnn det- iklce volksede endet end U«T krndt, men Franz knndt den deg prngtknld denne Bftermiddag. Om det var nk Gliede over at were stunk-et san heldigt nd et· den sinukke Bei-Ihn Hemden ellek om den elskvterdige Assessers sei-J sknb eller ilet dejlige Vejr var skyld i det, nok er det, et nannt- oven nd lystig og isnnkketimligtl Wolf bnvde i Begyndelsen kølt sig en smnle Hed Lgilt-net over, at Unkianne ilclie var med, men Studen tens l"«ystigliedsbesejrede Snnrt hnns triiste stem? ning. Og for Rest-en — om nogle knn Tiiner knnde imn je se ind i de blnn Øjne og lytte til den Milde stammt-, sont Oben holdt sen nieset ak. 08 livot kunde Franz fort-eile —- 1øssluppen og kund At Marianne spilledessen Hovedrplle i det meste ek, lide tien kortnlte, tog Welt som noget seh-finge 1igt, og Franz kandsspen ein side ilcke noget pun taldende i, at bang Ins-dessel- swrlig interesseisedo. sig for Flet, sotn engik bang setzten At lieu elskesj de bende» tun-de studenteu korlænggt opdaget; hvorkor Skuldo hen san ikke have et vide, hvilken käm-erkor Pise nun tun-de vswt som Bam, hvor-s« ledes de samtnen Hinde vndot i Bækken og fanget Eink, llivorledesi nun sue udmærket korstod at for-! binde, nnar lum has-de als-net sägt « q Bktekbasnden som den nnge student« Lortaltzsf kom welk til et holde met-e es more at hem, okj Use-o Gange pe- Kjowvojen bnvdo den Lyst tixz H i-; J H .;.: at sige til sin lystige Kammer-at: »Im-e Franz, jeg vilcle vmre mnaadelig glad ved at have dig til svoi ger." Men lmn betvang sig. s Et Stykke nden for Waldheim lcom Pastmsl llzjker og Marianne dem i Mode, og alle de Drom me, som Wolf liavde drømt i de gamle Skanclsel grave og imellem de korkaldne Hure, gik nu i Op-! fyldelse Han gik ved hendes side, som opfyldtel liele hans Hjerte, medens han lyttsede til den MancU som lian lmvde lxrsrt at se op til og elske som ingeni enden. Aktenen for-lob endnn behageligere end clenl koregaaende, da Præsten hele Tiiden kunde delta ge i Underholdninge11, og det var allerede sent, da Franz foreslog, at de skulde synge noget. Da XVolf orklæresde, at lum elslcede sang-, nikkede Prak sten opmuntrendo til Marianne, og linn Satte sig til Instrumentet og ledsagecle sin Brodor. idot han sang nogle sange. Franz hat-de en kin, blod Tenor, cler klang smnl(t. Men tilsidst sag-de Fruen bestemt: .,Nn, Franz, nn maa vi i sengl« Prmsteti saa smilendo beklagende lien til Wolf, dot- forKkrnskket var sprung-et op. »Mot-, hvor du er streng-! Tillad os dog i det mimlste at synge vor Yncllingssalme, som en slags Afskoclsliilsen til Er. von Barmian Hvem Wel. Haar lmn skal lixire os synge igen.« Wolks Ansigt blev kridlividt. Ilan bar-de lielt »Jan ist llan slmlde rojscs nkpste Dag. Og lWad — zlsvis slon Bon. him nmste Morgen vilde fremkomme Yn1(-(l, blev akslaaet, Saa vilde han jo for alle Titler knn blive en fremmed i dettse Hjem Den Timlics kmn til at- hvile blytung paa hans Hjerte. Han satte sikx atter og faldt lieu i tange, clrkimmekulde ’l’anlcer, meclens Pkiissten og hans Born hojticleligt sang Saa tag mig cln ved llaanden og led du mig. til jexx opgivek Aanden og ilor i die. Jeg kan ej vandre ene, oj noget F·j0d, det lmader mig Eileite, nkmr clu gaur nied. Da Wolf et Kvarters Tid efter stod voxl Vin duet i Ilotelvtkrelsot og lyttecle til Bækkens Klum len uden kor, liavde linn knn on ulclar Forestilling om, livml der var sket, sidon Simng var oplictrt. llnn vidste blot, at en blød Haancl liavde skwlvet i hum, og at en stemme liavcle sagt: »Men III-. von Bauml)ael1, livor sek De bleg ucl. Hvorkok sag de De ikke, at De var tkætl" Alt ander svømmecle lien i en Taage Men nden kor sang Bækken sin monotone Sang-, rastlos og uophzirlig, som den havde gjort clet i Hund«-der erst-Ame » IX. Da Wolks Pader var kaldet ved Worth, havde hans etmste 84511, den Gang en oplzsben szsgeljg nng Mund paa nltten Aar, den vismodige Ære personlig at bringe en lmj Orden. Rom den akdode Inn-de baarssh tillmge til Landets Pyrste Den Dag nmatto XVOlk nvillcaarljg tusnke paa, da lmn tidlig næste Morgen trandte iml l Prtksttskxannlpn ng lang-samt nipnnvdts sig Prasstens Pinsels-H skgint lmn foltc sikx i lizij Grad alvorlig st(-."1nf, glod Jet- clog et Snlil lukn onst- ljans Amng idcst lnm sammenlignede sit Bis-Sing- oppe pag Rykstens slot Ins-d det, lum nu lmvdo lot-. Man limr forskcslligo clc m Sitnatjowr end var, san llavdc de klog nogxet helles Da lmn sind formt desn law-, brannmlmlo Mit-, folto him den sinnmp Besklemthed sont i clot Ojebljk lln (l(-n tjensthunsnsle Kilnmnsrhprro Lag-Cli- lll hinn: »Er-Ps gzn, nngzo Horn-. lud-ital llitns Mnjeslitst wntms I)(.-m." Pisa-Efeu san furumlrtst up km Rirkcslmgxmn Sinn lmn sinl (-s,x bliulwlo i. (ln XVUlf Unzullts ij Ilun mr Twl m spukka um Asstsssunsn jklics lmnlo trnfsksl now-n i llthL misn spnrgsmnnlpt (lmch pnnl lsuns l«n-l.«-c·, tln lmn bosnmsrlipclc (lt-n il)-l)(- Alvmzj der lna tun-r Gusvlvns Trule llxm lustl lnun (ll-I-l"«rl Wortele s.·-«llimnm-.sn ogz bud lmm om at lag-e Plinlsl i den ltimkslcs l-a-(1c-1-sukii· Saa snart Wolf lmnle sat( Essig-n how-who lian fast- og rolle, som det var lmnsl smclvanlikxes Baade- nt take pau: ! »D(- mail iliko til-Je mig tlcst ilde »p, III-. Pist tot-, at jcsg npsciger Dem Sau tjdlig. Leg lim- nein-; ljkx csn stor Izzin til I)mn. Je- elsker Den-es Dattel-J Mariannc gis- tut-km- intot bjijeru Ovske end at fix-II l1(.-n(le til min Ilnstnx le og lcan De give mig Tilludolsc til at anholde om hcsndes Haand2" Papst-en Mulsedck Ilnvedkst og stod et Ojebljk i dybo Tnnkmx san lmvde lmns Ilnstru dog hakt Rest, det- vur nokxet andpt end en blot vensknbelig Følelsiy der liavile fort Wolf til Waldlielm. »leg- mna filstaa." Innre-de Præsten langsomh »at jeg var ganslke ufokbererlt paa Dei-es sk)0"rgs maiiL sixx mig, v(s(l Marions-, noget om Deres Folgl se, og vcsil Up, um hun mer-ei- samme Iinlolsks over kok D(-.m·l« Wolf knltc non-It ak det sum-ne som den furc gaande Akten; men lmn kattcscle sjg hurtigt ok war-ede »Ne·j, vj lim- llidtil ilcke talt om Kost-liqle dog antagor jesg alligeveL Den-s Dotter ved. l1v0r kor jeg er kommet, og jkke er vred paa mikx derf()r·" »Aus kom De altsaa i den Hemigt at anlmlde om hendcs Hanndt« »Ja, Br. Past0r. Fixirst da Deres Dritter var reist ckra set-Indem muskade jeg, hvad hun var kot- mig, og det eneste, der kyldte mig paa Rejsen. var herab-« —- Da Privat-on tut-, fort-satte han indtrænqendek »Ja-g ved nok, De kender mig ikke. Do Lock sap- Iidt om mig og mit-o For-hold at det maaske er svært for Dem at Svare. Men vier overbevist ow, at jeg Staats foran Dem som en iilvorlig Mand, der vil svare ærligt paa. alle de SpoisgsmaaL De monne have Lyst til at stille mig." Pudtor Hofer smilede lijerteligt. .,-leg liar fuld Tillil til Dem, Er. Ässessor, og jeg kan sige, at i den korte Tid, jeg hat- keudt Dem, er jeg kommet til at holde af Dem. Men for Mikriimnes Skyld maa jeg dog stille Dem et sporgsmaai. for jeg svarer.« Han gil( et Øjeblik urolig frem og tilbage i Værelset, saa blev htm staaende foran Wolf og saa forskende paa beni. ,,sig mig, Hr. von Baumbael1, er De et troende Menneske ?" Wolf rejste sig og svarede inderligt og lissjticleligh ,,«leg vil begynde med at eige, at jeg er dzsbt og opdraget i Kirkens Tro, men jeg ved, at dette Svar ikke er tilstrækkelig, del-for vil jeg oprigtig l)ekende, livorlecles min Stilling er. Indtil for kort Tid siclen stod jeg kold og afvisende over-for alt, liviid der hol-er Guds Rige til. Gennems Dei-es Dattek lkprte jeg forst at for-staa, at zsdre From lied ogx levende Tiso er to forskellige Ting, og lidt offer lidt lmni jeg til at misunde liende det Liv og (len(ilæ(le i GucL som hun ejede. Saa kom der en for mig uforglemmelig Dag. Jeg havde foretaget· en Bestigxelse of Piz Zupo. sleg kan iklce fort-della l)(-m. alt livnsl jeg oplevede paa denne Tut-, inen clet kan jeg sikxe: Gud Mkte ved min sjæl, og jeg venclte tilliiipxe med Ønsket om at at komme til at eje det sanmie Liv i Gud. Plere Gange er de gamle Tvivl og Forstanclsgrublerier vendt tilbage, som f. EIN i Kiisken i Gaar i Begynclelsen Men under Deres Præcliken svandtI alle Tvivl og al Modsta11d, og skont jeg ved, jeg liar meget tilbage at lære, siia szsnes jee does, at jexx lim- fnndet fast Anker gruncl, og flet er min oprikxtige Beslutning at ville leve et Liv i samfund med Jesus Icristus.« XVolf liavcle udtalt det sidste med sagte ste1nnie. Nu traadte lian lieu til Vindnet og trxklcede sin liede Pan-de imod den kolde Rude. llan var i lioj Grad beklemt. Vel vidste lum, at lnsert Ord, lian havde sagt, var sandt og oprigtigt, men lcunde Præsten tro det. Han havde staaet for-an liatn bleg og med sænket Blik· Den liurtige I·’s)1·van(1ling forekom sikkert den erfarne Mund niistænlceligt. Og sikkert ogsaa utilstrækkeligt. Hans Trosliv maatte sikkert være meget klarer-e og dz·l)ere, lfor Priesten kunde give liam sin Dattel-. Han presse-de Lieberne sammen som i smerte. Da folte han en Haand lægge sig paa hans skuldre, iclet Præsten sag-de: N ,,Gucl velsigne Dem for Der-es Aabenlied og 0prigtighed, min kkeke unge Ven. Jeg ved nu, at Marianne alclrig vil komme til at opleve, hvad min stakkels sester maatte opleve. Men De vil tilgive mig, at jeg ved Tanken om Lende-s Lidelse' spurgte Dem saa lige ud for min Datters skyld. Med Gliede vil jeg- se Dem som min svigersøih livis Marianne elsker Dem-« vecl de sidste Ord havde Wolf stormends vendt sig om og niermet sig Deren, men de trofaste Ojne, der livilede paa hem, brsgte liam til at kor anclre sin Beslutning. Fuld af Henkykkelse løb lian tilbagse og kastede sig ind til Præstens Bryst. sag ilede lian u(l. Priesten vilde folge efter for at gab ind til sin Hustru. Da lian kom uden for Deren, var Wolf allerecle langt nede i Hex-en Gennem Vindnet hin-de lian nemlig opdeget et Glimt af Marianne. Den unge Pige stod nede i Køkkew liaven og plnkkede Bonnely da XVolf kom. .,G()(l Morgen, Frpken Helfer De liar ttsavlt, ser jeg· Mon De lmr lidt Tid tilovers for migl" Porvirret lang hun de plnlckede Bonner lied· i en Icnrv og loste Porklædet af. .,saa meget De vil, Hr. Assesson Men, ikke sandt. De isejsvr da il(l(e for end med sidste Tog?" llzm —ii.i jmu liende mecl et ejendommelig Smil ..Nej, jeg vil get-ne lilive. Dot beim- fok Res ..l’iia mig? Jeg vil da viere den siclste, der ten Imil l)em." »,.-;ss«5«' uns-kein at De sknlde rejse f;ir." »Oui«-r alle Onisttendigliedekl" Ilun roclmecle " « . »Du vil sikliert intet got-e, der vil lette niig Athliillelsen." ,,I)e lmr altes-im ilcke let ved at- skilles km gamle Yennerl" ,.Nej. det link jeg ikke. -0g Deres Besog her var os alle en kæis 0verraskelse, o«g særlig jeg vil liuske clet lrenge." De lmvde mermet sig en Bænk i IIumlegan· gen, og Wolf sagde: »He-is er lixzesna sinnkt et sidde Rom paa sten en oppe i Beverser Skov. Vil De som den Gang unde mig en Plads vocl siden of Dein«l" Marinnne satte sig tin-s. Wolf tav ogsaa et Ojeblik, see lusgzsnclte han »Marianne, livis De vidste, livor nie-get jeg link lieiigtes efter dette l.)·jel)lik og læntes efter at sige Dem, hde der laa migpaa Hjertet. Og nu synes det mig næsten Som om Moder fattes Illig-« Jlakianne slog Øjnene necl. ,.Jeg for-staats ikke, livad De menek, eller hvack De beliøver Mod til et- sige." Wolf greb liendes Hat-ach og lian heilte-, at deu slcælvede let. («F’ortsættes.)