M LUOAS
Lys i Mokkec.
BN FORTÆLLINC
PRA DEN PRÄNSK—TYSXD KRIC
Oversat km Engelsk
Purtsiw
Ilun tin-, og jeg wdl)lcv: »Papa, jcg vilde sau
gerne bedc dig furtasllu mixz liclt um min M()der."
Jukx Lohe-. nt lmn fut« stimmun, u-: liuns Eiland
krampuxxtisz trykliedc min. Mut lsun var l)kudt,
og »ja-; furtalte liam alt » eilt, lnsad jeg bar sinc
vet lier — alt um liundc, muner jeg, da jeg knn
gnnske let berglrtc Gieringun i mit eget Sind, op
sluttucle med et licltsnslialusligt Udbrud ist« Taurcr
—- Rusnltatet ak Dingen-« simlsbevmgcslsu ug Kamp.
« l«’l«;M'l’-: liAl’l«l’El-.
Bt Urigtigt sktidt og dets Pølgen
»«l’n-ndu undo Ting lim- mit Fulk
gjurh mig, du« luvundu Vandkildc hin-(
-le.- tut-lallt. fur ist link-ge sitz IZrundu, »ja,
nwnode li«un(l(«. sum ilikcs kundu liulde
ViincL —- Dist m- undt ug bedle at du lim
turlknlt Horn-n din Und."
ihn-. 2, 1L3. 19.
l nuglu Ujulilililcu tecltu min Puder ikk(-; mun
lian luftudu mig stracks ins-d Vunliletcsd up fra- mit
lan- smdcs ugx trxliliudu mig til sit ll,jr-rtu, us- du
vidstu jug, at liun ililcss mi- n·(-(l, mun fulte mcd
mig. Hans Timrur lilunilosdis sizx mud mine; mun
tm liurtu vi Bin-biss- Skritlt i lcuistsidunsm ugx ji«-;- ind
tugz sitt-T liurtixx mit xtistlnmligxu Busch-. lslttur sit hu
W satt Lumpun pim Ruf-list »g- lnklcct Yindnsskud
dumm furlud liun Vnsreslsut udun nt hin-(- bunt-Ok
k(.«t nth nsnsdviinligxt lius us.
Durpuu risjstu min Fnclcsr sit-s, knappcsdu Hin
Vust uxz tuzx un lillss Jlssduillun freili. sum linngx
um lmns Han i isn Sinn-. uzz sum lmn link vml sit
Hier-tin ldist lmn Lik liun til l««vsut. tisyliktsdu lian
pfui un I«’·j(-(lui·, ug Mudiiillunisn sprang- up. llun
las-Ide- dtsn tin-s i min llkninsl
l)(-t var ut Pisutmst ist« un nlpssslcisinslig yndipg
nan Pisxu umtnsnt sit· mi« Alma-. Jus; vidstu stknlis,
st tlist var min Mmlcsis: ug slcunt dut suclu Ansizzy
jegz Eindruck-. knn wit- t-n Skygxgu uk dist, jog licsr
lmvdu sur mig. wir dur dugx nuzzut dt-1·i, sum min
dudu mig um cis-ts- sidstu l."dti«»vk. l)tst. ligntsdu uxx
lignudts du«- ikkt-. llisr smilcsdu du sudu l«ii-l)(-1·, du
klar-! Ojnu sti·-ml(s(l(-, ug dun rund-s, glatte Kind
blnssude sum un Rusu under-· lndilydcslstsn at« jur
disk KasklileiuL l«)«l(l((- ugx lluub. llint sinds-L Hast
vak- iklcu af ji«-disk Opkimluls(-.
Jus stud ugz stirrudu piui d(-t. llvnd lieu-du
Saaledus kurandth destte squnncy livsglude Vassun
i de· kua Aar-, disk var Laus-t, km liint Purtrmt bluv
takes-st. ug til Gran-n lnkkode sig uwk l1(-ndc«, der
denkenan syntes san uvukstrzimmundc lylck(slig, fur
habningukuld ug glud Og lwurledes lcundc de
Linde mig hin Atronlendu Slmbning ligl
St suk km min Puder nkbkud mino Dis-immerd
er. Han læste mine Tanlcuk i du Mut-Lende Øjucz
jeg lnvvede up til han« Angigi.
.,·la, Luunies,« sei-du lum, »lmn vat- i Sandle
turandret, da du kundtu lu,-nd(-; dn urindkur natur
ligvis knn din Mudur sum dcsn bling sudu, Akt-ti
belixsu Luni-(- st. Hilairu — mun dcst er lsunisu But-r
lmts(lt. uzx Luni-Ou- lcburlsukdt kur den sur-g, sum
kummlnsdu liundts ug lule liunilssn Liv, has-de lijenk
sugt limle Ok- dct »- ilclce more end billigt, kit
clu fuar eilt nt vid(-, nde jug lmn kuktmlllss dig um
bendty livis Mindu dit tin-t- lI,i-st«t(-, link upliuvakut
uaa Auf-ist us- umt.
l)ut nn· un sumulikx Purtuslling, mit litt-re Bin-n,
en Punkt-Hinz sum dut gsndug nn sunderriwr mit
Hjuktu ut dvnslis wd; ug jug- lmr knn liuldt den
skjnlt kur dig smi lxpngik tut-di jug vidstty livillcun
sinurtu, disn vildu fuisuiirsiixxu dit ins-»A-, kulsununu
sind. sit-g lmr nmnkzu Uunxzts tusnkt Inm, um dut
ikke Inn-du Wut-sit l1(-nd(--i tsiisliss. nt jug sknldu tur
ttvllu dig alt; mun indtil Himle nylig bar jug
Ins-rot uvidtsndu um, livilkm luwndss Brindising du
Inn-ds- um Ist-»di- —— ins-ide- puissunlikxz »F sit- din
anunnnvlsu undug giic viduns und-ni, lmvdu just
aldrixx stunkt mig. Du jun nn- lmndun vod ist, lm·j—
tiduligt lmkto til iklcu at blundu mig i dinu reli
giuse Atisku(-lsuk. ums-un jug clist sur liedst at iudi
Furtidcsn liviluz — jug unt-du ikku, at Purtiden end
nn var i san trin Brindisi-M lms dig.
Men jcg trut, jcg er glad over-, at denne sidste
Skranke er bleven nedlnsudt mellem us. skunt det
kuu vil bringe dig un gurgelig Kund-Muth vil der
bringe mig Trth ug Hjmlp: en B)s1·de, sum man
delet· med en malen, er letters at biete.
Da jeg- kur tun-te Gang nun Louisc Merkur-tit,
Damit-, var bun et Aur »vong end du tm ek, og
langt smulckere, mit Baru, sum ltint Purtkæt ug
dit Spejl vil sige dic. Älligevel dr del-, sum du
fed, nuget i din stumme-, dine Øjnu ug dit Vio
Ien, sum minder Atti-ritt um Milde-, ug virlccsr glau
ende pas alle, sum kendte hunde, main-ice -8nu
kere sum den Luuisu, jeg mgtede, end sum den
Lunis-e, jeg Tun-it keuche
Men lad-mihkf but-Ende- 111(-i«l, livad der willig-su
sig ak bundus Skunlied ug Ynde gav bendo Krav
pas min IcækllglietL Du liar liørt mig talo um de
Aas-, jcg i min lfnqdum tilbrugte i Momente-» —-k
um min Von Osmmd vun Edelstein. Jeg lmr kurl
talt dis, lnsurledes det Mit-site og must trukaste
Ejetro blev Sunderrevch du den skønnu Fig-ex livis
Kwrliglied lum Inn-de- vuadot, blev tvungen eller
· uvuktslt eller lokket til at nagte un anden langt
kigcre of liøjere stand, —- ved«l1vill:e Müller kik
lian slslrig at viele; lisns Bjurte var altkur trokast
til at tvivle um den-les Tkukustliesl Du ved.«,hvok:
ledes jeg, kjjr lmn havde ligget længe i siu tidlige
Grav, stod ved siden ak den og glcedede mig over,
at lmn blev spiiret for den bitre Kulidskab om sin
Unas liaarde skæl)ne: at vmre en kuldkommen re
dnceret ug rnineret Udulnnds tiIIZidesatte og ulylc
kelige Hustrn
Ticlen gil(; det vur tyve Aur, siden jeg linvde
mistet Cum-nd; jeg lmvde lsnft megct at kazmpe
med i mit Liv, ensom ugx afskunret km al Rast-Ug
lsed ug sympathi som ,jeg liuvde werd-L da jeg on
Morgen vangxnede til Kundskali um, nt en gnmmel
Grandonkel ---- min niermestc slægtsing —- vnr
dml, ok- nt dette Ilus og det, lian furmsrigt ejede
Wir tilfnldet mig sum den nagt-nieste Arn-link
Jeg vnr denkkimg optnget med at skrive et
Viel-k, som krievede megen Tanko og Ru, og jeg
opgzav strittig min Stilling ved Universitetet i Leip
zig-, ltvur jexx den«-sung nplmldt Inn-, og tog Iletto
Ilns i Residslelse. Skuebnen l·z)rt(: vor trokaste gamle
Darin-, den-Zang- en Inen Knne i den liedste Alder,
pnn min V(».«j, og lnm l)l(!v straks indstnlleret snm
min Ilusliol(lerslie.
Jet- liavde ilcke oplmldt mig liengze i min nye
l3()lig, du Grev de Maurenee en Morgen blev vist
ind i mit stnderevusrelse, livor jtsgx satl og slcrev.
Ilan lmm for at bede mig nm at lnnse (.)ver-)psyn
med lnins tredie sgiiis lcngencss klkissislce studier
nogle san Timer dann-»F on lmn lieskrev denne smn
»(-n nnsxzet lmsende utnx Mand.
l l lZegxyntlelsen mr jegx uvillig til Tit tage- san
nie-sen ’l’id fra mit Werk-; men Grevens indtrank
Lende Bnnner og endnn met-e Kundslcath om, at
stmsre snnnner, end jeg lmvde til min Disposition
til-i min Onkels lille l·J«j(-nd0m var lmtynget med
stor (ln-ld,v, vilde krieve til dets ()kt"ent.lingørelse,
lnsvitsgede mig: til ill- modtngc lmns l«’»r.slug, i
SiercleleslnæL da lnsn tillizjd migz et rnndelth Ho
norius. Hans Familiis bestod as to szjnner ist« et
tidligere «-l«J«,-t(ssknl), liustnec ok- (f·lnnde, min Icle
Ell-Jene »L- lflere Uptre ni« det undet.
Nunle fnn Uger efter nt jeg hade liegyndt
Injne n«ve l’li;xter, nmdte jegx for forstu Gang din
Moder, Inponitn Hnn var lnprerinde — tzsslc Inv
rerinde —- knr Grevens yngxste l.3»(n"n. Jegx linsker ik
ke, llmrledes jeg »pdaz.seile, ist lInn vnr det, eneste
»k- nu l««1«aeldrel;ise Barn zit· min Conrnds tmlkise
o- ttl3-lcl((.-lige -Una. Hendes Pudel-, Baron Elter
lmrdt, mr —— det vidstc jeg —- dzid nk Futtigdom
og Skiendsel nmnge Aar tidligere; lnnts tiodser
var gnnet over til en kjern Slwgtnin-3, og hans Ian
ke oxx lknrn ekterladt fuldkummen lijnslpeldsa Jeg
erfnrede dette, kzjr jeg nnidte Louise, og mit Iljers
te Ritte- sig draget til liendo for Conrads skyld
Og da jeg san liende, elskede jeg liende, Unke
de liende med den fyirste Kterliglteds ltele Indem
sknl), den nmdene Manddomsalders hele Dybde og
stnndlmftiglied Je vidste, at der ikko kundo
viere nuget Ilaab unt, nt lnm knnde gengælde 1ni«,n
Icierliglied Ilun var en levonde Porsonikilcation nk
Wink-dont og Ynde, jeg en grad, kuret og ak strengt
Arbede medtaget Bogorm, ældre end mine Aar
at« Udseendo og Von-sen Jeg opdagede ogsaa snart
med skinsygens Palkeblik, at lmn og Claude de
Maurenee elslcede hin-Enden kleg san det, kør nn
dre anede det, — ja, jeg tun-, før de tilstod det
for hin-indem
Med sorgende Hjerte ingttog jeg deren vol-c
sendo Kærliglied For mig kunde det ilcke gnre
neigen l·’0rskel, nden fut- saa vidt som det nngik
min elslcede Louises Premtid, og jeg lcunde ikke
se- nndet end Vunslceliglieder og Skukkelser for-m
lnnide. Familien de, Mkcurenee vilde aldrig — det
kalte jeg mig overbevth 0111 —— give Samtykke til
b’url)itsdelseci, mellem en snn nk deren Hus og en
lcvinde, der bade en, ekter deren Meninxgz t·j0
nende Stillan »k- dertil lnir et l)raendennprlcet, »in
end udelikxt Nin-n. Hunde mr ugsau lnsstemt for«
lcirl(en, ukx det gjurdsz rimelixzvis liuns Familie endi
mere blind. end den ellers vilde lnivu neret, for
lnum wliscsnde literljkxlied til den smnlcke Mutter
«inde-. !
; l)(st wir netup Imn denne Titl. lnsnnie, i deni
·l·nr.ste l)·l(l((-lis,.s(s »k- gt-Iignsl(lte, »in-end Idennnelikko
liarsrliglnsds Uplilusem ut det l’0rtrnkt, du lmltlen
i ilin llniunl, blev malt-t. lsln lcnnstnetz sum lcum
til Slnttet for at lage en aniliezxrnppe an Ureven,"
Urevinden »g- deres link-n, blev aldelen slnaet ak»
Louises z«ndik.xe Annigt ng fil( liende overtalt til?
at gjsre lnnn den Gliede nt siddc for heim, og Mandel
lpevnsgxede lnnn ltemmelig til at male dette Minia-!
tnrkmrtrnt · -
Tiden mermede Hin-, da Ulnnde sknlde indtmsde
Lden gejstlige Stund. Dette var sing-eh der sta
dig blev tnlt Um, og jcsg vidste, sugerne Malt-des
snurt wilde komme til -et ukggsrende Vesulepnnkt.
ltnidlertid var der knldet en Skygge over din
yndige Moder-i rene Pnnde — en skygge, der al
drig more sknlde t«0rsvitI(le krn den. den tr0e(le,
det vnr .-l«!ngntelse, Prygt for ()pdngelse, Anknt
knis, nt Hunde sknlde blive revet km Milde-; men
det var det «il(lce. Det linde en dzslnsre Aal-sag.
som san mungc andre Kvinder, list-· jordiske Por
lnznbninger er blevet tilintetgjort-e, lzavde Unn Eber
lnsrdt i sine Sidste Dazxe vendt sitz til Religionens
dunkle Mxntieisme 08 hin-de ogsun fyldt sit Bin-net
unge folsonnne sind med de stimme idealistislce An-;
skuelser llvnd beenden Moder lierte liende, Yars
»Gnds aubenbnrede sandlied," som hun modtog
med ubetinget ’l’illid, og lnm leerte ut betrugte Bi
belan sont den one-te Vejleder, den eneste use-HI
baro Rette-mer kor sin Tro, sit Liv, Sit alt.
Men Clande var ogsnu Islnlitnsiast Hnn var
ligo km Vngxxssn lileven 01)d1-aget,i de kutlmlslce
Kirlcen ’l’rossætninger; de var dlevet saa dybt ind
prontede i huns alvorlige, begunnte-, tunkeknlde
Temperament, ut de tilsynelndende dannede en Del
uk selve lians Natur-. Meget uk liaus«’l’id bavde lian
tjlbragt i et »Dosten Haus Moder dødez da lmn
blev tødtz bang Puder var en streng, stolt Mund,
der kun viste sine Bei-n ringe Ømlied saaiedes
gili Claudes Indesluttetiied over til Askese, Dyl)
den og Inderiigiieden nf liuns Forsætter biev til
is’nnatisine; og ai insns Kæriighed og enhver sjæle
evne syntes koneentreret paa den ene Gent-stand —
den heilige Kirke, soni iian ansaa den for at viere.
Da krydsede houise iians sti, og ijmme, hjdtii
tin-se og uberprte Strenge i hans Hjertes Dyb be
g)"iidte ist rpresz ug efter en Kamp med sig selv
var lian rede til at okre sin paatænlcte Iiøbebane
i din tilbedte lcirkes Tjeneste for den Lykke at
liiiide liende sin. Men paa eet Punkt var lian endnn
lust. Douise maatte gaa over til itans Religion,
eilers Inaatte de skiilesz og hvis de sliiltes — dn
km- evig og aitid.
lieu-ils du ved, iit jeg ikke tror paa disse Tin
—— pau des-es Virkeiigiiech inener jeg; ipea dens
Magst, de ved del-es indbiidte Snndiied udøver over
lplsonnne Ueinytter og uveranspiendte OrganismeI-,
lnns jeg icun set nltfois beklnsxelige Beviselll Idealet
fuldt km- Yirkeiizrltedenz — Lonise npgxnv Hin Tr»
og nntog sin blinkt-des fordi inin elslcede hinn, iklce
tin-di iiun troede pua sandbeden af iians ()ver
liesisning Men tm den Dng svandt Solsliinnet
lang-sinnt bort km iiendes AnsigL
l)et varede il(i(e iænge, kiirend Storinen biszid
les; det ggjr intet til Sugerne livoriedesz det er noli
at eige, at den lcom. Familiens Sk1·iftefader, en
streng og liigot Jesuit, icom tiibagez jeg tror, del
alone man tiislirives lnins I(’1-ava-reise, at Ciinide
i det iIeie taki-et gnv ekter kor, hvnd iinn aitid inn
de zmsct for en Dodssynd for en, der vnr viet til
Iiirliens Tjenestez og iinns Slcriltefnders sotisterier
fil( let den j·(«-l)lin(lede Unge Mund til at tro, at- den
eneste Munde, iivorpaa lnin imnde udsone sin
brmlefnide Hengiveise til en jordisic lLieriigiied,
var iit foriinle iiende strnks og for liestandig og
alle-giesse kriegten-ihn
- strnks og for bestandigl Haarde Urd —— endnu
intensdere H«jerter, sorn dikterede dem! clande
gjurde det i)et lilev iiain ikke engnng tilladt at
sigze et Akskedsord til sin Louise. Det eneste Tegn,
det liiev lunn tiiiudt at sende liende, vnr liendes
ifoistnet (det. seivsannne, du iioider i din Hamde
sein liiev overrnict ilende koldt og strengt iif Pu
ter Anilxroses Iliendeiu Hvoriedes intn lmr det,
ved jeg ilcl(e. Jeg dadier ikke hinn. Heie Siczsiden
link-ei- i det System og den ()1)dragelse, soin san
iedes knnde lienkeliinde og korvende en Mands
IIjerte og DønimeiirakL
Men din Moder —- den stakkeis sonderknuste,
brndte izlonisti sieg tog hende til mit Hjerte, Leo
nie. Ilun kom, saasniust Claude liavde akiagt sine
Leiter-. siottet knnde iiclce være liendes Hjem me
re, i·ori)itret, sum det var blevet ved mange pin
iikze Minder. Hun liiivde ingen Venner· Jeg vidste,
linn nldrig kunde eiske mig; men jeg eiskede ben
de -— ak, livor hkjjU og jeg kunde give iiende, iivad
inni triengte til —- Beskytteise Tilklugtssted, Hjem
— og være tilkreds med at kaa hendes Ja og ben
des Tiiiid og Saa wegen Icærligiied, som hun kun
de give mig, naar Tiden maaske til en vie Grad
lmvde læget hendes stukkeis Hjertes dybe ffSaur.
Jeg sagde hende dette, og bun kotn —- min stalk
icels siagne Due
Yi biev viede, Degen ekter at Clande havde
nkiagt sit leite-, og Familien koriod kort ekter slot
tot. som dn ved, er den gmnle Greve død, og den
nuværende besziger sjælden dette sit Herresæde.
Um Cis-iudi- iiar jeg aldrig insrt noget
Ilidt efter iidt begyndte den staickeis Louise
at komme sig og grenvinde Yoget ak sin Manter
iied —- for niin siczsldz tiii linn elskede mig som
en Ven og Puder, seiv oin linn ikke liavde en lin
skkus icskkiigiied tii mig. sua Bim- du Mit-, og i
nogen ’i’id syntes iiun nt viere knldicominen l)-l(ice
ligz i Hin Unisorg for din-·
Men Hiersein Tiden gik, var det t)"(leligt, iit
en eilt-r nnd-In lienicneiig Beliymring eller sorg
ist-rede paid liendes Sind; liendes Helbred Mig
tede, ogz lidt ei«ter iidf, san 111niericelizx, nt jeeg nieps
pe lcnn sen-, nnnr det l)e.kx)-ndte, gil( det nedad, ind
tii linn dank i (lrnven.
Dei var iniidfertid iklie for Hunde lnm sorge
(le. ikke nt isnn lmvcle for-nimm inmi; iicke at Tit
lset til« imm l«or" liendes lcierlilensdskulde Sind kun
de undet end lplikse eet livsvnrikzt san-; men jeg
tr0r, jezz ei- vis paa. tlet ilde iere blevet en lniret
besejret Sorg-, okx nt lnm ved min ogz din icnstsiigv
iied viide iuive været tiifreds og fornojet oxx lyie
kelig pnn Hin stille relige Munde. Ne·j, det. var liin
ene Brindriiuz, sont fiirgiktede iiendes liele Liv.
Hnn troede, ut hun, iigesotn Peter, havde kornægtet
sin Herre, og kunde ikice tro og viere vig paa, at
lnin imvde findet ’l’il;:iveise, saaledes som Bibelen
sie-er os, ut inin hude
Hnn tulte sjiislden om denne Sag- 1)u knn for—
staa, insiid det var for mig at se hendes Liv lang
s()nit, men siklcert lientieres i korgæves Aug-er over
en iiddbiidt Viidfareise.
Jeg knnde iicke irsiste eller bjæipe liende. Hun
«vidste, nt mitk« Port-Hilft foricustede de Myther og
Fabier-, sont inivde vieret liendes liivs Forbnndeise
os- Ødelnsggeise Stasrlce Ord, Leonie; —- du sy
serl Jeg forpligtede mig ved et liøjtideligt Løkte
til din Moder, niedens du laa i Vuggen, til aidrig
med et Ord, Gerning eiler bevidst udøvet Ind
klpsdelse nt blunde mik- i dine Ansiinelser med Hen
syn til diese Uenstande. Men ved at se tiibage pas
Portideih ved at— genlmlde mig, iivorledes min
eiskede Aus-tm txt-reden lien under en ern-sont Over
tros trylckende Virgt, er jezr lileven uimodstuaelig
;dreve.t til at tate, som jekx feier. Porglem det, iivis
idu kan; mit Bat-n Jeg vilde «iici(e., kunde ikice viere
Unit Lksikte til liende utro, om jeg end derved
Hunde kreise dit Iliv for den samme Fordtervelse.
Og for dem, der ikke er stille-de i- de samme Por
liold Horn min heilige, er disse Religionstiieorier
maeske mindre Skadelige end gavnlige. Der er en
I -
. Gud, Leonje, — den skabte Ver-den siger os detz
nien hvad er vi for haml Bller han for osl Et Vas
sen — men nok hemm. Vier lykkelig, mit Bern, og
tro, Ins-ad du Vil, naar det blot ikke liaster nogen
skygge paa din Sti. Længe holdt din Moder sig,
i det mindste i det ydre, til den Trosbekendelse,
nun liavde antaget; men der kom en Tid, da liun
ophørte at gøre dette. saa begyndte Striden med
Pater Lefevre, som du erindrer saa gsodtz og der
paa kom Enden. Nn vil du korstaa det.
Den Bog, hun talte ein, og som linn s«tgde, hav
de skakfet liende LZJS og Pred, var del nye Testa
mente. llvorledes eller naar hnn fik det i Eje, «
eller om liun havde haft det i alle de Aar-, ved jeg
iklce. Pater Lekevre liverken bad om eller kili Til
ladelse til at plyndre hendes skrivepult og Hyls
der, sont han gjorde; men jeg var ligegyldig lkok "
alt den-gang. Hun var liorte og med hende alt
mit Livs Solskin. Alc, tilgiv mig, mit Bam! I
min bitre Sorg luliliede »j--,g,- endog dig nde kra mit
lljerte —- eller reitet-(- fra mit Liv. l mit Hjerts
var du altid, Leonie
Ug nn, min Dauer, ved du alt, og jeg trot, det
er godt; jeg nærmer mig nu Stovets Alder og skal
muligvis snart forlade dig, min Leonie: men jeg
liaaber, for jeg gor det, at finde dig en Besk)"t
ter, et Hierin en, hvis Trofasthed jeg kan stole
paa; og naar jeg er borte —« her svigtede lians
Stemme liam, og han strakte sine Arme nd imod
mig. Jeg sprang ind i dem, og en Stand græd vi
samtnen. «
Endelig fattede min Fader Zig, og idet han
lagde Hin Haand paa mit bojede Hoved, sagde lian
med tim, skælvende Stemme: ,,Min Leonie maa ils
ke dvæle ved denne sorgelige Fortælling Din kæs
re Moder liar længe hakt Hvile, — liendes Hjerte
llar forlængsst opliort at banke og skielve; og mit
Barn man ikke lade Erindringen om liendes sorg
nedtryklie liendes eget lyse sind«
En pludselig Indsliydelse greb mig; jeg kunde
il:lce liolde de brændende Ord tilbage, som opsteg
paa inine Læl,)er; ogs idet jeg· kastede mig ned paa
inims Knie ved Siden ak hinn, ndbrzjd «jeg med en
Stern-ne, der ikke korelcom mig som min egen, san
shle og rolig og frennned som den lod.
,,Fader,- Feder, det var sandtl Jeg ved det,
jeg foler det. Au, Faden kaere Feder-! det var,
sandt, sandt, sandt — alt, livad min Moder tro
ede, alt, livad liun led. Der er i Sandlied en Und,
og en Gad, som liar med es at gere, en Gud med
livem vi bar at gøre her og i Eviglied Og jeg ko
ler —- jeg ved, min Moder er hos Ham nu. Det
var lians lizss, lInn kandt, lians Lys, som stren
lede i hendes doende Ansigt. Aa, Faden Paderl v1
liar ikke liyset, vi ved ikke engang, livorledes vi
skal soge det. Ak, om vi dog havde Moder-s Bogl
den Bog, i livilken linn kandt Guds Lysl Fader,
skal vi ikke søge det sammen.«
Min stemme svigtede mig, men da rejste min
Pader mig op og saxde kærlig, men dog koldt og
tvungent: ,,Leonie, dette hat været for mesetikot
dig; du er opliidset — overanspændt. Graa til Evi
le nu, mit Barnz naar Morgenen kommer, vil du
se anderledes paa Sagen Og hvis du holder at
mig, I«eonie, saa dvæl ikke ved Fortiden men Tev
i det nærværende. -
Derpaa sorgede hen kor mig, som om jeg vir
lcelig var et Barn, som lian kaldte mig. Han rin
gede paa Klokken og bad Barbe bringe Porkrisks
ninger, som jeg ogsaa højlig trængte til, da jeg
nmsten intet havde nydt siden om Morgenenz og
ekter at have kaaet mig til at tage nogle Kiks og
lidt Vin tændte han mit Lzs og sag-de mig et sinnt
Godnat « «’«3 ;
Alligevel var der noget i den Tone llvori hart
ndtalle liint »Godnat. ’ som bragte niizx til at for
stna lige saa godt, som om ban hin-de sagt def
ined Ord, at den Uenstanch «oni hvilken vi hin-de
falt. ikke more tnmitte komme pan Tale imellem
os. Jeg sank pim Knie ved Siden ak min Sengz
men der lcom intet Bonnens Ord — knn en tavs
l)ri1stnlende Lauinsel ein-r Lspvs i klette, for migx daa
nsixzelige tykke Man-ke. Der-pag gik jeg til sengs
og kaldt i som, ndmnttet at« Dagens Bevaegelse,
lstrid ozz Oplsidselse
sJBTTE IcAPlTEL
Kris. ’
,,1"(litdlil lciunpty indudtil Anwth
2 Kot-. 7. 5.
Ekims hins botzsclningsfulde Deig lIssnmudt mit
»v(1r(,- Liv i numge Ugcsr ganskts Hom km-. Sommer-en
straulpde i iil sin slcnnlnsd mndt nmkring mig; mon
i mit Hjortp var der Yintmn
Mit lndtisyk af. at den Tone, hvnri min Pa
du· udmlto sit ..(;»(1niit," tilkts11(1(sgin". ist desr iu
ttst met-e umatto sigiss mn (1(sn fhsnsmmL sum nu up
tng tut-ste« onhnsr Tantie, Vin- gnnske tsigtigt Hatt
hontxdede altlrig mod Urd elim- Blik til. ltvad der
var Imssercst imcsllom »s. l)et onste Togu paa. at
Ium orimlrede (1(«t, ven- hans stzskre Umhed mdd
mig- »g- lmns kotynjzecie Fidnske om at gøre mit
liiv lzskkislikxt l’n(l(-ktj(1(-n 011dugedo Its-, at lians
Øje tut-d (-t. usiigstoligt l’(1tr»vk var kæstot puu mit
Ansigt, sont jeg Vidisiuy var Dich-re og more tan
kefulclt, csnd tlet pltsjode at viere
Thi jeg knnde iklce bringe den stemmie til
DIRle som km- forste Gang havde talt i min
Sjtkl pim hin ufurglvmmolixxo Dag Und(-1-ti(1011 for—
soc-te jog Virktslikx at gzzre c1(-t, og (I(.«t lzklcedes
mig umstell; nusn tltst konskmn mig uititL som .0m·
dom- ’l’()n(-1«l;.s(l klaren-, mmr jeg i nogen Tid til
Dcls Inn-th- lulcktst min Sjwls Øre for dem.
Atti-r »k- iittots læste jeg de Ord, jeg liavde fun
det Zinsean tin-d min Moden-) HaancL «og- jeg Isid
ste — jeg kam-, at der var Guds Ord; hver Gang
jeg lasste dom, talte de til mig med koruyet Kraft,
»k; mjn sjwls Uko blev dybere.
" Damiette-. J
