Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, March 12, 1919, Page 7, Image 7

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    (
, .Alpestolclte og sembeslaaede støvlet kam de kun
Ä. WEIDBNWLLBR:
Dei Skiulte Bom.
Oversat at
N. P. M AhslsJN
ils-n gnmlcs lmnns hin-de ils-l. l Jliusixnmessv Cli
ne lnsi ils-n sinds-te Pia-listeGC ila lnm Hm Xanl
ins-» .U-l(i-il ins-J sZn Muth-. Jlml isn Jlllcs Fisxkxl
Ein-. ist (lislnsjineisiunlinclmi vililts feiges lis-mli« mml
til St. chsisilz i Null-l sur hinn. lisiiknllp linn its-n
lil Visgncn llei mi« cltig iklie ins-il nugen siisrlig
Loltelse da lmn-l1m-h-. lnsmsi Pensmnlringon isf
Plnnen liest-»l. llnn sillinlslt sigz scslvfsslgelig frn
enliwis lkisnmsiskningk l)·-I- Eli-il blul et lsittpist Sinil
lnsn »wi- lnsnilsssi l«-i-l«-r· iilpl liun harte Heils-»inne
mnclinilisn sigsn islssl lnin kosle hin-l:
..l)-,- inn- ilii nsl Den-H Risiken Huler llvis
Lil(l(e. Hm lsitl lspxscsilerilc give Dom ist Pin· lzkntilcs.«
.."l"«l«-. ils-l helle-wes ilil((-." Inn-eile linn med
en liullig Nil-·an »
Wolf l«01le. ln«««·le-(les lklntlet sie-.- np i lmni
Pein-lis. »s; siigcle niml lyiltms sittirm
« .,Jlin Tuns-s H in«(«-1»1(lentli» lnnstnsfuhl Til
lade-r ils-. itt jez LO Ilism l nilxlczl lnile lur hon
dsss Unl
Klarinnnss lnixliwlis («n lHtillis TiilL ;
Willciltskllc xssl lnulltsths FUksllIulils N llntsl l
leni Miit »·-jme-ckm·lintlsn n» niitx k-« del skulelp s,.sl«t-— l
de mig. mn U( elf-Nin xildss Aus-»si- nl likrslim ils-N l
l)s- lmjcsslss its lrn Vojen iml Ima en lille Slil
som mi- lslcsvisn nnvist klein. llcn snoeile sig lienl
imelletn inn- Urinnsr ng nn- pna nmnge Steder
sinnl ok- nlmlcvssnk chsn llvcsisken Mitrinnne ellssr As
scssscnscsn agimlu sxnilesrlig ilesrpinL llo ils-de blos
fremiul Pprst du ile i en Inn-innig l«il( Uje pas klel
lille Mnrteruls(sl1-V-Isrtsliils-, lmgzsndlu de at giuh
lengsoinntet·e, wig XVOll sngde nied et Lettelssss
Pnst, iilet lian log- sin Ilal ak:
»Als, her innsrlcer man den lmlige Gleiselieis
lnkt. Indes mellem Tritserne er man ved at kviisles.«
Mailanne standsede
Ia. del hu moget lie·lt, Illen tag dog Der-es
Ilnt paa, Ur. Asscsssun llen hurtige Forsmdring ei
ilcke xmdt for Dei-es lliwe(1pine."
,’l’v8-rtinn)(l, dist er den lnsdste 1«nsgs-(lmn,"
smrede Wolk, misn lmn snlgte alligevel hendes
Rand.
»l«i(1er De olte ek II(n-e(lpine?" Spurgte Klari
anne lidt eitel-.
»somrncsti(l(-r. issns nam- cler er Tot-den i Luf
ten, eller der liggek et sit-ringt ’l’r)·l( pxm inine
Nekvek.«
.,()g er der ilclce noget, der lijuslx)er«l"
»Je, fremkor alt et behagt-list scslskel). Dei-for
kristede Toren til Morteraselisletselieren mig me
get mit-re end Bxeellencen."
»sea vil jeg kun ønslce, at De ikke kommer
til et kortkydevalget."
»An, jeg ventek mig sjtelden ret nieset komd,
susins iltke ist Gletselxekscmtalek."
De var nat-et hen til Pledsen foran Vierte
buset, og Wolf Ipukgte en tililende Kellnerinde om
Vejen til Gleteeheren
»Icun nogle file skkidt, og De vil se lndgakk
gerhn
rennen.
Da de lisvde tillmgelagt den korte Striklcning
over Arn-set, pegede Asessoren med et let smil
Lremnd, og Illerinnne san pludselig den vkeldige
kann-, ved Poden at ltvillten der var imme en
Der ak altes-let Trie, Insorpaa der med store Bog
stavek var malet: ,,I·Jutree eent. 50." Blenden, Mor
pna det un sitt-even gjorde et uimodstaaeligt ko—
misk Indtrzslxz og nskssten uvilkaarligt raubte Mit-l
rinnnex - l
»Ae, du Alpeverdenens skjinne Poesi« l
- »Je, nnderkulde Poesi men l vil ilcke tro det, »F
eiterede Wolf, idet lum lo, san det klukkeile, ikke
mindst mer del koniiske i den nnge Piges Äms-ist
Ogsan dlekiiinne brød nd i Latier og i den bed
ste stemning naaede de »Heivtkedsindstyveeentd
merhitllet", som Wolf titulerede Gletseheren. En«
helvvolcsen Pige, som bar Nøglen til Dis-sen i en
stot Messingkæde om 11alscn, lultkede op med en
vigtig Mine, efter at Wolf liavde legt en Prank i
hendes snavsede Heand See tmthe de iml i Grot
ten. Ved Alls-te Øjekest san den ilclte videre ind·
bydende ud, thi den var kuld et Vøndpytter, og
im Isspalter i l«0t’tet sivede der unkladelig Vand
ded. Men naek man huvde vasnnet sig til diese Ube
bageliglieder, var synet ak de blast Skinnende Is
viegge kortryllende, og lllarianne glemte kuldstiens
dig 0mgivelsekne, idet has lekde sin ophedede
Hund pas en kkemeprinsende Kant, der ver is
nende kold. Da mcerkede hun, at en rette ved ben
des Ärm. Det ver Assessorea, der lagde det sittl,
sotn lum liavde taget med, over bei-des skuldke.
,,’l’illadek De, et jeg er like see omliyggelig
for Dem, som De før var for mig.«
Mars-inne teklcede og tilkøjede undskyldende:
,,-Ieg tasnlcte slet ililce psu mig se1v."
,,Det synee De tit iklke at sei-es segde Wolk.
De de linvde betrugtet Kalen, treedte de at
ter ud i det krie es spadserede kennem Ost-auskn
ven op pas en Iløj lige over kor citat-oberen Det
ver en herlig Fluch-. haften var mættet at Dutten
its Ordner-ließ og-neden for bredte sig den uliyre Js
nmrlt. De has-de set sig pas en kremspriagende
Kant ved stien og sacl og betregtede Turisterne,
der ilede lorlyi dem ned igeunem Delens Smole
nlns og op pas Gletseberne pag den enden side.
Grimm-, com var husget i lsen, meet-te Eltern-id
dsgssolen have gjort allmng tlii unstet de lange
segde hun, idet lnm pegede lien over blo
lsnssomt ex sted Det lange sltygsebillede et det
V ·ep·tisemis soll-Leb at Kett-or os Deiner tog Its
s
-
f » ——s
saslsomt rul, og Wolf blev ilslie trmt ak mecl sin
Rput at folge de lntterlige Pantomimer, der veks
le(le wil livert Trin. Ogsaa Marianne liavde sin
Espiiq af dirs-He usikre Kinnlieskilclielser mecl del-es
JstukkH smn Rkyggerne forliengeile i clet 11e11delige.
"l«ll·tN-lmnnilen lilev (l·- tlexx nlvnrligerm
»Ur-i De Yil lioslige l’iz Zum-. san maa De
rigiiui all Steck«
..I.le(l en glnsilelig lich-ist til lignentle Pilge
l"iilis(-ritsr," waret-le Wuls. »Klein limil gur man ikke
fuk lZZanInielsens sliylilkW
..-le«,:' ist-Isl(l(1, De VlltltF tief-III l««1’ (l·’n smllkliO
l"(l8i3.-’t.-t SlcyltlJUv
,,.Xfil1, vestl De hle -—— Ulsigtl Yecl Hjirlp
nf et geilt Kort og nagen Fantiixi lmn man goclt
fort-stille sig den lier neile fra.«" X«
Saale-les sngdss min Pfui-Dr sunime Tider ogz
san. niiiir inin lrmler Franz ugx jeg talle om atJ
rejse til Afrika. Klen lmn trat-ils- ilcl(-- sislv paa det J
»llmrl"ur vil(le De net-il- til UNle pVel lilnt ;
fimli en zif« wire Dighsrcs linr genu( Ichhth clet paa»
sin l’egii.s(ns?" (
»Da jeg mr en lille l’ig0, rin- «le-t lmvedsaged
lig Gruinlen,’ Smresile Jlnrinnne xniilssnsle, »menl
nn er ils-r ogsaa ji«-et iunlesL ile clrnger mig ders
nur«
.,Vi-l Klissicpiistisiiiig?’
..l««imler De ilsst must-liehng Vic-« »i«-»«.- ·-n Mand.
hast« »j.-g M ist-»t-» »He-. mit «.;« ims- in Upd
ningmnisssinneir«
,,Ug tilde for lustig-Ost wert-l ilml iif Mel-er Og
clet regneslvel lialvl sur en Kliiistyivlsjih ikke2"
,.l livert Fald for et lierligt lCiicleligt for en
Kiisti l’·jenerin(le.«
,..-lsg vilcle ililie Zitinlnn give mig licsn til Ica
nunfiide «
»Vil(le De heller ikke nfie Deies Liv i Kam
pen for l«:1-(lrelari(l(st?" ;
Dei laa et selxliexitlst Sniil »in liamz Mund,
du lmn svare(le:
,,I)e stiller et ret annilpfnlilt Rpxirgsmaal til
den enete sen ak en prenssisk thtepoffieen Vecl
De ikke, at min Feder fnltlt ved VII-this
Marianne uslliolsclt rolig (l(-t Blilc, lian sendte
hernie
,,l«’rn Geliejmeraarlimlen liar kertalt mig det,
og netop derfor mente jeg, De knnde begribe en
Missiomers Ofkervillighed.«
,.Nej, De mna nndskylde mig, clerimod lis
ger clet en Mand i Bloclet at komme til at her-ske.
Ilvis De var en Mand, see vilde De ver-re lige Saa
clan, trods kil Derers kristelige Y(lmygliecl.«
Merianne rettede sig op, og liemles Øjne tin
dre(le, iclet lnm sagde med Islktertryk:
»Ja. jeg vilcle have sjnele, men sandelig ikke
for at underlcue dem, og clen kitrste, jeg gerne vilde
vimle, var Deres, 11r. Asseqsor."
Bn pinlig Tevshed knlgte paa disse Ord, en
delig Sagde Wolf koldt:
»Vi vil ilcke Meliegge denne smukke Elfter
middag med unyttis strid. See koreslear jeg hel
ldre en Kop Kette nede ved Morteretsehsklotellet.«
De reiste sig og kalgtee ad ned mod Kot-Il
let. Ved en Bøjning ak Vesjen venclte Wolf sig om
mod Marisnne og sagde:
»De- ligner vel Deres Puder meget, Prøken Ile
ker«l"
,,Det sigek Folk i det ininxlyte Mine ytgre
v
!
Isøskende ligaer heldigvis mere min Moder-. Dc
er ilcke nasr sag lange som jeg.«
»Weder De Dem ikke over Dei-es statelige
sliikkelsesp
»Nej, iltke sasrligl Bn ung Pige kommek let
til at se sparte u(l, near bun er ualmindelig høj."
»Ilolder De ikke ak et viere apartet"
»Ne·j
Wolf smilede.. III-n kendte flere Daniel-, som
gerne vilde were sparte, og ilum spurgte sig seh-,
livorledes denne neturlige unge Pige mon vllde
tage sig nd i deres Dragt. Ilan kølte en pirrecule
liyst til at stille denne kvindelige Iledningeomven
ders Smag pas Presse
»Smt nu," begyndte han, ,,at De, med Deresl
lløjdcy blev indbudt til et Ilokbal, livacl vilde De
see tage pas for at viere see lidt sparte Som mu
ligtl Du sort ulden chole kunde ikke ges anR
Marianna lo.
»Nej, for den vilde jo netop gyire mig sparte.
Men livad vilde De sige om en hvil Kniplingsdragt
med et Gerniture at blegrødo Lotusblomsterl"
»saaledes fsom de svømmer i de ekrilcanslce
seien ikke senatsp
»Ja akkurat. Jeg sae- engeng nogle i Drivliu
set i Berlins botaniske Eli-vix og min Broder Franz
kunde næeten ilklce trwlcke mig bort km dem.«
»Er Dei-es Broder Naturkorskert"
»Je, lieu studerer Matemetik og Natur-vierm
slkeb i Mancher-, es da jeg her Stor Interesse kor
det siciste, kortwller den mig sen meget der-sk, som
jeg kan fette, user vi er hjemme i Perioru-0.«
»Og til Talc derkor bringe-r De lmm Deres
slqmne Herbarium kie Reise-»F
»synes De« virlkelig om äett«
»Ja, ellers vilde jeg ikke sige det. Deren Bier
liglied til Planteme ser man pas liver .si(le.«
»Frau-. botaniserede aller-eile nieset som Dreng,
og de jeg bestandig ver weil hem, kom jeg seh
Lølgelig til at dele hsns 1uteresse.«
»Ogsaa kor Metemetiltlten2"
,,Nej, desvterre Jeg bar ingeu Saus kor den
Miete Rossi-säume «
»I)et gliecler mis· Ost-es mig her Matematik
lieu kostet wen-o sulk.stuc1ever Deres andre Bre
dre munt«
I en rolig Tone kortalte hun, et heade- sei-date
sIZrotler Ernst ver. theologislk Kcndidst og wart
okulcke viere Priest, It heutige Broder Beinriselli schul
de viere Doch-May mode-u carl enden gilt i
sitt-le. -
- I
l
O- K
Dist lpliver vol nam, der kommer til nt nd
fsit I«’rnntz’rss og mine Plan-er om at gan til Afri
il(«i. ’ sslnttmle lmn Bpretningon mod let bevor-ge
»lis.x Stssmnip ..Ilan tsisnker paa at- lilive Missimnn
JULT il« l ilclnnnolsen i Basel il(1(o kostor rot ins-krist.
N- Einlei- ilclco utillmjelig til ist- give oftor Tor liiini
Un»lci-r».·'·
Wull stMg tanlcrlnlilt sit got-te Rlcnskr
..();I ltmd sigor Dei-es Moder (ls-rtil.«"
»Mi« Kinder or splv on Untier isil Hi Missio
«.i:« sisz lilov sum Hund«-I lillo Pige lsritgt lusruwr
fri- liulissn. Mino Betlstcfmnldio Jus-le bog-;er dor
()x:’«.
»Nun linkle De innxislio lisellor ilclie link-rast imod
nim· TEJon l(()mm(sr, ist drngss ml inod Dort-s Bro
tit«l·.««
Jlnrinnno r)·st(-(le paa llovedtm
...Vk-«j, dot linr ji«-« ichs-lex mon ilist liiin doi vikt
il(I-ss lsliw Tale mu. l«.)«1 fiul kan komme at Stod
ssi E (x »j» nlloiwlt tonnnrlixx ksmnmtsl « »
.."l«i-«l((1 Deus Sclstro pim dot saninio?’ ’
..N j. ils xil hilclcoit bog-ro gilte sik1.l·1nnn«ii
»i· Jl! srmlo furlowL og Lin-i or san lcziir Dog. manl
kH »j« xildrig fide-, limrclnn dist vil gan. l vol-(
His- ·« w- di« .i0 san inqxsst pnii Pongo «
»in-or Dr Pgtosknlmt im in scksiliss lxl(l(o?·’
..·l«i, fssr sle fleste Jlonnoskisr niitnrligxik »L
1’-1- niino Rostre vildn »j(-s»r nmlixx zinslic Eliultlo
lilEsxs Hund-- -l(-ml·rnor.·’
..l(nnil-- llo scslv tusnko Dom i on Madnn Stil
li.: «
..l)«t lcan jssi jo spino mig joss or (l(t jo ni
lisrssils«, Neid-In rigtisp ung Pisse li«1r jeg pgentlissi
nich-ig- wirkt Iniltil mit nittende Nu Lil( »Jetz- 1
Sic-»lcs. san bit-v jog l«:(-re,srin(lo, o» linn i Peiissni
liun »ich-s tun Lin- til sit vaer lios min Moder og
lijxsslpo lioinle lidt." « gi
»Hm Lov til? Vildo dot vix-re Dom l(:i«rc2re Jti
(l«-H·- Arlusjdcs dar Dores I«ivskaldi«
Marianne slog tjjneno ned.
.,«l(-g holder megot nk at nndcsrvisc Born, ogs
inin Onk--l, (l(-r or ins-d i Slcoleran(lot, sigeiz at jeg
Ilinr gode Gaver til at 1111(lervisr, incsn ——" linn liolclt
insln ist« Ojeblik -—- »ng vil(lo dog have godt nk til«
Bitteraxirot at faa rigtig Ins-get at bostille.«’
»Da liar altsaa en finden Plads ifUdsigt?"
»Und Ske I«ov, ja; det er paa et Gods i Ost-.
prpusseir For otte Dagc siden fil( jog ot Brev
krn Ilr. von Pannervim, at jisg var blevet sinniger
Til lste Oktober skiil jog hegyndo Undervisnin
gen. Der er ti Børn i alt, livoraf sika gaar i «sl(o
le. JLg er en Smnle bange for, livorledes det vil
gan· men det gaar vel nol(. Ilavde jeg blot alle
ins-its Sager i stand Jeg maa korsyne mig for lang
Tid« da Godsct ligger flere Mile fra mormeste Kølp
stät-L«
Under denne samtale liavde do naaet Plads
sen korim Morteratseli-Hotellet og tagot Plads ved
et lille Bord. Wolf bestiltc Ratte-, og under den
ne Beskæktigelse baabede lum at blive bekriet for
den Pølolse at Boskæmmelse, som liade overkoL
dst hom. Men det var jkke san let. Og da hani
Stuf sig til at fort-alle Klarianne om et linngero
Ophold i Østpreussen, klang bang steinme bliides
re end sæclvanlig. Han lmvde deltaget i store Jag
l
l
ter og ogsaa pag enden Man-de hakt bejliglied til
at here Land og Polk at kende. At lian klittig hav
ds benyttet disse Lojligliedciy korraasdto lians liv
lige skildringor, som lian at« og til krydede wed
en lille Vits, og som interesseredo Marianne saa
lovend0, at linn nassten ufravendt havde sine Øjne«
fis-steile pas liam. Under en Pause kom linn til at
se M sit Ur og sprang op
,,vi man gan, Ilr. Assosson Vær san god at si·.
ge mig, hvor meget Kakkcn liar kostet, da jcsg —"«
»Na-I saalLCles,«l«)e vil delo inecl mig. Frokon
lløferz men dest kan nn ikke last sig got-o Jog gar
Pigen lidt for wogt-t, — linn var san kon, og jog
ved jo ikko, oni De or i stand til at liavaer ogsan
den lille Brzsk De rogner jo ikke san godt!"
»Noj! men dog godt nok til at kunne divide
ro nie-d to. Pol-kosten —- ji«-g liavdo ogsaa villet gi
ve Pigen Drikke1)eng(-, solv omslinn ikke liavde vir
rot has kom«
Wolfes- Mine ble alvorlig.
,,Det tror jeg godt. Alligevol nma jog liede
Dom om iklco at t«ilo more om Betaling, dot san
rer mig —- kor niin Tantes sicyld." .
ana siger jeg Dein Tak, som Fru Geheij
rhadindens stodkortrusder," sngde Marianne kort,
08 Wolf spiirgte korunidret sig selv, hvad det var
i Eli-Ins Ord, som knndo herzirohans Lodsngerinde
oben-gehst « .
sDa do hat-de nnaet den støvedo Ixandevoj til
Pontresina, stod Solon alle-rede lavt paa IIimlen.
Alligevel var det trykkcsnde hodt, saa hedt, sat
Wolk, der i den kriske Gletscherlnkt hin-de glemt
sin Hovedpine, pludselig uttor grob sig til sin singt
toude Fande, idet lnm stirrede hen ad Vejen, Mor
kro Gehejnieraadinden siculde komm-e.
,,-Jeg vil ilcke haabcy at min Tante har glemt
den sktalto Titl. At vente her vildo være meget
ubelmgeligt.« «
Marianne sna deltagende paa imm.
»Nei, Do beliøver ikko at være bange-, da Pre
derik,- som er Punktligliodrn seh-, ogsaa liar holt
Aktalotr Og so engang, der kommer ogsaa beggc
Voknonel« — l
I det samme transclte liun lien til en Malen-J
der liade opstillrt sit stakkeli pag Kanten of
Voson og sad og aibejdede pag et Billocie ak Mor
toralaoh- Gletschoron Hans Arbejde tiltalte ben
ds, og med spwndt Opmmrlcscsmlied folgte hun de
Lotto, energislce strøg lien over Lærredet Kun
staat-on syntos straks ikke at liave bemerkst hon
du Nwrværelw man lidt after vendto lmn sig oml
imod stunde: . ;
»Er-d syuos De om mit Svago Papst-ist« i
Bello-selig berørt suvol at Malerens Nie-do
. som ak bang tiltalende Ainsigt svareds
ilinn livligt z
»Ist-get godt. Jeg vilde sinske, jeg kunde gdrs
det eitel-J
.,-l)et glnsder Inig. Over for disse. vnsldige Land
tskalier er jeg ofte ved at opgive det, og der er ins
gen link-. der licnn raade inixx."
»Er der ilike andre Maler-e l1er i l’ont.resinai"
,.-lo! nien de ser miderledess Imn Knmten end
je» ji«-: l)e i l’ontresina?" S
.«.Ne,j. isppe i llosziitxet.«’
.,sset wir liedelixxL Hei-es Kritik vilde ellers
have msret mig jin-get Herd. Er der mon niere
Plads i III-sj)it8et?«’
Mariiume ldlev spnret for SvareL idet Äs
sessurenssi spottende Stein-m- lod ved Siden ak:
»Al( ju, der er Plads noli-. I Overmorgen kan
De einlugkkiii taa Frokeneih eget Vii-1«else, livis De
tinslwr det. l)x-,t lcnnde jo v:I-re, Ht Lnften der vil
de inspirere Dein«
vl)(«n nnkzse Maler san pruvende pna Wfolh
.."l’ill«-(ler eller lcserssstss manslceI Teminelis
flot er Ue i lnssgrt Fuld — livis det sidste, zinsker
jeg Dem ist« ginigke lljerle til l«z«l(l(e.«
« UNle l» tun-Meist
.«,Tkilc slml De have! Selv om jeg ikke følek
Trang til »t« Inodsige Dem, san vil jeg dog give
Dem sit gndt ltnad: liliv De liellere vesl handeln
l)et, til Portnrtmaleri lisnr De for lidt Mnneskes
l(en(lsl(zil). Og san for-regten Farvel."
ltiislc gilc linn lien mod Vognene, der nærmes
de sig oxx velislede livlig et l·’nr Ord med Gehei
merandinden. Da Jliiisianne inrrmede Sig, hdrte
linn den gamle Dame Zige
.,l)et liar dn Ret i, kkrsre XVoltI i Buspænder
vognen er Luften frislcere og i den Yognrnnk
mel lian man dog alligevel ikke fortwlle noget.
Dei-for sig det blot til Frederik! —- God Akter
Prxtlcen Unter, naal har De saa moret Dem? Og
lwad Siger De til, at min Nevxj bliver Knsk for
Dem i stedet for Frederik. Ilan liar Hovedpine
og vil ikke san gerne kstre i lukket Vogn."
,,sl(nl jeg da il(ke sidde inde lios Dem?"
Geliejnieraadinden san den paa Assessoren og
liviskede, idet lmn bøjede sig form-er
,.Ne·j, Inin Nevji brxder sig ilcke saa meget
om l(’redekilc, derkor lad det nn «v«ære saadan, kee
re I«’r«(sken."
Marianne gjorde en Stum Bøjning og trak sig
tilbage
Prederik oierlod Assessoren Tkimmerne, men
det var iklce med den sædvanlige Venlighed, og de
lian gik korhi Marianne for at sirtte sig ind til
Geht-jineraedinden, mumlede han halt-hist
»Bare Lnnerl — Men liav et Øje med Ninth
Prøken linker, den er jo noget sitz-, og i den Tor
denlukt, vi liar i Dag, er den temmelig uregerlig." «
Marianne svarede ikke, den tunge Luft kølte
ogsaa hun trykkende, idet nun satte sig op ved
Siden ak Wolf og hun blev ikke letter-e til Mode,
da hun mærkede, hvor urolig Besten var. Des
lod nun sig ikke mærke med noget. Idet de ker
te, raabte Maler-en et ,,1ykkelig«Rejse«, Zorn MI
rinnne besvarede med et venligt Nik. "
,,Denne Penselsmører synes at viere meget am
hzsggelig for Dem,«’ sag-de Wolf skarpt, ,,og Do
er naturngt-is meget rørt over det, ikkek«
,,.Jeg bar da jngen Grund til at have noget
imod et venligt Menneekes Hilsen," svarede Ma
rianne i en bestemt Tone. ,,Por Resten, livis De
bliver ved at pislie saedan paa Nina, er jeg bange
for, at vi- kanr Gnds særlige Beskyttelse nødig.«
Et nyt lcraftjgt Piskeslag snsede ned over
det ophidsede Dytx idet Wolf brummede: t
.l)et mnskindede Asen er Som besat ak en
DjtevLe Ilun er iant til at struskke ud, og nn er
linn tosset, fordi lmn holdes tlibage. Men jeg skal
nol( last-e l1end(-, livem der reader her."
Jlnriiinne sad lidt og saa paa Kampen mel
lem Menmsliet o» l)zret, der begge var lige op
liidsede. san lagde liun Hannden paa Xssessorens
Arm og sag(le:
.,ls’rederilc mente, det var Tor(lenl«uften, der
gjorde Nina nrolig, jeg tror nu, der er noget i
Vejen nied lkiklselet se ekter en Gang, saa skul
«;jeg liolde Tgsnnnen san-længe.’«
Wolf tillcnstede den unge Pige et halvt kor
l)avset. lialvt spottende Blik, san gar lian hende
Tmnmen og sprang nf Vo-gnen. Mariannes Por
modning viste sig at viere rigtig. Det var en Kaido-H
der var spirndt nlt for stramt, og det var kun
ved I·’1«e(le1-il(s Ungtsoinhed, at Pejlen ikke tidlis
gere var blevet opdaget. «
Kledens Wolf bragte dette i Orden og søgts
at berolige det opskrnsmte Ost-, var Marianne i
en nbeskrivelig opliidset stemning· Den lange
Spadseretur til Zassalinasone, det anstrengende Op
trin og Krkrnlcelserne pna Vejen, alt dette i Por
bindelse med den Ins-elende Hede liavde gjort hens
de san nervøs et hnn maatte bide Tienderne sem
men for ildce at bryde nd i en lidenslcabelig Hul
lken. «
»Jeg tror liellere, jeg- vil staa ak og gen op
til I·Iospitset, jeg liekinderssmig ikke vel," sagds
·lmn, da Assessoren atter var steget op i Vognew
· IIun blev Inesten korskreekket ved et here
sin egen Stemme, Saa frommt-d og unaturlig III-Ins
den. Men blev lnm forskræklcet, san blev Asces
-sorens« det enduu were Porkoerdet san han, hvor
tbleg linn var, og med en stemme see bløch Som
taslte lian til et sygt Bern, sagde han
»21eg ved godt, jeg her saaret Dem, Fristen
Anker-, og jeg beder Dem om Tilgivelse.« Ren LI
-stede et Blik op til Sk)·erne, som tat-mode Iik
samtnen over dem, og derpaa ben til den nnke Pi- ( ,
ge, der energisk ten-ede- sine Øjne,os LVMWI .
),«;Vi1 De iklte nok rælclte wig Deres Ewsnsd til III-S
»mus, Frei-en Ente-ist« , ,
I -