ngixximiqud
Ilenslsstg Bin-and og Fremtidem
Tirsdag Eftertniddag den M. Okt.
fkulde der i Flensborg aflmldesks et
Bnraadsmøde, paa livis Tag-Horden
ftod et Forflag af Vorgerrepræfentai
tionengs Formand, Justitgsmad Dr.
Lehmann um at nedlkmge Protest
inod, at en Del af Nordslecsvig blen
afgivet til Damian-L Moder, der
var anfat til Klokken Z, liande sum
let en del Del Publikum paa Gnllei
riet
Henved 5-Tiden, før Mode-ti- Be
gnndelse, blev de socialdemokratjske
Borgerrepnessntanter Zørenfen og
Michelsen kaldte ind til en Rand
slagninn bos overborgmeiteren, der
varede til Kl. 6.
Endelig blev Mikdet san aabnet
af Overborgmesteren, som gcw Or
det til Justitsraad Lehmann Den
ne udtalte i Folge »Flens:?borg An.«,
at det jo var sanitlige Medlenuner
bekendt, at deri den fidfte Tid var
begnndt en Agitation for at stille
en Del as Ikovdfliesvig fra Tysskland
og indlemme det i Heimweh Det
bayde været hans Hensigt at sure
slaa en Resolution, der vendte sig
inwd dette J sidste Øjeblik havde
ban imidlertid modtaget Ændringss
forflag, fom der efter bans Me
ning maatte tages Hensyn til, og
soin krævede en omhyggelig Oder
vejelfe, lwad der nu ikke var Tid
til. Han saa fig derfor foranledii
get til fokeløbig at tage sit For
slag tilbage.
Som Folge deraf fluttede For
manden Medet
Eu tust Protest Berlin, Z. No
Vember. Provinsialudvalget for Pro
vinsen SIesvigsHolsten liar den JO.
Oktober rettet følgende Adresse til
den kongelige Statsregering:
Provinfialraadet for Proviner
Elesvig-Holsten anser det efter ind
gaaende Droftelfe ensteminigt for
sin Pligt at rette en indtrængende
Anmodning til Rigssdagen og Ztatss
regeringen om ligesom liidtål med
al Bestemtlied at afslaa enlwer Ils:
staaelfe af nordslesvigfk Jord. Sleskx
väg-Holften bar i bete sit hidtidige
Omfang i Aarhundkeder været en
itdelelig Enhed For dets Fribed
for fremmed Herredønnne og for
Ovretholdelse af tyfk Zced og Zkik
hat« ElesvigHolstenerne i Aarevis
bragt utallige Ofre og samtnen
med andre tyske States udgndt de
res Blodi hebe Kampe Afitaaels
se af en Del af Nordslesvig vil
atter bringe twfaft prevede tyka
Brødre under fremmed Handaran
en Uret, der aldrig kunde jene-T
i
Eu haust udiqiktsr. Qui-» 27«·
Oktober-. »Le Temps« skriver vcd
Lmtaleu af den Del af Udcsnrigsii
mjniftcr Zoljs Tale. der ombandlcr
Slessvig, Folgende:
chcldcnt lmr man set en san
fuldkommcn Prøvc paa oreussisk
nnd Tro. Da Løftet om en Folkcaf
ftpmning blev indfat i Traktaten af
Ihij est-or Frankrigs Forlangisnde,
var det fmekken i Diskng eller end
ikke i den danske Regt-rings Jn
teresse, men i Folkets Interesse
Tosm det drejede fig om at ad
spørge om dets egen Skæbxm Ovar
ledes fkulde Regeringen i Berlin
kunne blive list bei-km vesd Øfts
rigis JmødekommenbeM Oftriq var
·i Spørgsmaalet Vodrørende Her
tugdsmmsrne kun en Medsknldjg,
der blev nødtckfl at opgive fin Pakt
of Byttet. Hvorlcdes skuldc den dan
fke Regering kunne benmndkaePreIIs
sen til at synderrive en Nant
Jota Danmark ikke havde widerstre
vet-- As her-de Befolkningerne den
Oel-, der var tilftaaeck dem to Aar
ester Adskillelsen fra Danmark?
Man ser godtj at Sols bar vceret
Statssektetær under Bethmonnisolls
weg. Gan fastholder ftadig Theo
M stud- «k Greises-g
ji« W den 20. Oktober am
sztr et W Ren-Este blasen
W
Frontcn, lwor han var blcvcu mmt
af et Zkud gesmcm det cui- Bon
hvorefter han fom uduelig til al
Krigstjvneftc var blevcn bjompcv
mitteret Nu var dan ved et fast
sligt Eftensyn Eli-Den krkslæret for
duelig, osg da han var blesoen eller
frygstvw at blive indkalsdt igsem
Ualgste han at gaa til Damnark.
Hatt var kommen forbi Vogt
poftkæden, da lvan i den umaucllarc
Nat blcv opdaiget og anraabt of
Grænscvagtcn ved Post 4, iog da
slnn ikkc statt-Rede mcn lob for at!
nao Grmnfem skød Vasgien paa haml
mod det Resultat, at en Eskjngslc hag
fra gjf igcnnem Hovedct paa haan
saa at ban var død paa Este-der T
Den draslmy der fiden sfin Hiern
komft havde tjent hass- Saat-deer
Jes Mærsk i Øster Aabling, omtwb
tess fom et fliwkt og dygtbgt Men
ncst noglk og tyoe Aar gl. Han
var fra Møgeljønder, og dertil fort-es
bans Lig for at blioe begravct paa
hans Hjemstavns Kikegaarkk
sGræncholdatcm der skød darn, er
fra Mel. Jan er straks blcoen fri
taget for at gøve Vogttjenestc W
gaar nu tillmandc i Køkskenet ved
Parallejrem indtisl »den for Tidcft
gælsdcudc Lrlovsspærring er op
hørt Sau vsaar han 3 Ugers ekfta
Orlov —- tisl Belømting og Op
muntring.
»Gteuzpoft« i Hader-steti, et Blad,
der i sbøj Grad hat forfuslgt alt
Danfk i Sondekjylland rimer:
Viert Qrid skal vwre lige til
ofs Djdcn mon for-dring:
,,Vj iskke Dcmske vcekc vil,
smen tyske vkl forblive.«
«..Hvem hau var —. Ilmzaaende
del unge Menneske, der forrige Sim
dag blev skusdst af den wisse Gkæns
springt Syd for Gewissen ved Høim
kan ,,Ri«be Stiftst.« kndvkdere med
dele, m hans Ravn var Frederil
Petersem og at ban var fra walks
hus nor-d for Møgelwde hvorl
lyans Fokældre lebet-. Hatt var end
nu ikke indkalidt igen tål Mislitceri
tjsenefte, da hsan pas Grund as Saa
ret i Benet bavde faaet Udfættelse
til 1919, book-for han, mener matt,
kun oilde her-over denne Gang for,
aff- forsyue Jsig Ins-d noget Tsj og
vjlde have vcetet tilbage igen. H
En Broder til hasti, sder tipdligere
hat wer-et indkaldt til Militasrtjenes
ste, har bersvet sig selv Livet i For
tvivlelfe over at skulle delmge i
Krigcm
Den drælne blev begravet sra
Hjmnmiet i Gablehus, og der visties
de Tmrdt ramte Forcslidre megen
Deltagelsex
Grcejisevagtem der skød l)am,
blisver hear-di bedømt for sin Gek
ning, saavel af den rivile Befolls
ntmg sont-If halt-i egne Kommen
ter.
l . . l
Den Hettc ital tsl Tyumuuz
En Julehiftorik. :
Ils« Inn-zu klkk1ludc111-«J.Ic·1:lls.-1s, l
l .
! . « J
Cand. Ink. Emtl Kmchen funk«
mer 1 næstsidstc Ofebljk Hortan
zlyen til Billetlmllct paa Asqangs
·stations3n osg Kot-langer en auden
Klasse-J Billet til Ilftrup Billet
tøren er overlæsset « efSpkderer
Kunder tue-d fabelaqttg Sammlde
des Iormelst nt en l-:-—J Person«
samtij føger at presse sig from
foran bank- Plade og afleocre de
res Bestillingcsr i Wunden paa does
andre.v
Cand. Knudscn er lykkelig vsd
at have faaet Billet og ftomier ncd
til Toget Han er saa lyelsdig at fin
de en jkke fyldt Kupe for Sile-Ny
zgem og ist Tieblik efter er Tegel
i Hang
Emil Junos-sen bar ikke mere sit
gamle Barudomdhfem at lag-e til i
Juleferien. Begge hans «F·orældre
er d-de, og -hans to Ssstre gifte
langt borte i Jyllaud Til at be
«spg«e dem er hans 4 Pages Kontor
ferie for fort« Men han« hat en
Fremd Tom er Doktor i Ustrup og
lykkelig Familiefaden J denne Fæts
kers Hiem et Ewil Knudxen kom
men nieset, og fhatt sendet Egnen
der-de gadx Nu hak hmx dem-net
Oft-g til set W famme Mr
M et th i Mast af den
W- W hck M
MIM i sUstrmx RW
Wicht-der hat gjprt det u
W for lzcm at men- sin An
Mk --"
HEFT W W M be
W sitt-se i ask-m soc w
.--z .
l Al
sm« ttd, litt-tot lidt paa sitt-c Med
rejfcttde,’sct Var ældrcs Ægtcfult
ier usd i dkt barste Bäuerin-kle
iottt ilkr for-di V-ittdttct·ttc· Og loc
kule lidt mit out hatt ltar værct
ttogtst for driftig tut-d denttc Ovcr
tastelfx i llstrttp
Der er Konduite-ten tut-d c Slag
ptta Rudett Billetcrnso tot-entfes.
»V(Vt·s’qo’.« .8l-ottdukwrett medle
tsts into Vntsret gktw Villctlsrttc til
lmgtr »Den Hist-m der sskctl til Ums
smm stiftl-t· i Lutttdcktrnltl —- »Nei
jm ital tsil Ustrtttt ott stttl itte stif
tls,« prottsitcrcr K«ttttdictt. Kuttdttql
wrctt Drei-er Villetktt up tot tttt
Blum ,,llttsdstttld, Billettctt er til.
T"Ttttftrttp·« -- Bscstttrtitlsc »Am
matt im have kamst itsjl Billet Jeg
skql txt usw-Isr- »«Jsa, det skutdtII
Herren lttwe list eitcr i KøbettlmtttJ
Vil Te ovcrladc miq Billetten Jst-g«
skal talc tttcd Togiørcrett bekom«
Kondttltøren forivjttsder, et koldt
Vittdpttit ttættgcr ist-d as det aabne
Mttdttc, og dct aldrettde Æcktsepar
betragtcr Illttttdiistt tin-d tttedlidcndc
klkttssgcrtiglted
satt » Maoring til Modtss mctt
prøvcr zum at txt-te Situationen
tut-d smwlcgott Koldblodixtlped »Um
ftrutt — ltmd flttldts ltatt -der? Ja,
sdct Navtt er battt jo ittgettluttde u
bekettdst Gid bdtt ikulde der, ja,
rot belasttlL gid sbatt skulde derhettl
Mcn fidit bon var fammsett med
bettde, tmde bmts Tintgse værct
sont latttmet, og sbtttt hatt-de dog ver
ret «faa ttimodftaaelig sød. Det maats
te, dtst fkttlde prøves tttt eitler Jul,
ttaar btttt attcr kom ittd til chstt
til Ofit Kttrsttå Ja, det fluer
Volks. . l
LEgteparrtst iorsvattdt, da Toktetk
holdt, og eilest-es ai en tnk Werde-,l
sont sum-lieu Hatt ialdt jra vod
ttmite Holdeited, nzt ittd tom .
var det ntuligt2 Kunde Cattd iur I
Etnil Knttdten tro iine ØjneP Ztc J
te der Vidttndms i vore oplttfte Tt
dor? Jo fttatttcrttd, dest ntntes fan.
Hatt stand-e i sitt fest-ftp Dort-ra
itclsc nasppe Satttlittg til at ltilsscx
Ett let Rødmc its-g km i den ttttge
Viges Kinder, solt imækkisdes Kn
ttisdørtstt i, og Tom-l Post nd i Not
ten.
Ott iaa var de i Eventyvets —
ellcr et cttdtttt bedre —- Lmtd. Hoch
de sog-de bkstcsd tun lidct ntod det,
de øttflede at Elias mod det, de ty
deligcre og tydcsligere børte bog de
tilsyneladende ligegyldigse Ord. Hatt
fortalte shettde om sit Ubeld med
Billettcsm og ltttn lo. anett kunde
le sont ltuttr Gurt meddklte, at ltmt
var taktcst irit Byett forrige Tag for
at si- til en gammcl Tante i Titlgby,
mett tut tog btttt bjem til »Um-ite
gaarden i T"l)ttstrup. Hatt tmttltcs
i Eventyrftemning, at det ntaaske
dog var den rigtigk Billet, hatt hav
de faaet Zaa lom dör Pavser, un
«derlige, betlettttnettde -og·dog søde
Pausen Var det Drom, var det
-Virke1iglt-ed, at de saQ her alte-ne,
samtnen? Haan Hier-te bankede loviZ
lig stasrtt, og hatt var overbeoist
ottt, at hettdeS heller ilte flog ro
ligt Hatt prøocde paa at silaa en
spøgefulsd Tone att, metkhun vilde
ikke le. Zaa bleo hatt Mkd eet me
get alvorlig. Dei lyviskode i hont:
Nu, mt ellcr alsdrig —- aa, den for
dømte Mangel paa Beslutsomhed
— bedre Lejlighed tout aldkig i
gen — ttu fku lde dest vere: »Fr
lett Jttgstrøttt« — begmtdte hatt
højtidcligt. »Ja-ken« Der git
en let Stælven ig new heade.
»Er-ten Jugftrstn — - r er noget,
sont jeg lcenge —- iom "——.«
J del law-me bitte-s et lakpt
»Zng mod Ruder Dei er vgl
reden, .fom Ein-il Kund-fett sorbitckt
lukker op for.
»Er det den Herr-Jota dar lau
et lot-text Billet? De sllal til Ustrup,
mett hat Faaet Billettsil Thtttltrup.«
,,Nej,« siget Ein-il Wien —l)anz
Sitsdstilsltand er nu ganlte umr
mal »Im har ikse lmet for
kert Billet jeg ltal ikke til
Uftrup.« — »Her Eimer De im
til Anhalt-Dem at De hat fasset
F I
ydcrste, nisen i sin Fortdivlelfc gri
des han ai en Inspiration »Im-m
idenne Dante, der er af mit
Betendtskab ..«.. nun tan ksige
Trin, your jeg fkal den« — Tug
førerensis retliniede Ansiigt dreier isig
i niaalløxs Fortmdring mod den nn
ne Pigiy og der er i to—-tre stasb
Jukimnatse Zetnnder lndløst i Kn
. ideen. «
; Emil tmudsen qrider i Biwase
»,sl)olderen—:8 Rand for itkis at segne.
Da slaar Anna Jngftrørn Flor-et
ned for sit blussende Aussigt og si
gei- ined dirmdet, nisen fast Its-nimm
»Den Herre fknl til Thuftriip.«
En Lygte iorfvinder nnder et
mrnifnldt Udb1«nd. El Bindi-se drai
ins-J sagte op. Og Togct ferer to
Listsalige nd niod en ntendt Frem:
tid.
Et Otd fta en Notflesvigs Minde.
(Fortsat fra Side·3.)
jeg nicertede i Tag Gnds Nasrhed
Mon det var alle de nianzie Da
ne, foni vilde tonnniy der lagde
Tungiind over min Taufe Da san
intn daa niig med et nasstent over-—
givent Zinil ozs fande: »Ja, men
kreise- faa bar det ingen Red, for
du fkal leve i Dag, nu; »du skal
io ikke spare den Kraft, Gud giver
dig til Tagen i Tag. til alle de
«Uger, Maanedeispog Rai-, sont itte
er tonme endnn; naar de er bei-,
sender Gnd samtidig sin Glæde,
Lio og Kalt-«
Ze, det dar jeg tænkt paa !an
tidt, naar nnne equi- legenilige
Zmerter samtnen med Danke-n paa
uore Trenge vi bar ined yrnde
i Frontem that holdt mig vaagen,
og eitekliaanden er det Ord ret ble
osen levende for mig: Soni din Tag
Isr, stal din Starke dlive. Tet dar
loi da ogsaa meet-let lmer Gang, de
Itnnge Bndskaber er konnte til os.
Lg Zwad der var mig, Moder-en til
de manch III-enge- faa ucndeligiwr
en Trost, var dems, at de alle toni
nnsrinere tjl Und i Troen paa Ze
in-:s, nor Freljer ira Døden For
naar nians Hain jeg, bliver taget
aisides im Werden-J Gerninger og
ndre Interesse-r —- jeg hat nein
lig ligget lyjirlpeløs i niin Seng i
l Aar -- saa er.det noget grinst-e
midet, der faak Bistndnsing i Lsi
net, end lwad der iør havde det.
Ta kan den nijndste Novelse i end
Vorn — og frommt-de Mennsciker
nied s-- til det gode, del fanden til
det evige Lin inne-Z en at Unsre
Aar-J Lidelscr og Msje beerd.
Jan-um ogiaa inin Ejirl tnaa
steige i Zinerte over Verdenstri·
gen og alle de leqemlikze Esaar og
Ded, den staat-, faa er det niiq
dog en langt stsrre Lidelse at tæni
ke pna alle de mange, inange Men
ncsker, forn lutker der-es sØjne i
DIden nden at kende Gud som Fa
der, uden at Lende det evige Liv
som det egentlige. En Tid lang
tun-de jeg inqen No finde hverken
Dag eller Nat for den Tonle, ind
tsil en Ven en Tag lag-de til mig:
»Ju- Ritte, ifald du stulde frelse
Meintest fra evig Forialbelse,’
da Lande du have Grund til at"
grwde og kluge tidlig og feptss
men Gut-Ist jo nimmst-ig, og din
Aæklighed eg Medftlelle med dine
Medmennester er kun et lillebittse
Glimt as Gut-s store, uendeiige Kærs
licht-d lwis Udtwk Jesus Kristus
er. « ,
Den Tanteganck gav instg i no
gen Munde Ro, wen jeg need sdogs
at vi fiel ville modtage Guds M
lighed i dyb .Sandl)ed, for at den
tm- bnsve as til Fpene pg chevake
es wchiftelfer og Falk-. Og idet
ifksl da være misn Julehiljem mit
stm Gusse tox Jer, min- egne 4
endnu jenende Sinnes
Zindss.tiyiland.
XXV111.
En Affen kaugs med Slesngs
Grænfepæle ’x
Jeg vandred, med en Ven, fom ftod
mig mer
Det var, som de med eet fik Mund
og Mele,
De talte hsjt om Tyskeng Roder
færd
Det var mig imertelig ved dem-« at
We
Jeg Unkte paa det FOU, jeg hat
faa ster,
Som Syd for Streut-sen under
Aaset træller,
L
Hvis Zaun og Taarcr Gnd alone
tcrllmx
Zog stack-, nd i Moden nd i Tan
gen,
Zaa Grwnsruagtcn staa der strunk
og stram
Der smrlig gældcr om at owns
wagen,
At ingrn Flygtning ovcrlistcrha111.
Tln set han Dei-, da skaar han ncd
sont Maageth
Der dukfer ned mod Haupt-:- Vølgo
kam,
Og standscr ej den paa naan Raab
i Tibe
Den sont cn chsndc Inaa i Gras-Hirt
bidc.
s
Zog «faa et lillkl Hin-:- nnsd Vasggc
huldv,
Kun nogle Stridt dct dag vcd
Grcvnscn 1aa.
Der Mand og Viv stod vcd hin
andens Side,
Og lykkelig de lcved’ sont knn saa
For Born og Viv han trofast inaat
te slide.
Da Uriacn fal.dtc, tnaaml Mande
gaa.
J frommt-d Jord et Sted lsans Gran
man findet-,
Og dersor Taarer vædcr Ente-us
Kinder-. ,
Han løfted’ Hovedet fra Zeuge-us
Pude,
Tag Asskcd Incd sin Viv og saa
forsvandt.
Tilbagc sad hun bag den blanfcs
Rudr
Mens Vater stille over Kinde-n
randt. «
Han blandt de mangc blevcn er
dekndeh
En sjcndtlig Kngle Vej til Brnsnst
sandt.
For Krisen-I Rcrdscsl Inaa vort Hier
te gute-,
Den bringet Sorg til rig. til fattjg
Ein-L
Der sad hansI Ente nu sned Sorg
og Wagen - —
Dot saa saa sattigt nd, dct hvide
Das-.
Zog saa i zanken Monden Llfsked
tage;
Han reiste bon, kam aldrig mer til
Dage,
Og Hjonnncts Lykse var un tagt i
Gras.
Te smaa derhjointne efter Zudri
spornst
AL Hjcsmmcst har- nu misnst sin
Forsørger.
sog tmnktc paa de ntange Hjem
denn-de,
Hvorfka drog nd saa ntangen Far
og Zon.
Ak, Mørket lagdcs sig unt-Hieni
nusts Rede, ·
Dcrhjennno sukkrd’ man og grckd
i Løn
Vcl dem, sont kan i Tro as Hiertet
bede,
Da lasage Sorgen from for Gud i
Ban;
Han vil Husvalelsc fra ovcn heute,
Kan stille han paa Herrens- Time
vente.
Ak, mangen ncsd iHaabløshed ek
sanken,
Da Budet kom om Tab og otn For
lis.
En Dei er bleven kold’, en Del er
lunken,
Og tabt er Vejen til Guds Paradis.
De sendet ikke Syndejorg sont Mnn
ken
Dcsr vaanded’ sig for Herrens Vres
des-Ris,
Der sukkede: Min Sond, den tunae
Vorbei
Til han blev sunden as den gose
Horde.
Der wanqe er, som reiste ei alene,
Der med den gamle Stridsmand
habet sagt
Jeq og mit Hut, vi tro vil her
ten time
Bi paa vor sahns Ord vil que
Nat
De sit tned tro, sub styrke nll
seitens
Oe III med stu« de stod nnd-M
s W. -
De Hm M hu til Ins Its-Its
UMM sbl s W lUse
fi I, c Sand-sein«
L
PEt Pak Juieiah eks Historie
Karl Elinegaaisd forneller i
»Riuafted Folketidende« one Lunge
Priestegaard poa ijlland i den
Tid, da den mniifalste, grundtvigite
Johannes Ferdinand Fettnet- var
Prwst der. Oan lmvde stiegen Lin
gang med Zuges-kaum der ofte kein
i Pnestegaaeden Tset dedder her
oni et Pai« of nancs Vespgz
»Tet var en Vinterdag — i den
qlade Jnletid at Jtigeinann koni
nd til Lunge Piswfteqaard Da han
var kommen indenfok net-te han fra
Vernemerelset glade Stennner, og
da tmn tillod sig at aabne Deren
og titte ind i Værelfet. tworfra den
glade Bernelotter led, fcm tmn et
Zun, sont gjorde et dybt Jndtryk
paa Umn. Der sad Fen Fenger paa
en Stol niel sit mindfte Vorn paa
Sie-det- og hun fortalte oni Ju
lensJ store Gliede og oni alt det go
de, Jnlen gemte i sin Fami, saa det
lille Vorn hoppede og daniede paa
hendecs Zkød as Henmkkelse
Det betog Zuge-month og da han
gik hjem til Zur-, stod Oplevelsen
"i Pi·(kitegaarden smdig for hans
Tanketz og onisider forniede de sig
til den herlige, barnligglade Online:
»Jnlen bar bragt velfignet Bud«;
og det dejlige Stm af Moderen med
det dansende Vorn paa Siedet flet
stede han ind i Salinen, idet han
sang, sont vi andre bar fanget efter
mange Gange: se:
»Don-I lille Born paa Moder-s Sktd
en dejlig Dag er oprnnden,
si Dag blev vor kasre Frelser fed.
og Paradisvejen funden«. ·
——
Sau var det en skøn Sommer
kdam jeg teenker mig, det var paa
de Tiber-, da Solen var ved at gaa
ned »das zNosenfkyernes Volde«.
Jugemann var atter i Lunge
Prcrstegaatd. og han og hans ven
lige Veertsfolt sad pcm en Beenk
ndenfor Hatieftuedøren og nød den
sninkfs Zoniniemften
Jnde i Einen fad Pastor Fen
gers Dotter Johanne, der havde ar
vet Faden-us musikalske Saus og
gode Eimer for Sang og Musik og
spillede Moden Hnn spillede en
gannnel Melodi, som efter Overles .
veringen sknlde vasre bringt pcm
Kordtogenes Tid.
Jngemann sad og lyttede betaget
til denne fksnne Melodi, fom den
nnge Piqe spillede Da bnn boldt
op, mabte Jngemann ind til ben
de: «Bliv ved, bliv ved!" Og mens
Jobamie Fenster Gang paa Gang
spillede Korsfaremielodien igennend
digtede ban ferne Vers of »Deing
er Jorden«. Zenere kom de tonm
dre Vers til, inen Stroferne:
«Dejlig er Jordem
prtegtig er Gnds Himmel,
fksn er Sjeelens Pilgrimsgang
Gennem de favre
Riaer vaa Jorden
gaar vi til Paradis nie-d Sang!«
de fsdtesö i Jngenmans Ein-l hin
Sommer-often i Lnnge Prwstegaard
To godc Bogen
E n S f o : is Ekildrinq us Jus-!
Heumy Et«utlnndl·s Nessurxnakxsr 81 »s
O e l t s n H« u M n j u r c J.
El’?11l)a11111t·.«d;1km- xllssdjmnæren ' Ray
muuduszs LIMan Um ng Geruhig
Ist W
Dnn Luth Publ. Honscz
Plain Ncsbr
—- S--- »«--—.
Stsllicd og Eitytkc
Als dcnncs udmasrkede Ortsandagts·
bog, so ncbestaar of Betragtningcr
over-Davids Zalmer til hver Das
i Arm-: af Past. H. J. F. C. Mat
thiesem bar vi endnu nogle Essens
plarer paa Lager-. Prier hat un.
der de hekfkende Forhold maattet
sætteö til 83.40.
Dan. Luth. Publ. Haufe,
Blair,Nebr.
