—
Det, der bestaae
Sæden og J·okden.
Lg noget faldt i god Jord dg
bar Jrngt, Tom skød frent og vol-«
sede, og det dar tredive og tred
sisxdstyve og hundred-.- Fsld (ij.
4, 8).
Sced og Col-d horcr paa diet
nøjeste samtnen Uden at falde
Jord gwr ingen Eied dg lne
rer Frngt, hvor snnd og Spät-own
tig den end er. Ligesaa bcerer in
gen Jdrd zrngt nden at Inodtogc
Sced; Jordensz Produktioxtstsevne
Vifer sig før5t, naar den bliver til
saaet.
Men ikke al Jord bærer
Frngt, felv om den berste Zin fa
stes paa eller i den.
J ovenanferte Ord taler Jesusk
om Gnds Ord som en Sied
og Ihn-dem den er deregnet paa, er
Menneskehjerter («Lnk. R, 15).
Tet Inierkelige vcd denne vor
Freljers Lignelse, som odenstanenle
Vers tjlboeer, er, at sa m nI e Z ce d
Jan-er i sikc soksrknigc Flug-Jord
bnnd, Inen tun i den ene Zlagsjs ber
rer den zeugt
Jngen for-runde sig oder, at den
Sced, der falder langj ad Nejem
itke bcerer Folgt Den faar äfke
engang Lejliglzed til at spire Fug-;
s lene tar den !
Ligesaa lidt fornndxer nogen jig
over, at den Zerd, der fnlder Pan
Klippegrnnd, ikke biet-er Frngt Den
fik gejlighed til at spire, saa den
retfcerdi ggjorde Zceden Men den
spcede Plante brændtes op pan
Klippegrnnden
Den tredie Zlags Jord Var be
dre egnet til at beere Fragt Den
oiste Produktion-Tonne Insen Zorn
og Ukrndtsplanter fik Lov at vokse
onIkap med den gode Zced, og Re
sultatet blev det famme ·fo1n med
Sæden paa Vejen og paa Klippe
granden
Men en Del af Sæden faldt i god
Jord, og der skød den frem og bar
tredive, trefinthyve og hundrede
Fold Frugt
Hat da tænkt over, «hvad det be
tyder2 Jo, det betyder, at Gads
OrderengodSced,fomkan
kære Fragt, og det bevises, naat
det falder i god Jord, fom det heds
der Luk. 8, 15: »Men det i den
gode Jord, det er dem, som, naar
de have hart Ordet, beholde det i et
smukt og godt Hjette og bære Fragt
i Udholdenhed.«' .
Sag, hvok du vil —- over hele
Bei-dem hvor Gnds Ord er for
gndt og kendt, og ned igennetn
istorien, og du vil finde stadfæs
stet, hvad Jesus leerer i denne Läg
nelfe: Guds Ord har itte alekkI
Spireevne, men det har Evne til
at biete moden og mange Fold
Fragt, og det gør det, hvor bist-bo
holdes i et smukt og godt Hjcrte
Du tænker maaske: Hoorfor dog
san eller Spilde Zced lang-Es ad Vei
en, paa Klippegxund eller blandt
Tornel ,
Jo, ser du, Landmanden er
saa fornuftig, at han opbryder Vejz
en, andgaar Klippegrundem om den
ikke kcm gøres skikket til at modtas
ge Sæd, og han rydder Tornene af
Vejen, før han saczc Sced i saadan
Fort-bund
Men Guds Ords Scedemænd er
ckke Hiertekendere, og de ejer ikke
Evne til at omskccbe errterx men
Suds Ord lignes ogsaa ved en
Sammet-, der fanderslaar Klippep
m. m» san Hierin-ne kan gsres sktks
kede fes-z Scedm
Ren fremfor alt er der her to
Sing, vi stal merke os; det ene
er Ridvendigheden af, at Gads
Drd bllver saaet Uden« det
te tagen Fragt Detandet er, at
du« sum hurer (etler leier) Gads
Drin syst-get og prsver og ranfai
get dtg fett-, om da hurer til
bat Aste Jst-dr
—- VI W du er uden Fragt,
III XII du dstt M Ma, at Skyli
sen end kan verre, saa var den i hvert
Fald tarveligt ndsiyret og som Hel
lieb et ret fattigt Festftrift ved en
Lejlighed sum denne. Jeg har end
nn ifke haft Lejlighed til at gere
mig betendt med den norske Kirkeis
Juli-ilcenin5fkrift, men efter bvad
Biskop Panlsen skrive«r, saa er det
et onerurdentlig sinnst og overdaai
diqt udin)1"et Pragtvierf lsl n. inde
hold nde gamle Akt tnkkei Vedreten
de RefarniatienenJ Jndferekse i
Vorge.
! Lgsaa de nerske Ferlag Var nd
sendt flere nirkelig tietndelige Ar
bejder saa vel oin Luther sont om
Neforniationen unthe rstiftel -
sen, der indtager en rdt fremi fkudt
Ztilling i norsk Aandsislity bar, fein
man for einigt its-Id, at dømme ef
ter Navnet, ugsaa knnde venti-, nd
sendt en hel Nirtte Lntl)ervwrker,
saaledes nf E. Zoerdrnp, der er
Lierer ved Menighedsjsfat«nltetet, en
fortrinlig lille Oberseq »Wer Ln
therkjs Arbeij for Bitsesgslen Lucrsiet
telse paa Tysk samt et innre Brei-f
»ein ,,-sJoorli-des Luther tslev Nefur
Imator.«
Det er en paa nieder-ne Forstnin
ger livilende felnstcendig Lpfnttelie
nf Refornmtorcii, overardentlig tm
lig og««forstaaende freiiisat.’
Forfntteren kunnner efter en
Gennemgang af Luther-:- lldnikling
i Barizdom ag lliigdoin til det nie
snltat
Hvad der- skinsdc Luther- iku m
anden PMde-, gav kiain liejere Maul
større straft, klarer-e Liiszs end no
gen« af hants faiiitidige, ja laqiss ei
enestaaende Oerning i Oiftori n, tm
intet and-et end bans perionl :ge Til
egnelfe af Kristnsts az; Frelsen ved
lianr alene. Sein sein-: Wistnx
Gnds Sen, Frelseren, Var bl net
lianJ egen Zjiels wir-elfe, han: Lied
Ncening og Maul, san bleik det
hanjs uivs Lpgave at furtignde Firi
stu-: til Frelfe for Werden For
harn var alle Tingsz cndemaal Gndss
Rige, som kommen og fein virtei
liggøres Ved Kristnss sein«-. J
Krifms chade han, am vi man
udtrytke det saa, fundet det faite
Punkt, nd fra l)vilk-et han kund-.
besvcege Werden Tet Var dem-, sum
gjorde ham til Hirten-J Reforma
tor.
Som en Fortfættelse ai dette
Værk tan S. Normann: Un
theriKamp sen-Kiefern on
fattes. Det givef et levende Bil
lede af den vceldige Kamp, den
skarpe Polemik, Neformationen nied
førte, mle paaoifer ogsaa klart,
hvorledes Ideen om Kirken liar en
ledende Plads i Luther- resorinato
riske Vierf.
.insrtil slntter fig et Viert, ind:
holdende negle af Lunte-I refor
witariffe Zinaiifiiit r. Tit del ti)
Zu walks kri n» Adel — ein »di
lijoning af Frirkevnsienet Lrn en
ziriftenss Fritied s— Bin-u tål Panz
Lea den Tiende.
Te er sorsynet ineds Jndiednin
ger og Annnerlninger as D. A.
Frøvia
Ogsaa det aanile ansete Stun
ske Forlag i Kriftiania har ndfendt
et Par ypperlige Lutherbøger i An
ledning af anilaset, neinlig Hinl
mar Holmqniv, Martin Luther og
Jens Gleditsche, Neforniationeniz
Profet.
J den første er Paa Baggrund
af den raadende middelalderlige Re
ligiøsitet og Kirkelighed tegnet Ho
vedtrækkene i Luther-E- Perionlighed
og hans tesormatorifke Syn
Bogen, der er forsynet med en
kte gode Portizættey er skrevet
med Forstaaelfe as det- der var
Vrivckmften i Luthets Gerning og
ktydret med en Mængde sTræL
der givet hele Fremstillsings Far
ve oa Liv.
Side Brig bestæftigerj sig
mere med hele den Sid, hvori Lu
ther levede, de forstellige aandeliige
Strmminger og deres voldsomme
Brydiking i Refmnationstiden
Forfatteren flqu med et Af
fnitx am LutherdommenQ Nutidsi
warm-, hwri den Wild-set Refor
;maiionens blitzende Lord-f somv sen
JSMMO ds- stsl Wenn-na
det bete Gansfnndskin
Hi den W fttmoq min
M M, MW
III M er de M Dvc hu as
W »»»
paa Engelsl, er sikkert ,,Four Hun
dred Years«, ndgsivset af Concori
dia Publ. Houfse, hvori en Række
kendte Forfattere har behandslet Re
formationen fra forskellige Sider.
Man faar gennem dette litterære
Kaleidoskop et läge saa fyldigt som
alsidigt Billede af den store Refor
Inator og hans Brett
»The Lutheran Manual,« ndgi
vet af The Enth. Publ. Society, gi-;
veE i over-flucng Form og klat«
Freinschlkng en Lverfigt over denl
lutherske bin-les Leere, Gudstjenez
ste og Inn-elfe, den-I Aand og Liv.
Z et Ilfsnit om den Intherske Kir
kes Veekst i U. Z. oplyser det, at
der 1915 sandte-Es 10,000 Prwster,
Nadvergcester.
over 15,0()0 Kirker og ea. Iljiz Mil.
Det synes for einigt sont om den
lutherfke Kiefe, um den ellers for
ftaar fin T-id, gaar en rig Frcntlid
i Mede.
Olf gansle smrlig Interesse er etl
Værk am »Lntl)ers:s Hymn«:s«, ndgiil
vet as General Conneil Publ. Hause-,
der efter en hiltorisk Lverfigt overl
Hnntnologgj snr Tllefarmationen irr-l
dcholder en grnndig klledegnrelse for-'
Luther-Z Zalnkedigtning. «
Den store :)k—c-fn1«1nator, ljedden
det, Var den evangeljske Sang-Z Fa
den Han Var en Musiker og Elsker
as Zang, han lnwde en Inusikalsk
Ele og Llnlasg for dnb Lpfaltelse
af Melodi og Hammij sont Kunst.
Zangen brnd nd af hans SjæL ag
han Var ogfaa ndruftet med Posienszs
Ganet J Lntlyers Hymner for-ekeln
nler Forlnndelfen af det fuldeEvan-—
gelinnt, og de var en nnkgtig Hjcelp
i Reformationens Tjenefte: gennem
dem sang dezevangelifke Sandheder
sig ind i Folkets Hierw. Vi findet
den hele Luther i dansz Hymnen De
er til Delis hanszs illands Historie
Strecke-, triucnferende, mægtige bre
rer de den sejrende Tros og Haabs
Mcerke J del-es Veelde brusser de
sont en uinlodstaaelig Biergstrøm
Vcerlet indeholder foruden en en
gelsk Overscrttelse af Luthers Sym
ner, jsvnsides tnsed de tyfke
Lriginaler, desuden en Række
lldtalelser, af fendte Mænd am
Luther-S Zalmedigtning, Luther-s
Fortale til de forskellige Salmebts
ger, han ndgav samt en Del andre
Bidrag til Salmedigtningens Histo
rie paa Refotnmtionstiden
Bogen er rigt udftyret med An
givelser as famtidige Kobberstik samt
af de originale Tryk.
Y- — — .
Hvok trnklende end Fokholdene i
Tyskand har været i Jubilceumsaas
ret, tnaa vl dog tro, at der fraxlns
thust-litteng sont fra de stote For
lags Zide er ndfoldet Besirwbelser
for ogsaa i litterær Henfeende at
fejre Jubilaset paa en vckrdig Maa
de, saa meget mere lom der i det
fjdste Aarbnndrede i Luthers Hiern
land er ndfoldet et baade energiss
en frnqtbart Llrbejde paa Luther
Forfkningens Dxnraade, og den Tysks
lutherfke sinke kan have al Grund
til at get-e sig gældende oder for
den Paagaaende romerskskatolfke
Propaganda, og det var for dens
egnes Skyld heller like af Vejen, at
denxntiides den gamle Reformator-,
der ikfå kririferedie Bibelen, men
satte sit Liv ind paa at get-e Me
nighedens gamle Awegods til Effek
slckgtens Eie
Men iom Falge af den afbrudte
Forbindelfe nked Tylkland kender
man jo næppe not Titlekne paa de
Bøgetz der udkommer i dette Land.
LETTER- PROU CZAPW J.
C. PBTZKSOU
Franc-s-, f)(sts)heI·-IO, 1918.
Dpar Rev. G. B. Christiansetn
I wmte you a bricka lett-st
jn Paris yesterday but did not
get it mass-C and now l think
it islost so will just send yop this
little note whj(-h »von may« have
publishesl in the «Danskeren«
in»orkler that my kriends may
know khat I am Still in France
and all 0. Ic. l have just return
ed from a long trip through n
let-ge part ok France and Hahn
Though it wag a somewhat tin
Some journey it. was intensely
interesting. I smpr over in the
Iollowing eities, Paris Beut-ges,
Mouljntz Lyon, Vilenee, Avignon,
Mal-seine, Tonleit, Nied, Man-co,
Konto caklo, Kontos and then
retnmed on the Roms-Paris III
s
. .
N
press to somewhere in France.
The plnees Rast of Paris and
eities visitetl in ltaly I am not
permitted to niention.
It some ot« the pluees Petition
ecl l remained several hours tor
the purpose of looking up Ameri
etuu soltliers or else for the pur
pose of performing other ottieizil
business. At Avignon l spent sev
-eral hours set-ing- the tsiistleJit
the Polie. isl·’rom 1309 till 15377
the residenee ot? seyen Impesi
This eastle is n massive stone
huildinxr or rather o series ot
huilslings eonstrueted on the sit-le
otT a little monntnin with long.
windin51, nizcsterious tunndls or
halls extemlingz fut- into the rotle
lmelc ot the eastle itselt. On either
sitle of these hiills are holes or
kloors leading into itpartmenth
supposedly for the purpose ot11
storing wenpons for use in thei
tlefense ot· the «-;istle, or else this-i
part hus serrecl As it Inoniistery
or eonvent. Ät Monte Uiirlo is the
ginnhlinfz plaee ot. the world
where nien ot· different nation
iilities may he seen night unsl
this· serutesliinsz tlseir lissntls nnil
Pullingx their hnir in wilil kurz-.
iit tiines sereitiiiin«,.- nntl yellini
its tltonxrh thiij were lieside them
selves which incleecl they are. us»
all wortllx people. The nutin
tell of a verz- signitieant eustoni
among tlie gamhlers xit Jlontss
Karls-» thut when u innn hus einn
niitted snieide in «-lcr;k)(it1iltsti«-)"
after loosingz all ot" his money his
'emnrn(les" innneilizitely will
plitee mone)f in the tun-kosts- «t"
the tleinl mein in oriler to einn
outliige t’.-- ginffthling Isrotessioiti
They do not wunt people to liuousp
tit· its ultinnite slisiistrous rissitlts.i
The trip alon- the must ot·
Southern Friinee attorils the
groudest seenerx l ers-r hem
seen· Froin the ruilroknl one eint
loolc tlown in to the clear. Frei-n—
ish her Mediterraneim and iilsu
get un exeellent view ot the
heoutitnl eities huilt on the rot-ks
extendinkz far out into the old
historieal sea. Un the north are
the Maritime Alps with aneient
eitadels on top ok the highest
peaks. But every few minutes
the train uncxpeetedly duelcs
into a piteh darlc tunnel, ob
strueting the view ok all that
your ez«es had been teasting up
on-—-su(sh is like.
c
lt is very interesting to trin
el throug France and ohserve
the various eustoms and mode-S
ok living in different part-s ot· the
eottntry, also to note the net-u
liarikies ot« the langnage in the
various seetis)ns. In the sonth
western part the ilioleet is tiniretl
with spanislk in the souths
eastern with ltutinn and in the
Nortlt-eusterii with various Euro
pean elements. From Preneh sol
diers in North-ehster« Fraun-e us
swell as Preneh Hasses-in replace
ment« ennixis l have leurnetl
enough ot the lang-neige in
Seven nionths to get nlong
qttite well whieh enahletl
me - to have several prok·
ital-le (.«onversations on or dur
imr Inz· trip. ln Morseille l met
o Preneh University student who
took inueh interest in explnin—
ing to me many peenliarities of
the eountry and in showing me
a few plaees ok interest in that
eosmopolitan eity, as it truly
may be ealled ln the trolley ein«
from the see eoast to the ratl
road smion there were huddled
togethcn Proaeh, spanislh Ara
biaus, Chinese, Bnglishond Ame
rieons in wiikorms and others
that wo could not reoognize at
tho time-.
0n my return trip l hod s
long tolk with o Treu-eh Colonel.
Wo were the only two i our
oompartment ot tho«ear. Tor o
oouple ot hours we Hat reading or
also dozing untit ouddenly he
obtade the silver croso on my
uniform and alted wo whethor
I wo- c Intuition 1-noticed that
the book he wo- resdjag infd tak
iug votes Lrom wo- Ariototh so
l ohed whethcr ho Mit o pro·
Los-on Both word right. Es than
gisdthot in ou hi- stndp he Im
sey Mot- ok tin-Fing sonac
thivs Mk- wss «Ksol.« Bedo
M MALMMM sud tot thotj
rot-on he M long ging-o lett
H(:
z.-,k- ,
II
- -i;äh t. -
cHAPLAlN J. c. PETERSON.
tlns i-l,nri-h. l l«-:-·-nn-- ithh i« iLis
sippointsssL tliinlsinkz thut l huil
mn Horn-g nothing hut nno of thi
pi«(liti::i·«x" inlitlols wh-- tilwuksk
Innli l««t« tlns "li-«ul« ulthiilcs sil«
lltt« sjihstss »l« (4lll'l-«liitllll»x·. Wlwti
Auch-an tln« t"«l»tll·l inni( »Hm
his pmslcsst this Nisus Tcsstxnnint
szizinkn ".X tunnth ist-«- this himlc
was »in-n to mi- liy u sitt-singter
"«l hin-(- now rissul it through
mis-« siums thcsn unil l fintl thut
it is ist-Fund tsiitiipurison tuan
rml thun unz- utlnsr hooli l »wi
luiw reinl." Thon he hogau resul
inxz scslcsiktions iuul whohs ehiijpl
her with this intotsest ancl Hirn
JHtuess that one would roml u
long (sxp(«i·t(s(l letter from lionns.
Midnight kann- inul l must eint-l
kess that I was getting a little
tin-d ot an that Bibl-If
reading, but es the elotstristl
light schon-« upon the ohl man-s
fisaturcs mul l Him- tho tsxlmssqion
in his tat-(- as hss Maul, l t«(-lt
itshinnssil ot· ni)·s·-lt", hut l thian
l tsitnns to lot-is th(l ol(l hoglc
mon-. lu ewrzs csluiptor this Col
onisl wiss-teil to t·iu(l some appli
eation for his own like. sunle
hty im u lsszirntscl man must hnw
lusunl ot« the Nisu- Tisstuuusnt
before Jud un(loul)t(-(ll)· it will
show hiut the wuy to this »nu
munion of Suints in somo Mit-is
tiuu (-hur(:h. XVCI did not get to
talk til-out thut. We »Yoro both
csiiitiwl hx this t··«iulin·,.- sincl nis
tsasionul tsotnstsrsutiou on Hum
vcsrsisq or what-UT until thi
hunslsi of this usutcsh shmnsil l:i)t)
A. Ill. innl our different routisp
require-il that wo must part. l
still hin-o ans-l shall ulwnzss ris
tuin n tue-ital nicture ot« the «l(l
txt-ex hititwl colonel lioltlinjx his
dear New Testament in hist losft
hand as he oxtcsmlml hisi
right to me for «0u Revoir."
lt is uot so dikkicultk as somi
people think to get in reul tout-h
with our soldiers over holst-.
However it is not always un
easy matter to visit the parti
cular ones you desire to meet,
there being now about two mil
lion Ame-rieth soldiers in France
MFI Colonel has been very good
to me, though, in giviug tue
some military order-S to visit
other place-» and at the same
tier nllowing me time to look
up some soldieks. Most-, high mil
itery oktieials are quite aceoms
modating to the Glis-plain ik he
esn only get ou to the right way
ok asking kot- things. He must
neither be too tituiii nor too hoch
At one pleee l spolte to a body
ot soldiers who had not hoä the
opportunity ot attöading a re
ligions seniee tot a long time as
they lind no Sinkt-tm Akte-r the
Istviee one of the wen e to
me sml seid, f«0hsplsia, liest-iu
is spriixssix ein«- inss sm ist(z-ist«1(-n·-s:
sixnilixns tm klmt --f" invisksisnjng »,.
frism n du«-sm. Thunszh -1m-«« «
slunis mx milifksusx slmiiss
wrilzs it Hin-nis- in n Mit-ist«
as if l have limsn Its-sichs m»
. - kJ
sultltpk Lavi- nie-. l Odiin ils-T
right int(«rprsstufi»n »t« Mike II:
«Xthsn he unm: ts) lljmself."
x
L
Hz«z4kg«kkk
-
sc
. I
G
ex- TIL JULBPROGRAM
»z. —
I« Paa Grund at· korskspl
HI- lige Omstænciigbeder vil
si- der iklce i Aar udkom
»Z- me noget nyt Hækto med
sk· dansko stylcker til Jalo
sxxs program.
»Es- Derimod fass fremde
X« les kølgende Hækter nd
sts givet tidligorm
EX- Juiedokiamntioner I, 100.
WHAT-is
-«Z« » UT lot-.
izs » . III, loc.
szs s » IV, 10cs.
HI- . » V, 10c.
»Es «S’I)e-cm»)yis, alle F Erz-!
-«Z- C» »Ist-nimm ....... 25
--,?,- Fludvidöke hin-es pas
Z« Lager mindre Nester at·
szs lrotsmm for Insekt-m
,-!« Feste-r « 1916 og 1917.
Z- Disse smlges sxm lmigt
Es do- rælck(s.r, for 50ts. per
si- Icks. aller 50 Conts per
J- I)usin.
Z- Af ongcslsko Rück-ro
.1-« Krumme-r vil vi tierimod
-,?.«i Am« som sæ(1vanligt
X· fism Ohio-synodens Uds
»Es gave »(70me to Rothw
-,1,« hom", Pris 50 Conts per
)- Dusin. 8375 per 10().
T- Dan. Luth-. PUN. Hause-,
: · Mai-, Nebst
POH«H444«BP
HHHHHHHHHHHHHSHHHHHHHHH
D
THE
«
i
930
HHPTHHHHH
de sauer os de vakat-—
HOIOKIIU
useiossuo
Spørg chistmnndcn ofte
Mayek sko. so eitck
Ilandelsmækket pas sank-m
I. Iqas Im « sioo ci»
III-um Ils.
