----s———-——sss»»-- «:« - ,
— ---·-.-.«-.-.--—-- « s——- M —
Magens lukkåe Wide. An
gaaende den danske Rigsdag luste
de Msde Onsdag den«:3:3. Okt. or
der udsendt folgende officiclle Med
dolelse:
Paa der Ulkkede Fcelleszsmødiy der
lebe-des af Falkethingets zurmand,
N. PedersensNyskov, gav lldenrigss
minisder Icavenius en Lversigt
over den udenrigspolististe Situa
tion. Efter en Dir-stelle sluttede My
det med en Tilkendegivelje af,-- at
Rigsdagens Medlemnwr, eftcr at
have hørt Ministetiets Fremstilling.
nu som før fastholdt den ligcligc
Neutralitet sum eneste Grundlag
for Danmarks Politik overfor alle
Muster, og at man ligclcdeszi var
enjg om, at det danske Falk knyts
tek fjne nationale Forhaadninger
til en retfcerdig Gennemførelse af
det af hegge de krisgsførende Parter
gudkendte NationalitetgssPrincip og
Zoltcnes ZelvstenImelseLsret
Haufen-N-rremtlle taten Berlin,
El Okt. Mod Slutningen af Riggsi
bog-eng Onsdagsmøde fik Danskeren
HansfeniNørremølle Order og ndtals
te:
Til Wilsons Program hører frem
for alt Gennemsørelsen af Folkenes
Sclvbestemmelsesret, saalcdes som
Rtggkanslercn endnu fornylig aner
kcndte ved Mvdtagelsen af den li
tbauiske Taryba. Enhvcr Turms-ig
hcd i internationale « Zpørgsmaal
nma un undgaas. Timens Alvor
kræver klar, auben Udtalelså Jeg
krwsver som Repkæsentant for den
danske Befolkning i Nordslesvig i
Rettens og Retfætdighedens Navn
Gennemførelse af § 5 i Pragfres
den og dermed ved Fredsfluts
ningen en endelig Løgntng af
dette Spøkgsmaal paa Grundlag
af Falken-es Zelvbestemmelsesret
Talen-en yenvisxc til Etocfholms
Maul-fest af Oktober 1917, der udi
talte sig i hans Aand til III-mä
1naalet, og sluttede faulech: Fra
hclc det skandincwiske Norden lydcr
nu Tyskland det vældjge Raub i
Mede: Retfærdighed mod Dunst-er
nel
d
Udeurigsminiftet Sols spat-ne
Berlin, 24. Oktober Udenrjgismis
ujsxer Zolf udmltc i den tyskc Rig—:—
dngis Mode i Dag:
Naar den Depmcrch Haus«-u Heru
dede, at der med chjyn til de nord
TILSngske Lands-bete udfm Prog
Zrcden bestod et posjtjm Retszkrav
paa en Folkeafsthumng, man Re
geringen heteguse denan Rot-JOHN
Iulsc fcsm fcjlagtig, tyj Pragsreden
skabte efter gældende Zolkeket tun
« Krav mellem de traktatssluttende
Vorm-, og dette Krav er, yvad ;
5 angaar, ophævet ved Doktenskoms
sten af 1878. Der er auerkendt af
den danske Regering ved den saai
kaldte OptantsKonvention af 1907.
ssModsågelse sra de Uafhængige So
ckalifter.
—- ——- Hof-s dette vjrkeljgt er alt,
hoad den tyske Regering yar at fi
ge om denne Sag, saa betyder det,
at ind i det ,,nye« Tystland er
den gamle PreussersAand troligt
fulgt med, fkriver ,,Jyll. Pst.«
Des spanfke Sygr. er nu i Aftas
gende i Hadersleu J Lcegckredfe
regnet man ifl. »Schle·5viqche Grenz
post« med, at Sygdommenved nor
malt Fort-b vil vcere ophørt der i
Byen om 3———4 Ugcr« Men faa tur
de rigtignok ogsaa 5——b'ut)0 Perso
ner, altsaa omttent Hawdelen af
Byens Jndbyggere, have været an
grebne as den. Hvis der indtræder
Storm og klart Befr, kan der vg
saa regnes med, at Sygdömmen vil«
ophm in.
« II W M Udtalelir. Ber
" Its, N. Oktober. »Nordd. glng
4
Zei- W Wi: z
-- J ists-ais- otm er der dukketi
--d- - — « -«·-.- -.--·.-.«-.-. · - —----.-H«- ---—
! . - . «
;evr;gt under nogen Ioin hcln Uorm
har henvendt sig i det sleszsolgffe
Zuersgsnuml til den kejserlige Re
gering.
Influenz-ten og Jesus-Matt Jn
fluenzaen rafer meget stærkt i Ha
dersleu og den hat nu enten mere
eller mindre hæftigt grasjeret d By
en i flere Uger; men særlig i den
senere Tid hat det været slemt, Las
ger, Apotekeke, Sygeplejersker, Pras
ster, Lærere og andre Embedis- og
Bestillingsmænd har været eller er
angrebne af Farsoten. Kun faa Fa
milier es slupne fri, og i mange
liggek alle angrewa eller var ver
ret det.
J disfe Dage (2:3. Okt.) er det
icerlig galt blandt Postvæsenets
Personale, saa slemt, at Poftdirek
tøren endog hat maattet meddele
Byens Befolkning, at fra nn as kan
Poftsagerne knn bringes ud i By
en een Gang bog-läg. Desiiden hat«
han opfordret Leeserne j« »Zchles
wigsche Grenzpun« til ifke at be
nytte Telefonen, derjom det ikfe er
Zwist nødvendigt, fordj Telefonperi
fonalet er angrebet of Influenz-m
Og for nogle Dage Ineddelte han
samme Bladsz Læsere, at der sikke
mere tages mod Pakker i Posthuset
i Narregade Ogsaa en Folge af
Personalemangel
Diamautbtyllup. Den 22. Okt.
fejrede Aftægtsmand Hans Chri
stensen og Huftru paa Stelle Mark
(Vorre) ifl. ,,Flsb. Av.« der-es Dia
mantbryllup. I
es
Gnldbtyllup. Zøndag den ST.
Okt. kunde Malermester W. Brætye
og Huftru i Løjtkirkeby jfl. »Hmd.«
fejre deres Guldbryllup.
Eu franfk Udtalclfe. NR Paris
.23. Oktober. J ,,Journal des De
bats« skriver Jacques de Ton-Isari
ges om det flesvigfke Zpørgismaal:
Mnn forftnar, at Tyfkland, der
mange Gange og endnu under Kri
gen bar erflæret, at der for det ikke
fisctdeg noget slegvigfk SpøråsgmaaL
nu oil behandle denne Sag om jgen
og behandle den alene med sjn Na
bo. Zvenske og nurske Blade erkür
rer, at Zpørgsntacrlet vedrsrer alle
Skandjnaver, og Branting bar i
dissc Dage i ,,Socialdemokmten«
udtalt, at selsv om leson jkke hat
sat det flesvigsfe Spørgsmaal op
blandt sine 14 Punkten saa finde-H
det dog gemt i Programmets Ram
me. J Rettens Naon maa vi ord
ne dette Spørgsmaal i Overenss
stemmelfe med de Ønsker, der uden
Ophør er bleoen fremsat of den
flesvigskeBefolkning i 54 Aar, og
faaledes gøre den Uret god igen,
fom vi hat ladet began, og paa
hvjlfcn den førfte Grund hviler for
den afskyelige Magt, som vi nu vil
tilintetgøre.
Djdsfald. En Mand, som i mange
Aar har indtaget en fremragende
Stilling paa Gramegnen, forhv. Jn
spektsr for Gram fog Nybøl Godfer,
Anton Jenfen, er ester flere Aar-s
tiltagende Svagelighed afgmäet ved
Disden J mange Aar hat A. Jen
feu, der var født i Ribe, været Jn
spetksr paa de grevelige Godfer;
fmen han var ogsaa anset blandt Eg
snens Befolkning, som havde over
Idraget ham flere Tsilljdshverv, stri
ver ,,Dannevirke«. Han har væretj
Medlem af Tørninglen Provstksys’
node og Synedeudvalget samt Be
styrelsesmedlem for »Den nordscesi
vigske· Landboforening," i hvilken
Egenskab han forvaltede Rassen for
Foreningen. J de mange Aar. Jn
spektsr Jenseit var bosat i Gram,
havde hop- levet sammens med Be
folkningen og dclt dens Kaar og Jn
tetesfer.
, I
——--—sk
X
Den gamle Degn
Ei Jnleeveumr.
Ovre i deksveftlige Jylland, i et
lille Grube-W sad der en gammel
»Skolelærer og Kirkesanger«. Men
det kaldtes han aldrig, thi derovre
er man gammeldags. Dei-for hed
han i daglig Tale kun den gamle
Degn Ja, engang havde han heddet
den unge Degm men det var man
ge, mange Aar siden
Nu var hqn saa ganmæL at nee
sten hole Sognets Befolknfng hav
de gapet i Skole has hanc Prcesters
ne bavde Mftet ttdt, men Degnen
var kleben pau stn PM.
; Præsterue ljavdc vceket af meget
Tfoksrcuig Zog-« Nogte yavdc katdt
hele Sognetsö Befolknsing og Deg
uen med vantro, men andre havdc
kaldt hele Zognets Befolkning tro
ende. De havde nemlig alle været
unge, og Ungdommen er oder-lia
gaaeude. Men den gamle Degn hav
de taget dct altsannnen ganske ro
ligt og sagt Amen med lige ftor
Overvevisnisng og Jnderl"igl)ed, en
ten Prwsten var saa ellek saa. Det
gjorde han i Kirkea Men det gjors
de lJan ogsaa udenfok Kutten Korn
nogsen og vilde kritkseke Præsten, var
han altid rede til at afvife veds
konnt-enden ,,Prcrsten er smin Kol
lega,« sagde han. »Im ital ar
bejde sauuneu med ham i siirfen
og san derfor ikfc høre paa, at
nagen taler ilde om ham ndenfor
Kirken.«
Han Var saadan en rar, gammel
Degm og derfor span ban ogsaa,
at alle de Monat-steh han havde
med at gere, maatte vcere rare el
ler i det mindste maatte oide, at de
burde vcere det. Summe Tider hav
de lyan rjatignok Sorg as nogle
as sine gamle Eli-ledern, oa da han
svar Ende i alle Zognetss og der-J Be
boereis Anliggeuder, kunde han iks
ke slippe for at føle det. Men saa
sagde han altid: »Der er istgeligt
med bank. Alle de, der holder af
ham, har ikke andet end Sorg af
ham. Met-. Gud Fader kender ham
bedro. Han bar nok noget tilovers
for hat« endnu, og saa maa vi
andre jo ogfaa nok have det.«
I Flender dn fjerde Zondag 1 Ald
Iventk Det er der ikke mange, der
igøn De fleste lender den knn nf
;Navn, men lmr nldrjg lnljt Paa den.
ika dog er det af nderfte Vigtigbed
.at fende den og fernn Belessdtssw
«bet med den lmert enefte Aar, naar
eden konnner igen, thi alle de. der
zifke gar det, dem konnner Fadenf
«ten dagean ligesmn ten enMIU fcnn
cbaapaa Finsllingen Lg der nma
doq were skmsffeliqt nismr Jnlenf
Eten funnner bokwna en, iaa at nmn
l: fle kan se ind i Ulnsigtkt og fnn le
til den smn til en fast og lwngselss
fnldt ventet Osasft Tet er en stlge
la . at man bliver for gmnmel Ill
lderdonnnen kan ilke lmlde fjerde
I
I
Zendag i :’ld11en!.
Zogneth Vorn derimod lmvde be
gnndt at holde denne ,ssorventnin
gen-E- Feftdag lige fm den 1 Decem
Ibcr. Köder eneste Dsng Ventede de
,Julcsafte11,og bver enefte Tag nlte
de mn den.
Lg den gmnle Degn var fom Vor
Inene chrde Sendag i Advent bau
Fde lmn hilft velkunnnen nnd en
jfcerlig Fortsentningens Gliede, og
Ilion-S Amen bavde lndt scm dejlig
Iklangfuldt i den nasten Inennesles
Itonnnc Kerle an Eftenniddsagen
Ivar ban gaaet nd for at se t:l
en sog Mand. Det var Zneswrm
Iog bidende koldt, uagtet det ilke var
IFroswejt Og han, som kcndte lwer
Tue og hver Zti i Sognet, var al
ligevel gaaet vild og kommen ud i
Musen. Men sit Ærinde til den sy
ge vilde han have forrettet läge-findt
og lom Folge beraf kom ban sprlt
bfem lænqe often-, at del var ble
ven mørkt, og da var lmn lau nn
derlig. Snart rystcde han af melde,
og snart var ban rød i Kinderne af
jndvendig Hede som en, der bar
drukket for meget·
Degnekonen lmvde aldrig set ham
laadan i de 35 Aar, de bavde væs
ret gifte. Dersor havde hun for
lcengst tabt Troen paa, ot ban no
gxnsinde kunde blisve sys. O, lwor
bun blesv Dritt-kecker Hun timatte
ftraks gribc til Polen.
Thi Degnekonen havde en Pole
Den var fyldt- til Rande-n med Be
kymringer. Dei var hendes Has
raad. Jngen havde nogen Sinde
let, at de hjalp nogeh men de hørie
med til Overleveringerne fra hendes
Barndomshjem, hvor man aldriq
bavde savnet hverken dem ellek no
get andet Oun hældte altlaa Frass
en hat-v Suec Stykker ud over Deg
nen. Men de givrde intet Jndtryk
paa hom. Jkke ers-sang det aller
Msste Of dem, der M: »Na bit
du not, as lau fm vi etldriq M
dumm-« Den get-Il- Mu W
not, wissest-W, sammt-pl
Mc ser- m W os M
,Dä«mä0iidpmt«
svede del nd,« Per fagde hun. Og
den gamle Tegu sivcdtzx
Men det var dog nnderligt! End
nn enden Dagen var til Ende —
skønt der kun dar saa lidt tilbage
af den — vidste det hele Zogn, at
den gamle Degn var sog Bonn-up
tcenkte allerede paa, om de nn
sknlde have en m). J Nabolognet
var der kommen en nn, og ban trak
de smaa Drenge i Haar-et og Pi
gerne i Ørene De volsne snaks
kede med hocmndre em, at man jo
ikle vidste. um ban km e ftaa det
igennem Lg lmem skn de saa sige
Amen Juledag Man falte plndles
lin, at dette Amen lsavde man glor
det sig til: det harte med til ens
Jnlefornenmnslser. Den gamle Bed
ftemoder, der sjælden fagde noget
nden ved sorgelige Lejliabeder, op
lukkede sin tandløse Mund og sag
de: »Halt sagde Anten, da Far blev
begravet, og lmn bar sagt Amen,
da alle J Vorn belv habt. Lg jeg
bavde tænkt, at lmn ogsaa vilde sige
det, naar jeg nn snart fkal basres
ben —— men nn bliver det vel san
en as diese anmelden-T der ikke lern
ker noqet ved det.« Sna rollede lmn
med Honedeh mimrede med Munden
og strøg sig med Haanden over de
gamle Øjncy der forlængft havde
udgrædt·
Selv ned til Stationsbyen naaede
Rngtet ved Senaetld Der var in
gen rigtig Statiottsbn. Den nne
Privatbane var ikke engang taget i
Brug endnu. Men Stationen laa
lige ved Fattighnlet. Lg dengang
de mange Jernbatkearbejdeke var der,
lmvde en Mand fra Nabosognet købt
en faldefærdig Renne, der egentlig
ssnlde have vceret reven ned, pud
let den lidt op og fat set Skilt paa
den med Qrdet ,,Reftanrantion.«
Banearbejdekne var borte og der
med de fleste af Kanderne, men Ja
kob Skomager var der endnn. Han
bar bvet Aften hele sin Fortjenefte
derben. «
Disse to Hase var det, Sonne
Vittiglveden kaldte ,,Ztatian;:ibnen«.
Da Rngtet naaedc denn-d, gjorde det
mtet Jndtrnk paa Bebaerne i Fatt
tighnset. Der bavde man opgivet
alt Hauch og lwar intet Haab er, er
der heller lwerlen Zorg eller Glas
de. Heller ikle Werten ·k ,,Restanm
tionen« falle noget ved det. Men
Jakob Skamaqer opdagede vlndselig,?
at Brændevin smagte bess. Beten-i
devinen, den berlige dansse NatioL
naldrik, fom bar udført starre Vesj
drlfter end selveste Napoleon! Det!
var dog '1mdel·ligt. Men saadan varl
det. Jakob Skomager betalte og
gik hiern.
Jude : Zins-tu Inn-d bist friifin
gnngcndis Halmnndcrlag Og de fvcvre
stribcdsc Polster laa den gamlc Dcsgn.
Sau var spart hnjd sum den blum
Zno Og stmrt wd Tom en Eulncds
qmm Lan drug et dybt Zuk og
gis bort fm den-te Verden End i Gide
Himincsl
Nei, hour der var Zeilng Hile
Hinclen var fuld of Dogm- cåed Vin
gcsr par-! Te fwd san tust on var
san mange, at den gamlc Tcgn if
k(-, fislv om kmn reiste iig paa Texa
spidscsrno, kunde sc- baut, der sad
paa Tronen.
Der var unge rødmusscdse chms
mcsd glatmgcsdcs Kinder og Hain
kam, og der var gmulc graaskasg:
gedc Pmdagoger mcd en yet Stare»
vingede Born bagcftcr fig. Alle san
do saa glndts ud. Her kundc des
forft rigtjg as Hist-totsc- Lyst songe
Amen.
Mksn bvor blcsv den gamlc Degn
ifin banget da de begnndte th
uar rigtik not noget andet end ncdel
paa Jorden. IDerncsde havde Pan
hvksrt Roman naar Jst-n brød op,
og Bækkene og Aaekne fik travlt
med at fylde Fjorden, hørt dens
Bølgemasfer stnrte from mod »Min
bct« og bryde den fvage Dæmning
igennem for at styrte sig ud i Ve
stervopvov, jage-do af Øftenftormens
Pist.
Dei buldrcr og syngeU Den, der
xen Gang hat hsrt den Lyd, bliver
ktor paa det overiot et Tordenstrald
og synes Me, det ltder af noget.
Men Degnesangen i Gimlen lud
som om ti Tusinde »Minder« blev
Mode ap og utailiqe Wut-ne stieg-«
her-« Jubel flog impd Lunens sod.
Den gemile Dequ fang med. dvor
ljd M bog herligtl »Um-us Bel
sicknelfen oq prifcn og Mit-Wen
so Melken vix-Mem on M
ken oq Styx-sen Meer vor sub
i MWXWI Ame-M
»si- .
Amen forst og Amen sidft, so Orde
ne kcndte hau.
» .— —- -- --J
! ,,Mor,« sang den gamlc Degn
«Mandag Morgen, ,,jcg dumm« jcg
var i Himlm sog er saa mat, sog
Yvil sove igen.« Don tasnktc, lmn
’maaskc kundc drmnme vidcnc
Lin Lørdogen var dkst Eidechs
jFolk fyldtc Kirkcn. Stolme var
»nur-rede optagne til sidste Pfad-J.
IMOU Falk blcv vod at kommt-. Sonn
zaltid paa Jnlcsdag var disk alt. lwad
Tdrr kunde siddc og sma. Holt ucdc
ved Dsrcn ftod Jakob Skolar-get
Hm- ssltc sig lsdt more fronnncd her
send i «Rcstaumtionou.«
s Men oppc i sin ogisu Ztol stod
den gamlc DogtL Han skucde sor
znøjct ud over Zlarm Ton bar-de
Fugen Viuacr og lmvdk lnsllcr jflc
jtsndnu rigtig lasrt at fiac Amen.
»Mo« ban elsfcdc den.
s Hvordan JItlisprasdikcn var, lag
st ingen Masrhs til. Prasfusn var
ssaa ung oq saa Im og ukcndt. De
flostc sad i- den-s cgnc Tankcn mon
falle havde do glwdvt sig over at lnms
ldcn gamlc Disgn sigc Amen. Der
Ivar kuu ccn Mut-ins om, at dct sor
stod han. -
Og det er Livetss svcrrcstc Kunst.
Hat man bar-: lært at sigc Ilmcm
er man skikket sor noget lmjmn Selv
dcst desligc Jesusbarn »vor ikke andct
end et Amen til alle Guds Forstw
tcslser. Dem der kan sigo Amen og
lægge Hccnderne samtnen, hat en
hol Legion Engle til at arbeij
sor sig Incllcm Jul og Maawh
der gør alle Ting ums. Og dct er
godt, thi paa den Tid as Aas-et er
dct Helligbrødc at arbejdc solu
Hattssllbcrt
lIOR THE COUPORT OF OIJR
! sOLDIBRs.
sumis intprisxtisisg fiiists til-out
Jhis mit-IF this Niitiuinil Luther-iu
(«»ninii-«ki«« is ils-ink- tjnr this liiiys
in this Army iuiil Xmsy Hisrviists
wori- i·iinm«ti-il sit « misistinsz ist«
this l·I)c-«i·utivis t’»«iniittisis l)i
i·ismhisr :h·il.
lt was stiitisil thiit this Broth
isishimil t’liih sit llonktiiiI7 Tisxusy
whiish sturtisil its work with 65
hisilxs nim· hin 130 heil-. sinil iwisn
with this iiiikrMSisijl ciipiusity this
isltih was unsihlo tu iiisisonnnip
sliitis 75 applimuts fut- slisissiinxz
iiiiiirtisrs im this hist Ssituriliix
ni;.-»ht in Nin-i·mliisr. This itiisucuis
from ristitzil ist« hisilx wiss iihisut
INle hist mimth. isimittxh t» pup
l«»1« all inieiilistitiil ist)isn.s«·iss, suish
its liiiinilrx, «i.-init»1«·- sitliirzz Las.
i·lis(-triis li(,.-ht. ti·li-phonis, wickelt
umn ist«-.
ThiH CJluli is 1·i«;.-«t’tli«il li)· thi
ishiisf inoisiilik officein »F tjiimp
Log-»in us ist«-s of thi»s iigissiiriiss iit
his isoiiimuutl for tiiiiintemmisik
of this morali· ol· this isnlististl
missi.
Our sowie-i- hunsis iit Pum
hriilgssT Mass., knhwn m thi
Magnet Uth, lockt-teil oppositie
Ilarvard University Gan-pas is
thronged praietiieallx evisky eve
11i1i;.-. lt iH easily itlisntikioil hy
this lau-«- siszn showing Muher
coiitsof—ariiis iinil two Flugs Ohms»
on the siilie ol« this huililitiiz kin
nomiisinsg that this Mut-hist Chih
is u unit ot· the Nation-il Luth
cmii ci)mmissioiig’ work km- Sold
ietss’ iuiil suilors’ welk-ske. ·
Our Brotherhood Cluh kooms
at Wam, Texas, »O visitixd hy
lmnilrcsils isnsry vix-ht. ·
Om- ok this important komm-es
»t· most of thisiiiis plain-s is thut
well-attisiiiled reliyious serviisiss
are isoniiiiisteil in them regulat
ly on sutulay. They also set-vi
aii clearing housco ot· information
rekurding out- Churoh and its
work and our hoch-itin These
cluhs or sen-ice how-es are offer
ing sit spliendid opportunity to«
Luther-an people to sen-ei the
boys in uniform»
Anothek Leim-ro ot the work
that contes under the supervigioh
of the commission is thut ot
ohsplahu in the Hinz Jud Nsvx
seerotsky link-on present-ed c
very into-owns report. The
ahiek tect- ststeii us u kol
lows-— s
At present there are in the
TIde states Army 68 Luth—
am thplsins. Oas o hin,
M D Zon. or thi- ino Ia
tsntty umths M in Ist-nee
X
Ätsrnkditkz in thi« tin-Mut III-t- of
tlus Arm) tlus Luther-un Church
lks Ultitlesd to nhhut 240 plisp
luiiN lercs nris how nppljtsutions
ot· 87 prronsd onndidutcss on
filo in this Acljntant Honor-Mk
»Ein-. und tin- (’0mmittcis has
21 uppliisntions on files upon
whitsh no notion has lnsisn taki-n.
lt thus appean thut our Plusia-h
would hin-(- lmd almost its full
quotn of tslmpluins in the Army
il" ull tlposis who hun- mitdes impli
tsutions lind hist-n nppointtsd.
lt is. liowisth inttsrtssting to
notes «on this lsth of November
tlnsri1 works on filt- in this Adjui
tamt tlissiisriilks okkims 1129 appli
Httions for olsnplnintsiiss approved
by th(I Washington offitso ol· tho.
Podornl Filum-il of t"l1!tl«t-li(ss up
on whicsh 'no mstioii hu- lptsesn
taki-n Tlttsrts appears to lu) n
littlis doultt thut if this tsnr hkid
isontinnesd our tshnrcsh would how
furnjslnsd itxv full quotu of ishnp
-lninsi.
ln this l·uitssd Minos Ärmy
the-Isi- nt pro-out 11 Luther-m
(’huplnins.
Thi- l«’i-dtsrnl («ounc-il of thun-h
os reports thut this total num
ihor ot· ohupluins («ommissioned
for Army stsrviw sinke- thts war
bot-san is 18425 distributed its fol
lows:——
Protoktnnts 1264.
Komnn («-ntholi(s 562.
Jews 14.
christiau seit-nu- 3
For thi- Nin-)- sisrvicscs 151 have
liest-n tsommissionHL ok which 122
art- Protssstunts nnd 29 Roman
itkatltolios.
Pour days luskoris the signlng
ok- tlus armistitkes (’lmplain Moody
jin-rin from th(- kront with a
Hist-stupid for Hhout 800 more einp
luins to lu- Stint owrseas us rap
«idl)· ns possihlin Ilo reported
tlmt Flinplnins in Fromm- iit that
timcs numlusnsdkH «
Protest-into i 866
Roman (’ntliolii· 265.
Jows 7
Wlson thcs nrmistiocs was signs
od no ordor weis at out-e issued
hy this Weit- Departmcnt to the
effort that- no new rommissions
should he graute-d. which order
of tsoutjsc applied to tshapluich
Ast soon ils the sith of the- reg·
lahm-trink- is determine-C appli—
tsutions for permanent ist-unkün
sions will receive isomidesrutiou
from tlns Adjutimt (;(s1-(-ral·s
offimn «
En unvfende Julkgave —
N. P Mndscm For
tællinch og Nitsch
Smukt indb. Pris. 82.00.
Dan. Luth. Publ. Henke,
Blaitx Nebr.
Den engelske Udgave
at
BALSLZVS ZIBBWTOBIZ
sonstier nu
147 sjde»r. Talrige Miso-Jok
soljtlk shiktjngsbinck -
Pri- Zs Cts.
Danish Luther-an Publ. Konto,
Mast-, Uebr
Æsto Kot-Joch Isvii Ue «
fotlsnsek os etholdek
XCÆ
Hat-tm
Washington
Komkork sko
sent- DCII for Ists-listig
so sites- Hand-Wirst
ps- sit-lon.
I. Iqok We C
- III-o Co»
Its-stach
Ins