M LUCÄS
Lysi Mokket.
BN FOKTÆLLINC
RRÄ DM»PRANsK-—·kstll III-IS
« Form-it
.,tl(,)(lt, Jok- vil tut-Hugo nt n(lkin(l(k Ot. Mitldol til
at lcnnno fursliiilke ng stsiitle Dom en, tsller ket
ti-1-(-. ji«-s vil l-(-tlo- llcsrnsn uni at gøre (l(-t. llnn kalt
(l(-t. lnsitlltsktid vil lsiui lmviike Dein Ins-i (lt,-n rette
X"c1»j, tlii liun H- ssslv »Ve·jen·’. stol pnki liiim. Ug
nu. l«is()ni(-, nugxlt1 lau Unl, kni- vi giiinj in(l. l)(! Ok
incliscsr, ilsg Wiss-In- nt hemng Don-s Futlcr til at
lailtk niiix Zimka et Pas- til Ye«jo, for at Do striiks
Ins-zin- kun(l·- nsjsis i Ziklcssislnsd til Mnnqcn, livor
Du linml(- t«»i·l)lins i Fristl og lin, til lcrigon Wir
onst-. .l(-;z san, dot, nir komævos at fursoge sit ever
tule lniui (lc-rtil; lian or Fi»jonsz"nlig hosttsnit paa, iklcc
at fuklmlts sit giitnlu lljtrnn s
Alt-n l)(s, l««-»nits, lnsis l)«- slciiltlis trunin til csnz
licslcyttisty ltvis Ut- dkuldo lilins lii(lt alt-nie niitlt
nnd-Ei- tlcsnncs strich — Init stuklnsls Bam, jeg- vily
- o - - - l
nmlikx unigstc Dis-n -—— Jok- liiml)ck, tlnt lkkn Vil;
glitt-; nnsn ltvis. ln·n(l vi l"1-·ygt(sr, skuldo i11(lti·n-(les,
vil lhs Ja szigij Tilllugt i Mun(«lnsn, De ugz Bin-lus,
ims- min Minle sigz Susttsr? llc kontlpr Dein gutlh
«j-«»- link slcrss wt til tltssn Um l)(-ni: tlp Vil inc«lntg(k"
Dein nie-d (il:i-sli-. tltsnncsin sqmsiz liuntle llo ntlisin
stut· Yiiiislcisliglnsil linninns til tli-m. Jisxz viltlik gerne-:
sliistth an (-t Pais nn st1·iil(§; rnisn i elissc ni«()li-.k«·
’l"icl·-1- Yilclp Jct hist-(- til ingcn N)·t,t,u at Hin-e- (l(s.t«
pna ForlinuncL Yil l)(»- lisvc inig (lctt(-?"
»li- ins-n lcnptisjn viin l-I(li»-lstcsin, inin l«’u(l«-1«
lim- ilsst l»«(lr(-, tut-got lit-(ln,««" .
»ti;nssl((s vist. »g- »j·-·,.- liiiiiliisi-. l)·- il(lc(- Vil lit-—
lnons nt Nil-(- (l(s.ttt,- lciiiu.l; nn-« (lct. Hs gullt til Hist-u
lusnstlt ji«-i alt. Ug nn· Ist-in ilckc u(l(-nl«(i1· Unwnz
tlist ist« ilckiI sil(li·-1st, sum De link set i l)ng.·’
MXlssn l)s,-," sxigclik ji«-g etttsrsen stundss l«’()1slnl),
,.ln"»1· dringt-i- llss lnsn«-.«’
».lcg zlml konstit- mizz ins-il Hin Wohl-n- i S)·(l,"
Hunwlc lum
,,X"il l)es1··.«s·.stjllinzz lilink li11·li;z-l«’ sjiiirgte jtsg.
,,llitn sinilmltn .,l«Jn Ulfiusis tnsiIk(-1" il(kc linu
di:t,·" sitz-»l« lsnnz .,»(—-«lsv(«·lt»(.l(»ss (l-,-t nu tsntl kun
Hin-, l«’1·z)k«-n, situ linle iit pn Kriston lmsnsr en
’l’iili.stn«n-Iiiiii sig.’·
»Ah-nor l)(s., at llkx cl« Vis pau, UUJ ril licvniscs
Dein km nt lilivsk dann-t- ells.«1««’ — jeg zip-site —
»(l1-a«l)t f«
,,N0»j,«’ svarmlc lnin inilclt, ,,(let Linkng ilcke
sit-IT Jeg Vcstl ilik(·, inwi- Vitlt Kuglte tslllsk lsutnlm »l
l(·1· Bujonct skul vusrc (l-.-t li(«(lskul), min Finlcsts
vadlgcsr til at bring-(- Inig sit Bmlskiilix ,,lcmn liis
ds)1)".lll(sn Jet wd jeg, at intet Viialusn kiin herzu-e
Inig mit Hunde l«iv, intet saure mit-, sum tltst er niin
Faden-I Vilje at tit·v(-,ttcl(.-. Ug jog lieu- tlct lluiili, at
Bau vil lucle us ins-des igen i lykkeligorc Ticlur
endogsuu lusrnedcn Ilvis ikk(s, (s·jcr vi Visite-den Um
at rundes liisoppe."
Derpim liud liun e-« k(n·t, nie-n iudtruzngcntlu
Bim. Ilvcsrt Ortl lcnsr tsuclnu i niin Britidring; incn
den or ultkor Honig-, icltfok listjtidsknld til nt kunnt
genkxives tsnclog net-.
, Tut-si- ng mwl nol(-n(l(- Slcriclt nintlnktlik vi up
ml stim mml llus(-t. llvillcssn l«’»riind.ring, sidtsn vi
siclkzt spisclsisnstlts »F ug uul cltsr clcsn sammt- Dugs
Morgen under lusllig, l)"lckeljg samt-Jes! Da strau
lcsclc clet opljvcncle Solslcin muntcrt necl pim us
og Jks niiingofiirwclsk lsliule og Blumster. Nu liilclt
den Miit- sturnikuhlss Atti-us Skyggisr tust nniliring
oh; tlts sonnt-invustltsclis lilmnsttsr lim tilsmutlsulu og
mlstmktts jin-i ·l»1«(lt.sn; Yinllpn bit-du lysltsntlo »k
lnsincjsmlcs »in llnwt ug niv iltst tin-re va km cl
knaxxcsnclcs Ort-Inn lsjn start-L litsgn nu- Xulclet, used-su
Vi sinl i l«·x·stltns-st: tlssn nic- nn »Nun-t, misn tltsu
Iugtisspm Kulle upnticstnisnmlu inig ligc til II«jt.-1-t(st.
Bt l«»i«spnnlct glmltsclcs clng (l·«1-in(le. contqu Unl
lmnlcs ililiu Hist-pl tin-gewiss Himmelle lliuib og
Tillicl lystp lus1-li;.- imst- min Sjiolsi Vantlw mul to
san-listin« Stiel-nist- linntlc Xiitttsn iklce blind Huld
komnnkn nun-li. l
Du vi tmmltts ital i llus(-t, liml Cum-cui mig liulc
kam men- en stund alt-ne tnecl min Puder iltsn
Akten. Ilau zinskestlts nt tulu niml ltatn oni ist Put«
Mit-, livillcct lnin lud-it kutscle must-, mmr Jet- ikke
wir en tretlje Person inm«vu,«1«c-ml(«. »Nun et Die
blilc,« tilfnjctlc liun og sinilwle »Juki-ten Hist-gam
dig, korelcom til-r mig, spie-g luir iklm lcaacl til ut
tabek mens- af 1)(-ni cncl absolut michs-endigt clenue
Sich-te Ak(e-1."
Jeg lot-Ochs at tot-lade tltsm strick-s after Mitl
clagcen ojx ut vtssule’ tilbagc cskter en lmrt stuticlsPor
lob. Verm-n gilt ji«-« incl puu init eget Værelse 08
bviche mit- llcmstl Juni min Pude og følte mig
hoch-weh fort-irrer uk sinnlerknusd Miin kun nolee
kaa Minuttcsr lilcsv jcg cltsrz tniu Ruder vilde andres
over min langt- Frankrelmn
»Im klastlte mig hurtig »m; man Mülde vur
alles-ekle puu Horch-h elii jeg tramlte incl i spiege
stuen. Vejkkokandringen Inn-de efterlmlt sinc- spot
psa mifi Puder-, lum sak- bleg, gusten og tkaet nd.
Jeg vjlde have spat-et lnun kor Bei-eminka um,
hvad der var hmndeh man bang bestcmte
Spøkksmagl 0m, livok jeg liavcle viel-et sa- længo
og Ins sjldig, malte mig til at give ham Huld Bosked
deren-. Dektte stammen mock Underrctningen om
Cum-ad- Akrojso betog liam tilde-leg og lums Men
synligo Nedtrylctbed og sindslidelse torøgedo ckbtz
tun-o Byrdez som aller-eile bvsiledo psa mit Hier-te
Bktomt Mlddageif vins tsgot dort, korlod jog
Vstelsot og tilbragto en bslv Time meet at vcndre
M os tilbsgo i den wagt oplysto Korriclok even-«
.
l
(
l
l
lpaa. leg kunde ikke hvile — kunde ikke make-.
liangsomt slmbte den Tid, jeg liavde kastsat, sig
heu. leg græmmede mig over hvert Øjeblik, der
blev taget bort ak de kau, jeg endnu hnvde tilbage
at nde i min Vens Selskab.
Da jeg kom tilbage til Vierelset, var der et
met-e tilfreds Udtryk i min litt-re Paders udtmrede
Ansigt, og limis stemme var Stærklere og livligere,
da lian slcnkndte pua mig for mir! lange Praværelse
den sidste Allein Conrad var liris es. Denne liavde
fnndet et ellek endet Ord »i rette Tid" for ham
egsaa, saa jeg.
Gilc Besten ak Tiden lungsomt eller liurtigl
kleg ved det Dir-Inw. Cenrnd anstriengte sig for at
ndsprede det Wirke, der trykkede es Alle. Aldrig
liavde linn talt were mildt og kærlig, — haus
Stnil var lyst, hans stenime munter, Zg ingen yder·
ligere llentydning blev gjort til, at denne var den
sidste at« vore liyggtslige Alten«-. Endeg jeg smi—
Itsde og talte ()gsua; Inen en smertelig Bevidstlied
mu, nt det var den sidste, lyldte mit Iljerte. Og
det var ilike mig alone-, soni felte det; det vid
ste jeg
l)en var tilsidst til Ende; det sivdste Urd vat
tnlt, det sidste lluandtryk givcst, eg jeg var utter
ulene i mit Vierelse Da gin- jeg mine Taaker
erit lieh «
leg ltinsde rulig sagt Farvel til niin Ven pas-.
Helmint- Tid sont niin Felder ved Dznsen til link
Viisrelse, lnsmslnsn Cum-nd lnivde ledsiiget Inmi- Ii -
wu- gimet »I) nd Trapperne nied sterre Wnslitslisx
lied, end jeg nugtsnsinde fzsr ltitvdts viel-et Nil-us .i-,
lmn gil(«iildt-ig ned ad den igen.
Jeg liavde lyttet mlig ug svnret l)erulik.-;ende
piia ltiuts pirrelige Kluge-H jeg liavde endog talt
innntert inn I«’Ui-liaal«iitsg(sr, ji«-: il(lie iner(,-(le, iiike
lutnde nun-e, eni ut lnin sknldcs nnsdes igen med
den unger Ul."t«i(«et·, liwm ltiin Flisiiksdmvde lioldt ak;
for sin Vens Slczsld — tilsidst for liitns egen. »
Men da jegs wit- alen(-, var alt dette forbi. deg
spnrgte ikke em min Ret til san slcnrpt, sun- bit-J
tert ut kole Adslcillelsen frei (-n. der deg- koislmldsvis
var en Fremmed Jeg vidste limi, at lnni var alt,
liYiid mit Iljerte begkeredeu I min ualmindelige
ensenmie lkiusndcnn lmvde jeg- aldisig lialt en Ven
inde ist« inin egen Aldek — ikke en Gang en Raub-l
mer-it. sleg lnivde længtes efter liegge Dele. Var
det du l)es)«nderligt, nnnr ji«-,- inpdte en, der bog
stnnslig 01)l··vldte mit ltzsjeste ideal, nt tnit Hjtkkte
liengxav slg til linln uden Betænkningy tillidskuldt
og ut"(n·l)elieldent? Jeg tmr det ikke. Jeg tænlcte
iklce pkm at annlyseke inine Pult-Netz eller paa nti
sknle dein —- uii(ltiige.ii,l«0r sit upmuntre min Fast
der, —- iklce engang leis Conrad Sols-. .
deg- grascL til jeg wu- knldstændig udmattet,
niedens jeg knkelede ned ved Sengen under brænd-»
isnde Rennen Dei-Dust sev jeg — en richtig, afbkudt
sem, lige til llestetranipen i staldgiiukden welk
lcede mig til ny Bevidstlied om Forladtlied og
Sorg. »
leg kastede et Sjal om mig, tktk Cardia-et tillt
side og sna ad. Det var en merk, lag-get Morgen,
Dzigslyset var endnu ikkts brudt kkezix Jeg kunde
ikke skelne endet end det lejlighedsvise Glimt af
en Lauten-H nien jeg kunde here conrud give Ok
drek med Hin klare-, mandige Rest, nie-dens- lians
Mit-nd, een for een, dekjlerede nd ak Forten.
Dei-Dein njidugede jet; Ved det pludselige skin
at· et l««y8, som blev vendt i den Retninkk, at Vejen
wu- fnld af suldater, Reh-ten ak Treppe-kne. leg
kunde He en Ulkieer nied et Pupir i Haandeu nahe
Nuvnene op, men det var ilciie Comsads Steg-me
Den skulde jeg ikke lnjre met-e —- «ji(., livor lustige-l
Mag-ske- aldrig were Inu .lokden. Kennnandoerdet
lilevkgiwh »g- Skurtsn Hatte sig i Bevnsgelse. Jeg
nnd og l)«tte(.le, til det, njdste Bklco If trmnpevde
Hei-stelleka dode lieu. Du listede jeg- migx tilbage
til Senkt-en, Ins-n iklce for at erde licen, —- alle
mine Tom-ei- vur lilewt ndzzydt den Eokegaaende
Alten«
DICHTEan KAPITBL
Den wirke og sksyfulde Dag.
l)(-n stund, sum works-St Uskksss os,
l)«;: sincskx Tmfktst »l· vor Gut-if
Hans loss- uplyscsr Namens Nut,
Pot- lliun Haar Icstsrliglnsdpn Bud
l Jurilcslivcts Sorg »s: Nod
Os Uaub ug Trost indgichks Und;
Hans Visdmn Styx-eh lockt-r ulf,
Pot- Ilum gam- Kusrlixszistjcsn Bud·
Its-z stml up nat-sic- Mukszvn uns-l ssn dump
sunsktts i IInwcl og Hjcsrtcn Mist Nach-st- huvcle haft
i-« umlig Nat ok: wir mut, ou sykn En TavslnscL
trykkondcs sont Bodens-, lnsisskmle i llusot ——--k0r
mig- j dist mindste. But-be krzsdpde dik- ,0wr at;
vi var wndt tjlbuge til vort gumlo Liv. Min Psalm-i
Mit Miso-· wag ok- msdtrzskt til at gzire nogcsn som»
belst Ist-it!ust-kni11xx, luqu ban san end Imn liaveY
MU
Udo nu- ali glaseleslpst lige sum indis. Ilimlen
wu- blygms, on tyk Tanz-e steg up km Daten, og
disk kulät on vedvuwude kin swvregm dort fors
guuemks Akttsns storm hin-de bekøvet Træurne der
nieste ak der-es Leu-, og Markng lau bestrjjet med
vuude Mach For min Paklers Skyld kmmpode
jeg huimlt motl den ovesrvældtsndiz s()rk:kul(1hed,
jcsg Wut-, uns-n med kingo Held. Ilan stocl sildig
op, og var nlligovel uskjkket til nagen vom holst
Änstkengelse. ·
Den tristo Morgen slæbte sig langspmt hen —
de Mittel-, jog bin-do tilbragt stimmen med min
Ven. Nu hin-de jcsg iugeu Conmd aß ingen Bibel!
Genau-u al min smerte liade jeg uldkig tobt Be-l
N
vidstheden oin Frelsercns Nærlied og Kærlighed
Meii jeg var jo endnu meget ung i Troen, nie-get
svag, iiieget uvidende; intet Under, at mit Mod
var nær ved at svigte mig i min Porlxi(ltlied.
Tilsidst kuiide jeg ikke længcre udliolde deii
tryklceiide stillied i min Faders Vierelse. Han laii
tilbage i sin stol og sluniredez sau listede jeg mik
dii iilipmærlccst nd og Amte at stille mit Hjertek
ljru vul iit vaiidre from og tilbage i Koridoren og
tilliiig(slckilde mig livor Sceiie fra den koregaiiende
l"g(-. Da vcndto alt, liviid Uunrad liiivdedagt iiiig
iiiiii Iliertcs, tilliage i iniii Eriiidring og viste mit
livur iirigtig deiine Forsagtlied var: ,,Aa,« klagede
jeg, »heide jeg blot en Bibel, saa vildc Uud talcsi
til iiiig geniiem den; der er altid Styrke at finde
iiitsllem dens Blade og der alone. I Gaar syiites
jcg at liinse alt-, livad »jcg Iiogoiisinde kuiidc trioiige
til; iiu hude jcsg iiilct — intet!«
After liegyiidte jcg miii planlzise Yiiiidriiig,
iied ad Trapperiic deiiiic Ganz-. Jeg gik fra Vie
lrelsu til Værelse og trakidte tilsidst ind i Biblio
ltlielcct Piiii Bordet stod der en slukket Lampe og
;et Bliislclius, ug wd Sideii iik laa der cii lille Pak
ko iiidsvzibt i l’iipir. Eii Stul var lilcvcii stzidt til
sid0, suiii oiii cii lieu-de siddct og skrevut og ta
got dtsii liort trii dciis rigtige l’liids, idct liiiii ist-j
stcs Dig. «l(-g· gik lieii til Bordet; iiiit Cgct Niivii
sind slircvet paii Piilclitsii iiied lcliir, fast IIaiiiid
Ewig iiiiliiiedc ·j(kg deii ug diiii —« Uuiiriids liilitsll
l)«-i· liiii »l- Htxlclcc Piiiiiis paa den, livoisiiuii der mi
«:lii-(-ve-l: ,.llw, kniii tslsliesr Puder c-ll(-i· More unsri
«-ii(l iiiiJ.-", »i· iiiipx ililic Werd-« Belinld damit-, til jux
l««i-(li««si- disii lilliiigsck — Coiirad.«
l l3(-,;.-»i·ii(l-.-lsckii viir jisg more opfyldt zit· Sorg
unsr, livinl liiiii liiivcle tiilit, tsiid kit« lilædo five-r,
liviid itsg liiivdts vuiidtstz tlii joxx vidstu g-(i(lt,, livil
lcut Usllisr dct iiiiiiitto liavtk var-rot, —- liiins clslissdtk
Miidisiss tliiwy liiiiis kl)"i«(,sliiii-(i Mcsttsrs (,)r(l.
leisii Oaii liiesto ·j0g sitt-Dr do Ord, liaii liiinlc
tsttcsrliidt iiiig, ng forstcid dikt. For liiiiis Heier
skyld —- iklcp tiir iniii —— hade liaii sliilt sig ved
siii Modier Unve. l)(st trzjstcde mig; tlii llerroii
vilde rigtsligt velsigiie cziidsig dot llægpr kuldt
Vaiid, der lilekts givikt i liiiiis Navii Og fur liiiiis«
skyld.
Mit Iljortc sviiliiiodce iik tiilciipmiiiolig Pris ng
Mit-du Leg liiivdo en Vejleder, og var ikke lam
gerc ulsknd deii ,,god(-, Hyrde" liade ikke ladt sit
Paar vitere iidcii Gras-gnug Dotte Tein paa liaiis
Oiiiliu sijilivisdc iiiit svigtende Mod, og · g hiivde
tiiiidet Uvilci — bedrde giiiislce vist, iiieii dug
glad· -
Da jcg nahm-de Bogen, fiiiidt »jeg yderligoiso
spor kik miii Vciis zlmme lztstæiiksomlied tor mig;
samiiieiikoldcsde inellem dcsiis Blade var (l(-r flcsre
tust licskremc Ark, livert Ord oinliyggelig Minis
set eine-r miii Trang og liv(-rt Ord geiigxivet im·j
iigtigt efter ,,sandli(sdens 0rd". Det var skrewt
sidste Nutz jeg kunde se dot at· Blickkets særegiie
Parm, soiii ikke lilev sort kzir klere ’1’imer, ekter
ut det var blevct bciiyt-tet.
Ja, de Time-iß soin link-de viere briigt til Ilvile
tijr on lang-, trætteiide Mai-seli, var blevest ofredc
til mig. Den Taiike var iiiig usigelig dyreliim
slqiiit den voldte mig mange Taavmn Og jeg kiilte
inig vis pun, sit limi, For livis skyld det altsammeii
var gjort, ikke vilde lade liaiii blive den tabeiide.
llavde liiiii ikkik sagt-. at oiidiig den iiiindste T«je
iiesstttz gjurt i liaiisi Navii, ikke skiilde miste siii
liciiikl Og liiiii (-i· ,.Smidli(sd(-ii."
Jog gil( tilliage til niiii l«’iid(krs’Y-tsrcslsu iiissd et
Vale at« Mde i iiiit ll,j(-i«te,s, sciiii iklm svixxtede i
Lgiliiet iik di- sur-zellige nagt-, der Iikuikiilirta Miii
Padtkrs Sisiiglitkil tiltozzz dist visdvzirisiido fiigtigzo okx
iiiisislce Visjr viisktsilis iitsdtizisklctsiidcs iikiii likiiii, ugx tm
Dei-Zi- Ottpis («-’0iii·ads Afr(s»jse lim heiii lievidstløs
»k- Wd Umlcsiisilmrt I iioglc Das-m liiki liiiii i disii
’l’ilstinid; doriiiiki liegkiidte liaii megot laiigsomt at
gisiiviiulo siii läisvidstlimh iiiisii liiiii teilte iitydtslig
»F- iiicid lkosnisr Ozz Uns siia mut. iit liiiii liuiide
litt-«- iiliisnisxzolig i Tiiiiwis ng kiiii iiiiliii(- siiie
(ljiii-, iiiikir liiiii lilisv i)1)l·»1·dr(-t til iit tiiich Nil
riiixx til sit-.
Uvd kiiii ililco iiilsig«i-, livilkeii Slciit Vom-add
Bili(-l Wir for iiiig i liiiio nagt-· Ilviirlpdiss sliuldi1
ji«-.- liavc goiiiioiiilwot disiii iidon di-t li)"s, doii l(’r(sd,
dist Ilaab., Und liiivile sisiidt niig gisiiiiisiii dcsii »g
lliiiiik «
Ja (-i.i-(l»«,k for iiiiii Puder liiialiede »ich-E deg
lisvdc kortult liiiiii oiii niiii Voiis kisdle Opofrcslsty
og liaii var lilevet dylit kørt derved Han vidste uk
liims egiics Urd, liviid liaus Bibel var for liam.
Den sidsste Atti-u kgir liaiiiii pliidselige An
fald, da jcsg sud i liaiig Vikiselse og liksto i deii —
jeg forlod liuiii aldrig udoii oiii Natteii, iiiuir
Bariie liævdisde at ville iiidtiigo iniii Plads —- seia
jeg op vod at liziro liam sulche dylit og« iiitidte
liaiis Øjiic fwstcde iiua iiiijx med et liosynderligt
sprgmodigt og læiigselsfuldt Blik.
Bn pliidseliiz liidskydclse grob mig. Jog ka
stedo mig om liaiis Hals og liviskedcn ,,Aa, Papa,
Papa, livis du lilot vilde liitmi oni .lesus!"
Hun lcyssede mig iiiut og lcluppedo mit Haar,
idct lian svarede —- ua, sxui stirgmodigtl —- »Ak,
Leoiiie, mit Bam, dest er for seiit iiu —- kor seiitl
tor« Sentl Jeg lim- komægtet hiim hele mit Liv.
sleg kan ikke tilliyde linm detsi Binrinez og jeg
kund-z iklco tro, sclv om jog vilde."
»Papii, lcære Papal Du tror, du ved, at Bibe
len er saiid, jeg or vis pau, du "gjlr dot; nu« om
ikke tin-. Og det er ikke for sent. Nu er det Guds
Ti(l, og du liar et »Nu« endnu. Ag, kære Pape-,
lad mig i dot mindste læse for dig om Jesus-! naar
du lytter til hans Ord —- lians kwrliqe og barm
hjektigs Okd —- iuuir du hørcr om liqns Naacle og
Medlidenlied og Ømhed, o da vil du tro! Bari
III
vil skænke dig Troen.
Han san paa mig med det samme.S-3rgmodige
zog længselskulde Udtrylis, idet lian svarede langsomt
» og nied zijensynlig Anstisengelse:
« »Ja, mit elskede Baru, lass-, hvad du vil. Det
er kommet dertil," tilkojede lian med et bitterts
sinilz ,,mit Liv er odelagt, min Aandskrakt dorte,
min Fortid er skuffelse og Bedrag — een eneste
lang Jugen ekter en Sliygge, min Nntids kejlslag
ne I«’()rliiial)iiingcr, staglicd og Aamlsfortæ1·else,
niin Premtid lntter Tonilied Nu, da jeg ser alt
klette, slial jeg vel til at leert-, at ved at sog-e elter
Skyggen liur jeg Iniste Tingen seli-, nxti at Mys
—ge Iniu Fornukten liar Jeg stzittet mig til en brudt
Stuv, ved at forkaste Troen har jeg stødt den
stiorlceste Stotte i Livet fra mig — den enesto
Iljælp i Doden Oz; d(-t U- fer sent at syigc den
nu."
»N(1»j, aldrigg altlrig — iildrig for sent for Je
sus!" udbrsjd jeg, medens Glædestaarer kylclte mi
ne ,()»jne. »Ae, lcære Pupa, hvor liar jeg ikke bedt
om dettel naar Morgenen kold og graa bryder
from over Pijergzsit ved vi, at Solen kommen OF
list-set kommt-r til dig nu. Puder, skont der endnu
lcun er noli til at vise dikx dit Morke."
Dei-nagt aabnetle ,jeg Bilielen og læste lians Urd
for limit, der talte, sum intet Menneske nogen
sintle liar talt. Og han, der talte hine Urd pas
.lorden, taler dem eman fra Himlen ved sin Aands
stille, sagte Rost, der nimr til vort Isljertes indorste
l)·x"l)(l(-i«. liidt soin ji«-g lcendte til bund Unl, ledte
linn inigx netop til de lsil,)elstedcr, jeg beliovede,
nicn sont ji«-.- iklce vitlsle, livor jeg skulde soge.
Mit-i Fnder lyttecle intsd ivrig interesse; men tla
jeg tilsidst lukkede Boot-ji« for-di jeg frxgtede for,
at (lt-t vilde være for ins-get for hans Svage lcriettels
gjonle liiin ingen Btsnntsrkninger. Da jeg tut-lud
liinn oin Aktenen, tisxlclccde liiin mig lcun endnu
fustere ind til sig og sagde med dle Inderliglied:
»Und velsigne og bevare dig, min egen Leo
nie, niit Bann niin Yelsignelsel Hvis liyset no
Lensincle l)r)·cl(-r from for mig, vil det lilive gen
nem dig!« «
Da lian nacste Morgen gik over Værelset ek
ter at Ware klædt paa, facht han bevidstlps oin.
Men da jeg kendte Iesu bundløse Icærliglied og
Nil-ide, fortvivletle jeg ililce, nien Var stiusk i Haa
bet og ’l’illicl. Lidt eilt-r lidt kunde lian atter —
slckmt lian endnu kun var i Stand til at tale en
kclte afbrudte Urd —- lytte til mig, naar jeg lik
ste Livets Ord eller tulte til liam 0111 Jesus Hvor
meget lian korstod og tilegnede sig, kunde jeg
ikke bedømme, men lians udtærede Ansigt lyste
undertiden op, lians matte Hænder koldede sig,
lians svage Lieber bevægede sig som i Bon, og jeg
var stærk i Troen til liam, der ,,ingenlunde vil ka
ste ud«, der »ikke skal sonderbryde det knustes
Ror og ilclce udslukke den rygende Tande·"
Barbe var undertiden til stede ved disse Op
læsninger, livis de kaa Vers, jeg vovede at lasse
ad Gang-ern kan kaldes sau. Hun lyttede halv
iiz·sgerrig, halv mistroisk«. En Gang vovede liun
at koreslaa min Pader at lade Pater Fontaine
honte; men lian tilbageviste dette Porslag san
liektigs at linn aldrig vovede at kremkomme med
det igetx
Saale-des lienmndt tre triste Uger uden at
bringe nogen Forendring i Inin Fadens TilstiincL
Doktor anrnt sagde os, at der ingen var at
Verm-, for næste Ankald kom, og da vilde clet
viere korbi. Ad;
Vi lnjrte lcun lidt til clen liektige Kamp, som·
rnseclu oinki«iii;,x os. l«’»rvirretle, civertlrevne R)s"g
for tin-wie os frn Tid til nndtsn om Sejre vundne
oxx Pudel-e udkzjrto iif de Armeer, der dunnedes
wd Loh-es lärtsclder og i det nordlige; atter andre
»in odelnsggende Ncsderlag og nye Elendiglieder.
Hin («unriul lnsiste jcg nutnrlikxvis intet. Jlit
Mod svigtede mit-, naiir jeg lizirte Tjenerne teile
triuniforende mn de l3csrtstningts1·, cler gaves til bed
ste oin Bandw- iif l"riin(:-ti1-enrs, der saniledc sig i
ile ist« Tyslasrne overdvoinniede Distrikt01", og livis
Bissteninnslse tlet var at ligzxe i Bagliolcl i skovene
og hag llnsklcene ugx skxtlo piia de tyske 0kkieerer.
Un siintliin Bunde, sit-de de mig, var dannet i
l)ret-3-· Men »icng gleinte ilcke Conisads trosterige og
tillidsknlde Urdz det ver lnsrligt at vido, at Vore
sjiisle niodtes i Bun for Guds Trone.
Sent en Efterinitldng sacl jeg i Vinduskordybs
ningen i tnin Paders Soveværelse, der ligesom For
værelset vendte ud til Poppelalleen. Han sov ro
lig. Jet- liavde Conrads Bibel i mine Hænder,
men læste ilcke i den. Mine Tanker vandifede rast
los fra clet ene til det undet, til de til sidst fes-·
stede sig ved liam. llvor var lianT Sknlde vi no
gensinde mode-s igeni Ilvis lian levede, kølte jeg
mig vis del-paa; men kunde linn ikke allerede Were
gnnet derben, livor niin Puder snart skulde folge
kamt
Bt dybt Mismod overvældede mig, da mit Øre
pluckselig opfnngedo LJJM ak en Host, sum gallop
perede lieu nd den sttsnede Ve«j. I spændt For
ventning lænede jeg mig kreisiad kor at opdage
den sig mermende Ryttein Da han endnu kun var
liclt over lialwejs ned ad Alle-en, genkendte jeg
Conrads von Edelstein. Ean var tilsynelcdonde
alene. .
ldet jejk hurtig stak haus. Bibel i min Domme,
lob jeg noch nahm-de Gadedøren og stod med nd
stralite Hiender ved Treppen, da lum steg ak ved
Forten, kastetle Bidslet over sin Arm og ledte sin
Rest Ins-d sig op til det tod, livor see stock Jexk
has-cis iugeu Tid tii » he sont-s, hvorsiat mi-: ok
inrsel var ins-sende.
Portmttss. J
