Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (April 30, 1919)
A. WIDDNMULLIK: Dei skiulte Born. Oversct at N.1-.MAI)8BN. Tjenerens krygt lot-. sit lfeltssjineriwlinden at ter Vilile lnskzytnles at sttxtklie um Frevel-, Inn-de nis ret nloegrnntlet lm liendes nmulmsrligse Freilerilc ttsfmilte insl til liencle mecl nor-le nndslczslclemle Onl. blev lmn san lxlilcislikk ut ltun talite nl I«»vst til at lperclre Strideng Gen-tunc Iltttt.talte mecl lmm otn Wolf-i Ahn-»he. vistss liuni ilen smnkke Ficke-. lmn lmvtle for-sinkt ltenclis, stimmte til Ile stssne »L: mr just i Fast-il nie-il at pas-misle lmnt en al cle tlejilgxe ls’er-.lc-snssr. iln Wolf trstkulte intl. lct Blilc pim sitt Tnntiss Ansigt kiigile litt-n. at alt igen vnr i tlen heil-te Ur(l(«n. »s- nt ilet siklcert var liest des ftililss Alt-»in iklsst lnni mal-te til l«’ts(-(leril(. slit ltxm liesslieilettt Hehle-li- JZLU « ..l)e- er et prissgtixrt Jlesnneslce llclce for tnsin de lmler vilile jeg ntnlwere Dem." Men Tantens glatte stenining var litt-m ogsait el lkesvixs Inm. at httn ilclie ltnnle tttlt til blretletjik oni Zrevist eller »in limi-« lkejstn sitzt mitntte ltztn cla cislv n(l nie-il Sprugit llnn Runde ikke next-sti fur sit- selt-v ztt ltitns lljerte lsxtnkeile en Sntnle. jtlet lmn ljcsgymltm ..l)et glxuler mig. ’l«itnte. at- Alt er Loilt igen intssllem clisz ng Freilisrik For Kosten vil jcsg ger ne tale liilt ineil ilig »in Frulcen linker-. Angaaenkle Plain-n um at fu«-te lieinlss igetk cln man (ln opgive (let. ila klet ak ils-re Urnncle ikke lian latle Sig ge re. Ilvis dn tlrrimucl liimle lszvst til at vise clin Erkeniltligzlietl lnr clen ll«jn-lp. litt-n ltins ydet tlig. sit-i er cler nn slen lwlste l-(-»jli:.-l1(-(l clertil.« fleltejinerkunlintlen nilclceilss. . »Du tnener. furili ltnn nn linr gjnrt mit Ar bejsle lielt .l"ter(li1.-. UL (ln lmr lief. Prederilc slial i Morgen skrive til lietule »k- niltnle tnin Tals. og jeg vil tillige lthxxge en 100-.Xls1rlc Setlslcsl i Bre vet. Det er da ital-gilt vekl jeg. finder cln ikke eg »Amt« .-X.s««sessoren r)«ste(le nein llm«e(let. »Ne«j. lot-re Tante l nmnge Tilf-t-l(le viltle Penye Scslvfolgelijx were klen limlstte Gan-, nie-n alt send-s Proken llcifer Pensze vil nn ekter min Kle ninzx net-e nkint »g- lcnn sit-m- lis-n(l(.-. Dei-imm! kun de jeg txt-like miß-, at en Smnling smuklce lkillecler her km lkjergene xsil glimle lietnle. Jeg Mino net op nngle i Pontresiimtv »L- ltvis cln synes om det. vll »ja-g tuge dem meil og lirince liencle (lem. smn et Tekxn pim din Takttetnliglie(l.·’ .,U’0lk!" Alcreg Geliejmeritaclitnlen ug t«0"r i der samme san heftig op uk seinen, at Mignon med et llvin dumpede necl pmi Gnlvet. Tllen FVolk lod, som om han ilclce bemmrkecle sitt Tuntes Op hidselse og kortsatte i en rolig Tone-: »Du man ilcke andre disk over min Beslutnlng om at rejse bjem over Waldheim Det ligger jo pas Roten og kremlszsder en liel Del af Interesse. 08 sag —- ja, litt-re Taufe —- saa mua jeg betro dis. at jeg lasnges ekter at se Prztken Hafer igen og its-alter, at det skal lykkes tnixk at vimle ltencles Iljerte.« Det forkcrrdelige og latterlixze Ord var tultalt Og Felsen var en ltektig Stri(l, den gamle Strid imellem Kærliglted og ls’0r(lom. en StritL siom Kker— Ughi-den altid gaar sejrrig tul zif. Ekter stor Op hiclselse, Graml og Besvimelser kmnlt Gelte»jtnerat1(l inden clet ilog tilsiclst klug-est at kapitctlere. Da FVolk derkor tog AkslceiL kein lntn selv og over ralcte ltum tle smuklce l·’»tugt«al·ier, sont lntn hav de lagt i en liustlmr Klappe, ug sagde metl det sit-— ligttte smil: »Nam· jeg dog alligevel liar tnnnttet uvergive mig. san man jeg vel ugsim visit mig nnlusl onst-— for min tilkommenile Metze-, iln wil, jeg holder Ima korrekt 01)tm«(len." Vlll. « Mars-inm- vur ikko kommt-n fut- sent lsjtsm til at Matle Franz mecl at plnkke Fragt Don bang eint-m trindt og tust sum cl« gumle "l’1«:1«(-1-. Its-n itli let-Ale- uttcs Dilgp eftcsts hemlisss lljemkmnst lcnm Pu stoks lloftscs tillmge km sin Mtuijenspudwketur »s sugtlH »Du-komm noch pisu titsussplnsneu muu plttkkes. Arzt-Rot under Traset or helt tmnspet ned og kultlt uk Sten. l-t0 stunk kun gudt besät-ge clet i Bfttsp 1nii1dag.« Marianno tilkastode Moden-n (-t zip-irgende Bljk. Denno gjorde dog jagen 11u1vendingek, mon sagde blut »l«’ur bar Ret. de dejkige Pusrcsr blivck stjaulet, Its-is 1 to lange ikke formt-mer oder over dein. Du Imn oxksun g(«1t·l1-ive kri«j Eftermitchag. Jlmsiumuy den smle alt-r er tilbicxxe at MAY-, kan Linn og jeg ein-Zions besorge Hund« san stod de to ,,1011g0" da under der gnmle Pasretrw og anstrengte sig kor at kaa ngten abe skadiget ned km de lange Greue. Der nn- ikke san helt let. Mecl stiger ojz Ils gor lud clot gis ikke gørcn Draus san Sig der-for mid sngot til at klutre nd pag de tykko Grene og koste Froste-n eon ektesr eeu ned i dltirianncss Fortdade Dest var or kedeligt Stykke Alsdade for Marias-ach og Here Gange raubte hin-: »Nim, skynd dsg, jsg kaut jo Halt-sen ak I««e(1 ved bestandig at skulle staa os se i Vejret." « Dog var lum Taalmocligheden seh-, og nagt Prim- tm og da slmldo klytto over pas on enden Gram og der tok Ti(1, eller him tog ssg et ler EviL sag lsgdo hun sitz necl i Grads-et og Ins "" ärjmmondo qp i Las-ten s »Du Lange-· da ikke Stillst-W spzwkte M , , , z« pliidscslig, idot liaii liojede en Gren til side og san Rosteren skiirpt ind i Øjnene. Hiin sna op«paii liaiii nied et trin smil: ,,X(s·j, Franz, jog liar det stoisartet." »Hu-pfui siiakkei du da scht ikke?·· »Oui« jeg ilikss dot? Jeg synes jeg snakker liele "lideii.’ . san u det- do i Tinilcisn, fuis sidon »jog koni lier up. liiiis Jog ilclce liort dig sigo ti 01sd.·· »N« uverdrivor du, Print-. l)n Wd jo nok, at jeg ikke linker til (l-,- meget taleii(le.««« »Dot tkor du visl iklce Felix Tit-til( paa den lange pulitiske Tab-, soni du i Fjor lioldt lier paa sanime sted." Jlarikinnc i-)«stescle pkiii Ilowslot »Dot liiislcer jog ilclco niere. Viiis det on god ’l’iile?" ..-in. det nir dist isiiskolig. og du siiii siia smuk nd. da du sag ivrig stud og tnlto uni Is’io(lkelandet." »Nu slcal du lade vix-ro at nikre vittig, Franz." .,Vitti»? leg tiilisi iiilieliss i t"iild« Ali-on Og jois lUn sigso slig —— du oIs slet ilcke Jaa sniuk i Am. ’ »Mit komm-gis ni« .Xl(loreti." .,l)ot- Skiilde dki iklus ugsiiii nim- nugist nniletl" ..-logz for-status slig il(ke.«’ ..llx-ui·t’ui- lilinsr du da isod i lluwilet? Du trur meinle ilclc(-. jog knn sel« ..«loz: or xsi1·lis-lig Hin-mit, Franz. eig jog knu ilo noli lide at hure, liviid iiiin snodigc Bruder trot kit hin-(- sct.« i Studenten tmoilo drillonde nicsd Flugs-roth i Vod dn livad, lille siister nii tot-er du dig ! l iisl pan on failig (-1und. Sig mig, lis.01·t««i slciililo ·ln absolut Sidde uppe i tu Niisttei ug ailiejde paa llet kssclelige Tzij, skdnt Mot- for-lind ilig (let?" i Psmli jcsg san sit-sitt sum miilig iilde se at ind :!1i mit Lotto til (i’olie«·«jitieiaiidindoii. ! ..l)pt slculdik (l«i icl ilclce ogsaii nisisss ful« at sminde esn vis Hin Assowois um din ’l’ili«itst-else?" i Mai-nimm san siiii nlvoislig og irislig up i Bro idorens skiislmslco Ansigt, at donne lilev lielt ube Hliiigolig til Mode. i ..l)et ei- nugon duni sniik, Franz ..Ilvort«or liliiser dii san alvurligJ I Paaskem do vi drillode dig iniscl den lille Vilciir, du kiinde dii godt selv le ni(-d." v! »Bist var uns-in uns-rot andet --—men ilii Clem niois at liisstille noget. — Der over din liujise Ilaand liiisngisr tise (le·jlige, gule Pieren Ninus du stmskker idig en Rund-Z lcmi du Vist nnd deni.«’ ; Franz rejstc sig op for at teils-e liendes An Hisning, men liojedo sig i det sei-inne hurtig ned log- livislcede l »Du, Jlariaiiiio, dei- er c-n, der komme-r nd ak Byen lmigs nied Hipkken og lien ad Hei-en til.« »Es-ad for en? Er der en at steiis Folk, el ler en Herre, eller on Ilaandvmrkssvend«l«’ ,,Nej, der er ingen herkro. Nu ei- ban lieune bog den boje III-idtjørn —- nn dukker lians graa Hat op igen skiilde det være en Haandvierks— isvend, san er lian da en ak dem, der ilcke ladet ’sig nxije nied et stzslclce Brod ellek et Pai· Pierein an er lian lige herved." « l Nysgerkig gik Marianiie lien for at kigge nd iover lluskken og kom i det samnie til at se lige ind i Wolks spejdencle grad Øjne. Et Øjelilik efter stud linn lienne vod Lang-ein niedens lian lioldt liendes Ilaand fast i sin. »Got! Akten, Prszen Iliikein Mag jeg allerede i Diig stille Deres Hukominelse pas Provet" llun fik ikke svkiret liani pao dette sp;i1·gs maul. Bn lioriisende Pulelse nk Lykke og en knu xzende lljoistoiingsi. sum liun endnii aldrig has-di t«ult, stunnmle sanititlig,i11d pag liende »Volkonimen til anldlieim." lcuni dot endeliix Handelns-. Sau opdiigede liiin, at Wolf midnu stud inten for, og let rodmenile skynilte liiin zig iii tripliliv slauen km og anbno Lang-ein ug Wolf triiailte ind. Det- var Vanslieligt sit finde en passende Fort siisttelse of sanitalen Dog for end Pausen lilev alt; fur pinlig, koin Franz dem til Hinle Pisa siui l’liids oppe i Triiset liavde linii ikke knnnot ch livad der foregilc liceniie vecl bangen, nien lian link-—l de en Pumemmolse at, at der wu- noget inton-» sunt pag Morde-. Dei-for klatkede lian ned km Gm til Gren beliiendig som et Esel-in og km den indus ste Gukkel ak stammen gjorde lian et keekt Sprin ned pas »Im-den og stod lige for-in Assessoren ch get priissentaliel san lian ilcke nd, da lions Moder til et sdadaiit Adiede livor man nemt kund-»- ri ve Kliuclerne i stylckey hin-de givet liam en gam mol Dragt ak sin yngre Brod-ers paa. Den var alt kor lille til liqui, og bang Haar var kuld ak Blado og smaakviste. Men dot skadede ilclce. Med et Mc keligt smil sagde Mai-imme ,.Det er min Brodek 1·’raiiz, Ilr. Assessor Oe Franz, det er Hin Regeringsassossor von Baum l)aoli, Som jeg link talt om.« Med synlig Gliede liilste Wolf pas studen ton, dei- allerede tiltalte liam paa Grund ak siii Iiigslied med Mai-imme. l »»som Hex liøreiy er jeg Dem alt-nie ikke gen-i alte« iibelcendt.. Jes liaaber for Besten ikke, ut’ De knieet- uiig for en krielc ÆventyXek paii Grund at min dristige lndtkmngen." - »Da jek kik Øje paa Dem lienne ved Byeii, troedo jeg virltelig for-st, at De vins en aller on den kattig Reseeiide," siseisede Franz spogekuldt »men da De kom met-more, blev jeg sinnst klin over —- —" Find-eilig bolät lieu inde, da lian paa- den hartigä Psrvoveksien i søsterens Ansigt kotii pas det jene mod, et lian ver vod et sige nosot dumtl III-n Welt steh l dctjuwwe lieu- IIISML trylkkede essen hjomlikok fu«-Cz sägt intan lud pso lum Spuk-Z nxx dog nied en nnderlig Bevnsgelse, som» l·’1-nnz iklce forstod: ; .,l)(-. nina godt nnse mig for en fattig Tit-»j scsndey thi det Unser jeg mig selv for-, sicønt Insek lien min Lonime eller min Pung er ganske tom." llnn saa Jliirianne alvorlig og udtryk8k1dd ind i anssne og tot-satte: »Hde jeg lovede Dem hin Uns-s i skonsn (1e1·nede, er jeg lcomniet til at holde innigem-, end jeg den Gang selv tat-niste· Jeg har sislen den Tid oplevet underlige Ting." »Vin- l)e paa Piz ano?« .-ln, for fire Dage siden stod jeg paa Tinden." »Vat- Tut-en meget farlig? Sisdste Uge trenkte ,j«-g spfte « Inen skal" vi ilike hellere gaa ind?" llnn hnlckode hdfligd llviss jeg ilcke hinunter til Ulejlighed Det ei lj« Lordw og Dei-es Fader er vol beslcwftiget nied Isin l«1.-tdil(en?«’ » ln det er han Inun han knn godt hilse pim l)·«1n, og Muts vil glitsde sig ved at se Dem." llii de langsomt slcked hen ad den lnsede Gang. lsinnt-me Franz: »Amt« liomnier De egentlig fra, III-. Assessc1r2 lsl;"tssnnidilugstuget er jo forliengst ankommean Wolf lo »M, det var Ilotellets Skyld llr. Ilntzelninnn csllssts hviid Vierte-n nn liedde1·, var gnoet nd i Klar l(«-n og huvdo tnget Njiglen til Vnsrelset nied. tots di Vusistinden hin-de stillet en Knrv med Agne l(--1· del-ind. Og da Figan iklce kunde faa Doren op ins-il l’1-optrielclceren, maatte jeg vente til Noglen mi- hentet." »Mein hvorkor kom De iklce straks her hen?·· .,l-)(st skal jeg sige Dem," svarede XVolk i en listig Tone, ,,Slcont jeg ndsnstter mig for at blive nnwt for en rigtig Pilistetc For det forste stnes niin lcntfwt iklce at vtlsre sierlig vel finsvmsist i ldlisndt llsnRNie, som listede om i Forstnein og Un d(t sendet hade jeg nu ogsaa Lzsst til at s lnorsledrs det lille Pigebarn bar sig ad Ined at la te Icaka « »Hast hat- stiikkels Mal-je nok faaet Sig en or dssntliix Ängst," sngde Jlarianne og lo. .,siklce«rt iklce saa stor som- n1in," smrede Wolf, ,,0g det lille Vresen hin-de da det Portrin in hlive t’ri for sin Angst igen, saa snart jeg hav de drnklcet Kasten, niedens min saa egentlig ftirst rigtig begyndte.« »l)e er da ikke bange for os?’ ,,X(«j, men Drengen, der bar min Icufkert hen til Ilotellet, sagde, at den smnkke Priestekrolien vnr kejst holst i Geer-, saa jeg var bange for, at l)e var bot-te." Jlarianne lo. , ,,Det er stister Emma, han mente ;hnn kaldes i lkyen for den smnkke Præstekrøken, og hnn rej sti- i Gams hen til sine svigerkorældre.« ,,Klen hvokkor spurgte De da ikke direkte ek ter Mariannet« spWolk betragtede et Blad, som han i Kot-bi gaaende hade plukket, og svarede: »Na-Hm Gang er jeg maaske san klog, III-. Studiosns. « De havde naaet Deren, og Marianne gik for an ind til Dakxligstnen Hendes Hjekte hankede heftig. Ilvad vilde hendes Mor sige til den n»ve Gasstt Moder-en var just i Pærd med at liegge en ken Lysedug paa Bordet, da de traadte ind. ,,.lor det er III. Regeringsassessor von Baum l)aeh, Prn (-ehejme1-aadinde Kønigs Nevxt Han gor os den Glrede at nklkegsxe os et Beszig paa sin Til hagerejse fra schweiz.« Prn linker knnde ikke lade viere at koste et kornndret Blilc pna I)atteren. Hle gik der dog ak hende, hun, som ollers altid viste saa stor en selvhehekslcelsH Hendes Stennne slcnslvede jo sont uk Akkole og hvor saa hnn hleg nd. Jlen WVolk gav hende iklce lang Tid til kritisice lzetmgtningen TMed en heilig Hilan had hnn om Undslczsldning »for» sin nanmeldte Änliontsh nien hnn hnde ilcke ’knnnet lnde viere at got-e den lille Onivej over JXandheim for at hilse paa den ungo Pige, der hav i ’cle vnsrist san nieget for hnn-« Taute. i e i ,,·leg kunde san meget desto minde lade vie re, sont jeg ilclce filc sagt Pia-vol til Froken Unter-. kør hnn reiste Min Tante var ogsaa lykkelig ved genuem inig at kunne give sin Taknemnielighed Udtkyk i Siedet for gennem Brev." Pkn llofcsis rakte Assossoren ulcunstlet Hann den »Ma1-iann(- glnsder sig sikkert over set horc kks Gehejmemudimlen. san kan hnn ogsaa kaa at vide. om hendes Ilasundarbejde, som hnn gjorde kundig her-, kigtig er sinken-met Men man jeg jkke bede Dem om nt tage l’ladst" Mens Franz foksvandt ind i sideværeiset, og Marianne Lik hen til det aabne Vindn og gav sig til at plnkko nogle visne Ekenblade bort fka Es psliet uden for-, satte Wolf sig lige over-for Prieste ltouen og san hende roligt ind i de lysebrune Øjne, der mønstrede ham en smulo mistroisk. »Er-um« begyndte hnn del-pag alvorlig, »De «hak siklcekt Mist adskilligt om min Taute, Som De her meattet Isyste pas Iliovedet ak. Hevdes store Kjgdxmh der jo altid gør sin Indflydelse get-iden de overkor Mannes-Ren selv om disse ikke er abe— tydelige,« her km hendes Uns-dem at virket adel disg pas banden Karalctetn IIun er tuld et Essen nytte ogs lauter-. og hendes Rigdom set- lnm pas Dom en Ret,11nn man lienytte sig at make end som ouJJligtx der kkasver unget ak hendo. Overkor mig lnr hnn altid vier-et elskvmrdig, maaske tot-di hnn Izu siu Vjs gerne vildc erstatte min Moder, dek Ftdlkg die-do eller maeske blot for-di hnn holdt ct UFH Do msa nn tm mig, nam- jeg siger, at dsk gl. I w vor-et noget, jeg lmr undt boudo Ist ih. » List-, sont Bokendtskabet med Dei-es hattet-, net er forst igennem den reisen-de lve1·, livormed l·’r5sken Hofm- bestandig tjente liende, ja endos Hiseraiistrengte sig Seh-, at lnm ret er kommet til läevidstlnsd »m, kivad Uegennyttighed vil Zige, og hka lidt lnm er i Stand til trods al sin Rigdom nt lonne den« Han lioldt inde et Øjeblilc og fort satle derpna var-Int: ,,·Jeg behøver korlmahentlig iklce at forsikre Dem, Frue, livor beskæmmende det var for mig, at jeg fdrst Aktenen for msin Af rejse eisfinsede, livur stor selvopokrelse Deres Dat ter egentlig bar lagt for Dagen. Og naar jeg hat vovet at komme lier lien, saa er det for at l)iln·in ge mit til at got-e i det mindste noget af det kor Esdmte godt igen.« Prasstelconen liavde lxttet til Assessoisens Ord med voksende Forbavselse .,De overrasker mig isirkelig," sagde hun. ..Marianne fdler sig i stor Taknemlighedsgæld til Dei-es Taute, fordi hun med sin Indgrilien bekrie de liende fra de ret ubeliagelige Pol-hold i Ra giitz og samtidig skaffede liende det skdnne Op lmld i »(lvre-Engadin. Og mer-e Brkendtlighed km den gamle Dames side sxnes jeg slet ikke. der kan vnske Tale 0m.«’ ,.Jlen nam- niin Tante nn gelv liar indset, livillcet Kieinpenrliejde Dei-es Datter paatog Sigi« Fisn Hufei- smilede. ,.«ln, jeg for mit Yedlcommende vildss nn ilcke hin-(- pnalnzzet mig det fine Arbejde, men Marien ne var glad ved det, lot-di det var saa underliol· dende.«’ llnn saa over pan den slanke, unge Pige, der nnmslcmsrsligvis blev ved at finde gule Blade. »sagde du iklce en Dag, Jlnrixinne, at du liavde leert mere ak de tyve Pirkanter end ak dine Eli-Sa mensarl)ejder?« Marianne vendte sig langsomt om. »Jo, Jlolz det sag-de jen. og det vilde glasde mig, om Geliejineraadinden vilde gliede sig lige san meget ved at brnge Tæppet, som jeg ved at sx det· Tal der-for ikke met-e om Tak, Hr. Assess Hin-, men korticsl mig liellere, om Der-es Tante end nu er i Ramaden og de to Bodmers.« llnn Inn-de talt meget alvorlig, og den lille l’i·-1-stelcone nndrede sig derkor en smule, da der plndselig lagde sig et smil orn Wolks Lteber, og lnni sviusede i en munter Tone ...·la. Froken Hilfer, min Tante bor endnn pas Beisnjna—Ilotellet skønt Bodmers og Bxeelleneen alle-rede isejste før jeg." »Tn-nlc, den nydelige unge Dame blev der kun saa kort," fo’1· det nd ak Mai-imme, og tod niende kortsatte linn til Moderent ,,Fku Geheime raadinden viste misg et Billede ak Prøken von Bod 1ner. Du kan ikke tro, hvor sød hun var." s ,.«Ja, den lille Lu er en køn Pige,« indrømmei de Wolf beredvillig. »Og sikkert ogsaa overordentlig elskvterdigsp ,,0ver0rdentlig er vel for meget sagt, dertil kesdede hun sigs for tidt.« « »Hut: knnde da ilcke kede eig, mens De var deri« Wolf lo. ,,De tager virkelig Fejl, Frøken Enkel-, hun fandt mig desvnsrre ineget Hist-« ,.Hvilken Rlcadel« Is« »For« min skyld eller for «hendes?« Pastor Anker-s Indtrædelse sparede Maria-ne Tor sinnen Wolf sprang op, da han sae. den højo, Isorte Skikkelse dukke krem i Dorkarmen Heu syn— tes ham ganske, som han havde tænkt sig lnun —- med den liøje, kloge Pande, de grau Haar ved Tindingerne, den kaste, energiske Mund, som han ofte liavde koisestillet sig at tknsde i Møde med kold Ru. Hvok var den kolde Ro blevet ak? Syri tes lian il(ke, som om dette sjielknlde, gennemtræn gende Blilc ligesom gennemborede ham ind til det inderstel " sw ..lli-. Pay-leis ——" liegyndte han. » llug Fries-ten lod linm ilklce komme videise. »Frau-. lnns lige furtiilt inifz mn Deresi Kom me, llr. Asseisut·." gngde linn venlikx. »o:x jeg Flie (l«:· mig nn til at linke at liende den Mand, som liar var-rot Inn oniliyngxelig ftns snin Datter i det fremniede l«nntl. l)(- slcal vnsise lijertelig velk0m inen i mit IIns." Da de linvde liilst, tog de Plnds ved et lillo Bord, nxx Pisa-steil f(.)rtsatte: »nur 1)e, gjmst flere ane i Bjergene ekter Jlnisinniies Äkre«jse?" Rvolk bejxxndte derpaa at beslcrive Bestigels sen ak Piz ano. Ilan liavde stsor Talent til at skils dke gaadanne 0plevelser, dogs sjielden havde han folt slg saa oplagt Som i dette Øjeblik. sterlig nd mnlede ltan med stort Liv den karlige Vanidking i gennem Laliyrinten samt Tiiren over den svimleus de ,,Piestning«. ’l’i111,ore1·11e lz·tte(le med stor Be gejst1·ing. sieklig Franz, der imidlertid hin-de klædt sig om og Uns tmadt ind i Vier-eben skzint Wolk ikke forraadte. livad der i hin stund deropkwe paa Tinden var gaaet igennem klinns sjikL mierkedes det dog paa den indrs Be« vusgelse og cle11,Grebetlied, ban lagde for Dagoth ·’7— medens lmn talte, og Marianne lønnede Hin Btos « der med et taknemligt Smil, da han, eftek at Wol! · ; hin-de sluttet, liviskede til hendH at Linn ventodd hende nde i KøkskenetsDervedkandt hun heilt-·l hed til at were en stund eigneog mulig blive Tier- - re over·den statui, der brnstä I heade- 1ndkes. Is, J nun Runde nu tro, ei det, Dom tun ude i Uns-i kun liade ans-et kois et kromtsBedreg, do- up sandbed, nemlig, qtfwolk virkelig has-de spat-s 1.; Blei-ren- Skole·, og atflnm jlkko alone LlaeissncdsVliGo ele- Iljertez man ogsas handelt Laus-IF