Det, der bestaar
M
Vetdens Sys»
J ere Verdeus Los; en Etad,!
som ligger paa et Vierg, tun ikkej
skjules. (Mt. 5, 14).
»Verdens Lys.« Det er samme
—Overskrift, som vi brugte sidst. men
det er ikke samme Skrfftsted Sidst
var det Joh. 8, 12, hvor Jesus
siger, at han selv er Be sxrdeni
Lys: her anfører Ei Mt. 5, U, hvor
han siger til sine Disciple, at d e er
Verdens Lys.
Altsaa, medens det ikke kan si
ges om noget andet Menneske, at
han er Verdens Lys, eller om no
get andet Mennestesamfimd, at det
er det, saa siger Jesus her oni sine
Disciple, at de er det.
Ter er med Jesus teendt et
nyt Lys i Ver-dem der er tændt Lyss
i hans Disciple, det Vil sige i dem,
der tror paa liam og leerer as Dank
og med dem er der saa trendt unt
Lys i Verden.
Trer paa Jesus er jtke noget
intetsigende; Twen er en aundelig
lebende Ting, sein viser sig virksom
i Kcerlighed.
Jesus lægger her til: ,,En Stad,
fom ligger paa et Bierg kan jkke
skjules « Det var unget, som bang-«
Tisciple vidste, at en saadan belig:
gende Stad itke kunde skjule-5. Lg
ved at minde om dette vilde hnii
lade sine Tiseiple forftaa, at de
—- at Don-:- Meiiiglied i Beiden
sum de Var Begimdelsen til —— er
sauledeö stillede.
Jesu Diseipelskare er nel et Zami
fund, men itke noget hemme
ligt Samfundz de er ikke et
,,Lys under en Skæppe«, nien et
,,Lys paa en Itage«, en ,,3tad paa
et Bierg«.
Men er det im ogscm sandt, hvad
Jesus- hek siger, at hans Disciple er
Vetdens Lys? Er det sandt i vor
Tid, da der er Millioner, sum be
kender sig at Vcere Jesu Disciple,
at de er Werden-J LysP
Og dersom det ikke er sandt,
hvad er det sau, Usandheden stif
ker i?
Jesu Udsagn er absolut sandt,
og dersom,det synes usandt, saec«
beror dette paa, at der ikke er
Sandhed i Discipelforholdet. Thi er
dette i Orden, san kan det alsdrig
feile, at Jesu Disciple er Verdens
Lys.
Længere stemme (V 16) sigek
Jesus videre: »Lader saaledes eders
«Lys skinne for Menneskene, at de
se edets gode Gerninger og ære
.eders Fader, som er i Himlene.«
Som vi sstrev sidst, at det scerlig
et fra Jesu Liv, Lyset straaler
nd i Bei-dem saa er de: ogsaa »L
fra hans Diseiples Liv, Lyset maa
strmäe ud i Werden, hvis det med
Sandhed stal kunne siges om od,
at di er Berdens Lys.
Bisttwl er det Troen, Jesus
tillægger Frelsem ,,Din Ecke-hat
frelst dig«, og lige saa vist er det,
at alle, som tror paa Jesus-, bør
bekende ham ellekvære ham
bekendt over-for Verdety men er;
Kristendommeni Hiertet og i Mund
den sand, saa vil den «vi-se sig i
gode Geminger —- ,,Vis mig din
Tw as dine Gerninger«.
Ved Troen retfærdiggøres en
Syudey men Hellisgjrelse vil stlge
paa Retscerdiggssrele hvis Kristens
Iixet er sundt «
. Fort-i vi et som Staten paa
s Bier-et- detfvt her des san laute
W at bewdq hvad Verden set
pudeuMStad-—omdenere·t
W Ew.
«Jeg ek ikke Mund-«
Af H. P. Hausen.
Magt og Privilegier udøver al
tis en stærk Jndflydelse, og det er
ikke at andres over, at da dqn fristne
Kistke under Konstantin blev op
hsjet til Statskirke, strømmede
Meengden inden for deres Ene
mærker. Man gjorde Kriftendommen
populær, sog Hedningerne vilde ogi
san være Kristne, selv om det tun
Var as Navn.
Af denne Forening mellem Stat
vg Kirke fulgte flere Onder bk a.
en Judflydelse, der var fordæwelig
for Wen, og et Formynderskab
over benne, der viste sig at være
W Wde«
III-jun pp til Hofo som et
« "-·IGWMOSW WITH
i— - s ,
O
enin i anndelige Ting. Hoffetsz
Efsstraoagancer blen af Kirken an
set for tilstedelige. Konstantins Hof
var et ersprog for detsz Ekstravai
gancer ined Tjenere, omfattende if
ke mindre end Tnsinde Barbei·er,
Tnssinde LICuti-dskæiile, Tnsinde Kof
ke og faa inange Eildinge, at de
knnde snnnnenligneits ined Insel-ter
ne pna en Zonnnerdag Naar Kei
feren vifte sig for Offentligheden,
var ijan onniiuet ni en Hast-state ai
Ledsagere af de tiefere Mai-sen
hvisis Heile straalede af gnldne Or
nainenten niedensi Nytterne bar
Hgyldne ijolde og Lanfer
En stnr Del nf denne Eli-traun
gance ticengte fig efterhaanden ind
(
l
l
i Kirfen, der var san neje forlnm
det nied Gefiet Den kirkelige Ver
den no- iorneeinsie Pia-nd tin-pedes nied
Fleifeiexns Hoffolß on zyolket fnlgte
det givne Efsz einpel Lg Hedningers
ne dei ingenlnnde var blinde for
des-ordele sont inlgte nted at viere
Kriitem fandt Flirkens Der vidnn
ben nok til, at de knnde lage en
vgod Tel nied sig nf dens: Lin-irrli
wog liedenfke Litnrgi
; En anden Folge af sinken-: For
hindelie ined Stute-i Var denn-«
F Lin-i·.iei«i«edn:iime. J — Bennidslfein
sblnndede Konstantin sig vol ilke i
Kirkencs Anliggender, inen lod Bi
skoppernessi :’ligoi«elier Unsre afge
rende Efterlnmnden njiirde lmn dog
jin Jndflydelse fnertere gceldende
ng gjorde til sidst Kreis-Pan at linde.
den nigerende Ztennne. sil. Sied
Vane i det ganile Rom var Kejieren
Pontier Max-innre eller Hirten-J
Yppersteprasih og da lmn blev stri
sten, fnldt lmn for Fristelsen til nt
opretholde den sann-te Magtstillinq
og vi ser den keifellige Magt nd
øve en stærk Jndflndelse paa alle
Kirkens Afgørelser ;
To Strønnne mndt Zide Oni Zi- »
de, den ene klar ng irifk, den an-;
den nren iog trceg. Den rene Ztrøinl
forniaaede ikke at renfe ällabostrøiii
men, men bliver i Eteden for felv
inørk og inndretf Eaa længe Kri
stendommen opretlwldt chsllet mel
lern den og Verden, lnwde Kräften
dom og Hedenskcrd lwer for fig de
res besteiüte Kendeniasrken nien da
FSkellet blev sjernet, ndøvede He
jdenskabet større Jndflydelse paa Kri
rstendommen end onivendt, og soin
Folge heraf blev Kirlen i Egenftab
Taf Statskirle efterhaanden nren.
Isvag og demoraliseret.
Te Lnder, der tlalber san oel ved
Nationer soni enkelte Menaesteiy
«lever længe efter dein, det heden
like Roms Laster reinlterede i et de
denereret Falk. Rom koste sig stolz
Taf at have erobret Vordem inen
lonwendt liande de overvinidne Full-I
Overtro og Laster besejret Rom
Litens Religioner, der var fnlde ni
!ertro, band-e slaaet Nod overan
Ikkomerriget og -ik-e oin Zide inei
denne Overtro trivedes den niest i)
Zderliggaaende aandelige Eigegnldig
Jbed i fnldkoininen Fred sDenne
Skepfis fandteg som oft-est liotz Men
Tneskeiz der tilbragte deres Tid med
’at jage efter Zornøjelser og tom
Tidsfordriv, og for boein alle mo
ralske Spørgsmaal var bandlyst
som kedsommelige, de nærede folge
lig heller intet Ønske om at kende
og forstaa Bibelw
Naar hertil fssjes en voksende lit
tercer Vankundighed, en fordærvet
Kultur og en tiltagende illfstand mel
lem Faktigdom og Luni-T forftaar
man bedre, hvor vanfkeligt det var
for disfe Mennesker at bruge Bibelen
paa rette Mande, at modtoge dens
Undewisning og iblive lvst af dens
M.
Juden for Kirken blev Eftertryb
Let· mere lagt paa Teologi fremfor
paa den simple Bibelkundfkab —
pas Antaaelle af FriermerA og Uds
tryk for Wen i Sieben for paa
Tro, der findet sit Udtryk -i det
ivirkelise Liv. Vel var den teologis
ske« Vide i Begyuderseu ket
nide hakt oqsaa udtvet M
os» varig Jndflydelih men den blev
Mmdeu Wer as W
M osq holst-F Takt-sit is veru
Ne W ev Wette Me
ris- W» New-Wer
W W fix W, m
de Kunden Antagelse af ett Frase
snntes at viere af starre Vigtighed
end et helligt Livs Vidnesbyrd
Alt dette tttaatte nisdvendjgvis
tnedsore en ættdret Ztilling til Bi
beleu.
Fra det Øjeblik Masserne strom
tnedo ind i Kirken spare-E- en Red
gang i Bibellcesjsttittg. Mattge var
tjlsrcds nted den stellesjs Lcrsning i
stirfertte og ntente, at dort-s egctt
Pligt til selvftasndig Viltelleesning
s:t"f«ert not tttrde tilsidesastteszp og
ntan vat« tun alt for villig til at
godtonde Hat-stellen tnellent Mitnke
og altniudolige sit-inne og Lcesnins
gen as Bibl-lett blev overladt til
Munle og andre, der levode et aste
tist Liv. Chrysastotnns kluger over
dett raadende Foreitilling blandt al
tttindeligo Licettttesfet, at Bibl-Hass
ning kttn var licstentt for Munle og
Prasstet
Jntidlettid ntanglede det itte paa
Ærlmdiglch for Villelem ntcn dct
Var for Vogt-n, de knnde se og ta
ae i Haand Tot nat Helliglied i
tiedensk Forstand, ntan knnttedc til
den. striituszs var paa en ellcr anden
ntnstisk Mandi- tnnttet til den del
liac Bog, ag tied Lleiiddelsen af den
i Hjentntet sitredc ntatt Fig hant Til
stedcncetelse. Herftsa statntne Ettl
ken at tnszsse Bitte-lett —— en Zitt,
det· endnn optetnaldeszs i Litean sitt
ker. En andett Fortn for dentte ydre
:’L«"-rttodiglnsd ior den ltellige Bog
vat· Begi·aoelse—:«pladser for ndsltdte
Athlet-. Man hat« for ilte lcettge si
den futtdet en saadan i Ægthten
Tett :!I.’i-:st1rng af Bilteletk det«
stteg sig ind i Mitteln sei- ogsaa ai
den overtroiste Brug, der gjordeis
af den. Tele af Etristett, naonlig
Evangeliertte, nndcrtiden ogsaa en
telte Berg-, Vlev drugt sotn Ttnllei
midlek. Zntaa Evattgeliedøger bleo
ltcengt i on sterbe ruttdt otn et Varus
Hals sor at bestntte tnod ottde Ind
flndelse, tttatt fastgjorde Striswerizs
til Latnestale for at dortstrasntnte
onde Rande-tm Ligesont tnatt senere
brugte Relikvier, gjorde tnan Atmen
delse as Evattgelicbøger til Bestnttels
se as Ejendotn og Person, Zoldater
brugte dent sottt ijold tnod Fjens
den-J Sttcrrdhng og Spydstit, ag Au
gustin formellen at et Johannes
Evangelitnn blev lagt paa Hovedet
as en Zeherpatiettt
Man tkoedc ogsaa, at der var
stor Fortjeneste ved den blotte Gen
tagelse as udvalgte Bibelassnit, den
vlotte Fretnsigelse as dem under vis
se Otnstændigheder satte Taleren i
Vesiddelse as dett Mast, Qrdene
besad, akkurat sottt naak Aladdin
ved at gnide sitt Lampe gjorde den
tteis :land til sitt Tjenet Denne Mii
lnng af Bibelen gaar igen i dett
conterst tatolste linke-J Tro paa den
Vterdi, der ligger i Lpremsuingen
af et nist Atttal Ave Mai-iet
Tet sidste Tritt i Bibelens Mis
ltrug var den sorte Magi. »
Den gantle Verden var fuld as
Magi
Fra dslp (!l tender vi Fortællin
gen ant, ljvorlodes Paulus fordre-o
nogle jødiste Besvcergere, og at
mange as dem, sotn havde drevet
Ttolddout, bar deresJ Vogt-r satns
tnett og opbttvndte dein for alles
Mut-, og man beregnede dekes Væts
di ag sattdt dent 50,W» Zalvpenge
vastdx
Dette var Kristendotntttens far
ste Sejk over Overtroett, mett den
tte var ikte tilintetgjokt, og den
udfoldede ihcerdige Bestkaebelsser for
at drage alle MistendommensArws
ter over paa sitt Side. Den satte
Magi gjorde asskyelig Brug as det
NUM, sor liviltet de onde Ann
der stælvede, den tnyttede Evange
lierne, der var Reprwsentantec for
Jesus, til dereö magtsske Ritztah eg
Bibelett, der indeholdt Guds Ord,
blev ajott til en Bog, hvori man
læjte den merke Fremtid, sont matt
tidligere -havde beugt Homers og
Bugils Verö. Ester at have bladet
i Bogen, standlede man pludseltg
ved et Vers, hvori man laa state
at finde Svar paa det stillede
Spore-want
Blyjued dets malte OW- hat
M windet Melken-« einw
UMsgdetblepdssfdmldkte
antstttlatpaasjreen Flut
de en Forbandelle sra Undorverdes
M Sude-: In sammettrullet
sc, eu- M W M
M- er sW M M Cl II
samme Vis. Jntet er saa helligt,
at--det ikke ved mennefkelig Synd
kcm benyttes i forbryderisk Øjemed
Der er duerraskende at fe, paa
den ene Side den store Ærbsdighed
Vibelen var Genstand for, og paa
den andeu Side, den store Afstand,
der var mellem Bkngen af Bibelen
og Bibelens Aand
Naar vi hører, at Gregor den
Store i det syvende Aarhnndrede
billige-de flere of de Misbrug, der
her er nasvnh -og knyttede den krist
ne Religions Signatur til deres
Brug, forftaar vi, fra hvilken Højs
de Kirken var falden, og hvor dybt
den bellige Vog var ttaadt under
Fod
Hvor langt var man fkke kom
men bort fra den umiddelbare Jud
flydelfe fra det lebende Guds Ord
der er i Stand til fuldkomment
at dygtiggøre et Guds Menneske
til nl god Geruhig-.
David og Jouathan.
xlkedensmnende er en Jlsfmndlnw
sont zllsdesde Professor Use-org Essen
drnn Bande trnlt i »«.Ilmrtalflri7
tot« sls877.
»Ja enerdi lll«et!«wrdi-,slnsden blj
ver :nangfoldjg, slal sixrrligldeden
lslive kold i Inn-nur« Tjden in
!:-D-:— nt viere der, da dem Lsd snkd
lnn«de—:s. Forunderlig Inn-mirs re
rer ss,1 Eksenkasrlinlsedenö llretsirr
dizsfnd eg det snnests, sont eln
snmaläg Forü1s1nsel1gerd og sonder
sljdende Miisnndelse er Messen ma
dende Elle alene i denne Verdem
Politik, men ogsaa blandt dein
sxnn kalder fig med lsanszs Raum
sknn gil« E Tvden for sine Vennels
Endo-g : lslnds Kirke snnesd der il
le at dlirse den lnilde Emidexrisjlkd,
sum bringe-r Vlontslerne til at dns
te i Und-J Hain-, Inen en kuld slkr
rende Vintersne, sum dringer du
skenneste Manier til at vix-ne osJ
de ædlefte Zkud tll at de. Zerset
11il vi tage frem del lifligste Vil
lede as VennersJ Flasrligded sont
Dl leider, og vi oil opvarme note
egne Hier-ter- dewed Tin leg dn
end det loldestse, dn vidste, Log dn
Dsødeng kolde Imvntag, lsvori Men
neskebsertet siandser og Blodet stin
ner· saa er dog Krerligheden stasrl
som Beden. Lg hvok Kærlighedens
Lue brænder, der er det til ingen
Rom-, at Binden blasser og Van
dene strømmer over; thi lsuertkoldt
Vindpnst skal knn bringe Flammen
til at blusse saa meget jriskere
Pera Amen, og de mange Bande
kan itke ndslukke Kcerligtlseden J
Trcvngselen vokser den, i Merket
lnser den, i Kulden er den desto
nrere Var-n: jo starre Kamp, des
stsrre Med; jo slere Hsndringer,
des herllgere Udgangf
En nng rodlindet Mand, dejlig
as sllsdseensde var David, Jsajs Son,
sra Vetlslelsenk Vag de maslkende
Faar gis ban Pan Judas Gras-sann
ge; over dets Vier-Je og i del-J Tit
le Iedte lsan ssin Hsordx hanc- Spil
sog Sang lød over de grønne Enge
og ned de riglende Brette-. Ein Har
pe lsavde lmn leert atstiennne ved El
veneg Vrusen og i Zkooenes Stil
hedi og Herrens Pris lmode lsan
leert at synge, niedens han git en
som paa Matten, ihvok Ahn-dann
Jsaf -og Jakob hat«-de jeltet nsed
sine Hjorder i Tro Og Forvents
nich paa Herrens Forsættelse onl,
at Landet sknlde gives dem og des
res Børn «til evfg Tid Den her
lige erjasttelsensFlm som var
gioet Juda Stamme, var bleven
Hyrsdedrengens LIM, sog ved den var
han bleven fowisset onl, at Fili
siemes Goliath ikke var at frygte
for Guds Felt- men at Herren dil
de give sit Falk Sejr over alle
dets Fjender, naar det dristig fer
lodssig paa horn. —- Iaa kom en
Das Pudan Samuel ned for ef
ter Herrenz Besaling at salve en
af Aufs Spanier til Konge oveTr
sit FOU; thi Saul var forkaslet
sra Den-eng Anlsigt Og Jlaj sitt-e
fvem Eine Sinneri en for en for
Gerte-IS Ver-seh Qg Preschen sag
dez da dem saa Elias: «Pisselisg
The- er Decken- Salvede.« Wen Her
ren fande: »So iktezm W Uds
M da pua Mjsle VII-Mk
M jsg Dr forkastet hem; M Men
W let paa Minne, men Sud
M M Hierb« JVI IN späe
M iser syv SM. mcn innen
If dem var Wst as ORD. Da.
was-ge David, lom W M
Wz komm-. Osyekvensfasdc
M- M: »Ist-a pp sog salv
,
'
.«-.
4
dann tln denne F det« Og Zasl
tnnel saldcsde bunt, og Herrenss Rand
kain one-: David fra den Dag
Men wer Eattl var en dnd(
Aandx sog David blen lientet till
Saul, og bans liilige Evil Var Ve
derlnægelsse for den sng da son
dcrrevne Mantsrs Gerte- og den
nnd-e Aand vea fra lnttn ved Da
vids Epil Men Saul dar tat-kas;
stet ai f»Es-erken, on David vat- nd«
nalgt i itaan Eted
Paa denne Tid dran Filiftetne
on tndd Jst-ad- da Zanl kann-note
tnod detn. Da Eanl havdd en Zon,
lwis Natnt nat Jonatliaik og dan
dar en Helt i Krigen, da Ent
fnlgtc dant tnod Fililtet·ne, iatsdi
oafaa lmn knwde iat sit Hierte til
Lust-ren, da i JL-t«nels lssttdsks Nasen
flog imn Israel-J Fjender. Vlandt
Israel-s Helle nat- Janatlian Mont
sten, en Prnd for Israel, en Was
de da Lnst for Nndsts Fell Gan
var Jungens Ew, da Folket alw
dede ji«-I til den Tag, dan slnlde
fidde tsaa Ein Inder-J Trone.
Ta kam Filiiterness note Fiel-in
pe, den raeldiae Noliat an ftillede
sia srein til Tttislainn Ln lian Ema
nede Jsismelis Zla,u«asttet«— on dan
snottode deth Nnd, on din- Var
inaen, sont vovede at tndde dank
Frmt da Radsel Vat- dner hole den
i-:st«ttelit:it·e Hast: inen David zut·
itke lslandt den-, sinnt ask hiennne
naa Vetktlesnsnts Tlllatker da »Ja-,
tede sin Ruder-:- Oidtd Men ogiaa
dan vilde se Filifterlæmpen og git
til Hast-en: Herren-s Aand kont Oder
nam; ined en Elnnae i Haanden
da glatte Ztene fra Vcrkken i fin
Hindetaite gil lian tnod Kastntksn
tned Sinkt-d da and satte Itan
vHerren til sit Etjold og Von-gen
da Filisttsren saldt for den fktragte
de Lsnrdedrisna ai Israel
Da ltlen der Jnltel i Israel
Ta fana Follets TøtrFthidLs Pris»
tned Fryd Mentht fort Hclnedcsi
tanke sneg fig ind i Saul-i- Hjerte
Misnndelsedgltittert Had grob l)ant
inad Tanid, iordi Herren havde
ndvalat ltam da givet ltant Trovns
Kraft, det- var den rette Kotige
pkyd i Herren-s Fall. Mcn Jana
tnans Hier-te aabncde sig tnod den
ntcndte Hyrdedrettg, ltanss Hätt
tin-d srndede Osig ved Heltedaadem
ltans Tvv blev styrlset vrd Davids
Trostnod, ban kendte Herrens nd
valatc og elskede ·ham. Qg sont
Vandbasttei der its-des i Talen, let
og still-.- glider sannnsen og taster
ssia i hinandens Favn nden at tun-«
ne anldeh ssaaledes ·bandt sig Hier
tr til Hjekte sog Sitrl til Sirt-L da
Jonathan og David fandt hinan-’
sden paa Zeitean Dag. I
Zanls Had og Stininge brennt-;
fra den Tag Trængscl og Nødi
over David. List var Herrens- Li-»
delfesslolm hvori den- ndvalgtc Kon·
ge stnlde bete-des til at blive enj
ret Ztyrer af Falk og Land. Jaij
get fra Kongens Hof, trnet nted TI
den, forfnlgt fra Zted til Sted
sont et Vildt Dur, hade han itte
lasngek nosget Hieni, nioget Hinle
sted nsdisn si Herrens Tro og sona
tstans Pension Jonatnan slærntcde
hanc inod Faden, Jonathan adva
redc datn ntod Fadensan Osmia-n
«l)ed. Janathan git til hant i Sko
ven og styrtede nans Haand tned
Gnd Jonathan ionioavede shant for
Tin Faden faaledcs at Saul endog
i sit Raseri lastede lsit Spnd etter
Ifin egen San.
Var der noget atbinde for Jo
nathan ved denne Trostab niod
sin forfnlate Ven? Tvettimod, det
syntesi sont am der var alt at tade.
Der var mange Bande-, fvm over
lkylledc sdenne Kerlighed og vildc
slntte den nd, ja, fowandle den
til Sauls Gent-icon Der var Fri
stelfe paa alle Sider for Jonathan
til at give ap; mon i alt blev han
befunden tw.
Sam« band Faden var forkaftet
at Herren, og David var ndvalqt
i band Sied. David stulsde taa Jo
vnat-dank Aw; Sinnen stulde tade
alt ved Fadewnd Synd Misttndeli
He og saaret Forfængeliched maats
Oe vel fatnle Salve t· Jonathans
Merkex wen bonI Venmsind bli
ver roligt visd den-ne statt-Ie- Da
W sksil Mkve M Jskstx Il Abset
ya Da sicl tm ved han« Side.
trøstningen til, ot Herren udels
»Der den, hvem him vil betro Tit
Zelt
Daglåg gik det nedover med Saul-II
Rng, dagläg maatte Jana-than se
Troskaben mod Saul vige for sdsen
voksende Synmatän med David. DU
vids Ædelnmd kastede en stærk
angge over Saul-S troløse Færd.
Jonathnn kendte, hvorledes det
Tkar gennem Hiertet at se Fade
ven ouewasldet of Stam: dog i
alt den-e sein-« inm.
Og David, som blev jaget ug
forfnlgt, sont ikke blev ngtet Vase
dig til at have en Hule i det Land,
lwor Saul bavde sin Troste, shans
Ejasl var vel ogsaa fristet til at
bade bnude Fader on Son. Han
nnmfte vel f1·ngte, Imad Jonakhan
vilde got-e, naar Saul var ded.
Han maatte«vel tænkes at det var
Liedny at lyelc Ennlikætten var nd
ryddet, bvis ban ssnlde faa Fred
inm Israel-I Trone Der var Reisfel
se, naar Inn san Jonathan ask-et
on sig selv fomgted der vssp Tri
stelse, nnar lnm traf Oam alene P«
:lIi’m-ken, alene i Zinnen Manne
Inn ifka tasnfc ,,Tenne er Ar
ningen:« les non er dorte, saa er
nanmen fokbi ved Zauls Ted.
Wen i alt dcstte fejrede David.
Im kom den fidste Kamp. m
listecne angreb szel; Saul es
TJonathan qif mod dem. Alene gäk
Rennen med jin jorblindede Fa
den Han fasnmede for den »forka
stede, sselv Inn-de han intet at vinde
derived For David-is Land kæmesi
de Zaan Zon, for Saul-J Eejr
kasnmeds David-:- Ven Men Dasid
var ikfe ved band E:de. Zlagtnms
Inelen instit-de, og Striden biev
Smards Jonathan faldt i den ulige
Kamp. Men Davids Klage-sang bar
Jonatbans Navn indtil denne Dag:
Hiernan bebt-met er jeg over dig,
min Moder sonnt-dan! Du var mig
saure dyrebar, ypperligere var mjg
din Kasklsighed end Kvinders Kask
lig1)eD.
Ovofor kæmpede Jotmtham hour
zfor led David? For Jsraels Harni,
Isom var dem ftsrke end egen DER-.
Sau knytter Herren Hierter sam
tnen: nbrødeligt Benskab og Hippe
fast Tw for Herwns Folk og dets
Hauf-!
Jndsewdt af A. J. Dahin.
E «
lies.
Bibelst Novelle af Holger Refu.
Pris 81.60·
Dan. Luth. Publ. Dense,
« Plan-, Nebr.
-
Dev engelske lldgavo
as
ZÄLSLDVS ZIBBLIUSTORIB
koroliszxztsk nn
147 sich-r Talriqc Bill-»list
sulidt Shirtinizsbiml
Pris 35 Cts.
Danjsh Luther-m Publ. Konse,
Klub-, Nebr·
MINNESOTA MAJs LANU
H hin usfskilligis wl «imk-r0ws«l«
« xss —-,«. nirjsnsr i KIND-Ew- km
M- A1·-·- up ki« 400 Ame-H »;.- Ins-»Hu
isllc Hut-»m- kztn Lsfllnsh ji«-I tut-»Ach III-V«
«- Hllmnr llvis l)·- ssr iquspsssskek s·
Kuh its ssn fu«-L Vil Jet Isljus til Up
«-!( l««0n1«-1 nt aktive til m- øshsr Mr
·L»sltkksh-«s1«i-l«.
ANDLMSON LAND cOMI’ANY,
Willmmy Minn
Ds et its-Its tot- Joka
UOUMWILT
sROLS sRO
gross Kjobmsgclon cttck
syc- slc0. so ektck
Handel-Institut ps- satt-s
I. Its-ot- soot « Idee CO. ,
summ, It