I
M LUCAS
Lys i MOrket.
Es FPKDÆLLMC
PRA DER IRÄNsx—-—Tsts KBIC
Port-sah
.,Ne,j, Tak." svmwisjs imn svagt, mon dok: med
sit met milde smiL og gjokde ist sorgskvcss For
sijg paa at tage 1nin Ilaand i sin, def overgik bang
Krækter, sag tog jcsg hans i min.
Plan smilede atter ogx laa stille mcd lukkedo
Øjne.
Eiter et Øjebliks For-W) kom Kost-roth hel(1ig
vjs var der nogle tomkms Sække i den, ved lljmlp
ak hvilke Vi damit-do et simpeit l«e·je for de Mit-n
de. Pater Pontaino vilcle hjælpo mig: op i den,
wen jeg sag-du .,Ncs·j, jexx man gkm hurtig lijem
« ad den kortoste Vcsj. lnxxon wil nogot otn min Fru
wvrclse, oxx jeg man trttskkts l(’ori)(-r(3(ifelser til Mod
tagelsen ak Icaptnjn von Bdislstcsin oxx hans (»)pp-is
Ser. Binise Ming misd mig. Pater b’011tai11(-, vil
De’ ikko pnn lcaptnjnexns Ilost ride til Doktor
Duprat, nt Imn knn vix-re parat«
Mckn Pater Pontaine rystcsde paa Hin-Mich
,,Ne«j," sagde han« »inn- vildcs blot faa nok en
Patient-, hvis jcsg gijordcs (1«t. D(«sui1(sn, Froken
Leonio, vil clet tax-(- mcsru nnd on Time for at
komme til slomsh De vil mer«-: cis-r paa mindre
end dcsn imivcs ’l"i(1. lkiniscs lcnn lmntts innig-tu Jeg
kan non- til mon- Nyttcs i Kein-rein insjs Di- vil gi
ve mig Masan mul (,«s-g11;ii«.«’ Ug sinds-eins Mu
det Ja arrangoret
Medens den tnngo Kinn-(- mslnsjiiedcs sikz he
svtkkiig op ad den stojks äulcke mul Conrnds Ilost
banden til d0n, iiuljs Bis-ists oxx »j(-g hurtig ais-keck
Nnur jeg scsk tilbnge pna minrs Følelsoty da
vj niesten lzib op ad den stunk-de sti, andres jksg
nu over, in·or kurilstusndig bokrict jpg var for den
frygteiigo Angst, som trykkksdo mig, da vi sik
ned ad den. Conrzul les-ede. Der wu- min oneste
Tanke. lluardt sann-t, gnuskcs Visi. nmn lnm le
Vecle. Metl ititnsf«l’ilbug.sosv(sn(lt:n til Lin-L fris. livnd
der imde iigncst Umlisn san Ins-exist, ven- ol Frxgt
km- nt mistc liknn forsvuntitsn im mit sind. Ilan
lex-ede. Der var nol( for mig den-Zung.
l·’l«))l"l’l«1Nl)lsJ l(.ll’l"l’l«)l«.
Lys i Valen.
Jlxz (l(-k slcnl ski- iniml Allons "l’i(l. nl
il» sicalJilivck l«·v.-«." Suc«ls. H, l
Vi neun-do snmst liJesnL ichs-i- m liank somit
Blaise akstucl l"»r at lmnte Dulclur l)nzn«iu, gilc »fo
bnktig intl isgvnnmn llugclnnsck Vocl min Auge Ban
ken paa Kølckemiziren nahm-des Piorrcs ils-n bissig
tig. ,
Om ca Lynstraale Vin- slaam nod weil den-s
Escher kunde lum og Vietoire nat-Hm not-e blo
vet meke form-niede. l tin-sti- Øjeblisk steil ilc middl
løse og stirrede pas mig, smn om de trotzde, Jeg
var et Spøgelsc eller vak- lileven vunvittig Og
saalodes sum jcg stod kin- dem med tilsnniclset,
fort-even Dragt og Ilaarot i viltl Uorden. bleg uf
Sindsbevægelsc og auncllzls as Trætbed, Runde
jeg ogssa nok forfærde dun. Ue vidsle jo ikke en
gang, at jeg hin-de fokladt linseL Eiter at have
sagt nogle kaa Okti til Pnrklaring gik jog 0vonpaa.
Wirst til mit ckget Vierelsrn l Hast rev jeg
min fngtige ng tilsolmlcs K»i»l(- ug min gut-niean
de Slm at mik- zwle t Sle um mit-. lng Tofler
pag Zeugnis, glatledo niil list-n- litlt ug gilc iwi
til min Fudors V.t«relsc leg mild-Wie Dzsren stillis
tmmlto ind og talte rolith til min badet, soin Bar
be øjensynlig netop hin-de virlcliet for at knu imm
til at tage sin Medicin. Ilan sniilcstle, mnmleclc nu
get mu, sit lian Vin- szn«tiig. »g- lnlckede umst- Hint-v
Øjne. siia vinlcetlcs ji«-z Bin-im nd i Forviprelsei.
Hencies slcinspez Hit- lianlrk und-geh at disk nu
noget Inm Eli-mits. «
»Nim, b’1-jll((-n, limd H- (let- san?" spukgte linn
og sim nssig fast in(1 i Ansigtet.
l sag Orcl foktulte Jeg lieniie Jet· llendes
Partei-Meise- nir over alle Grænser,
»De-, Prøkenl -—— De vecl Arles-Amen piui Jesn
Titi ak Aktmietri Ak, Wiss-kein Jeg for-staats det.
altsiinnnenl Men til-n lot-n- Kupmjn, er laut lnmnlt
sum-et, Prøketi?"
,-Jeg ved riet ikke —- jeg l·r)gter dot, — men
jeg haabek dog ik«ke, han ei (lot.1lslen Bat-be
de kan straks wuer lier og tut-gen ligesaaz vjl du
syst-ge kor, at alt or fikrdigt og i Onlenz Jeg man
blive lios Pudel-. lim- lian Hin-net migP
»Ak uej; lnin sover s- lnin Hin-er bestandig.
»Man gaa nu intl til hinn, mit stnklcels Bat-n, og
over-lud alt til gamlc Bat-lie, stol pua hende, lnm
skul noli giire, alt liYad liun kanI
Ilun venclte sig hurtig-r dort, men idot nun
gilt hort ltørte Jeg hende mumlo: »Stakskels l-am,
stalrkels moderløse Leim os- otn nogle kkm Dagc
hat- lmn ika met-o nngen Puder-W
Diese Ord vendte mine Tunsker i en ny Ret
ning Min Puder — var lnm nieget datkligerei Ieg
sag ingea Pomndring: lnm sov rolig sum et Bat-n
og Zog Sud stille og tavs i clet svagt olesste VE
relse. Victoiro brugte mig Kakfe og noget at Spitze-.
Snart Mit-te jeg den kjerne Lyd at· Vognlijul
Vognen stand-Zeile var-Summe Focltrin kom op ad
Puppe-kne- — og jeg drog ot liettelsens sak. Den
pinligo Tut vm overstaaæ Der sknlde blivo gjort
alt tot miv Elskede, livad gøres kunde for at lin
dro law-.
Eiter ou lang magstelig Ventotid kom Bat-be
mal den voll-owns b)fterretning, at Kaptajn von
Edelswin var-Tod sin fulde Bei-Muth og at iu
tst Bm var konst· Doktor Duprst ansaa dot for
hellst, It miu Puder isklto blev undsrrettot om, lmui
da va- lmoclot, tør den two-te Das-, mod mindre
Lf ——s
lian ferlangte en Ferklaring over den nskedvanli—
ge Ure i IIuset.
Pater Pentaine liavde taget seldaten lijem
»ns(-(l sig,«(la lian fanclt, at te Patienter var nek i
Yeet llns. Doktor Duprat liavsde givet Ordre til, at
lKaiptajn ven Bdelstein sknlde have fuldkemmen
lle ug liavde talt oin at dende kleanne Didet, der
var belcendt i Landsliyen for sin Dygtiglied sein
sz-gepli-·je1ssl(e, ep fer at passe liam, et Ferslag,
Bin-he i lkegyndelsen paa del bestenIWSte liavde af
slaaet, men derefter 1nedtaget, da lian forestille
de lieii(le. at ikke engang liun knnde viere til ste
de paa een Gang lies te isng i ferskellige erel
ser. Altsaa kom Jeanne eg indteg sin Pleds lies
Sin Patient.
l)en zivrige Dei af Aktenen lsengik sem sied
vanlig. Min Fader vaagnede ep eg syntes klarere
ng pndeg stnsrlcere end negensinde siden sit sid
sie Anfnlil, talte entlegsesa lidt med mig, gjorde
tilsiilsl en länninsrkning um at jeg sna bleg eg
tritst nd, eg sendte mig til Zeugs Den dybe Om
lird i lians ,,-lednat," den liejtidelige Alver, liver
nied lian lyttede til de laa Vers, jeg lieste for liani
den Aste-« liar altid vitsret, vil altid blive klare
SUCH-inei- paa Urindringens Natteliinnnel
Eiter iil liave epsendt en lijertelig Tals til
Und lngsle jeg mit trat-Ue lIeved paa l’uden. Mit
ltnsgisr Hinte- nt flyde ever ei Naade den Alten«
l)i-t ferekeni mig, sum unt jeg var lileven fzjrt le--,·l
til llainlen af en dylg gehende Älgrninh un il « l
pna revet tillmge til en siklier Hinl-: (). l)li-- l
l
l
HHWL WIU .l(’;: Hir! Og (l»g, ist-is ilclce l-"r--:nii ««
i uendislig Yikclem ng Nein-le var tilslnret leis w
()»jne, liwrlssslss slculde ri dn kunn« lselde ud ai
vnnilre nnsd lasse l«"»dlrin lien til de merke Vande,
gen-dein livillce vi skal gan? sleg sei- den Nat trygt
»H: l«re·l(slig. «
Un jeg nnsste Morgen san-zuele seiiere end
sus(lx·nnlig, tandt jeg Vieteire stanende vecl siden
at« niig nnsil en blep (-’lielcela(.le i llaamlen. llnn
ivar lpleg ug txt-Rede Jes,«: anede strnlcs sandlieilen
lJlin l·’ader!« ndlired jeg eg ter ep; »au, Vie
len-e, lnad er detl"
,,.-ch, Is«rel(en!" svnrede liun med et Udbrud
al Tuaretn
»Hei er diiarligere ined liain — jeg man skyn—
de inig til liaml Vieterie, lian er dedi« raabte
jeg
.,Nis«j -- ne·j, l(’reken; llerren liar det daarligeres
lsan link- lialt et nyt Anfald —-- lian er lievidstløs.1
Unsre l«’r»cll(en, link-lis- paalagde mig ikke at verk
flce Dein eg laa Dem til at 11)"de det,te, før De stod
ep."
Men jeg knnde ikke kaa det ned, og elter et
Pstr Minntters Perlen var jeg i Klkederne
l)a jeg traadte nd ni« mit Vier-eise, kein Dek
ter Dem-at netep km min Is’aders. Hans Ansigt
var inegkst alv()rligt, da lian teg begge mine Ilsen
der i sine«eg besvarede mit bønfaldende eg sper—
gende Blik. Jeg kunde ikke tale. l kaa kierlige
og medkølende 0rd meddelte lian mig, at nn var
den Dag kommen, der vilde gere inig til et ker
ældreløst Baro.
Ellen det gik ikke saaledes. Langsomt eg ser
gelig slæbte Timerne sig lieu. IIan laa ubevægelig,
l)evidstløs. Der kunde intet gereg. Vi sad eg mage
detz Bat-be eg jeg. skulde ban gaa bert saaledes
nden neget Afskedserch uden at jeg kilc negen Vis
lied ein, at lian havde medtaget Jesus i den ellev
te Time? Mit Ilsjerte epsendte brarndende Beniier
ker bein. Alle mine Tanker tilliørte liamz ikke en
Gang (’enrad delte dem med liam. Jeg havde
spnrgt, ein lian var vidende eni min Faders Til
stand, sig liavde laaet det Svar, at lian var det;
ng jeg vidste cla, at Inine lzfsiiner ikke Var de ene
ste, der unsteg leis den elskede bertflygtende Sjnsl
Bnrlns nnderrettede mig uepferdret em, at Dekter
l)nI)rat linvde aklagt en gunstig Rappert em lians
Haku-. Dot. wir lierligt at wide, at lian var under
det sum-ne Tagl
Mir den lange Fermiddag var kerbi, bankede
Jeiinnls l)i(lot paa Deren; lnin liavde et sitz-like
Papir i Uns-indem sein liun sagde, lian liavde bedt
liende »in at ever-bringe tilligetned en Hilsen til
Proken l«e»nie; lians Tanker eg lzenner folgte
liende." Pan Papiret ver der skrevet nied Blyant
eg ineil ujevne Begstavor, han«-i sinulkke, tagte
Ilaandskrikt saa allg.
»Und er rer Tillid eg styrke, en Hjælp i
Auge-steh Form-et vilknlde." i
»l(’red min Fred giver jeg eder."
,,l·lders Hier-te kerlasrdes ilcke, trer paa Ged,
eg trer pae mig.«
»llvadsemlielst l lide om i mit Navn, det
vil jeg giver eder.«
Aktenen kein eg gilt eg endnu ingen Pol-an
driiig. Midnet kandt es endnn vaagende eg ven
tende —- Barbe paa Død eg jeg paa Liv. Thi jeg
var staerk i min Tilsliid til, at jeg endnu vilde bljve
sparet ker den bitreste smerte. Gud v·ilde ilcke tage
min Puder kra mig uden at lade mig vide, at lian
var Hans.
De kolcle Morgentimer kerløh Det grau Dage
Slcær briid triet krem over de Skevbeveksedekløjs
der; eg saa kom, hvad vi begge ventede paa.
Nin Feder asabnede pludselig eine Øjne eg
Hea sitz em. Der var knldkemmen Bevidsthed i
lians Ble —- Bevidsthed ikke alene om Vor Til
8tedevnsrelse, men esse-a ein en andens — De
dens. De wage Lieber kersøgte Berg-wes at ta
lez men, e. livilket Dyb ak Icmrlighed og Ømlied
eg Sergmediglied der laa i de matte- Øjne, medens
de livilede paa migl Bat-be sgav hem nogle Styx-ken
de Dreabeiy eg derpaa hviskede liam ,,Barbe,l
huslc detl Leenie, Leenie, mit dyrebare Born —j
min Vehignelsel Gnd «v«il sbeslkytte dig —- dreise
cui-org for dsig —- gjeg overladeis dig til Haml«.x
Dei-pas lukkede hen wtter Ilns Que. J
-
Men jeg kxilte, at jeg maatte gøre ham det
ene Spøkgsmaah »Papa —— Papa — kæreste Papa
—- kun eet Ord. sig mig, 0 sig mig, er Mørket
bot-te? hat« du Lys i Dalen«l«
Bndnu en Gang aabnede de kære Øjne sig»
et stille smil gilc lien over det indfaldne Ansigyl
og de blege liæber mumlede svagt, idet jeg skæl
vende Wjede mig ned for at opfange Svaret:
»Ja — Jesus!«
Og med de Ocscl var det sidste Skridt taget
nd us den stjerneklare l)al til Fylden af liys hist
opIUH
SBKST ENij MPITEL
Buen i sitz-en
l«sid inig standse her et Øjeblik og genlcalde
mig. livorfms jeg Insgyndte at nedskrive disse si
tler sil· mit liivs Historie
l-ad mig ikke gleinnny idet seene efter Scene
oprnller sig levende for mig, min Nutids malte
fern-like cis-M, der tlanneis en Baggrund, mod hvil
ken ils-r straalende solskin eller den dybe Rkygge
i linsr enkelt See-ne staats i et niesten altfms klart
Relief.
Leid mig ilcke glomme, hvorledes nndek Sol
slcin Naallen dissmpede uxx liellizzmlc Gliedm, lustw
lssllsss ——- nam« skygkxomts l"nl(lt tust umktsinxx mis
lInrnilsjetstisglnsilen geknnemstmale-(le ng Oplyste
Mut-lust. lmsrlwles under Rtnkm Gnds l«’1-e(1, »den
l-"1-e-l. sum «v(-i«3.ka.-n· al l«’0rstan(l." lmm sum lit
gis-»l-- knlsitni im slpkis liolig i sit-Nu ll«ji-I-t(k til
nit. Fi«sc)t·l(s(l(ss Hiils—l(in. Slcygge, Sturm. alt-stimmen
nu- --m.ssp-1-«slt zit« Hasrligliedens Regt-thue Zitteist
hin- wl ils-l summe like-get- v:1-ret. som l)lev liolclt
til mine chnslnknclcs list-ber; men dot blev lmldt at
en guntemlmrsst llaand og kursjtdet med lians Kalk
liglicsiL der clmlc (-n endnn bitt-e Kalk for mig.
I«sul Inig milnn en Gang gentnge der Ord,
jexx Mit-cis t·(n- jisg licsstmnte Inig til alter at gen
netnlesm i lslrinclringen tle l)agc. dei- er giia(«-t:
»Um- lnir gjinst alle Ting vel." Alle Tingl «- alle
Tini-! diij vcsd det. jeg tmr det- nu; en l)ag skal
jeL M« det.
ltct er iklce san. at Siiarene er langte; der bli
vek de a1(lrig. Illen jeg: V(.-d, jxegz tmsngte til liver
en Hur-H tltsr tsr bleven niig til l)el. «leg vilde ilckei
liam nndnwet en eneste ak dem — ne»j, iklce en
emsstisz tlti linsr at· ilom link drevet mig nærmens
til Jesus-. Hans lcnsrliglietl er niere for mig end
alt, hle jeg liar tal1t; og mine Hkiittce er sikkerf
«l)evar(s(le lms lud-m ---- ilike tabte, knn Lager komd
I)e vil alter lilive minsk del-, livok ingen Synrl lcan
trienkxe sig in(.l, ingen satgnclisk Tilliedelse at« Ga
ven saure Giverens lljerte Og saaledes kan jeg
metl slilctdonde leerte og taarefyldte Øjne kasste
mig i Jesu Arme og sige: ,,-Ja, Paderl Tlii Male
-(les var det. behageligt for dig.«
Burbe ledte mig usd ak Værelset, da alt var
farbi, og lijnlp mig til sengt-« som om jeg havde
været et lille Bam. Jeg græd ikke. Jeg bekandt
mig i en slags sløv, spatliisk Tilstand, en sasadalh
som okte følger ekter en lang Overanspændelse at«
Lege-ne og sjæL
Min Feder var lios Jesus, —- det var min
»Gut-etc Tanke. Jeg følte ikke da, at jeg var ladt
elene tilbage paa ·lur(le11 i der Iljem, som ikske vil
de vix-re noget Iljem uden Imm. 0g jeg faldt snart
i søvnz i fireogtzsve Timer has-de jeg ikke kor
ladt min Fadens -l-e·je, ng Naturen krirsvede en
delig in Ret.
Det. vat- Bktennid(lng, da jeg vaagnede til den
bitte, smertelige lzevidstbed ons, at jeg var et kor
asldrelnst Bat-n; men ingen vedekkvitsgende Tan
ver letteis mit beklemte 11jerte. Eiter en stnnds
For-lob listede Bat-be sig lytllcsjst ind.
Kost-(- gamle lkatsbel Ilvillcen nl)et·v(lelig Rolle
liun spiller i tlisse Mach-, og (log, limi· omgsiiv ben
des utreist.telige. lcitskligss, liensynskulde Ømlied og
Omsorg etlinsrt at· mine Trin! Det, er iklce, forili
jeg bar glemt lusmle eller ikske skalter liencle.
Nej; men send-inne Tjenester som liendes er hyp
lpigmse sktsevet i Iljertet end Ima PapikeL llvor
lnm bemligode »g- plejede mig den Dugl Hvor l)it
tekt lniu gut-d over inin stumme, mittels-se sorg!
Hvor litt-n lmnknldt niig um« at nzstle de Fokfrisks
ninger, hun lmvde tin-et til mig.
Da jeg havde Drin-et spin et got-e det, lustig
te lnm imig et Bildstka km Gent-ad kuldt at· Med
Lølelse ognned en Bsin onn, at jeg vilde komme ned
til Inmi, sein Mart jeg wu- ä istand dertil, da det
var umuligt for liam at komme ind til mig. Bt be
stmnt Maxil gav mig Kraft; jeg svod straks op og
klædte mig pas-.
Fest gilt jeg insd i min bladers erelse, og
der i det tildækkede Vaprelso, i Diidens holde, stil
le NierlietL strximmede den fulde Følelse ak, livad
jeg havde talit, ind pase mig. Jeg sank paa mine;
Kam ved siden ak Beet-en og græd, til jeg ikke
Runde grtkde længeke. I disee lbitre Øjeblikke
glemte jeg enclog (.«()nt-nd; men pludselig erindrede
jeg- hem. JIan var i Iluset, tasukte pas mig, ven
tede pas smit Komme. Jeg etod stracks op og gik
—- med en lignende I«’z-ilelse, tror jeg, som den.
livormed et Saat-et Bam vjlde vende sig til ein
Moder-»i- Arme, —- til Døren sak det Værelse, hvori
Cum svar bleven legt: jeg følte mig san vis paa
Mtzdkølele Trøst, Hjmlp og Pred. Conrads Nier
lIed bragte altid der med eig.
Ved msin føvste krygtsomme Banken aabnedis
Jeanne Didot Dis-ren. I nogle kaa sagte, medkø—
lende Ord bed hun mig mode ind og gik Iser ud
i Korridoken. Jeg gik rolsig lien til den stille, ble
»ge skiklkelse gen det lave lieje i Nærheden al
Vinduet. Men da jeg ger de udskrekte Eis-oder
oik mødte det uudsigelig ømme og medlidensde Bl-itk,
der var-hævet op imod mig, Sviixtodo mjv Patning
mig.
:
«
i
1
Der behøvedes ikke den Tone, hvorj »Leoniel
mjn stakkels, stakkels Leoniel" blev kremmumlet
for at bringe det bredfyldte Bieger til at flyde Overz
Jeg sank paa Knie ved siden ak Lejet med et sag
te smertenss·krig og gav efter for en Taaresttxim
og undertrykt Ilulkon, som rystede liele min skiks
kelse. »Fader! Aa. Papa, Papa!« var alt, lived jeg
knnde Zige.
»Ein-Este I-e0nie, det er svært, meget Svært
at skilles endog for en liden stund. Men. elskede
Leonie, De maa ikke sørge som de, der lkke her
noget IIaal). Sagde De mjg ikke, at Dei-es kseke
Pader syigte l«»vset, erkendte Mørket?«
»Jo, takket være Gnd, jol« sagde jeg hul
kende; »hvorle-des skulde jeg ellers kunde bære
der all-samtnen? Aa, Gent-ad, han fandt det —- han
fandt det! Jesus var lim: liiim paa det sidste Han
sagde det.««·
»Da man De iklce sorge »ver. at han er naaet
Wem l".««1-st.; der vil De hellt-r il(ke, naar der er gea
et en lcurt Tid. Jesus liar taget liam til Zig. Han
vetl, livur bitter Adslcillelsen er; men IIan ved eg
saa. livor szjde Gensxnet vil blive.«
Klen den dæmpede, kærlige Stemme bragte
niig til liun at grinle nie-l endnu størise HeftigbecL
Illed livilken taiilmodig Øinlied lian treistede og
lieruligede mig!
Tilsidst l"(jlte jeg -- lnsad jeg lnnsdss lxave følt
ticlligere —« livur Unsre spg lprilendende de Hændet
var, sum sindnn onHlntlede en ak minixs fast og
;)n1t, ug da jeg saa up, bemærkede jeg, livilsken
stkssrk lczjilnie der var stieg-yet up paa min Vens Kin
der ng l’nnde, ogx lnillcen unatnrlig Glans og
sniernsligt Felix-Hi iler nn« i de sxirgiiindige ,()«jne.
Jeg steil stralcs op ugx kuinipcsde for m lilive relig
.,(). («0111«ii(l, hvnr grusnm jeg liar Hist-eh jeg
l«ur;.klenite, at De var sygs ng lidende. -leg timkte
kun pim inig seht O, tilglv mig!"
»Mit stakkels Bin-n, Dei-es surg er større end
Inin Smertsn Dei er liniirdt at- se Dem griede, Leo
nie. »z: in vi(le. at Dei-es Sorg er for dyb til, at
·jeg liiin nan den. Men jezx Ve(l. at »Man gor alle
Tinsz vel.«
Ilnn san Ima mig med sit tnilde ejendommei
lige Smilz men lian san triet og feherlied ud, 08
lians l’ande var let Anker ak Smerte.
..l)e lider." sagde jeg. ,.Hvad kein jeg gøre
sur Dem? skal jeg lcalde paa kleaniie?«
,.Ne«j,« siigde lnin smilende og l)estemt: ,,Sy
net ak Dem gzir mig met-e godt end alle Jeannes
likegemidlen Vil De i«kke trirkke Ottomanen her·
lien ng sidcle lios mig en lille stund?«
Jeg gjorde det; og denne lave Ottoman skul
de blive min Plads mangen en Time ekter denne
Gang. Da jeg saa et Akkølningsmiddel staa pas
Bord-et, basdede jeg hians Hoved dermedz men lian
vilde ikke tillade mig at blive ved dermed ret lieu
ge.
,,0, Conrad,« sagde jeg, idet jeg satte mig ned
ved Siden ak hum, »du jeg sisdsst bedede Deres Ho
«ved, troede jeg — troede jeg —"
,,Troede De, at det vilde viere korgæves. OF
det, vilde have været det, Leonie, en Time senere.
Ilvis De jskke i ædel Opokrelse havde søgt ekter
mig, maatte jeg were korsmægtet, hvor jeg las.
Mølleren Bertin erklierede, at han vilde have lu
det de »preussiske Hunde·’ umkomme, liellere end
at tuge es op, hvis lian liavde vier-et alene Han
gav kun ekter for Pater Fontaines Bkjnner paa De
res Vegne.
Og Doktor Duprat sagde, at livis jeg liade
ligget sualedes en Time til uden Iljæ—lp, havde
jeg ikke lieliøvet den met-e. Jeg skylder Dem mit
Liv, l«eonsie,. Hvor kunde det vusre, at De, sum er
san blid og lisygtsunn wvede san meget for migl
Var det«l" M
Jlen medens ltan kalte, klunnstillede dette »Lan
de liave va-ret," livortil lian lientydede, sig for
niig mecl en foisfiiei·delig Tydeliglied Hvad om det
Vin- sket, som jeg l«r·vgtede? Hde unt den kiere
Ven, livis selskab var saa usigelig herligt for mig
i denne triste Time, var lileven lagt i sin tjdliss
Grav, endog for niin Feder blev taget kra migl
Jeg lcunde nnsppcs lplot laale Tanken del-paa. Jeg
skjulte Injst Ansigt ug kiempede liaardt for at bli
ve Hei-re over et nxt Anfald af krampagtig Gras-d,
og det lykkedes mig. Conrad grob blisdt min Haand
i sin, da jeg tug den dort fra mit Aus-ist« og sag
de: I
,,Vi vil ikke tale sderom i Dag; De kan jkke
male det nu.« 1 nogle Øjebliskke tav vi begge Der
paa spurgte han: ,,Vil De form-Ue misg om Dei-es
Feder-, eller er det for nieget for Dem endnul"
»Ne»j, jeg vil det niekl Gliede« Ug- under man
ge T-aarer, men nu blide og lin-drende, kortalte jeg
limn astter om den Store Forandrin8, der lidt ekter
lidt var koregaaet i lians Anskuelser, og om hanc
sidste Timerz og samtnen glmdede vi os over, at
hans rastløse Aand var bleven løst km set-ans
liænlcety der san luznge havde holdt den fangen.
,,.leg vilde Miglie, at lian liavde vidst, De var
lier," sasgde jeg bliidstz »der vilde have waret en
sTrøst for liam at vjde, at jeg havde Dem til at
lijælpe mig nn.«
,,Til at hjielpel Ak, l«e0nie, jeg kan iklce lijwls
Zpe Dem start-, sauledes sum jeg er, krygter jeg.
;Men jeg sman ilcke klug-e over det, da Iljtelpeløss
»hed er den eneste Tilgt-auch hvori jeg i det hele
Ttaget kunde viere hos Dein nu. Mexi vidate Dei-es
liskpdpk ikkp den«
.,Nej, Doktor Dupret ansaa det for bedst ilelke
at nævne det den Akten; og »den næste Morgen —
og senere var der jagen Iiejliislied dertiL Jeg be
sgriber jkske, hved idet Jst-, lieu pulssde Bei-be
at ,,erin-dre"l sDet var noget om mäs, des er Fes
. »
