VYMHÄZVMU III-« W cc OMW ILAD Pol VII dssm Pol-I l M utlslvst It publ- lstlmn Ist-Mut III-. Malt-, Hohn-HO. - »Das-kerni« Wut Ohms l hvet Use. Pri- pr. Ast-stag De Rote-teile ststek Ol.50. Hälsmlet UOO Blsclet bot-les i Fonlcud. Bestilllag. Rettung. Adamsonmlklsg etc-. Instl Umltsgelse If Bislng til Blr.clets full-old Altes-ern DANISH LUTkL PUBL. H()Uslc. Blsir. Nebst-lu Alle Blclng til Blsdets lacllsolel — Iokkespoatlsncek, Athaoclllugek og galt-e ; Attilclek —-— semles til des-s Mktjn A. M. ANDIIJRSEZL Miit-, Noli-. Entensle It Blsit Post office u second ehss matten Accseptsace for Mailing It spiclsl rat-e of postagT provided lot in soc tion 1103, Act of Oct. 3. 1917. author lmtl on July s, 1918. Atlvektising takes made known upon s.pplicp.tion. l Tilkælcle ak, Bladet ikke malt-set kegeln-keusch beile- man kltgc til klet« seellige Postkoawk. sltulcke Cette iltks hjtslpen bedes msa lud-wende sig til »Oui slceren"s Kontor. Nun Lock-sue dem-endet cis til Falk, com avertetek i Macht« eilten kok ct lcsbe lic- dem eller for at its Oplysolng om dct avektekede, bede- de r.ltlck org tsle, åt de sit-« Avettissementet l del-te Blas. Det vil vmscs til seasldls stjttr. Vcd Tlnpllational Lutbcran Com missfionsjs Aarsnmdesfurlcden Valgs tos folgende Embcdsksmasnd og Mod lcnnner af Ekizuskutivfomiteem For nmnd Tr. F. O. Kunle klfcrftfor mand Tr. C. M. Mode-, Ist-Erd twr Past. L. C. Moos-, Flug-fortst LWIL E. F. Eil-ert. Mcdlcnnncr as Ekssckutivkotnitocsnr Tr. H. J. Wol ler, Past. Laurjtz Ljrsctt, Past. Emil Rausch, Past. J. J. Flildsig, Post. F. Jaman og Past. A. Brunn. - Der hcever sig Røfter daude i den danske, den standjnanist den --dansk-amerikanfke og den amerikan ske Presse for. at Zenderjnderne ifl. Folkeslagenes Eselvbestemmelsesret bør give-Z Anledning til seer at de« stemme, hvor de vil here den. Det snnes Tyskerne ikfe om. Den tyske Presse mener, at dset er et Juden rigsspørgsmaah som andre ikke bar blande ssig i. Vi indrømmcr gern-e, at det vilde klæde Tyskerne bedro om de gav Danfkerne i Sonder jylland Lejlighed til at udtale de-» res Ønske i dette Anliggende; men taler Tyskernes Forhold hidtil for, at de Vil gøre det, hvig de ikke bli ver wungne dertil?! Tænk paa § 5 i Pragfreden. Vi har før henledt Opmærksons beden paa den store Jndsamling der fra 11-——19. November vil bli de foretagiet Landet over for at rei« se 8170,500,000 til Y. M. C. A. og 6 andre For-erringen som gr bejder for vore Zoldaters ög Se mænds Velfærd under Krisen Nu gar man os opmærfsom paa, at den noevnte Zum ikte ncrr vil for flaa, og saa give-J der flere Grun de derfor. Vi skal bex tneddele een af disse Grunde, som John R· Mott, Direktor General of the Uni ted War Wort Campajgn, giver: »Par: Grund af den masrfelige Foregelse af den amerikanffesirigss hæts og dens uundgaaelige fortsati te Forsgelfe Mindft tre af de syv Organisation-ers Budget var base ret pas Datu, som- var samlet fid ste Foramz da man mente, at der iküe vilde«blive over 1,000,000 ame-. rikanste Soldater i Frankrig om kring den forste November Det vi ser sig nu, at der er 2,000,000. Da disse Uquft gjordes, mente man videre, at Antdllet of mnetikanste Soldater paa begge Sider of At lanten til inæste Sammet ikke vili de overftige "3,,,000000 hvorimod der nu stres Forberedelser til at have 4000,000 a 5,000,000 til nee fte Gemme-L » » Wer Mwnden Der peqer Ha Mes- m en inholdsvis li w Wie at Ins-Mast « MVI isth M der endelts at NO Saug. Da Senats-r Not-cis for fort Tid siden var her og kalte paa Gaben, hcnledte ban Opmckrksomycden paa. at Botgcrkrigens Maul belt for-W andre-des under Krigkus Gang. ( Sydstatserno vildcs rive sig los fra! Unionen, og cht satte Not-dilator ne sig imod. Til at begynde med var Borgerkrigens Maul altsaa for Sydftatcrnes Vedkonnucndc at ler de Unioncn og for Nordstutcsrnch at hindre dette. Men under Krigens Gang vlev dct Norsttzternes Hovcdformaal med Krigcn at affkaffe Slavcriet og Syd ftaternes at fastholde og fortscette Slasveriet. Begge Nordftaternes Maul med Krian naacdesx Unioneu blcv be varet, og Zlaveriet chlev afskaffet. chm vilde nu tænke paa enten at bryde Unioncn eller at gen..«dføre Slaveriett » « Dct satte os- til at tænkc angeta endc den nærvcrrondc Werden-J krig· Hvad Var oprindclig denn-c sung-J Maxle Hund var Central-numer ncLs Maul med Ewigan Hund var deres Modsmnderes Maul nnsd dont Vi ser, at djsfe Zpørgiinmal or scm indgribendc og omfattrndc, at der kunde skrivcs Vogcr demn; men vi hat ikke i Zindc at anstillr Studiser over Situationen i Euro HPa i den sidftc Mcnncsfmldcr for spd for Krigen —- kun pogo paa, Hom dct faa ud, da Kkigon udbrød j At Lstkig vitdc udoidc sit Om Iraadc og sin Magr, derpaa er der-: zAnnekfion af Bosnicn og Herzong lvina faa Aar i Form-im et tyde ligt Bevistix og dct var vol Grun dcn t.1, at Storhertugen og tman Gemalindc blov dræbt i Somit-vo dcsn Voldshandling, der gav Ante-d ning til, at Krigen brød ud. Og Østrigs Verwun- Illtimatum til Scrbikn Var et Udtrnk for, at dct vilde fsre Magtfprog over for den mindre Magt og km- dcn, be rgve Serbien Rot til at afgøre )dets egne indre Anliggendct ; Servicns Maul blev saa naturligt «at for-spare sig imod den ovcrlegnis Fjende· Lg Russland —— dist navdis zum andrt Maul end at forlvarc en Etainmefrende. Men dct er altsmnincn of inindiis drc Betydning. Enlmer, der sonder til Forlioldeh da Krisis-n lirod nd »in-d, at det vor T n sfla n d elle: »den tuka Roger-ing, og dist Vi attcr iigr K ejse re n, der gjords »lldslag i dczi Zag. T Lg blind Var im Tniklnndis Illcaiii insed Kkigcn? ! Tor lim- :«.:«:«»«t itroksct iiixi iiiuzsz osxi »Mittlcenwpa" Jg Werden-J Her rcdønnnis sont Tnsflakkdixs Maul. Hi der foreliggur niangc m stark- Eis-di ser sor, at dsxr isr nagst i d;«t. Misn Ui Pil Imldc ..!:s til, himd Ui Windes-, Krisen-n fklv frigdcs vcd Kriqens Bisgiindisliv um Tiiiiinnds Maul nnsd strikten Tot var Fas drislandctss Forfvar oq ius Isinlcdniiig til E u ol u t i o n. :’lt der under Etwlution knn ind lnsfattcgi nbcgrcvnict lldoidelic U Erobringcr baade til Landes og til av, det forstaar entwer, sum ord, lwad Eoolution minder ' Og Tysfland, sont Uar spillct Melker blandt Centraliiiagtcriic, gab os genuem Aktionen i Breit-Litousi og Bucharcft Anledning til næri more at klare-, lwad dct inente nicd den Evolution, det figtede paa. Men saa paia den anden Side? Vi har allerede nævnt, at Sei-biene Maal naturligt maatte blive at forquise fig« imod den overlegne sie-Ida Dei femme gælder Belgiem der helt uveniet sont neutkal Magt blev werfaldet. Og ikke start ander ledes var Frankrigs og Englands ZForhold England maatte, sit Ord stro, fotfvate Belgiens Admiral-not og det var forpligtei til at bistaa Frankrig sum dettes allierede Dei Egger fmledes i Forholbenesj W, ist de Allierede til at begyns de met-ist tun-M have endet defi nepetRaalmedbenneKrigeubai sonder-»bed- Meiwk »W tigheber, Horn Eendmllquerne Kav de Mebei Miit imp- sfork owner (- U sts Mfois - wes-Mk hsk m » W ji«-es- du«-: THAT-« »E« If - - - set-Kring M: det er Mai not; saadcm forholder det fis. Men det er blot natur-list Tet bchvver ikke at værc lldtryk sor, at vi bar merk Hartscende og vidti fkucnde Statsmænd,- end de hat i de allicsrede Lande i Europa. Eugland og Frankrig — ikkc at tale om de mindre Nationer —-— vix-v kostet saa bovedkulds ind i kcn volds somka Kamp, at dckcs cvnerigcite Masnd iik nok at bostjllc med at rufte sig til Forsvarct. Eærlig Eng land var uforbercdt paa Krig mod en Militærnmgt sum T1)sklands. » United Stute-J Var derimod neu Ttml Tilfkucr i tücrc end to· og et halvt Aar. J den Tid var der An ledning til for neutrals States-maska at studcrc Krigens Flut-sag, baadc den ncermcre og fjcrucrc liggcndc. og til ax tasnkcs over, lmad der bebst kunde tjcnc til i Frcmtidcn at as værgc Krjg. Amerikanfke Statsmæud havde kocht og næstcn wunth af Forboli dene, i de halvtrcdic Krigsaar, for vi kom med, studerct Etcropaschsrt og Historie og do forfkcllige Mag terizs Anwition TO Mode ftudorct Ztatsfoksats ningcr og Domitier Historier og lagt Mem-sc til, hvorlcch der tim lijcredess og Hohn-des og hvorloi chis Fussan Rest tmadtcsss under Fod of Magtlmvcr11«c. Llced andre Ord, aimsrikansfe Zwtsssmasnd var fisndt tin-d vor egcn Historie og vor equ- Negerjugsmaas de, og ubindrct af do vcrldige prak tisfks Opgcwcr, der lcm for de ande at lose, Mode-de kunnct sauunenlig ne og klare Beßre-vorne for vi kom aktin med i skrigch Tot for ud som en Forsynsftyrcb fe, at Vi skulde komme med i Kn gen just paa den Tib, da vi kom mcd bl. a. ogsaa for at stille Kri gm ist klart Maul, dct Maul new lig at føre Verden ct Stridt fremad i Retning as FolkesttJrv. , Angaaende Styx-elfen af et Lands jndrc For-hold, da havde Abrahom Linkoln jd allen-de gjvct den klare Definition: Regering af Folket, vcd Full-et og lFor Falsch Dset kundc naspw udtalch bedrc sum Pri "p. Meu her gialdt dcst ogsaa Zucht-l det mollem Nationen faa der munt te lægges Vægt paa Nationernesz Nsllvukitennn nistet. Man havde saaet tlart Znn for, at Mll ltarjsm en lmng paa det nøjeste samtnen med Dynaftiemes Herskefnge og Erobringslyft, og at Plutofmteme regtlede Mast for tllct og naar det gjaldr um at geunemfore denne Plagt-Reh saa nr mm Middel for flet eller for grnsmut: internationale Trolmter reguedeö for «,,a scmp u’· pcwu l Lq srygtel igt sont del er, faa er rj dct Licxnkp gkmi na, at Etatsovisrl llwi weder-J Lkd kllJ Nimm-: llndlrslut »mei- 1ntenmtlmmle Vedtcegtet klle zip-P km« m fiele ma! Ell sandnn Lksrdenisotden Var maulele oq den stxlledeci i Illig-E gen as gamle l)edenffe Folfeslngiz erlmldenhed. Alt dem hjnlp til at lnsfteuune ««g desmere quenz plslcml Den Wan, at Mast er rllet numt « te lmnlnseizx l:g«jau den, at Mj.i-j tasrwdvendquled er det Weste af. c1ll.i-.X-nsl)n oq ketfaskdiggør etlwelt dedel Rost sagt — ::Ilutokmt etl; oq Miljtmäsmeu nmatte som »vor bandelse for Menneskeheden — lnu se:. Saaledecs lmr Firmen-z Maul un der singen-:- Gang llaret og for tnet sig derben, at uvedekhæftig Autokmti og gruiom Mllitarisme maa knuses ug staffes ud af Ver-« den; Tolle-ne, smaa fom store, maa have Rot kll at besten-me, lwor del vil here ben, og de nIaa have Ret til at slyre del-es egne Anliggender.j iom de felv findet det bebst — till Demokrati i bebste Betydn«ing. Et værdigt Krigsmaal og det ker uu nd, som Gud vil lade det lykles for de Allierede at naa det. Give Gild, at uaak de san faar Magt i Bau-Id, de maa beuge den til at sve Retfærdighed til alle Sider. sVi baabekz de vil det. -.-.-« Krisen en Iris-relleotkig. Fonds-tue blau-it dun, der Jus sial Wut , . «-:D-i.gI-kdedkssps, v- si Hi- Heu W merkte-Ists Krisis-time I · 43 kack H. Simpuds sidste Winkel ums Migen som en«s Frigsrelseskrig« at finde-, at han husker Dianskerne i Nordslesvig som Folk, der bor fri gores. Vi stal meddele et Jlfsnit of lians Artikel: »Vi ber i Amerika moa itke me ne, at Llfgerelsen f. Els- as det pol ske Sporgkksmaal eller zeiget-elfen af Zlnverne i Lstrig er en siern og indviklet entom-ist Assceke. Der er ikke lcengere nogen udelnkkende eukopæisk Affekt-e, hoad vor Deltas gelsei Krisen tsar Dist. Tet er ikte læiiaere muligt for Europa at fore en almindelig Krig uden at invol oere U. S. A., og herefter oil vore Græuse — Jntereszsseiz om ikke vor Geografi, owre europceiske saa oel som asiatiske. Derii forestaaende Afgorelse ikke fjerner den tyste Fa re, saa konnner oi til at deltage i nkeste Krig for at betrrmpe den, og dersor maa vi bidrage, lmad vi lan, til at oprejse en Skmnte imod et sandant nyt tysk Ildbrnd ·Et not Polen, et forenet Nimms nien, to nye Zlaostater, een nd mod :Ildriaterl)aoet, og en long-: den ganile Gras-ne mellem Rucs land, Tnsfland og Lstrnk site Eta ter, lioiis sammenlagte Befolknjng oil ndgore over 55,«u»,non, en Be foltning langt storre end Frankrig-5, Ztorbritaniens eller Jtalienis: dis se vil viere Stranke mod enlmer som helft ny tysk Drom oni Ets Pansion gennenl Balfan til :llsien, niedens andre Ztater — Dlrtneniem Zotten og Amdien, garanteret sog besknttet af Frantrig og Ztordrita nien —- ikle oil dode nogen Heilig hed for tnsk Efsploiterina Og ::d- 1 diisse Ting, nden diesse frigjorts Jsolteslag oil vor Seit-, lwor afgjort den end blioer pao Zlagmarlen, itte saa nogeu oarig Vcerdi. Tystland over-minder oil komme igen, lioiltse Vorder der end paalæggsszs Zet, oa head Flog-.- Li ga der end dannesx Sitten maa Tosklaud sfadecserstatte Frantrig saa oel som Belgien de taade Ede lekggelser. just sotn det inaa tilba gegive Elsas-Lothringen og frigive dets Polakter og de 200,000 Dan fke i Notdfleøvigss Zittern det maa betale Regningen for nloolig Plyndring oed Undervandsbaade, enden »tongue for tongue« eller med Penge. Unndgaaelig maa For-« dringen om nbetinget Ovekgivelse (uncouditional snrrenders as detsz militære og niaritime Etat-lässe ment retsærdiggskes paa Stagtnars ten, om det nægtes nn. Men alle disfe Ting oil itte tsjle en Nation paa 75,000,000. For Sejrherrerne at adskille dis so 75,000,»()« Taste-re, tøjle dem med olonomiste eller politifte Lam key det vilde vcere en Fordindelse as Galskad oq Nonsense. Det er Tumuligt og tillige innoralsk. Men i et frit Europa vil de 75,»«0,l)0() Tusker-e ingen Fare vcere i· De vil dlive en altfor svag Minioritet til at salde for Fortidens Fristelse For at gøke Ver-den sitter for Demokra tiet maa vi forst frigore den. Da naar den er frigjort« oil ikke nogen entelt Rate vove at forsogse paa at ville dontinere Reiten af Menneste stægten.« Zaa langt Simonde Han ndoiti let met-wem at oed at de entelte Folkeftacx«« stal ockre frie forstaaci, at ingen mindre Fett stal ftaa i Vasalsorhold til de stecke. -- »O » com Bogamnkloklfe Audcsu Dei as »Am-long- Ecer gang gennem Hcdningeocrdencw er udkommcn oq, ligefom førstc TM oversat as Mk. H. P. Dunst-m Sol ma, Cal. Ton san fang i Danisli Lutheran Publishing Honia Plain Nebr. s Entwer, som lmr givct en Gavi til Vibclselfkaberuc s--— ftor clchr lille — vil kun glasdo sig ved at 1æse Bogen. Lg dis, der ikkc har, vil mcd Glasde give en chrrv til den Sag ved førfte Anlcdning Men ikkc dct alt-tun Don, der las ser denne Bog, vil takkc Gud og faa sin Bibel merc fast-; For et Heltzs Skyld meddcles, at« sprste Del hat følgcndc Afsnit 1.» Bibeien i Missionærens Liv vcd4 hans Kaldelse til Gerningcn, uns! dex hqns Dphold paa Missionsssoi «) fUnderstreget as os. Red len, han« Foemgangsmaade ved Bruch af Bibelen —- paa Mis siondmakkem samt hvad Bibelen et for Missionæren i Lisv og Dad. Ja, hcr er mangc dejlige Ting fortalt. Mcn Afsnif 2 viscr Witwen-Z Overswttclsc pack Hedningcsprogcsne, kSpruch-nex- Vanskeliahcden Quer Hsættclscsarbcjdcts Førftcfrugtm samt snogle korte Siildringek as Bibel soversættcm Og set vil fes, tmilke lBjcsrgo of Vanfkeligbchr dette Igrundlwgacude Arbede lmk haft Hat over-komme « I Anden Dels Jndbold er en Fort sckttelfe og fortællcr om, Z, Bibe lcns Ildbrcdrlse. Este-r en fmuk mcn fort Stildring of det brittiske Vi belsolskabs Etjftelfe og åkAkkij og Iden alctti11deligc Trang til Viblcr Ilpcsle Verdcn over, fortsættccs der Ented noglc Eksomplcr pack Bibel Escrlgrrncs Vandring i Ordningcvkri kdcnem den-s Reise-Evean Mis ilmndlingen og Bibelcns Modtngclsc jrnndt omkring i Afien og Afrika: dem-» Udbrcdclsis blandt Soldaten og Jkn Dcl nnderfuldc Tildmgclsrr. ; Tot 4. Assnit skiidm Hcdknsns HBibcsIlassorc og visey at Lwdningori luse forftaar forholdsjsvis let det streu ncs Ord, sna de blivor lwdmdc og Inn-»dr- Mmmosker alone ved at las se dCL Og dkt Vissk at Bibelolh »Ist-droht vcd Kolportm·01«, cr en god Vanrbmchr vor do senkt-c kommende lklIkis«:isjonasm«. Vilwlonszi Ecsfrszaanq acmwm Hed iuinacmsrdcmsn er ika en Bog mcd kTOorietz Tot cr Praktisk altsammcn. IQI nanr du lasset dem, vil du bode Ionh at dct Ln—:s, scr oplnsor Hed Jniugcrncy dog Incm blivc Uerligt Umfass for dit Hierin Lnf 2, ZU ; Jmnmmuslsd Prwstegaard, Eaftou, kEnl., i Oktober l918. ; Il.P.-Lsnnseu. l -—-.·.-.--. ----- MND OC sPROC. »j-— l)t-t liiin wl tin-il liesttds sit-MS us Hist-is ein Jl-»ls«si-.-(Ils(s. niuir mini las-disk A. M. Antlssrsisns Artikisl i Ihm-komm Nr. 40 sum Sier Imii U. llzso Ulstsns stylsckes i Uns-Ilio nsii Nr. 539 niml Unsrskrifl ..«l’il likig·«sl-sigcst". Fnr mit Visilkmsp uns-»li- (-r »j·-;.- ist«-got isliiil vis(1. m Ulsismi sislnnmlsigismlts Umstand hle sum kulilsikuilig 0p13«8t og til· innitchprt i s)ve-rinm·tite svim »le-« lmvclis nmppis uknlch at ils-r wir ssn Pisnioii link-f mitner isn Priisst i Des-i konstiisclis Kikk(-, sum wir sicut onlnltlig at mein-, in on sinnig-i ulwgzrumlisi Pisa jstinisl sum frcsmsat tif Ulsssik dist Hss titsnilixzv ul Hin-op- csr lliimnti Ikm- Aiiiiilsln-viit·cslscs, lumiiis finle lliliilil lms singt-l )i(«siise-«s«ik(1. sont Vil titsnlces kut- sipx Noli-. Tilliszes Ante-s ils-f mixx tut-gest its-assistle lim·ni»ili-zf. nxx imst l"u-1«(.lis,-I sit prim- imst. sont Ul psii Linn ist necks- l(-. Iinili-n-it(l( n-. gisrcs Nin« its ug liiilisrliggnrts ils-l kirlicslikzcs Arleilcs i tlts Hist-l gislsk lutliisrslcis lcirkissinnfuniL »-.«l.m1--»Iuliislsit Umlauf Ärlnzjilp ilikcs kitulcsk Stisd i cltst iliinskp spmsxx liiin sit-»si· liliniilt iiisclisl i iilt ils-t, liiin lisvtsrisis i Itzt-ruhe Hi)"l(l(is i Hansliisrisik iit mun- (li-n sinnt-«- Miincl kiiltcs piia lsnmslslc, smu mit-i vat- vunt til ist« hun pini Dimle sein lilisv clot Hm unsltsrlizx iifilikmpish miiir dist kom i s-«kz(-lsk Hin-Jedwed nom lig lcliirlicsclcsn ug skurplnsileik lies- gurcs Nur iik ils-i Mietslske stimg i ilikii Punkt-nich at clet ilcke et- tilstriizkkeligt til at give samme- Ziltsniiig sont dct Juni-ske. lgmi paar-stum- ()ls(-n, at Nil-k liistl itdmuerlnsk tle klipp-te eugcslslce Tales-. -l(-;x lcmi make mit-, ut liesr lim- liim til Disls Ret, nie-II lnm kot- sit Weh for des-es Yed koninicsciile, Dom main-lic- har sam me Anskucslse gom limi, ist« den Grund, at de ilcke et- i Stand til ut komm-i tilgtrwlikoligh kot livig Mandel-, Sinn llan nievnety teile- xmdt pas Hausk, sont buu jo pas-staats lum gilt-, livis elleriz da stimme Mund kan talo pas swEngelak da blivek den engelske Tale sk cicmie Mund ikke i nagen Mai-de iikdsempet; der mais da Sikkert balde-i et jamais-list Blcsempel at traust-re kok at Stadt-Ists at det ameriksmke Sproß due-s iltksz .. Jos sm- ingsap lPustsad om st vors i Zeiss-Meloe st stott Kund-END, man jog kan da tot-staa, selv om Olsen Faust-sah at spkoget kontrolerek Amulen, at ou Hand-m Anskuelse er vakrre end how Vreivh l)(-t er derkots ikke ude ak Ur den for alle-, snm elskek thist eu Igolsko Spmg saavel sum det thust og kot- alle, ssom hat nxdt godt, aandeljg tatk. »idea for de- Pngeslske Kirkesamtund, at protesteske imodssaadanne Tun jkpr og l,·dtalolser sum krumkokt Mk ()lsen. In that hi- nttateks the sich-cri ty ok the efforts ok the English Ihntthran Church, and jn addi Ition belittles the good languiige Jus our coman my advsee m hjm Hs that he better mmsck when- he will nnt he tkuuhled hy the wim IMitjmi »t« Il-( Engljsh hincuuge for whieh ht- has Hut-h n con tvmpi. N. (’. christinnscm Lonkx Boot-h, cal. Manchm. snm hat« sknswt own jstmwmhz kcsmksr Vi iklm mon Nimmst-n ist him stam- i PnrhjndsssL N- nwl csn engcslsk luthcsrsk Kir l(0. Most -- vj or jo Eins esnige tnsscl Past. 018011 mu, at (.h-f mol -l·-r uni, at h c V u rc An n ileku mxx Lin-t« og det or Kinn-cha Ltsik »k- san vjl vi nunldolp Unsr stpttsslsssn af Brot-sung (h-·jlikke, Muth-igin Sava »Ak. Pashstx lud (lit ils-il isgs Aan(1« Smn Blcmsmpel Wu, at Äimdesn knn hemrsss j tlist mai-Hm Fime 0 Puthok may Thy word pro-mit Akt-singt the gutes ok hell! lsislmlci this Nuoyurd Thou hast lilhstl XVth Uman und thjstth fällt-TI «’I’i.«i tun-, Thzs phmts sit-e the-re. But. ah. how wenk mal rate! Umsv stight the pmvor and evi dem-o Uk word and sacmmentk (’»in·-. .ls-Sus, vom-« knul womit-m plkite · ’l’h)· i«iii(-)«nr(ls sml Ost-ins llnptiztstl im- million-; in Thy »zum-, But where im- fnitli«s pure Han Ut« what nvnil thut wo lcnuw ok thing usw-gis so long as we do not 0’(-kthruw ln knith the winke-il kocl 0 Hulzs Christ, to ’1’lusc, our liixlit, Wo sei-J hy day, by viehi (·0m(- gis-un us uk the light and Iniwa ()Ii.t· sittlicer hacl of sons: thsn ’l’h·v ilciir «hnr(-l1 (li(l stund J thust-, Jovis-komisch gratul; l·’nll-(·r»wn(-(l with hlnssmms whins as Mem-. Wilh purplml l·1·nit aglmri Mul us tilfujis vaksissttoslstsu at· (l-«usi(lh«i-.-s Ruhm-: »Und-i de ) ils-f H- Vuki Ärx·(s;.-(p(ls". Hmls mir-l is nur »rein hist-imm Ancl shall hi- mirs i««r(-v·sr; «l’« »Im-nd its li;.-ht ins-n its-i- m sit-st- « Shnll lu- mir csliicsk c-«il·«nv-)r: Throns-h lilts it ytiicltss unk- way, ln ils-nur it is mir Hinz-: Luni Zum lrsiiles wurle »Ihr-H We law-) its tonvhings Inn-te ’l’hr»n;zh»nt nll gis-ic-rnti»nn. W--— Ei Sporngniqal J ct Referat af Paitor J. P, Ehriitianscn, Donvm Colo., fra Mødcst of den as Samiundot oprcsts tcdcs Rokky Mountain Kind-J findt-s «f-lgcnde: »Da den nne Krebs altfaa itte er organisiert-h blev det oplnft, at den, indtil Organisationen findet Sord, sorterer under Samfundets Styrolsc« . . Mcn i Kittel-ladet Nr. « lasse-s fslgcndc: »Da Rocky Monntain —- den nys oprcttede —- Krcsds ikke fuldendte iin Organisation, incn udfatte dette til næste Aar, hører de iorstellige Wenighedcr og Missionsoikkfomhes lder cndnu til de Mel-se (N. Dak. oq INebr.), lwor de havde hiemmc fsr lden ny Krebs optettedes." Ovilket er rigtigt2 Hsrec vl til vore- respek tive sit-edle eller sorterer vi direkte under Samfundetsf Simplic? Web Beivarelien af dette Syst-as