F
·Sted op ad den sntalle sti, der ltmver sig lttngs
——.
. A. wittvtmwnxsm
Dei skjulte Bom.
Oversat at
N. P. MADSBN.
.,Det mim de vel vitstse llet et- Dzzsren til ven
Stre.« .
Da XVolf tmndte ind i Litsevtotselgeh lcom de
ltam begge i Mode, ltn straoledo itf Gier-de trods
-"-te(l svnlig forgtstedto Ojne, Legationsntaden deri—
mod med et noget beslgvmret Ausigh
»Vi nttta liecle ont l’ndslixldning for vor lanJ
ge I(’ruvtt«relse.·’ sogde ltan tnod et ltkifligt Bulc,
«m(-n Brevet til ntin Dotter gjntsde nogle OvetsvejeL
set· paatnengendo instit-endig. deg titsttlcer, vi alle
rede i Morgen must tsejse li·j(«ttt."
.,l")et vil tnin Titttte i ltoj Grad beklage," sm
rede lVolf sitzt-et over dot ttnsidvendige IIemmelig
liequtsosmtneti Wllig lmrnrisr det. ins-idka dit jeg
netop ntt ntxtkt txtge Akslced nttsd l)ettt. kleg staat
ttcsittlig i llogtselt tnod itt lttsxde op til on to Dagess
an up pxiit Piz Zup» ug vil sikkert sttsoks dort-i
ter tsejse tilltage til TH-.slclatt(l."
..lVolf. dn ists da ikke vroil ptm os. tot-di ji«-g
tin lcxtn tot-lon- tnigx ntod lindolf von Härtoritts,"
sagde l«n, idot der over lit-. von Bodtners Ansigt
lagde Sig et l"(ltts)«lc at« pinlig Forlegenlted over
detto nbetivnksotnnte L’(ll)rn(l.
IVolf derintnd gjorde dot l)o(lsto, sont i dette
Tilfxtslde uvorltovodet vitts itt got-o — ltitn gtseli den
unge Piges Ilititnd »g- Sitgde vonligx
»Tonte Honig itar tot-teilt tttig om din tilkont
mende Monds godo l’(lsigtot« ,og slant Porlovelson
endnn ikke et· uft«(-tttlig, satt tillader jog mig dog
allen-de nn at ndtalo min ltjetsteligste ltvlccjnslk
Uing. OF- nn —---— Dicke poit llejxenl Jekz tot- ikko
lade mine Port-ists ventos liengoke Zion imxtr Wva
lnpet ongttnsz ils-il fejtsess i (l·-t sit-inne Boden-Ba
den, Mo hitttitots .j·-·.-. knic- litisine, at fnit on lnd
lt»vd(le(1."
Disrnted Paris-il lmn Vttstsislsei.
Vli
To Tinter sonst-e vitr lVolt tilligo ined sitto to
Ledsxtgere Don Vej op til lkovitl-llxtten. l det lus
slosdne llotirl ved Mnistet-atSeli-Gletsclts«stssstt liavde
de paany stvtsliet sig til Toren og Skred nn at
med Horn-nett til venstre for Gletselteren.
Wolf folto sig" overonlentlig vol til Jlode i
den frislce Lntt i Relsthb tned bot-ge de tatsse
Poren-. Hvor littvde do flog knn lidt tilknslles med
de tke forkinede Nonne-Mk sont ltatt ltavdo for
lndt i PontkesintL Iler knnde lttttt gatt aldoles ttfor
sitz-tret Knn nam- et Klnrmeldyk lod sig se, ellek
naur en Ræv sneg sig forlii ,dem lten over Moras
ttett vol-te de to Poren-e et Øjeblik hatts 0pmustsk—
Iomlted Eilet-s kunde hatt lade sitte Tattker gaa
dekes egtte Voje —- op til den dejlige Tittde, ltvots
hatt snatt skulde vitttdre i det kolige stjetsttelys,
ellek endnu listige-re bort —- op til en stille Papste
SMML ltvor ltott vidste, et lcærlige Tanker folg
te ltam skridt kot- sktsidh
Ilvorkor itavde Maria-nie ved Akskeden titsttkt
pas gern-ein Prederilc at give ltant et godt Reinl,
medens Tante kun has-de ltakt Pesttttaaltidet i Ho
vedet, da de skiltesl Kunde det vasre tnttligt, at
ltntt lutvde latet-esse for ltam of andre Grunde,
end tot-di lmn var en døbt Iledningi Kunde det
rat-re mitligt, at do ttkotsstaaelige Ord, sont ltnn hav«
de ndtolt pag lljemvejon km Vol Bot-ers inde
ltoldt met-e end en Potsnntning til Ontvtsndelset
IIvis det vat- titsttkoligt, at ltntt elskede ltmtt tmds
bang ukirkelige Attskuelser, ltvor l»vk1(elig vilde
lutn da ikke linnnc love sammelt ntecl ltende MetH
ltvorlocles sknlde ltan fast det ut vide nden at mi-’
ste noget ak sitt Vierdigltetli llvorledtss slcnlde ltitn
litt-re hig itd ined at got-e liende litegriltselijt. itt lieu
des strenge liesttroesnlted vol vtns ltttnt intod. nten
itt ltitn dog ikke del-i stm noszen liindring for de
res Porbindelsei llvis lttnt k. lsllcs. sugds.-: ,,l)n lmn
jo Satt i Kikke satt tttcsget dn vil, nten tot-lang iklce.
at- jeg slml ledsitge dig." stttt vilde lnin vol tote
sig satt kktenket, ot ltttn vendte sig bot-L
synet of lclttltitytten gjotsde lslttde paa disso
0vervejelser. Kloklcen vttr 7I,«-3, da de mutedo den,
oß medens Port-me sttsttks gttv sig til at got-e Nat
teleje i Stand og tnsndo lld for ot koge Meissnpr
satte Wolf sig pas et Klippentylche korart Ilytten
og kortabte sig i Beskuelsen itk det ttbeslcrivelig
dejlige syn, sont on solttedgang i Højalpertte frem
bydor. llatt ltitvde tit stattet ved Hitvet og get So
lett satt ned og i sttnn Benndring bettsagtet dett
store lysettde Icttgle, mutt- dett dulckede Sig ned
i do emsig its-ziemte vimdes wette-is de· »ich-e M
ser legedo og sang deres evige Sange-, idet de gled
ozt pag stkqttden ved Poden at hom. Mett ltvor
herlig end dette sytt ltitv(le«vteret, satt blegnede
dot dog for den Pisa-et og Klojestnsh sont lter unben
bakede sig for hom. Der vat- ilcke ensky pag klim
len, og solen vat- ttlletsede stutket satt dybt ned, at
lkutt do over-etc Tindek at diSSe ssttegigttrtter ruttdt
om litt-n glødede i dens straalek, medens Gleteltetjs
ne og Akgtsttndene allen-de lett i dyb skygge. Mod
sætuingen, der krentgtod ved dettne nlige Reh-s
ttintk, kokøgede Trylleriet. Eiter en bestottdig
Velcslen ttk Nerven-, begyttdte de mægtigo snetitt
der endelig at Hostie-, og til Sidst laa de der san
statt og las-lieh at matt ilckeIttnde bewegte dem
uden med en vis Gysett
ostwt Wolf kølte sig sælsom uitysgelig til
Mode-, ldet dann Blik attets og atter gled lieu over
den Ist-entom ltvots stele Alpetindets og trfgtelige
List-undis, mægtise Klippestecge og uendelige Sue
tttittslksr wir-lade mod ltiotutden.» III-or liUs ok ist—
txt putzte-r stqlts Lotto-site titles-s Mo sit-CHO
for en saadan Natur, livor afmgegtig trods ol dets
Aandskraft overkor den store Bygmester, der hav
de opfzirt disse Icarmpemnre llvis der virkelig var
en Gnd til, paa- livis Ord — Sanledes som Bllielen
last-er det —dette vidnnderlige Vierk var blevet
til, san var han et Væsen, der var vierdig til usi—
gelig Tilbedelse —- Sna stor, at selv den mægtigste
fpaa elot-den nden Fernedrelse masitte hoje sjg for
liam og Zige: »Herre, hvor mirgtig er dine Gewin
ger, dn gjorde dem alle vlselig.«
Wolf ko’r samtnen, idet lian liorto disse hel
lige Ord, som ban liavde ndtalt messen nden at
tusnlce over det. Ilvor kom de Ord fra? At de var
kra Bibelen, tvivlede han ikke em. Uvillcaarlig san
lian sig orn ekter For-erne, der gil( og puslede i Hth
ten. Illon de llnvde dort llans nmsrlcværdige Ud—
ln-11d? l)e var dog san ivrig beskmftlget med Tilbe
redelsen at« Aktensmaden, at de intet link-de mir-r
lceL Lidt efter liorle ltan Kristians sit-unne
,Snppen er straks sterdig, lIr. Assessolz om
fern Illinntter kan vi spise.«
Jlkmltidet var ljailde rigeliW og k1-iiftis-t. Ek
let at have spist stralite XVolk slne ttntfe Lem
tner pnn straalejet og fuldt Zusan i en de og
qlxrlcende som, lnoluk ltan lilev viishkke idet
inin slissrte en stennne Zige:
,,l(lolcl(en er 21,-H·-, llr. Assessoin Yi man liryde
op, sein snart vi liar drulcliet l(afl«(-."
lVolk sprang op og stillede sig i Deren. llvil
ken «"l’rJ’ll(-ver(len laa der ikke for lians lzlil(. Oven
over liam stod Mannen som en smal sogl, medens
den (l)·l)e, dunkle llimmel var overwaet med uml
lige knnlclende Stjerner. Alt var stille. Den eneste
l«J-d, der nnaede deres Flren7 var Jlorteratselk
lkatslkliens kjerne Brusen.
luden Klokken tre var de fis-pilng til 01)l)rud,
og sthrlcet og vel til Mode begav de ssig paa Vej.
Forst matt-e de over den store Moment-. der
skilte dein fra JlorteratgelpGletFelleisen. lln de hav
de nimet denne og Inn-de hnndist det medljragte
lleli oin Livet sanlocles, at Forerne gil( kornir og
liagved og Wolf i Klidten, l)ng-ndte Dagens fer
ste anstrengende Arliejde —- Vandrlngen gennem
(;letAtlnsrslialiyrinten.
Denne Labyrint, der er meget l«nrli·,x og me
get fis-steh viste sig for B(-sl(ne1·en sont Kommen
stxrtede lebloklce pna en 600 Meters llojde og nk
en vidnnderlig slconlied For Foden af Wandre
ren lnisver sig et vildt og tilsyneladende novervins
delizxt Knos ak Vnsgge -og lcusinpenntsssige Blolcke
nk ls, og der krmves en erfaren Bjergfgjrers Ind
sigt og Sporsans for at finde frem.
lniidlertid stod Solon op, og VVolk havde rws
ret sen lienszlct over det vidunderlige Trylleri,
sum en Solopgang i Ilejalperne frembyder for Øj
et, særlig -l1er, slwor Klorgenlyset tindrede vog spü
lede imellem alle disse samtnenstyrtede lsblokke
og forvandlede dem til et Pepalads, at lian i Be
gyndelsen ikke hnvde agtet paa Besværlighedeks
ne. Men ekterlmanden begyndte ban at mxerke dem.
og samtidlg begyndte han at tot-staa, livilken abe
regnelig Værdl dygtige og trokaste deere er. III-or
hans Øje ilclce san endet end en nigennemtræn
Selig Ist-les opdngede hans Formands skarpe Øje
en lille spalte, som de kunde slippe igennem, el
ler en skraastillet Ich stalblok, som de Runde krylie
under og snaledes Slippe over paa den enden si
(le. ller nlaatte Kristian korsigtig fire ham ned, ok:
ller liJalIi Ilans liam op as en steJl Isvieg ved at
huggel rin pna Trin for them med sin IIakke. Da
de otnsider lmvde naaet et snlevert Pas,l1vor mit-g
tige Isbloklce syntes at spærre dem Vejen, fere
slog Wolf at gee- tilbnge da lmn tillige liavde be
gyndt at fole sjg triet. Men frn de to Mo «-,nd hvis
Udholdenlsed lien nmatte beundre, lzid det enstem
mige svan
»Fei, jgennein man vi.’
09 igennem lcotn de ogsaa tilsidist Ved EU
Title-i hir den vieldige Laliz rint overmn(let, og let-l
ter en lcort llvil begyndte de ut siorme selve
ano·
Morgenen var lierlig. Til liojre ragt-de den
Itinsglige Piz lZerninn op i den dee ban Luft, o-:
»til venstre link lZelavistn maJestuetislc med sine
i·lodtette lsviisgge Wolk san benndrende op Inoil
sdet herllge Maul. Bndnn liade lian ilcke sejret.
ge skrldt ver der tilliage gennem Wid, km
lmj sue, niange Trin at lingge nd og liestige op
nd stejle lsslcrnaninger for de hat-de Piz Zupos
Tinde under deren Føddetn
» Endelig ved Mlddagstid ver Illaalet nein-L l
straalende solskin lud et Rnndmnleri for dem, der ·
langte Hin Lise. brn Montblnne og Jlonte Rosu i
Szchest indtil Groszloelcner-Gruppen i nordøst lnn
sAlperne i sehweiz og Østrig ndbredt til alle sider
Zorn et kiempemiesslgt Relief; en skov en Hur
.nf Bjergtlnder, der Spottet- enliver Beskrivelse Dog
)ilklce blot Iløjderne, men ogsaa Dalene og Akgrnn—
Jene Virliede med til et danne der storslnaede
Billesde Neden kor deres Widder laa det smaka
Pnselilav med wden Skinnende se, længere nede
Veltliner-l)nlen, og langt nde i det fjerne mod
s)d udbredte sig den enden-sey loknbardiske slette
»Sknlde De mon knnne se Domkirken i Mai
land med Der-es gode Kikkert, « spnrgte en at Po
rerne, da lmn san, livorlecles Wolf atter og ntter
spejdede nd i det kjerne. «
Wolf vendte sin Kiklcert i den Reutan livori
Mailand tnnatte ligge, med en Hovedrysten sm
rede ban: ’
»Ne·j, det er vist umnligt at se den kra den
ne Akstend Her Hin Bllis maeske knnnet faa ØJe
pea dens«
« Pia-reisen lo.
»Nei, lud-n brød sig overhovedet jklce meget
om Udeigtexr Det, der interesserede hem meet var
Vlsjtlwrtens lade i den lille stenpyramide der
Ihm esst blss eils- lskt des-. »
Wolf sniilede
..(lodt, at De lnisker mig paa det."
Medens de to Fjirere tog den medbragte Fro
liost frem, gav Wolf sig til at mzinstre Korn-ne
sum tidligere Bjergbestigere hasde efterladt nn
der den lille stenbobz lIr. Parkinson bavde Ret.
Pol-knien bans og llr.» Bllis’ var der fem: Disse
lem var fra Dr. Bund, C. C. Walker, Esq., Profes
sor Venn, Joslin Appleton og — Wolf f0’r sig Ined
llkmnden over Øjnene, idet han stirredevpaa det
gnllige Kort, lian boldt i Haanden.
»Dr. Bbbo Friesen, Privatdoeent«, stod der
th-.vl(t med sirlig Rundskrift; ud fra disse fire
Ord steg for Wolfs sjkel med gribende Tydeligbed
et Billede frem, som ban gerne vilde glomme. Han
san sig selv i »den rige Fabrikant Boltes Arbede
vusrelse To Dage i Formjen bavde der vieret en
»wirdaadig Pest i Fabrikantens udstrakte Parlc.
»k- Wolf var kommen for at spørge om Frnens
liefindende Tjenerskabet bavde sagt, at den nan
(li-»-e Frne var syg pna Grund af Klodtagelsen af
isn sgirgelig Flfterretning og knnde ingen tale med,
ins-n llerren var til stede Et Øjeblik efter stodi
lmn overfor den anselige, aldrende Fabrikant
»Med Sorg bar jeg lige erfaret, at De bar mod
txsget duarlige Efterretninger, tgir jeg spxirge af
lnsillcen Natur de eri«
Fabrikanten Zank samtnen i sin likisiiestol og
sag-de: «
,.I)e kendte binn jo ogsaa, Ili-. Ässesssurx og
satte Pris paa binn, min svoger Ebbo, min Hu
strus eneste Broder —- lian sliar for to Dage siden
skudt sig i l«uzern." ,
Denne Meddelelse gik Nvolf som et Dolkestik
igssnnem Hjertet ved den blotte Erinclring, —- Det
var netop lige under Festen, bvor der var saa me
gen Tale om den nnge bøjtbegavede Lust-de at
denne i et af de· fgjrste Hoteller i Luzern ltavde
gjort Ende paa sit Liv.
,.Urorfor dog? ilvorfor dog«l« raabte XVolf
bonI-get, og Fabrikanten svaredez
,,.Xda og jeg lian ikke tusnke os nogen anden
Grund end stierk Nervjisitet sikkert i Porbindelse
ined sjnelelige l-idelser. Hans sidste skriftlige Ef
terladensknb, sont Ilotelnerten bar sendt os til
ligemed lians Breve, synes at stxitte denne Por
muclning. Vil De læse «det?"
Wolf nikkede tavs, og Fabrikanten rakte bam"
et Blad, der ojensynlig var reiset nd af en Note
l-«)g, og paa hvis ene side folgende stod skrevet:
,.l«ev vel, Ada, lev vel, Heinrielil Livet er
mig for tnngt at bnsre Dom mig ikke, fordi jeg!
kaster strden af og gaar til IIvile. l
IIbe Friesen.«
Niesten tankelzis vendte han Papjret em
,,Der staar et Par vers, som han Synes at ba
ve skrevet faa Dage før sin Død," sagde III-. Bol
te. »Jeg kan ikke tyde det alt samtnen, maaske
De kant« — »
Og Wolf liest-e
1 den blaanende Gletselierspalte
falder en solstraale gylden ned,
dog fordriver den ikke Knlden,
som bar lagt sig trindt om min sjæL
Jled satnme Lsengsel jeg spejder
efter den frelsende Lys,
-son1 Svømmeren — trirt til Døden —
efter den freisende Baad.
Ellen solen synker i IIavet
nie-d dens sidste straaler af l«ys,
og jeg kan kun trostløs guts-de
indliyllet i Nattens Midni.
Efter en lang, tung Pause spurgte Wolf
»l«nder De Liget bringe lijeni«?"
Men Fabrikanten svaredm
»N(-«j, det vilde angribe min Ilmtru for me
get. IIun vilde sikkert d,(4, livis linn san lians Ki
Ste..Desuden bar lslbbo ogsaa selv forbindret det,
idet Vtrrjen skriver, at Begravelsen ekter den af
dødes udtrykkelige liestennnelse sknlde finde sted
paa Innern Kirkegaarid, og det eneste, vi kan
gefre, er at satte en sten paa bans Grav.« —- —
Wolf var saa dybt hensnnken i disse Minder-,
at lian ko’r samtnen, idet lian bot-te Hans Grasz
steinw
,,IIr. Assessor, De maa virkelig spise nu· 0m
ti Minntter maa vi ubetinget bott. Tilbagerejsen
vil tage lang Tid.«
Wolf saa op, og begge Pørerne blev forfærde
de over den Dødbleglted,. der laa over shans An
sigt. IIvad nu om han paa en Gang blev overfab
det ak den bekendte Bjergsygdorn Dog blev de
hurtig beroliget ved at beweist-ke, hvor dygtig lian
tog til sig ak Maden og lnsorledes et Berg-er Vin
fik Rødmen til at vende tilbage til hans Kinder·
l Da -Wolf bavde spist, greb han atter Bbbo
iPriesenst Kot-t, tegnsede et Kors bag paa det og
iskrev med store tydelige Bogstaven
«»Uniea spes.«
klvorfor luui skrev det, ridste lian egentlig
Ecke- »Han vidste blot saa meget, at han west
tsenkte paa sig selv. Hans sjkel var rystet paa der
ich-beste IIvad ban kun dunkelt ibavcle følt under
hin Samtale i Fabrikant-eng Arbejdsvazrelse, nein
lig at de stærkeste og niest bsøjtstræbende Äander
titsnanglek riet rette Iloldepunkt i Livet, det saa
list-; nu med overvazldende Klar-bed. Han saa os
Saa, a dette Holdepunkt ikke var Moral, ikke var·
späslige Grundsøetninger, thi i den Heu-genas
Usdo Dbbos Liv «vasret dadelkrit helt igennem,
the-at det eno og alene var Troen, den levendo
Mdea ikksjblot kaster Iiys over dot dunkle hin
-
sides, men ogsaa med en Kærlighed nden lige if
Jer alle dette Livs merke Gnaden
Ak, havde Ebe hakt demu- Tko i sii merk-.
saa havde han ikke med trøstelsis Fortvivelse aku
et ned i den blaa Gletseherspath og han havcks
ikke nn ligget derovre ved Vierwaldstættersoen, bd
gravet af deltagelsesløse fremmede under en af
l)rndt Stenszijle, det traurige symbol paa beable
Tilintetgdrelsse Xvolk tog hurtig et af sine ego
Icort og lagde det tilljgemed den dodes tilhasg
under den lille stenliob. saa sprang han op.
»Sagde De ikke, Hans, at Piz ano betydet
.,det skjnlte Horn"?"
»Jo, Hr. Assesson Synes De ikke om Nav-!1et!"
Det svnsvede Wolf paa Tungen at Zige, at has
elskede det Navn, da han heroppe for Borste Gans
havde drnklcet ak en nudtxsmmelig Kil(le, men ds
lian antog, at han ilcke vilde blive korstaaet San
de han l)lot:
,,-Jo, det er lcdnt Ellen lad os nn ililce tove A
øjehiik ImikgekIs
san lmgyndte Tillmgetnren, ferst paa des
samme mojsommelige Sti, Som de for en Time si
den var steget op ad, derpaa for-di Bellavista
Gruppen-s- l,)lau Isvnsg hen ad ,.F’n-«stningen« til.
Denne ,,l(’ie-tning" er en kort, skarp Fjeld-- «
irg, der loher nd fra den østlige Bellavista-Tinde,
Til hsijeie g lidei den over i.Itlunt Pers-Gletsehe»
ren. okz til venstre styrter den sig ned i en dyh
Gletseher-Kedel, det saalcaldte ,,Hul". For-ern
havde kortrnkket denne Vej over Bjergryggeix
slcont den« var længere kordi den var silcrere end
stien gennein l·«ab«yrinten, der var meget farlig pas
Grund af de stadige Forandringer ak Gletsehernr.
l)a de havde naaet den Klippe, der danner Be
gyndelsen til ,,Pæstningen", og gjorde et korx
Ilvil, knnde lVolf dog .laarlig l)enrihe, hvori den
Jst-irre Silclkerhed sknlde bestan. IIvorledes skulde
de overliovedet lcnnne gaa hen over denne svims
lende Kinnl, der var skarp som en Kniv? lklce ei
Gnng en Gemse synes at« kunne gdre dette Yove
stz-kke. Dog ijrerne vidste Baad· Under den drei-—
ste Rand ldb en slags Gesims, der var hred noli
til, at Foden knnde faa en Smnle stjsitte, hvad has
gjorde VVolk opmilerksom paa.
Saa l.)eg)"n(lte Vandringen· Kristian gik feren
1det han Ined Ilnsnder og Fddder korsigtig sägt-s
efter et- Stottepnnkt, medens Wolf og Hans holdt
Ikeljet slapt, klatrede han op til den fjsrste lille
.Xi·sats, der tillrcsd «sig, klamrede sig fast der, os
efter at have pnstet en smnle krøb han videre pas
stimme Man-de, indtil Rehet strammede. saa folg
te Wolk ekter, og han gjorde det uden Toveir Ha
blev aldrig svimmel, ogk om nogen absolut Livaii
fare var der heller ilcke Tale, da baade Kristias
og Hans havde fast Fodkieste Dog aandede hu
fdrst krit, da han omtrent midt paa Pjelidryggen
havde naaet et. kremspringende Punkt, hvor hatt
knnde finde stotte, indtil Hans ogsaa var naast
derop.
Da de efter en tre Kvarters Tid ihavde tilbks
gelegt det sidste stylclce og lykkelig var kommO
over paa den enden side ak Pjeldryggen, hvor de
Jhavde sikker Grund under Fødderne, trykkeds
han tavs begge Førernes Brander
Vejen fra Piestningen ned over Munt Pers
Gletseheren var i sammenligning med de korhen
overstanede Anstrengelser og Parer korholdsrjs
let. Lange og brede Isspalter tvang dem vel gev
tagne Gange til et gjire lange 0mveje, og de skzk
re Dannelser ak IS over Akgrnndene nødvendiggjor
de, at de maatte gaa yderst korsigtig frem, dok
naaede de til sidst lyklcelig over alle klaren Eiter
at de i fjorten Timer havde været bundet stimmen,
knnde de endelig ved Aftenstide lose Rebet, og sk
ilede de, san hurtig det var »dem mnligt, ned imod
det forelobige ·Jlaal, det lille Morteratseh-Vikrts
him. Da de havde naaet dette sank lvolk ow.i
den Mrste ilen bedgte Stol, dcidtrnst efter denn
,27 "l’im·«:--; niiitrrngende Tur. ;
. Forerne san delmgxende Pan lnun »n- iivervejth
de. oni det iklce var noch-endigt at sende lind ek
ter en Vogir Dotto vistss sie dog at vix-re over-kip
.(li;.-t, idet l·’1«ederil( i»det Damme kom raslende mel!
Gehejmeranditnlens linspnsnden
Ved iit hore hans kendte Stemnie samleds
lVolc sin sidste Kraft og rejste sig op. Bkter at
have betnlt de to Wrere den aftnlte Don samt el
klækkeligt "l’illiisg, hilste linn hjertelig paa des-·
og svang si» derpaa op i Vognen og kdrte borx
medens Ilans ndhryid til sin Broder: ·
»saadanne Herrer faar vi ikke mange ak
Klait non-d. fast Yillie, nahen Haand.«
Dog Wolfe lierdmrnende .,kiiste Villie" holdt
dog kun stand, indtil Vogt-ten lioldt for Deren til
Berninasllotellet i samaden. Bkler at have hilit
kort paa sin Taute, rokkesde hnn ind paa sit Verei
se, lnkkede Den-en i Laus og hast-eile sig udmattC
pna Zeugen Dog hvor dedtræt han end var, .ok
hvor tnngt hans Øjenlaage end faldt til, kund-«
han dog ikke falde i søvn. Ilan forsdgte alle mu
lige Midler, slyneede den bldde Hovedpude nd ak
sengen, lagde lcolde Omslag paa« sin briendends
Fande, talte kra 1 til 100 den ene Gang efter dsc
enden, men alt korgæves. Hans Pnls hankede RO
endnn heftigere og bang Nerver blev mere os mo
re ophidset. Til sidst gav han sig viergeløs lieu-I»
det nundgaaelige, lau og stirrede med vidt nahm
Øjne nd I Mørlcet medens alle mulige Tanker Mit
rede igennetn lsans triette lljernes
Med et kom han til at windet et Ord so-»s
Maria-one hin-de udtelt da de gilt samtnen vss
Morteratseh-Bwkken. . - , . «
END-W