M LUCAS
Lys i MOrkeL
BN FORTÆLLMC
FRÄ DBN FRÄNsIc-—Tsts KRIC 7
Oxsoissat fra Bugelsk
Portsat.
Josg doltogx i (tiidstjisiiisstist-in- i Icirkisn sont for
iiie«ii nie-d isn instinktiiiiisssikz Puls-he kif, kit. ji«-g ikkes
i ils-in Vildis tiiidis lljiislin Jesxx »Jade iit niin Klo
dok link-do ejist Siiiitlliodisik oix liuii likivdo iklce kun
dist den dor. isii tiiiiizz sog-ti- jqz Iljiislzi lios Piitof
Pontainm nwn iiiin, d(-n goilH visnlige, t.·jonstvilligis
Mund, hin-de iiigxien Visiloiii udonkor denne Verdens
Yisdom okx nie-Hist liolt rigsiixi at« d(-n. Ilaii kundi
lmii teile »in Iciislitsii, lic-lz:(3neisnp og oin Bodog inc-v
ningslxssp lonncsin Alt, limd jcsg liiiiiilo Fort-, var
iiltsiia sit Isaiilus liliiidt til Und oni Nii;i(1(-, om Lys,
»L- —— Mute
Saalcsdos limiisiiiidt soniinisisesiL sz iklccp alone-i
init Iljerto nn- lciiiiipon lic-;.s)·ii(it. Stomiskyen Wir
ist-isten Krigxisn mi- ci-l(liisi-et. Gennism liolc Lini
clcst iioistiss liiiisinoii iif lLisigsforliercdolsorno: Trop
por passen-do frisin ozz tilliiigc Nationen-i lcisigcrsko
Aiind nn- 0pfliiiniiiot. l«’·ii·diiins lcrixzoriisro og frem
tidigc Tisiniiiftsis lilsw ist-i- diskiittsrtsdo iik iiiiiiipzoz
liiiii fxm Wir ds-, disk usiixxstcslizx pisgcsdo piin vor Pfui-«
liest-(-(ttlii-(t okx spiikiodsx trssnitidig Ulyklco.
(I;.-siiu fort lille Sonn var isxstot i sine Grund-1
X·--ldo; tlii dpr viir lciin fiiii Il·joiii, som ilcko link-do
tsii (l)"lieko ozz inisiso susrsunlig lntoriksso i stkidtsii
isiid Sizii-, Jer isllieis Nein-flog -1«Jgti-t’-i-lloi-, LIMer
sonnt-r, Womit-is i tlislisdiissniis —- dcst Wu- do Meig
iiksttsr, soni triilc l)r(,-i-3-lim,«i·iii-.s Sind osz Iljertek tili
Logik »i: Valpliitis. «' l
Da vor «l’,j(.siii-st·spig.sis Yiistoriiss l(ii-«risst0 vak»
Soldat. gjorilcs tiistto Krigzon til Hi iilt kindist op
slugcndo Goiistiiiid for liesndes liitori,-ss«s, inoii intsd
l"iidtkikkclso al· die niims Mit-nd fis-J lisiiiiisl)z·(-ii, sinn»
niis i Aisiiimsik lcisiidto niin Fiidpis og jegx iildisles iii-i
-.-«·-ii. soni Hknldis lage l)i·l i Kisigpin Vi liiinlcs fortl
ist siiii tillinzzotriikkot l«iv:«u;.- ssslv »in vi iinvde
Hist-ni- sliisgtiiiiigzis, liiivdcs ji«-,- iildisixx sot isllcsr lizirt
Teil» oin dein.
Miit Fadtsk likiistis up i Iltstltiglitstl iiii ozx du
»Hei- græniniodo sizz ins-get, ineii ofroilo sig nied
fiiisiiyist lsiusiszii til Fiildfoisclsssii iit« diin Zog-, soin
liiin san iiidesisligx liiiiilissdis —- og til des cor titl
ligisns t·cs·jlsiliignis Pol-sog siiii sililicsrt trooiles -— sliiil
di« aiilino Misnniiskesiicsss Sind for liisdisis Ujvinisd op
fkissre sxn og Hin-(- isn Ende-. piin ilisii stiidikp til
lnigovendendis Krigsdreiniiiph nk insillco dist siilsto,
siiii tkoisdo linn, iiii not-in viiis liirzzyiidi. llvorlisdcs
d(«t sknldo Huld-, wir liiini niisstcsii ligzisxzzsldigh tror
j(-g, Dank dot lilot fort» niod dist Nio, still-(- Maul,
Horn tun-do værcst limis Lim Drom.
Bin-be og Pier-n-, Bluisik og Viirtoisiik viiis en
stpmmige i at forudsigo siiiuslig llold og l«)-klcc
for »in helle Pran(ec·s« Winden
Log kot- min Pakt trin-, at mit Hjekte var alt
kor optnget nf dets nyo og dnglig kurz-gedo- Kinn
pe til at føle more end en delvis Interesse Tot-,
liviid der den-gnug synttss at wdkomine mig og mi
nc san lidt. Ak, livor lidt vi ved inu, livok snurt
»den Bim, som er spukndt pnu Lyklm og Fromme,"
. vil sende Pilen i voko pgnc Hjertor gennism »Har
niskets suminpiifojninxzcsr·’ i livilkot krygtieligH
Unsjr »d(-n lille sk)-«, ilcko storro isnd en Mands’
Ilna11d", vil link-do los unsi· vol-o now-dier
OF for den korstis lcngle imde link-ver Kri
goiis koksto ()t«t«isc-, lieu-de jog nolc til at optagc alle
inino Tantiisr og liiskzgc Beslug pua ul min Biiergi
i UjoininisL l)zidsi-ii-.«sl(sn viste sig Iiuu vor Tiersktslz
okk skont disns liiilmisdislse liliiv korlialet nogon
«l’id, forlod dog dons Styx-ge nldisig giinske mit
lljcsm mai-es
lcu stisiiulisiidis -lnlikil·tcn, du jisg gil( iiid i iiiin
Pudel-s stndtsisuviisisislsis isfttsr isn liiiig Tut· i Sko«
von, —- jeg sog-to ot«t(« vod lisgcnilig Austrengelsc
nt dow- l,’i«i)(-ii og sinnt-ten i iniii cisiigsitoligo, insp
dCslustyiigodis s«ju«l —- t«iiiidi jeg min Puder läg-Hunde
tilliago i sin stol sont dmL
Men det. var ikko Doch-n. lliin lilov limgt til
sengt-s og dot Hin-di- niiiiigo Tini-»F kot- iinn til isn
vis til-nd gisiixsiiiitltz»siii licwiilstlitsch iiiiingo neigt-,
for iiiiii litt-v esrklneiiot for iit vix-re udontor Furt-,
og niange Ums-F for hun kor isn Del kundo gen
optcigo sinc- giinile Vom-L
»Hu owriinstrcicgt lljonite og en fuldstiuidig
nedbisudt Konstitiitioii," tun-de Doktoren erklærct
kot- ut vix-re Aal-sogen til huns Sygdotw
Ikke bang-i Ord, incn den nusdlidonde Pinlusd i
bang Stemuikz idet nun blidt onigilc der sporgsmuuh
jeg gjorde Inmi, bkagte mig kun altkok klatst til at
tot-stau, ut den ’l’id, da jeg ikkc længerc sknlde
hin-(- iiogcii Faden iklce Runde viere nie-got kjoisir.
Deune Bovjdstlied slovcde naturligvis miu Inter
esse for ult sonder Jeg forlod sjælden lians cui-rel
se .0m Dageuz Burlie vitiigede om blutroth «
lmidlertid tilgt-os- chr sig Begiveiiliedcr. soin
lioldt hole Baron s Blik fwstet puai Zig. Ulykke
tulgte pau Ulykke, Icafustroke Don lcutustrokez Ek
terretningcsr om blodige Nederlag — Tab —- ann
— Porvikking genuemjsnede alle Hjerter nie-d Iiæds
sel og Portvivlelso.
Tit den kam-Im Portegnelse over det ulylclceligo
Prankrigs Ulykker køjedes et ak Pjender Wer-wom
met Land —- en fangen strste — on slet org-mise
ret Arme —- en belejret HovedstaC
Mem Nationen-s Mod voksedo i Rai-eng stund
0m end des-s more-to og biedste Mænd vor drwbte,
det- sotdster Pungeiy dets Provinser ovorsvømmes
Cz sx Monden-I stadig voksendo Legioner, pas ite
do der tra- hvert Arm-stock vidt og brsdt i cket gut-.
ske Land Bekruttek til tot- at aidtylde do towmo Ge·
Jede-. Alt-. vilde endnu Wvo godt. saalodog talte del
upke og späte Polit- trokcsts Eies-ten
-
Men det or iltke med Krjgens Premskridt, jeg
link at Sire, uden for sag vidt som den under sin
Jernhæl nedtrampede alt, hvad der var lyst ogz
dxrebart kot- mjg pas min jordiske sti.
Ved slutningen nf scptember var min Feder
kommen sig mærkværdig godt og kunde endog
icon tax-se kat- pag sin Pen, skønt han altid haldt
sig ovenpna nn.
Doktor ankat sjigte alvorljg at kraraade ham
at vedhlive mod et Awade bvortil han aldeles ik
ke Inn-de Krmkter, men korgæves. Jeg tror sum-ere,
at bang kanor kun tilskyndede ham til at anstren
ge sig endnu more. Hk111,tr0ede rin1(s1ig.kvis, Tiden
vat- kokt, og nærede et febrisk Ønske mn at faa do
mange- Aars Akbejde fuldkysrt
Jeg var bestandig optaget med Imm; lmns sng
ttsnde Krmter ogFIktaLende syn gjorde min Hjælp
til at lmsn for Imm, finde stedek 1108 korskollige
Purfattere Ozx oftcs skrive hole Sidpr Manuskript
Hskm nnndværssng at »in-»- knn nade ringe- Fkihed til
at tmnke mn Damm, ng om Natton sov jeg Ung
dommcns fang-H drdmmeljise sxsjvm
Dog var disk altid on Understrøm nk Lenz-stell
ge Tanker — ikke nlone eller kørst og kremmest
for min egen s·jml, men for min Pudel-C Hans Ixjv
stundede nmd den Brig-bod, som var bleven en san
dan krygtelixx Virlmljghcd for mig — nmrmede Sig
d(-n Lygcetg, Hornghedens ng Magtens Gud. for-an
hvmn han nnndgaaolig skulde staa. O, hvad vilde
dpt Lavnts hnm, om hnn vnndf den Lanske Verdens
Opmmrksnmlmd og Bifald on- tog slcndp paa sin
essen sjasls
Men jeg lcnnde intcst mirs-, intet Zige; jeg- knlte,
sit de bnrnagtixze Former oxx Opremonicsr i den Kirke,
hvnri »j(,-g var npdraget, kun kunde von-e en Be
spottelsc mod den Lysets Aand, som, vilde trænge
igennem don Jsdrrs Tilbedelscss tyndn Dække og se
dssn Indes Tomlted ind«nk0r. Og jejx forstod ilcke
at bede. Nu vcd jeg, at bine tax-se Hjektesuk var
Bdnnpr —- dpn kzirste Rdrelse ak Guds Aand indeni
mit-; 1n(-n (:1(-n,s.xung befragt-Eile jexx Bannen som
en huj og hollig Ovider hvnrtil der lnshcjvcsdes et
l«)s"s. en Visdnnh pn Ilellighch en Krathsjpsx altkor
tydvlixx kzjltcz at jokx jklce besad
Pornnderlige link han«-I Veje Ined mig vwret —
fmfusto Oxx ketkmrdige og strgimmende over ak Barm
hjcsrtighed
Dot- natnklige vilde have været., at jeg hin-de
ssigt Trzist i Helgenernes Korb-innen Opremsning
ak Bsinneformer og alle de sdvndyssende Midlek,
hvonncsd Rom sjikxer at bot-oler den vakte samvits
Ughi-d Men jeg: trot; at Gud straks lmrto Inig at
se Hat-h at al Gut-Isdyr1c(slso, al lebedelse ak Ham
tnuu were .,i Aand os: smIdhed".
Var det ikke et sisar paa Inin Moder-s Bønner
»m, at hendes eneste lillc Linn maatte blive be
vimst km Ulvens Iclørf
Jeg trok det.
J
«
SYVBNDB KÄPITBL.
In Ven i dieim
»M! det. skor,k0ken(1 de raubt-, da vjl
jqx wart-; niiar de endnu tale da vil jegl
hzirc." Es 65, 24
Oktober kom. Fletsc- Frunslmmsnd i TyslilunCI
t’l(-r(- Tyskszke i Pratikriix. soldatcr vat- naflaclelig
passe-rot knsm 09 Allme ml I«ati(leve«j(sn, sidon
Icrixxcsn lusgxmltm i Bogxnklvlscsn Pkiinslcmwnd; tmsn
mi nu« dot Tzsslcmsss stmlits Tyskssre. Vi bot-Ils
allcssussle pna csmlikpt ’l’(srt·itot·ium.
Nu oxx ila lutan et lcmupaxmi Soldat-oc- sprpclt
sig gen-sein lmnilslkyon oxx gjort ulnstytloligsk »Re
lnsisitiuntsk"; ins-n liitlimltil lisvile vi Wort-i san tau
l(-li;.- fri for Krigzisns lkyrdor, naar vor XVI-heil til
(l(-ns Blum-splian tisgps i lsntrmztninp Ding Vor Tur
lalcnlelcs wran konnt-u ·
» Sonf ntl pim ISl«l(«t·middiis,xisn, cdn al· isles kursiv
YOU-(- i Hlxlnlnsr lmvtlo inin Padtsr lagst sit Arliojslcs
til Side- ngz siitl M cluxistlis i ils-n disigts Ilwstiifttsns
licsii(lmsml« l«·Y.s«-.
Jesg sinl lnsmunkesn i Drmnnusricsk i on Indus-s
l·«i«(l)-lmink.s uxx Mit itNl inl Popkitjslulltsism ilu mit
Un- npfiingmlv sit-n linn iiltfor Wl krsndlss l««v(1 kit·
on Aftlcsling lcinsullprL ils-r invkniiscleisikq sz pim
Humme- Titl sit-i ji«-.- tn Tyskoro komme rithsntle i
liu uxz Mit-.- ucl iif liumlshytsn limiimmi Hirt Uns.
I)(- mit-Uti- atlltmktlu vix-net pusstsrot knrlii ti(llit,xisrts,
nimlksns ji«-: var uptiigtst niml min Psalm-, ilii (l(s
njtsnsxnlig lmrtcs til tltsn stimme Trop, sum truwtlcs
litstiusl Ist-Horneij
Jesgx tmk mig- onst-rauher og ten-stetig tilliiiges,
du tlis gjonje Iloltit ndonkor vor Port, vomlte sig
nnikring »F ivrig suu up pmi Hut-Et- Deskpim stoks
des« one sik Iltkst0n, og Oft-or at han, san Viclt jeg
lctnnlo so, lmnlu sknswt isojxet mecl lcridt pua Pur
hin spinnt- lsmi nttms i Sen-lieu og kocl lnirtisst lmrt
sammt-n tin-il Hin Kommt-ist
Jeg bit-v ikke lustige imlt i Tvivl »m, linul Mo
ningon derweil Var. snurt ekxcr lmm on Ame-link
l)mxz»ms1s hurtig kidencle up u(l-All0(s11, Don fort-e
stcs xxjnrilcs Ilnlcit formt Parteii, o« «j(-g liejrte tle
Unl: »’l’)sn- li(-t«l" blivo u(lral)t. En lille skure
uk dont Htanclwlez Reste-n recl vidertsind i Lands
lizseiL lth Piu- Hteg al« Ilvstmw og komm-te ut lulcke
de Htmsc junge Porte op; men de rast-us- Bienng
nimlStod ullss tltsrtss Bostræbelsen
san mmltcs de sig til den lille si(lc(1;jr,z.-011netn
Iwilktsn do, ksn koc- en, tmaclte iml pkm Haku-ds
pluslsen.
Alt disttcs i»regil( i korreer Tid,(1ml je» liur lie
lunot til at lnmlctsiw det. Den Hsjensznlige chsning
med clette slozx mig mecl Porfækdelsa Tyve kxm
Tyiilcerc indkvakterestlo hos os! og min Rade-c- sag
syg og svagl
I de Sidnte Dach bache det igen været meget
wert-e med los-m, —- mit Upd svigtede mjgz wen
jeg bavclo kun ringe Tid til at tmnko mig am·
s
-
-
Nogle ak soldnthrne ledte deres ndmattede He
ste 0111 til stalden, Andre begyndte et- banke paa
Gadediireik i Begyndelsen ret læmpelig; men da
den ilclce straks blev aabnet, dundkede de les paa
den, san den truede med at sprænges.
Min Feder for fortserdet op. -Je,s.y ilede lien til
lnnn og »ssagde, san rolig som jeg kunde: »Kæke
Felder-, liliv ikke bange-; det er kun, livad vi lienge
lnus ventet os. Vi link viel-et see lieldige at und
giiii det san liptigez og nu mua vi korsijge at finde
us deri, sitzt godl vi knn.«
Atti-r regnede dest med voldsomme Slag paii
Uns-ist« l(,-(l.s«ngede al« vnsdss Raab om at italme den.
»llv»1« »- Barlie (-ll(-.1- Pisskrel Dem-m da Zik
kwl viel-et i Hnsetl" sagde min Puder æ11»gstelig.
»Ju, jeg wd n»lc, livordnn det liængeis sam
m--n,·’ sag-do jeg: .,13ki,rl)e sagde netop i Gaar, at
linn isldrig i Lile vilde give en Tyslier Lov til at
icon-nn- imsis «l’-t-i·skelen; siin kunde de slaa Deren
ind. mn do viltl(-."
: »Me« Mmlstnnd vil lmn mit-c- siigxen viel-re; de
"l)t-»x«(l--1- linke in(l," sag-de inin Feder mat· »dek! man
Exak- ned 1il (lem."
Men jegx linldt pua liam og sagde: ,,Ne·j, kiere
Pupil; nu lciilder jexz paa Bat-be og siger til liende
at linn skal slippe dein ind. -leg er ilclce bange;« ogx
fzns liiin lmnde stnndke mig, Wir jeg ude i Korridsp
ren·
bannen lilpv v(-d. I Porliallen sted Bat-be ljlmW
og liesteint -l(-·2« mahle: »13nrl)e, Verbe, lulc Deren
op; lmn du da ikke indse, at du hlet ngr sag-pr
nss wert-Cl lind dem komme ind og giv dem, livnd
de trienger til.«
Men Nr liun kunde ware, styrtede en Flok
seldatek ind i Porlmlletu de var lmminet ind gen-.
ntsni låagdokeik sont bevogtedes ak den mindre l)e i
stssmte Eiern-. De skublnsde rnslc Bnrlns til si(1e, 051
l1(-l(- den stpjende Slcinse lmm farende ind og for
liingte lmjrzistet Mad Og Drika . --- (
Da »ja-Z ftsxgtmle for-, at- Barlje fremdeles vilde
Ums-sti- dHn dikt »k- derved end yderligere opirre de
tin-th- mx kmssultne Menneslser, i livis Magst vi saa
kuldstnsndig var-, luli jeg ned ad Treppen, og det
lzslckedtss mig- iklcC alene at tiltvinge mig liendes
Upnmsrksomlied, men ogsaa et Par ak de mer-nieste
Binduner og der blev korlioldsvis Stillied
Jesg kame- ,,Barbe l"sog de gjorde straks Plads
for liende uden i mindste Maade at. prøve paa at
fmsulæmpe liende.
»l5nt-be,’ ’ seing »je,.-, »l)liv for min Slizsld —- tm
Ficders —- ikke ved med denne taabelige Mod
stiind Ug giv dem alt, livad du er i stand til, af
lnnd de- korlanger; denne Swj og Uro vil tage Li
vct at Faden « .
Der-pag lnevede jeg min stemme 00 sagde paa
san godt l"zslc, sum jeg komme-ede: ,,solduter, Ue
ncsisne vil szjkge for-, nt l bliver korsynede med, livad
l krumng til. Tzsr jeg bede edek være see stille
sum mulig at Hensyu til min syge Feder-W
Medens jeg endnu talte, viste niin Feder sikx
slckelvende at sindsbevægelse ved Enden ak Kor
ridoren. De- lnm beste, Mkendene var kommet ind,
kein han, svag som lien von-, for at Søge at Be
slcytte mig.
lleres vrede Blilske og stemmer mildnedes ved
synet at· mig; nogle tilkeudegav endog ved Tegn
et beredvilligt og godmodigt samtykke.
Derpaa vendte jeg mig hurtig om og ilede op
kot- nt lijnslpe Feder tilbege til bang Værelse
Der sad vi 0» lzttede til de main-e kokvirrede
l«)de nedennnder o» jeg tmnkte med Mesdlidenhed
Jnm Bat-be og den stnkkels smulkke og irygtsomme
Winter-im
Det bler merkt; sog da jeg hin-de mndt Lam
pen. san ,j(-;x med Angst, livnkledes sindsbevusgelsen
Og l(’»rs-l(1-i1«l(lcelsen lmvde tuget paa min Faden
Him litu imU tilliisgxe i sin stol og san, ak san gam
nnsl »L- ndukret nd! Hei-(- (lnngz(s ringt-de jeg, men
der liuin ins-en. ,.lknkl«s lcim ikke komme endmi,
mit Halm-, sit-de l·’ii«pii. Jeg lasnkztes efter at kais
not-ist st·8rlcend(s, sum liinide stumme heim lidt »p.
nicsn mvedes ilclce at gnn lied.
Alt-u endelig lieu-te- vi lzarbes kaske, korte skridt
i linnsideren ok- lnsndes skarpe, bestenite Banken
psa Mike-L Jeg krejste mig og lukkede den op.
Bin-lie- tmadle iml linerende en Biilckes ni(-(l "l’nller
kein-r ni. ni. til vms Middukx —— vi indtug dengiingx
von- Maultider i Vuerelset tut-an min Puder-s ——— »g
med et Ansigt, der ndtrykte nendelig Rimdloslied
og .l«jkerislse. ldet linu Hutte Bakken km sig med en
llettigxliech sum vist(-, liwr liendes Sindsligenegt
var lileven k()kket, sag-de hun
»Sun, endelikxl — det bar væket svært nolc kor
mig ut redde edel-s Middag km ogsae at blive slugt
ek de vilde Westen Suudun nogle zEdedolkel Hvad
dei- slml blive at« os, livis ’de bliver lier, kan ikke
jeg Hin-in l)() vil spise ug dcsiklce ulting up —- »ja,
de knnncs tonnne Rliinen seit-, trok jeg. Bat-e den
dumme Pier-re liavde liindret dem i nt komme ind;
—- ukz nn tagt-t- de vel Livet at· Herren Ined del-es
skrixz ug kal.« -
llu lmn tin-et nn lugde Mastke til, livor niedtik
get inin Feder san ud, begyndte lnin hurtig at
dnklclcts Bot-det. «
»Ja, min Excde Bat-be," sitgde min Feder-, »det
er en sleni Stilling for es alle; og jeg FI« bange kor,
det vil l)live allen-Erst tot- dig; men Modstend
vilde Tit-re Hei-re end til ingen sttte, — det er
linn ulmindelig Krigsskik Vi kan fast vierte Ting
at finde os i end klette."
.,Værre Ting end dettel —- værre Ting end at
kea sit Hns behandlet Som et simpelt Værtslms
opkzldt at ran, drukne Kerle-, sein vræler ekter det
te og liint og alt muligt —- som gear kka Værelse
til Vinrelse og tuger sig selv til Rette-, livis de kaat
Jst til unget, — sotn stadig kommer med deres
ins-I spog i del-es Kendervælskl leg kau kortælle
Dem,a at Aus og spisekammer es Kælder ilcke vil
torvinde det i Maunederl"s
ss »Je, Barbe," sagde jeg, mjeg ved, det er slemtz
men de tager jo nok snart holst-«
»Tag» snart bortl — er jeg ikke saa vi-v paa.
Dep var en Pyr, som til Nød knnde tale en smal
Fransk, og som sagde til mig, et de maaske kot
til et blive lier en Uge eller mete. De var med
tagne ak Tkæthed og skulde vente paa krislce Trop
I)er, som skulde Slutte sig til dem, kør de drog III-d
paa."
»Ein Uge!« gentog vi korkærdet.
»Ja, saadan Sagde han; men jeg tænkek, min—
dre Tid end dikt viln were nok til at slaa min Her-re
ihjixsl og Dem med og gøre mig korrylct, naar jeg
iillerede kan forglemme mig saaledes, at jeg staat
lier og passiert-IF uagtet det er en Time over Mid
dagst.id, og Herren er segnefærdig af Udmattelse."
Og hun ilede ned, men kom snart ekter tilbage
kulgt af Blaise, der bar et Bord med Pedevarerne
Drengen saa bleg ng forskrækket ud· »Es-or el
Yietorie?« spukgte jeg.
,.I)(-t er niere, end jegz lcan sige, FrukenL lnm
Jlob op ad Trapperne som en jaget Kat, saa snart
lnm filc Øje paa Soldaterne, og jeg har- ikke set
lieude siden. Og Drengen her ryster og stirrer krem
fut- sig sum en Kattekilling i Snevejr, halvgale
ldiot, som lian er. Og hvad Pierre angaar —- aa,
han lcan ikke være heilig nok — kan ikke gøre nok
for at vise, hvordan en Franskmand kan krybe for
der-es Pjender nu til Dass.
»Ja, Herre,« ,,g-anslce vist, mine Heisrer," veds
blev liun med en overdreven Efterabelse ak stakkels
Pier-fes krygtsomme Hofliglied i Form ak dybe B11k,
kranumgtige sInil og blide Talemaadep
,,«Ieg faar ligekrem Icvalme derak. iJeg skulde
bat-e vix-re en Mand eller blot en Dreng" — og idet
liun tilkastede den skælvende Blaise et uendelig
foragteligt Blik korlod nun Vierelset med en Mi
ne, Som om det var altfor lille til længere at
knnne rumme hende og hendes rasende Harme.
sVi satte os til Bords og indtog vort triste Maxil
tid i Tavsiied — i Tavshed, i det mindste, lwad
vore egne stemmer angilcz men soldaterne i den
store spisestue nedenunder kilc rigtignok hele det
gamle Hus til at rxste af deres Raab og Sange og
Lattein
Blaise bar den næppe smagte Middagsmad ned,
Inen klarede synlig op, da min Feder korsikrede
liam, at lian hveklien vilde blive skudt eller bott
feil-tx
Sau sad vi stille, medens den vilde Lin-m ne
denunder stadig tiltog. Det var en korkierdelig Pre
velse for min Paders Wage Nekvety det linnde jeg
noli Inmrlie Men hvad Var der at get-e Jeg sag-,
liverledes en stærk, Isod Plet kom tilsyne paa beggo
lians Kinder; og da lian ved et meke end alminde
lig stierkt Brol mat aalniede sine Øjne, saa jeg,
livillcen Feherglans der var i dem, og livor under
lobne de var ak B10d. Der stod sveddraaber paa
lians Fande, og jeg kunde se, hvorledes de op
svulmede Aarer i hans Tindinger bankede· 0g Dok
tor Duprat havde sagt, at stærk Ophidselse kunde
blive skæbnesvanger —- endog en ubetydelig Sind-J
bevægelse kunde kremkalde et nyt Maus
Jeg badede hans Hoved med Bau de-Cologne
»g- suklcede efter Hjælp —- den Hjælp, jeg hverken
vidste, lnsor eller lnsorledes jeg skulde sege.
Tilsidst kremlcaldte et endnu lydeligere skrig
ngz Gliedeslysl et. smertenssuk kra hans Læber —
saa svagt, saa lidende, at jeg ikke kunde holde det
nd beugen-« «
Idet jeg sagte kyssede lians brændeude Piinde
og sagde: »-Jeg liommer straks tilbage. kæke Pa
pa; jeg mna ltave fat i Biirl)e," listede jeg mig
lmrt uden at lade, sont ,jeg lixjrte hans wage Pro
test. l Icukridoren nmdte jeg Bat-be, sein saa nd«
smn den personilicserede Hjælpelzjshech Fijnstvivlelse
ug Harme. · HEXE-A
»Ae. III-Men, ei- det jlclce riedsomt ?" begxndre
hun.
·.l3in-l«-,«’ »Hu-eile «jeg« nislc »g« l)e.ssientt. »n»get
innii der gut-es: jeg· Inn« Vitslielig, det tax-sei- Livet
ni« Fiedel-. lcnntle ilclce du eller Pier-re bede dem
net-e Isuligs(srei’ sie-e dein, zit, Inin Feder er sxg —
lcnn (lzi, del-sent —" jeg korinaaede ilclce at sige
Ul(«1"c.
Yreden forsvnndt iik Barbes z)«jne. og lcierlig
Umlied ug Medlidenlied kein i Stedet. »Mit stalcis
liels 14uni," sag-de hun. ..11·»r De ilcke, jeg liiir Ins-H
vet, — jeg, sein Yed, nt endeg Yindusskoddeisnes
Klein-en i storniknlde Nietter nieslen liais viel-et
Ine1-e, end min lau-e Hei-re lcnnde linlde ndll Jeg
liiir Drin-et attei· eg atter, Pisjjkenz men de vil ikke
lizire piia mig. Munzxe at« dein er kulde, ug iille er
de altkor lystige ug lernnjede ever den lieldige
l«’()1·amlt-ing Elt« Icvarter —- spisthuen i et Blut i
Stedet koc- Sliove ugs Umfter —- til at lytte eet
enesxe Iljelplili til en Linnnsel Kone Smn mig. Nej,
mit Bern, det er til ingen N)«tte. De gnar vel til
R» Isenerei elleis ticlligere, for-nieder jeg. De eigen-,
de slciil hin-e sengt-» inen de kaar sandelig finde dem
seh-; jeg link lanset Dilrene til det bedste Lin-ste
lciuniner; de lcan selv vielge mellein de ewige-V
»Ja. san niitn jexx gna ind til dens," sag-de jeg
knst »F- l)estenit. »An-; vilde de linke pati. dn »jeg for
lidt siden titlte til dem. Leg er ikke bange — jeg
gam- med det- samme.«
Men Bat-he giseli fat i inin Dragt. ,,l«’i·øken, PM
ken!" ruabtelnuk »De ved iklie, livad De tienlktr
paa. De maa ilclce, De mai-. ikkel De ved iklce, livad
de kaii finde paa at sige eller gørel"
,,Men de hin-te paa mig, da jeg talte til dem
paa ’l’rappen, Barbe; de giir det ogsaa nolc nu, —
jeg maa i etlivert Pald preve.«
,,Nej, ne,j, Prøken,« meisten skkeg hun; »De,
saa ung og smuk, mellem alle diese raa Mai-nd ...
og alene!« Eun Syste.
»saa kom da med, Barbe.« s
Formel-tos- J