M
Brei- ira New zagte-nd
Palmerst0n, North N. Z.,
26. Marts, 1919.
Rast-e Past· I. M. Hansenl
Gucis Predl
Med Hensyn til Meniglteden
i Manrieeville, livsor Pastor Bach
i Japan kcir var l’r11·«st, slml jeg
only-gez at den mener ikke at vie
re i stand til at ndstede noget
Icaldsbrev til en Priest. nu, da
den iklccs e:·ner ist lide lmm no
gen orde1-!lig Nin ak kjilgende
Grunde: «
a. At« de gamle Nybyggere er
der kun ea. 10 n 12 Personer
tilbngez Reste-n er atmet beden,
oxk de- vsr Mensghedens bedste
SMALL T
li. Af de sengt-e liar — gaa vidt
jeg ved —- 24 kru Menileieden
deltaget i Verdenskrigem og
mange af dem komme-is aldrig til
liage; de unsre i Mauriceville var!
gode Stssitter for Itlenigsbedenzl
nu er snm sagt mange af dem;
dorte. i
ts. Eli-re at vors- I«’»llc der Steclsl
lmr solgt deres Bjendom og er!
kl·vttet lien pna andre läg-ne
se, dette liar l)(-virl(et, at Me
nigrhtsden i Munrieevillei det
siilstis Par Aar er bleven kormind
sket i en Saudan Grad, at den
ikkk W sig i stand ti1 at kai-!
de Privat for nærværencle. III-ad
Fremtiden vil bringe-, om der
nn ekter Krisen vil blive Erni
gration o. l. er jo vanskeligt at
Zige. Priester og Luxgkolk har.
delt Arliejdet i Mauriceville melJ
lem sig og betjener Menixxlieden
liveranden szjndag Dette ist-ty
dssr jo mere Arbede for os, som
alle-rede kisr lmr IInsnderue kul
dex men vor Gnd give-r Naade,
og Smi gaar det.
l det hele gam- vor Kirke her
pas New Zealxmd gennem en
banrd Krisis Wd de store Tab
krii Krigen 02 ved RprogkorEM
dringen, og Gnd nie-ne ved, hisor
ledes det skal entle; i lnms
mend sit-mir alt; for 08 guslder
disk om at viere tm.
Fra Palmerston Menixxlied re«j
st» tm ungre- Msksnd i Krisen, og
af dein er .11 fal(lne. 08 Influ
enzaen raser ergtrsligt iblandt
os: mange Dizdskald Im- vi hakt
det gidste Aar. l mit Hjem las
vi sitte til smng syge ak Influ
enz-sen pag en Gang; men Iler
rtsn lijalp og alle op igenx flog
varede det lustige-, fsirend jeg
kmn til Kritskter igen.
Vi lmr ingen Grund til at
klagt-. Herren or san formtderlig
Sud imod us og holder endnu
sit Lokte troliixh ..80m dine Da
ge din st)-rlce!" x
Ogsaa Premtidekk livor tnjirk
og truende den end knn se nd,
ltvggszr vi trcsstigt i bang Wende-U
lian vil tmds alt vide at kore sin
sag frem, og sagen er liansl
Tnsind Tal( for al Kukrliglied
og Korb-fu« De lijerteligste Hil
sener og et »Gud bekalet!"
Deres i vor Hei-re Kristus
« M. christensen.
l
fl
l
DÄCEN KOWZ —
kokodwg i koreuiugen »Danne·
Arke-«
As Pulketjngsmand -I. (..’. Chri
stell-en
Utsl Aue-; muuske underljgt for
maqu at Tideus største Ide,
vom nu griber Folkene og dein-Vg
tiger sjg sinds-Hex kommer kra
de nordumerikuaske Frist-Reh
at Taukeu um Genuemkørelseu ak
Nationalitetiiprjucippet og Falke
nes selvbestemmelsesret netop
skulde komme derovrekra. Mea
vecl tieiskmeke Bktertanke vil man
kindi- det nawkligt, at Izaudet
denner, som j«en lang Aar-risk
ke knu- Sumlet et Udtog af alle
Nutz-mer, der hur Izu-met leve
sammt-n i Fred og Porstaaelse,
bringer detto frem. III-ad umkr
kelikt or der dasi det, at Tan
ken om Nation-erne- solvstændig—
becl og solvbestommelsesret kom
mek deroweer
l disk-e bevtngde Tiäety da Pol
kebjerterno bis-ver hvokt et Stod,
du det-damke Polks Ejokto or
’ iadorligt beweget, vender Tim
ken sig uvilkackligt til dot
spøkssmsah om Polkevos sslvs
,-.Wtommolsosro«t er moduet ho
os. Jss trot, at vi kau how-re
dette Spørgsmaal for os selv og
for alle med. at nn er det mod
net; og der et- mnaske næppe no
zxen Nation, l1v0r Tnnlcen er mod
"net san godL einend langsomt
nnder tnng Modningstid og nn
der en trang Titl. sonI her bog«
os.
Jeg lim- da tienkt her i AktenJ
at kortaslle Dem nogle Tmslc om,
hmrledes det. et- ganet til, at
denne Ide er modnet links os ogi
lms voke lkkddre og sxsstre i sen-l
(ler»jyllnn(l. Og naar jeg skal for-l
tztslle deroin vil jeg dels fortale
le noget fka min Bnrndom ude;
pan den jzdske Ilede og delsi
nngkst lra iort offentlige Div. i
Nem- jeg tnsnker tilbage til;
Tiden komd for 1864 og tkenlcek
paa. hvnd vi den Gang lmrte i!
et. afsides Iledesogn da mr no- l
tust nk det for-ste, jeg kan linskeil
um nffentlige Mit-hold dein-, at!
man ventede, at vi wilde knai
Krig paa ny. Jeg hin-de en MokJ
l)r0r, sum meldle sig sum Sol
dat. llan var knn 20 Anr, men
gil( dog med. Allen-do i For-na
ret 18653 drnkx lmn lijennnekm til
lic-!1(lsl)org, limr Relikntskolen
rat-. Jeg l1nslcer, ljvmsledes tnin
Moder syede nogle Speeier ind
i ltnns lindern-»j; og medens linnj
snd og stede disse specier ind i’
en lang Rnskke i Undertrzijem
titlte hnn 01n«. at der tnnligvis
vilde l)live Kris. l Aarene kor
nd for 1863 kaltes der meget mn
den kommende Krig. Denne Her-i
broder liavde jeg Rom det zeldste
låatsn i Flnlcken messet at gkirei
med, og naar disk- lcmn erev frei
lnnn —- det var iklce ofte, det
gil( pim ——, san var det noget at«
en Begivenlied for mig. Han let-r
te Rom snsst i li(-n(lsl)0rg, ng se
nere lcinn lian med Hin liatajllun
til Altona. i
Der Weste ’l’r nsk er fka Este-» r-;
l
l
!
unt-et 186-3, da Inin Moder kmn
grasdende ind ng sag-de: »Kon
gen er dodz nn lcnnnnek Krig(,-n.’
Ue Jlannedetu
ten nk Nin-einher til ·lnl, AnretsH
nun-lis- Jlannedesr, hin- jeg Arn-J
ilig i Jlindei. l«’()ll(, der kom i lZe-i
sog. lsvilket iklce ofte Jketex teil-»
t-- »in den konnnende Kris. Nnari
vi link-n om Aftenen kom tili
selig-, og Moder knielssde ned og
JbML «
»Und Puder os bei-are l
de store med de stunk-, i
lians heilige Engleslcere (
l
enIN slcnnse otn os sluii."
Inn lnnsde vi en Wlelso af, at
Reigen lcnnde komme-.
Og den kom. ;
i ·leg slcnl ikke dvnsle verl, lnsnd
»i·i nmkrkede til Krigen ovtse i
ivutst lledesngssk lDe Ramnw spr
gcslige 13n(lslcnl)er, Zorn Icsnn til
ilet Mkige Land, kom seh-fisng
lig ngxxsma til »s. Da Fjesnden
lcmn up i -l·vllnn(l, og de Pfing
slce Holdateku san vi dem ogsniu
men alt dette skiil jeg dog ilsglce
cpplmlde mig ved
Men noget ul det, der Wurde
stnsrkest lndtr)k pag mig, var-,
at min Bedstemodek en sendag
i Maj kom vendrende km Kikkcn
Der Hit- en sandet Vej, en Hul
v(-·j, op til Geerdenz og lnm kom
Lastende midt i sendet, hvad vi
ellers ilcke plejede at gkire Da
vi lile lmn imod bende, græd hun.
llnn liavde faaet Budeka om
ein smn det- ver knldet ved Dyn
sbøl
Da det segdes i Eftekearet
1863. at Krisen kom, var der be—
var-et beede i dette Hedesogn og
vel over det hele band et Hand
0m, at vi Icnnde vinde i denne
Krig. Man eknlde eynes det Inter
keligt, at dette Hub kunde vie·
re hos os: men det ver der, og
det grundede sig for det køkste
paa, at vi bavde vundet Baker
Krigen, og man texnkte ikke over,
et 3-Aet·s Krisen wesentng ver
kørt —- i alt Feld nwd ·slntnin
gen — mod 0prørerne, som vi
var jævnbykdige og met-e wilde
Vi liede vnndet den Kris, og
Falk hevde den Opkettelse, et
den denske soldet ver den ty
ske lsngt overlegenz man knnde
here eise, et den denske Mund
Lande take tre Tyslkere pas sin
ssmvlttisheC Det ver et Onk
M, vi levecke i den Geng; ok
bvok eltnindeligt det var, kilt jes
et Indtryk ei sein jes tit seve
re Im- tsnkt pu
Det ver en Sense-I like toten
-- - —
«Jnl. at Rognepmssten stod og tel
te med Rngnemzendene usdenkor
Kiklcen ng Muskeln-, at hij det
lcnnde ende-· med, at vi lcnn kjk
lckig mecl Preijsely vat- dek no
xxenlnnde l’dsi;xter; men sknlde
vi »Es-an fim Ustrig med. snn det
galt nd· Der var ingen. der gjors
de nngen videre Benuwkninger
derimml l)e1·li»jemme ytkede min
Feder Tisivl der-inn; misn den tog
ji«-z lmm iltle np i mit Barnesind,
kut- jeg syntes at Prnmten meet
te hin-e Ret·
Jlen det vat- iklce alene det, at
vi fandt. at vi selv var tapre og
dyzxtikze. disk g»j01·de, at vi heade
de nd vind(-, men for det endet
»Es-m det. at vi ventede Hjuslp
ist· Nin-ge og stetige Ilele den
sknndinavislie lkevkegelse liavde
indkxydt oss Tillid til. at. vi glcnlde
kommt- til at steil sammen med
wensslce og norske Fæller nede
vessl I)annevirke. Kongeord oxz
stndenfersnnge nn- fldjet nd over
l«’«)ll(et. store Mädels lilev l101dt.
Pulk hin-di- i den sil(re Fonds
ni1nz. at lnsis Reigen slcnlde kom
me. vilde de hse nordiske Len
de stna vecl Danmnrkg Grasnse og
list-min- Risodets Ved Bmdek, si
cle vksd side Den gnmle nordiske
Knsnnieuan som den kendtes km
l·fl"(- liin Spuk-ca Sknlde vise sig
piui ny. Vi skulde drive Tyskers
ne lillinge med ssn Klang ak Zuer
det Skritsp. san at Oldinge sknl
de mag-ne den-ed. Det vak- en
Uns-n; men den Drei-n gjorde eg
saa. at vi stod korlianlminxzsfnL
de overfnk den kommende Kris.
Der var san altnindeligt, at jeg
kan erindre km sammt- sending-.
sum Mi- twan at de nnge Pi
ger i en Gaard ved Kirken sang
..Og sliml vi Alter med Prxsjserne
slaas.
de Sknl ilclce finde es bange«
l);i Krigen vnr k(n"l)i, da Pre
den var HlnltcsL da llertngdiink
merne vnk tnht. var Polks Mod
linnslckef. Un var Jlndldshed Og
Migmod lnseklt nd insec- liele Lan
det: men der var ogsnn noget ak
en fnrlsitret Sic-nnIiii-Z. fordi man
l’i-slte. at vi lieu-de furegdxxlet on
qslv lkilledisin smn ilclce lmvde det
mindste med Virlceliglieden at
List-in
ller skal jeg kortnslle endnn et
lille Trank km min Bnrnd0m, og
saa skal jeg for-lade det vestjyd
ilce lledesogn
Jisg gik i lele den Gang, OF
vi filc i Skalen Tillmd ein. at. vi
kntnle lmlie et DanmmslcskorH
ins-get liilligt. Det var et illustke
Iset Kurt. sum vi get-ne vilde lin—
ve. .le;x lcsnn ltjem og furklnreth
nt del Kerl. lcnn koslede 8 Slcil
link-. o-; dest var smnkL Keins-en
Qui-de min Faden »Ja-nett den
rette Grnsnse ek ilclce dekpuxh Dei
en linnenlmrx Slesvig og Hul
sten. Nu hin- vi det ikke mer«-.
Nu man vi lmlde cis til Vikkelikz
heden og slusive den Gut-use, Som
den ists sm. Nu faak vi liere m
tnle smi(ll1ed." sleg filc ilclce Innv
til m fim del Korn jeg link til
tienlkt paa den Tale, km- det var
et Vidnesl)·v1·d om den bitt-e Stem
inne-, som mr lios Folk, der lim
de gennemlevet alt. det. l)(.-t min
der mikk fer liegten om, hmd je-:
lmr herl- om og set i en Avisx
at en ’I’»UNlcer lmr sagt nn eitel-.
l1vnd der er slcet i disse- Mann-«
den »Wir sind belegen nnd lus
wogen-«
Dette, jesg nn liar kortalt. ek
Trrek km en meget akaides Egn
Hemde vi da iklce pag det Mäs
punkt Øjet oppe Tor den nation
Eile Griensel
Her man vi sige nejj De flestcs
ak dem, Som san den Gras-ist«
lulckede Øjnene derkmr Timken
om en national Griense visi
kremme alle-rede 1848. Ein-t
lcrigen i Pera-user kom der Van
lienstilstand og Predskorlmml
ling om sommeren. Under disk-(
Ptedgkorhandlinger reistes Tan
en om et dele slesvig ekter
Sprosse-wogen Og i slesvig gjlc
den- gsmle sproggtcense ef
ter Reskriptet 1840 kra Plensborg
By og over Vesi: mod Tenden
Tanken om et dele ekter Spros
Smmon kom trem km prøjsisk
side os støttedes tw- engelskvi
slde es j riet fhele taget km de
neutrcle Landes sich-. Men her
kunde vi ikkefkae Øje kor; at
riet var en begrüne- Jeg stem
iklte hist tot st hsbrsjde vogen
l
,- s
det, Tiden var ikke wedeln sin
denn mi- ilclce modne dertiL En
licelteA nf Ministrene som Mon
mil. "l’si-liernin,(.x. Lehmann ug
Knntli forstnd (.1(-t; men de for
nnnusdo ilckis at drive den Tanan
igennmn og navnlig formaaede
lnslkz vort Folk det ikke. I San
(1ei-,jyllisii(l knnde de lige san lidt
tienkss sig der-es nat-hundred
gumln lnInd delt. De vilde iklie
vix-Ists .,-l·vllæinletse«; de var süss
vi,s.s"e-1-e· Dei- rejste sig mn Som
merikn og i Efteraarsinaaneds
erni- 1848 i Vikkeliglieden en
stkisilc Stemning i Polket mod
I)(slinxx, sont man kzjlte var frem
me- ied Predslconkereneen. Ian
Prxgxt isejste sig for-, sit den-n
Deslingxstanke skuldCI ljlive tot-i
stitst·lc. Oz- det gav Anledning til
en l«ins»de ved Revyen paa Ler
bnsk Mark ved Ve·jl(-, livortil
Sangen
,,Y(sl nnjdt igeti, Kong Prederik
Vssd Hirt-ein
til lcamp beredt den venter paa
ilit 13nd«"«
Wu- skkevet og blev sauget- for
Kunme og lnsnri det. lied:
»1M slcal ej ske!" det Lokte link
sln Liset,
»l)·-t skul ej slce!" kru Polket
lod igetn
Ogs Konkuin tm i Dzjden Som i
Lin-t,
»l)«t skul ej ske!" det inkte hat
snin Mit-mil«
Da lcongen rejste sig og sag
de li;j«jt: »Der skal ej ske!" blev
des-s endele Jubel. Vort Folk
Wir ilike mudnet til Tanken nm
den nntionale Unian
llvknl der skete ekter 48, ken
der vi alle-sammeln Vi arbejdede
piin en Pælleskorkatning og let
ede i en cvig l«’orkatningstrid,
ligis til Kisisgen kom. Men i 1862,
da der pisa ny t·0rl1an(lledes, kom
uttesr Tanlcon um den nativnulks
Cis-unsc- kkcstn og ntter km tysk
sich-, nien stækkeist frn engelslc
sich-. Ali-n der Wu- du nm nniligst
eminn stnsrlcere Modstand frei
dxithslc side, tlii dts liberale
Murtsministre, sum i 1848 maatte
tut-de nd at· Ministeriet netop
piiu tät-nnd ni« den«-s Stilling til
d·-nne Tanke, Hlod nn stærkest
niud Delingstunlcen og urlsejdedis
for Errennst-n Wd Ejderen sont
Danmminsch liistoriske Arm-ists,
hde den siklcert ogxsnn vak. De
stod fast ved chderkzkænsen nd(-n
llensyn til, nt ’l’·vsklied(tsn lnivdes
lpredt sixx lang-It op wer Umsnsein
up innd Flonslnnsg og sit-i godt
inm link-de pruni-et lnsles Angel.
Jlun sog-sie ist«-W « rlig stnsrkt
.it wirks- im lljdemkwnsein Man
Mute-N nt Minister lliill mi- alt
l"«0r ektotsgxivendis for de tyslce
b’0rdriiistspke1·, ngz derfnk indsendte
mnn en Ailclisesscs. sont kik 1237
——eft(-1·elis Tideks Furlmld en
ntnukulsslizx stur Adresse — til
Minister-im »in sit stini fast pnn
Dummstsks Ret. ng Innn nddtnlte,
sit- Pulket vildts not-e lieredt til
at tax-us Folget-ne »g- til nt ist-ibi
llvekt titsnkeligt Middel til at
liævde den stillin,sx, altsaa eg
saa beisedt til l(rig, Orla help
mann, smn var tsn ist« denn der
tidlikxst lmvde ballt ,(,)»jn(«ne umn
kor den nntinniile Umonst-. men
som sonser Nov ivrig Tulsnmnd
km- E«j(l(-r;xkn»nseii. lilev Optnget
i Ministeriist til Nikkcsrlied kur,
at nn sknlcle Kampen staa
om denne tin-Inse, og at
man ilcke ninutte give ekter der-.
Det mi- ogsna i Anker 1862,
at nmn paa Plenslmrkz lcirlce«
ganrd rojsto Inn-on. Rom vendte
Ansigtet niml Syd og ved livis
Aksljsirinkx det- stiisiskt blev from
hævet, sit Komm-n sknlde staa
mod Tzslclioden Man var nltsaa
paa den Tid lusredt til at- tnge
Krisen, —- det vil sige berodt il
Polkesind og Agitation men ikke
bekedt militmrt — lnngt fra. Det
var en stor Pejl
san kom Krisen, og san kom
Skukkelserne Milittkret var sslot
ikko Lorberedt Overmagten var
kor stor Den danske Soldat-der
man Sigeg nu—kmmpede sin Kamp
und Ære Det er mesten besät-ki
Iist at tænke paa i disse Dage,
at tyske Treppen ekter hvad de
hu udrotot og ekter det Resul
tst, Krügen bar hast, Cam- stunk
U lndtog, naar de kommer niem,
Jedem i 64 den danske soldat
Mitte list-s sig begind i Byen.
o
Vi kæmpede soin de svage. Til
troen til, at vor Magst knnde
keelde fleke Pjen(1er. smndt; og
Tiltroen til. at Yi Sknlde kan
II»jælp udefka, Mandi
san lioni Frei-lsk«nt··.-reneen,
livor iniin forst lind mn iit kaa
Hertugdxjinmerne og Dantnark
lioldt samtnen i en Personalun
i»n. Det l)ristede. saa tot-hund
lede man endelig oni Slesvigs
l)eling, og det. gik den danyke
Regering i Prineippet til sidst
ind paa; men medens den danske
Regering holsdt paa en Linie
slien—Dannevi1-l(e, lioldt Proj
sen og Øsstrig Iiaa en Griense
langt nordlixxere, lielt op til A
iiiiienran, hvilket altsaa i Virkes
liglieden vilde Enge-, at kun Had
erslev Amt sknlde gaa over til
l)anmark· Ftsnnlcrig lioldt paa,
at del- skulde finde en Afstem
ning sted om disse Linien Eng
land vilde. at der skulde nedsæt
tes en Voldgxikt eller foretages
en Mikgling til at fastsætte Grie
nsen. Vi tiltkaadte intet af disse
Mord-lag Lleg Skal iøvrigt ikke
komme ind paa Iconkereneens
Historie, Rom er liedrøvelig nok
for Danslce at liest-A
Og san kom Preden, som den
kom, Griensen blev sat ved Kon
gexiaem og den nationale Circen-Se,
sotn vi virkelig liavde haft Mu
liglied for at kas, ifilc vi ilclce·
saa stod vort Land og vort hele
Pollc med de Ptslelsety som jeg
bar skildret kra et enkelt Hed
esogn; jeg tror, at de var fælles
over det hele Land, og i Søndeld
jzslland var de det samme·
Men livad er der saa sket i de
54 Aar siden da? Der er sket det,
at Nationalitetspkineippet og
Tanken om Folkenes Selvbestetn
melsesret er modnet Aar for Aar,
bande- paii denne side og paa
den anden side Kongeaaen, og ik—
lie mindst paa den anden side. De
Forlnni(llinger, der var i 1867 om
at fu« en Grænse Hat i Henliold
til Paragruk 5, kørte ikke til no
getx og det var godt det siunnie;
tlli den ernse vilde Tyslcekne
hin-e lmkt san nordlig son1 oppe
km Genner Fjord Og mod Yest
»g- lusitkvede destiden Garantier
kor, ist« de enkete ’l’yslcere, der
blei- tilliage, sknlde behandles
godt Den danske Regering war
ede. at de selvfelgelig vilde kaa
den Behandling, som de hin-de
lief til i Feige iilmisidelig Veds
tiekxt mellem Nutionernex men
det variHce tilstræklceligL Der
lilev san ilclce fort videre Por
liiunlliiigeis. og denne Gram
se vilde heller- ikke viere
New-f en national Ums-He.
De l«’ukliiial)ninger, vi fik ved
Krisen 1866 »k- I·’1·eden i Prinz»
levede vi paa, og nnvnlig Sile-§
vigetsne lerede pim dem med
Rette, thi de liavsde Virkelig et
lcisiiv efter den Predsslutningz
l 1870 mndt disse Forli-inb
ningser zsderligxere Ist-akt. De klesle
soni lim« oplevet den ’l’i(l, kein
siklieist linsske, med iivillcen Iver
vi grei) Äviserne i 1870, men
eher 187(). dii det liegyndte il)
landt os, disk skxjd Tanken mn
en national Histense km sin, idet
de hin-de tilde Troen til Frem
titleii, inen vi link viel-et man-ze,
man-e i Wkt l(’oll(, «der il(lie
lcnnide opgive den Tanlce Vi hin
livet nningen en merk Stund
med vort III-tin inen vi kunde
Aldrig opgive det, der var en
liivslietingelse for os, selv om
vi «sl(ulde Vente, indtil en demo
kratisk og retsindig Stemning
vandt sejr i Tyslclund Saa lmnge
lkmn vi dog lieldigvis iklce til
Ist vente.
Nu er. det kmnmet.
Hvorledes staats vort Folk da
nu?
Det staar som ubetinget Til
lnenger ak Polkenes selvbestem
melssket. Der er ikke Tale om.
at senderjyderne tænker de gam
le Tanlcer oxn Bjdergrænsen kne
re; og det gør vi heller ikke pas
denne side at Grmnsen. Dan.
marks Rigsdag her udtalt, og del
er meddelt rundt til Samtlige
Magst-eh at vi sætter vort Esel
til Gennemkørelsen ak Nationalj
tetsprincippet og Polkenes selv
bestemmelsesret5 ag« ønsker et
Genkovening her-paa, netop tot
di vi Linden et det vil blivo de
meåt gawlise ok set-ice km- Pre
-
den. I Senderjylland her man
offentligt vedtaget, at man vil
have den Dei ak Landet, der er
dansk, til Danmark, at der skal
finde en Akstemning sted em
trent ekter den gamle sproglinie,
en samlet Akstemning om, hvad
der ligger nord kor en Linie kra.
Kobhermøllebugten, syd om Preis
lev til skelbækken og lang-s med
denne og Vidaaen.
Hvad der er syd derkor, skal
ogsaa have Ret til en Afstem—
ning, hvis de korlanger det. Det
er den knldkotnneste Tilslutning
til Tanlcen om Polkenes seit-be
Stemmelsesreh og det maa vi
vix-re glade ved. Selv om der er
gaaet mange Aar, 54 Aar, in
den den Tanke knnde blive mod
net, soin den nu er l)levet, er der
maaske ilcke gaaet et Aar for
mange, uagtet de har vieret tun
ge og knlde af sorg og Savnz
navnlig de sidste 4Aar har været
dobbelt tnnge for vore Brødre i
Slesvig.
Jeg har nok hdrt sige, at de
Pull(, ssnn ilclce har været med
til at okre Hof-seh heller ikke skal
have Ret til noget Udbytte Men
hvis det slcal anvendes paa os,
er det rent »Aus korbi". Thi
det. vi ofrede i 1864, var meget
for et lille Land og Folk, og
den Del. der har været under
det kremmede Herredømme, har
oft-et langt, langt merk-, end no
gen vilde have aner. Her er ok
ret Snk og Taarer og Blod nok
til, at vi kan have Krav paa,
at Retkierdigheden sker Pyldest.
Vi staar 0verfor, at Retkærdighe—
den ordnes kor det lille Falk.
Derkor siger jeg —- og der er
mit 0rd —, at der næppe er no
get Sted i hele verdeu, hvor
Tanlcen om Folkenes selvbestem
melsesret er modnet saa godt og
saa snndt Rom i det danske Folk
og netop hos smidejyderne
Men saa er der da ingen Grund
til, hvor vi sainles, danske Mit-nd
og Kvinder, at triettes om, hvor
Griensen slcal Staa, thi den skal
staa der. l1v0r Folkenes Seh-be
stemmelsesret anviser den. Den
Del at· vort Polk, sorn stazrkest
har holdt paa det, er sønderjys
denn-. Lad dem derkor gaa i
Spidsem saa feiger vi dem uden
Kritik og Knarren De har we
ret Poregangsmasnd under den
lange Kamp. som har vier-et kert
i de 54 Aar.
Det bliver en højtidelig Stund,
naar endelig Preden er. sluttet,
Haar endelig der lnkkes op. Da
stnar vi sum ined Ftslcslser i For
aisrstidin neun- l«ivet hrnser ind
mucl Os. ugs da synger vi: »Na
komme-r den sag-re Ti(l. vi ven·
ted gaa lit-«;xe.«· net lsliver man
slce den hnjticleligste Stnnd i lie
le vort Follcs Liv, naar Kotigen
(-n Gang rider over Gravnsen og
ned til Slesvig. Det bliver en
Ding inml Smil og med Taarer.
l)et l)liv(-r den lrngthareste Das
i dansli Fullceliv. Det bliver en
Das-N da Reuigen komme-r paa Lie
l)i-rno. ilcke overmodig Rang men
Sang as Iljertet, saa sdnderjzv
dksrne lcnn synch som den Jou
(l(-r«j«vd-l(e Pige har snnget:
»Den "l’i, te do drow fra mai-,
da hlmv a Saa aljenz
sum aller n fsdrend ha’ væni
den Ti. ts- do kommen-, smn tit
dn ha’ Hinsan
a hliver glaj. Rom a aller er
l)l(sv.-n.·'«
15,000 LÄNDSMÆND ØNSKEZ
til nt inclwnilp tr- Saft-U list-Or Milde
til fri Sliliningn l Unsin Zle pim min
»z- 8300 Misskimn Vi 1I«)-l(k(-1s YiIits
kan lW for MO. Ins-d Adresse soc-;
F()1«1-(«[11ing—k«1-1 IW sur Gm- Yi nilsøs
Ist-r nl Flug-· "l«1-z"lining.
Filumr fr-«mlc«1-l(-( »F f1«)"l(lcis-.
scANDIÄ PRBSS ök- MFC co
C. erdericksoa, Mgrsp
209 Washington st» Boston. Mai-.
,
s
MMNBSOTÄ MÄJS LANL
Vi hin- adslcilligo vel ..improw.d"
» l«’unnc-. smsn mritsnkr i størrolso km 80
Akt-es op til 400 Akt-es us nie-tm alle
Parmeni- kan købos pas metht letto
" Vilkaar. Hvig Do er interesseret l
- Køb af en Farin, vil der blive M
Dem Fordel at als-ins til os eitsk
, vor Godtkøbs-l«iste.
Ums-san umt- com-um
Inn-Kuh unm, ·