Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Jan. 2, 1919)
I M LUCAS Lys i MOrket. Es FPKDÆLLMC PRA DER IRÄNsx—-—Tsts KBIC Port-sah .,Ne,j, Tak." svmwisjs imn svagt, mon dok: med sit met milde smiL og gjokde ist sorgskvcss For sijg paa at tage 1nin Ilaand i sin, def overgik bang Krækter, sag tog jcsg hans i min. Plan smilede atter ogx laa stille mcd lukkedo Øjne. Eiter et Øjebliks For-W) kom Kost-roth hel(1ig vjs var der nogle tomkms Sække i den, ved lljmlp ak hvilke Vi damit-do et simpeit l«e·je for de Mit-n de. Pater Pontaino vilcle hjælpo mig: op i den, wen jeg sag-du .,Ncs·j, jexx man gkm hurtig lijem « ad den kortoste Vcsj. lnxxon wil nogot otn min Fru wvrclse, oxx jeg man trttskkts l(’ori)(-r(3(ifelser til Mod tagelsen ak Icaptnjn von Bdislstcsin oxx hans (»)pp-is Ser. Binise Ming misd mig. Pater b’011tai11(-, vil De’ ikko pnn lcaptnjnexns Ilost ride til Doktor Duprat, nt Imn knn vix-re parat« Mckn Pater Pontaine rystcsde paa Hin-Mich ,,Ne«j," sagde han« »inn- vildcs blot faa nok en Patient-, hvis jcsg gijordcs (1«t. D(«sui1(sn, Froken Leonio, vil clet tax-(- mcsru nnd on Time for at komme til slomsh De vil mer«-: cis-r paa mindre end dcsn imivcs ’l"i(1. lkiniscs lcnn lmntts innig-tu Jeg kan non- til mon- Nyttcs i Kein-rein insjs Di- vil gi ve mig Masan mul (,«s-g11;ii«.«’ Ug sinds-eins Mu det Ja arrangoret Medens den tnngo Kinn-(- mslnsjiiedcs sikz he svtkkiig op ad den stojks äulcke mul Conrnds Ilost banden til d0n, iiuljs Bis-ists oxx »j(-g hurtig ais-keck Nnur jeg scsk tilbnge pna minrs Følelsoty da vj niesten lzib op ad den stunk-de sti, andres jksg nu over, in·or kurilstusndig bokrict jpg var for den frygteiigo Angst, som trykkksdo mig, da vi sik ned ad den. Conrzul les-ede. Der wu- min oneste Tanke. lluardt sann-t, gnuskcs Visi. nmn lnm le Vecle. Metl ititnsf«l’ilbug.sosv(sn(lt:n til Lin-L fris. livnd der imde iigncst Umlisn san Ins-exist, ven- ol Frxgt km- nt mistc liknn forsvuntitsn im mit sind. Ilan lex-ede. Der var nol( for mig den-Zung. l·’l«))l"l’l«1Nl)lsJ l(.ll’l"l’l«)l«. Lys i Valen. Jlxz (l(-k slcnl ski- iniml Allons "l’i(l. nl il» sicalJilivck l«·v.-«." Suc«ls. H, l Vi neun-do snmst liJesnL ichs-i- m liank somit Blaise akstucl l"»r at lmnte Dulclur l)nzn«iu, gilc »fo bnktig intl isgvnnmn llugclnnsck Vocl min Auge Ban ken paa Kølckemiziren nahm-des Piorrcs ils-n bissig tig. , Om ca Lynstraale Vin- slaam nod weil den-s Escher kunde lum og Vietoire nat-Hm not-e blo vet meke form-niede. l tin-sti- Øjeblisk steil ilc middl løse og stirrede pas mig, smn om de trotzde, Jeg var et Spøgelsc eller vak- lileven vunvittig Og saalodes sum jcg stod kin- dem med tilsnniclset, fort-even Dragt og Ilaarot i viltl Uorden. bleg uf Sindsbevægelsc og auncllzls as Trætbed, Runde jeg ogssa nok forfærde dun. Ue vidsle jo ikke en gang, at jeg hin-de fokladt linseL Eiter at have sagt nogle kaa Okti til Pnrklaring gik jog 0vonpaa. Wirst til mit ckget Vierelsrn l Hast rev jeg min fngtige ng tilsolmlcs K»i»l(- ug min gut-niean de Slm at mik- zwle t Sle um mit-. lng Tofler pag Zeugnis, glatledo niil list-n- litlt ug gilc iwi til min Fudors V.t«relsc leg mild-Wie Dzsren stillis tmmlto ind og talte rolith til min badet, soin Bar be øjensynlig netop hin-de virlcliet for at knu imm til at tage sin Medicin. Ilan sniilcstle, mnmleclc nu get mu, sit lian Vin- szn«tiig. »g- lnlckede umst- Hint-v Øjne. siia vinlcetlcs ji«-z Bin-im nd i Forviprelsei. Hencies slcinspez Hit- lianlrk und-geh at disk nu noget Inm Eli-mits. « »Nim, b’1-jll((-n, limd H- (let- san?" spukgte linn og sim nssig fast in(1 i Ansigtet. l sag Orcl foktulte Jeg lieniie Jet· llendes Partei-Meise- nir over alle Grænser, »De-, Prøkenl -—— De vecl Arles-Amen piui Jesn Titi ak Aktmietri Ak, Wiss-kein Jeg for-staats det. altsiinnnenl Men til-n lot-n- Kupmjn, er laut lnmnlt sum-et, Prøketi?" ,-Jeg ved riet ikke —- jeg l·r)gter dot, — men jeg haabek dog ik«ke, han ei (lot.1lslen Bat-be de kan straks wuer lier og tut-gen ligesaaz vjl du syst-ge kor, at alt or fikrdigt og i Onlenz Jeg man blive lios Pudel-. lim- lian Hin-net migP »Ak uej; lnin sover s- lnin Hin-er bestandig. »Man gaa nu intl til hinn, mit stnklcels Bat-n, og over-lud alt til gamlc Bat-lie, stol pua hende, lnm skul noli giire, alt liYad liun kanI Ilun venclte sig hurtig-r dort, men idot nun gilt hort ltørte Jeg hende mumlo: »Stakskels l-am, stalrkels moderløse Leim os- otn nogle kkm Dagc hat- lmn ika met-o nngen Puder-W Diese Ord vendte mine Tunsker i en ny Ret ning Min Puder — var lnm nieget datkligerei Ieg sag ingea Pomndring: lnm sov rolig sum et Bat-n og Zog Sud stille og tavs i clet svagt olesste VE relse. Victoiro brugte mig Kakfe og noget at Spitze-. Snart Mit-te jeg den kjerne Lyd at· Vognlijul Vognen stand-Zeile var-Summe Focltrin kom op ad Puppe-kne- — og jeg drog ot liettelsens sak. Den pinligo Tut vm overstaaæ Der sknlde blivo gjort alt tot miv Elskede, livad gøres kunde for at lin dro law-. Eiter ou lang magstelig Ventotid kom Bat-be mal den voll-owns b)fterretning, at Kaptajn von Edelswin var-Tod sin fulde Bei-Muth og at iu tst Bm var konst· Doktor Duprst ansaa dot for hellst, It miu Puder isklto blev undsrrettot om, lmui da va- lmoclot, tør den two-te Das-, mod mindre Lf ——s lian ferlangte en Ferklaring over den nskedvanli— ge Ure i IIuset. Pater Pentaine liavde taget seldaten lijem »ns(-(l sig,«(la lian fanclt, at te Patienter var nek i Yeet llns. Doktor Duprat liavsde givet Ordre til, at lKaiptajn ven Bdelstein sknlde have fuldkemmen lle ug liavde talt oin at dende kleanne Didet, der var belcendt i Landsliyen for sin Dygtiglied sein sz-gepli-·je1ssl(e, ep fer at passe liam, et Ferslag, Bin-he i lkegyndelsen paa del bestenIWSte liavde af slaaet, men derefter 1nedtaget, da lian forestille de lieii(le. at ikke engang liun knnde viere til ste de paa een Gang lies te isng i ferskellige erel ser. Altsaa kom Jeanne eg indteg sin Pleds lies Sin Patient. l)en zivrige Dei af Aktenen lsengik sem sied vanlig. Min Fader vaagnede ep eg syntes klarere ng pndeg stnsrlcere end negensinde siden sit sid sie Anfnlil, talte entlegsesa lidt med mig, gjorde tilsiilsl en länninsrkning um at jeg sna bleg eg tritst nd, eg sendte mig til Zeugs Den dybe Om lird i lians ,,-lednat," den liejtidelige Alver, liver nied lian lyttede til de laa Vers, jeg lieste for liani den Aste-« liar altid vitsret, vil altid blive klare SUCH-inei- paa Urindringens Natteliinnnel Eiter iil liave epsendt en lijertelig Tals til Und lngsle jeg mit trat-Ue lIeved paa l’uden. Mit ltnsgisr Hinte- nt flyde ever ei Naade den Alten« l)i-t ferekeni mig, sum unt jeg var lileven fzjrt le--,·l til llainlen af en dylg gehende Älgrninh un il « l pna revet tillmge til en siklier Hinl-: (). l)li-- l l l HHWL WIU .l(’;: Hir! Og (l»g, ist-is ilclce l-"r--:nii «« i uendislig Yikclem ng Nein-le var tilslnret leis w ()»jne, liwrlssslss slculde ri dn kunn« lselde ud ai vnnilre nnsd lasse l«"»dlrin lien til de merke Vande, gen-dein livillce vi skal gan? sleg sei- den Nat trygt »H: l«re·l(slig. « Un jeg nnsste Morgen san-zuele seiiere end sus(lx·nnlig, tandt jeg Vieteire stanende vecl siden at« niig nnsil en blep (-’lielcela(.le i llaamlen. llnn ivar lpleg ug txt-Rede Jes,«: anede strnlcs sandlieilen lJlin l·’ader!« ndlired jeg eg ter ep; »au, Vie len-e, lnad er detl" ,,.-ch, Is«rel(en!" svnrede liun med et Udbrud al Tuaretn »Hei er diiarligere ined liain — jeg man skyn— de inig til liaml Vieterie, lian er dedi« raabte jeg .,Nis«j -- ne·j, l(’reken; llerren liar det daarligeres lsan link- lialt et nyt Anfald —-- lian er lievidstløs.1 Unsre l«’r»cll(en, link-lis- paalagde mig ikke at verk flce Dein eg laa Dem til at 11)"de det,te, før De stod ep." Men jeg knnde ikke kaa det ned, og elter et Pstr Minntters Perlen var jeg i Klkederne l)a jeg traadte nd ni« mit Vier-eise, kein Dek ter Dem-at netep km min Is’aders. Hans Ansigt var inegkst alv()rligt, da lian teg begge mine Ilsen der i sine«eg besvarede mit bønfaldende eg sper— gende Blik. Jeg kunde ikke tale. l kaa kierlige og medkølende 0rd meddelte lian mig, at nn var den Dag kommen, der vilde gere inig til et ker ældreløst Baro. Ellen det gik ikke saaledes. Langsomt eg ser gelig slæbte Timerne sig lieu. IIan laa ubevægelig, l)evidstløs. Der kunde intet gereg. Vi sad eg mage detz Bat-be eg jeg. skulde ban gaa bert saaledes nden neget Afskedserch uden at jeg kilc negen Vis lied ein, at lian havde medtaget Jesus i den ellev te Time? Mit Ilsjerte epsendte brarndende Beniier ker bein. Alle mine Tanker tilliørte liamz ikke en Gang (’enrad delte dem med liam. Jeg havde spnrgt, ein lian var vidende eni min Faders Til stand, sig liavde laaet det Svar, at lian var det; ng jeg vidste cla, at Inine lzfsiiner ikke Var de ene ste, der unsteg leis den elskede bertflygtende Sjnsl Bnrlns nnderrettede mig uepferdret em, at Dekter l)nI)rat linvde aklagt en gunstig Rappert em lians Haku-. Dot. wir lierligt at wide, at lian var under det sum-ne Tagl Mir den lange Fermiddag var kerbi, bankede Jeiinnls l)i(lot paa Deren; lnin liavde et sitz-like Papir i Uns-indem sein liun sagde, lian liavde bedt liende »in at ever-bringe tilligetned en Hilsen til Proken l«e»nie; lians Tanker eg lzenner folgte liende." Pan Papiret ver der skrevet nied Blyant eg ineil ujevne Begstavor, han«-i sinulkke, tagte Ilaandskrikt saa allg. »Und er rer Tillid eg styrke, en Hjælp i Auge-steh Form-et vilknlde." i »l(’red min Fred giver jeg eder." ,,l·lders Hier-te kerlasrdes ilcke, trer paa Ged, eg trer pae mig.« »llvadsemlielst l lide om i mit Navn, det vil jeg giver eder.« Aktenen kein eg gilt eg endnu ingen Pol-an driiig. Midnet kandt es endnn vaagende eg ven tende —- Barbe paa Død eg jeg paa Liv. Thi jeg var staerk i min Tilsliid til, at jeg endnu vilde bljve sparet ker den bitreste smerte. Gud v·ilde ilcke tage min Puder kra mig uden at lade mig vide, at lian var Hans. De kolcle Morgentimer kerløh Det grau Dage Slcær briid triet krem over de Skevbeveksedekløjs der; eg saa kom, hvad vi begge ventede paa. Nin Feder asabnede pludselig eine Øjne eg Hea sitz em. Der var knldkemmen Bevidsthed i lians Ble —- Bevidsthed ikke alene om Vor Til 8tedevnsrelse, men esse-a ein en andens — De dens. De wage Lieber kersøgte Berg-wes at ta lez men, e. livilket Dyb ak Icmrlighed og Ømlied eg Sergmediglied der laa i de matte- Øjne, medens de livilede paa migl Bat-be sgav hem nogle Styx-ken de Dreabeiy eg derpaa hviskede liam ,,Barbe,l huslc detl Leenie, Leenie, mit dyrebare Born —j min Vehignelsel Gnd «v«il sbeslkytte dig —- dreise cui-org for dsig —- gjeg overladeis dig til Haml«.x Dei-pas lukkede hen wtter Ilns Que. J - Men jeg kxilte, at jeg maatte gøre ham det ene Spøkgsmaah »Papa —— Papa — kæreste Papa —- kun eet Ord. sig mig, 0 sig mig, er Mørket bot-te? hat« du Lys i Dalen«l« Bndnu en Gang aabnede de kære Øjne sig» et stille smil gilc lien over det indfaldne Ansigyl og de blege liæber mumlede svagt, idet jeg skæl vende Wjede mig ned for at opfange Svaret: »Ja — Jesus!« Og med de Ocscl var det sidste Skridt taget nd us den stjerneklare l)al til Fylden af liys hist opIUH SBKST ENij MPITEL Buen i sitz-en l«sid inig standse her et Øjeblik og genlcalde mig. livorfms jeg Insgyndte at nedskrive disse si tler sil· mit liivs Historie l-ad mig ikke gleinnny idet seene efter Scene oprnller sig levende for mig, min Nutids malte fern-like cis-M, der tlanneis en Baggrund, mod hvil ken ils-r straalende solskin eller den dybe Rkygge i linsr enkelt See-ne staats i et niesten altfms klart Relief. Leid mig ilcke glomme, hvorledes nndek Sol slcin Naallen dissmpede uxx liellizzmlc Gliedm, lustw lssllsss ——- nam« skygkxomts l"nl(lt tust umktsinxx mis lInrnilsjetstisglnsilen geknnemstmale-(le ng Oplyste Mut-lust. lmsrlwles under Rtnkm Gnds l«’1-e(1, »den l-"1-e-l. sum «v(-i«3.ka.-n· al l«’0rstan(l." lmm sum lit gis-»l-- knlsitni im slpkis liolig i sit-Nu ll«ji-I-t(k til nit. Fi«sc)t·l(s(l(ss Hiils—l(in. Slcygge, Sturm. alt-stimmen nu- --m.ssp-1-«slt zit« Hasrligliedens Regt-thue Zitteist hin- wl ils-l summe like-get- v:1-ret. som l)lev liolclt til mine chnslnknclcs list-ber; men dot blev lmldt at en guntemlmrsst llaand og kursjtdet med lians Kalk liglicsiL der clmlc (-n endnn bitt-e Kalk for mig. I«sul Inig milnn en Gang gentnge der Ord, jexx Mit-cis t·(n- jisg licsstmnte Inig til alter at gen netnlesm i lslrinclringen tle l)agc. dei- er giia(«-t: »Um- lnir gjinst alle Ting vel." Alle Tingl «- alle Tini-! diij vcsd det. jeg tmr det- nu; en l)ag skal jeL M« det. ltct er iklce san. at Siiarene er langte; der bli vek de a1(lrig. Illen jeg: V(.-d, jxegz tmsngte til liver en Hur-H tltsr tsr bleven niig til l)el. «leg vilde ilckei liam nndnwet en eneste ak dem — ne»j, iklce en emsstisz tlti linsr at· ilom link drevet mig nærmens til Jesus-. Hans lcnsrliglietl er niere for mig end alt, hle jeg liar tal1t; og mine Hkiittce er sikkerf «l)evar(s(le lms lud-m ---- ilike tabte, knn Lager komd I)e vil alter lilive minsk del-, livok ingen Synrl lcan trienkxe sig in(.l, ingen satgnclisk Tilliedelse at« Ga ven saure Giverens lljerte Og saaledes kan jeg metl slilctdonde leerte og taarefyldte Øjne kasste mig i Jesu Arme og sige: ,,-Ja, Paderl Tlii Male -(les var det. behageligt for dig.« Burbe ledte mig usd ak Værelset, da alt var farbi, og lijnlp mig til sengt-« som om jeg havde været et lille Bam. Jeg græd ikke. Jeg bekandt mig i en slags sløv, spatliisk Tilstand, en sasadalh som okte følger ekter en lang Overanspændelse at« Lege-ne og sjæL Min Feder var lios Jesus, —- det var min »Gut-etc Tanke. Jeg følte ikke da, at jeg var ladt elene tilbage paa ·lur(le11 i der Iljem, som ikske vil de vix-re noget Iljem uden Imm. 0g jeg faldt snart i søvnz i fireogtzsve Timer has-de jeg ikke kor ladt min Fadens -l-e·je, ng Naturen krirsvede en delig in Ret. Det. vat- Bktennid(lng, da jeg vaagnede til den bitte, smertelige lzevidstbed ons, at jeg var et kor asldrelnst Bat-n; men ingen vedekkvitsgende Tan ver letteis mit beklemte 11jerte. Eiter en stnnds For-lob listede Bat-be sig lytllcsjst ind. Kost-(- gamle lkatsbel Ilvillcen nl)et·v(lelig Rolle liun spiller i tlisse Mach-, og (log, limi· omgsiiv ben des utreist.telige. lcitskligss, liensynskulde Ømlied og Omsorg etlinsrt at· mine Trin! Det, er iklce, forili jeg bar glemt lusmle eller ikske skalter liencle. Nej; men send-inne Tjenester som liendes er hyp lpigmse sktsevet i Iljertet end Ima PapikeL llvor lnm bemligode »g- plejede mig den Dugl Hvor l)it tekt lniu gut-d over inin stumme, mittels-se sorg! Hvor litt-n lmnknldt niig um« at nzstle de Fokfrisks ninger, hun lmvde tin-et til mig. Da jeg havde Drin-et spin et got-e det, lustig te lnm imig et Bildstka km Gent-ad kuldt at· Med Lølelse ognned en Bsin onn, at jeg vilde komme ned til Inmi, sein Mart jeg wu- ä istand dertil, da det var umuligt for liam at komme ind til mig. Bt be stmnt Maxil gav mig Kraft; jeg svod straks op og klædte mig pas-. Fest gilt jeg insd i min bladers erelse, og der i det tildækkede Vaprelso, i Diidens holde, stil le NierlietL strximmede den fulde Følelse ak, livad jeg havde talit, ind pase mig. Jeg sank paa mine; Kam ved siden ak Beet-en og græd, til jeg ikke Runde grtkde længeke. I disee lbitre Øjeblikke glemte jeg enclog (.«()nt-nd; men pludselig erindrede jeg- hem. JIan var i Iluset, tasukte pas mig, ven tede pas smit Komme. Jeg etod stracks op og gik —- med en lignende I«’z-ilelse, tror jeg, som den. livormed et Saat-et Bam vjlde vende sig til ein Moder-»i- Arme, —- til Døren sak det Værelse, hvori Cum svar bleven legt: jeg følte mig san vis paa Mtzdkølele Trøst, Hjmlp og Pred. Conrads Nier lIed bragte altid der med eig. Ved msin føvste krygtsomme Banken aabnedis Jeanne Didot Dis-ren. I nogle kaa sagte, medkø— lende Ord bed hun mig mode ind og gik Iser ud i Korridoken. Jeg gik rolsig lien til den stille, ble »ge skiklkelse gen det lave lieje i Nærheden al Vinduet. Men da jeg ger de udskrekte Eis-oder oik mødte det uudsigelig ømme og medlidensde Bl-itk, der var-hævet op imod mig, Sviixtodo mjv Patning mig. : « i 1 Der behøvedes ikke den Tone, hvorj »Leoniel mjn stakkels, stakkels Leoniel" blev kremmumlet for at bringe det bredfyldte Bieger til at flyde Overz Jeg sank paa Knie ved siden ak Lejet med et sag te smertenss·krig og gav efter for en Taaresttxim og undertrykt Ilulkon, som rystede liele min skiks kelse. »Fader! Aa. Papa, Papa!« var alt, lived jeg knnde Zige. »Ein-Este I-e0nie, det er svært, meget Svært at skilles endog for en liden stund. Men. elskede Leonie, De maa ikke sørge som de, der lkke her noget IIaal). Sagde De mjg ikke, at Dei-es kseke Pader syigte l«»vset, erkendte Mørket?« »Jo, takket være Gnd, jol« sagde jeg hul kende; »hvorle-des skulde jeg ellers kunde bære der all-samtnen? Aa, Gent-ad, han fandt det —- han fandt det! Jesus var lim: liiim paa det sidste Han sagde det.««· »Da man De iklce sorge »ver. at han er naaet Wem l".««1-st.; der vil De hellt-r il(ke, naar der er gea et en lcurt Tid. Jesus liar taget liam til Zig. Han vetl, livur bitter Adslcillelsen er; men IIan ved eg saa. livor szjde Gensxnet vil blive.« Klen den dæmpede, kærlige Stemme bragte niig til liun at grinle nie-l endnu størise HeftigbecL Illed livilken taiilmodig Øinlied lian treistede og lieruligede mig! Tilsidst l"(jlte jeg -- lnsad jeg lnnsdss lxave følt ticlligere —« livur Unsre spg lprilendende de Hændet var, sum sindnn onHlntlede en ak minixs fast og ;)n1t, ug da jeg saa up, bemærkede jeg, livilsken stkssrk lczjilnie der var stieg-yet up paa min Vens Kin der ng l’nnde, ogx lnillcen unatnrlig Glans og sniernsligt Felix-Hi iler nn« i de sxirgiiindige ,()«jne. Jeg steil stralcs op ugx kuinipcsde for m lilive relig .,(). («0111«ii(l, hvnr grusnm jeg liar Hist-eh jeg l«ur;.klenite, at De var sygs ng lidende. -leg timkte kun pim inig seht O, tilglv mig!" »Mit stakkels Bin-n, Dei-es surg er større end Inin Smertsn Dei er liniirdt at- se Dem griede, Leo nie. »z: in vi(le. at Dei-es Sorg er for dyb til, at ·jeg liiin nan den. Men jezx Ve(l. at »Man gor alle Tinsz vel.« Ilnn san Ima mig med sit tnilde ejendommei lige Smilz men lian san triet og feherlied ud, 08 lians l’ande var let Anker ak Smerte. ..l)e lider." sagde jeg. ,.Hvad kein jeg gøre sur Dem? skal jeg lcalde paa kleaniie?« ,.Ne«j,« siigde lnin smilende og l)estemt: ,,Sy net ak Dem gzir mig met-e godt end alle Jeannes likegemidlen Vil De i«kke trirkke Ottomanen her· lien ng sidcle lios mig en lille stund?« Jeg gjorde det; og denne lave Ottoman skul de blive min Plads mangen en Time ekter denne Gang. Da jeg saa et Akkølningsmiddel staa pas Bord-et, basdede jeg hians Hoved dermedz men lian vilde ikke tillade mig at blive ved dermed ret lieu ge. ,,0, Conrad,« sagde jeg, idet jeg satte mig ned ved Siden ak hum, »du jeg sisdsst bedede Deres Ho «ved, troede jeg — troede jeg —" ,,Troede De, at det vilde viere korgæves. OF det, vilde have været det, Leonie, en Time senere. Ilvis De jskke i ædel Opokrelse havde søgt ekter mig, maatte jeg were korsmægtet, hvor jeg las. Mølleren Bertin erklierede, at han vilde have lu det de »preussiske Hunde·’ umkomme, liellere end at tuge es op, hvis lian liavde vier-et alene Han gav kun ekter for Pater Fontaines Bkjnner paa De res Vegne. Og Doktor Duprat sagde, at livis jeg liade ligget sualedes en Time til uden Iljæ—lp, havde jeg ikke lieliøvet den met-e. Jeg skylder Dem mit Liv, l«eonsie,. Hvor kunde det vusre, at De, sum er san blid og lisygtsunn wvede san meget for migl Var det«l" M Jlen medens ltan kalte, klunnstillede dette »Lan de liave va-ret," livortil lian lientydede, sig for niig mecl en foisfiiei·delig Tydeliglied Hvad om det Vin- sket, som jeg l«r·vgtede? Hde unt den kiere Ven, livis selskab var saa usigelig herligt for mig i denne triste Time, var lileven lagt i sin tjdliss Grav, endog for niin Feder blev taget kra migl Jeg lcunde nnsppcs lplot laale Tanken del-paa. Jeg skjulte Injst Ansigt ug kiempede liaardt for at bli ve Hei-re over et nxt Anfald af krampagtig Gras-d, og det lykkedes mig. Conrad grob blisdt min Haand i sin, da jeg tug den dort fra mit Aus-ist« og sag de: I ,,Vi vil ikke tale sderom i Dag; De kan jkke male det nu.« 1 nogle Øjebliskke tav vi begge Der paa spurgte han: ,,Vil De form-Ue misg om Dei-es Feder-, eller er det for nieget for Dem endnul" »Ne»j, jeg vil det niekl Gliede« Ug- under man ge T-aarer, men nu blide og lin-drende, kortalte jeg limn astter om den Store Forandrin8, der lidt ekter lidt var koregaaet i lians Anskuelser, og om hanc sidste Timerz og samtnen glmdede vi os over, at hans rastløse Aand var bleven løst km set-ans liænlcety der san luznge havde holdt den fangen. ,,.leg vilde Miglie, at lian liavde vidst, De var lier," sasgde jeg bliidstz »der vilde have waret en sTrøst for liam at vjde, at jeg havde Dem til at lijælpe mig nn.« ,,Til at hjielpel Ak, l«e0nie, jeg kan iklce lijwls Zpe Dem start-, sauledes sum jeg er, krygter jeg. ;Men jeg sman ilcke klug-e over det, da Iljtelpeløss »hed er den eneste Tilgt-auch hvori jeg i det hele Ttaget kunde viere hos Dein nu. Mexi vidate Dei-es liskpdpk ikkp den« .,Nej, Doktor Dupret ansaa det for bedst ilelke at nævne det den Akten; og »den næste Morgen — og senere var der jagen Iiejliislied dertiL Jeg be sgriber jkske, hved idet Jst-, lieu pulssde Bei-be at ,,erin-dre"l sDet var noget om mäs, des er Fes . »