Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Jan. 22, 1919)
WIB LUCÄS Lys i Mel-ket. « , ZU FORTÆLLING FRÄ DEN PRÄN8K—TYSKB KRIC Portsat Knn lZaklie og jeiz Html ved Uhu-en. Pater Puntnine ndfctrte lli)i«ilisnnl(«-Htelsen. Hmd liavde vel Tmsfurskel nn at lieu-del llnn Wic- lnisvet over nlt det. Vi lngde liam ved min Feder-s Side Dei-pag gilc vi tillmge til det stille, tuinme Uns. Til det Welslilc intde mine t)«jne vier-et innen dende og tagt-einse; men idet jeg- gik Wind Sten trnppen, limgte en lnslcydelse mig til nt wende Inig om ng se mig t)tnln-in;.-. Jeg var Hilka ganet gen nem den Um- siden den Akten ·ie,(.- gil( nd for at sttge elter (.?()nrnd; iklce ved l)n-.-slz-s, siden lmn stinl for mig dein llnrtig sein kniest fremstillede liint lmrte Miide sitz for mig; linns snnilcke, sniidisspse skilclcelse, Sen tnld sit« l«iv sitz Kraft, dn lian let sprang i Sndlen og vendte Sitz tut· nt sende mig et. sidste Blilc eg smiL idet lians liest for tilgte-d Zlmlsnslningxen nn·lls-m da cis-: nn Uns tnr nie kxit Als-il est viltlt l««m«txsivlssl.kenx Hlskrigx kann-ils ·j·-«i.- mit-s i llaislnss Als-ne »L- thiv trit. Imli til de Tut-Pelz sont liun liavilss lnsnutssi sxia inegztst Oft-si nt se, -—— de laut-en det- unisider Ljurile en lind pnn sliwss llnxxssg s-l(saltei-«s·l·s Tilstnnd »L- tin-Unr liszss lisp. Jep- Umstl tin-.- tilsislxt i Son- nt« lnllesr l"-l1»atl(:lzc. -le-.- nntn ilclce tlvnslis wil lle l).I-.-e, ileis l«nl«,-te. De tat-i sandle nnirl—:c«. -l·-·.s nu- iklce legt-Julie s)"g.-. wm lknrlie »z: .l)»lct«1- llnptsnt l"r)";!tt«(le; nn-« nsit Sind wu- stht -- sxgzt til l)(«-(len. -le(,x trut· il(l(e, ·j»-.- lcnnnsede ellek satt-s Inixx up tnml titul; men«i Stedet lsir at list-n- niin l'-»H-d«- sscnlc jegx under den. lslt l«ix« nilen Nun-ad sxistes tin-,- uninlixzt i-— d·-t vil sit-e est Liv, ils-r natu- nd imst- det lilntle fxsislsge l«iv, Malt-des smn lsnn vilde lsave lex-et dist, sont »je;.- lnnsdis ttenkt at hat-·- leswt del nnsil lnnn — nlwirligzL ()I)»l·1-ende. ltelligt »p- vsandt. Jep- linns de nn lmn wnte li·izels)·-l(tsl, lsnsiiiaalslztst pati, nt de lange Ant- slinlde slnslie sit- li(«n. ()i,x ji«-.- vnr siia unt-. san meile For-in niisz straktis sitz en suadan lang-. lang-, ensom sti. Men i de Dagle lktsrte jegx sitz-ask list-r tun-It jeg lnwde stottet tin-.- til den Ann, der litnn nn- lcmlc jkke lielt ex: tilene; ne,j, lex-et viere Und, mine Entl der stod paa lclippenl Men jeg lmwle litt-get niest Insn den »j«t·dislce lctssrlikzlnstL der Inn-de wisset san ren, stierk iszz inn: »F- nn. du den Stotte vat- link-te. sank jeg samtnen Jeg indliyllede niig likzesmn i inin sorg. Gnnske vist opløttede jeg lizmkuldende Uns-»l— er og tanreknlde Øjne til den kærlige oxz medliden de Proben som jeg slcimtede dunkelt og lungt borte gennen mine Teufel-; nien jejx lind ilcke mn Styrlm til at litt-re min Pritvelstz Visdom til nt for stun den, Xnnde til at gennemleve den og Kraft til nt lneve niijx ever den; lmn om Medlidenhed med den, kun mn Bekrielse tm den. OF del-til san jeg kiin een Vej: at kølge niin Cunrnds Radsper gennetn den merke Dul, linn sna tidlig link-de bist-sandt. « Kun een Gang tng jexx niixx stimmen tin- at slcrive til Thele Bat-be litsix)«ii(lte at Linse Rot-her edelser til nt dran-e liotstx nien jegz liad san intlz trtenxzende: .,1kke endnn, iklce endnn!" nt lsnn Lin- est-In Gent-nd liavde ngsnn liedt us verste, til der kmn et Pns tm en Ven, dei- lmnlis en nie-set lmj Stil ling, inseni linn bin-de liedt unt ut sende es et, »k Iiua lnsens linn knnde stillt-. Men Das-e lilev til l·t.-er, on- det lcuni ililce. Bat-he l)es..-)·ndle at tiile »in sit rejse nden det; nien Tnnken des-»in var tunl lioldelig tnr mit-. llvilke liaanll lnivde jetx nn nden til-»der lmndt miix til det ktere gamle Il«jetn. livnr alt lsvatl (l)«relmt·t liivet linnde slcnsnke mit-s, hin-de viel-et mitt llden de. ttse Gruve Side. »in side pna den lille KitslcetxnnnH Det var cis-mich snnvel sem niin Pndeks Und-km nt jeg slcnlde rejse til Munelien; men 0, ilike endtnt, ilcke end-ni, lum faldt »jeq. san lilev vi du, link-lie. gntnle Pinse ng jetx i det store, ensomnie Hug· Vietnitse vnr tuget til sin I(’rniie()in’ Moder; Mnise —- stnlclcels kejtedel trokaste Bluise --— var reist for at ndfylde en Plnds i en at de nye, nnvede Armeety mn livis skteline Cenmd lieu-de- knkndsngt san sijrgtslige Tink. Tini-se Tidendek naaede es udefra em de Raube let· okk Ødelmggelsety som spredte sig nd over det ulyklteliqe Land. sleg nett-de dem ilclce stort, men But-be sjtrgede bittekt des-even Hei-re, here, tre knste Bat-be! satte jet: Pris pna din anrvtekelse 0g den Ømlied, sein jeg- lsurde, i disse. llgert ijsde de Tanretx jeg udgiid over Tabet at minet bedste Vennet, mine Øjne blinde km- den enesl Viekd, som jeE liavde tillmget Nej, jeg tror det ilc— i ke. Leg ved linn var sont en Moder for mig. Ox- eni at mine bedste Brindisinger km denne stirgelizxel Tid er den lnderlighech livormed linn lyttede til de Ord. jeg las-site kek liende ak Conrads lille Bibel ll og som jekt over-satte pna Pransk for liende. Jes benyttcde sjelden den bun list-de Livet mig —- den det liade kostet lnnn lmns l«iv nt lnsinge mig. Jeg elskede lians eilten højesh . Dot vat- ilcke blot for at behage miß-, at linn lyttode. Past- Som lnm lclyngede sig til sin gnmle Tro, linde ltendes Iljerte dog — det er jekk vis ps- — modtaget Ham, livem det er evigt Liv at Lende-. I smdeleshed vat- hun Sind km- at bin-o oml »O,Is-ssssvs v- - —- —-g Hain som den »gode III-räc« og um Hans Diseiple som Hans Paar-. Atter og utter lieste jeg for ben de de Vers og Kapitler i Bibelen, ltvor disse Lis nelser benyttes. Ilendes Feder liuvde vusret Feinsc liyrde Into- de selbst-, sydlige Slcraaninger ak Ce vennernez der var liendes Ungdom bleven til-» brugt melleni Paukeklokkenez ekte liavde linn eg sini nasset dem selv. Dette eg et Billede at· den llerre Jesus sum den «gode II)-r(le", der bærer et Linn i zine Arme ug liujrlig sei· tilbnge etter de ewig-e, livillcet liun engang lnivde set, og dem liun endnn levende linskede, satte liende i Stand til at tilegne sig denne Side al« Sitndliedeu. Ufte lntvde jeg set Taarerne lebe ned ad heu ded rynlcede Kinder-, nanr jeg lieste um disse ’l’ing; nlligevel lilyngede liun sig liaardnaliket til sin ginnle Trog Ueremonier og Uvertro. Men linn hav de set Cunrnd dziz liun liavde hznst lnnn vidne um Jesu Naade og lcie1«liglied; liun lntvde liørt om Iliun i Ilnns Ord, ug liun liavde kundet Hvile i Troen pua Heim. llnn er lies Heim nu; jeg keler mig nverbevist del-ons. Alle mine andre Minder lnxndler ein triste, rustlzssse Dage. ’l’imer, tilbriigte under bitter Ums-M; andre i slziv, tun-n lt«jertesli1erende sokg - en Sorg, altfor dzsh lfor Tnnrerz nogle —- niiiir det kngtige Vintervejr tillod det —- pim den lille lcirlieganrdz andre i Inin Puder-s Symsvierelse eller Studerewerelse; de fleste piiii inin Lamle Pli«"— ved den seng, der lnivde net-et («onri1ds. Äisrts —--—— o,sim tnldstusndig nlenel thlclkelxk list-ist« ·.» Hin-be kunde Ined alt sit Werd ug iil din licerligiic l llxlie fuldt tut-stim- den dinertelixxe illunilied deritni Jorden wir sin- 1higelig trist, lliinlen san lnngst hol-te. Der kein et. l3rev til inigx trn Tlielcln —- det t·t·slie Regimente l-e5:n(lte nt Here fsig Fehlende-, ·»,k Postkznngen l)lev met-e regelniæssig —-— et lzrev l"nldt ist« bitter Sorg- oxx lxnssslig Kledtgjlelsez liitter sinng over liendes Bruder-, linsrlig Mi-(ll·«olelse nied mig. ' Hun lninkaldt niigx oin striilis iit lconnne til liende. llnn var ogsnu itlene og t«orliidt, siixxde liun, o;z i en fielles Sorg Inn-me vi konnne til nt lioLde at· hin-indem »in vi ililce knnde trnste liinanden, kunde vi i det niindste griede sinnt-len Jlodtagelsen at dette lJrev liesteinte Bärin-. Doktor ljuprnt triengte ogsim Inn-, nt jeg sknlde forlnde Slcnesplndsen for san inunge sprgelige Brin dringetn Ug- det var Connan Unsktn lJeSUden — Tid ug Sted knnde ikke get-e negen virkelig Por nndringz tor mig. Disse Minder vilde tnlge nied niig overult, det vidste jeg. Ug zinskede jeg at konnne lmrt kro- denisk sleg levede knn for dem den-zank- san guv «ji-;x du eitel-. l)(-t var lkarlies Plan nt lade Pierre blive til-i lnnke for nt liave Tilsyn med Hase-U medens linn ledsugede mig, og derpaa selv at vende tillnxge,» indtil lcrigens slutning vilde sætte dem i Stand til at trække l«’oranstultninger til at kaa den alk-i hændet. Tlii det var en stiltiende 0verenskomstf mellem os, at det, iklco længere kunde blive mitt Hjem Men det skulde iklce Were saaledes. Jekx lielmvede mere end en Porandrinkx at« Stad, jeg belmvede en Blod- ok- lldnab for at rives nd at min fortvivlede slnvbedstilstnnd exx indvies til min l«ivsi.kerning. l cn griia Deeembernmrgen vnr jekx ganet on til den lille Kirkemmrd —- idene smn smdvnnligx» lcnn non-le Dage- var Alb-setz til vor pantænktes liejse sknlde Lan knr sie-. Det var vnnslielijxt t·or" inig at l)live, klar over at knn lidt over tre llger vnr lorlnline siden den Das-g min Cnnrnd lplev limt i sin tidlixze Univ. IniL korekom det som en l«evetid. l)en Murgen stod jesx oxx lusnede niig niod det Lan-le lcnstnnietrnu nnder lIvillcet alle niine dncle slnsnredtn ok- lieste lnskriptionernp pim de sinsple ’l’rn-linrs, sont lietexznede niin Rudern ng lmns Gran-, og sont dnnnede en stelsom Modsmtningx til det lnside Mitr]1mrl(ors. der link Inin Moder-S New-L Jeg linnde ilcke forlnde dem nden Nin-n. lKot-Jene viir netop lplevet Hutte der den foregnaende Dei-L Jeg lieste lkeretningen om min Pnders mndne lAar Ins-d roligz Vetnod; den sor- syntes mig nn sent ginninel san naturlig »F ndslcilt tm den anden nsd et stort Smle Verjmn vendte jeg mig til de simpelt ndss interne ltngstuver part den sidst opsntte ·Iordlm·j. f l CONKAD von Bl)1!)l«"l’b3lN l DM Z. ’l)eeeml)er 187(). 23 Aar gammeL lntet wert-. Men det sugde mig alt. Bn stor. sunlsigelig Bitterlnsd vmltede sig ind over min stel .leg kastede mik- ned Iniu den kolde Griesttirv ok ointnttede den lidenskuljelig med mine Anne. »leg kzletnte alt i dette Øjel)lil(, undtagen nt Conrad inw-l de vieret —- liavde vasret min, —- ut lnm ikke vnr det. Ozx vildt, kormasteligt, kortvivlet bestred jeg« han«-s KierlijxlieC Visdoni, endog Ret, der lmvde gi vet mig liin dyrebare Gave for kun at take den til lmge, du jeg elslcede den højest, trængte most til den. den vidste, Deiden lnrede i den holde, kug tige Jord, livorpaa jezx lan; nien det var Unden, jeg- Hgnxte. Jog hade miiaslce fnndet den, hvis ildce en lsavde leistet miik ok) og venlinq men beste-int, lief-let Inig at gaa lijem. Det vur Peter Pontaine. Hnn liade set min fru Vindnet i det lille Værelse, som vendte nd mod Kirkegaardeni Han pegede hen pau Vejon og til mjn Porbavselne kandt jeg·(1en tuld ak Krisis kcillk. · Nu benmrkedo sog essen-» at alt var Uro og O Pistvirring i Landsbyens Gade længere horte. Jeg hin-de vasret dkjv for alt ker. Det var franske Krigskolk Bt eneste Blik viste mig, at Vejen til mit Hjem var overfyldt ak dem Pziter Pontaine tog mig ved Haanden, og ekter Ins-d nogen Vanskelighed at viere klatrct over den lave Mut-, der omgav Kirkegaarden, hjalp han mig til at gøre der samme; derpaa ilede vi hurtig over den skraanende Mark, der alene adskilte Slottet km den. Han for-lud mig, da jeg var kommen gisnnmn den lille Port- ind i Haven, mcd Paalæg »n- iit gaa lige ind i IIuset og blev staaende, ind 1il han saa mig gere- det. Besteigen ak 0verraskelse, Rom-innig og Kerkærdelse over det nærvmrende gis-nie jeg det uden nogen Tanke om Pertiden Der blev sjdste Gang-. TYVBNDE KAPlTlOJL 1 Bn Midas-b ,,l«’0rundrer eder ikke over den ll(l, sum brænder iblanclt eder til eilers l)r;jvelse, som om der hien der Oder noget underligt." l Pet. 4, 12. llii jeg truailte iinl i Iluset, licuclt jeg Bau-lu «« Pier-re beskielligetle mesl at f()i-s)«.ne Soldaterne i-«--l sinnlnnne l«’nrl«rislcningeiz sum Wre liegt-ken -s«l«- Furt-und till0(l. Jeg begin- mixz til Unnrknls Xsnsoslstk Anrsiigtsn til, at- disse Sol-lahm viir ist-i-. — lisiill migik ils-l Inigsl at Skriek, l«"«()1·s;tg1lns(l el lis-f l«’»1«tvivlelsis stinl slcrevet paii ellinsisl ÄnsixxL ———-- lsviitl zinxxilc (.l(-l- mig! Det Viel-ste, sein kuinlts list-kult-, vi(le Hei-e clet bedste for mig, tienlite »jeg i inin Sjtels Ritter-lied Jlen med Tanken um Dziden — inulig Unwid ani ug fryglelig Dznl —- niisr lin- IIiiiinclen kom der lis-lli;.«,,«i-e, roligserss l«’,0lelser. Jcsg iiiilinecle min lille 3il«sl. ag- (l(-ns mile Uril skmnlcetle mit sonder rtsxnss Iljerte nzj lLrafL lOJn Teiarestrzim snnsltede lsittesrlieden Dort. - Den nnirlcestcs Time siges itltid at gim lurucl l"»i- nimm-N Den mzjrkeste iik iille mine merke Tinnsr Wir den, jeg netop Inn-de tin-ragt ved Cun rinls Linn-, —- nmrkere endog i sin afsintlige Up sirtsigliecl og clunnlristige Gans-n til Kette ineil Uuils Veje entl (l(-n, iler fulzzte pua min fnrste lcumlskab om, at lian snart skulde synke ned i (1·-n. Ug nu gryede liyset Un furumlerlig Tummel ogx Stoj lierslceile pini Haku-dynade sig endug i Huset-, fort-kein clet nii;.-, men ji«-.- iigtmle iklce tlerjniir Jeg liiivtle kinlniet niin Bibel ve(l (l(-t 2011e Kapitel iik Johannes Evan gelium og lusst(-, indtil jegx kein til de Unl: ,,()g liun vitlste ikke, at det var -lesus." De klang gen nisin Inin Sjml mecl levende Kraft. Jeg selte, liv0r lecles jeg ligesom Maria —- blindet ak mine Taurer og indliyllet i min sorg — ikke liavde kendt Imm, der liavde staaet ved mjn Side under der altsams men mecl gemiemborede Hænder og Pedder; ug ligesom liun falclt jeg ned for disse blødende Ped iler, og kra min angstfulde sjazl opsteg der Raub: »Rabbuni — Mesterl« Ug medens jegx knieleile med mit taaremsclmles Ansigt skjnlt i mine folclede llænder og udgød mit lljertes Portvivlelse og Icval for inmi, kaldt der som Skiel km mine Ø·ine: -leg san Jesus i alt, hviidl jeg hin-de li(lt, ·— san liani metl mig nu og villig til at gsiiii mecl inig til Enden. Jeg saa ogsaa syn (len ogz Yantroen vetl min egenkierlikxe Sorg ogl ks)rst0d, nt tlet var at« Icmrlighed, lian Inn-des limidlet simleiles tin-il mig. Hans ,,l«’re(l viere meil dig!" sknsnkede mit Iljerte llvile. ’ Du lilev ilet iigzsim klart for nii;.-, at him, clek ltavile givet sit l«iv for nii;.-, i««1-liingte, at «je;.s igen sknltle were villig til zit- ipfre liinn mit Liv. Ug jtskr liigxcle slist km- lnins Fetliler —-- niizi seh-. Ini« Sorg-, init Liv, —- sit lmn kuinle get-e ilernnsiL smn klet, beimgetle inmi. Jesg Var nn villig til iit venti og at arbe«jde, at- lnere Iiivets 13)«r(le uusn clists Blotnst — nden den menneskelige H·jii«lp(sr, smn mis vilde. -it«;.-ml(sriske Nerli-heil viltle hin-i- gsjnrt til en Hinclrinky « Ja! Jexx linnie grinst min elskeclcs slen Plauls i mit Hjerte. sum min Ilerre furlunzxte fiin sit-s- seh-. — den formt-. l lüsvidstlwlen Om, at en lnsl Levis ticls lieiigxiven Kmrliglied maatte sannnentriisnxxes i kna, bortklzskxtemle Dage, liavde jeg koneentreret enliver Tuiike. onliver Fell-iste, ellivert Icærliglie— tlens Pnlssliuz i inmi. 09 Herren vil ingenAfgmlssz lvilleder liave i sit. Tempel. l l » skellmns pim mit Livs Pilgrrimsgzmig uden de ’1’inxx. som folgte. linkmen nedenumler tiltokx; men jeg knielede fremde-les, in(ltil Deren pludselig blev revet op med VeldsomliecL og adskillige Soldater kein kareiule in(1. Jeg steil op og stillt-de inig likxeoverkor dein l)(-. stund-sede- niecl net. Derpan sag-de en ak dein: .."l’ilgiv, men livis Prcskenen vilde begive sig tils klen Lag-erste Dei ak IIuset, vilde der være sikrerel km- Dem og mere bekvemt for os·3’ ! Denne Time vil(le have net-et et ak Grung Mir jeg kunde sinnle mine Tanker til at warm kotn Barbi- styrtencle in(l. »ll(ke herl« raubte hun. »il(ke lierl Linl os i ilet mindste lielmlcle dette ene Vier-eise. ser l ikke, at Erz-keinen er herl« Og Ine ilens lnm med den ene Hiiiintl lmlclt Diiren nahen» greb bnn nied den enden den niermeste ved Sind-s deren og puffede liani u(1. De eivrige Imlecle etl Øjeblik; derpaa folg-te de often »k- Burbe lnklkedei »F lau-Jede 1)(Hren. »Es-ad er det, Bar1)e.?" spnrgte jeg hande, tln hun kom lienimnd mig med aslcegraat Ansigt ok trykkede mig i sine skielvende Arm ,,Aa, Prøkem Prsikem det. er ultkor krygteligtl Aa, livis den icer Kaptejn blot var her! III-vordem slciil jeg kunne frelse Dei-It Aa, mit Lam, mit E Lam!" »Men, liiere Barb·—s,« sag-de jeg, sknnt den sätt pe Snierte, liendes Ønslie om conriids NEWTpr foraarsagede mig, brugte inig til at skælve, HEM er lios os. Sig mig, lnsud er det. Er der en M ning." »Der vil blive eu. En Akdeling af vore SOL ter liiir til-get Stilling i Landsbyen. Tyskem ss ganslce nier; de siger, de vil jage dem ud, og det Hus vil natnrligvis aller fnrst blive eng-reizen U dene liins posteret sig ved alle Vinduer uneing dette, og Htiset er simringet paa alle Kanten III skunde ikke komme up til Dem fer, og un m- O for sent. Der er ingen Muliglied for at flygte st iixsis De Hut var i sikax-1«.s(1 i Manchem lCt Øjeblilcs overvuzldende Prygt greb mig; icks jeg gjorde niig vor stilling klar — to forsvarsljs Icvincler inelleni to liænipende Hold Soldater II lzlilc opiid, en ten-s Berl, og jeg var atter roh-; ,,1(iere Bat-be,«’ sag-de jeg, «lader Hyrden si l«’;iar forsvurslose og eilen-H naar. Ulven komm-; nniir Ists-knien ruder? Og vil den «gode I-Iyrde" — vor lerde, min og din ogsaa, Barbe —- korksh os i vor std? «11un sl(,julte sit Ansigt rig- est-IT Jeg slogs op »g; lieste nied rolig Stennne X Zslde samt-; og da »j«-g »luttede, beg sndte Stricke-. Ist rungende Raab, det Skarpe skrald at· en US l—:(-1iltl, lilirren int« faul-ein slamren, Bin-itz- »;- D (let l«r3«k.sstelige Dr»n uf Kanonen Det ganile Uns kk stule ist-il ltvert 1131 SkutL der iikkyredOE Jtsxx .«—.it(.l Ima min rann- Pliids paa Uttoinanen M Hin-Jus llaand i min: lnin var sunket ned Iin es Htol ved siden at iuigc Yi kalte ililiez nien läg-ZU blege Lieber bewegt-de sig i Beli. Mel-e end es Engli- for igennem Yintlueh slzsngede Glas-Tus Iierne til alle Sidtsr uns bin-ede sig ind i Vieng ligeoverkon Isngang sprang en Bombe, idcst Js thdie niod Ydermureu ljerpua lioni der en Stimdsning i Kinnpens As der. lsktrbe thid ok) og gilc — til TrodS for mi Bzänner um iit forlmlde sig rolig —— fsirsigtig ds til Vinduet «l)et er tot-bi, Froken,««« sag-de ist-I »wirt- l«’oll1 liar givet tabt." Misn plndselig lmni der en ny Gevieissulves f noxxle sit« Yinduei«ne, denne besviiredes stisaks J «l’),-sliesrne, san koni der en enkelt Icugle, og Bakk ——- inin trokaste, lcasrlige Barbe — kiildt tungt s Jordetk Jeg bojede nijg over bei-ide, raubte paa lieh-H nien t«01·gieves. llvad liunde jeg gere? Jeg lass ingen oplivende Midlcsr ved Haanden. Noglcs c tsljebliklie snd jeg pau Univet og holdt exian O Gsiing en tilsyneladende livløs Skikkelse i mine LI me; men just dette «een Ucang tot-« gin- mig III-I ogsaa nn. -leg maatte skdge Hjæln Gnd vilde I skytte mig. « Jeg lagde hende sagte ned og aabnede Der En t)"lc, sort Reg, slog mig i Mødez Huget stock-I Flammen Bt Øjeblik stod jeg som lammet; i — næste ilede jeg lien til Treppen soldater Mr I og did og rev til Zig, hvad Bytte de Jst-D «H·jælpl Hjælpl« raabte jeg. «Der er en st Kvinde ovenpaa. Vil ingen frelse hende'l’· To Soldater besvarede øjeblikkelig mit N og kulgte mig til det Vierelse, livor Bat-be las, IF gen var kvælende. Den enden Ende ak Hase-: I eet I(’lammeliav, der niermede sig mere til Tit-» pen. Jeg rev Conrads Bibel til mig og den, i liavde givet mig —- lians eneste Gave — som II i Nærlieden Der var ikke Tid til at krelse M sonilielst nndet, ilike engung nk lians Bjendshs eet kort Seh-und stundsede jeg endnu for gen lizsgsen at kaste et sidste Akskedsblik paa U. Viisi·else, der Wi- lnslligsetssur inig ved sine blind-. ,.llurtig, hurtig-n Frnken, eller det blinkt ksä - sentI" slcreg en ist« Jliendene sp l)et nu· nett-ji i’det sidste Øjeblik «l)ets Y(,-·j!" ranbte »je(,x »L- usilc for-in til Iziblinthelivsk O »je;x tin-»le, vi lcnncle komme genneni den Dei-. ist tut-te der-tm nd i llavem nien Planmierne slog I. i Mystik-, og Mit-intens- ilede san lienitnoo Stä niernnsste l)»r: nien lcuzx ogz Flnnnner niedre - ogsnn del-. Jeg ledte dein du genneni en Dur II piin den intlliegnede l’lii(ls, og der, i sikker M stand frei det brnsmlemle llns, lag-de de del-es BM ned. Den ens- bnjedis sit- nul over liende. »Wind s (lnd. Fis;skeii," sag-de lmn paid danrligt Pisa-Es «l)e kun ikke mere gnre noget for hende. De g bedre i at tænke paa Dem selv." "D»d!" gentog jeg. «dø"d.«·’ 0, Bnrbe, Bat-I «Men er De vis derpua·l« Manden bpjede sit Hin-ed "-Jeg liiir set Is« nie-get uk den sliigs link-, Proken," — ug hats P gede pau et rundt, bliiiit Hnl i ltendes Tinding — til at tiige kejL lcnn vi Here noget niere for Der-IJ tilfnjede lian med et inedlidende Blik og stets-. «Ne«j ’l’nl(." sztiztle jeg. ««Ieg tror del. XII-. Hvor er Pier-re, liendes Mand, den ganile Mkka Ilar De set linm·l« ' «Vi skiil tage- ogx lede ekter binn, I«’røke11. Nis nn man vi nolc Lkial" tilknjede inni, da der ins . Valdliorn "X"i slcal sende Hjselp, livis vi lith.as sag-de de idet de- ilede bort. Men det varede beugt-, kzsr der kom EDI. Jeg snd Den den kolde ·lord ined clet stakkelti Es-, lese Iloved ak min sidste Hunde og kære Ven Isi lende pan mine Kinn-, nusdens mit Barudomsbjss var et Bitte for de wilde-, graadige Plammet H vuklede mod sit Fnld korun mine Øjnez og n knlte jeg- mig ikke san korlndt, sae- Mode-M under Veekxten at denne nye Blendighed. dar-D køjet til den gemie, sein jeg lutde gjort enckrm — me Morgen END iqk «