WIB LUCÄS
Lys i Mel-ket. «
, ZU FORTÆLLING
FRÄ DEN PRÄN8K—TYSKB KRIC
Portsat
Knn lZaklie og jeiz Html ved Uhu-en. Pater
Puntnine ndfctrte lli)i«ilisnnl(«-Htelsen. Hmd liavde
vel Tmsfurskel nn at lieu-del llnn Wic- lnisvet over
nlt det. Vi lngde liam ved min Feder-s Side
Dei-pag gilc vi tillmge til det stille, tuinme
Uns.
Til det Welslilc intde mine t)«jne vier-et innen
dende og tagt-einse; men idet jeg- gik Wind Sten
trnppen, limgte en lnslcydelse mig til nt wende Inig
om ng se mig t)tnln-in;.-. Jeg var Hilka ganet gen
nem den Um- siden den Akten ·ie,(.- gil( nd for at
sttge elter (.?()nrnd; iklce ved l)n-.-slz-s, siden lmn stinl
for mig dein llnrtig sein kniest fremstillede liint
lmrte Miide sitz for mig; linns snnilcke, sniidisspse
skilclcelse, Sen tnld sit« l«iv sitz Kraft, dn lian let
sprang i Sndlen og vendte Sitz tut· nt sende mig
et. sidste Blilc eg smiL idet lians liest for tilgte-d
Zlmlsnslningxen nn·lls-m da cis-: nn Uns tnr nie
kxit Als-il est viltlt l««m«txsivlssl.kenx Hlskrigx kann-ils
·j·-«i.- mit-s i llaislnss Als-ne »L- thiv trit. Imli til de
Tut-Pelz sont liun liavilss lnsnutssi sxia inegztst Oft-si
nt se, -—— de laut-en det- unisider Ljurile en lind
pnn sliwss llnxxssg s-l(saltei-«s·l·s Tilstnnd »L- tin-Unr
liszss lisp. Jep- Umstl tin-.- tilsislxt i Son- nt« lnllesr
l"-l1»atl(:lzc.
-le-.- nntn ilclce tlvnslis wil lle l).I-.-e, ileis l«nl«,-te.
De tat-i sandle nnirl—:c«. -l·-·.s nu- iklce legt-Julie
s)"g.-. wm lknrlie »z: .l)»lct«1- llnptsnt l"r)";!tt«(le; nn-«
nsit Sind wu- stht -- sxgzt til l)(«-(len. -le(,x trut·
il(l(e, ·j»-.- lcnnnsede ellek satt-s Inixx up tnml titul;
men«i Stedet lsir at list-n- niin l'-»H-d«- sscnlc jegx
under den.
lslt l«ix« nilen Nun-ad sxistes tin-,- uninlixzt i-—
d·-t vil sit-e est Liv, ils-r natu- nd imst- det lilntle
fxsislsge l«iv, Malt-des smn lsnn vilde lsave lex-et dist,
sont »je;.- lnnsdis ttenkt at hat-·- leswt del nnsil lnnn
— nlwirligzL ()I)»l·1-ende. ltelligt »p- vsandt. Jep- linns
de nn lmn wnte li·izels)·-l(tsl, lsnsiiiaalslztst pati, nt
de lange Ant- slinlde slnslie sit- li(«n. ()i,x ji«-.- vnr siia
unt-. san meile For-in niisz straktis sitz en suadan
lang-. lang-, ensom sti.
Men i de Dagle lktsrte jegx sitz-ask list-r tun-It jeg
lnwde stottet tin-.- til den Ann, der litnn nn- lcmlc
jkke lielt ex: tilene; ne,j, lex-et viere Und, mine Entl
der stod paa lclippenl Men jeg lmwle litt-get niest
Insn den »j«t·dislce lctssrlikzlnstL der Inn-de wisset san
ren, stierk iszz inn: »F- nn. du den Stotte vat- link-te.
sank jeg samtnen Jeg indliyllede niig likzesmn i
inin sorg.
Gnnske vist opløttede jeg lizmkuldende Uns-»l—
er og tanreknlde Øjne til den kærlige oxz medliden
de Proben som jeg slcimtede dunkelt og lungt
borte gennen mine Teufel-; nien jejx lind ilcke mn
Styrlm til at litt-re min Pritvelstz Visdom til nt for
stun den, Xnnde til at gennemleve den og Kraft
til nt lneve niijx ever den; lmn om Medlidenhed
med den, kun mn Bekrielse tm den. OF del-til san
jeg kiin een Vej: at kølge niin Cunrnds Radsper
gennetn den merke Dul, linn sna tidlig link-de
bist-sandt. «
Kun een Gang tng jexx niixx stimmen tin- at
slcrive til Thele Bat-be litsix)«ii(lte at Linse Rot-her
edelser til nt dran-e liotstx nien jegz liad san intlz
trtenxzende: .,1kke endnn, iklce endnn!" nt lsnn
Lin- est-In
Gent-nd liavde ngsnn liedt us verste, til der kmn
et Pns tm en Ven, dei- lmnlis en nie-set lmj Stil
ling, inseni linn bin-de liedt unt ut sende es et, »k
Iiua lnsens linn knnde stillt-. Men Das-e lilev til
l·t.-er, on- det lcuni ililce. Bat-he l)es..-)·ndle at tiile »in
sit rejse nden det; nien Tnnken des-»in var tunl
lioldelig tnr mit-. llvilke liaanll lnivde jetx nn
nden til-»der lmndt miix til det ktere gamle Il«jetn.
livnr alt lsvatl (l)«relmt·t liivet linnde slcnsnke mit-s,
hin-de viel-et mitt llden de. ttse Gruve Side. »in
side pna den lille KitslcetxnnnH Det var cis-mich
snnvel sem niin Pndeks Und-km nt jeg slcnlde rejse
til Munelien; men 0, ilike endtnt, ilcke end-ni, lum
faldt »jeq.
san lilev vi du, link-lie. gntnle Pinse ng jetx i
det store, ensomnie Hug· Vietnitse vnr tuget til
sin I(’rniie()in’ Moder; Mnise —- stnlclcels kejtedel
trokaste Bluise --— var reist for at ndfylde en Plnds
i en at de nye, nnvede Armeety mn livis skteline
Cenmd lieu-de- knkndsngt san sijrgtslige Tink.
Tini-se Tidendek naaede es udefra em de Raube
let· okk Ødelmggelsety som spredte sig nd over det
ulyklteliqe Land. sleg nett-de dem ilclce stort, men
But-be sjtrgede bittekt des-even Hei-re, here, tre
knste Bat-be! satte jet: Pris pna din anrvtekelse
0g den Ømlied, sein jeg- lsurde, i disse. llgert
ijsde de Tanretx jeg udgiid over Tabet at minet
bedste Vennet, mine Øjne blinde km- den enesl
Viekd, som jeE liavde tillmget Nej, jeg tror det ilc— i
ke. Leg ved linn var sont en Moder for mig. Ox- eni
at mine bedste Brindisinger km denne stirgelizxel
Tid er den lnderlighech livormed linn lyttede til
de Ord. jeg las-site kek liende ak Conrads lille Bibel ll
og som jekt over-satte pna Pransk for liende. Jes
benyttcde sjelden den bun list-de Livet mig —- den
det liade kostet lnnn lmns l«iv nt lnsinge mig.
Jeg elskede lians eilten højesh .
Dot vat- ilcke blot for at behage miß-, at linn
lyttode. Past- Som lnm lclyngede sig til sin gnmle
Tro, linde ltendes Iljerte dog — det er jekk vis
ps- — modtaget Ham, livem det er evigt Liv
at Lende-.
I smdeleshed vat- hun Sind km- at bin-o oml
»O,Is-ssssvs v- - —- —-g
Hain som den »gode III-räc« og um Hans Diseiple
som Hans Paar-. Atter og utter lieste jeg for ben
de de Vers og Kapitler i Bibelen, ltvor disse Lis
nelser benyttes. Ilendes Feder liuvde vusret Feinsc
liyrde Into- de selbst-, sydlige Slcraaninger ak Ce
vennernez der var liendes Ungdom bleven til-»
brugt melleni Paukeklokkenez ekte liavde linn eg
sini nasset dem selv. Dette eg et Billede at· den
llerre Jesus sum den «gode II)-r(le", der bærer et
Linn i zine Arme ug liujrlig sei· tilbnge etter de
ewig-e, livillcet liun engang lnivde set, og dem liun
endnn levende linskede, satte liende i Stand til at
tilegne sig denne Side al« Sitndliedeu.
Ufte lntvde jeg set Taarerne lebe ned ad heu
ded rynlcede Kinder-, nanr jeg lieste um disse ’l’ing;
nlligevel lilyngede liun sig liaardnaliket til sin
ginnle Trog Ueremonier og Uvertro. Men linn hav
de set Cunrnd dziz liun liavde hznst lnnn vidne um
Jesu Naade og lcie1«liglied; liun lntvde liørt om
Iliun i Ilnns Ord, ug liun liavde kundet Hvile i
Troen pua Heim. llnn er lies Heim nu; jeg keler mig
nverbevist del-ons.
Alle mine andre Minder lnxndler ein triste,
rustlzssse Dage. ’l’imer, tilbriigte under bitter
Ums-M; andre i slziv, tun-n lt«jertesli1erende sokg
- en Sorg, altfor dzsh lfor Tnnrerz nogle —- niiiir
det kngtige Vintervejr tillod det —- pim den lille
lcirlieganrdz andre i Inin Puder-s Symsvierelse eller
Studerewerelse; de fleste piiii inin Lamle Pli«"—
ved den seng, der lnivde net-et («onri1ds. Äisrts
—--—— o,sim tnldstusndig nlenel thlclkelxk list-ist« ·.»
Hin-be kunde Ined alt sit Werd ug iil din licerligiic l
llxlie fuldt tut-stim- den dinertelixxe illunilied deritni
Jorden wir sin- 1higelig trist, lliinlen san lnngst
hol-te.
Der kein et. l3rev til inigx trn Tlielcln —- det
t·t·slie Regimente l-e5:n(lte nt Here fsig Fehlende-,
·»,k Postkznngen l)lev met-e regelniæssig —-— et lzrev
l"nldt ist« bitter Sorg- oxx lxnssslig Kledtgjlelsez liitter
sinng over liendes Bruder-, linsrlig Mi-(ll·«olelse nied
mig. '
Hun lninkaldt niigx oin striilis iit lconnne til
liende. llnn var ogsnu itlene og t«orliidt, siixxde liun,
o;z i en fielles Sorg Inn-me vi konnne til nt lioLde at·
hin-indem »in vi ililce knnde trnste liinanden,
kunde vi i det niindste griede sinnt-len
Jlodtagelsen at dette lJrev liesteinte Bärin-.
Doktor ljuprnt triengte ogsim Inn-, nt jeg sknlde
forlnde Slcnesplndsen for san inunge sprgelige Brin
dringetn Ug- det var Connan Unsktn lJeSUden —
Tid ug Sted knnde ikke get-e negen virkelig Por
nndringz tor mig. Disse Minder vilde tnlge nied
niig overult, det vidste jeg. Ug zinskede jeg at
konnne lmrt kro- denisk sleg levede knn for dem
den-zank- san guv «ji-;x du eitel-.
l)(-t var lkarlies Plan nt lade Pierre blive til-i
lnnke for nt liave Tilsyn med Hase-U medens linn
ledsugede mig, og derpaa selv at vende tillnxge,»
indtil lcrigens slutning vilde sætte dem i Stand
til at trække l«’oranstultninger til at kaa den alk-i
hændet. Tlii det var en stiltiende 0verenskomstf
mellem os, at det, iklco længere kunde blive mitt
Hjem Men det skulde iklce Were saaledes. Jekx
lielmvede mere end en Porandrinkx at« Stad, jeg
belmvede en Blod- ok- lldnab for at rives nd at
min fortvivlede slnvbedstilstnnd exx indvies til min
l«ivsi.kerning. l
cn griia Deeembernmrgen vnr jekx ganet on
til den lille Kirkemmrd —- idene smn smdvnnligx»
lcnn non-le Dage- var Alb-setz til vor pantænktes
liejse sknlde Lan knr sie-. Det var vnnslielijxt t·or"
inig at l)live, klar over at knn lidt over tre llger
vnr lorlnline siden den Das-g min Cnnrnd lplev
limt i sin tidlixze Univ. IniL korekom det som en
l«evetid.
l)en Murgen stod jesx oxx lusnede niig niod det
Lan-le lcnstnnietrnu nnder lIvillcet alle niine dncle
slnsnredtn ok- lieste lnskriptionernp pim de sinsple
’l’rn-linrs, sont lietexznede niin Rudern ng lmns
Gran-, og sont dnnnede en stelsom Modsmtningx til
det lnside Mitr]1mrl(ors. der link Inin Moder-S New-L
Jeg linnde ilcke forlnde dem nden Nin-n.
lKot-Jene viir netop lplevet Hutte der den foregnaende
Dei-L Jeg lieste lkeretningen om min Pnders mndne
lAar Ins-d roligz Vetnod; den sor- syntes mig nn
sent ginninel san naturlig »F ndslcilt tm den anden
nsd et stort Smle
Verjmn vendte jeg mig til de simpelt ndss
interne ltngstuver part den sidst opsntte ·Iordlm·j.
f l
CONKAD von Bl)1!)l«"l’b3lN
l
DM Z. ’l)eeeml)er 187().
23 Aar gammeL
lntet wert-. Men det sugde mig alt. Bn stor.
sunlsigelig Bitterlnsd vmltede sig ind over min stel
.leg kastede mik- ned Iniu den kolde Griesttirv ok
ointnttede den lidenskuljelig med mine Anne. »leg
kzletnte alt i dette Øjel)lil(, undtagen nt Conrad inw-l
de vieret —- liavde vasret min, —- ut lnm ikke vnr
det. Ozx vildt, kormasteligt, kortvivlet bestred jeg«
han«-s KierlijxlieC Visdoni, endog Ret, der lmvde gi
vet mig liin dyrebare Gave for kun at take den til
lmge, du jeg elslcede den højest, trængte most til
den. den vidste, Deiden lnrede i den holde, kug
tige Jord, livorpaa jezx lan; nien det var Unden,
jeg- Hgnxte. Jog hade miiaslce fnndet den, hvis ildce
en lsavde leistet miik ok) og venlinq men beste-int,
lief-let Inig at gaa lijem.
Det vur Peter Pontaine. Hnn liade set min
fru Vindnet i det lille Værelse, som vendte nd
mod Kirkegaardeni Han pegede hen pau Vejon og
til mjn Porbavselne kandt jeg·(1en tuld ak Krisis
kcillk. ·
Nu benmrkedo sog essen-» at alt var Uro og
O
Pistvirring i Landsbyens Gade længere horte. Jeg
hin-de vasret dkjv for alt ker. Det var franske
Krigskolk Bt eneste Blik viste mig, at Vejen til
mit Hjem var overfyldt ak dem
Pziter Pontaine tog mig ved Haanden, og ekter
Ins-d nogen Vanskelighed at viere klatrct over den
lave Mut-, der omgav Kirkegaarden, hjalp han mig
til at gøre der samme; derpaa ilede vi hurtig over
den skraanende Mark, der alene adskilte Slottet
km den. Han for-lud mig, da jeg var kommen
gisnnmn den lille Port- ind i Haven, mcd Paalæg
»n- iit gaa lige ind i IIuset og blev staaende, ind
1il han saa mig gere- det. Besteigen ak 0verraskelse,
Rom-innig og Kerkærdelse over det nærvmrende
gis-nie jeg det uden nogen Tanke om Pertiden
Der blev sjdste Gang-.
TYVBNDE KAPlTlOJL
1
Bn Midas-b
,,l«’0rundrer eder ikke over den
ll(l, sum brænder iblanclt eder til
eilers l)r;jvelse, som om der hien
der Oder noget underligt."
l Pet. 4, 12.
llii jeg truailte iinl i Iluset, licuclt jeg Bau-lu
«« Pier-re beskielligetle mesl at f()i-s)«.ne Soldaterne
i-«--l sinnlnnne l«’nrl«rislcningeiz sum Wre liegt-ken
-s«l«- Furt-und till0(l. Jeg begin- mixz til Unnrknls
Xsnsoslstk Anrsiigtsn til, at- disse Sol-lahm viir ist-i-.
— lisiill migik ils-l Inigsl at Skriek, l«"«()1·s;tg1lns(l el
lis-f l«’»1«tvivlelsis stinl slcrevet paii ellinsisl ÄnsixxL
———-- lsviitl zinxxilc (.l(-l- mig! Det Viel-ste, sein kuinlts
list-kult-, vi(le Hei-e clet bedste for mig, tienlite »jeg
i inin Sjtels Ritter-lied
Jlen med Tanken um Dziden — inulig Unwid
ani ug fryglelig Dznl —- niisr lin- IIiiiinclen kom der
lis-lli;.«,,«i-e, roligserss l«’,0lelser. Jcsg iiiilinecle min lille
3il«sl. ag- (l(-ns mile Uril skmnlcetle mit sonder
rtsxnss Iljerte nzj lLrafL lOJn Teiarestrzim snnsltede
lsittesrlieden Dort. -
Den nnirlcestcs Time siges itltid at gim lurucl
l"»i- nimm-N Den mzjrkeste iik iille mine merke
Tinnsr Wir den, jeg netop Inn-de tin-ragt ved Cun
rinls Linn-, —- nmrkere endog i sin afsintlige Up
sirtsigliecl og clunnlristige Gans-n til Kette ineil
Uuils Veje entl (l(-n, iler fulzzte pua min fnrste
lcumlskab om, at lian snart skulde synke ned i
(1·-n. Ug nu gryede liyset
Un furumlerlig Tummel ogx Stoj lierslceile pini
Haku-dynade sig endug i Huset-, fort-kein clet nii;.-,
men ji«-.- iigtmle iklce tlerjniir Jeg liiivtle kinlniet
niin Bibel ve(l (l(-t 2011e Kapitel iik Johannes Evan
gelium og lusst(-, indtil jegx kein til de Unl: ,,()g
liun vitlste ikke, at det var -lesus." De klang gen
nisin Inin Sjml mecl levende Kraft. Jeg selte, liv0r
lecles jeg ligesom Maria —- blindet ak mine Taurer
og indliyllet i min sorg — ikke liavde kendt Imm,
der liavde staaet ved mjn Side under der altsams
men mecl gemiemborede Hænder og Pedder; ug
ligesom liun falclt jeg ned for disse blødende Ped
iler, og kra min angstfulde sjazl opsteg der Raub:
»Rabbuni — Mesterl«
Ug medens jegx knieleile med mit taaremsclmles
Ansigt skjnlt i mine folclede llænder og udgød mit
lljertes Portvivlelse og Icval for inmi, kaldt der
som Skiel km mine Ø·ine: -leg san Jesus i alt, hviidl
jeg hin-de li(lt, ·— san liani metl mig nu og villig
til at gsiiii mecl inig til Enden. Jeg saa ogsaa syn
(len ogz Yantroen vetl min egenkierlikxe Sorg ogl
ks)rst0d, nt tlet var at« Icmrlighed, lian Inn-des
limidlet simleiles tin-il mig. Hans ,,l«’re(l viere meil
dig!" sknsnkede mit Iljerte llvile. ’
Du lilev ilet iigzsim klart for nii;.-, at him, clek
ltavile givet sit l«iv for nii;.-, i««1-liingte, at «je;.s
igen sknltle were villig til zit- ipfre liinn mit Liv.
Ug jtskr liigxcle slist km- lnins Fetliler —-- niizi seh-. Ini«
Sorg-, init Liv, —- sit lmn kuinle get-e ilernnsiL smn
klet, beimgetle inmi. Jesg Var nn villig til iit venti
og at arbe«jde, at- lnere Iiivets 13)«r(le uusn clists
Blotnst — nden den menneskelige H·jii«lp(sr, smn mis
vilde. -it«;.-ml(sriske Nerli-heil viltle hin-i- gsjnrt til
en Hinclrinky «
Ja! Jexx linnie grinst min elskeclcs slen Plauls i
mit Hjerte. sum min Ilerre furlunzxte fiin sit-s- seh-.
— den formt-. l lüsvidstlwlen Om, at en lnsl Levis
ticls lieiigxiven Kmrliglied maatte sannnentriisnxxes
i kna, bortklzskxtemle Dage, liavde jeg koneentreret
enliver Tuiike. onliver Fell-iste, ellivert Icærliglie—
tlens Pnlssliuz i inmi. 09 Herren vil ingenAfgmlssz
lvilleder liave i sit. Tempel. l
l
»
skellmns pim mit Livs Pilgrrimsgzmig uden de ’1’inxx.
som folgte.
linkmen nedenumler tiltokx; men jeg knielede
fremde-les, in(ltil Deren pludselig blev revet op med
VeldsomliecL og adskillige Soldater kein kareiule
in(1. Jeg steil op og stillt-de inig likxeoverkor dein
l)(-. stund-sede- niecl net. Derpan sag-de en ak dein:
.."l’ilgiv, men livis Prcskenen vilde begive sig tils
klen Lag-erste Dei ak IIuset, vilde der være sikrerel
km- Dem og mere bekvemt for os·3’ !
Denne Time vil(le have net-et et ak Grung
Mir jeg kunde sinnle mine Tanker til at warm
kotn Barbi- styrtencle in(l. »ll(ke herl« raubte hun.
»il(ke lierl Linl os i ilet mindste lielmlcle dette ene
Vier-eise. ser l ikke, at Erz-keinen er herl« Og Ine
ilens lnm med den ene Hiiiintl lmlclt Diiren nahen»
greb bnn nied den enden den niermeste ved Sind-s
deren og puffede liani u(1. De eivrige Imlecle etl
Øjeblik; derpaa folg-te de often »k- Burbe lnklkedei
»F lau-Jede 1)(Hren.
»Es-ad er det, Bar1)e.?" spnrgte jeg hande, tln
hun kom lienimnd mig med aslcegraat Ansigt ok
trykkede mig i sine skielvende Arm
,,Aa, Prøkem Prsikem det. er ultkor krygteligtl
Aa, livis den icer Kaptejn blot var her! III-vordem
slciil jeg kunne frelse Dei-It Aa, mit Lam, mit E
Lam!"
»Men, liiere Barb·—s,« sag-de jeg, sknnt den sätt
pe Snierte, liendes Ønslie om conriids NEWTpr
foraarsagede mig, brugte inig til at skælve, HEM
er lios os. Sig mig, lnsud er det. Er der en M
ning."
»Der vil blive eu. En Akdeling af vore SOL
ter liiir til-get Stilling i Landsbyen. Tyskem ss
ganslce nier; de siger, de vil jage dem ud, og det
Hus vil natnrligvis aller fnrst blive eng-reizen U
dene liins posteret sig ved alle Vinduer uneing
dette, og Htiset er simringet paa alle Kanten III
skunde ikke komme up til Dem fer, og un m- O
for sent. Der er ingen Muliglied for at flygte st
iixsis De Hut var i sikax-1«.s(1 i Manchem
lCt Øjeblilcs overvuzldende Prygt greb mig; icks
jeg gjorde niig vor stilling klar — to forsvarsljs
Icvincler inelleni to liænipende Hold Soldater II
lzlilc opiid, en ten-s Berl, og jeg var atter roh-;
,,1(iere Bat-be,«’ sag-de jeg, «lader Hyrden si
l«’;iar forsvurslose og eilen-H naar. Ulven komm-;
nniir Ists-knien ruder? Og vil den «gode I-Iyrde" —
vor lerde, min og din ogsaa, Barbe —- korksh
os i vor std? «11un sl(,julte sit Ansigt rig- est-IT
Jeg slogs op »g; lieste nied rolig Stennne X
Zslde samt-; og da »j«-g »luttede, beg sndte Stricke-.
Ist rungende Raab, det Skarpe skrald at· en US
l—:(-1iltl, lilirren int« faul-ein slamren, Bin-itz- »;- D
(let l«r3«k.sstelige Dr»n uf Kanonen Det ganile Uns kk
stule ist-il ltvert 1131 SkutL der iikkyredOE
Jtsxx .«—.it(.l Ima min rann- Pliids paa Uttoinanen M
Hin-Jus llaand i min: lnin var sunket ned Iin es
Htol ved siden at iuigc Yi kalte ililiez nien läg-ZU
blege Lieber bewegt-de sig i Beli. Mel-e end es
Engli- for igennem Yintlueh slzsngede Glas-Tus
Iierne til alle Sidtsr uns bin-ede sig ind i Vieng
ligeoverkon Isngang sprang en Bombe, idcst Js
thdie niod Ydermureu
ljerpua lioni der en Stimdsning i Kinnpens As
der. lsktrbe thid ok) og gilc — til TrodS for mi
Bzänner um iit forlmlde sig rolig —— fsirsigtig ds
til Vinduet «l)et er tot-bi, Froken,««« sag-de ist-I
»wirt- l«’oll1 liar givet tabt."
Misn plndselig lmni der en ny Gevieissulves f
noxxle sit« Yinduei«ne, denne besviiredes stisaks J
«l’),-sliesrne, san koni der en enkelt Icugle, og Bakk
——- inin trokaste, lcasrlige Barbe — kiildt tungt s
Jordetk
Jeg bojede nijg over bei-ide, raubte paa lieh-H
nien t«01·gieves. llvad liunde jeg gere? Jeg lass
ingen oplivende Midlcsr ved Haanden. Noglcs c
tsljebliklie snd jeg pau Univet og holdt exian O
Gsiing en tilsyneladende livløs Skikkelse i mine LI
me; men just dette «een Ucang tot-« gin- mig III-I
ogsaa nn. -leg maatte skdge Hjæln Gnd vilde I
skytte mig. «
Jeg lagde hende sagte ned og aabnede Der
En t)"lc, sort Reg, slog mig i Mødez Huget stock-I
Flammen Bt Øjeblik stod jeg som lammet; i —
næste ilede jeg lien til Treppen soldater Mr I
og did og rev til Zig, hvad Bytte de Jst-D
«H·jælpl Hjælpl« raabte jeg. «Der er en st
Kvinde ovenpaa. Vil ingen frelse hende'l’·
To Soldater besvarede øjeblikkelig mit N
og kulgte mig til det Vierelse, livor Bat-be las, IF
gen var kvælende. Den enden Ende ak Hase-: I
eet I(’lammeliav, der niermede sig mere til Tit-»
pen. Jeg rev Conrads Bibel til mig og den, i
liavde givet mig —- lians eneste Gave — som II
i Nærlieden Der var ikke Tid til at krelse M
sonilielst nndet, ilike engung nk lians Bjendshs
eet kort Seh-und stundsede jeg endnu for gen
lizsgsen at kaste et sidste Akskedsblik paa U.
Viisi·else, der Wi- lnslligsetssur inig ved sine blind-.
,.llurtig, hurtig-n Frnken, eller det blinkt ksä
-
sentI" slcreg en ist« Jliendene sp
l)et nu· nett-ji i’det sidste Øjeblik «l)ets
Y(,-·j!" ranbte »je(,x »L- usilc for-in til Iziblinthelivsk O
»je;x tin-»le, vi lcnncle komme genneni den Dei-. ist
tut-te der-tm nd i llavem nien Planmierne slog I.
i Mystik-, og Mit-intens- ilede san lienitnoo Stä
niernnsste l)»r: nien lcuzx ogz Flnnnner niedre -
ogsnn del-. Jeg ledte dein du genneni en Dur II
piin den intlliegnede l’lii(ls, og der, i sikker M
stand frei det brnsmlemle llns, lag-de de del-es BM
ned.
Den ens- bnjedis sit- nul over liende. »Wind s
(lnd. Fis;skeii," sag-de lmn paid danrligt Pisa-Es
«l)e kun ikke mere gnre noget for hende. De g
bedre i at tænke paa Dem selv."
"D»d!" gentog jeg. «dø"d.«·’ 0, Bnrbe, Bat-I
«Men er De vis derpua·l«
Manden bpjede sit Hin-ed "-Jeg liiir set Is«
nie-get uk den sliigs link-, Proken," — ug hats P
gede pau et rundt, bliiiit Hnl i ltendes Tinding —
til at tiige kejL lcnn vi Here noget niere for Der-IJ
tilfnjede lian med et inedlidende Blik og stets-.
«Ne«j ’l’nl(." sztiztle jeg. ««Ieg tror del. XII-.
Hvor er Pier-re, liendes Mand, den ganile Mkka
Ilar De set linm·l« '
«Vi skiil tage- ogx lede ekter binn, I«’røke11. Nis
nn man vi nolc Lkial" tilknjede inni, da der ins .
Valdliorn "X"i slcal sende Hjselp, livis vi lith.as
sag-de de idet de- ilede bort.
Men det varede beugt-, kzsr der kom EDI.
Jeg snd Den den kolde ·lord ined clet stakkelti Es-,
lese Iloved ak min sidste Hunde og kære Ven Isi
lende pan mine Kinn-, nusdens mit Barudomsbjss
var et Bitte for de wilde-, graadige Plammet H
vuklede mod sit Fnld korun mine Øjnez og n
knlte jeg- mig ikke san korlndt, sae- Mode-M
under Veekxten at denne nye Blendighed. dar-D
køjet til den gemie, sein jeg lutde gjort enckrm —
me Morgen
END iqk «
