M LVCAZ
Lys 1 MOrket.
EN FORTÆLLINC
PRÄ DER PRÄNSK—TYSKB KRIC
Port-sat.
tfonisiul sprang op nd Trank-dein grile liegge
mine Ilnsntler tigz lml(lt. cleni fnst i et Ilniunltryk,
der ntltrykte niere Hin-cle. end de vxtrmeste Orcl
kundi- linve sinkt, (in sna niigx intl i Ansigxtet med
et Blili tnls livillcet mine Ojne sienlietle Zig. Jeg
vnts iinidlertitl den ktirstsz der kalte, nien min
stennne sk«jnlv, du jet- snzxtlez .,l)et vnr i Snmllied
en Insentet Gliede, lcaptnjn wn Edelsten-. Min
Patler vil — »Mit-e sim gla(l,« vilde jezx liave
sagt, nien linltlt plntlselig incle og ntllnsetd: »An,
ConriuL linn er sim syg — lian er vetl sit (lo!"
»Mit stakkels Bnrn!" Hat-de den (l«vl)e, sym
pntlietiske Stennne jeg likinle lacsngtes san ineget
efteis lgxen nt linre It st(le Virkeligx san(lt?"
.,Alc ja! Men linl niigx lcultle pnn Blnise eller
Pieri·s:, nt tle linn fis-e Dei-es llest bort ’
l«·-()iii(. Jeg knn ilckel Jeg knn lcnn bli
ve lser et Ost-Nile Men turttel niig um Der-es La
den«
Jeg gjnrde clet i fini, ilsonnne Orcl og 1ne(l en
Hemmt-, tler slcnslvetle nf Isisvwgzelsa ,.Men," stut
tetlic ,ie-.s. »Den-s Otter link iklce Weret kurgæves,
lcnptnjn von Edelstein: linn erkencler Untls Urds
Hansllieil »g- lytter tlngligx til det. .leg: tror — clet
lmisl«-1·,jet.---—nt liiinherlientil-lesns.«’ ltlet jeg der—
pnn fringnrtle niine llnsn(1er, Jsmn linn Inn-de
liultlt liele ’I’i(len. niedens Yi hin-de teilt, tax-s jeg
Bilielen up nf Iminnien »- lngtle tlen i linns Hien
(ler. ,,«le-.- knn ilcke tiikke klein n()l(," Miglie jeg.
»An, livnrletles knnde De ilog got-e (let«t«’
»-l)tt Mir intet « Mit-de linn inecl lmlelljsslie(l,
,,iiit(:t. Men jttx U lmnnnen for nt krmvje (l( n til
liazxe nn, knie l«e»nie. Jexx bringetf Dem den sam
rne Jnvel i en siinplere liitlt«ntiiiiik:; det var clen
ein-ste, jeg knncle dknfke til Veje.« llnn losnetle
sin sunimenrulletle Kappe tm stullen Og tog en
hinixielt iinllinmlen frnnsk Bibel u(l, som lian lag
(le i niin Unan
,,llv0isle(les linr Ue selv lintt det’l" vetllilms
lmn mitt, »l)e ser lileg cpg tweriinstrengt ud. Ilnr
De t";slt Dem ulen(.-7«
,,N(-j, ilcke sitlen jeg knndt Deren Bibel. Än,
jeg trms nieppe, ji«-.- knmle ltavc genneinlevet dis
Se sidste Uger Wien (le«n og de Simdlieder, de- lmr
lkert niig!"
»Men- Bnrn!" nagde lmn sgsrxxtno(lis»s, »»g je»
rnnn ovelslncle Dein nt litt-re tlet «ilt·-.un1-11(11 alene!"
»Man De tat-se lmrt strnlcsl"
»Ja, jeg liats iklie et Ujelilik til(n«ers. Jekz lnus
ueret 0verlirinixer at 1)espesclier, links redet linkusclt
og lmr gjort en lang Univej for nt tilliste mik
detto korte Mjide ined Dem, Le(niie. De man lu
de mig sende Dem est Pns til Tysklandz jeg Hyg
tets» De snart vil trasnge til Jet, og jeg knn let
Skakke det til Veje. Gnd vil beskzstte Dein og viere
lios Dem· OF nn Fnrvet Dis-se ndmuttede Beste
vil næppc viere i stand til at bære us til Belfort,
og vi lnus not-le ujevne Veje at passere gennem
Dreer og Montvilleskqxene."
Skovenel O, livilken Prygt »j- stnerte der gen
netnbævede Inixe Netop korrige Akten havde jeg
hjirt But-be sige, at disse skovc var kylclte Inecl
francs-t.ireurs, der lau pas Vagt ekter nogle ty
ske Tisopper, sont ventedes nt sknlle pussere der
igennem.
,,Gennem slcovcsneL 0 conrn(1,l)e maa ikke
fide den Vej!« -
»Mein det er den eneste Vej, Leonie!«
,,I)e er, kultle ak krauen- tirenrs! Leg litlrte Bar
be sijze det i txanr Atti-»F
»Der er nol( nnslikzt,1nen ki nnm lnbe den Ri
sik0."
»Mei- det er nieste-i clen visse Uml. 0,· Con
r8s1, (,’«nrn(1, tnxz iklce den Ve«j, Mr clet ikke for
Deren Moders skzslth tm- Thelilnsl De er alone og
0kkieer! O, (,’-0nisa(l, for disk-es szslcl —- 1z)l) ikke
en san krygstelitx Risiko!"
»Icnsreste l«(-»nie." svntsede linn nietl en litt-,
rolig Atem-ne, sinn clunnetle en stasrk Modsmtning
. Axt-t- vilde Oprziry hvori jeg bekandt mig, »Me
resto Lea-zie, en soltlnt man adlydo sin 0rdre. Og
vort Ins-gen —- l)eres og mit, vi kternper under sam
me Banner —- er: »Pr,vgt ikke, tlti jeg er Ined
dig." Islun her bemret mig liicttil under Eurer,
mod bvilke disse, sont viekker Deren Frygt nu,
er intet. Han kan fremde-les bei-are mig· Og han
vil drage Otnsorg km- Dem, Leonict til Ham over
lader jeg Dem. 02 nu man jer akute-C quvel.«
llan liavde lmlclt min Hemmt-i bog-ge Zins-,
mederis lmn taltez i eet lmrt Øjelililc san lnm mig
fast incl, i Ansikxtet, og sum ved en pludselig lud
skyxjelse bøjede lmn sig necl og kyssecle min Pho
äe. Derpau ventlte lnm sig linrtig hort, ledte sin
Beet ntl pag Vejen og sprang i Sadlen, og idct
hatt med sporernne drev clet dampendo Dyr
Hernach vendte nun sitz atter otn tor at give mig
et lyst Akslcedsblik og smiL
sleg stod og uau kter hinn, til lum torsvundt
ved en Onidrejning t« Ve-.»jen, og opclagede, at
lian i det mindute liavdo cen Ledsager —- en ri
demje Ordonsns s— med Zig; dem-a venclte jeg
tilbsge til min Post i min Puder-S Værolse
PJORTENDB KAPITEL
P
- pay-konne
saa blaalig hviclt bang Assyn er
l Som Dødent —- 0, or den Kam nwrt
« Hans Mund er Stum, bang Øjo luktz
« —- sr Dis-den« Engel alt pag Plagt
» Hi bit-Qui Its Ists-et but ,
lngen anden i IIuset end jeg havde set Gad
stenz ja, det var altsammen foregaaet saa hurtig,
nt hvis det ilike hade vasret for den franske Bi
bel, jeg lmldt i min IIaand, knnde jeg have troet,
at det knn var en Dis-sm
Min Pader sov end1m, ug jeg satte mig atter
ved Vindnet, ikke saa meget for at se ud, thi
M;)'t-l(et kaldt allerede paa; men jeg følte mig umr
mere Gent-ad der. Aa, disse frygtelige Skovel Vil
de han komme nskadt igxemnsm dem? Bkter at ha
ve ownndt en indtisængzende Bzm kur ham venti
te mine Tanker sig til de faa stlde Ojehlikke, da
hans Haand havde holdt min, hans stemme hav
de lzsdt ind i mit Ore, hans Øje havde set ind i
mit Ansigt.
Men dn hjirtes der ziludscslig en I««vd, der fil(
Blodet i mine Aal-er til at igne — klart, skitrpt
og Lennemtrnsngende lzjd Knaldet ak en Gewer
salve. Icn Pan-sc under hvilken mit Hjerte syntes
at here np med at slaa. l)(-1spaa endnn et enlcelt
sl(11d. Det, lmm fra Dre(,-yslc0vene, »g- jeg vjdst(s,
Conrad endnu ikke lmnde have pagseret dem-leg
sad heddvet og tilintetgj0rt »U, Gent-ad, min Ven,
min Ven! hvok er dnltu mumlede jeg: atter og
atter.
Ilcst hlev merke-re Med et Instinkt, dei- brin
Ler es til at erindre ozz udfzike de ins-st- ltver(.lags—
agtigzts This-H naar vere- Ncsrveis et- aimpxendte til
det- ktlli-k)’(l(-t’slss, lmskmlis jeg pluclselith sit (l(-t v
min Faden Spisetich »leg: v-1«l(lcede ham up- zu
hnm han« Mad eitel- at have tasntlt Lampe-It llsss
var tnngx uzx dosigx i (in paafaldssndis Grad
vilde have heiinsrket det til enhver anden "i"iil. ni- s
jesx havdp kun een Tanke den Alten —- sig fahl.
stralis igen i Szivih
til-ls'l·l«l« DIEUWL jÆ alter min Plads vssd Unda
et. -l(-;.- kunde ilcke tasnlie, ji«-.- lmnclss ikkcs l)e(le,
alt var navnlgis Misde
Ilvor lustige jegx sad Nah-des kan ji«-,- ikke si
gxe; mtsn tilsidM kunde jeg ilcke hold-I der ud lieu
zxeiscn Jexx stud »I) ogs ringt-di- paa Bat-he. Jeg havde
fattet en l·0rtvivl(-t ltcsslutningzz «j(-,«.- maatte have
Ende pan denne Uvished, »Hei-s vilde ·j(--x hlive van
vittig. liarhe kom, ug ji«-z vendte mig mod hendts
med tvnnkxen Eintritt-; m(-n da hun t«ik Uje paa
mit lixxhlege Ansikzt, nathen slusssg hun ud:
.,Men. Prszem hvad er dei· paa Fierdet De
Her ·j0 nd sum et spiigzcslsel I)e er s)·g!"
.,Ne«j, Bat-he, jeg et- ilcke »sng svaisede jeg ro
li,(.-. men med en Stemme saa kold rigz haard, at jeg
nnsppe kendte den geh-; »men jeg vil have dig til
nt sidde hos min Faden sleg maa forlade Herei
sist for en stund, ——— det trykkets mig; jeg kan ikke
trat-kla- Y(-·jr(-t.." Sandt og doxx ilcke sandt. deg- fel
te migx sum en link-non men vovede doxx il(l(e nt
meddele hende min Hetisigt
«.la, stakkels Bani,« sting hun, «denne Byrde
er tm- tung km- Deres nnge sknl(li·e. Men der er
ganske vist noget pas Herde-; De ser san bleg og
forsnnderlig ud. De er Hyg, Frekensp
«Ne»j, nej, Bartw, overlad mig kun til mig selv
en Times Tid7 bryd dig ilclce om mig. Jeg er iklce
syg nu,-og jeg Skal nok kaa det bedre til den Tid."
f Ju, eller vie-kre; thi til den Tid maatte jeg have
visi«.-d. ·
Men Bukbe vat- knn halvt tilkredsstilletz hun
paaetod at ville give- mig styrkende Drauher, over
vwldede mijx med ktertegnende 0rd og bksnkaldt
mig mn straks at gaa til Ilvile. Men jeg forsikrede
heult-, at jeg linn trasngte til sit være en Times
Tid ude at· det kvalme, stillt-, ,svagt oplyste VæreL
se; san lod hun mig da tilsidst gan, men hlev
staats-nie med ijkgrehetsi Ilannden og saa ekter
mig, til jeg var traadt ind i mit eget Værelse. Sua
snart hun havde lnkket Dmsem listede jeg mig kor
hi den igen og gik hurtig og sagte ned ad Trappen
ogx ind i Icølckenet, hvok Pirre og Vietoike sad
ved llden.
«1lv01·et· lklaise, Pirret" spukt-te ·jeg relig.
«send ham straks ind til mig i Bibliotlieket."
Pinse saa overraslcet ud, men kejste sig straks tm
et adlyde.
Eiter et Øjebliks Perlksh indkandt Blaise Sie-,
Skmit hun end-m knn var en Dreng ng havde vist
sig som en Knjon ved Suldatekneg Ankomst, fzilte
jeg does-, at han vilde viere mig til stkirre Nytte end
den asngxstelige og svnge l’irre, og jeg vidste, han
vilde viere villig til at Løre hvad sont holst for mig
Idet jeg lnlckede Deren, sag-de jeg: «lklaise, jet
har sendt lind ekter dig kot- at here, om dn vil wire
mig en stin· Tjeneste Der knn muligvis viere Pan
derved; men i san Tilkaslde Alcal jeg dele den med
dis· Vil du paatuge dig det for migt"
link-sem- uakønne Ansixkt lyste ok) uk stolthed
og Gliede. Stalckels Blaise! hka okte her jeg smilet
at hang—kejtede og dog tsidderlige Hengivenhed
for mig. Jeg tmnkte knn lidt paa, at jeg nogensinde
sknlde kaa liejlighed til at swtte den pua Prjive!
«l)et vil jeg, Preise-m om det sknlde koste mik
mit Livi« sting han glad.
Leg san, jeg havde rzirt ved den rette streng
lknn skammede sig hjertelig over sin Pkygt ved
synet ak Tyskerne — om hvilken Bat-be ikke nnd
lod at minde hum, naarsomheliit hun mishagede
hendg og var ivrig efter at akvaslce den skmnplet
ved en ellek enden Heltegerning.
»Bist tkor jeg iklce, der vil blive Pare kor,«
sagde jeg. »Kerl Blaise, det, jeg vil bede dig om,
er at gaa med mig til Arle-lzroen.’(
»Ti! Arle-Bkoen, Prøkenl De! Paaden Tid ask
Akte-nen! Ved De, at der er kranes-tireurs skjulte
i slcovenet«
»Je, det ved Feig,’ svarede jeg, »men de vjl
iklke altde pas en Kvinde og on Dreng,»Blaise,
og ktcknske oven i Købet."
»Hört de Wunde let lcyse Livet ak Pkøkenen
Man hørte skud i den Retnjng sont i Bitt-kund
des. ; - .
,,-1eg ved det, jeg her-re det ogsaa. Hør Blaise,"
sagde jeg med en Ro, som overraskede mig seh-,
,,jeg krygter, Kaptajn von Edelstein kan ligge sae
ret netop ved de Sknd.«
,,1(aptnjn von Edelstein, Frøken, umuligt!«
»Nej, Blaise, det er knn altkor muligt. Islan
red her korhi i Eftermidtlag. Jeg talte med ham
et Øjehlikz han hade iklte Tid til at komme ind.
Hans Vej kørte gennem Dreeyskovenez hnn maa
have vasret i Nierheden ak Arle-Broen, da skudet
lixirtes, det- kom kra den Icetning«. Kaptajn von
Edelstein er New- nf en liier Ven Eif min Finder
Jexz lcan ikke lnde ham ligge og omlcomme.« -
,,Ne«j, Pr;sl(e11, han var en god IIerre ogs en
brav ()t·kieer, slant han var Tysker. Me11,«F’rol(en,
lad mig og Pierre gea, vil slcal stige 0m11yggelig.
Det er aldeles iklce nødvendigt for Dem at- gaa
med, De kan stole paa mig."
Men jexz selte, at jeg maatte gea. ,,-leg ved.
jeg kan stole pan die-, Blaise; men jexz man selv
gaa med, eg Pierre er alt for svagelig og daarlig
til Beim-«
Men sliulde — sknlde det Werd-sont jeg Hyg
ter, vilde vi hehove Hjmlp. Her, gaa fzirst hen til
Pater l«’ontaine. Bed ham komme ind til mig· —
til mig, ikke til min Faden Han vil ngre det, det
ved jeg. Ilvis han ikke er h·jemme, gaa san hen
til Juli-s Roehe, han er en brav, paalidelig Mund
»He vil nolc li·jn-lpe os. Men se at faa Pater Pontaine
Inn-d stralcs, hvis dn kan, straks Blaise sie- ham
IMM. at ji«-k- tmsnger til hans H«j-elp. Jegx Venter
ipaa Hinletmppen vsan lienge Gan nu. nd inenneni
llcoklieiiet, men sie ingenting til Pierre og Vietoire
ioxx slizsnd ding
. lctsosen Eik. Derpaa fyldte jeg en lille Reise
,
flnslce nie-l C()gnae, tog en stor Kappe og en Hei-t
t(-, som hang i Ilallein Inm, gil( stille nd igennem
Undedijren og lnkkede den lz·(llijst efter mig.
Der steil jezz paa den selvsamme Plet, hvor
»jeg for nogle Timer siden havde stanet med Pon
rad. Der var koininet en nnntnrlig Ro ogk sl)·rke
over wie-; alt l«orekom mig- nvirlceligst ogx sont en
l)r;tm. Det var en kold, klar-, nmnnelys Akten. des
san op paa Mannen og tzenkte paa, hvor kold eg
nharmhjertig den skinnede ned, — og dog ndgod
den sine hl(-ge, stille Straaler over, hvad ·je(,x sog
te. Thi en Lust (»)verl)evisnin;x em, at hvad jeg sog-s
te, vilde blive fundet, fyldte mit Bryst
Jexz fil( iklie lang Tid til at vente; Pater Fon
tnines lille.lln.9 var lcnn nogle hnndrede Alen kra
Slottet. snart horte. jegx l«’odtrin, der nasrniede sin.
jeg saa ham og Blaise komme hurtig-st. krnaende og
gil( nd pau Vejen for at møde dem.
Jeg hin-de valgt den venlizze, gamle Priest.
ikke san meget paa Grund ak den Beskyttelsiy
hnns Einbede knnde yde mig — jeg havde ingen
Tanke kor Erz-est den Nat — men kordi jisg in
stinktnuessig kølte, at han vnr den hedste Mand
til dette Even-. Frei min Barndoin uk havde jeg
været hans erlilærede Yndling og var det krenjdec
les. Han kendte ikke noget til mine torandrede
religiøse Anskuelser, men tilskrev ganslce natur
lig min Paders Sygdom Grunden til min Franc-rel
se kra Messen; men jeg tvivler om,-at det vilde
have hakt stort at sige kor hamz det havde det
jlclce senere, du jeg utter trængte til hans Beskyt
telse, skønt han dengang meget godt kendte til
det. Blaise havde kortalt liam alt, hvad han vid
ste, og han begyndte straks indtrængende at fra
rnade mig at ledsage dem. Som eneste svar tog jeg
Vejen ned ad den stejle, ujevne Ridesti, sem skrnn
nede lige ned til Broen over Arle, til hvillcen Bel
fortwjen kxirte ad en lang Omvej rundt om en
skovbevokset Hei
Jeg lgxilc hurtig-, slqint de lese, slibrige Stene
gjorde stien l)esvterlig, endog tat-lieh Mine- Led
sagere lmnde vanskelig holde skridt med mig.
Alt var Stille som Beden, —- intet andpnst mir
te sig, ingen Lyd akhrjjd Stillieden undtagen vol-e
eigne ujevne, snnhlende Podtrin
Tilsidst saa vi en merk Gen-stand i det Fjers
ne, og suart skelnede vi en llest med Czsttersad
del, men uden nogen Rytter, ikke Conrads, he
musrkede jeg, idet vi gik forbi den. Dyret Irr-esse
de rolig okk var tilsxneladende nskndt. Yi san paa
liverandre, 1nen talte iklce. stadig fremad ilede vi;
snart nnuede Moden Arles sagte Rislen vore Orein
og dens Vancle laa blinkende som sgtlv i Magnele
set. Nogle faa Øjeblikke til, og vi var ved Broen,
ved den Krumman Horn drejer skarpt ind paa Bel
fortvejen. « ·
Idet jeix skriver det.te,, ryster min Hannd. der
svæver en Taage for mine Øjne, mit Hiertes Ban
ken ophjirer meisten, min hele skilclcelse skielvein
.»g sieka m zog stund-, relig, kattet og kold
sein en sten. Uforkoerdet disk-jede jeg om Hjnrnet
Den brede, livide Inmdevej hævede sig foran os.
hegt-Engels pau bei-see Sider ak merke Skove.
Bn Klagelyd nnaede i stimme Øjehlik mit
Ort-, jeg ngtede iklce derpaa, thi langt oppe paa
Bakken under et vissent Tut-, der ver det- eneste,
sum akbred det enskermige ved den hvide Lande
«ve·j, List-inne Vejliunt og tiette Skov, der stralcte
sixx op mod den dyhblna Mithin-nich og som alt
snmmen lae koldt og klurt i det knrvelksse Lys,
san jexx — saa jeg, hvad jeg søgte
Ja, jeg vidste, at hin« mørke Plet ved den
grønne sVejkant, med« den stiiirre Gen-stand mer
ved, var mju Ven»— min Ven, eller hvad der hav
de været min Ven.
Mjne Ledsagere standsede ved Skriget kra den
sauredo Mand, som jeg var gaaet korbi uden et
Bljk, wen jeg ilede fremad —- kremad — fremad
— opsd -—-opad, til hin Plet var nahst. Og der lau
han; huns brede, hvide Pande og blege mejslede
Trick var vendt opad mod den ubarwbjertige
Himmel, han« ijlm var revet st, hanc sword
var kaldet nd at hsns wagte-lese Beend.
ved sidetj ak ham stod lians Eest med biijef
Nekke og Slappe Muskler. Dyret vender sig med
en sagte Vrinsken, da jeg ncermede mig. Ikke en:
gang da kaldt jeg Summent besviniede. Men d
jeg knælede paa Grniskanten ved siden ak ham
og lagde min Kind nmd lians kolde, kugtige Pan
de, da følte jeg, at mit Livs Uykke var bot-te for
liestandig. kleg forstod da, livad han var kor mig,
livorledes jeg elsliede liiunl —- at det ikke var kol·
lians Moders Skyld eller for Tbeklas, at jeg hav
dc krygtet disse skæbnesvungre Skove. Det var ik
ke for dem, jeg syst-gede.
Nogle kaa Øjebliklce sad jeg saaledes, bedø
set, sjjnderknust Derpaa genkaldte jeg- migk det
lyse Blik og den kærlige stemme, der havde Lim
det og opmuntret min korsagte sjæl den samme
Ektermiddag. Kunde det Were Tilkældetl skulde
det Liv, der havde været Saa svulmende og stærkt
i den smidige unge skiklcelge non-le kaa Time-t- fid
ligere, vxkske fuldstwndisz udslukH
»Det kan ikke viere saa!« Korn det skkig km
mine Lieber eller fra mit Hiertet Jeg kan ikke
sigo det» Med et pludseligt Glimt ak Haab liæve
de »jcg mit Hoved og stikkede fast ind i der stil
le Ansigt Var dut lndbildningl Bedrog mine San
ser mig, Haar det forekom mig, at de lnkkede Wen
laag skælvede, de livide Lieber bevægede sig svagtf
Ne«j, talilcot være Gud! ingen·Indl)i1dning, intet
Bedragl Der var Liv, der var Haabl
Med Hænder, som nu »Hu-san skælvede9, tog jeg
den Fiasko Cognac krmn, jeg lIavde bragt med,
og hældte lidt ind i lians Mund. Da jeg deran
satte mig ned paa Vejkanten og løktede det tun
ge IIoved op i mit skzjd, aabnede hans ,Ø.jne:- sig
halvt, »g- ct svagt suk naaede mit Ort-· O, ltviliiet
Øjeblik det var! Bn Gliede saa heftig. at det use
stm var smerte.
Netop da nærmede Blaise og Fader Fomaine
sig. ,,lklce djjd, ilclcp dudl Und viere lot-etl« sag
de «jeg, da jeg saa del-es skismlcslagne, spørgsende
Bliklce wd at opdiige den udstrakte Skikkelse
ved den-s Pgiddeir ,,I-Ian liais zialmet sine Øjne!"
Pater Fontaine lcnælede hurtig ned ved lians
Side og kølte paa hans Lemmer, medcsns jeg ba
dede hans Tindinger med Cogna(,«.
»Alt, det er der!«’ udbrød lian og pegede pas
hans Brysh kra lnsilksst dssr gennem et mørkt Hul
i hans Frakke var lzsbcst migle faa Draaber Blod
titl.
,,M(.-n llvad skal vi nu got-e, Prøken'l" spat-g
te Blaise ,,Der11ede ligger der en anden stakliels
Pyr saaret; han er ikke liaardt sank-et, siger Pa
ter Pontaine, men medtaget ak Blodtal). Hvordan
skal vi dog kaa dem lijemJ Skal. jeg løbe til Lands
lizsen ckter Hjælps Pater Fontaine vil blive nos
Den1.«’
»·(Ia,« saxde jeg, »Im-n tag kørst dette til den
stakkels Mand dernede," og jeg hældte lidt Cogs
nac i banget til Plasken
Medeas jeg endnu kalte, liørtes der Vognhjul
i det kjerne. Vi saa ængstelig hen i den Retning,
hvorkra Lyden kom.
,,-Ieg ved det!« udbrød Blaise. ,,Det er Møls
ler Bertins Icærre. Den blev beordret til tidlig
i Morges at køke Levnedsmidlek til Belkort; den
skal køre lige korbi Drecy."
«Net0p hvad vi trænger til,« sagde Feder
P()ntaine; ,,besynderlig nok, at de skulde komme
just i rette Øjeblik. skynd dig ned, Blaise, og
stands den; den kan tage Soldaten op, idet den
linker k()rl)i." Blaise ilede afsted og naaede Poden
af Bakken, idet Icserren korte over Broen.
»Er det ikke bedst, at De ogsaa gegri« sag
de jeg. ,,De kan trænge til Dei-es Hjælp ogsaa,
kor- at faa den stakkels sei-rede Mund op i Icærs
ren; gaa endelig, jeg- er ikke bange.« Og san gik
han. ist
Dei-paa. tog jeg den store Kappe, jeg havde
WA, itk og swbte d(-n, sna Lodt jeg Lande-, otn Con
.rads knlde Skikkelse· Den Bevægelse syntes at
lialde lmns Bevidsthed tilliage, lians Lieber bei-w
gcsde sig uttetn slcsg lioldt Flasken lieu til ham, 08
donne Gang kik lian ungli- kaa Draaber ned. Der
paa aiibnede lums ane sixz og inødte Inine. »Le
()nie!" livisk(-do han. »Dann-! De lierl — hvor er
jeg?"
Aa, limi- mit Hiermi- liunkede ved Lyden ak
den Susme jegx aldrig hin-de tmet at skulle hiel
re met-e i denne Vordern .,"l’)"s. kære Conrad,"
sugde jeg, »An-sog ikk(- at teile. De er bleven sae
i·(s,t, vi skul nok knki Dem lijen1. Blaise ok Pater
Pontaine er her ogsea. Ican jeg gilt-e noget for
at lindre Demi" spurgte jeg, da jeg saa et Url
tkyk ak smekte gaa hen over hans Ansigt.
,,We’ll Keep Old Glory klyiag«.«
A new national Plag song of lokty
Sentjmcnt and striking form. The right sonk
at the right time
Words and music —- oux spat-M pries —
25 Gent-s
En ny Krigssang.
·"1’ho Bei-Mo llYmn of the Ubert-f Amy."
sst til Melodien
»Im-s Mit-n stock vod Miso Unt«
Baade- dausk og engelsk Tekst—mod Noder til.
« Pri- tot-.
Das-. Luth. Publ. Eos-u
Blsih Naht-.
