HA
er der sejr over Dødem naar
man ladet- vor Prelser runde.
Flere thdsfald kunde vel i
gen melde8:
A. kl. Blomgren døde den 14.
April. Ilan og Familien liar bo
et paa tieres Form her ved By
en, aiden han kom fra sverig
omlcring vekl 1873.- Han hørte
til Menigheclen her og var ger
ne regelmnsssigt med i Kirke, og
han savnes nu al? mange, der
agtecie hain som en trokast og
paaliilelig Ven. «
Den 17. April cis-de Jena Wil
helmsen i sit Hjem i st. Paul,
Nebr. Han var fzidt i Slagelse,
sjusllan(l, Daumark den 23 Maj»
1848, ok: han lmm til Amerika i!
1867. Han opholdt sig et Par
Aar i New York og san i San
Prnneisesx Han var en ak de kor
ste. der kam hertil den danske
Icoloni. 1871. Han lilev gikt med
vor Homer-, Lars Hannibals ene
stis Dotter. den 16. Maj, 1874.
Hun (lmle for lre Aar siclen. Der
er Z Sonne-r og 3 l)(itre, den Fug
stes Datter er nu i l«’rankrig. De
andre fein var til Stede ved Be
gravelsism hvor Pastnr Pedersen
holilt Ligtulen i deres IIjem og
oplnsgte e«n lasngere Nekrolog,
der vidner om mange Venners
høje Antelge for og dyhe Kiker
1isghecl til den Ak(i»(jde, hvad vg
saa liervecl tiltriecles.
Angnaende Poraaret her pas
dem-e Egn da er der gode lfdsigi
ter til en velsignet Ävh der er
til at liegyncle med kaldet Sne
og Regn i rigeligt Klaal san nn
grannea Mark og Eng saa de«j·
list
Der liygges atter en Del her
i Ryen i Aar oix alle synes at
bar-e nolc at liess-Stille
Hans Peterseiis mldste sgjn hur
virret pan en Rejse nd til Vent
lcysten ng er nn ekter en liehas
selig an kommen hjem igen
Tena Peter-sen er for Titlen
paa Bis-sog hoa Venner i i«ine()ln.
l »’l’l»s Dannehmg Neusa« har
vie-set flere meget interessante
Breve ira vori- soldater i Frank
kig og nn i siclste Nummer os
saa et fra Clara Petersen, der
bar vusret s)-geplejersl(e derovre.
klnn har vist Sig sum baade brav
og patriutisk ved at hjælpe, hvor
der var Nød og TrængseL
Fu til Slnt vil vi haabe og
bede, at Gnd man bei-are og Vei
leiie alle nerng rettænkende
Nenn-when san de kan lorliges
og holde Freil« ug Orden I Aue
Lande.
Kssrlig Ililsen,
P. W. IlannihaL
»J
Jens Wilhelmsea
was heim in sing-eise. lsle »t«
Zeitliuuh Den-»wic. May 2:l,, 1845
and dispartecl this life at his-«
heute in this- eit)-, April 17, 1919,
aged 70 years-, 10 month-; 25
day-L Ilis formt-r rohust health
has gnuluallx tailecl tluring the
past cmtple ot· years unt-l rapid
ly ussnmsskl e cleeline iluring the
last few weeks, despite ull that
could he Jene by professiunul
skill, und ekfieient ministrutions
ok his claughters.
111 excl-v youth Jem- lVilhelnp
sen leanied the trtuie of u Mietsl
wright iu his imtive lautl. But
ein«-weil with inteuse energy and
enihitiuu as he was, he emigruted
to Amor-ice at the early uge ok
19, arriving in New York iu the
spring of 1867. Two years luler
he responded to the eall of the
extreme west, end weht to san
Praneiseo by sea, vie the Pano
mu Isthmus. ln sen Franeiseo
he workecl at the earpenter traile
diiisiug the years of 1869——1870;
hut having previously arise-aged
to juin the Danish eulouy to he
located in Nebraska, as one ok
the founderty she eeme to Grund
Island in Mey, 187I, and with
the original party ok ten pioneers,
he erossecl the Loup, end arrjvs
erl on the present site ok Denno
brog, on Peuteeost Sand-V Lars
llatmihel the president ok the»
eolony, has-ins already piteheä
hie tent there. Wilhelmsen took
up s homesteed claim end immed
iately eng-aged with greet vim
in hie-hing up the prsirie. May
IS. 1874, he weddeä Kanns-h, the
only deucht-er et Ler- Hannibal,
who he- preeeecled hlm to the
- lleevenly hat-e thro- ystm est-.
——l
To them were born sey-en ehil
ilren —- one ot« them, Fretleriele
dying in earl»v hoyhomh and the
otsher s, whom we all know anil
esteem so highl«y. remain to
inourn the cleath ot« their heluveil
father, who has ilone so much
for them.
Mir Wilhelmsen has had a
large share in the development
and shistory of Iloward Ceunt)·,
Dannehrog and St. Paul, and
it is impossible to write thisj
commnnitz ’s history without giv
ing him a Ieacling place. He was
the first to farm on«a large scale
in tshe Daniah settlement sub
sequently he built a roller mill
at l)annebrng. Removing to St.
Paul, he hecame one of the
fonnclers ok the Nebraska Mer
eantile Europaan anil hy his
geni0ns, popultJty and al)ility,
took a large part in lmilclingup
this institution to its present
great proportions. Ile represent
esl with ahility llowar Ommty in
the legislature of 1887. anil al
ways took active interth in all
the akkairs that make for the
hetterment ancl progress of the
state and nation. llis frienils are-.
leg-juri, ans-l extend widely out
sicle the borders »t· his home
Antlitz-, being won hy the sheer
merit ok his fine integrity of
characters an geniality of spirit
Riead by Rev. .l· (·’-hr. Feder
sen at the fnneral in St. Paul,
April 19, 1919.
Urs. Aalund er døck
Jlm (’l1ristine Aalnml dmle
malen Punslctsclakx, 21. April.1919.
Destte virlcsommp Liv blev hem
mist km- 10 Am- sjclen. da lum i
git lillcs lljom i Asderzy Wis»
l)l(-v· kamt al· on ,.gtk0ke of Im
tsalzssciss." le Hin usltlsfe Dattel-S
lljmlp korlilssv lnm nxx hendiss
Jlmnl j clerps lljom on Pl Aar-H
Tikl ssmlnnz Sua flyltotlss clo til
Minnoapoliss og lmoelcs i Il Aar
lms cltsros Tugqu Damm JIN
lln)"s. Der-es niksgtttslilsto Hatten
Jlksk «l. Th. LumL som clcsn Gang
tmmle l Halt Lake City-, bentmlp
sine Pormldro del-nd, hvor Mr.
Aulnntl cløth Kirs. Aalund Ists-j
ste mecl Post. Lands til Hut
(-l1inson. Minn. Hun svstslckedcs
mer og mer banle paa Leågomo
og Aancl Pot- et Aal-s Ticl si
slen mistssde lmn Hin ane til
at fale. llun vat- dug knn sen
jxskliggendcs i 2 ngtx En Hier
n(kforbløclning« gjorclc Ende pau
tlette opokkrisnde og selvkor11-1-g
touile Liv. llnn sov stille l1(-n
mlcsn store legemljge lädt-kein
Vor dygtige sygoplejerslce Ma
nsn sørensen lnklcode hemles Ø·j
ne i Dxltletr. Onsdagen il. Etl·
April stellte-s liun til Ilvile pag
llutchinson Kirkegaard. Pustor
A. W. Lunil fortsettede ve(l Bo
xxmvelseu Velsignpt vaer lllrs.
Aalunds Minde!
Kuns.
Plulc
Thomas- mr monig solilut i
l«’I«k-cls-1sik den sit-ros- Annin llnn
pchjmlo gorne at gnic til Izu-dro
nnsnjgsliisdotm Nin-sinnlian i
Wilhelmsstrusmn hvilktst Icongisn
Inn-cit- funcst at vidu -- Demu
viclstis alt, suskligt vodrgirenrlo si
ne solchtokr llan plcsjode der-kot
gismo at ilrillo Thomas ljclt og
Hpnrtge ham .om heut nylig hav
filo værot i Wilhtslsstrasgik
Proderjk nir on spottor, op
tlmgot uf Vol-sahe Han spotte
(lo sinc troondo Gonoraler og is
del hole ethvert troomle Mermis
sk(-.. han Runde komme over.
Mon Samtng has-do hun stor
Tilljd til dissc Full-; han vidste,
clot var de paalideligste i Ri
got.
Der-for sagde hau ogsaa on Dng
til en ak sine 0fkioerek, at nam
äer hlev on Stilling ledig som
lJnderokkioer, skulde Thomas
have den. Vodkommende holdt
ijklccs tast, og Thomas ij Nys
ow, hvad der var i Vente.
Ah, tænkto Thomas, da ges-r
dot ikks on, at du hørek til dis
so ringsMenuosker i Wilhelm-—
grosse-; du mag sog-e enden Om
kcusi .
Noseu Tid ottor juspioorsdos
Kotigen otter sit-o Troppcr, of
X .
P-— «
snm Susdvanljg indlod han sig
ins-d fleer onketh deriblandt
Thomas
..lli«« du nxlig not-et i Wil
lst-l msst m »Es-o L- « «
»Du-Wer ikke met-e i Wil-:
heltnssfkinse. Jla«jest:1«t."
»Er han mgtst uklar med de
Helligef«
»Komm-r der ikke m(.sre.«
sidm sagde Kongen til fed
konmmnde Officen »Der er al
ligevel ikke værd, at Thomas
Nin-r Undekokkicprjhan kom
nusr jkkp met-O i Wi1«helmsstras
He."
Du de monto sig vjse, hlev de
l )ii n risk.
. I I
I tsn ak liingus Ralmek findss
(1(t. est-n(10nnnelj»e l-’(1tr«vk : ,,Og
min Fragt til Kot-set bind." Der
man tusnkes pas en Mante, som
itzt-ket- kigelig Fragt, san Greue
ne vil lawska Man danner da
et Kurs, sum stikkes cis-il ve·d, og
disk-til lpinclsss Frugten Name-lis
Piut summe Jlnacle gms Herren
ins-il siuo Von-ten naar han sen
dms us Kot-set Man hak- j(«) hist
ug ji«-r Hist nogle, som begyndte
at Imer Frugt, men knækkede
(I(-n"cs(l. izjcst de Selv tog Lsretu
clet vil han nu des-are 08 kor, og
saa sendet- han os det list-re
Kom.
Ilun kum gaaendis henad Ve,j
esn til chhstudeu mod sin tin-ge
"l’0kvekurv paa stggem Betau
Jene skar elybt nisd over sknl
drein-. Icn Gaanlmand kka heu
dess By kom käm-rules nok Saa
ragk holdt an ist Ojohlik og bad
lusmle xidde up bug i, luan hun
mocl Tals tug icno(1. .
Un lille Tid ekter kummer lmn
til at se till)a-ge; og Mindele om
hun ikke endnu sidder der med
sin tunge Kur-v paa Ryggem
»N(-j. nu hms jeg nklrig set Mu
ge! Ilmrfor i al Ver-den smtter
tin dug Mike Jif Luss nod pas
Hunden af« Vogt-en. du gumle
Nakåsp
..’l’ak. cltst mi· du sen skanx
Jisg er rigtigimk Llad for selv
at utaatte lqike med; min Kur-v
kan jeg nok busre."
Vj smilek ad cleu gumle Tos
sxe1. Moll bist-lenken- vi, at clet som
metitier ikkts gam- oss stort ander
ledeg med vor (-’u(l. Vi er tak
msnnnelige over ser at mer
kommt-n mod iigz findet- dest flog
altfor weg-ket, um vi ogsaa skuL
Je owrgsivo liam 411 vor lkyrdu
. I .
Umlt ZWUTIL Da Robert Mur
ksison i 1807 wu- paa Vesj til Ki
na smn Mission-Eh kom han on
Ding lien til Skjbsrpdeken ·i New
York, tut-d hvis Purtøj den Fid
stes l)e-1 uk Rojsen skulde kurs
gua. Rkjbgredorcsn kunde tut-Hu
hoMo sit smil filbagetzfsua lat
tmslig korekom Morrjgons Tanke
han« og han spurgte tilsiilsst:
..ch-.n ttsok Ue un du virkelig.
Un Morrisoth at De kan cum-en
tlcs KinesernH" »Nej," svareclo
Man-isoli. ,.mcsn jeg trot-, Guil
kan..«
1«Jn Hotl Kinn Hin-Ue Jenas Inn
sl(- Levisrszxsxxss »-,: vins nulmintliss
lig quansn ug piksnslign Froste-«
kum til hum·
Junos how-mäh- straks pa«
Zim- Klaxzssty Ins-n inton itflvrml
hum- ;,Nuu, -I()nas, Iad ns nn
fcirsf mkko H(-1·1-(-n." «
.."l’nl(ke, txtka ·j«. man jwz
luus ——--"
»Jo. De hur mege-t us takko
Hort-sen for. men nu slml ji«-.
gmse clet i l)(-rex-i Ste(1."
lslxui kohlodck sinc- Ilnsmler »g·
Zug-den —
»l)«vrebare Puder i Himlen. ds-!
er mig, gamle .J()nas, der san of
to bar knurret og gnavet, der i
Dass knmmor for at takke dig
for alle dine velgerninger imod
mig
Tak, Hort-e, kordi der ikko et
saa met-et som en Fluo i mit Vas
relse, skønt der er midt i Au
gust Mag-Ied. Tak, Herre, kor
di jog bar en god blød Seng.
der-« or Sau mange Syge stskler.
dot- ikktz hat- andet end Halm.
Tak, Herre, kordi min Hastru
end-Im holder at mig. skønt jeg
Obar pint og plaget hendo Dag
nd og Das ind. Tak, Repro, kor
di .j(-;z. lnser Nat kan sove en
tre. fix-e Titus-i- —— jeg ntilkred
se. Auen-ni- Mennwch der ilcke
forth-»st- tlln Umllupcl ——«
..ll«l·l »p. llI-. Pastuh hold
0p!"
Hand-i Jung-« nu· kureret
Ved A. C. W·
sprogsagen.
l Ä. il. l)alnn.)
Saales-»He som Monnesker, der
et- liunnnon fka Europa og ikke
km- Engelslc nngenlunde godt,
ISWP i do kuipneile stately Ame
rika. ukz saalapnge sum Henne
sker km Huropax bliver vecl at
kais-X liertil for ut lmsætte Zig,
vil slet vix-re nkidvendigt at tiile
og klnsiw um sprogsageu
Yi Danqup luslniver at tale og
skriw og lntte Beslutningor og
priilitismse sing-wende Krug-on af
clanilc og engelsk Sprog.
llkslimsor da dunske I«’0ritsl(ll·es
Bin-n i Amerika at lære der-es
religisjse läurnelivnlom i det dan
skis Hirtng
Hist-sum Formldrene ikke kan
der (-ns»-(-l.-ike sproxx Saaledes, at
cl» knn mic- og lasse og skrive
du san ginlt smn de Mennesker,
dest- lim- gennemgaaet ste, 7de el
ler Me- (i’1-nd i den amerikanske
linisisissk»1(,s. san behøver der-es
But-n at Ist-re Religionen i sam
mss Spkug sum Forældresne hat
lnsrt (le-n. s
Alles mais lcunne kokstai1, At Re
ligismvn or en sag, som Poræls
tin- »;.- Born maa lcnnne og sk111
le- linve til fuslles og tale Anm
nnsn »m. lntet af. limd Vi Men
neskeis trztstiger til at lære, er
san vigtixxt for us som netop Re
liginnpn Lust-er vi ilcke denne
at komd-. san kcsnder vi heller-«
ikke- Vojen til den Wige Saligs
limi. l’(l(-n Tm ogx Daah lim- vi
intcst llxmli 0m Preise. Jesus Kri
stns sigssk solv klart og bestemtx
..Ilm Hain tror -()g bliver (l«(il)t,
skisl lslins saligz men hvo, som
ilclcts trut-, Rknl fi)r(l,(imm(-S.«
Olisrk 16. 16). Det allenigtikk
Hstis iizx allerlmdste. som Ponlsldre
kn« give dereg Rum. » altsnn
Kcsnilgkali til saliglmdgvejem
Denne Vej N· i Korthed megot
tzsilpligt mlpcgcst i vor lntliekskcs
lkcjisn·s1n«nluni: i Luther-I Kate
lciiniug og i Bislmp Balslevs lim
nsbog nkx Ril)(sll1ist0rits.
Nu link Vi. sum vol est-. tlisth
smnu lkcjgpts Orest-Sanc- til On
Lssslle Mi-« imm- Pumslclrcs ikk(
-(·slv m- qiia vol lijemnns i En»
geb-L nt ilcs lmn tnlcs Lrnnrligt
«s.-: rigtigt mecl deren- Bnm pan
Engelsl( mn Imlctipr i disse BU
Lststx Inn hilxzor (lpt ak sig Seh-.
sit Bonn-ne lqu ist-re disse Bis
Lsms paa l)anslc.
lcun But-n« sum Lunis i klon amo
isilcnnslco linmcsskule og Sknl
from til III-singen af· Ade Grad
i chan »Verl(0nsnse at linke Lu
slicsrs Iciitekistints, Balslcvs Lus
iseboxx ogx Bibelliistorie nclenatl
piia l)nn-gl(«.« Knn clo over-komme
ltlt dem-. naar des slcal nclkcire
.Xrl)(s»j(l(1 nied Ilnkntlcsrne i Iljpnk
met tsgz istnlcla linw nagen lud-j
Tiglmtl til nt hng «lit, slo kun.
Vil linke l(’»t·n-l(lk·tsne se eftek
-ls»m ng lmltlo kltsm til at lasse
-1c)k, Sizii knn ds- naa det. ch
lim- liemlt Isljtsm med on sum-Mik
neklolc i. lnsms nlles Bot-neue inmit
te nrliejcle pftcsr Isme, og hvor
Pormldrene arlmjcledn haardt, Og
Hiddit lxlckmles del k0r·13(irne
ne at kan l«czl(ti(-1-nc litsrt i Hm
nelwrdomsbzigerme paa Dansk
III-er Akten imlon Sengetid blcv
livert Rai-n sinnst paa sin Lok
tie, skønf de mn Hagen gilc i
den anwrilmnslcp Bilriieslcole og
skjint de mantte akhejkle nie-d
Hændonics, nanr tlo var lij(-mm(1.
Komplde der vil last-e- deren
Bin-in hvad der staat- i Luthers
Katekism118, i Balslevs Iuerebog
og Bibelhistorie paa Danle de
kun- selv den store Pordel den-L
at de kam-. disk-e Bøger bedre
insd i Hukommolsen og i Hiertet
ok kaar langt bodre Pol-stand
pas Inckholdet ak dem, end de
hsvdo, da de selv lækte dem som,
Bfltxx Sandolig, der er bis-wis
sen i disso Bøger vod siden et
Vojlockuingon til saljghed. Vi
vol-sen- aldrig kta de liævdomme,
Ihr or i vor religløso Børnelwrs
EIN-d Kost-Zwar vi bott- kra dexn en
tgjilsoåstslwo dem oller ved i
IIovmod at liæve os over dem,
saa er vi kommen ind paa vilde
ug fakligp Veje. ng da giislder det
nm at wende tillmge.
Alles Weder-. lmns lFuisieldre
ikke knn Engelsl( mindst lige saa
g0d. wm de kan l)-kinsk, der er
det l)edst, at der-es Bill-n lærer
del-es religiøse Bdisnelnsrdompaa
l)anslc. Denne Regel er thggest
ug bedSt at folge her-.
Ingen Alder i Jlenneskelivet
er letter-e til at lære Spmg i
end Barndoms- okz den tidligel
»l?ngd0msalder. og det er itltid
let for Bei-m selv om de end er
en Smnle tnngnemme. at leere
to komkellige sprog paa en Gang.
I Alderen km 20—35 Aar er
det ilcke saa let at leere ist-emine
de Rprog sum i Alderen km 10——
20 Aar, og dog er der mange Be
viseis paa. at Mennesker med lciin
nlmindelige Evnek til at lære
sprog ei- kommen til Amerika,
efter at de var 20 Aar gamle og
endda Wd iit Lan paa en liøjere
Slmle en 3 ellek 4 Aar er kom
men san vidt i Engelle at de
Runde msliejde sum Ilierere eller
lmnserinder i den amerikanske
litlkneslcnlm slcdnt de intet kunde
ak Engelsli, da de satte Pod paa
amerikansk Grund. Ja, der er
endog mange Ekgempler paa, at
Meiiiieslcer. der ilcke eng-eng kun
de det spmg kigtigt, som de
hin-de med Sig- fm Europa, da
de kom til Amerika i nogle og
tyve Aar-s Alderern dog lærte
Engelsl( rigtigt og ved Siden
demk lkerte san meget ak Griesk
og Latin og endda et sprog me
re, at de knnde bestaa en stu
denteveksamen (artinm) i new-n
te Sprog. Heraf ser vi, at Men
neslcer med Eimer-, sum Poll( liaf
flest, kan lnske Engelsk og flseke
Rpmg grundigt, scslv efterat de
ek- 20 Aar gamle, bare de vil lia
ve den Ulejliglied Rom dekmed
folgt-in
Jllen her-If man saa ogxsaa al
le knnne for-Staa, at i IIjem, livor
ls’ur:tsldrene titleis l)ansk, der
kan sigsaa alle Bin-n med krimin
delige Bxsneiy ja endog hing-nein
me Bdnn likre dansk A B O og
lntthers Katekismns og Balslevs
Lippelmg og lZil)elliistoI-ie. bat-e
dei- l)liver arlusjdet demna.
Ak og til hist-er man nn om
Dage, at der Ame-A at det er ab
solut nddvendigt, at Børnene
lnsnsr lceligiunen paa Engelsk,
sile uns kleres Forteldre er dan
erz tlii dersom de liais kanet den
Inn-i Dem-«le san lcnn de ikke teile
um den i clet engelske sprog el
leks let-Man de engelske I’r:edilce·
nei« I·i·«ztik.xt, um di- lcummer i de
engelslc lntlietsske l(ikl(er.
Fleise Mennesker er troskyldi
ge nuk til ut indi- sig imponere
cis-s isildlssdil nf at ligire paa even
nnsvnte l.’dtalelser, som dedtmtx
itt nn lcan de lige san godt tie
lmm stille ug Aulis-like
Nis«j. lieis lmk dec- iklie ties stil
le; men dei- lujk titles Hunde og
liest;1-tilcwmnn- (.)1-(l sum svkus paa
lvillillsslwtz tltsr ildcss holder Stik
imm· ile lslinsts tnnleissssgt grun
dsgl.
Jlenneskeis». der lmr lau-l at
korstiui eg at liuslce alle Ordene
i lnitliers lcatekismus ng i Bals
levs bestehn-; ug läil)elshistt)rie, og
som vecl Siden derai liar gaaet
i den amerikanslce Børnesknle,
til ide er igennem 6t,e, 7de eller
sde Grad, eller sum kommer end
nn lnsngere frem i den amerikan
slce Skole, des er da i Sandlied
kommen san lnngt from i Por
staaelse ak Engelsli, at de kan
forstaa Meningen ak al den Lies
ning, der staats i de lntlmrske
lzcsrnelærdomsboger paid det en
gelske Spros, og de kan da eg
sua lasse og for-statt de Ord, der
stam- i den engelslc Overszettelso
uf det nye Testamente. Kindes
der enkelte Ord, Som de ikke har
Ihm-r eller set Ein-, see kan de
jo kaa Betydningen at vide en
ten ved at san op i Ordbøger
eller ved at se ekter i den danskq
Bibel eller de danske BørnelærsI
domsbøjxen De, der pag Dunsk
ak danslce Poxteldte eller Leere
re eller Priester eller andre lim
lært gennem den Helligaends Ak
.bejde peo- Hjerterne at have Om
Sorg ok deres egou og andres
Preise. del skel nok Linde Otd
til at tele med til« andre l dct
enselske spros, tust-»O list Ists
L -
et i den amerikanske Berneskw
le en 6, 8 eller maaske endnu
klere Aar.
Kan der bare blive alvorlig
Oiiisorg for sjielenes Frelse
lilandt nnge og gamle iblandt
os. Saa vil de unge kaa Lyst til
at brnge baade den danske og
den engelske Bibel Og ved siden
at diese sandanne Reiger som Pil—
Lriinsvandringen (Tl1e Pilgrims
l)r()gress), Richard Baxter’s: Op
fordring til den uomvendte (A
Call to tlie Uneonverted), De Hel
liges evige Hvile (’I’lie sinnt-U
Resti Moody’s Prædilcener pas
Engelsk og Pastor S. T. Long’s
Priedikener og andre Skrikter
nied alvorligt religixist Indhold
i. Ved Iiæsningen ak saadanne
Beger vil de fua liaade Tanker
og Ord nolc. saa de kan tale ty
deligt og godt uin sandlied til
Saliglied paa Engelle og for
staa Lade Priedikener. der shols
des i der engelske sproge
Bande unge 09 gamle lirnger
i vor Tid en stor Del ak der-es Tid
til at lex-se meget demoraliserende
cis-s susdeliglieden nndergraven·
de Bdger og Bladartikler. At
saadant volder en forkærdelig
Skade. er tydeligt nolc for alle
almrlige Mennesker at forstaa.
Hvor anderledeg godt vilde det:
ikke komme til at se nd i Ver
d-en, om unge og gamle i ste
det for skadelige Bøger og Bind
artilcler kom til at læse gode Bd
Ler ogx Bladartikler. «
Ja, maaske ogsaa dette lcan
vix-re Sandhech at Børn kan Im
re deres religiyise Bernelierdom
paa Darmk, og at de bør lære den
paa Danle naar deres Forældre
lcan Danslc liedre end En-gelsk,
vil maaske flere tænke«og Zige.
Men saa vil de nok bgsaa gi
iie os den Besked, at Bei-neue
vil ikke lnsre Dnnsk. de vil knn
lnsre Engelsk
Hertil maa vi sige, at det er
KandliecL at. Bdrn i Almindelig
lied vil allerhelst være kri kor
at arbejde med at faa Dansk
lnsrtx men ak den Grund bdr de
ilcke lilive fri. Bei-n her rette sig
efter dereq Forældres Villie; thi
dette er Gnds Villie, ogs det. kei
rer altid Lidelser og sorger ex
Tab med sig at overtrasde den
ne.
Jeg slmrte en Gang gamle ak
ddde Pest-or Vilhelm Beek i Dan
mnrlc kortielle nebent og Ege
frem. at mn de ilclce liavde beka
let lmm liesteint at liere Sine Leic
tier ug tnxxtet lnnn almrligt.livis
lmn ilcke hat-de fanet dem lnsrt,
da han var Dreim. san var han
ganske vis paa. at lian aldrigs
hat-de faaet leert nagen Ting
ander end det. »der var daarligt
Vi ved dog Alle. sit Villielin
Retle blei- en nnlmindelig lietz"d
ninqufnld Prkest i Danninrlc. Unv
de de ikke las-ist liani at lyde og
erhejsle pan at lkpre Sine Leks
liess. san lmvde heller nldrijx del
danslce Polk faaet den Nytte ak
liinn, sont det. fik.
Izu-e den Tode Linnle Rkik og
Trug-. at Born slml lytle Forml
dre »e- Lnsrere igen lcnnde lilive
nhnindeligt Inn lilev det meget
leih-re. end det er nn at faa
drinle Formldreg Bdrn i Ameri
lm til at irr-re- Religionen pas
Dansk paa sanime Tid, smn de
»Einn- i den ameriknnske Dorne
sskole De vilde da ogsaa ndvikle
sie til at lilive gode og Ins-Hide
lige lknrgere her i Amerika.
De Danske der kom liertil kro,
Dinnnnrk liar det Rygte paa Sig,
kit- de er not-le nk de Allerhedste
Borgere lier i Lande-L Hvad er
Fort-sagen's Rmret liliv(-r. naar
det. skal vnsre rigtigh et- det er,
for-di de- lnsrte at lzsde Förmldres
lne, list-reise, Øvrieliedspersoner
iog andre overordnede liedre end
Børn og unge Menneslcer her
i Amerika i sin Almindelighed
hat- lært det, og kordi de Inn- leert
mere ak Religinnen, end hvad
Bei-n ozx nnge plejer at lære her
i Amerika.
Der er dog nogle kein nd sc
den store Mengde her i Landst,
der lim- lmst at lyde og her IM
Religionen ordentligt samt lwpt
et krygte Sud og Ren-de Jesus
Kristns som dsres Frei-er og Est
pe. Men vokt Maul Ilcal vors ,
at erbejde — et yderste Plid lask
et sue mutig-s com psa gesetz
Mut-do ihn-list kul- kts ÆM
f
sit-s