Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, April 09, 1919, Page 7, Image 7

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    (
— l
Ä. WIDINWLLIR:
Dei skiulte Born.
Ovorsat at
N· P. MADSEN
B(si«iiiiia-l«logpitset, ojx dii Gsslipjinisraxidindmi ikko
kiinde lpesliilte sixx til endiiii eng-sing sit-have no
get at got-e mod »di- Simpli- Viisrtsliuslolk (leroppo,"
san aktalte man, at Wolf om Morgenen skiildc ico
re diskop ined Ili-. Bodiiier og Dattel-, niedens Fre
« dcsisik oni Ickterniiddxigpn glciildrs link-e for Geht-Hi
niorakidindon til Pontrissinsk l)oi« slcnldo do tin-en
te do andres Tillnikzokomst ojz san tillikinge en kor
nojolig Aftpn Klimmen linle ilenne Pliiii steg llr.
vom llodnieis ng liiiiis lliiitosr isii skiiiiiiis Morgen
iiid i ils-n usiitpiidcs Yogii, ok- lVoli svaiig sig up
pna liiilcken til Johanns-ZU dist- l)(-i«»dvillig overlod
liain Toninioii. dii liin liiiisdo nntsisliet, limi· iidninsr
ket Asgisssorisn fiirsstikl nt lco«i«e. Jlen liviir iiiliiiiisklcot
deniie Finsdisliiig sil« di- kmsoiido end syntos at min-,
san vistcs diIn si-: dog ildcis desto mindre inssgot iiliiili
(lik.s. l«(»i.s;itioiis«iiiisideii viir oni Niitton iittisr og nttois
blose-It f()i«sst·i·i-i-ist i siii Horn til lijpinwndikndis Tu
rislisis og dort-us i diiiirlixr l«iiii(-. Nitsston alt liisiid
l-ii Hiigd(-. link-do linii ringt-i kit iidsiistte paa, hist-ir
vod linn llkiigtp liisndc i daurligt Humor-. — Umr
lnis link-to di- iiii hor-iinisllpm disse ildis l!«ji-i«;in? l
Beidon mi- der dok- tzvises Gange siin Simiilitf Ali-i ilcko
at talis »in Holslkiilmh sum iklco Hu- til at samtnen
ligncx nie-d disl Pius keilssliizo l«roniin(1dc-, soni niaii
lier modtcn
»Er dth il(ki« den trettonde i Ungl« spiiisgto
Dottssiscsn 1)lii(ls(-lix.-. ,,l.,)(-t or jo i l)ag III-. von
Preilierg forkiiisitnltpr disii disjligo l’(lt’liigt til
Seliwjikziisiild dorlijcsniino Bande Jliinia »L- Tilli
ei- sikkert nied. llvoislois kein ji·-g ilikc iigiiiii i·«i-i-(-:
misdl" , «
Log-ilionsisiiiidpiis l’iiiid·- limle sjg i FolsleIUI
Iliin Llesnite ruit d·-ii keslislizxss Noli-in
»Hm-, Bin-in (-i« dii du sltst ikke klar unsi-, lii·oi·—
for vi er list-. Trur dii dist Eis for min ogisn l«’oi-nii«jssl
Se, at jisg lim· foislndt mi· lixggislige Villki for
lier nt tilliriiigo et liodislikkt Liv Iiiin lli)tcllesi«?·’
»Ja, for niiii vi« dot dii iklco. l)ii synos isisi
nt linka gli)int, limr megot jeg lind dig om at tiizzis
Tilli med i Siedet for mig·«
,«.()g dil- szsnos at link-i- gl(-nn, at Tilli sit-i ilikis
var indliudt og linn isis en inngisr llaclclisikli Dein
fomten Anr."
l«ii limst i Iniitcsiz idcst liiin Halm-:
»Er jeg da niauske en ked Kni-pt-?" l diit min
me bist-d linn nd i en liektig Grund »Er jeg dii ika
til andet end at sinkt-es bort til denno lange-, ist-sm
melige Assessok tot· engang at blive min-et inde
et stod veds ver-dem Ende. l’f, san kan sjeg dog
.— i
Lii lioldt liestiiiiilig pkiii ein-sang at vildo op
l
nieset bedre lide — —"
»Lu, tal ikke san liojt, Wolle sknn how livert
01sd.« .
, »l«ad liam bat-e (let,«’ sngdo liun tkodsig og
tin-rede Øjneiie. »soz- loder lion koklinivlmntlig nis
ko mod det Priori, som dn venter san inisget i)an."
Dog trods detto Ilenb slog liiin pas-. en Chag
over i en livislkende Tone. s
Legationswaden gin- liende Tid til at bewoll
gc Zig, sog sagde lum
»l«i1, du or ellers on korniiftig l’igo, ok: dii
man knnnc indscy at jeg i Anledning nk den kost
bare Xenien-, som dine tre Brodre slog iiid pas-,
ililie ksn tillndis, at dsn gitter dig misd on howan
der mail regne med anrlig lzidrag of adokillige Tu
Sinder km sin svigekladok for at knnne lese."
»Klein Pupa, lind —- Ilr. von saptoriiis knii'jo
om solcs Aar blive Kaptiijn og for Kosten siiiikt
- komme til sit iirvis sin ginan 0nkcsl."
».lu, klin, liniil llnid hin-hier allis dissik ,.knii""!
Ilk. von llniiinlmtsli link del-imin en Stilliiikx. ei- rig.
og livod link du for Reste-n at indmnde imod linini’"
l«ii Mosis-do llovedist, og Tnakismc begyndtis
punny nt fl)·de. l)(-t mi- jo netop Silgcii, at liiin
tun-de san lidt at indisonde iniod XVoltI llnvde linn
blot vix-rot pukkelkygget olle skeljljotl Meii linn
var netop rank soin ist Gmntriu og hin-do sinnloke
grau Mino-. Ja, livis liiin Alciildo Hist-e lielt unwille
maatte liun endog tilgt-in, ist liaiiss Ydro vocs tot-·
delngtigiske end disn lille l«zijtiinntß. Ellen liun el
skedo nn ongang donne og vilde pas-. ins-en Munde
gøre et l(’ornnt’tparti.
»Hm, l’upa,"’ begyndte liun tøvonde oltor en
lillij stund, »in-is lian skiilde kki til mig, kiinde vi
jo oval-e limit, at Tilli tegner til at blivo langt
sinnlckew end jeg, og livis linn lilot vil vente et
Pius Ani- —— —"
»08 ot onodant sisak vil dii virkelig give Islr.
von Baumlmclil san rings Pole-Isi- og Anstand
kundi- dii linvet Dog livorkor blivo ivrigl Dii er
dog altkok klog til ikko at indso, livilxkon Hin-iron
do Preintiid der venter disk ved Wolks sidcs, saa
stinkt dn staut- oveisfok Valget Men skann misg nii
for met-e snok oin det. slog vildo gerne iiidlionte
den Søvtn jog mangleiy ellers et jeg ikke noget
werd hole l)agen." , »
»Du sog sicy lieu til sin Ender, der liaisdo lagt
sig tilbnge i Hsjøknot at Vognen og lukket Quem-.
Nam- lian tolte j donne Tone, var der ilkko noket
at stille op mod listin, livor venlik os tote-kommen
do lum clleks belmndledo hande. Hvortor liavde os
sss Tsnto Kønig sat sig derive skriøkkoligo Plan
i Ilovedetl Ilvoiskois liavsdo lum sendt det« ulylcleel
like Tolegrany der liade kostet hende san man-ge
Turm-l llvortor var Rudolf reist sbort netop i de
uqu Dako, og lnsortok liade hanilclko ladet hon
zq fide livorlien. 03 livis Wolf endda hovds vieer
«wkllk-olslkvisräig over-lot lienda Man det list-de
III-nie iltlco warst. Don Bulcot at Alporosor og
»ja-welch sont tm bade-Bildt til Junos ein«-M
S ; - « . . «- .
»Es .-«-'- « J Eis,
L
tenen, lmvde han givet lionde paa. samme Mande,
som man giver et Bat-n et Kriemmeklms snkketsp
godt. Og dog vidste lmn med samme sikikerlaed
som hendes Fa(le1«, at, lnsis lmn uppe i Hospit
set slcnlde kri til liende, knnde lnm iklce sige ne«j.
stnkkels Int! Fortvivlet rev lnm sin kenne
liejselme of H(.1vedet. llnn vidste slet ikke, hvad
lnm slmlde gere. Gen-de tnrde linn ikke mere for
lIendess Hmnleke Øjnes skyld, og sove som hendes
Puder knnde linn ilclce.
Herde lInn vidst, lwakl det var. XVUlf paa sam
me Tid sind og til-tilde paa, vilde lnsn lmve kxslt sig
tmstet llnns Tanker var bestandig lios Jlnkiannez
og Vejen km Pontresina var- fuld at· sctde Minder-.
Her liavde den nnge Maler siddet, scnn liavde nd
liedt sig liendes Denn over sit "llillede. Iler pna det
te Sted nn- de tmadt nd i Gknnslcmsem da de kom
nppe frn Gletselieren Ug der —-- o. lian kendte ste
det snn mije —- vnr lmn stnaet ak Vognen for at
urilne Ninas Sel(st«(i·j, ng dek, lnsngere nenne, var
del at linn liavde gnedL l)et vnr sum liendes Tea
kser fnldt tnngt paii ltinH Iljertcn llwrlnsnge liavde
linn ikke pint ng linenlcet liende. for liendes Op
rorte Wlelsets gnv liende l-nt"t! Og link-de lmn Si
dcsn slcimnet liende? Ne,j, enklug de sidsstis Ord-, linn
lnwde sagt til ltende i H1(m-en. lmvde nun-r Saa
rende. Og nn me lntn rejst Inn-r nden Alskedshil
sen, iog ltnn slcnlde nldrig mere se ind i liendes
nndgrnndcslige lsljne
Pot- Resten —- del Hu· Lodt s-« lmn lnnsde j»
liendes Flor-n endnn. l)en vilde lmn send-s liende
med et Pnr lijjfliye Linien ne nmnslie nnsd et Pan
Prospektlcort Lrn 0l)s-r-l«lngndin· R(-lvl’,01s,xel.ig Pro
spektlcnrt krn de Rtedekz sum de minnen ltnvde
lpesjsgt llan ndmalede sig det Ujelilik da linn
nalmede l’nl(lcen. lnsste lmns Brev ug finsklarede
lsilledeme for de andre.
.,ller pan denne sten link vi si-lds-t." linnde
lian liest-e ltende sie-U .«.«g dei- steg vi »p. llclce
sinnli, Mel-, det er Virlielig renlikzt in llr. vun
llzmml-neli at sende mig de Mille-den«
llnn fon· samtnen, idet Juli-inne- Islndselig
greh "l’,(nn«men.
..-leg truede, De linn vilde til Ilospitseh nan
(l«isge Herr-et III-is De vil«til l,n Nod-n, man jeg gi
ve Ilestene en Bid l1e1«."
Ja, der stin virlcelig den nstsvnsrclige llygning
med den fromme lndskrifh ,.l)ien et patri« over
l);nsen·
lvull sprang ned og ltjnlp l«n og liendep hellv
Sovende Puder nd nf VognetL l)e gil( samtnen ind
i Angesican livur der nllerede me snmlet et tnls
rigt Selskalk Men Smntalen vilde ilcke rigtig
komme i Gang, skzint Ln snalclcede op om iurskeL
lxige Ting, og lvulf viste hende ("«-aml)renn-Gletsehe
ken, der kunde ses km Vindnet, »g- kortalte otn
ltlormeldzrene, der bekoppe has-de der-es Iljeml
Heller ikxlcekblorellerne kka den sorte og hvide søl
og den kyrtige Vin kunde bringe Steinningen op,
og Legationsraacleti kølte sig derkok meget lettet,
da Wolf ekter Bordet gjorde kunn« det Forslag,
nt lmn og Lu en stund vilde overlade liam til sin
Fig-us og den mederngte Avis, medens de spndse
rede en an sammen.
Dog livis han liaabede at denne spndseretnr
skulde ksire til en Forstaaelse mellem de to unge,
san blev lian sknkfet i dette llaab trods sine fine
diplomatislce sknktnek lVolk var rel meget onl
ltyggelig over-for Lu. Porsigtig Ein-te nun liende hen
over de glatte steue, og det slibrige Mos, lIvor nen
des elegante stzjvler let knnde glide. Eiter ben
des eget Onske lckjljte han ngsaa en Bnket til nen
de ak en omldliende Italiener, men lian gjokde
ilclica—«.(len ringeste Mine til nogen Kxerlighedser·
klar-ring. Tnetstiimnd kom lian nied den ene Vittig
lied eftek den enden og le ret liensynsløs uk nen
des knlclstnsndige Mangel pna Kendsliali til de Blum
ster rnndt »m, sent lsnn gjnkde lsende upnmsklksuxn
paa. l)en eneste lisnn lcendte Wu- lsldelwei8s’en, men
den interesse-rede lnm sie ilclie meet-i fur.
llnn· fundt dug XVuls megel nntslig og gik ug
genndede paa, ln·0rledes lntn knnde gilt-e lmm
det liegenden-U du et livligt Selslcab pludselig kom
dem i Mode Ilet nu- b’amilien Franke, der lmvde
vnsret oppe ved seen og nu var paa Vejen 1ill.)u
ge. l.)en kom ju, sein den var lcitlclel, du Wolf j»
dog «ilcl(e syntes nt ville gis-re Alt-or ni· sit FriekL
l. et Xn nn- den nnge Pige ltenne lms de muntre
llei(lell»)erge1·inder, med ln"em ltun stinlckede og
lo Sau l;)ssln-I)1)e.t, at den gamle Kranke Cum-gi
ven sugde til Assessorenc
»-l)et er dog velgørende at hin-e en saudnn
bettet- lier oppe. Aldrig ltar jeg dog vreret pua
nagen Udflngt, livue nslt nu- saa alvorligt og ke
deligt sum her i denne Stenøkke11."
»Da lmr Ret, lle. liegetsingsmnd,« ever-ede
Wolk. »Mit! Krisines Munterlted virlcer nie-get for
fkiskende i denne Busonihedsp«
sinnst lnm sngde del-te- med et ironile smil.
nu- der dog Alvor i lsans Ord, om hats end hav
de eine egne Trinkers med dem. Det ver lmm ingen
Ilemmeliglsed, at Isegutionsraad von Bodmer gerne
san en Forbindelse mellem lmm og bang Dattel-,
og at lmn lieller ikke liade noge11·Grnnd til at
vente en Kinrv at heade. At hans Tante ogsaa an
saa denno Porbindelsetnom den bøjeste llylcke for
liam og ivrigt akbejdede for et ten den i Stand
ver lmn ogsen lielcendt med. llan havde ogsan
hakt Øijeblilclm hvoehan tienlcte pag at liegge alle
skrnplek til side og gikte sig etandsmæssigh Men
pag Tut-en op til Hospitset var hen sblevet ganske
klar over sig seh-. Bau Miste nn, at lian iklce el
skede Im og aldrig vilde Ikomme til at elske lieu
dg, for-di —k ja, kordi ban gjorde sig et ganske an
det Billede at tin kommende Hast-km Da dette var
blevet ham klarst, Inn-de hen —- haede under Maul
Udee es sen-te —- skarpt iegttsget den ungs Pi
ke. Ein luizsdv de pludoelig Weget et bande
tijssnlange var paafaldende rode samt bemærket
en l«’oi-l(-,s.-enlied lios liende, som slet iskke stemme—
de ins-d liendes ovrige VæseIL IIvad betod mon det?
sit-tilde det fort-stille et lille Koketteri2 Nej, der
til mi- l)egge Dele altfor naturligt og klnkdte lieu
dcs sein lich at det. inaatte have en anden Grund.
llmil om nn den stakkels lille Ln virkelig nmrede
en stille Kkisrliglied til liam og med Angst ogj
lstitsnding imødesaa en Evklnsringi Ak en Slags
lellidcsnlied liavde lian da taget liende med pan
denn-s Spadsereth hvor lian paa en ntvetydig
Munde vilde lade liende korstaa, at lians Hjerte
slest ilclco var lios liende. Dog fzilte han, at det var
sinnst-e end lian liavide tatsnkt Ilnn tog sig alt
snn n:s«r. linid han sagde, og livad vsilde der sna
ilclUs ske. nnar hnn fik at vi(le, at linn var liani
lig··sg«vl(lix.s. l)erkor folte limi sig uner lettet, de
linn vtsd Familien Franlces Komme ble befriet
for sit ver-re alene med liende, og Sierlig da lian
Iw- lnsndes muntre Latier lcnnde forstna, at linn
lieu-di- tngxe Fejl nk liendes Psklelsein
l den l)e(ls«te Rtemninus iandrode stlslcnlmt til
lns « til Il»81)itsct,og skont Loskationraaden stralcs
mai-koch- .nt lian var lileiet sknffet i sit Ilaab,
sein mi- lian dog Verdensmand nok til at slcjnlo
sin Skntfelse lJag en--f0rstilt" Gier-de over, nt ds
liiisilss tisnffet Familien Franke. Ilan gik endog
snxi Vidt i denne P()rstillelse, nt lian fiindt dcst
..nli»vi«(s olskvirsisdijth da XVolf foreglog de kirr
nims Humor nt lcore samtnen til Pontresina i den
aiilsnp l«andan(sr, som Prankes var kommet i.
Vsiil 4-’l’iden holdt begge Vognene for-an Ile
tel Krone-link i I’ontresina, livor Geliejmernndin
den ventede dem. og da Prankes tkods den ivrig
st« Protest ira Ln dog straks lich-te tsilliage til
Silmplankk soa sad Frn Kenigg Assessoren og beg
ge 3()(lni(-r«ne snart nlene bænket omkring Kakike
links-list
l.-«zntionraaden var nndervejg blevet under
liislilf mod en,l1(.-l Dei lI(-i(lel«l)erg-Islistorier. Mo
der-— lian sad og Lin- dem til l)edste, moredo I"«n
si-: med nt lave en Trands til sin Hat af Blomster
ne im lZ-Iilc(stte11. niedens XVolf af nogle spildte
Kasfodmaber sad og tegnede et. stoit XV paa sin
TislleiIlcen Saa. kiiiistkn-r(ligt hade lmn slznget det.
et dn lian iendte det om, stod der et smnkt Jl.
sldsst lian snd og betragtede det, stjidte Geheime-»
rainlinden til liam, livorvecl Tlieslieeu kom til at la
ve ·-n t3’k, brnn streg lien mer Tegningei«1. «IInrt.ig
tin-rede lian den nd, idet lian spnrgtex
»Er der noget du ønslcer, ’I’anto?"
...la, kner XVoltJ der lienne paa Bordet ligger
min lille, sorte Liedertaske. Dei-i er et Brev til Lu,
ils-s lcom i Morges Det havde jeg helt glemt· Vil
dn ildce mer san Venlig at tage det?«
»Ist Brev til mig!« raaibte Lu. ,,l-lvor kunde
dn dog glemme det, kiereete Tantet Ilvem ved
limd kor dejlige Ting du allerede en halv Time
liar korlioldt mig.«
Den unge Psige sprang op og snappede Bre
vet nd ak Wolke klagend
»Ak, knn fka Tilli," raubte linn skukket, idet
linn med kebkilsk Iver kastede et Blik pasa Adres
sen.
Brei-et sknlde dog sbringse liende en storre
Overraskelse, end linn anede De linn nemlig hav
de anbnet Konvolntten og truk Tillis Brev krem
faldt et nndetxlirev nd. der var lnkket og for-sy
net med l’(,)ststempel, og do Wolk tog det up og
rakte liende det. flimrede det kot- lienchs Øjne,
idet linn straks kendte sin ljlle Ljijtnants Unend
slckjft.
Hnn ndstiidte et let skrig og grob det med
liegge Ilnsnder. I samme Øjeiblik aulmede Fiede
rik Dzsken og sngde:
»Man jeg et Øjelilik likgge lieslag paa Dem,
llr. AsseszsorYU «
Ikult ilede nd til Inmi.
»Hm-l er der paa ls’.-is:«(ls-, P’ro(lerik!"
»Mit er um Piz ano jekz niaa tale med Dem,
smrede denne ivrign .,l)(- liar flero Gange talt
Hm nt ville dort-p, og liegge Perser-ne Gmsz liak li
ge förtnlt mig, nt de knn i Dag« og i Morgen lian
Here til Deres ’l’(-·jnes·to. l)e nieste fjorten Das-«
»i· de optnxxet.« .
»Ur-M er det l«or Kerle, der saadan lcan stette
ist-n Pistolen for Brystet Der giveå vel dygtige
l·’cireke nol( fornden demi"
»Ja iiattsrligvis, men Prølcen Høker sag-de ved
Akt-eisen, at lnsis De vilde bestige ano, sknlde
l)e tnge de to Grasz’er med. De er ogsan smrlig
aiibekalet at Ikks Parlcinson."
Det var nlksan dette ,,l)lot«, som Marianne
linde sagt ved kkkrejsen Wolf maxrkede en varm
Strom til sit IIjerte
»Kan jeg komme til at tale med Mændenet"
,,IIans«, mirer Prederik nd ak Deren, »Hi-.
Assesgoren vil gerne tnle med Dem·«
Strnlcs kom Mandel-. Nogle kaa Minutters,sain
tiile med den literdede, erfarne Mand ver tilstræks
lcelig til at bringe Wolf til den 0verbevisning, at
lnin ikke linnde got-e noget bedre end at kølge Fre—
derilcs For-lag og ukortøvet at tiltræde den plan
logte Tut-. Id’0rbekede1.ser beliøvede den ikke at
triekke, da Hans Grasz erklærede sig beredt til
at sørge for den nødvendige Proviant, og hvod
lians·"-Paalclse(1,ning angik evklærede III-reisen sig
tilkreds ekter en lcort Betragtning særlig atstow
lerne, livis siniler vor beslaaet med tykke spidse
stillt-sag ver der alte-an ilcke noget tot liam at
gørs Urlen et liente sin gode Kikkert og tege Ak·
sked med selskabet Om et Icvarter Yilde Hans
Gruz og bang Broder Krislian akvente dem uden
tor- Kotellet.
Oe han vendte tilbage til spisesalen, blev han
overmlket ved et trwtke Geliejmereadindsn elene
ved Wettebordet Hnn see megot ophidset nä, og
køtj Wolf Lande sige noget raubte hun hcni lief
II
»Du andrer dig naturligvis over, at jeg sids .
der solo her. Lu gilt med sin Feder ind i Leesevws
relset for at drøkte den uventede Ly-lclce. Den lills
slange Ved du, hvad der etod i det Brev, som dI
var Saa tjenestivrig ekter at bringe heade? At es
vis Lejtnent von sartorius ek en eller enden ris
Onkel, som ban netop er i Besøg bes, liar kaeet
bei-te om et earlig Tilskud paa 3000 Klar-k. og et
lian i Tillid til dette Løfte her friet til Lu. Et
det ikke afskz eligti"
Den gamle Dame var ved at tabe Vejret St
indre Oprkjin Derimod svarede Wolk ganske relig
—-»Akskyeligt, hvorkor det, kære Taute? sak
torius er. saavidt jeg ved, xtk ganske god Adel,
"og med et Aarstilskud ak 3000 Mark ken det em
me Par trestig begzsnde." ·
,,Og det siger du, stakkelt«
Wolf lo saa hjertelig som ikke i mange Aal-.
»Aa., du mener — men jeg kan forsikre dis,
at livor kjjn og vittig Lu end kan viere, saa vilde
jeg sikke hin-e haft liencle. Rennebærrene er slet
ikke sure Tanne-· Dog, for at tale om noget endet.
jeg maa tage Aksked med dig kor et Par Dage.
Jeg liar i dette Øjel)lik lejet de to Fyirere Gras
til en Tur op paa Zupo.«
»l Morgen?« ·
,,Nej, straks. Endnu i Akten stiger vi til
BovaLHytten ’ ’
I »Ur-n Wolf, »in-ad er det for et lndfald eftek
en saadan anstrengende I)ag!« H
.,.-8nstrs-ngende! Jeg her næppe gaaet ti
Tslcridt."
»He-r dn da spist ordentlig til Middag?"
,,-,Ja oppe i Hospitset kik jeg et udmirrket
Maaltid. «
,,Det glkpder mig. Du kommer da tilhage i
Overmorgen?"
,,Det has-Aber jeg."
. »Ja, ge nu et komme. Du ved jo, at jeg her
itænkt at spendet-e en lille delikat Middag for mi
ne Bekendte. Min Leverandør i Paris lIer netop i
Dag sendt mig noget fortrinlig Fragt.«
Wolf rejste sig.
.,-Jeg tænker at kunne vix-re her til den Tid.
Altsaa paa Gensyn, kiere Tante. Mon Lu og heu
des Feder er saa vidt kærdig med deres lykkelige
s0vervejelse, at jeg kan sige Parvel til dem·-"’
(Portsættes.)
ANMBLDBLSBR.
Det var niig en stok 0verraskelse, men ligesas
stor Gliede at Inodtage Der-es Bog: ,,Vink for Gen
nenslassning ak Bibelen«. Den er en god Bog os
svarer godt til sit Navn. Den giver virkelig gods
Vink og vil for Bibellæsere være afisjælden Viel-di
Med broderlig Eilsen mäJ
Deres hengivne z
Ic. C. Bodholdt,
For-wand i den danske Kirkr.
Icære Pormand, G. B. Christiansenl
At du nu i din travle Virksomhed hats kundet
Tid til at slcrive en Bog er Inig næsten ukatteligt
Og saa en slig Bog —- en Bog som kører til Kildetx
Der skrives mange Bøger i vor Tid, men det ka
(lesværre, ikke siges med Sundlied, at de alle korer
til Kilden.
saa langt, som jeg er kommen med Genuems
linsning af din Bog: ,,Vink«, saa maa jeg Zige:
»Und liar rigelig velsignet tilg, Broder i dette Ar—
l)e·jde. Den Bo» vil lilise mange til lljælp ug evig
Velsignelse,11etop kordi den leder sgæle til selve
Icildetn Gnds Ord. .;'
’lal( paa egne ogs M( dlciistnes V eskne for B00em
,,Vinli" . liev . H. (·-. Holm, PresidenL
Umm District Norw. Luth. Cliurel1)
lklnjxle (lrove. la.
i Pnstor (,l. lä. tjlsisizliiinsein is"«)i-111iiii(l kul· Den
zi««1-ened« iliinske H« lutli. l(ii·lie, liiir nxiig ndgivet
.en Bog, sont lin-1er"1it(len: .Vinl( for Uennetnliess
»in-Z nl Bilde-len. ’
l denne lZokx lnsltiindlms l(’·n·t"iiltei-en alle de 66
lslirifler i Bibelssn ozx giver en kort lndledninsx og
slndliol(lsl’oktexxnelse iik lnsert Skritt l Pol-sinkst nd
talets han, nt det under- lmns Virlcsonilnsd som For
Inand i 25 Anr, er lileven lmm lilknst ,,at Bzigeruet
lkog", Bilielen ikke nnsr nolc link den eentrale
Plnds i Menisgiied og Iljem, soni den bot- have.
Det er vistnok sandt for alle vol-e Kirlcesank
kunds Vedl(c)111n1en(le. og sandt ilclce bare i den Por—
stand, at en stor Del ak Klenigliedsfolket Inijer sig
Ined det menneskeligxe Ord oxx lader Guds Bog Ug
ge ul)rugt, men ogsaii i den Pol-stand, at troensdo
I(ristne, som sxiger aandeiigx Nil-rings i Bil)elen, la
der det were med lmn at liese enlcelte Vers, ellet
Aksnit, eftersmn det trieffer, og korsximmer at Its
Se denne Bog i sammenlmsnkzz saa som de gor med
andre Roger
Men en sammenlmsngende lncssninkr ak hvert
skrift km Begyndelse til Enden og ak liele Bibelen
kra Perm til Perm er nxest krugtbringende. De sont
ønsker at Iæse Bibelen i sammenhæng vil med Por
del kunne bknge Pastor G. B. Christiansens Bog,
som en Haandliozx, der vil give dem mange vele
dende Vink ojx lijælpe dem til-at kaa et Ovekblik
over de enkelte skrikter.
Udfkirelsen er grei (l(lar) og vidner om suudt
kristeligt Omdyimnie lios Forfatteren.
Bogen er, pag 288 sider og kostet jndbundeu ·
IN.50. Den kan fass i Free Clmreh Book Coneerxh
322 Cedar Ave-mie, Minneapolis, Minn.« ,
— Prof-»J.II.Blegon.
Bogen Laus enten direkte tm Forkatteren cl
ler kenne-m hvilkea som holst skondlnnish Bes
densel.