.i-l
MNIE LUCAS
— Lys i Morket.
PRA DIE-N FRÄNslc-—TY8KB KRIG
Fortset
-l·«.- niis lilsswii isiisth iiissil Axt-Ein i iiiiii
sing-heil nin l«"i«i-il i iiiiii l-"iii"liiillliisil. «l«lii «ii-(,x
filltis liiiiis .—tii-isli». kiisrligis NitsklikstL tlisr jiitvtlis sagt
til iiiik.- ---— »in til niig —--—- siiiiiiiiis l)ii3.-: »l««i-)";.st. iklcisx
. tlii juzx ists llerrisii ·lin Hinl. sum tiizzssts ilig n-·l
(liii licijisss llziiiiiiL zwm -i-,zi-i- til iligz: Erz-St il(li·-.
jeg. ji«-«- lijiisliiisis ding Ug- tilli(l—.l«iilglt visiitosilc ji«-.
p;m. iit llkitis lljiislzi slclililis lcuiiiiii··.
Luftisii viiis txlC »L- liiiigs iif litt-. l·"«j·st«ii·s l,«wl
nf Kiiiiipisiis lliililpr lissistiss isiiiliiu i liiiiiilslizvtL
Dist« fsiltlt isnlissltis Siii,-t"iiti;z: tltsii innisko 1)i-i«i-niliisi«
alten fiililt piiik »F isniliiti viits j(-;: iilisiiez »j«:-,(.f liiiiiilis
ilcke furliiile iniii steililcislss ilisile Von, skmit liiin
ikkis ti--i-iii.st(s til inizx meist-.
l'liiils(-lig fiililt lliisists Tag iioil nie-il et Brit-.
i en Rky iif lliikz »z- Stuiz ljis liluilisililis llilttinjzisr
Skxsil vililt i Visjisist iiuglss hin Ujislilililiiy siiiilc ils-si
Jism iieiL »g- jkszx viilstsn iit silt nn- fiiislii l)(1 (l«x·i«is
liakis Jliiiiiiskitijstisiz sum ils-f liiinlis knstist tiiiii
Fitiler ist lielt l«ix· at iiiliii·l«-»jili-, liuiis lkkjgistz ilis
Vustsislkisiz lntnisi ji«-.- liiinlis Hist liitin »F: (’»iii-iiil il«
—- altsiiininsn liinstisI «l(-x: liitvile intistx t-i,sil(l(-t. in
geii Eisiiitlriiiizisis »in ils- islislctsilis sog tiilittp umha
gim ilc tu llildli«i·, ilo fis-i l««lclici- zit« («»iin«iiils lliiiiis
sinnt Inin Mutltsisi l’«rti·;i-t. sum jisg lim- piiii init
Erz-st. Ali-n neillmjit slagvik sisiiiltsiskiiith liisiitsilis
jcsg niig til liiiiis Uska livixs Niiiiilis siittw niigz i
stand til nii eiiiiislizx iit sizxcsz ..lliiii lim· txjmst alle
Ting vel."
Den Il·j:i-lx)., jisg ventcsilis nan, kimi tilsiilst.
netop da jeg- lnsgyniltis iit f"r)«gte lot-, tit. Hist-ri
lmvcle ilcslt lliirlies skiislsiia llnn ng Pater Pontiiinis
kein gaapnclo samtnen
Hist-re liavilo wil Kann-onst Bogxiiilelse glijitlt
sig i Ikilliiisone og nn» lilcwcsii (l(-r, til llilisn liiivile
udfzst sit Virrlc tin-il lli)visill)»x"gtii»gut« inisilisntz Ul
lntsene Vin- sliipptst fri. llki liiiii linsrlwii fiiiiclt
« Barlnk eller inig. Vin- liiiii ilist til lxntiilslixoii for at
Søges isftcsk os. ila llileii niis inihoit Pan Visjcm
mkstltik linn Pater l«’uiitiiiins, linsin en tyle soliliif
—- uilen Tvivl ikn kit« ile t». iltsts linnlis lijnlpet mixx
at utitlkly —- liawlis nie(l(lolt, iit isn stiikkels iingz
Dante km ilet store Uns-, sum var iimllirii-iiilt. mi
nlene og i lusj Grinl trivngte til lljikslp, ltvorxma
hatt var ilet til niin l?n(18itstning.
Stalclcels Hoter Sorg viiis heftig l)c-t. vukcsth
nagen Tin, km- vi filc liam bemliget sag Ins-geh
at ban link-de lijuslpis Pater Pontuine miscl at bit-re
den tkisto lkyrclo til clisn goile Proz-its lille Jlns
Margot, den gamle ’l’·ji-nestepige, lagde läg-et i et
lillo ,værelse wenns-, fil( der-pas mig anbmgt i»
Hin egen Sang og gin- mig nogcst varmt at (lt·iklc0.
Oetto Summen nie-il Uilnmttcslsen efter den imsta
sede sokg og sindsilwvusgelse likngte mig en dyl),
tunc søviy som var-odi- i nmnge Time-n
Der give-i Naturer, som sur-g og smerte Huld
stmndig udmattuy og isasis tror jeg, tlet er Tilfiisldet
weil on i Unkktloinniptt At det vur det met-l mig.
etkarode jeg nie-d TulcnommeliglieC oix tue ilet gom
en Naadegave, tlii det- krlecle mig for den kaL
kulcle Um, gom iiiange Menneslcer lidcr under i de
lange, mjskke skivnljisc Nil-Etex
IOJNOUTYVICNDE KÄPITEL
sIcs cHU vüjtn
Ja, liess-re intot »in nsnnligt ist« for disk
Men ske din Vilje Mut hisqnndig net- mod mig!
Tag al min lmsngsisL Trnutisn i din llannd,
O, hold mig fast mod Kirrliglmdcsns III-hand
Gksr blut, o GncL nnn Viljo holt til est-It med din,
sna lind-Is-v hnsr csn Ncst thi. Jesus-. iln ist« min.
Nunk Vod dit Brxst ji«-.- hvjlo num, - inml djL
Leg tismmc kan Inn-r Kulk. Und llisrnsn rn-1(km- mig
Dn zog vnngnmks fidlipz dmi nat-sh- Murg-»n,
modens dot csndnn nu- nmrkt. »- vrindnsdc d(sn
konsganonde Aste-n- frygtislikko Roginsnlnsder, grnsd
jcsg nimm-. Mesn km mino jmsdiske sknttos Ligbnal
opsttsg nxt Uns-In ny Kraft
»lle-n-(s. l)n hnr tax-set nlt," sazzdp jeg, »Inin
Ruhm min (·-»nrnd. mit lljisns. mjn sidste Von —
ult pas nnsr nsig seh-. Ok- dn Inn- sngt: »so-Z vil ikke
slippe djg og ikkc knrlndcs (lig." l)n vjl nllid not-e
hos mig, oxx tned disk vjl jcsg mer tilfrods l)n ken
der min Singt-te, min l«’urlndthc-d· Du vil ik«kc- gan
i Rette nukd mig kot- nnn sorg; men dn vil bevan
wie km at knnses under den« Jeg Inn- ingen anden
tilbsage end dig, men i dig bar jcsg noli. Ilold dn
miu Ilnand og lisd mig, hvoklusn du wil· Vis mig.
hvad du Vil, nt jeg skul gis-Oe -— for dig. ligesmn
det man var-ro wd din Ktsnft." «
Den lkzsn blev Mist ng liessen-l dengnng sannkl
. Iom sont-m
Denkens ved den Prod, der findt som Dng
ca mit sksndmsknnste Hjtsrm neuere Wd den
Icækljghech sont nur its-Weh den Nimm-, Sinn hat«
Its-they den Kraft, sum hin- npretlmldt mig.
Det varedo lustig-z Mr» jeg atter kaldt i søvm
, man nagtet.«l’nnr01·ms. var stumm-et nod over tnin
Pndc som on Renn, og min sjnsl bnsvodcs ak sorg,
var dog disse gennistnmngede Timer i den nnjrkc
, Vintctmorgen wlsignedcs »He sandige-»
Da det blev lyst. sind jisg op, sorgknld ganske
sitt men kuld nk Prod, willig til at leve —- at lcve
» ok virke, at want-c og at 1ide.
« Og min Geming las bekodt til mig. Da jeg
Lotlod det ljlle Vieren-A kzns Margot endna wankte
« s st- stu owns-de dæmpede Smerteskrig mit
Pfo. Ledot sc dem kik jek ind i den lille Dsslik
f
L
stim. ller -- ndstriilct Inin llnth liin tre sanretle.
tilsxntslndencle dmsndtsillnnnl. Puls-r Pmiinine sind
lms dein ins-il et l««rl’:isrcl«t. lrkrt ukx ovrrnnstrtsngt
leHmsndu lltkr pnn Siedet luszxynilte nIif Ärljejdtk
i llrr mi- nnk alt-ruf den hin-.- i l)rrt««v. Lands
llsxens Hlmlss nu- »p·«««xsldl ni« innre-du dsnsnde »g
du«-le.
Klulcih ·iiss,r gili im slisn ssms iil diin sinds-n, pri
ws jin-«- («·nd »F l(x«in-le-ns Nerli-»n- Hiiw -- lsivnen
i . . . · .
Hil nl jin-Jl- «-,,- lusrultszss ng Ins-ts- ilss zxspms ug li(l(«nd(.
l « - .
jUg inmi- lnngsindipus UJnos lcliirtsilts ·-1). nxz Nern
»l"«rlrnlci«s lntslnsr Hund«-du ()«,-. rileNs Kliixnsr »Is
klmriik wcl limcl del liin i niin en sing Kvind
lier -— Jlkijxt nl mirs-He cui-d llimnd »k- ll«j(-rlis.
lilii lnlikssdcs ji«-»- llnil »J: lallt-de Jl·«l.
! l·"rn nn sil« vilinldss del verri- inin lltsrning ilcliis
litt sidclts ugz rnge »wi- inine ognis Burg-er, nien at
»Hm- nl linilrr inner l«i(l(-l.i«r. llmd ·jt-;x Inn »in
liring niig des-, visiis link-, i livur licij Hrnd Hand-in
Uprninxx fillxzssiigsss.
I l):t lsisrlus lilev lngt lil llvilo den Ästen samtnen
finml unter Ufrts frei Uninwlnkspsens Siriil —-- en nim
ftxdisligx Sliirrinydsel, sinn sein iiiznsgtsimcl1·e, ikkis
llnsttsxxmsl pnn Korn-i unsi- Krigwlinesplndsson trnds
id« dxlm Sinn-, dtsn liiinle shan i Ist-ingl- ll«jt-rt(,-i«.
lnir Inin lleslntninxz falle-t.
i «lt«,k viltle nn iltlse Links-rn- losw H iiiiigzeligl
ll-ix« - linid wildes cis-l »Hle lcninns Lunis-! l)t,«l
Irilde lslut Linne- til. u! jegz l«()rd·x-l)(-·l(s inig einlnn
»Hu-ri- i min Sorg-» lli-rr(sn hin-de »j» lag-It iil Tini
l«rn·ini««z. for iit nsin l«»rln(lle Stilliinx slinlde vix-.
ltnigz ils-n V(-«j, sinn linns Luddmninnligr lcissrliglnsd
lmnle ins-sonst sur mig. ng det Arlnsjilon ils-.- linwlts
Julius- fur. -l(«,x vi(lst--, at disnnesninnnsIcirrligliesd
»Es-m vilde give mig ils-n kraft, sum »j«-;.- luslizivedis
Iil liver pag-.
Jeg fort-du« Pater l«’»ntnin(s Inin llrstennnelse
lnt »He inig til Onssurgisn l«»r dss ist-inge- sanrede
ukz PFA- i vt)rt lijtstnsiigte Land
» Den venlige gilts-le Mund gut-d l«»r inig ng
-l)«n«nf-ildt Inig snn ilcke ist ndsitstte snixx l«ur Here Hur
g(-r, end der nllisrtsde link-de rinnt mig. Alt-n jeg
solle inig snserlievist ein, at der nn- dcsn V(-«j. Iler
rtsn linnle unt-ist di- svnge ng trat-He Hulder ut
kran, ng nt linn rigsnn linnde styrlce inine l«’·j(«d.
Tre- llkige ein-r at llnrlnz wir lpleven l«-;.-rku"et,
Iliefimdt jegx mig- sunnnen used Doktor l)npriit paa
iVejtsn til en Amlmlinuke i Nivrlnsden ni« V(-s«)n, luser
ll«rn den sknlde drnge vitlere nnrdpiin niud Krigs
«sktieplndsen.
Der var nmnge lidtsnde i l)ree»v; men der var
ingrn Mangel pau venlige og rillige Sygelplejerskeh
ng do saure-de Mit-nd lieu-de kurialt lijerteskusrendee
Ting frei andre Steder mn srygtelige l-idelser, soin
i liztj Grad lilev form-kredi- nf Mangel paa ordent-»
lig l«le·je. I
Jeg rejste nltsau nden at knnne san meget
som lage Akslced med mine elskede Grase-, da Sneen
lua lmjt blinde over dem og over Ruinerne ak vort
tidligere Iljem
Munske var det bedst saaledes, — Afrejsen var
sinertelig og svusr nolc endda, og jeg vilde man
slce ilrke senere knnnse san sue sjkker en Bukorte
Fyir jeg korlod sDreey, skrev jeg til Thekla og
kortnlte liende alt, livad der var lnendet mig, og
livilke lieurggrnnsde, der linvde ledet mig til at
ndsastte vurt Noch-, til den Uerninky livortil jeg
knlte niig kaldet, var ndtskirt Jeg var vis paa,
linn vilde viere enig med mig i, nt det lscnn var at
bringe vor kirre conrnds Grundsætninger til Udi
strebt-»
Jeg kandt Arbejde noli — lin-dsler, mod livsillce
alt, ltvad jesg link lumnet sure-stille inig oin Kri
gtsns Ulyklcer var for intet at regne; men nam
Krakt og Mod svigtede mig, livillcet ukte var Til
kitsldest, fnlte jisg mig altid fnvntst ai« »de evige
Armen«
Og slqsnt l«’orl)indingen al· andres sank ilrke
knnde las-se mine «egne, var det dug en Gerning,
der bragte sin egön saxregne Velsignelse — sskisin
Viele-iigncslse, Fred og Glis-de. Ja Glitsde, Gliede
sur mig, fra livis biv jeg trnede alt, livad der
knnde kuldes Hin-dr, var flygtet for stedse.
Var det ikke Gliede at lionvijse den slcirlvendee
Hin-L der gxsende lun ved Bvigliedens Rand, til
Jesnsl Fu Tdet Øje, der snart slcnlde Miste-, lzsse
op ined nyt Ilaab og Tillidl
lcr det ilcke Glnsde nn at- erindre den diiendes
den fortvivledes, den szlrgendes Velsignelsef
Men —- det var ogsaa sandt —- mine svage
Anstrengelser var ntilstrnslclcelige i Porliold til
hvnd der lpeliøvedesz jeg knnde jo knn lijuslpe nogle
fun, liest-jene et san ringe Atti-al, medens den store
lllwngde korblev uden Iljielp i den «l)jtre Nitd
Kunde jeg san glwde migl
Ilar Regndraaben Lov til at knurrt-, kordi den
leun lmx heilighed til at læske en eneste stklrstende
Blomstl
Nej, —- om jeg snu knn liuvde lcnnnet vise
en eile-site sjusl til-Herren, sna at den kra git smer
tens l««eje knnde sure op at være lios lium evin
delig —- vilde det iklce viere en Kilde til stor
Gliedes
Og naar jeg san tienker paa, ved livor uman
smertens Lejer jeg kik l-ov til at staa, hvor mange
døendes Øren og Iljerter jeg knnde glnsde og verler
lcvusge ved at kortuslle oin klesn Icærlighed, ssan
kan jeg iklce viere i Tvivl onl, at more enid eet an
knsgtet Iljert0, more end eet clønde Blilc —- jn
mange er blevet vendt til sdot Gnds Linn pna
Golgntlm, sein ene knncle 08 vilcle krelse dem. llvor
insange, det sknl først bllve nebenbei-et pag den
store Opstskmdelsens Morgen
Gud eleue nl Æren —- al, al. Det var Islans
Iccerlighed og Mast diene, som lioldt mig oppe
under alle de grukulde oprivende segnet-, hvortil
jeg hlev Viclue, -—--cle kortterdeliggte at dem, hvor
latet Rande wire-V ins-en means-Rolle Ujsslp sum-,
,
l
Og der var mengte siiiiilanne --— ii(l(ks Hieni
l«lil·l« iii t··i·sizl(e l«iilelscr, tin-n Hi Sjnslelcviii
llvnr lit«;ig«te il(li(« (l»ttt- inig til Eil tiililcis tiiiil
sur iltsn selig-e Tut-L ji«-z- linv(l(- i«inin Hin-g. Klim
kusisis viiissnllis lins Jesus: »J: Hin many-! sum-einli
SjitUs liisniite llnin ilil((- solt-, lcninlis ingisn Tit-ist
hin-«- ni nt vitle, iit ilisisos tlxiilp var ins-· Ums-. l)s«
HN Ost-F- v«1· i Ritiiilliml »Wie-n llnnli."
lsln Hang lilev ilsst ini3-r givist txt viinilis tlnii
l-iX" -«·s--i sum Klein-missi- i Furnxjon wir lilewn
sein-« sit· (««ni·is(l selv i en lii«iiv, nng l«i«nn»lc (ii·?«i(r«.si·8
il,:l(«l·l(-. i
Hishi-sang vi·lst(s »j(«,:« ls:iin, ist« linn Juni clssn hin
IllJM Viilislnils eilt-r sst tiilit Hing lmvtlcs lmrt Oril
sil« Izsxlip l«;k-l«ii- sinnst til ili-n ilsiisnclp l(ii!ns.-1(-i-nl·
linwci slisn unt-(- tlvslils ()l«l"imsi- sit-te eilt-it ugx se
nssrcs iil sig sislv - — sssin liiivile gis-it ist niiisxrtith
linltiji l( ji«-in linns H·j:i«l. «l"lii Orilssnis vzir chls Onl,
-l-«ii(l»· reins, levpnilis Sittiilliisils4 nxx linerliglieils
til-il wm linn den-Jung likiiste iur tin-sie thing-.
li-«t vzir Wirst lnsiigis Mit-is nt ji«-.- iilc itt vi(le.
sit iliws lssi»jti-1-is«te list-her viir min Luni-sich l int
licst sil« nningze listige Tit-leih till)t-;i;.-le i lsnwmliml
W: Zins-Hei- ();I szisleniigsh linvile tle tlrcl Hist-et
et sisilislt nkx litten-til prkth lijeistissx lliiiili its-s Stut
its.
llinis llisluisiiy sanlestles sein ji«-.- lmis insrt ilm
kein-ne iizr sum jeix lnirto (len (l(-n thing-. vins ims
xxet ;.si-il-(-nsl·s, misn lcnn til« ile ninngks sit-uninin sum
» Miit-r clisse i’i-«v;.st(-li;.((s. Klanneilers Ännnlssic
: l-)l"ii«r is:s-.—;t(,«n visil et Jllrnlcel at vztsre lilssvcsnl
jin-Ist im Dittlen knm liiin sig til l)(-ls ug gtscsli kit
ltcsis Unsinn-»O men lcun for at lilive mmt osnilnn
i«i-«v(,rtc-li;x(sre.
l);i mi« (l(-t, liiin lilcsv liriigt til vor Antlinlinp
(-(-. l mein-re l"ger mag-eile jeg vssil (l(-t. l«(-j(«-. l1v0r
jin-i lnin lim, leiiilnsstt-t, telnsrsxg ng liei"i(lstlcis. Jlen
tilsiclst icnnnpecle linn sig tilliage l"ra selve Grnvens
Pnrte til (ls-t Liv, livnrtil linn var knyttet meil mitn
ge Haut-til — faste, zimnie of stierke
Un innilt jeg, at lnin beugte-s eite- at klingt
Vaml tm l«’r(-(lcsns Bilde-, at livilke nogle iiia Dran
lier liiivcle vitsret ni« et san nvurderligt Vaisrcl for
li-nm. lcnn litlt zuteile jeg. clki Und var saa namlig
mir tillml mig nt viere liniis Risdskuli til at tilt"r(1(ls
stille ilenne Trank-, at linn den-ed lucl mig k113-tt(- en
lirudt Traml i min elslcetle tsunriuls liivsgcsrning
Wirst lnsste jeg for intm at· Livets Beg; men da
hniis Kriisfter vendte tilliage, og andre, more pres
seretnle Krav opteg min "l’ici, lnssto linn selv der-i
og ()1ii·»vl(lte sanlecles sit Mitte til hinn, um livem
lian titlte san otte og saa takiienilig, men livis Nin-n
lian nlclrig inteniede tor mig, slqint jegts seiiere er
kare(le-, at lien kendte det. For at siette liam i
stand til at gøre ·dette gav jesg liam min franslce
Bibel — den, Cenvad bragtse mig den Deg, paa
livillmi lian modtog sit Dødssaan
Sit Dødssaarl Ilan vilde nxeppe have kaldt det
See. sbige see klart og tydelig, Som lien de talte
dem i Lystliuset i Drec»v, og mecl en endnu dbe
re Betydning kom limis egne Ord tilbege i min
Erindring: ».Jeg ved iklce, livor vidt Kngle eller
Bnnibe eller Bajonet skal vgl-re det Redskab, min
Feder viislger til at bringe mig sit Bitdskel):»1(0m
biilopl« Ellen det ved jeg, at intet Vaelien kan
licsrkire mit sende Liv, intet sanre mig, sem clet er
min Feder-s Vil·js-, at akven(le.«
Alc, inin com-ad! mit stakkels svnge Iljeiste
er fremde-les met-e tillijijeligt til nt szirge over det
unge» Cis-inne dyreliare Liv, der paa en saa grnes
lig Man-de lilev niskaaret, end til at tat-like pna den
elslceide Sein, der lilevix ksuldt lijem ved et nbarn1
lsjertigt Budskiib oxx ntl en njnsvn sti til clen nier
dnnlclede Kirrliglied og Gliede iPsaderens IIns
ilistuppe.
Jeg lienyttede sie-idem liin Bibel, selv nam
jeg lass-te for Frau-sing minkske fertli dens Pris hav
(li- vitsret san (l»vr, og Unnmds egen var mig san
kirr; jeg var ogsaa lileven ganske kortrolig med
titst tyske Hpmg nn, og tinds Ord taler je knn
pnn een Meade i alle ferskellige menneskelige
·l’nn;xenmal. ’
lklce desto mindre lkoste-de clet smig stor 0ver
vinclelse nt skille mig ved den, san smimlige eg
egtsnkærlige er vol-e lljisrtein Klsen jeg liiir aldrig
singt-et (let seiten-, ug Icrindringen om den store
Nnnile og KnsrliglietL Gml beviste mig vecl een
Gang at give mig Lejliglied til at dele cenrncls
(i(-rning, tylder for liestamlig mit IIjerte metl
Takiiemmeliglied og Gliede-»
Menge Tegn Ema teknemmelig Kærligliecl okx
Venliglied liar jeg modtaget ira deres Vennei-.
tin-in Gud gev mig Nnnde til et blive til Hjælp og
Trost i deren Porlndtlted og Lidelse, samt kra cle
reg, ved livis Diidsleje jeg alone lioldt Vegtz alle
er opmuntrende og dyreliare som Besegling paa,
set lieu lier nnteget det ,,Bieger koldt Verrd" givet
i Hans Navn og for Hans skyld, og som Tegn
paa, at mit Liv liverken lieh-wer at vnsre gluxdep
lktst eller koldt nxmr der er see mange szirgende et
triiste, see mange lidende at lierolige.
Men mer-it dyreliare sak alle er de Breite-, kul
tle nf tieknemlig Kmrliglied og Sympathi, som jeg
modtager km hin uns-e Okkieers Familie; thi jeg
lsiiler mig knyttet til dem med met-e end et el
misnstleligt Bannd
Den Atnbcilaiiee, livortil jeg likirte, drog em
lcring fro« det ene sted til tlet endet, livorsomlielst
Niiclen ver stisrst Noget, der slog mig sein gan
ske sterdeles vemodigt, var den store Mit-nng
Ungdommeligse OlTre —- rene Binin mecl slmike, n
ndviklede sskciklielser, runde Kinder og clnnløse
Hagen De keldt sein Fluer for Tysklands klemer ·
gere. f
Dort kein vel viere, set Dei-es Død vil etterlede
et mindre køleligt savn end de solbriendte og sit-ex
gede Monds pee livis Komme Baker og iorældres
»He Bei-n Sorg-even ville vente, men der ver for
kmig nogcst uudsigeljgt sørgeligti denne Born-O
«lim ak unge, gliade, blomstrende Liv, som blev I
biust1111jertig, rask, kuldstændig akskaarne, som BI
gsens Blomster af Ilkistmandens Le.
Et barnljgt Ansigt staar endnu ganske klatt
for mig: et nngt, smukt Ansigt, blegt dengang, cis
store, klare Ojne fulde ak sjæleangst, det mxzrks
Haar badot i Block Hans Livsstrøm randt Inn-ti
u(1· Udtrzskket i hans Ansigt og Tollen i html
stcemme kan jeg widrig glomme, da dette pur-rings
Men11css’ke, der knap var kommen over Drengeass
rene, ltjjrto sin Dzsdsdum ak Lægen og stamme
dc-: ,,IIVen1 slial sige det til »Moder?«
Stakkels KnøsZ Stakkols Moder! Hvem sag-de
hende det? Jeg ved dot ikko
Mal de Ord paa sine Lusbei døde han. Ukendh
men ilike ubegmsdt blev han Iagt i sin blodlge, alt
foxs tidlige Grav.
Gud tx-(istc hans sorgfulde Moder, hvem has
end kan viere.
’l’·)(-)t;’l’s"X-’l-;Nl)li l(.xl»l’l’l«ll«.
Den Levende og den Djide
,.-l»niithi1n ei- ihjelslxigen Jeg
er Hain-e l)esli-»(ivet for (lig, inin Bis-vier
JuniuhiusI Du Un- Inig saure liklikn din
icxpisliglietl Uns niig uinle1·l"111(,lere end
lcvinders l(;i«1-1is.-hed.«
2. Sinn. l, 2«3—26.
Pia-den lilev tilsidst slnttet. P1·ed.’ Ilvilkels
Hpol !
FretU — jii sur ljloclhestsisnkede Grave os
Pninerede ll«jem, fur kunste ·ll«jet·ter og forspildts
Liv!
FredI —- ls’«r nedtriiadte Mai-her og akbriisnclte
Lundshyisr »F- ctdelagte Byeln
Fredl —- l«’01- den nndertikate og ndmattede
Xiiti0n, hvis stolte Nah-he ganske vist tilsidst Kav
de httjet sig under sejrherrens Fod, inen hvis IIjet
te himka hztjt ak Hat-me og Ilad og Ilævnlystl
Ja, der var erd. Jordens mægtige hade sagt
det, ssltsaa var der Pred!
Den fandt mig for-an Pai-is’s Jluie Folgen
de lcrigxens hlodige Spor var vi draget kremsd
og hat-de gjurt IIoldt, hvorsomhelst vor Hjælp
tnest hehdvedes
Mine Kriisfter var ndtjjmte De sidste Maanos
del-s fis-Menge Anstrengelser gjorde sig »nn gekl
dende Jeg vidste. at jeg vilde falde sammen, sa
sniirt Spirndingen ()I)h;-trte; men jeg kunde ikke
taki mig til at opgive det Arbejde, som var blevet
mig saa lcækt trods de smertelige Oplevelser ok
stærke R)"stelser, som var korbundet Ined det
Og eiuhm var der saa meget at gøie Der bo
høvedes lang Tid, før Predens milde Eos-nd vilds
knnne forbinde og liege alle de uhyggelige, gi
bensde Saat-, som fand-ten ,
Dei-km- -blev zjeg i min Geming mod Miste-CI
-sj-1-ls- og liegemshraftz ilcke med ligegyldig Pop
agt for lielhred og Liv, som jeg engang knndi
have jort, men i lykkelig Porvisining -om, at mi
Tjeneste var antaget, og stilttende mig fast- til
Umn, hvis styrke alidkig svigter, som »g-iver des
Tisustte Kraft og fontiger dens Stzsrlce, som inge
Kisiefter hsar.’
Nn hat-de jeg- saa lidt Lejlighed til at neugi
ve inig til dem. Jeg vat- san helt optaiget ak andres
sorge-r og liidelser, sat jeg under det aufbde
Arhejde fztlte mig ligesom hestandig nær ved mi
elslcede, knn skilt fra ham ved et tyndt Forhænx
llan tjente Herren dekoppe i byset — jeg fil: eg
saa Lm at tjene ham slcønt her nede i sk)·ggeds
len, det Uns hele Forskellen
Ieg hin-de flere Gange shrevet til Theklss
mit Iljerte fztlte sig draget til den kiisrlig, stät-gen
de Pige, som delte min sorg, og hun var Conrads
Sktstets — der-kot- 0gsaa min, unstet intet jordish
lmsmxisssigt Bnand bitndt os sammt-n. Jeg havde
intet Smr nimltageU Inen der var intet hesytk
derligt deri i hine nrolige Tider. Og naar Title
dektil hum, ng min Plads sknlde net-e der-, triv
lede jeg iklie »m, ut Vejen til Munehen vilde bli
ise mig anhnet
Iin Morgen et Pius Dage efter Fisedens slntk
Hing-, da jeg gik min Runde i den sxgestue i et
midlektidigt llospitiih hvur jeg vhas-de Tilszsn ot
l)agen — biegen hatsde for lustige siden tvungst
mig til at opgive tnin Nattevagt — henntsrlcede je.
et nyt Ansisgt i en ak sen-gene. Et stnnlct, Ins-lei
tiltalende Ansigt nie-d strasalsende Øjne og glitt-Sen
de, ravnsort Haku-. Jeg kølte mig straks Inm o- «
nfotsklarlig Man-de drnget til denne tnin nye Ps
tienst, en tysk Officin-.
Jeg havde aldrig set ham stle det. var jeg vi
I)aa, og dog var der noget i hans Ansigt, som gen
kialsdte et— eller andet f()t-glen1t lZillede eller Bd
skrivelse.
Jeg fztlte niig nendelig let-ket. da hans sagt
viste sig at hist-e uhetxdeligh konnnet ved, sit es
lzoinhe sprang-, nie-dens« han kytrte Opsynet mail
Plyitningen at· de erohrede Kanonen
Ilan Var fnld nf Hanb og liiv, men udaalnwi
dig over den Udsuettelse, hans sank kornarsagedtz
hvilket hindkede hinn i at Nil-ge nied sit-« Regimenh
— sont stod dverst paa Listen over dem, der skuls
de dmge hJem.
Da hans sam- un blexet ft)rl)1111-,det gilt je
videre med Lin-gen til de andre Zeuge. Elle stndik
fulde — for Sttirstedelen at? gnstne,-udtærede An
sigkleix hvis syn aldrig vilde glæde dem, der ven—
jede hjennne. Skktnt der var kommen Pred, m
clet kok dem i det mindste for sent ; i andre m
man Ansigter, vistnotlc ndstærede, man otwulenöo
sgk III-b, idet Lassen talte opmnnitrende Knab M
dein. . , . »
Iwa
