A. WIDDNMULLIK:
Dei skiulte Born.
Oversct at
N.1-.MAI)8BN.
Tjenerens krygt lot-. sit lfeltssjineriwlinden at
ter Vilile lnskzytnles at sttxtklie um Frevel-, Inn-de nis
ret nloegrnntlet lm liendes nmulmsrligse Freilerilc
ttsfmilte insl til liencle mecl nor-le nndslczslclemle
Onl. blev lmn san lxlilcislikk ut ltun talite nl I«»vst
til at lperclre Strideng Gen-tunc Iltttt.talte mecl
lmm otn Wolf-i Ahn-»he. vistss liuni ilen smnkke
Ficke-. lmn lmvtle for-sinkt ltenclis, stimmte til Ile
stssne »L: mr just i Fast-il nie-il at pas-misle lmnt en
al cle tlejilgxe ls’er-.lc-snssr. iln Wolf trstkulte intl. lct
Blilc pim sitt Tnntiss Ansigt kiigile litt-n. at alt igen
vnr i tlen heil-te Ur(l(«n. »s- nt ilet siklcert var liest
des ftililss Alt-»in iklsst lnni mal-te til l«’ts(-(leril(. slit
ltxm liesslieilettt Hehle-li- JZLU «
..l)e- er et prissgtixrt Jlesnneslce llclce for tnsin
de lmler vilile jeg ntnlwere Dem."
Men Tantens glatte stenining var litt-m ogsait
el lkesvixs Inm. at httn ilclie ltnnle tttlt til blretletjik
oni Zrevist eller »in limi-« lkejstn sitzt mitntte ltztn
cla cislv n(l nie-il Sprugit llnn Runde ikke next-sti
fur sit- selt-v ztt ltitns lljerte lsxtnkeile en Sntnle.
jtlet lmn ljcsgymltm
..l)et glxuler mig. ’l«itnte. at- Alt er Loilt igen
intssllem clisz ng Freilisrik For Kosten vil jcsg ger
ne tale liilt ineil ilig »in Frulcen linker-. Angaaenkle
Plain-n um at fu«-te lieinlss igetk cln man (ln opgive
(let. ila klet ak ils-re Urnncle ikke lian latle Sig ge
re. Ilvis dn tlrrimucl liimle lszvst til at vise clin
Erkeniltligzlietl lnr clen ll«jn-lp. litt-n ltins ydet tlig.
sit-i er cler nn slen lwlste l-(-»jli:.-l1(-(l clertil.«
fleltejinerkunlintlen nilclceilss. .
»Du tnener. furili ltnn nn linr gjnrt mit Ar
bejsle lielt .l"ter(li1.-. UL (ln lmr lief. Prederilc slial
i Morgen skrive til lietule »k- niltnle tnin Tals. og
jeg vil tillige lthxxge en 100-.Xls1rlc Setlslcsl i Bre
vet. Det er da ital-gilt vekl jeg. finder cln ikke eg
»Amt«
.-X.s««sessoren r)«ste(le nein llm«e(let.
»Ne«j. lot-re Tante l nmnge Tilf-t-l(le viltle
Penye Scslvfolgelijx were klen limlstte Gan-, nie-n alt
send-s Proken llcifer Pensze vil nn ekter min Kle
ninzx net-e nkint »g- lcnn sit-m- lis-n(l(.-. Dei-imm! kun
de jeg txt-like miß-, at en Smnling smuklce lkillecler
her km lkjergene xsil glimle lietnle. Jeg Mino net
op nngle i Pontresiimtv »L- ltvis cln synes om det.
vll »ja-g tuge dem meil og lirince liencle (lem. smn
et Tekxn pim din Takttetnliglie(l.·’
.,U’0lk!" Alcreg Geliejmeritaclitnlen ug t«0"r i
der samme san heftig op uk seinen, at Mignon
med et llvin dumpede necl pmi Gnlvet. Tllen FVolk
lod, som om han ilclce bemmrkecle sitt Tuntes Op
hidselse og kortsatte i en rolig Tone-:
»Du man ilcke andre disk over min Beslutnlng
om at rejse bjem over Waldheim Det ligger jo
pas Roten og kremlszsder en liel Del af Interesse.
08 sag —- ja, litt-re Taufe —- saa mua jeg betro
dis. at jeg lasnges ekter at se Prztken Hafer igen
og its-alter, at det skal lykkes tnixk at vimle ltencles
Iljerte.«
Det forkcrrdelige og latterlixze Ord var tultalt
Og Felsen var en ltektig Stri(l, den gamle Strid
imellem Kærliglted og ls’0r(lom. en StritL siom Kker—
Ughi-den altid gaar sejrrig tul zif. Ekter stor Op
hiclselse, Graml og Besvimelser kmnlt Gelte»jtnerat1(l
inden clet ilog tilsiclst klug-est at kapitctlere. Da
FVolk derkor tog AkslceiL kein lntn selv og over
ralcte ltum tle smuklce l·’»tugt«al·ier, sont lntn hav
de lagt i en liustlmr Klappe, ug sagde metl det sit-—
ligttte smil:
»Nam· jeg dog alligevel liar tnnnttet uvergive
mig. san man jeg vel ugsim visit mig nnlusl onst-—
for min tilkommenile Metze-, iln wil, jeg holder
Ima korrekt 01)tm«(len."
Vlll.
« Mars-inm- vur ikko kommt-n fut- sent lsjtsm til
at Matle Franz mecl at plnkke Fragt Don bang
eint-m trindt og tust sum cl« gumle "l’1«:1«(-1-. Its-n itli
let-Ale- uttcs Dilgp eftcsts hemlisss lljemkmnst lcnm Pu
stoks lloftscs tillmge km sin Mtuijenspudwketur »s
sugtlH
»Du-komm noch pisu titsussplnsneu muu plttkkes.
Arzt-Rot under Traset or helt tmnspet ned og kultlt
uk Sten. l-t0 stunk kun gudt besät-ge clet i Bfttsp
1nii1dag.«
Marianno tilkastode Moden-n (-t zip-irgende
Bljk. Denno gjorde dog jagen 11u1vendingek, mon
sagde blut
»l«’ur bar Ret. de dejkige Pusrcsr blivck stjaulet,
Its-is 1 to lange ikke formt-mer oder over dein. Du
Imn oxksun g(«1t·l1-ive kri«j Eftermitchag. Jlmsiumuy
den smle alt-r er tilbicxxe at MAY-, kan Linn og
jeg ein-Zions besorge Hund«
san stod de to ,,1011g0" da under der gnmle
Pasretrw og anstrengte sig kor at kaa ngten abe
skadiget ned km de lange Greue.
Der nn- ikke san helt let. Mecl stiger ojz Ils
gor lud clot gis ikke gørcn Draus san Sig der-for mid
sngot til at klutre nd pag de tykko Grene og koste
Froste-n eon ektesr eeu ned i dltirianncss Fortdade
Dest var or kedeligt Stykke Alsdade for Marias-ach
og Here Gange raubte hin-: »Nim, skynd dsg, jsg
kaut jo Halt-sen ak I««e(1 ved bestandig at skulle staa
os se i Vejret." «
Dog var lum Taalmocligheden seh-, og nagt
Prim- tm og da slmldo klytto over pas on enden
Gram og der tok Ti(1, eller him tog ssg et ler
EviL sag lsgdo hun sitz necl i Grads-et og Ins
"" ärjmmondo qp i Las-ten s
»Du Lange-· da ikke Stillst-W spzwkte M
, , , z«
pliidscslig, idot liaii liojede en Gren til side og san
Rosteren skiirpt ind i Øjnene.
Hiin sna op«paii liaiii nied et trin smil:
,,X(s·j, Franz, jog liar det stoisartet."
»Hu-pfui siiakkei du da scht ikke?··
»Oui« jeg ilikss dot? Jeg synes jeg snakker
liele "lideii.’ .
san u det- do i Tinilcisn, fuis sidon »jog koni lier
up. liiiis Jog ilclce liort dig sigo ti 01sd.··
»N« uverdrivor du, Print-. l)n Wd jo nok, at
jeg ikke linker til (l-,- meget taleii(le.«««
»Dot tkor du visl iklce Felix Tit-til( paa den
lange pulitiske Tab-, soni du i Fjor lioldt lier paa
sanime sted."
Jlarikinnc i-)«stescle pkiii Ilowslot
»Dot liiislcer jog ilclco niere. Viiis det on god
’l’iile?"
..-in. det nir dist isiiskolig. og du siiii siia smuk
nd. da du sag ivrig stud og tnlto uni Is’io(lkelandet."
»Nu slcal du lade vix-ro at nikre vittig, Franz."
.,Vitti»? leg tiilisi iiilieliss i t"iild« Ali-on Og
jois lUn sigso slig —— du oIs slet ilcke Jaa sniuk i
Am. ’
»Mit komm-gis ni« .Xl(loreti."
.,l)ot- Skiilde dki iklus ugsiiii nim- nugist nniletl"
..-logz for-status slig il(ke.«’
..llx-ui·t’ui- lilinsr du da isod i lluwilet? Du
trur meinle ilclc(-. jog knn sel«
..«loz: or xsi1·lis-lig Hin-mit, Franz. eig jog knu
ilo noli lide at hure, liviid iiiin snodigc Bruder trot
kit hin-(- sct.«
i Studenten tmoilo drillonde nicsd Flugs-roth
i Vod dn livad, lille siister nii tot-er du dig
!
l
iisl pan on failig (-1und. Sig mig, lis.01·t««i slciililo
·ln absolut Sidde uppe i tu Niisttei ug ailiejde paa
llet kssclelige Tzij, skdnt Mot- for-lind ilig (let?"
i Psmli jcsg san sit-sitt sum miilig iilde se at ind
:!1i mit Lotto til (i’olie«·«jitieiaiidindoii.
! ..l)pt slculdik (l«i icl ilclce ogsaii nisisss ful« at
sminde esn vis Hin Assowois um din ’l’ili«itst-else?"
i Mai-nimm san siiii nlvoislig og irislig up i Bro
idorens skiislmslco Ansigt, at donne lilev lielt ube
Hliiigolig til Mode.
i ..l)et ei- nugon duni sniik, Franz
..Ilvort«or liliiser dii san alvurligJ I Paaskem
do vi drillode dig iniscl den lille Vilciir, du kiinde
dii godt selv le ni(-d."
v!
»Bist var uns-in uns-rot andet --—men ilii Clem
niois at liisstille noget. — Der over din liujise Ilaand
liiisngisr tise (le·jlige, gule Pieren Ninus du stmskker
idig en Rund-Z lcmi du Vist nnd deni.«’
; Franz rejstc sig op for at teils-e liendes An
Hisning, men liojedo sig i det sei-inne hurtig ned
log- livislcede
l »Du, Jlariaiiiio, dei- er c-n, der komme-r nd ak
Byen lmigs nied Hipkken og lien ad Hei-en til.«
»Es-ad for en? Er der en at steiis Folk, el
ler en Herre, eller on Ilaandvmrkssvend«l«’
,,Nej, der er ingen herkro. Nu ei- ban lieune
bog den boje III-idtjørn —- nn dukker lians graa
Hat op igen skiilde det være en Haandvierks—
isvend, san er lian da en ak dem, der ilcke ladet
’sig nxije nied et stzslclce Brod ellek et Pai· Pierein
an er lian lige herved." «
l Nysgerkig gik Marianiie lien for at kigge nd
iover lluskken og kom i det samnie til at se lige
ind i Wolks spejdencle grad Øjne. Et Øjelilik efter
stud linn lienne vod Lang-ein niedens lian lioldt
liendes Ilaand fast i sin.
»Got! Akten, Prszen Iliikein Mag jeg allerede
i Diig stille Deres Hukominelse pas Provet"
llun fik ikke svkiret liani pao dette sp;i1·gs
maul. Bn lioriisende Pulelse nk Lykke og en knu
xzende lljoistoiingsi. sum liun endnii aldrig has-di
t«ult, stunnmle sanititlig,i11d pag liende
»Volkonimen til anldlieim." lcuni dot endeliix
Handelns-.
Sau opdiigede liiin, at Wolf midnu stud inten
for, og let rodmenile skynilte liiin zig iii tripliliv
slauen km og anbno Lang-ein ug Wolf triiailte ind.
Det- var Vanslieligt sit finde en passende Fort
siisttelse of sanitalen Dog for end Pausen lilev alt;
fur pinlig, koin Franz dem til Hinle Pisa siui
l’liids oppe i Triiset liavde linii ikke knnnot ch
livad der foregilc liceniie vecl bangen, nien lian link-—l
de en Pumemmolse at, at der wu- noget inton-»
sunt pag Morde-. Dei-for klatkede lian ned km Gm
til Gren beliiendig som et Esel-in og km den indus
ste Gukkel ak stammen gjorde lian et keekt Sprin
ned pas »Im-den og stod lige for-in Assessoren ch
get priissentaliel san lian ilcke nd, da lions Moder
til et sdadaiit Adiede livor man nemt kund-»- ri
ve Kliuclerne i stylckey hin-de givet liam en gam
mol Dragt ak sin yngre Brod-ers paa. Den var alt
kor lille til liqui, og bang Haar var kuld ak Blado
og smaakviste. Men dot skadede ilclce. Med et Mc
keligt smil sagde Mai-imme
,.Det er min Brodek 1·’raiiz, Ilr. Assessor Oe
Franz, det er Hin Regeringsassossor von Baum
l)aoli, Som jeg link talt om.«
Med synlig Gliede liilste Wolf pas studen
ton, dei- allerede tiltalte liam paa Grund ak siii
Iiigslied med Mai-imme. l
»»som Hex liøreiy er jeg Dem alt-nie ikke gen-i
alte« iibelcendt.. Jes liaaber for Besten ikke, ut’
De knieet- uiig for en krielc ÆventyXek paii Grund
at min dristige lndtkmngen." -
»Da jek kik Øje paa Dem lienne ved Byeii,
troedo jeg virltelig for-st, at De vins en aller on
den kattig Reseeiide," siseisede Franz spogekuldt
»men da De kom met-more, blev jeg sinnst klin
over —- —"
Find-eilig bolät lieu inde, da lian paa- den
hartigä Psrvoveksien i søsterens Ansigt kotii pas
det jene mod, et lian ver vod et sige nosot dumtl
III-n Welt steh l dctjuwwe lieu- IIISML trylkkede
essen hjomlikok fu«-Cz sägt intan lud pso lum
Spuk-Z nxx dog nied en nnderlig Bevnsgelse, som»
l·’1-nnz iklce forstod: ;
.,l)(-. nina godt nnse mig for en fattig Tit-»j
scsndey thi det Unser jeg mig selv for-, sicønt Insek
lien min Lonime eller min Pung er ganske tom."
llnn saa Jliirianne alvorlig og udtryk8k1dd ind i
anssne og tot-satte: »Hde jeg lovede Dem hin
Uns-s i skonsn (1e1·nede, er jeg lcomniet til at holde
innigem-, end jeg den Gang selv tat-niste· Jeg har
sislen den Tid oplevet underlige Ting."
»Vin- l)e paa Piz ano?«
.-ln, for fire Dage siden stod jeg paa Tinden."
»Vat- Tut-en meget farlig? Sisdste Uge trenkte
,j«-g spfte « Inen skal" vi ilike hellere gaa ind?"
llnn hnlckode hdfligd
llviss jeg ilcke hinunter til Ulejlighed Det ei
lj« Lordw og Dei-es Fader er vol beslcwftiget nied
Isin l«1.-tdil(en?«’
» ln det er han Inun han knn godt hilse pim
l)·«1n, og Muts vil glitsde sig ved at se Dem."
llii de langsomt slcked hen ad den lnsede Gang.
lsinnt-me Franz:
»Amt« liomnier De egentlig fra, III-. Assessc1r2
lsl;"tssnnidilugstuget er jo forliengst ankommean
Wolf lo
»M, det var Ilotellets Skyld llr. Ilntzelninnn
csllssts hviid Vierte-n nn liedde1·, var gnoet nd i Klar
l(«-n og huvdo tnget Njiglen til Vnsrelset nied. tots
di Vusistinden hin-de stillet en Knrv med Agne
l(--1· del-ind. Og da Figan iklce kunde faa Doren op
ins-il l’1-optrielclceren, maatte jeg vente til Noglen
mi- hentet."
»Mein hvorkor kom De iklce straks her hen?··
.,l-)(st skal jeg sige Dem," svarede XVolk i en
listig Tone, ,,Slcont jeg ndsnstter mig for at blive
nnwt for en rigtig Pilistetc For det forste stnes
niin lcntfwt iklce at vtlsre sierlig vel finsvmsist i
ldlisndt llsnRNie, som listede om i Forstnein og
Un d(t sendet hade jeg nu ogsaa Lzsst til at s
lnorsledrs det lille Pigebarn bar sig ad Ined at la
te Icaka «
»Hast hat- stiikkels Mal-je nok faaet Sig en or
dssntliix Ängst," sngde Jlarianne og lo.
.,siklce«rt iklce saa stor som- n1in," smrede
Wolf, ,,0g det lille Vresen hin-de da det Portrin
in hlive t’ri for sin Angst igen, saa snart jeg hav
de drnklcet Kasten, niedens min saa egentlig ftirst
rigtig begyndte.«
»l)e er da ikke bange for os?’
,,X(«j, men Drengen, der bar min Icufkert hen
til Ilotellet, sagde, at den smnkke Priestekrolien
vnr kejst holst i Geer-, saa jeg var bange for, at
l)e var bot-te."
Jlarianne lo. ,
,,Det er stister Emma, han mente ;hnn kaldes
i lkyen for den smnkke Præstekrøken, og hnn rej
sti- i Gams hen til sine svigerkorældre.«
,,Klen hvokkor spurgte De da ikke direkte ek
ter Mariannet«
spWolk betragtede et Blad, som han i Kot-bi
gaaende hade plukket, og svarede:
»Na-Hm Gang er jeg maaske san klog, III-.
Studiosns. «
De havde naaet Deren, og Marianne gik for
an ind til Dakxligstnen Hendes Hjekte hankede
heftig. Ilvad vilde hendes Mor sige til den n»ve
Gasstt
Moder-en var just i Pærd med at liegge en
ken Lysedug paa Bordet, da de traadte ind.
,,.lor det er III. Regeringsassessor von Baum
l)aeh, Prn (-ehejme1-aadinde Kønigs Nevxt Han gor
os den Glrede at nklkegsxe os et Beszig paa sin Til
hagerejse fra schweiz.«
Prn linker knnde ikke lade viere at koste et
kornndret Blilc pna I)atteren. Hle gik der dog
ak hende, hun, som ollers altid viste saa stor en
selvhehekslcelsH Hendes Stennne slcnslvede jo sont
uk Akkole og hvor saa hnn hleg nd. Jlen WVolk gav
hende iklce lang Tid til kritisice lzetmgtningen
TMed en heilig Hilan had hnn om Undslczsldning
»for» sin nanmeldte Änliontsh nien hnn hnde ilcke
’knnnet lnde viere at got-e den lille Onivej over
JXandheim for at hilse paa den ungo Pige, der hav
i
’cle vnsrist san nieget for hnn-« Taute.
i
e
i ,,·leg kunde san meget desto minde lade vie
re, sont jeg ilclce filc sagt Pia-vol til Froken Unter-.
kør hnn reiste Min Tante var ogsaa lykkelig ved
genuem inig at kunne give sin Taknemnielighed
Udtkyk i Siedet for gennem Brev."
Pkn llofcsis rakte Assossoren ulcunstlet Hann
den
»Ma1-iann(- glnsder sig sikkert over set horc
kks Gehejmemudimlen. san kan hnn ogsaa kaa at
vide. om hendes Ilasundarbejde, som hnn gjorde
kundig her-, kigtig er sinken-met Men man jeg jkke
bede Dem om nt tage l’ladst"
Mens Franz foksvandt ind i sideværeiset, og
Marianne Lik hen til det aabne Vindn og gav sig
til at plnkko nogle visne Ekenblade bort fka Es
psliet uden for-, satte Wolf sig lige over-for Prieste
ltouen og san hende roligt ind i de lysebrune Øjne,
der mønstrede ham en smulo mistroisk.
»Er-um« begyndte hnn del-pag alvorlig, »De
«hak siklcekt Mist adskilligt om min Taute, Som De
her meattet Isyste pas Iliovedet ak. Hevdes store
Kjgdxmh der jo altid gør sin Indflydelse get-iden
de overkor Mannes-Ren selv om disse ikke er abe—
tydelige,« her km hendes Uns-dem at virket adel
disg pas banden Karalctetn IIun er tuld et Essen
nytte ogs lauter-. og hendes Rigdom set- lnm pas
Dom en Ret,11nn man lienytte sig at make end som
ouJJligtx der kkasver unget ak hendo. Overkor mig
lnr hnn altid vier-et elskvmrdig, maaske tot-di hnn
Izu siu Vjs gerne vildc erstatte min Moder, dek
Ftdlkg die-do eller maeske blot for-di hnn holdt ct
UFH Do msa nn tm mig, nam- jeg siger, at dsk gl.
I w vor-et noget, jeg lmr undt boudo Ist ih.
» List-, sont Bokendtskabet med Dei-es hattet-,
net er forst igennem den reisen-de lve1·, livormed
l·’r5sken Hofm- bestandig tjente liende, ja endos
Hiseraiistrengte sig Seh-, at lnm ret er kommet til
läevidstlnsd »m, kivad Uegennyttighed vil Zige, og
hka lidt lnm er i Stand til trods al sin Rigdom
nt lonne den« Han lioldt inde et Øjeblilc og fort
satle derpna var-Int: ,,·Jeg behøver korlmahentlig
iklce at forsikre Dem, Frue, livor beskæmmende
det var for mig, at jeg fdrst Aktenen for msin Af
rejse eisfinsede, livur stor selvopokrelse Deres Dat
ter egentlig bar lagt for Dagen. Og naar jeg hat
vovet at komme lier lien, saa er det for at l)iln·in
ge mit til at got-e i det mindste noget af det kor
Esdmte godt igen.«
Prasstelconen liavde lxttet til Assessoisens Ord
med voksende Forbavselse
.,De overrasker mig isirkelig," sagde hun.
..Marianne fdler sig i stor Taknemlighedsgæld til
Dei-es Taute, fordi hun med sin Indgrilien bekrie
de liende fra de ret ubeliagelige Pol-hold i Ra
giitz og samtidig skaffede liende det skdnne Op
lmld i »(lvre-Engadin. Og mer-e Brkendtlighed km
den gamle Dames side sxnes jeg slet ikke. der kan
vnske Tale 0m.«’
,.Jlen nam- niin Tante nn gelv liar indset,
livillcet Kieinpenrliejde Dei-es Datter paatog Sigi«
Fisn Hufei- smilede.
,.«ln, jeg for mit Yedlcommende vildss nn ilcke
hin-(- pnalnzzet mig det fine Arbejde, men Marien
ne var glad ved det, lot-di det var saa underliol·
dende.«’ llnn saa over pan den slanke, unge Pige,
der nnmslcmsrsligvis blev ved at finde gule Blade.
»sagde du iklce en Dag, Jlnrixinne, at du liavde
leert mere ak de tyve Pirkanter end ak dine Eli-Sa
mensarl)ejder?«
Marianne vendte sig langsomt om.
»Jo, Jlolz det sag-de jen. og det vilde glasde
mig, om Geliejineraadinden vilde gliede sig lige
san meget ved at brnge Tæppet, som jeg ved at
sx det· Tal der-for ikke met-e om Tak, Hr. Assess
Hin-, men korticsl mig liellere, om Der-es Tante end
nu er i Ramaden og de to Bodmers.«
llnn Inn-de talt meget alvorlig, og den lille
l’i·-1-stelcone nndrede sig derkor en smule, da der
plndselig lagde sig et smil orn Wolks Lteber, og
lnni sviusede i en munter Tone
...·la. Froken Hilfer, min Tante bor endnn pas
Beisnjna—Ilotellet skønt Bodmers og Bxeelleneen
alle-rede isejste før jeg."
»Tn-nlc, den nydelige unge Dame blev der
kun saa kort," fo’1· det nd ak Mai-imme, og tod
niende kortsatte linn til Moderent ,,Fku Geheime
raadinden viste misg et Billede ak Prøken von Bod
1ner. Du kan ikke tro, hvor sød hun var." s
,.«Ja, den lille Lu er en køn Pige,« indrømmei
de Wolf beredvillig.
»Og sikkert ogsaa overordentlig elskvterdigsp
,,0ver0rdentlig er vel for meget sagt, dertil
kesdede hun sigs for tidt.« «
»Hut: knnde da ilcke kede eig, mens De var
deri«
Wolf lo.
,,De tager virkelig Fejl, Frøken Enkel-, hun
fandt mig desvnsrre ineget Hist-«
,.Hvilken Rlcadel« Is«
»For« min skyld eller for «hendes?«
Pastor Anker-s Indtrædelse sparede Maria-ne
Tor sinnen Wolf sprang op, da han sae. den højo,
Isorte Skikkelse dukke krem i Dorkarmen Heu syn—
tes ham ganske, som han havde tænkt sig lnun
—- med den liøje, kloge Pande, de grau Haar ved
Tindingerne, den kaste, energiske Mund, som han
ofte liavde koisestillet sig at tknsde i Møde med
kold Ru. Hvok var den kolde Ro blevet ak? Syri
tes lian il(ke, som om dette sjielknlde, gennemtræn
gende Blilc ligesom gennemborede ham ind til det
inderstel " sw
..lli-. Pay-leis ——" liegyndte han. »
llug Fries-ten lod linm ilklce komme videise.
»Frau-. lnns lige furtiilt inifz mn Deresi Kom
me, llr. Asseisut·." gngde linn venlikx. »o:x jeg Flie
(l«:· mig nn til at linke at liende den Mand, som
liar var-rot Inn oniliyngxelig ftns snin Datter i det
fremniede l«nntl. l)(- slcal vnsise lijertelig velk0m
inen i mit IIns."
Da de linvde liilst, tog de Plnds ved et lillo
Bord, nxx Pisa-steil f(.)rtsatte:
»nur 1)e, gjmst flere ane i Bjergene ekter
Jlnisinniies Äkre«jse?"
Rvolk bejxxndte derpaa at beslcrive Bestigels
sen ak Piz ano. Ilan liavde stsor Talent til at skils
dke gaadanne 0plevelser, dogs sjielden havde han
folt slg saa oplagt Som i dette Øjeblik. sterlig nd
mnlede ltan med stort Liv den karlige Vanidking i
gennem Laliyrinten samt Tiiren over den svimleus
de ,,Piestning«. ’l’i111,ore1·11e lz·tte(le med stor Be
gejst1·ing. sieklig Franz, der imidlertid hin-de klædt
sig om og Uns tmadt ind i Vier-eben
skzint Wolk ikke forraadte. livad der i hin
stund deropkwe paa Tinden var gaaet igennem
klinns sjikL mierkedes det dog paa den indrs Be«
vusgelse og cle11,Grebetlied, ban lagde for Dagoth ·’7—
medens lmn talte, og Marianne lønnede Hin Btos «
der med et taknemligt Smil, da han, eftek at Wol! · ;
hin-de sluttet, liviskede til hendH at Linn ventodd
hende nde i KøkskenetsDervedkandt hun heilt-·l
hed til at were en stund eigneog mulig blive Tier- -
re over·den statui, der brnstä I heade- 1ndkes. Is, J
nun Runde nu tro, ei det, Dom tun ude i Uns-i
kun liade ans-et kois et kromtsBedreg, do- up
sandbed, nemlig, qtfwolk virkelig has-de spat-s 1.;
Blei-ren- Skole·, og atflnm jlkko alone LlaeissncdsVliGo
ele- Iljertez man ogsas handelt Laus-IF
