A. WleNWLLBKt
Dei skiulte Born.
Oversat at
N. l’. M A l) sB N.
»Pol- Uns ils-n lcnn l(ul(l ug stivnot lsi (lei«up1)e.
Ell .l«k!t’l« den nf stinl sum en lnsnseinle St1·u1n."
snnleiles nn- (let nn akkurat i lnnH eget In
tlke. Den iilsulslw selvtilkretlxse Stulthecl vins smel
let. og nennt-m ilmin ijisl stisunnneile tler nnd-Hine
lige Polelsetn Ilnnle linn (l«-i virkelig alle clisse man
g« » ge Äms Hist-ist lilintl. sim lnin siet iklce lianle lie
m:s-i·ket. livilket tuint. list-i"lis.slnsilsl(is og knttigt
Liv lian linnle lex-et? fix nimr Inn-de linn liegzsntlt
St lilive RCWHlOT I Ri. chnsitz vecl den dolleng
Venss seng? Icllisis nntler l"ns«jret pan l?e1-iiiim-V(,s«j
enl Ilnn rxsitetle Iinn lluveclet Nej. linn viclste (let
gnnskcs besten-L hist Uns i clet (i»iel)lik, da linn lit
ste Eliliug tisusteluse Vers· der-owns pnn »der skjnlte
Hut-ins llnn isxstmle nsl lncltrylclitst nk sig igen
under klen inslhulilgisigis ll,j(si-gvmnl1siiig. Jlen det
var der nllixxeveL ug lmn inserliekch nt (l(st huldt
lunn fast sum en lmsnkis ins-il ninimlstanelixx Klar-It
og tmk lixnn liHi imud et Maxil» sum han innige
hin-des fumsztet us; lzsstet for-, men sum dog lie
tjt-l: .,l)et enegte llnnb fut- linm."
Ja ugsuii sur liain. l)e tre lange vaarteis jina
»l««:s-stnings«n"s wimlemle Ilnnsl ihm-Je tax-et del
Sislste Sluis km lisins Hin-n Ilcin fo«lte, nt ()r(let um
Kur-et lmnle liurt up inisil nt msise en Formsgelsws
for imm. llnn vislste nn. linn selv gerne vilile tru
paa (let. Ilnng lljisrte rin- smeltei. Ilan tmiikte pna
sin Muls, sum lnin ltavile eslslcet sna l1;·s,jt, og sum
gerne vilclss have liaiis Burnesjnsl lien til Jesus.
lelgcslig folte slian klet strjsmnie mismt netl uveis
bang Kinder. lnni liuldt llnsnilssrne sur Sit Ansigt
og rannte- (
..llei«1se. hin-ils iiiig!" .
Det lninle allen-ils- liengss viere-et lzsst. Ja Wolf«
endelikz fehlt i Som. Jlksn han Rot-n wu- lcnn let
oxz lslev sorgtxrret at« surviisrecle Dis-sinnig Ilnn Saii
sig staaencle »Hm pas-i anu og stirre i Kikkerten
neil eltek Klauan incltil l«n plndselig sluxz den
n(l ak llninnlen pna linin. san liniig lian inl over
»l«’n«.«;tningen"s (ie:-.iiii-«. ug Elilio skziil Itelietitni
med en lang Basse, san inni metl rasende Einst
stxrteilss netliul iiiiml Ase-runden Snn san lnni Klari-;
snne stnn lmjet over sizz uiss innsrlieile lu()rle(les’
lnmles Taarer tnlilt necl Ima limis Kind. I -t(le s-nm J
me Wagnede lmn og insptsketle, nt lmns tijne var-i
Winde-. Sznnclrnklcen minialecle lmn Sig, nt linni
virlcelig ver faltlet ned, og at Jlnrianne stu(l WH
et over liam for at pleje hern. i
Gehejinemn(iin(leii lielnvecle sig til nt spise’
Prolcost alene og overvejeile kun, oin linn sknltle
lade ais for-e til Binsen ak Freclerilc eller nf Jeanets
te, da Wolf traaclte ind.
,,Det kan man knlde at sove den retkwkdiges
søvn,« raubte linn linm muntertsi Unde, »og jeg
var allerecle begynclt at- lilive bange tot-, st- du
slet ikke sknlde vise dig i Dag, Sau jeg inmitte
spise mine clejlige Anrjlcoser ulene."
Wolf smilede mut. · ;
»Bist gøk migssondh at jeg link ladet klig von-;
te, men jeg bar sovet dnarligt i Nat og link tillige
sicrevet et Pai- lkisen-, et til Viktor og et til Tunte
Linn. Porlmalientlig et- det efter dit Onske, ut jtsg
hat- senclt en Ililsen km dig."
" »Ja, natnrligvis. Ilak cln givet en Beslckivel
z se ak din Bjergtnrt Den man cln ugsna fort-elli
79
mig »m. Men koxn kzirst Inecl over og Apis.
Untier Jlnaltidet kalte Wolf knn litlt up- ine(l
synlig Anstrengelse. og lianle Goliejmernadinklen
iklce selv haft siia nieget at surtnslle —— um Fami
lien Bodiners Afrejse, oin (t Uslkmlgliesng ni· Eic
cellenoen, og oin tlen lille Jlitidug , tler ilclce Nu
til neiget —- vilcle lieinles Neu-s Ensnuelses sun
lnivo lieisiirt liende nieset nlielnigeligt Ilnn kom
kørst i Tnnker tim, et lian egentlig var kedelig, cln
linn san, livor tnnkelijs linn spiste at· liencles koste
lige »Der-isol- Prugt"·
»Du Synes ikke nt l)r)·(le dig um de tlejlige
Perskener,»" sagde lnnijortrydelig
IVoll tog sig stimmen og san on.
»-10," svnrecle hhn med opkigtig Benii(lricig,
»So et viikelig dejlige » og hun tog og spiste en
Jst-n Kjtnig tiliiikkecle limn et tilkreds siniL
»Mnkiske clejligeke end Uclsigten km Ziipol
Men spie nn (lygtig, i denne Ilede kan Fragten al-»
ligevel ikke sholde Sig« Ak clen Grund inn- jeg ogsuaI
beknlet Johannes at bringe en lcnrvknld til PunL
tresina til Prit Pakkinson Den kaer havlle Flug-det
sig sue meget til-sum lille MUqu san linn man
holdes en Sinnle slcudesløs for TabeL «
»Ker« Johannes i Buspwnclerenl«
,,«Jeg tnsnker klet. Rai-tot og Pollux er notan
ligvis trustte ekttsr Tini-en i Gaar til Bergnii.« «
»Vi! (ln linve noget im0(l, at jeg lau-ei- med?
Jeg vilde gerne gis-re nogle Inclknb l Pontresina.«
,,Nej, 118turligvis, litere Wolk. Ozean Meli·
s to i Vorgang en liel angde Segel-. Det smulklces
sto var en nydeliig ndskaaret stack-imme, som linn
nstukligvis vil formt-e Rudolf samtnen med sit
-— Billede, III-wie du iklw bettenlkt clig Sau beugt-,
k« ( das-de det nn været din Ejendom."
» »0ud ske Los-. jeg betasnkte mig,«,lcom riet
s lottot Im Assessoken
Isoliejmemnclinclen lo.
»Es-g lieu-de virlielig gerne set den Forbindels
Is, os hvis du var gaaot dortiges-e til Væklo sen
jud- I na sidclet her som et lykkeligt Pak, mqn
Man du tuger dis- sagen san let, sah er je- i
Cmän gddt tilkreds nied, et det dumme Pice
dem iklce kik endet end en tettix Leim-nd «
« -·,.Mt tmin ask Ema- du km- sin
se Lu lJ·kkelig. Ilvokledes knnde lmn viere bleven
det ved min Side, num- linn elslcede en enden?"
Geliejmeraadinden tilknstede Xvolf et skarpt
lklilc igennem Brillekne
»Du taler J·0 meget følelsesknlth men kom ikke
til mig nied Sand-inne nglerien Jeg ved, et man
spiegel godt knn gifte sig med en, selv om man
lelgker en enden, og saa ikke lilive nlylxkelig end
! (la."
l ..·Jlskede du da ikke Onkel chiiiig?««·
! Den garnle Dame udsxigte sig meget omstken
»delig en sit-rlig Saktig April(os, bed ak den og fort
antte der-pag kølig:
’ .,Nej—, jeg gjorde ikke. Ilavde min Feder ikke
each at lmn var en ndmtlsrlcet Finnnssinanth livis
speknlkitioner nldkig slog Pejl, saa liavde Jeg ta
get min lieu-ke, gede, ketolske Jlilinowsl(y, Hohn-ir
sslmlens zisldste Bro(ler, og aldrig set min Pod»
over lcirstterens Doktrin. Jlen da det leiste Bam»
les-m. san Jeg sage-n km en anden Side, og vi levesY
d» extentlig meget gmlt stimmen. Jleget gudt," til-I
fnjede linu nied Eftertryk l
l)et sidste lmm fcikst lidt eilen san XVolk var
ilike siklcer paa, um det gjnldt liendes legte-Zikade
lixxe Liv ellek Api«il(»s«-n, sum liun ivrig Miste
Jled en Pjilelse til Iculde isejste lian sitz
..l)et ei- vist Tid at linke. Jeg vil ilclie get-ne
komme km- sent li·j0m. dn Jeg san ililiss lian lilive
faertlig med Tit pnl(ke."
»Kled at pakkel Du vil da ilclce exisin kejw
din ijlm
»Jo, kner Tit-ite. jeg« link allen-de furlzisnget
mit Opliold nd over inin opkindelige Reste-mind
se. Det er Ima lijijeste Titl, at Jeg lcsnnmer at
sted."
»Er din Ferie da n(llpl)et?"
.,N(-·j, ikke ganglia men nngle Diige vil jeg
da gerne tilliringe i TysklandIl IInn li««)l·»lt inde
et Ojelslilc og fort-alte derpnu hurtigme »Dei- er
et Pius steder, som jeg knnde lmns l«·vst til at be
l
s
sites-. og det kan jezx lustige de sidste Dnge til·"
»Bit» de sturslnaede Netnrslqinliedek og de
lsrilliente Ilotelindretningets her-, vil du silckert
komme til at fztle Waniet
FVolf lo flygtlg.
»Ved dn ilcke, et efter megen Tuskte er intet
kttsrere end et Styklce tnkt Brødl" «
»Nim, gunske sein du sil. Jeg er lcun bange
for, at det tin-re Brjtd med din isnsvænte smag
vil fort-komme dig meget liaardt."
ilssessorens Ansigt lilev plndselig alv01·ligt.
,,-leg vil Linse mit bedste for at spise det," sag-de
lmn on tilkøjede der-paa, idet lian isakte liende
III-andern »Hm Genszn kmre Teufe. Det smnlclie
ste Jeg knn finde i Pontresina, gkal Jeg bringe med
til dig. «
Pin- Geliejmemndinden knnde svare,v81 lian
korsnindet. 1 det slinn san nd ak Vinduet efter hem,
mumlede hun
s »Und gam- der mon ak hsml Hvis det ilclce
lvilde viere alt kok lettekligt kunde jeg næsten
tro —- -—·«
Den verdensltloge Dame blev akbrudt i sin
Tanlcegeng ved, at Prederik meldte et Beses· Dog
endnn stimme Akten sknlde linn Lea det bevist, at
det nndektiden er ngidvendig at kunne tm selt
det letterligste ’
Da Wolf ved Ilalvsyvtiden vendte tillmge fra»
Pontresina og trusdte ind til sin Tante med en;
deJlig, ndslmaret Arbejdsiikske, mærkede lmn strakss
pua den Not-weiten livormed linn takkede lmm kor»
det nkorlignelige Kunstwerk, at der maatte viere
noget sasrligt pas Fiel-de, og linn believede ikkn’
et vente lienxxe paa Porklaringem stkaks kom det.
»Gegen dn vil for-lade mig —- Jeg nlylclcelige
Kleinieskss —- ingen Ven meist-, ingen stzltte mere."
s »die-n kasre Taute, limd mener dn dogl Hof
smurskalen var dig dng tirkelig ilcke meget riet-d.
og de to Bodmeks —- —«
J Ilnn etliked liam heftig-.
»llvem taler om de tre Nuller. De vilde ilclns
ngeins en Finger mach livis jeg kuldt i Winden ·ne«j.
det er jo b’ke(lerilc, Predekik, der vil lade mig i
stinken « ·
’ »Hm- lmn sagt op. Tantel" spnrgte Wolf tit
lkelikz kukslcrnkkket. Thi den tkokaste Tjenera Unmi
lvmkliglied for den gamle Deine var ogsna dient for
liengst klar-.
GelIeJmemsdinden rystede paa Ilovedet
»Ne«j, ilklce senden lige nd. Men ei- der noget
endet tilovere for mig end lade harn lebe. Tænk,
han, der fem- en Ministers bein, trwder lien til miw
og ever-ei- pau min Zeinling: »Der gør jeg ikke. ’«’
»Und var det da, lian ikke vilde, « spukgte
Wolf interesseret. »Han min- da have hakt Grunde
til ein Nazgtelse « « :
»Du vil de vel iklte nndskylde bein. det Mist-s
torglemmende Menneskef" s
»Jo, indtil dn liar overbevist mig om liansl
skyld Alt-ma, livad vat- det Prederik iiægtedes
at geret« j
Geliejmeraadinden snøktede neikvjlst til sitl
Lomnietzirklwde. - «
« »Du synes et tro, at jeg bar villet tvinge liem
ltil en Pokbrydelse«
»dek; trosk slet lasen Tink, kør du bar tortelt
mig —
Wolt torstumniede pludselig, og som lld Sik
det igennem bans IIJerte. Imellem torskellige Garn-»
strimler og Mønstke, der lau Lan Bei-det, lievde
lisn opdaget et Brev med tyske Primwrkek, os peo-l
den fix-erste Rand lseste lieu 0rdene: »Ah-endet
M. Beter-, Waldlieim «
» GelieJmereadinden hsvde knlgt lieu- Blik. Ha
sti- creb linn Brei-et ok sagdes (
»Der set du. Gen-standen For vor strid.«
»Du stkid onst III-ten Egieptkk ,
« »Is, ’Eks Undts Vtsttkckllstf ssslsn hjik nu,
I
lix-«ii·l(-iles det koni. Frolcen lesfer sender niig i
lliisz i anlielalet Brev begge de manglende Eli-kan
nst-. uzx den fnlielagtige Plid, linn liar lagt for Du
:-"·(In for sit opfylde init Onske, liar rzirt inig i (l·-ii!
Uisiul iit jeg godmodige sjml kattede den l?(.s.—;liit«s
niiiix iit tilliyde liende at vende tilbage liertil for;
et liiilvt Aal-s Tjd under de tidligere Betingelseicj
Ylisg lcnlder til Frederilc, for at lian straks kan skri
Y« til lieiide derein, og san sker der iilixirte ——— lian
stillt-r siix foran mig og siger: ,,Pr11 Geliejineraxid
iii(l«s. det man De se at finde en anden til, for jeg
Wi- det altlrig." Sau trreder han lien til Vindnef
»g- lieg«isn(ler at troinme paa Rinden som en gal.
Sip- iniiz nn, er det sikke forkierdeligtl Fortjente
Frisdisisik ikl(e, at jeg jog liam liort endnu i Dag?"
Den ginnle Dame liavde talt sizz skia heftig,
nt lieiides Steniine til sidst dirrede ak Opliidselse
Biiisiiligende lagde XVollT siii Iliiiind paxi liendes
Ärni cig si·iire(le:
..Dii inente det äililcert godt, kiere Tante. og
Pisiskleisili fiirtjener almrlig skipiid for Hin 0ptrie
den« nie-n du tiisnlcte nol( ikke paa, at Przilcen His
fisr til fisisste Oktober er fiksstet andet Steds lien?"
..·lo vist tnsnkte jeg klemmt Men dii tisivler
dii vel ilclce oin, kit hun straks knnde liises derfra,
liiis jeg liiid liende derman
..l)et lmmmer virlcelig an paxi det. Ilvad for
en Lein lixiis dn liidtil givet Priiken Il(ifei-?·’
..l-»"iii’" Geliejmerxiridiiiden Omi Den sin Nem«
Isiin tiilie linn iiiesopotiiinislc lliin liaide jo knld
thesi-Ue fii Station lios mig i
..·llm(l siger du TiinteZ Ilar dn ikke givet
liende Rpoi af Liln for sit Arliejde?« i
..Ne»j. jexx er da ingen Taabe. Tror dii da, at
lissiideg Opliold bande okipe i Hospitset og lier ilclke
linis kostet niig iioget?«
Fvolf sprang op og gik urolig frem oxz tillia
ge i Tiers-her llkiii skiimmede Sig nheskrivelig og
lieu-de Lyst til at give giii Tante de bitreste Re
liisisjclelwn Jlen stralcs faldt det liam ind, sit dette
vilde viere fiildstiisndig spildtsp og at det var me
get liedre sna snildt soin milligt at tage- sig af Fre
dssisilis liiteresseix Dei-for satte lian sig lios sin Tau-·
te ogs skigde silvorligh
»Du Dame Rom Priilcen Iloker vil alle Vegne
fuisiiden kri statimi ogsiia knnne fan en ret singt-like
Lun. llisis dii altsaa liidtil ilclce liar givet lieiide
findet end fri station og igen vil fteste liende for
det samme, san kan jeg iklce tage den forstkindigp
Fieklerik der ilde op, at han«isægrede sig ved at
slsiiie til liende der0m.
»He-n Prjllcen Ilofer niodtog dog i sin Tid mit
Tillind med saa stor Takiiemineligliecl."
»Hier kaii det undre dig. Dit Forslag var for
mudeiitlig den eneste Venliglied, som den nnge
Fig-se var Genstand for der, og det drejede sig jo
oggaii kim oin nogle faa Uger."
Geliejmeramiinden grundede
»Du viser mig sagen kra en ny side. Jeg hav
de bestandig den Resele at Preken Beter ved at
komme i et godt lljem og fee gochost tølte sig
rigelig beliinnet for det Arbejde, liun Herde-«
»Nun vjlde silkkert essen liave Fiel-et den sid
ste, der lod sig minrke med, livor slet du hinne
de liendes Arliejde.«
,,.la, liiin var overordentlig beskeden, det maa
jeg oprigtig tilstaa, og dertil blind indtaget i
mig. Der For uiiix nu virkelig ondt, at jeg ikke linr
lietalt lienile liedre." Iliin trkik de sniukke, sirlig
syede Pirkanter nd ak Omslaget og betragtede
dem wirt. Ja, det ene sting sein det endet. —- san
lcan Prederik jo skrive — nat-» ja, der er sandt,
l«’rederilcl Jeg liar »in ladet liam vide, at lian var
en userskammet Karl, og at jeg var en Einst-endig
l)ame, der meinte liave lzsilige Tjeiiere. Ak, at eg
stia sandxin iiiiget sknlde melde nii«(.x.- Nu lcan jeg
-la virkelig ilclce vgim lieii og give det. Meinieslce go
sle Ord ixkisii."
»—Hvisi dn gerne vil kurssmesi iiied Pretlerik, og
·jeg synes del er rigtigt, san slml jeg gerne tiile ined
liam. Ilviul Risiken Iltiker angiiiir«- —- XVolk tug
»t- ak Ilaiiiidnrliejderne og betragtede det san ii(j,ie.
iiiin om lian vilde tælle livert sting —- ,,naa, det
linn Vi seiiere lcuniiiie tillnige ti1."
- Han rejste sigz linrtjg og naisiinede siis Dei-en.
».lind ogniiu Frederik om Hiindene, « raalite
ls’rn stiiig elter bemi. ,,sig liam, sit livis lian ikke
liliver, niiia jeg ogsiiii skille mig ak med dein."
Med et bittert smil modtog Wolf denne Hen
stilling og steg san langsomt ned ad Treppen.
Tjeneren sad puu en Bænk foran Deren saa
fordybet i sine Tunlcer, at lian kørst bemierkede
Wolk, da denne stod tiet koran nam. Heilig sprang
liiin op og gjoisile Mino til at kzjerne eig, men As
scsssoren sagde, idet liiin teg Plads paa Bienlcem
»Hier Dein ned ised Siden ak mig, Prederik,
jeg lim- noget at tale med Dein oin. For at bezw-n
de med det vigtigste —- lixlr,- Frederik, De maa
ililce tage lnirt frii iiiin Tante."
»Pru Geliejineriuidinden liar jo sagt- mig op,"
smrede Krederik niiit.
-»Br det ferste Gangl«
Den nnge Mund sinilede bitter-t.
»sNe«j, nien i Diigz er det Sket under seadanne
(«nasttendiglieder, at det- er uiig umnljgt at blive
i lieu-jet- Tjenoste 1æ.ngcsr."
»Es-ad er der for OnistændjghederW
»Hm- Fru Geliejineraadinden iklce kortalt Dem.
livoktor hun suche niig op?«
Jo, men jeg er« vis paa, liim gerne vil gere
det sodt igen, livis De kein liende en smnle i Mel
de.
»Nei, det kein jeg ilcke denne Gang.« «
Messeren ryvkede Fanden
»Da bar jo wer-et vred, linker jeg. Skulde det
Dem muligt at- gøre en Undskyldsins For
»Heller ikke hvis min Tante bød Prkiken llk
fer en høj 1«;Jn«l"
,,Ne·j heller ikke da, IIr. Assessor."
»Der ser nd som stivsind.«
»Det kan godt være, men hvis Prøken lljkst
kommer her-til kgen, san kan jeg ikke blive het."
Ulolf saa Tjeneren skarpt ind i Ansigtet os
sag-de: '
,,sig mig, Frederik, ønskek De hels» at- II
lade Deies stilling herl«
,,. 1N"e«j, der er slet ikke mit Ønske, Er. Assoc
sor. Lønnen, som Frn Gehejmeraadinden giver mis,
er vel ikke som en Ministers, sealedes som hun nis
trykker det, men den er dog stor nolc til, at jss
kein understptte min gamle Moder og dog Iægss
noget til sicle. Ogsaa selve Stillingen passer mis.
Jeg holder meget ak Hestene og Hundene, og Pt
iehejmeraadinden synes ogsaa for det nieste sc
viere tilfreds med mig.«
»Og dog vilde De rejse, hvis Frdken Betst
kom igen."
»da, clet var jeg nsidt til, III-. Assessor.«
Efter en lille Pause sagdewolk:
»De er en klar og rolig tænkJnTie Mand, Pto
derik, De vil derfor ikke hlive vigtig, naar jeg bo
der Dem om ilcke at korlade miza Tante nden sb
solnt tvingende Grunde. Den Grund, De ankøkey
har ingen Tjng paa säg. Frøken Høker vil inseka
gisnnein Dem eller Inin Tante selv blive opkordkoc
til nt komme.«
»Ur siger jeg Dem Tak kor. Hin Assess()r,mes
De tror clog ikke, at det var ak slette Grunde, je
vnsgrede mig ved at skrive det Brevi"
..Nej, Prederik," svarede Wolf med et ven
ligt Srnil. ,,Tværtimod hat« Deres Vægking blot kot
jiget min Tillid til Dei-es brave Rind. Men saa ms
De heller ikke tro, at jeg ak slefte Grunde har ts
get Deres Parti. Lov mig, nn, at De stralcs vil gss
op til min Tante og bede hende om at undskyls
de Dei-es nhjjflige 0ptræden.«
Han rakte Haanden ud imod Tjeneren, ok
denne gkeh den tøvende
,,leg takkek Dem for Deres Godhed, Hv. At
sessoin Ilen hxsis Pru Gehejmeraadinden nu allj
csevcsl begznder at snakke om det Brei-V ’
»Im sig blot, at et saadant Bresv slet ikke bo
høves, da jeg i 0vermorgen personlig er i Wald
heim og lcan besøkge alt 1nundtlig."
Derpaa rejste han sig og gik, medens Fredk"
rik saa ekter ham med store Øjne og mumlede:
»Hu« vil have hende, det er sikkert, og hves
ved, om hnn ikke ogsaa tager ham.«
(F’ott-sættes.)
Com- vusko ur« v . N g
How brilliantly on Holy soripture’s pages-,
Thy preeious words, my dear Redeemer, shine.
Lilie sparkling gems they glitter through the agex
And never lose their radianee divine· «
Could I among these gems seleet the kairest,
The rischest one, the loveliest and best,
My heart would choose this jewel hrightest, rarest»
«(’—ome unto Me, and 1 will give you rest.« »
- -t«
0 procious words, what memories lie hiddeu «
Beneath the luster of your gleamiug lightl
0 preeious wol-ds, why do the tears unbiddeu
Start when your glory«l)emns upon niy sighti
0 preeio118« words, so tendor, so inviting,
Ye take me haek to ehildhooid days so blessed;
Ah still l hear my childish lips reading-—
«(’-nne unto Kle, und l will give you rest."
U prssttiom wol-ds- Iny c«oml««rt in al·t«lietiun. —
Ye erownml Iny solt-um («ont"irnmtion vow.
0 previous wor(ls. ye. hrtsiithed a benediction
()1" love and tenderness upon my browz
0 preeions word-; niy saviui-’s invitiition,
Yo lnsought me to llis nrnH when sure oppressed,—
U in that («nll lle ot«l«(«1«ed me snlvution:——
«(Jome unto Ile, and l will give you rest."
0 preeious wer-ils, ye fall like sunnuer showers,
When as a degert land iny heart lay harel
Ye bade nie dine ’nenth saermnentul hower5, «
To queneh niy thirst, appease my hungev tl1eke,——
And when, in solernn hours ak deep repentanee,
l einne, dear saviur, us Thy humhle guest,-—
0 what u hulm to hear again Thy sentence :—
«Con1e unto Kle, and 1 will give you rest.«
0 precious w·.)rclg, when days are darlc and dreary·
When over like’s trouhled seas the hillows roll,
theU tossed by (loul)ts, lim all perplexed and
weary, ,
Ye klood with light and ealm my trouhlecl soul;
Heeding you eull, my heart, when bruised aus
drohen,
Finds peace and eomkort on the savior’s breitet-—
0 preoious words, the swseetest ever spoken:—-— ·
--.t
«Oome unto Me, and I will give you rest«" ·
J« s»
0 my Redeemer, in Thy love repositig,
l« kear no earthly ill, nor. deutlihs alarmsz
0 may the moment of like’S peaeekul elosius
Find me «et rest« within Thy« Welch-ins crmsz
And when my soul has left its hahitatiou,
And year-us to dwell in mensiom of the Bis-os
0 thzen repeat once more Thy invitatiou:—
«Oome uuto Me, and l will give you Les .«
wdsendt at Anna Messenff SEND-« YOU