Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Oct. 30, 1918)
M LUOAS Lys i Mokkec. BN FORTÆLLINC PRA DEN PRÄNSK—TYSXD KRIC Oversat km Engelsk Purtsiw Ilun tin-, og jeg wdl)lcv: »Papa, jcg vilde sau gerne bedc dig furtasllu mixz liclt um min M()der." Jukx Lohe-. nt lmn fut« stimmun, u-: liuns Eiland krampuxxtisz trykliedc min. Mut lsun var l)kudt, og »ja-; furtalte liam alt » eilt, lnsad jeg bar sinc vet lier — alt um liundc, muner jeg, da jeg knn gnnske let berglrtc Gieringun i mit eget Sind, op sluttucle med et licltsnslialusligt Udbrud ist« Taurcr —- Rusnltatet ak Dingen-« simlsbevmgcslsu ug Kamp. « l«’l«;M'l’-: liAl’l«l’El-. Bt Urigtigt sktidt og dets Pølgen »«l’n-ndu undo Ting lim- mit Fulk gjurh mig, du« luvundu Vandkildc hin-( -le.- tut-lallt. fur ist link-ge sitz IZrundu, »ja, nwnode li«un(l(«. sum ilikcs kundu liulde ViincL —- Dist m- undt ug bedle at du lim turlknlt Horn-n din Und." ihn-. 2, 1L3. 19. l nuglu Ujulilililcu tecltu min Puder ikk(-; mun lian luftudu mig stracks ins-d Vunliletcsd up fra- mit lan- smdcs ugx trxliliudu mig til sit ll,jr-rtu, us- du vidstu jug, at liun ililcss mi- n·(-(l, mun fulte mcd mig. Hans Timrur lilunilosdis sizx mud mine; mun tm liurtu vi Bin-biss- Skritlt i lcuistsidunsm ugx ji«-;- ind tugz sitt-T liurtixx mit xtistlnmligxu Busch-. lslttur sit hu W satt Lumpun pim Ruf-list »g- lnklcct Yindnsskud dumm furlud liun Vnsreslsut udun nt hin-(- bunt-Ok k(.«t nth nsnsdviinligxt lius us. Durpuu risjstu min Fnclcsr sit-s, knappcsdu Hin Vust uxz tuzx un lillss Jlssduillun freili. sum linngx um lmns Han i isn Sinn-. uzz sum lmn link vml sit Hier-tin ldist lmn Lik liun til l««vsut. tisyliktsdu lian pfui un I«’·j(-(lui·, ug Mudiiillunisn sprang- up. llun las-Ide- dtsn tin-s i min llkninsl l)(-t var ut Pisutmst ist« un nlpssslcisinslig yndipg nan Pisxu umtnsnt sit· mi« Alma-. Jus; vidstu stknlis, st tlist var min Mmlcsis: ug slcunt dut suclu Ansizzy jegz Eindruck-. knn wit- t-n Skygxgu uk dist, jog licsr lmvdu sur mig. wir dur dugx nuzzut dt-1·i, sum min dudu mig um cis-ts- sidstu l."dti«»vk. l)tst. ligntsdu uxx lignudts du«- ikkt-. llisr smilcsdu du sudu l«ii-l)(-1·, du klar-! Ojnu sti·-ml(s(l(-, ug dun rund-s, glatte Kind blnssude sum un Rusu under-· lndilydcslstsn at« jur disk KasklileiuL l«)«l(l((- ugx lluub. llint sinds-L Hast vak- iklcu af ji«-disk Opkimluls(-. Jus stud ugz stirrudu piui d(-t. llvnd lieu-du Saaledus kurandth destte squnncy livsglude Vassun i de· kua Aar-, disk var Laus-t, km liint Purtrmt bluv takes-st. ug til Gran-n lnkkode sig uwk l1(-ndc«, der denkenan syntes san uvukstrzimmundc lylck(slig, fur habningukuld ug glud Og lwurledes lcundc de Linde mig hin Atronlendu Slmbning ligl St suk km min Puder nkbkud mino Dis-immerd er. Han læste mine Tanlcuk i du Mut-Lende Øjucz jeg lnvvede up til han« Angigi. .,·la, Luunies,« sei-du lum, »lmn vat- i Sandle turandret, da du kundtu lu,-nd(-; dn urindkur natur ligvis knn din Mudur sum dcsn bling sudu, Akt-ti belixsu Luni-(- st. Hilairu — mun dcst er lsunisu But-r lmts(lt. uzx Luni-Ou- lcburlsukdt kur den sur-g, sum kummlnsdu liundts ug lule liunilssn Liv, has-de lijenk sugt limle Ok- dct »- ilclce more end billigt, kit clu fuar eilt nt vid(-, nde jug lmn kuktmlllss dig um bendty livis Mindu dit tin-t- lI,i-st«t(-, link upliuvakut uaa Auf-ist us- umt. l)ut nn· un sumulikx Purtuslling, mit litt-re Bin-n, en Punkt-Hinz sum dut gsndug nn sunderriwr mit Hjuktu ut dvnslis wd; ug jug- lmr knn liuldt den skjnlt kur dig smi lxpngik tut-di jug vidstty livillcun sinurtu, disn vildu fuisuiirsiixxu dit ins-»A-, kulsununu sind. sit-g lmr nmnkzu Uunxzts tusnkt Inm, um dut ikke Inn-du Wut-sit l1(-nd(--i tsiisliss. nt jug sknldu tur ttvllu dig alt; mun indtil Himle nylig bar jug Ins-rot uvidtsndu um, livilkm luwndss Brindising du Inn-ds- um Ist-»di- —— ins-ide- puissunlikxz »F sit- din anunnnvlsu undug giic viduns und-ni, lmvdu just aldrixx stunkt mig. Du jun nn- lmndun vod ist, lm·j— tiduligt lmkto til iklcu at blundu mig i dinu reli giuse Atisku(-lsuk. ums-un jug clist sur liedst at iudi Furtidcsn liviluz — jug unt-du ikku, at Purtiden end nn var i san trin Brindisi-M lms dig. Men jcg trut, jcg er glad over-, at denne sidste Skranke er bleven nedlnsudt mellem us. skunt det kuu vil bringe dig un gurgelig Kund-Muth vil der bringe mig Trth ug Hjmlp: en B)s1·de, sum man delet· med en malen, er letters at biete. Da jeg- kur tun-te Gang nun Louisc Merkur-tit, Damit-, var bun et Aur »vong end du tm ek, og langt smulckere, mit Baru, sum ltint Purtkæt ug dit Spejl vil sige dic. Älligevel dr del-, sum du fed, nuget i din stumme-, dine Øjnu ug dit Vio Ien, sum minder Atti-ritt um Milde-, ug virlccsr glau ende pas alle, sum kendte hunde, main-ice -8nu kere sum den Luuisu, jeg mgtede, end sum den Lunis-e, jeg Tun-it keuche Men lad-mihkf but-Ende- 111(-i«l, livad der willig-su sig ak bundus Skunlied ug Ynde gav bendo Krav pas min IcækllglietL Du liar liørt mig talo um de Aas-, jcg i min lfnqdum tilbrugte i Momente-» —-k um min Von Osmmd vun Edelstein. Jeg lmr kurl talt dis, lnsurledes det Mit-site og must trukaste Ejetro blev Sunderrevch du den skønnu Fig-ex livis Kwrliglied lum Inn-de- vuadot, blev tvungen eller · uvuktslt eller lokket til at nagte un anden langt kigcre of liøjere stand, —- ved«l1vill:e Müller kik lian slslrig at viele; lisns Bjurte var altkur trokast til at tvivle um den-les Tkukustliesl Du ved.«,hvok: ledes jeg, kjjr lmn havde ligget længe i siu tidlige Grav, stod ved siden ak den og glcedede mig over, at lmn blev spiiret for den bitre Kulidskab om sin Unas liaarde skæl)ne: at vmre en kuldkommen re dnceret ug rnineret Udulnnds tiIIZidesatte og ulylc kelige Hustrn Ticlen gil(; det vur tyve Aur, siden jeg linvde mistet Cum-nd; jeg lmvde lsnft megct at kazmpe med i mit Liv, ensom ugx afskunret km al Rast-Ug lsed ug sympathi som ,jeg liuvde werd-L da jeg on Morgen vangxnede til Kundskali um, nt en gnmmel Grandonkel ---- min niermestc slægtsing —- vnr dml, ok- nt dette Ilus og det, lian furmsrigt ejede Wir tilfnldet mig sum den nagt-nieste Arn-link Jeg vnr denkkimg optnget med at skrive et Viel-k, som krievede megen Tanko og Ru, og jeg opgzav strittig min Stilling ved Universitetet i Leip zig-, ltvur jexx den«-sung nplmldt Inn-, og tog Iletto Ilns i Residslelse. Skuebnen l·z)rt(: vor trokaste gamle Darin-, den-Zang- en Inen Knne i den liedste Alder, pnn min V(».«j, og lnm l)l(!v straks indstnlleret snm min Ilusliol(lerslie. Jet- liavde ilcke oplmldt mig liengze i min nye l3()lig, du Grev de Maurenee en Morgen blev vist ind i mit stnderevusrelse, livor jtsgx satl og slcrev. Ilan lmm for at bede mig nm at lnnse (.)ver-)psyn med lnins tredie sgiiis lcngencss klkissislce studier nogle san Timer dann-»F on lmn lieskrev denne smn »(-n nnsxzet lmsende utnx Mand. l l lZegxyntlelsen mr jegx uvillig til Tit tage- san nie-sen ’l’id fra mit Werk-; men Grevens indtrank Lende Bnnner og endnn met-e Kundslcath om, at stmsre snnnner, end jeg lmvde til min Disposition til-i min Onkels lille l·J«j(-nd0m var lmtynget med stor (ln-ld,v, vilde krieve til dets ()kt"ent.lingørelse, lnsvitsgede mig: til ill- modtngc lmns l«’»r.slug, i SiercleleslnæL da lnsn tillizjd migz et rnndelth Ho norius. Hans Familiis bestod as to szjnner ist« et tidligere «-l«J«,-t(ssknl), liustnec ok- (f·lnnde, min Icle Ell-Jene »L- lflere Uptre ni« det undet. Nunle fnn Uger efter nt jeg hade liegyndt Injne n«ve l’li;xter, nmdte jegx for forstu Gang din Moder, Inponitn Hnn var lnprerinde — tzsslc Inv rerinde —- knr Grevens yngxste l.3»(n"n. Jegx linsker ik ke, llmrledes jeg »pdaz.seile, ist lInn vnr det, eneste »k- nu l««1«aeldrel;ise Barn zit· min Conrnds tmlkise o- ttl3-lcl((.-lige -Una. Hendes Pudel-, Baron Elter lmrdt, mr —— det vidstc jeg —- dzid nk Futtigdom og Skiendsel nmnge Aar tidligere; lnnts tiodser var gnnet over til en kjern Slwgtnin-3, og hans Ian ke oxx lknrn ekterladt fuldkummen lijnslpeldsa Jeg erfnrede dette, kzjr jeg nnidte Louise, og mit Iljers te Ritte- sig draget til liendo for Conrads skyld Og da jeg san liende, elskede jeg liende, Unke de liende med den fyirste Kterliglteds ltele Indem sknl), den nmdene Manddomsalders hele Dybde og stnndlmftiglied Je vidste, at der ikko kundo viere nuget Ilaab unt, nt lnm knnde gengælde 1ni«,n Icierliglied Ilun var en levonde Porsonikilcation nk Wink-dont og Ynde, jeg en grad, kuret og ak strengt Arbede medtaget Bogorm, ældre end mine Aar at« Udseendo og Von-sen Jeg opdagede ogsaa snart med skinsygens Palkeblik, at lmn og Claude de Maurenee elslcede hin-Enden kleg san det, kør nn dre anede det, — ja, jeg tun-, før de tilstod det for hin-indem Med sorgende Hjerte ingttog jeg deren vol-c sendo Kærliglied For mig kunde det ilcke gnre neigen l·’0rskel, nden fut- saa vidt som det nngik min elslcede Louises Premtid, og jeg lcunde ikke se- nndet end Vunslceliglieder og Skukkelser for-m lnnide. Familien de, Mkcurenee vilde aldrig — det kalte jeg mig overbevth 0111 —— give Samtykke til b’url)itsdelseci, mellem en snn nk deren Hus og en lcvinde, der bade en, ekter deren Meninxgz t·j0 nende Stillan »k- dertil lnir et l)raendennprlcet, »in end udelikxt Nin-n. Hunde mr ugsau lnsstemt for« lcirl(en, ukx det gjurdsz rimelixzvis liuns Familie endi mere blind. end den ellers vilde lnivu neret, for lnum wliscsnde literljkxlied til den smnlcke Mutter «inde-. ! ; l)(st wir netup Imn denne Titl. lnsnnie, i deni ·l·nr.ste l)·l(l((-lis,.s(s »k- gt-Iignsl(lte, »in-end Idennnelikko liarsrliglnsds Uplilusem ut det l’0rtrnkt, du lmltlen i ilin llniunl, blev malt-t. lsln lcnnstnetz sum lcum til Slnttet for at lage en aniliezxrnppe an Ureven," Urevinden »g- deres link-n, blev aldelen slnaet ak» Louises z«ndik.xe Annigt ng fil( liende overtalt til? at gjsre lnnn den Gliede nt siddc for heim, og Mandel lpevnsgxede lnnn ltemmelig til at male dette Minia-! tnrkmrtrnt · - Tiden mermede Hin-, da Ulnnde sknlde indtmsde Lden gejstlige Stund. Dette var sing-eh der sta dig blev tnlt Um, og jcsg vidste, sugerne Malt-des snurt wilde komme til -et ukggsrende Vesulepnnkt. ltnidlertid var der knldet en Skygge over din yndige Moder-i rene Pnnde — en skygge, der al drig more sknlde t«0rsvitI(le krn den. den tr0e(le, det vnr .-l«!ngntelse, Prygt for ()pdngelse, Anknt knis, nt Hunde sknlde blive revet km Milde-; men det var det «il(lce. Det linde en dzslnsre Aal-sag. som san mungc andre Kvinder, list-· jordiske Por lnznbninger er blevet tilintetgjort-e, lzavde Unn Eber lnsrdt i sine Sidste Dazxe vendt sitz til Religionens dunkle Mxntieisme 08 hin-de ogsun fyldt sit Bin-net unge folsonnne sind med de stimme idealistislce An-; skuelser llvnd beenden Moder lierte liende, Yars »Gnds aubenbnrede sandlied," som hun modtog med ubetinget ’l’illid, og lnm leerte ut betrugte Bi belan sont den one-te Vejleder, den eneste use-HI baro Rette-mer kor sin Tro, sit Liv, Sit alt. Men Clande var ogsnu Islnlitnsiast Hnn var ligo km Vngxxssn lileven 01)d1-aget,i de kutlmlslce Kirlcen ’l’rossætninger; de var dlevet saa dybt ind prontede i huns alvorlige, begunnte-, tunkeknlde Temperament, ut de tilsynelndende dannede en Del uk selve lians Natur-. Meget uk liaus«’l’id bavde lian tjlbragt i et »Dosten Haus Moder dødez da lmn blev tødtz bang Puder var en streng, stolt Mund, der kun viste sine Bei-n ringe Ømlied saaiedes gili Claudes Indesluttetiied over til Askese, Dyl) den og Inderiigiieden nf liuns Forsætter biev til is’nnatisine; og ai insns Kæriighed og enhver sjæle evne syntes koneentreret paa den ene Gent-stand — den heilige Kirke, soni iian ansaa den for at viere. Da krydsede houise iians sti, og ijmme, hjdtii tin-se og uberprte Strenge i hans Hjertes Dyb be g)"iidte ist rpresz ug efter en Kamp med sig selv var lian rede til at okre sin paatænlcte Iiøbebane i din tilbedte lcirkes Tjeneste for den Lykke at liiiide liende sin. Men paa eet Punkt var lian endnn lust. Douise maatte gaa over til itans Religion, eilers Inaatte de skiilesz og hvis de sliiltes — dn km- evig og aitid. lieu-ils du ved, iit jeg ikke tror paa disse Tin —— pau des-es Virkeiigiiech inener jeg; ipea dens Magst, de ved del-es indbiidte Snndiied udøver over lplsonnne Ueinytter og uveranspiendte OrganismeI-, lnns jeg icun set nltfois beklnsxelige Beviselll Idealet fuldt km- Yirkeiizrltedenz — Lonise npgxnv Hin Tr» og nntog sin blinkt-des fordi inin elslcede hinn, iklce tin-di iiun troede pua sandbeden af iians ()ver liesisning Men tm den Dng svandt Solsliinnet lang-sinnt bort km iiendes AnsigL l)et varede il(i(e iænge, kiirend Storinen biszid les; det ggjr intet til Sugerne livoriedesz det er noli at eige, at den lcom. Familiens Sk1·iftefader, en streng og liigot Jesuit, icom tiibagez jeg tror, del alone man tiislirives lnins I(’1-ava-reise, at Ciinide i det iIeie taki-et gnv ekter kor, hvnd iinn aitid inn de zmsct for en Dodssynd for en, der vnr viet til Iiirliens Tjenestez og iinns Slcriltefnders sotisterier fil( let den j·(«-l)lin(lede Unge Mund til at tro, at- den eneste Munde, iivorpaa lnin imnde udsone sin brmlefnide Hengiveise til en jordisic lLieriigiied, var iit foriinle iiende strnks og for liestandig og alle-giesse kriegten-ihn - strnks og for bestandigl Haarde Urd —— endnu intensdere H«jerter, sorn dikterede dem! clande gjurde det i)et lilev iiain ikke engnng tilladt at sigze et Akskedsord til sin Louise. Det eneste Tegn, det liiev lunn tiiiudt at sende liende, vnr liendes ifoistnet (det. seivsannne, du iioider i din Hamde sein liiev overrnict ilende koldt og strengt iif Pu ter Anilxroses Iliendeiu Hvoriedes intn lmr det, ved jeg ilcl(e. Jeg dadier ikke hinn. Heie Siczsiden link-ei- i det System og den ()1)dragelse, soin san iedes knnde lienkeliinde og korvende en Mands IIjerte og DønimeiirakL Men din Moder —- den stakkeis sonderknuste, brndte izlonisti sieg tog hende til mit Hjerte, Leo nie. Ilun kom, saasniust Claude liavde akiagt sine Leiter-. siottet knnde iiclce være liendes Hjem me re, i·ori)itret, sum det var blevet ved mange pin iikze Minder. Hun liiivde ingen Venner· Jeg vidste, linn nldrig kunde eiske mig; men jeg eiskede ben de -— ak, livor hkjjU og jeg kunde give iiende, iivad inni triengte til —- Beskytteise Tilklugtssted, Hjem — og være tilkreds med at kaa hendes Ja og ben des Tiiiid og Saa wegen Icærligiied, som hun kun de give mig, naar Tiden maaske til en vie Grad lmvde læget hendes stukkeis Hjertes dybe ffSaur. Jeg sagde hende dette, og bun kotn —- min stalk icels siagne Due Yi biev viede, Degen ekter at Clande havde nkiagt sit leite-, og Familien koriod kort ekter slot tot. som dn ved, er den gmnle Greve død, og den nuværende besziger sjælden dette sit Herresæde. Um Cis-iudi- iiar jeg aldrig insrt noget Ilidt efter iidt begyndte den staickeis Louise at komme sig og grenvinde Yoget ak sin Manter iied —- for niin siczsldz tiii linn elskede mig som en Ven og Puder, seiv oin linn ikke liavde en lin skkus icskkiigiied tii mig. sua Bim- du Mit-, og i nogen ’i’id syntes iiun nt viere knldicominen l)-l(ice ligz i Hin Unisorg for din-· Men Hiersein Tiden gik, var det t)"(leligt, iit en eilt-r nnd-In lienicneiig Beliymring eller sorg ist-rede paid liendes Sind; liendes Helbred Mig tede, ogz lidt ei«ter iidf, san 111niericelizx, nt jeeg nieps pe lcnn sen-, nnnr det l)e.kx)-ndte, gil( det nedad, ind tii linn dank i (lrnven. Dei var iniidfertid iklie for Hunde lnm sorge (le. ikke nt isnn lmvcle for-nimm inmi; iicke at Tit lset til« imm l«or" liendes lcierlilensdskulde Sind kun de undet end lplikse eet livsvnrikzt san-; men jeg tr0r, jezz ei- vis paa. tlet ilde iere blevet en lniret besejret Sorg-, okx nt lnm ved min ogz din icnstsiigv iied viide iuive været tiifreds og fornojet oxx lyie kelig pnn Hin stille relige Munde. Ne·j, det. var liin ene Brindriiuz, sont fiirgiktede iiendes liele Liv. Hnn troede, ut hun, iigesotn Peter, havde kornægtet sin Herre, og kunde ikice tro og viere vig paa, at lnin imvde findet ’l’il;:iveise, saaledes som Bibelen sie-er os, ut inin hude Hnn tulte sjiislden om denne Sag- 1)u knn for— staa, insiid det var for mig at se hendes Liv lang s()nit, men siklcert lientieres i korgæves Aug-er over en iiddbiidt Viidfareise. Jeg knnde iicke irsiste eller bjæipe liende. Hun «vidste, nt mitk« Port-Hilft foricustede de Myther og Fabier-, sont inivde vieret liendes liivs Forbnndeise os- Ødelnsggeise Stasrlce Ord, Leonie; —- du sy serl Jeg forpligtede mig ved et liøjtideligt Løkte til din Moder, niedens du laa i Vuggen, til aidrig med et Ord, Gerning eiler bevidst udøvet Ind klpsdelse nt blunde mik- i dine Ansiinelser med Hen syn til diese Uenstande. Men ved at se tiibage pas Portideih ved at— genlmlde mig, iivorledes min eiskede Aus-tm txt-reden lien under en ern-sont Over tros trylckende Virgt, er jezr lileven uimodstuaelig ;dreve.t til at tate, som jekx feier. Porglem det, iivis idu kan; mit Bat-n Jeg vilde «iici(e., kunde ikice viere Unit Lksikte til liende utro, om jeg end derved Hunde kreise dit Iliv for den samme Fordtervelse. Og for dem, der ikke er stille-de i- de samme Por liold Horn min heilige, er disse Religionstiieorier maeske mindre Skadelige end gavnlige. Der er en I - . Gud, Leonje, — den skabte Ver-den siger os detz nien hvad er vi for haml Bller han for osl Et Vas sen — men nok hemm. Vier lykkelig, mit Bern, og tro, Ins-ad du Vil, naar det blot ikke liaster nogen skygge paa din Sti. Længe holdt din Moder sig, i det mindste i det ydre, til den Trosbekendelse, nun liavde antaget; men der kom en Tid, da liun ophørte at gøre dette. saa begyndte Striden med Pater Lefevre, som du erindrer saa gsodtz og der paa kom Enden. Nn vil du korstaa det. Den Bog, hun talte ein, og som linn s«tgde, hav de skakfet liende LZJS og Pred, var del nye Testa mente. llvorledes eller naar hnn fik det i Eje, « eller om liun havde haft det i alle de Aar-, ved jeg iklce. Pater Lekevre liverken bad om eller kili Til ladelse til at plyndre hendes skrivepult og Hyls der, sont han gjorde; men jeg var ligegyldig lkok " alt den-gang. Hun var liorte og med hende alt mit Livs Solskin. Alc, tilgiv mig, mit Bam! I min bitre Sorg luliliede »j--,g,- endog dig nde kra mit lljerte —- eller reitet-(- fra mit Liv. l mit Hjerts var du altid, Leonie Ug nn, min Dauer, ved du alt, og jeg trot, det er godt; jeg nærmer mig nu Stovets Alder og skal muligvis snart forlade dig, min Leonie: men jeg liaaber, for jeg gor det, at finde dig en Besk)"t ter, et Hierin en, hvis Trofasthed jeg kan stole paa; og naar jeg er borte —« her svigtede lians Stemme liam, og han strakte sine Arme nd imod mig. Jeg sprang ind i dem, og en Stand græd vi samtnen. « Endelig fattede min Fader Zig, og idet han lagde Hin Haand paa mit bojede Hoved, sagde lian med tim, skælvende Stemme: ,,Min Leonie maa ils ke dvæle ved denne sorgelige Fortælling Din kæs re Moder liar længe hakt Hvile, — liendes Hjerte llar forlængsst opliort at banke og skielve; og mit Barn man ikke lade Erindringen om liendes sorg nedtryklie liendes eget lyse sind« En pludselig Indsliydelse greb mig; jeg kunde il:lce liolde de brændende Ord tilbage, som opsteg paa inine Læl,)er; ogs idet jeg· kastede mig ned paa inims Knie ved Siden ak hinn, ndbrzjd «jeg med en Stern-ne, der ikke korelcom mig som min egen, san shle og rolig og frennned som den lod. ,,Fader,- Feder, det var sandtl Jeg ved det, jeg foler det. Au, Faden kaere Feder-! det var, sandt, sandt, sandt — alt, livad min Moder tro ede, alt, livad liun led. Der er i Sandlied en Und, og en Gad, som liar med es at gere, en Gud med livem vi bar at gøre her og i Eviglied Og jeg ko ler —- jeg ved, min Moder er hos Ham nu. Det var lians lizss, lInn kandt, lians Lys, som stren lede i hendes doende Ansigt. Aa, Faden Paderl v1 liar ikke liyset, vi ved ikke engang, livorledes vi skal soge det. Ak, om vi dog havde Moder-s Bogl den Bog, i livilken linn kandt Guds Lysl Fader, skal vi ikke søge det sammen.« Min stemme svigtede mig, men da rejste min Pader mig op og saxde kærlig, men dog koldt og tvungent: ,,Leonie, dette hat været for mesetikot dig; du er opliidset — overanspændt. Graa til Evi le nu, mit Barnz naar Morgenen kommer, vil du se anderledes paa Sagen Og hvis du holder at mig, I«eonie, saa dvæl ikke ved Fortiden men Tev i det nærværende. - Derpaa sorgede hen kor mig, som om jeg vir lcelig var et Barn, som lian kaldte mig. Han rin gede paa Klokken og bad Barbe bringe Porkrisks ninger, som jeg ogsaa højlig trængte til, da jeg nmsten intet havde nydt siden om Morgenenz og ekter at have kaaet mig til at tage nogle Kiks og lidt Vin tændte han mit Lzs og sag-de mig et sinnt Godnat « «’«3 ; Alligevel var der noget i den Tone llvori hart ndtalle liint »Godnat. ’ som bragte niizx til at for stna lige saa godt, som om ban hin-de sagt def ined Ord, at den Uenstanch «oni hvilken vi hin-de falt. ikke more tnmitte komme pan Tale imellem os. Jeg sank pim Knie ved Siden ak min Sengz men der lcom intet Bonnens Ord — knn en tavs l)ri1stnlende Lauinsel ein-r Lspvs i klette, for migx daa nsixzelige tykke Man-ke. Der-pag gik jeg til sengs og kaldt i som, ndmnttet at« Dagens Bevaegelse, lstrid ozz Oplsidselse sJBTTE IcAPlTEL Kris. ’ ,,1"(litdlil lciunpty indudtil Anwth 2 Kot-. 7. 5. Ekims hins botzsclningsfulde Deig lIssnmudt mit »v(1r(,- Liv i numge Ugcsr ganskts Hom km-. Sommer-en straulpde i iil sin slcnnlnsd mndt nmkring mig; mon i mit Hjortp var der Yintmn Mit lndtisyk af. at den Tone, hvnri min Pa du· udmlto sit ..(;»(1niit," tilkts11(1(sgin". ist desr iu ttst met-e umatto sigiss mn (1(sn fhsnsmmL sum nu up tng tut-ste« onhnsr Tantie, Vin- gnnske tsigtigt Hatt hontxdede altlrig mod Urd elim- Blik til. ltvad der var Imssercst imcsllom »s. l)et onste Togu paa. at Ium orimlrede (1(«t, ven- hans stzskre Umhed mdd mig- »g- lmns kotynjzecie Fidnske om at gøre mit liiv lzskkislikxt l’n(l(-ktj(1(-n 011dugedo Its-, at lians Øje tut-d (-t. usiigstoligt l’(1tr»vk var kæstot puu mit Ansigt, sont jeg Vidisiuy var Dich-re og more tan kefulclt, csnd tlet pltsjode at viere Thi jeg knnde iklce bringe den stemmie til DIRle som km- forste Gang havde talt i min Sjtkl pim hin ufurglvmmolixxo Dag Und(-1-ti(1011 for— soc-te jog Virktslikx at gzzre c1(-t, og (I(.«t lzklcedes mig umstell; nusn tltst konskmn mig uititL som .0m· dom- ’l’()n(-1«l;.s(l klaren-, mmr jeg i nogen Tid til Dcls Inn-th- lulcktst min Sjwls Øre for dem. Atti-r »k- iittots læste jeg de Ord, jeg liavde fun det Zinsean tin-d min Moden-) HaancL «og- jeg Isid ste — jeg kam-, at der var Guds Ord; hver Gang jeg lasste dom, talte de til mig med koruyet Kraft, »k; mjn sjwls Uko blev dybere. " Damiette-. J