VYMHÄZVMU
III-« W cc OMW
ILAD Pol VII dssm
Pol-I l M
utlslvst It
publ- lstlmn Ist-Mut III-.
Malt-, Hohn-HO. -
»Das-kerni« Wut Ohms l hvet Use.
Pri- pr. Ast-stag
De Rote-teile ststek Ol.50. Hälsmlet UOO
Blsclet bot-les i Fonlcud.
Bestilllag. Rettung. Adamsonmlklsg
etc-. Instl Umltsgelse If Bislng til
Blr.clets full-old Altes-ern
DANISH LUTkL PUBL. H()Uslc.
Blsir. Nebst-lu
Alle Blclng til Blsdets lacllsolel —
Iokkespoatlsncek, Athaoclllugek og galt-e ;
Attilclek —-— semles til des-s Mktjn
A. M. ANDIIJRSEZL Miit-, Noli-.
Entensle It Blsit Post office u second
ehss matten
Accseptsace for Mailing It spiclsl
rat-e of postagT provided lot in soc
tion 1103, Act of Oct. 3. 1917. author
lmtl on July s, 1918.
Atlvektising takes made known upon
s.pplicp.tion.
l Tilkælcle ak, Bladet ikke malt-set
kegeln-keusch beile- man kltgc til klet«
seellige Postkoawk. sltulcke Cette iltks
hjtslpen bedes msa lud-wende sig til »Oui
slceren"s Kontor.
Nun Lock-sue dem-endet cis til Falk,
com avertetek i Macht« eilten kok ct
lcsbe lic- dem eller for at its Oplysolng
om dct avektekede, bede- de r.ltlck org
tsle, åt de sit-« Avettissementet l del-te
Blas. Det vil vmscs til seasldls stjttr.
Vcd Tlnpllational Lutbcran Com
missfionsjs Aarsnmdesfurlcden Valgs
tos folgende Embcdsksmasnd og Mod
lcnnner af Ekizuskutivfomiteem For
nmnd Tr. F. O. Kunle klfcrftfor
mand Tr. C. M. Mode-, Ist-Erd
twr Past. L. C. Moos-, Flug-fortst
LWIL E. F. Eil-ert. Mcdlcnnncr as
Ekssckutivkotnitocsnr Tr. H. J. Wol
ler, Past. Laurjtz Ljrsctt, Past.
Emil Rausch, Past. J. J. Flildsig,
Post. F. Jaman og Past. A.
Brunn. -
Der hcever sig Røfter daude i
den danske, den standjnanist den
--dansk-amerikanfke og den amerikan
ske Presse for. at Zenderjnderne ifl.
Folkeslagenes Eselvbestemmelsesret
bør give-Z Anledning til seer at de«
stemme, hvor de vil here den. Det
snnes Tyskerne ikfe om. Den tyske
Presse mener, at dset er et Juden
rigsspørgsmaah som andre ikke bar
blande ssig i. Vi indrømmcr gern-e,
at det vilde klæde Tyskerne bedro
om de gav Danfkerne i Sonder
jylland Lejlighed til at udtale de-»
res Ønske i dette Anliggende; men
taler Tyskernes Forhold hidtil for,
at de Vil gøre det, hvig de ikke bli
ver wungne dertil?! Tænk paa §
5 i Pragfreden.
Vi har før henledt Opmærksons
beden paa den store Jndsamling
der fra 11-——19. November vil bli
de foretagiet Landet over for at rei«
se 8170,500,000 til Y. M. C. A.
og 6 andre For-erringen som gr
bejder for vore Zoldaters ög Se
mænds Velfærd under Krisen Nu
gar man os opmærfsom paa, at
den noevnte Zum ikte ncrr vil for
flaa, og saa give-J der flere Grun
de derfor. Vi skal bex tneddele een
af disse Grunde, som John R·
Mott, Direktor General of the Uni
ted War Wort Campajgn, giver:
»Par: Grund af den masrfelige
Foregelse af den amerikanffesirigss
hæts og dens uundgaaelige fortsati
te Forsgelfe Mindft tre af de syv
Organisation-ers Budget var base
ret pas Datu, som- var samlet fid
ste Foramz da man mente, at der
iküe vilde«blive over 1,000,000 ame-.
rikanste Soldater i Frankrig om
kring den forste November Det vi
ser sig nu, at der er 2,000,000. Da
disse Uquft gjordes, mente man
videre, at Antdllet of mnetikanste
Soldater paa begge Sider of At
lanten til inæste Sammet ikke vili
de overftige "3,,,000000 hvorimod
der nu stres Forberedelser til at
have 4000,000 a 5,000,000 til nee
fte Gemme-L »
» Wer Mwnden Der peqer
Ha Mes- m en inholdsvis li
w Wie at Ins-Mast
« MVI isth M der endelts at
NO
Saug.
Da Senats-r Not-cis for fort Tid
siden var her og kalte paa Gaben,
hcnledte ban Opmckrksomycden paa.
at Botgcrkrigens Maul belt for-W
andre-des under Krigkus Gang. (
Sydstatserno vildcs rive sig los fra!
Unionen, og cht satte Not-dilator
ne sig imod. Til at begynde med
var Borgerkrigens Maul altsaa for
Sydftatcrnes Vedkonnucndc at ler
de Unioncn og for Nordstutcsrnch
at hindre dette.
Men under Krigens Gang vlev
dct Norsttzternes Hovcdformaal med
Krigcn at affkaffe Slavcriet og Syd
ftaternes at fastholde og fortscette
Slasveriet.
Begge Nordftaternes Maul med
Krian naacdesx Unioneu blcv be
varet, og Zlaveriet chlev afskaffet.
chm vilde nu tænke paa enten
at bryde Unioncn eller at gen..«dføre
Slaveriett »
« Dct satte os- til at tænkc angeta
endc den nærvcrrondc Werden-J
krig·
Hvad Var oprindclig denn-c sung-J
Maxle Hund var Central-numer
ncLs Maul med Ewigan Hund var
deres Modsmnderes Maul nnsd dont
Vi ser, at djsfe Zpørgiinmal or
scm indgribendc og omfattrndc, at
der kunde skrivcs Vogcr demn;
men vi hat ikke i Zindc at anstillr
Studiser over Situationen i Euro
HPa i den sidftc Mcnncsfmldcr for
spd for Krigen —- kun pogo paa,
Hom dct faa ud, da Kkigon udbrød
j At Lstkig vitdc udoidc sit Om
Iraadc og sin Magr, derpaa er der-:
zAnnekfion af Bosnicn og Herzong
lvina faa Aar i Form-im et tyde
ligt Bevistix og dct var vol Grun
dcn t.1, at Storhertugen og tman
Gemalindc blov dræbt i Somit-vo
dcsn Voldshandling, der gav Ante-d
ning til, at Krigen brød ud.
Og Østrigs Verwun- Illtimatum
til Scrbikn Var et Udtrnk for, at
dct vilde fsre Magtfprog over for
den mindre Magt og km- dcn, be
rgve Serbien Rot til at afgøre
)dets egne indre Anliggendct
; Servicns Maul blev saa naturligt
«at for-spare sig imod den ovcrlegnis
Fjende·
Lg Russland —— dist navdis zum
andrt Maul end at forlvarc en
Etainmefrende.
Men dct er altsmnincn of inindiis
drc Betydning. Enlmer, der sonder
til Forlioldeh da Krisis-n lirod nd
»in-d, at det vor T n sfla n d elle:
»den tuka Roger-ing, og dist Vi
attcr iigr K ejse re n, der gjords
»lldslag i dczi Zag.
T Lg blind Var im Tniklnndis Illcaiii
insed Kkigcn?
! Tor lim- :«.:«:«»«t itroksct iiixi iiiuzsz
osxi »Mittlcenwpa" Jg Werden-J Her
rcdønnnis sont Tnsflakkdixs Maul. Hi
der foreliggur niangc m stark- Eis-di
ser sor, at dsxr isr nagst i d;«t.
Misn Ui Pil Imldc ..!:s til, himd
Ui Windes-, Krisen-n fklv frigdcs vcd
Kriqens Bisgiindisliv um Tiiiiinnds
Maul nnsd strikten Tot var Fas
drislandctss Forfvar oq ius
Isinlcdniiig til E u ol u t i o n.
:’lt der under Etwlution knn ind
lnsfattcgi nbcgrcvnict lldoidelic U
Erobringcr baade til Landes og til
av, det forstaar entwer, sum ord,
lwad Eoolution minder '
Og Tysfland, sont Uar spillct
Melker blandt Centraliiiagtcriic, gab
os genuem Aktionen i Breit-Litousi
og Bucharcft Anledning til næri
more at klare-, lwad dct inente nicd
den Evolution, det figtede paa.
Men saa paia den anden Side?
Vi har allerede nævnt, at Sei-biene
Maal naturligt maatte blive at
forquise fig« imod den overlegne
sie-Ida Dei femme gælder Belgiem
der helt uveniet sont neutkal Magt
blev werfaldet. Og ikke start ander
ledes var Frankrigs og Englands
ZForhold England maatte, sit Ord
stro, fotfvate Belgiens Admiral-not
og det var forpligtei til at bistaa
Frankrig sum dettes allierede
Dei Egger fmledes i Forholbenesj
W, ist de Allierede til at begyns
de met-ist tun-M have endet defi
nepetRaalmedbenneKrigeubai
sonder-»bed- Meiwk »W
tigheber, Horn Eendmllquerne Kav
de Mebei
Miit imp- sfork owner
(- U sts Mfois -
wes-Mk hsk m » W
ji«-es- du«-: THAT-« »E«
If - - -
set-Kring M: det er Mai
not; saadcm forholder det fis.
Men det er blot natur-list Tet
bchvver ikke at værc lldtryk sor,
at vi bar merk Hartscende og vidti
fkucnde Statsmænd,- end de hat i
de allicsrede Lande i Europa.
Eugland og Frankrig — ikkc at
tale om de mindre Nationer —-— vix-v
kostet saa bovedkulds ind i kcn volds
somka Kamp, at dckcs cvnerigcite
Masnd iik nok at bostjllc med at
rufte sig til Forsvarct. Eærlig Eng
land var uforbercdt paa Krig mod
en Militærnmgt sum T1)sklands.
» United Stute-J Var derimod neu
Ttml Tilfkucr i tücrc end to· og et
halvt Aar. J den Tid var der An
ledning til for neutrals States-maska
at studcrc Krigens Flut-sag, baadc
den ncermcre og fjcrucrc liggcndc.
og til ax tasnkcs over, lmad der bebst
kunde tjcnc til i Frcmtidcn at as
værgc Krjg.
Amerikanfke Statsmæud havde
kocht og næstcn wunth af Forboli
dene, i de halvtrcdic Krigsaar, for
vi kom med, studerct Etcropaschsrt
og Historie og do forfkcllige Mag
terizs Anwition
TO Mode ftudorct Ztatsfoksats
ningcr og Domitier Historier og
lagt Mem-sc til, hvorlcch der tim
lijcredess og Hohn-des og hvorloi
chis Fussan Rest tmadtcsss under
Fod of Magtlmvcr11«c.
Llced andre Ord, aimsrikansfe
Zwtsssmasnd var fisndt tin-d vor egcn
Historie og vor equ- Negerjugsmaas
de, og ubindrct af do vcrldige prak
tisfks Opgcwcr, der lcm for de ande
at lose, Mode-de kunnct sauunenlig
ne og klare Beßre-vorne for vi kom
aktin med i skrigch
Tot for ud som en Forsynsftyrcb
fe, at Vi skulde komme med i Kn
gen just paa den Tib, da vi kom
mcd bl. a. ogsaa for at stille Kri
gm ist klart Maul, dct Maul new
lig at føre Verden ct Stridt fremad
i Retning as FolkesttJrv. ,
Angaaende Styx-elfen af et Lands
jndrc For-hold, da havde Abrahom
Linkoln jd allen-de gjvct den klare
Definition: Regering af Folket, vcd
Full-et og lFor Falsch Dset kundc
naspw udtalch bedrc sum Pri "p.
Meu her gialdt dcst ogsaa Zucht-l
det mollem Nationen faa der munt
te lægges Vægt paa Nationernesz
Nsllvukitennn nistet.
Man havde saaet tlart Znn for,
at Mll ltarjsm en lmng paa det
nøjeste samtnen med Dynaftiemes
Herskefnge og Erobringslyft, og at
Plutofmteme regtlede Mast for
tllct og naar det gjaldr um at
geunemfore denne Plagt-Reh saa
nr mm Middel for flet eller for
grnsmut: internationale Trolmter
reguedeö for «,,a scmp u’· pcwu l
Lq srygtel igt sont del er, faa er rj
dct Licxnkp gkmi na, at Etatsovisrl llwi
weder-J Lkd kllJ Nimm-: llndlrslut
»mei- 1ntenmtlmmle Vedtcegtet klle
zip-P km« m fiele ma!
Ell sandnn Lksrdenisotden Var
maulele oq den stxlledeci i Illig-E
gen as gamle l)edenffe Folfeslngiz
erlmldenhed.
Alt dem hjnlp til at lnsfteuune ««g
desmere quenz plslcml
Den Wan, at Mast er rllet numt «
te lmnlnseizx l:g«jau den, at Mj.i-j
tasrwdvendquled er det Weste af.
c1ll.i-.X-nsl)n oq ketfaskdiggør etlwelt
dedel Rost sagt — ::Ilutokmt etl;
oq Miljtmäsmeu nmatte som »vor
bandelse for Menneskeheden — lnu
se:.
Saaledecs lmr Firmen-z Maul un
der singen-:- Gang llaret og for
tnet sig derben, at uvedekhæftig
Autokmti og gruiom Mllitarisme
maa knuses ug staffes ud af Ver-«
den; Tolle-ne, smaa fom store, maa
have Rot kll at besten-me, lwor del
vil here ben, og de nIaa have Ret
til at slyre del-es egne Anliggender.j
iom de felv findet det bebst — till
Demokrati i bebste Betydn«ing. Et
værdigt Krigsmaal og det ker uu
nd, som Gud vil lade det lykles
for de Allierede at naa det.
Give Gild, at uaak de san faar
Magt i Bau-Id, de maa beuge den
til at sve Retfærdighed til alle
Sider. sVi baabekz de vil det.
-.-.-«
Krisen en Iris-relleotkig.
Fonds-tue blau-it dun, der
Jus sial Wut , .
«-:D-i.gI-kdedkssps, v- si Hi- Heu
W merkte-Ists Krisis-time
I · 43
kack H. Simpuds sidste Winkel ums
Migen som en«s Frigsrelseskrig« at
finde-, at han husker Dianskerne i
Nordslesvig som Folk, der bor fri
gores. Vi stal meddele et Jlfsnit of
lians Artikel:
»Vi ber i Amerika moa itke me
ne, at Llfgerelsen f. Els- as det pol
ske Sporgkksmaal eller zeiget-elfen
af Zlnverne i Lstrig er en siern
og indviklet entom-ist Assceke. Der
er ikke lcengere nogen udelnkkende
eukopæisk Affekt-e, hoad vor Deltas
gelsei Krisen tsar Dist. Tet er ikte
læiiaere muligt for Europa at fore
en almindelig Krig uden at invol
oere U. S. A., og herefter oil vore
Græuse — Jntereszsseiz om ikke vor
Geografi, owre europceiske saa oel
som asiatiske. Derii forestaaende
Afgorelse ikke fjerner den tyste Fa
re, saa konnner oi til at deltage i
nkeste Krig for at betrrmpe den, og
dersor maa vi bidrage, lmad vi lan,
til at oprejse en Skmnte imod et
sandant nyt tysk Ildbrnd
·Et not Polen, et forenet Nimms
nien, to nye Zlaostater, een nd
mod :Ildriaterl)aoet, og en long-:
den ganile Gras-ne mellem Rucs
land, Tnsfland og Lstrnk site Eta
ter, lioiis sammenlagte Befolknjng
oil ndgore over 55,«u»,non, en Be
foltning langt storre end Frankrig-5,
Ztorbritaniens eller Jtalienis: dis
se vil viere Stranke mod enlmer
som helft ny tysk Drom oni Ets
Pansion gennenl Balfan til :llsien,
niedens andre Ztater — Dlrtneniem
Zotten og Amdien, garanteret sog
besknttet af Frantrig og Ztordrita
nien —- ikle oil dode nogen Heilig
hed for tnsk Efsploiterina
Og ::d- 1 diisse Ting, nden diesse
frigjorts Jsolteslag oil vor Seit-,
lwor afgjort den end blioer pao
Zlagmarlen, itte saa nogeu oarig
Vcerdi. Tystland over-minder oil
komme igen, lioiltse Vorder der end
paalæggsszs Zet, oa head Flog-.- Li
ga der end dannesx Sitten maa
Tosklaud sfadecserstatte Frantrig
saa oel som Belgien de taade Ede
lekggelser. just sotn det inaa tilba
gegive Elsas-Lothringen og frigive
dets Polakter og de 200,000 Dan
fke i Notdfleøvigss Zittern det
maa betale Regningen for nloolig
Plyndring oed Undervandsbaade,
enden »tongue for tongue« eller
med Penge. Unndgaaelig maa For-«
dringen om nbetinget Ovekgivelse
(uncouditional snrrenders as detsz
militære og niaritime Etat-lässe
ment retsærdiggskes paa Stagtnars
ten, om det nægtes nn. Men alle
disfe Ting oil itte tsjle en Nation
paa 75,000,000.
For Sejrherrerne at adskille dis
so 75,000,»()« Taste-re, tøjle dem
med olonomiste eller politifte Lam
key det vilde vcere en Fordindelse
as Galskad oq Nonsense. Det er
Tumuligt og tillige innoralsk. Men
i et frit Europa vil de 75,»«0,l)0()
Tusker-e ingen Fare vcere i· De vil
dlive en altfor svag Minioritet til
at salde for Fortidens Fristelse For
at gøke Ver-den sitter for Demokra
tiet maa vi forst frigore den. Da
naar den er frigjort« oil ikke nogen
entelt Rate vove at forsogse paa at
ville dontinere Reiten af Menneste
stægten.«
Zaa langt Simonde Han ndoiti
let met-wem at oed at de entelte
Folkeftacx«« stal ockre frie forstaaci,
at ingen mindre Fett stal ftaa i
Vasalsorhold til de stecke.
-- »O » com
Bogamnkloklfe
Audcsu Dei as »Am-long- Ecer
gang gennem Hcdningeocrdencw er
udkommcn oq, ligefom førstc TM
oversat as Mk. H. P. Dunst-m Sol
ma, Cal. Ton san fang i Danisli
Lutheran Publishing Honia Plain
Nebr. s
Entwer, som lmr givct en Gavi
til Vibclselfkaberuc s--— ftor clchr
lille — vil kun glasdo sig ved at
1æse Bogen. Lg dis, der ikkc har,
vil mcd Glasde give en chrrv til
den Sag ved førfte Anlcdning
Men ikkc dct alt-tun Don, der las
ser denne Bog, vil takkc Gud og
faa sin Bibel merc fast-;
For et Heltzs Skyld meddcles, at«
sprste Del hat følgcndc Afsnit 1.»
Bibeien i Missionærens Liv vcd4
hans Kaldelse til Gerningcn, uns!
dex hqns Dphold paa Missionsssoi
«) fUnderstreget as os. Red
len, han« Foemgangsmaade ved
Bruch af Bibelen —- paa Mis
siondmakkem samt hvad Bibelen et
for Missionæren i Lisv og Dad.
Ja, hcr er mangc dejlige Ting
fortalt.
Mcn Afsnif 2 viscr Witwen-Z
Overswttclsc pack Hedningcsprogcsne,
kSpruch-nex- Vanskeliahcden Quer
Hsættclscsarbcjdcts Førftcfrugtm samt
snogle korte Siildringek as Bibel
soversættcm Og set vil fes, tmilke
lBjcsrgo of Vanfkeligbchr dette
Igrundlwgacude Arbede lmk haft
Hat over-komme «
I Anden Dels Jndbold er en Fort
sckttelfe og fortællcr om, Z, Bibe
lcns Ildbrcdrlse. Este-r en fmuk mcn
fort Stildring of det brittiske Vi
belsolskabs Etjftelfe og åkAkkij og
Iden alctti11deligc Trang til Viblcr
Ilpcsle Verdcn over, fortsættccs der
Ented noglc Eksomplcr pack Bibel
Escrlgrrncs Vandring i Ordningcvkri
kdcnem den-s Reise-Evean Mis
ilmndlingen og Bibelcns Modtngclsc
jrnndt omkring i Afien og Afrika:
dem-» Udbrcdclsis blandt Soldaten og
Jkn Dcl nnderfuldc Tildmgclsrr.
; Tot 4. Assnit skiidm Hcdknsns
HBibcsIlassorc og visey at Lwdningori
luse forftaar forholdsjsvis let det streu
ncs Ord, sna de blivor lwdmdc og
Inn-»dr- Mmmosker alone ved at las
se dCL Og dkt Vissk at Bibelolh
»Ist-droht vcd Kolportm·01«, cr en god
Vanrbmchr vor do senkt-c kommende
lklIkis«:isjonasm«.
Vilwlonszi Ecsfrszaanq acmwm Hed
iuinacmsrdcmsn er ika en Bog mcd
kTOorietz Tot cr Praktisk altsammcn.
IQI nanr du lasset dem, vil du bode
Ionh at dct Ln—:s, scr oplnsor Hed
Jniugcrncy dog Incm blivc Uerligt
Umfass for dit Hierin Lnf 2, ZU
; Jmnmmuslsd Prwstegaard, Eaftou,
kEnl., i Oktober l918.
; Il.P.-Lsnnseu.
l
-—-.·.-.--. -----
MND OC sPROC.
»j-—
l)t-t liiin wl tin-il liesttds sit-MS
us Hist-is ein Jl-»ls«si-.-(Ils(s. niuir mini
las-disk A. M. Antlssrsisns Artikisl
i Ihm-komm Nr. 40 sum Sier Imii
U. llzso Ulstsns stylsckes i Uns-Ilio
nsii Nr. 539 niml Unsrskrifl ..«l’il
likig·«sl-sigcst". Fnr mit Visilkmsp
uns-»li- (-r »j·-;.- ist«-got isliiil vis(1. m
Ulsismi sislnnmlsigismlts Umstand
hle sum kulilsikuilig 0p13«8t og til·
innitchprt i s)ve-rinm·tite svim
»le-« lmvclis nmppis uknlch at
ils-r wir ssn Pisnioii link-f mitner
isn Priisst i Des-i konstiisclis Kikk(-,
sum wir sicut onlnltlig at mein-,
in on sinnig-i ulwgzrumlisi Pisa
jstinisl sum frcsmsat tif Ulsssik dist
Hss titsnilixzv ul Hin-op- csr lliimnti
Ikm- Aiiiiilsln-viit·cslscs, lumiiis finle
lliliilil lms singt-l )i(«siise-«s«ik(1. sont
Vil titsnlces kut- sipx Noli-.
Tilliszes Ante-s ils-f mixx tut-gest
its-assistle lim·ni»ili-zf. nxx imst
l"u-1«(.lis,-I sit prim- imst. sont Ul
psii Linn ist necks- l(-. Iinili-n-it(l(
n-. gisrcs Nin« its ug liiilisrliggnrts
ils-l kirlicslikzcs Arleilcs i tlts Hist-l
gislsk lutliisrslcis lcirkissinnfuniL
»-.«l.m1--»Iuliislsit Umlauf Ärlnzjilp
ilikcs kitulcsk Stisd i cltst iliinskp
spmsxx liiin sit-»si· liliniilt iiisclisl i
iilt ils-t, liiin lisvtsrisis i Itzt-ruhe
Hi)"l(l(is i Hansliisrisik iit mun- (li-n
sinnt-«- Miincl kiiltcs piia lsnmslslc,
smu mit-i vat- vunt til ist« hun
pini Dimle sein lilisv clot Hm
unsltsrlizx iifilikmpish miiir dist
kom i s-«kz(-lsk Hin-Jedwed nom
lig lcliirlicsclcsn ug skurplnsileik
lies- gurcs Nur iik ils-i Mietslske
stimg i ilikii Punkt-nich at clet
ilcke et- tilstriizkkeligt til at give
samme- Ziltsniiig sont dct Juni-ske.
lgmi paar-stum- ()ls(-n, at Nil-k
liistl itdmuerlnsk tle klipp-te eugcslslce
Tales-. -l(-;x lcmi make mit-, ut
liesr lim- liim til Disls Ret, nie-II
lnm kot- sit Weh for des-es Yed
koninicsciile, Dom main-lic- har sam
me Anskucslse gom limi, ist« den
Grund, at de ilcke et- i Stand
til ut komm-i tilgtrwlikoligh kot
livig Mandel-, Sinn llan nievnety
teile- xmdt pas Hausk, sont buu
jo pas-staats lum gilt-, livis elleriz
da stimme Mund kan talo pas
swEngelak da blivek den engelske
Tale sk cicmie Mund ikke i nagen
Mai-de iikdsempet; der mais da
Sikkert balde-i et jamais-list
Blcsempel at traust-re kok at
Stadt-Ists at det ameriksmke
Sproß due-s iltksz ..
Jos sm- ingsap lPustsad om
st vors i Zeiss-Meloe st stott
Kund-END, man jog kan da
tot-staa, selv om Olsen Faust-sah
at spkoget kontrolerek Amulen,
at ou Hand-m Anskuelse er vakrre
end how Vreivh
l)(-t er derkots ikke ude ak Ur
den for alle-, snm elskek thist eu
Igolsko Spmg saavel sum det
thust og kot- alle, ssom hat
nxdt godt, aandeljg tatk. »idea
for de- Pngeslske Kirkesamtund,
at protesteske imodssaadanne Tun
jkpr og l,·dtalolser sum krumkokt
Mk ()lsen.
In that hi- nttateks the sich-cri
ty ok the efforts ok the English
Ihntthran Church, and jn addi
Ition belittles the good languiige
Jus our coman my advsee m hjm
Hs that he better mmsck when- he
will nnt he tkuuhled hy the wim
IMitjmi »t« Il-( Engljsh hincuuge
for whieh ht- has Hut-h n con
tvmpi. N. (’. christinnscm
Lonkx Boot-h, cal.
Manchm. snm hat« sknswt own
jstmwmhz kcsmksr Vi iklm mon
Nimmst-n ist him stam- i PnrhjndsssL
N- nwl csn engcslsk luthcsrsk Kir
l(0. Most -- vj or jo Eins esnige
tnsscl Past. 018011 mu, at (.h-f mol
-l·-r uni, at h c V u rc An n ileku
mxx Lin-t« og det or Kinn-cha
Ltsik »k- san vjl vi nunldolp Unsr
stpttsslsssn af Brot-sung (h-·jlikke,
Muth-igin Sava »Ak. Pashstx lud
(lit ils-il isgs Aan(1« Smn Blcmsmpel
Wu, at Äimdesn knn hemrsss j
tlist mai-Hm Fime
0 Puthok may Thy word pro-mit
Akt-singt the gutes ok hell!
lsislmlci this Nuoyurd Thou hast
lilhstl
XVth Uman und thjstth fällt-TI
«’I’i.«i tun-, Thzs phmts sit-e the-re.
But. ah. how wenk mal rate!
Umsv stight the pmvor and evi
dem-o
Uk word and sacmmentk
(’»in·-. .ls-Sus, vom-« knul womit-m
plkite ·
’l’h)· i«iii(-)«nr(ls sml Ost-ins
llnptiztstl im- million-; in Thy
»zum-,
But where im- fnitli«s pure
Han
Ut« what nvnil thut wo
lcnuw ok thing usw-gis
so long as we do not 0’(-kthruw
ln knith the winke-il kocl
0 Hulzs Christ, to ’1’lusc, our liixlit,
Wo sei-J hy day, by viehi
(·0m(- gis-un us uk the light and
Iniwa
()Ii.t· sittlicer hacl of sons:
thsn ’l’h·v ilciir «hnr(-l1 (li(l stund
J thust-, Jovis-komisch gratul;
l·’nll-(·r»wn(-(l with hlnssmms
whins as Mem-.
Wilh purplml l·1·nit aglmri
Mul us tilfujis vaksissttoslstsu at·
(l-«usi(lh«i-.-s Ruhm-: »Und-i de
)
ils-f H- Vuki Ärx·(s;.-(p(ls".
Hmls mir-l is nur »rein hist-imm
Ancl shall hi- mirs i««r(-v·sr;
«l’« »Im-nd its li;.-ht ins-n its-i- m
sit-st- «
Shnll lu- mir csliicsk c-«il·«nv-)r:
Throns-h lilts it ytiicltss unk- way,
ln ils-nur it is mir Hinz-:
Luni Zum lrsiiles wurle »Ihr-H
We law-) its tonvhings Inn-te
’l’hr»n;zh»nt nll gis-ic-rnti»nn.
W--—
Ei Sporngniqal
J ct Referat af Paitor J. P,
Ehriitianscn, Donvm Colo., fra
Mødcst of den as Samiundot oprcsts
tcdcs Rokky Mountain Kind-J findt-s
«f-lgcnde:
»Da den nne Krebs altfaa itte
er organisiert-h blev det oplnft, at
den, indtil Organisationen findet
Sord, sorterer under Samfundets
Styrolsc« . . Mcn i Kittel-ladet
Nr. « lasse-s fslgcndc:
»Da Rocky Monntain —- den nys
oprcttede —- Krcsds ikke fuldendte
iin Organisation, incn udfatte dette
til næste Aar, hører de iorstellige
Wenighedcr og Missionsoikkfomhes
lder cndnu til de Mel-se (N. Dak. oq
INebr.), lwor de havde hiemmc fsr
lden ny Krebs optettedes." Ovilket
er rigtigt2 Hsrec vl til vore- respek
tive sit-edle eller sorterer vi direkte
under Samfundetsf Simplic?
Web Beivarelien af dette Syst-as
