Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Oct. 30, 1918)
»O ais-kirren« IT Mpk sc OPZMM ZLAD los DIE Dom Pol-c l AMIU ackslvet of positi- Lvthsns Priin-I Ins-. most-, Nebksskm »Man-ketan misse- 0asdsg i hvok Use Pris pr. Aussag De Fort-nece- ststek si.50. Ucllsmlet UDO I Blulet bot-les i For-kod. Bisstilljng, Bot-link how-sofortan etc. mod Utah-gebe at Zion-g til Blsdets lackhold note-serv DANISH LUTFL PUBL. HOUSE. Mast-. Nein-nich Alle Zions til Binden latihokl —- « Korrespoadsncek, Amndliaget og todte « Attikler —- sevdes til osts Kerl-Mik A· M. ANDEREka VIII-. Nebr - Boten-d at Blsit Post office u second s clsss matten-· Accepmace kot Mailjng at spocisl rote of paid-usw provided for in soc tiou nos, Aet of Oct. B. 1917, author ized on July s, 1918. Ailvektising rate- made known upon spplicatiom l Tilfældo af. Blsdet ikke modttssc tegelmæssigt, bedes man kkcge til det sedlige PostkotMm skulcke Gotte iklte hjælpe. bedes man her-fonds sig til »Don Ikerey"s Kontor Nuk Lsseme bei-sendet- sis til kolle. . com svektekek i Bladet, eatea tot ct Lohe hos dem euer kot- at tu Oplysnjns om riet wettet-ede, bede- de sltiä ost tale. at de san Avektissementet i dette Blas. Det vil were til kensidig stotte.··. - ...-—.. l Kikkeiudvielsc i Kumme, Japans J Gaar modtog VI pr. Brcvkort» Mcddelelfe om, at der Zimdag den« TIT. Okt. skulde vcere Kikkeindviclse« i Kamme Japan, altfaa i Zottdags. Brevkortct er skrchct den 22 Zerst. og der sigesx Kirken vil Vwrsc fast dig om en sinkt-en Tage. Alt er« gaaet udmærket med Escan til Arbejdet. ,,Concordia« og ,,Tl)e Luther-; an Hymnary« heult-der »sich-USE Samlch Red. Opmærksomhcdenj paa og anbefaler til Brug, tworj man i »Den danffc Kitte« hat begyndt at holde enfelte Gudstjes nesver paa Engelsf. Der siges faa bl. a. om Oversættelfer sra Tonik: ,,Nogle af disfe chrsættelser er vel ret ubehjælpesomme, men en Del er ret gode, og nogle er uds nickt-sehe Af Kingos Salmer er der sank-des f· NO »S·de Je sus, vi er her,« der i Ooekfættelsenf begynder: ,,Deareft Jesus draw thou near me.« Om«det skal være Prme paa en ,,ubehjælpfom« Oversættelfe, figes ikke, men Vir keligheden er, at »Søde Jesus-, vi cr her« ikke er af Singt-, men af Clausnritzer, svensk Hærførcrs unsj der Trediveaarskrigem og «Dearests Jesus draw thou ncar me« er ikke en Ovekscettelse af denne Zalmcv men af Dinges Salme: »Her« Jesus, kom at rtre«. Af »Es-de Jesus, vi et her« bar vi derimod Nr. 34 i«The Lutheran Hymnarc)«: »Biessed Jesus at ley word«, oversat 1858 af Miss C. Wink worth —- efkår vort Zkøn en god Overfættelfe· Den forcskommer i den svensk luth. »Hymnal« as 1899. Beury Furd sum Politik-v J et Bren, chm Ford striuer til den demokmriffe Nommatiouö Fio mjte i Michigan, cftcr at PRINdel Wilson havdc opfordrct ham til at« lade sig stille som Kandidat forj U. S. Sicnator, skriver dan: ,,Dg nu, da jcg er blau-n nominieret paa den demokratiske Valglisto, er dct blot ,,fair,« at Falk, fom stem mek for mig, skal forstaa udtrykke Iigt, at jcg ika er nogen Partimand og Lager ikke imod Nominationen med nogen sterng Obligation eller Forpligtelfe uden til at stotte Præs sident Wilsons Krigspolitik, san længe han fortsætter sin nærvæs vende og tidligere vise Kurs i Krigsfsrclsem og jeg binder mig jkfe til at stemme for noget For stag, fordi det er ftemplet demokra ttfk ellet republikansk, men jeg vil M Efri til at stotte saadanne For ßnm fom uagtet dets Oprindelse Maler fig eftet mit Skttn man Eises spm bebst tjenljge for det hole soll-« dan fiqeh at ikke en Dollar hat Hut W If sham eLer paa this M for at ilive nomitæsret, og .Jhsukkkevifspendereen»Pen-s Mkij It blive vakat Det- man its-ts- siit pas us et im For-. ».,«. »k-— W WW » Uncle Sam rammer Likøren Lit srinteresserne kan ikke lcengere rose sig af Kompagniskab med Un cle Sam. Faktum er, at negle af de haardeste Flug imod Trafiki ken er Heneret of U. S. Regering. Regeringen bar — Gjort baade Heeren og Flaaden »tør«. Den udelukker Likoi«-Avertjsse menter fra Posten. Forbyder Tilvirkning og Zalg af stasrke Likører i den nationale .L)ovscdstad. , Tillader ingen Saloon paa Re geringens Ejendon1. Den bar anlagt alle Øvelseslejs re i tot-re Zonen Den hat« torlagt Porto Rim, Ala ska og Dele af Hawaii. Den forbyder Forsendelse af Li kører sfra vaade Stater ind i terre. Ziger at ingen Mond bar owe lig Ret til at sælge Likør. ! Den bar forelagt Etat-eine et; nationalt ForlviidstEIidringsfors for-flog Forbyder Forsendelse af endvek Stegs Likør i Posten, eller som Pakkepost. -Forbyder Tilvirkning af Whi fkey for Trik og indfkrænker Tissvirks ning af Beer. «— Christian World. D J en Betetning i ,,Ungdom« af 15. Oft. fra L. Kred5’ Som merstævne paa »Vennelejd« ved sHartford forekommer bl. a.: »Bei-ti) sAmboy Oplæsning og Zoredrag af jPast Hausen, Ztedets Brei-sc og kPaft Haufen fra Portland Fore Iningen hat« ansiaffet danske Felse sdmgter og laer Folkedaiife, og i Zierde Juli Paradcn Mode de en Fchekke med nordiske Kæniper. Op ,lcrsninger af Stedetss Lasten Mr. IK1·cerulf. Digteraftener.« Der kla Iges over, at ,,Ungdom« ikke bar IAbonnenter nok, der er en Restans lce paa over 8100 (vi sforftamy iotn TKredfen har paataget sig ved Abou lnenter eller paa anden Munde at stotte Bladet medi. De hat i Kred sen 120 Abonnenter. men de vil se at faa 200. Ældxe faa nel som unge bar holde Bladet. ! —- J Beretning fra sjerde KredeU iAarsmøde i Chicago siger Formen den J. A. M. Rodholm bl. a.: »Vor· Silling er denn-c, at af de Fore-. Iningetz der tidfigere var med i« »Ist-Ofen, er folgende enten udmeldt eller afgaaet ved en mer eller min kdre rolig M: Afhlandewighu St- Ansgar, Chicago: Trin«1tk1tie,«l Ehieaga Tilbage itaar: Manistee 13 spiede Grayling 9 Mele Muskegon 12 .Medl: Tetroit 60 Mele Racine 42 Mele Mari nettesMenominee 80 Medl.: Der er altsaa god Grund til at festge: Skal Kredsen blive vcd nixd at bestan? Dekpaa kon jeg seosagt ikke spain men jeg har dog san micgen Tit-) ti! llngdent men, at den ikke er sag ivag og selvopgivendm at den fimkizs fals der samtnen og opgiver Æveret, fokdi der er Vanfkeligbeder.« Den ne Kreds her betolt 850 til »Ung dom«, som den« skyldte fra fertige Aar. States-S og Wirkens Kran. Japanmissionem Firmwms i pure Tage or mungc og icon-. Braten-:- Fimn ei« store Tcrnk i Lobi-r af Irc llgrr at sub skribcre dvnnc vasldigc Zum as U Billiioncr Douai-R Lg mangc Vil lioncsr er fudskfibcrct tidligcrc i for stc, andvt og twdie Liberty Loan. Alt et Offer paa Krigens Alter; ;dog, Gud ske Lov! for de forenedc iStaters Vedkommende i — Ret ffærdighedenz Frihedens og i Hit mmnitetens Navn. Dcsrfor bar vi Logsaa used Billighed og uden Knur bragt vorc Offcre of ,,tnan-power and moneypower« i Favør as hole )Menneskeheden. Thi med Netto kan fdet sichs-, at de Forenedcs Stater i Nord-Amerika er Verdens politiske For-lasen » Dei Man-e i dennc storslaaedeDsfs fekvilligshed er deckte, at de forenede Stater ikke for-langer en rsd Cent; tin-use i Erstwiug: Kun Reif-er-? dighed, Frihed og Fred mellem Ivlkeslagene, sqa vel mellem de fmaa som de store Nationen Bewies-! lad os glædes over vvri Fiore, dejlige Fabre-land. Lov og Iris tjx Härten dekforl « Ohn- Vennet, er vi rede til at oft-e vors Sinnes og Mit-let i des-s I mennefkelige Retfærdighod, Fähedsz og Humanitets chneste, da lad os endelig ikke glemme vor Mit-Hi Kmv Lgsaa do er mangc og store,: del-Z til Menighedsopgavcr og holst-i til Satnfundsks opgavoc : Denne Gang kun noglc faa Ordi oin vor Japanniission Japanncisfionss sKasfcn er nær s )000 i Untier-sinds Lad mig brnge Apostelens er og sige: Mine Vrødrcl det bar it ke saa at være.« Undcrsknd i Kost-ferne virker al tid nedfloaendc, enten dct saa er il Menighchkasserne eller i Sam fundskaiissm Dennc Virkning naar ogsaa nd til vore Missionærer. » Tonnne Kasse-r inagtstjcrler os, Futen fyldtc Kasser giver Mod til( lDaad i Herren-s Gerning. Vore Missioneercr har ingen Jndtccgter af nogen Art — kun d t at lcvc af, sont vi sont Eamfund sendet dein. De maa have del-es Lon i Eide. Fimvct til Japanniissionen cr 8800 hber Manne-d. - Er der ils-c en siadig flydendc Jndtægtskildc til vor-c Mi: sionökac set· san konnin oi i Undctssknsku men en saadan — smdig flydcnde Jndtægtskilde bar to kssorndsætnin ger. Tet er en ftedse inderligle Kærlighed til Missionen og uaflai delig kyorbøn for Missioncn Bminegenstandenc her er særlig: T’l1·bejd-:iniarkcn, Jlrdcjdcrnu og :«l: bejdcsftyrkcn incme at Marien man udvich at Tilligisionærernc med Glie de kan øvc del-es Gerning, og vi herlijemmc ikkc trasttesis men mcget more gaa frcnmd j straft og Offcri villigl)cd. Fiasko EmbedesbrødreS dct er paa os, det hvilcr at slaa ti Lyd for Herren-Z storc Zag: Mission-en basi de hie-name og udix Lad os gske d.-1. Den forcnede daner Kirke tmr ogfaa givet sig fclv den Jnstrth nemlig, at der aflioldes mindst et Missionsmode for vor Ydremigsion i lwscr csnlclt Mcniglied anklng og ved den ijlighed optages en Of ferngc. Leid os, Zamjnndsvcsmieh tagt d i c Tilskyndelfe til Hjcrtc· J jktc foa Mcnigheder afholch der lierlige Missionsspndage og vod den Anledning optages der Oft-e til Missionen Den Dir cr io gaben umrsom helft for enhvcr Menighed. Vennetz got brug der-If Der et ftpr Bel fignelspderi. Endelig er Dsrcn til individuelle GuyetX gaben for Es alle hver Dag. Schickt-vorin alting er — Midlor trænges dertil, Sam Enndssoennen ljurtjgst inu ligt — da Missionskasfen er i stort llndersknd. Send Gavcsr til Japanmigsionen VennerI lasg Øke og Hiertc til-i donne- vigtlge Sag ftratka J broderlig Ækbsdighed. « (H.B.Christianfen. - -«-- M— l l l l l l g l l l l Vok Sm-dags,l«ole. Mem-g Alftcn ucd Iowa Wde UND-s havde uå en lmlxg og lusrcrig Lamme over Cum-cr: »Im nudstc LLUSAAMI at holde Zoiidagssstxjc i EPsaguucmangststjdsn«. Past. C. C. IsTiltjtll chrdc LNODM Elllmst Vchv indlcdct as llndcrtcgncsden Alle var cnigc out, at vj leiser i Sprogovcrgangsnwth men dct lmsb med Vcsfljakelscn af Zpørgsmaalet, den bedfte Munde at holde Zon dagsslolc pack i denne chrgangitsi tid. Folgende or Hovcdtrwk i Traj Felsen. l Dunste indvandrede til Amerika; Jde blcv Burgen-e i dette Land; nu Jer tkedie og fjerde Slægt i Op Ivæksh og vi indrøimmr, at en Ub vifling bar fundct Sied: nationalt, »sdcialt, sprogligt, oft-. Bi danfke Amerikancke hat« vor Virksomhed indenfok en dansl luthcrst Frjfirke i Amerika Hidtil hat vi benyttet der danfke Sprog. men den Tid er for Haar-dem da dct lræves af os, at vi begyndcr at brugc vort eget Lands Sprog som Kittespwg. Nu ftilles Sp-rgsmaalet, hvorledes ssal vi holde SIndagOstoleJ Stal vi splge vort Falk ii der-es naturlige lldvikling, cller stal vi »mein- II tilbage og gaa vor eqen Vei? De fokitellige Udtalelser paa dette Punkt tun udtrykkes fanledes: Skal di holde anbagsstole for den op voksende Glas-Ah san maa vl folge dens »und-Also Udviklitiq do benut te dsei engelfke Sprog i vor Sins dagsskole. . Det er indlysende, at det angel ske Zprog er en Nødvendighed i de allerflefte af vare Sandagsskoleyl men Zpargsmaalet fremkonh lwil fet vil tjene Guds Rige best, en1 brat eller gradvis Sprogovergangsp Tct blev hævdet, at Sprogoverss gangen, Icerlig for Jowas og Ne- s brasfaz Vedkomemnde, kom for hur- I tig En brat Sprogovergang er» altid Ikadelig, knen den giadvise kan Decke for langsam Hvad vore Born angaar vil den bratte Overgang i Zandagsskolen muligvis ikke beut-« me Guds Riese-S thjbejde, maafkc snaker fremme »det, IlIi er Danfk Hjertesprog for de ældre, saa er Engelfk Hiertesprog for vore Born,« Inen vor Kirke og vore Menighes der var ikke fulgt med i Zprogud-. vjfljngen ag er dekfor næppe i Stand til at made Tidens Firav paa det Omraade. Sprogovergang fras ver Zorberedelse, særlig for Sam fnnd og Menighgd og da en grad viss Obergang vil give Plads for en saadan Farberedelfe er den at sow 11·ast·ke, men under de nnværende Imtionale Forhold er det flatt, at vj staat isFare for at tniste en Del as note Born og unge, hvi vi ikke er vaagne. Og een Ting er sjfkert, forsømmer Vi at tage vol-e Vom og unge ved Haanden, Iaa vil Zof terne ellek Verden Lage dem ved Haandeth og vi stam- som udygtiae Dienen-. Et tkedie, der blev Umstand for Forstwndljng var Spbrgsjsmaaleb paa bvilken Maade dar vi holde Søndagsskole for bedst at evare det aaIId--!ige Liv? Her var Ub talelfeni: nget forfkellige. Førft maa det være osts klart, at dansk Sprog ikke altid betyder og er ab solut Garanti for aandeliqt Liv. Kan verre, det aandeljge Liv vil lide et Redeklag ved Zprogforandring, thi dct maa iIIdrsntttIes, at vore Last-etc og Lasterinder bar faaet der-es religiøfe Kundskab paa det danske Sprog og oil ikfe verre- i Stand til at mcddele Barnet Gnds Niges SandlIeder saa forftaaelig paa Engelsk som paa Dansk. Men? der er en anden Eide ved den Zag. Vi ded, der er megen Sløvhed iblandt Gusds Falk ogiaa iblandt Ssudagsstole Lærere og Lærerini dek. Nu kommt-r Sprogforandrins gen, og det knibek for mange, de maa for Alvor have fat paa der-es eng-risse Vibler, og de danffe medj for bedre at faa Forstaaelse af deti Engelsfe. Ja, det finden Lsnkams merIIeblikket bliver til Lsnkammeks time. Vi hat-er allerede ældke Falk, der for et halsvt Aar tilbage vilde paaftaa, at de aldrig knnde ifaa no gen Lpbyggelse, om det enge-life Sprog blev brugt, drøfter bibelske Zpørgsmaal paa desto Iowa Hvad betyder det altsannnen«.- Bist nat var-ne Hierteky og mon ikke det vix smitte vore Bam, og Spragfokan dring blive en stor Velsignelse for us alle-? Smn vasm der aandsligc Lin uil lidp et Moder-lag vcd Sprogfomui dring, tm der vil i swms rllcr min dre de danncsz en Most intelluu Fomsldre og Bom, imksllem wldrc og nngnn og den aandclige Jndi fjudcliv paa vor-c Vorn og unge sumkch VI or im blind-c for, at For-ou er stor, men vi maa ittc use-rie- at note Vorn gaar merk- og more over i det sengt-like- Zprog, og at vi, paa den em- 3ido, san got-c den Klsft dyberc og Ildskillrispn smmh paå0 den andcn ZW, san vi mcd Guds Viftond flaa Bro over den, saa vi kan folge voxe Vorn og meddclc dem vore aandeligc Skattix Vsrnene gaar i ovcnnævnte thniiig, det set vi, og staat vi stille, faa graver vi set-v Klosteu dybere og vor Jndflydelse tobt-s esterhaanden. Sprogovergangcn mcdfører man ch Vanskclighcdcsr for Zamfund og Menigheder. Paa dettc Punkt blivor det første Zpsrgszmaal ims, hvors ledes vi stal holde Sondagsfkole til Bedfte for Samfund og Wenig-« bed, men hvorledes vi stal iomI Samfund og Menighed ovcwindesj Vanstelighederne til Bedste jin-San dagsktolm Søndagsstoleu er en as; vor Kitkes stsrste Opgaver, og vers maa vere nøje Forbindelfe simels lem Samfund oq Menigheds Birk somäedetx tat-es Forbiudelkem faa er vor Formel-e dansfcs ev.-lntb. Arke dsmt til Undagang, og vor T Sandagsstole bliver en senden-SAer Det gældetx bei-: -bedre ind i Arbei det. Mere Engelsk og bedre Dunst paa vor Skole; og mere af dette,i »in-even af den Helligaand«. Ogl lwod vor littercere Virkfomhed alt-l gaar, gceldek det ilke alene at be gynde et Arliejde, men ogsaa fulds few-det, mere Fart i Tingene, fdm1 det liedder, scerlig i denne Tid. ! Menigliedernes Vansleligheder er» mange og store. Ter er System-J sporgsmaalet Det er af den ftørste Vigtighed for Sendagszskolen at ha-» ve et godt System. Hver Zøirdag man der lwgges Veegt pan at med dele Barnet een bestemt Zanleed, førft i hver Klasse for sig og der næit i Forstanderens Tale. Een be itemt Zaudhed grnndigt indprcens tet i Barnelijertet aner Zondakx Vi maa lmve en »Orde1· of Service«, eg drug endelig note lutlierfke San ge, ikke diese lette og ofte tomme reformerte Zange. Der er Lasrerspømsnmalet Det er noget as det vanikeligite i Zen dagssldlexllrdejdet Der er en Del af ver-e gamle Sendagsskolelærere og Lwrerinder, lnwrom det tnn si gecu de er unge til trods sur de rei- grau Haar, de foritaar Barnet og kan fastte sig ind i detsz Tonle gang, ou derior er de Leerere og Leererinder mere end af Natur; dissfe man ifle trcekke sig tillmge im Zesndngisifolenrbejdet, selv om deresii Engelsf er noget inmigelfnldt, ttii Herren vil og tan bruge dem. kMen lnmd med vor llngdentP Der Auges im mange Etedexy og vist znok med Grund, de fleste kender Title Livet i Gnd Nanr nn Sen dngsskolen mangler Lasset-reckten jtør Vi, eller tør vi itte betro Vere iVnrn til unm- eller asldre Mennes ster, med mindre de ejer bevift Tros ljvk Etriften ipergen mon en blind lan lede en blind?« Men det vil vistnol ilke fich, at et lille Und-I Vorn, som et døbt Born er, ikke kan modtage Guds Rigesz Go der til Frelse og Sali.ghed med mindre Kundskaben derom bliver det meddelt of en troende Laster eller Leeres-inde. Det er vor Pligt i Zøiidaqsssolen at nndervife voke Born i de evige Sandheder, at de dog ved Helligaandens Vejledning kan vandre med Kristus her og være med lpam hisset; men lad os spiege, hvad san en Sindagsfkolei lærer. selv den varmeste Kräften, get-e for det enkelte Bat-n i fin Klasse? Han can undervile det i Gnds Vrd og bede iok det, det fid fte can en vantro Læket ikke, men han kan ilke ital-e Liv i Warne biertet, det fan kun Guds gode Rand I Dette Einsie, vor Sendagsitole Hi Sprogovergangstidein er saure jvigtigh fokdi det er netop dets rette Løsntng, der vil afgere. om vor Kirke vil have en Fremtid el lek ej. Opgaven er« stor, og »vi trwnger til Herren-, Aand og Vis dom, for at vor Gerning blandt vore leere finaa kan blive til hans Natur-J Ære Mere Dygtigl)ed, me re Agtpaagivenhed og »et Heere som du vil,« lad det viere vort Lesen, det gælder de enkelte san del fom Sau-fund «og Menigheder. H. A. Svendsem Seit-. Fta Japunmissioxxnn Nu er dct Wo ich Tib. at alle de, der onstrr at send-c et derag tll dct um- Kapcl j Hidm sonder ldkst mcd dcst sammt-. Gnmden tsr jlagt, og en hol Disl as Tmumcrct Her -færdig, faa vi deutet-, at dct hele .stat staa fuldt fasrdigt til Roman JDcr lmr mt vækct skrevet og talt om dcu Eli-»dem i Hida de sidstc fcm a scts Aar, og ucmr den nu or saa nasr vcd at blivo til Vir lcslighed, bcdck vi out, at der maa Jltaudles mcd det sammt-. Tat-til alle de strenge-, der dct ftdstcs Aar har indsisndt Gaver til dctme Sag! Nu verwendet- vi os til dc mange, fom as og til bar ’tænkt paa at sende lidt, nusu itte hat faaet gjort Alvor as det. Nu skulde del vasrih nn for det alt-mian Det er kcdcligt at itullc laand og betalo Reuter-, og der-for nu med drt sammt-, —— den lille Gut-e af Steh til Samfuns dets Kasse-fett Nu, nult Rettig Hilfey . J. P. Nielsetr Iiulauds Email-sen Tbe Amen-icon Scondinavian Review trykker i sit November-— « December Nummer en Artikel af Prof. L. M. Larfon Oed Illinois-V Universitet, hvori han got Udtast til en foreflaaet Grwnsc for Gren ter Finland, der skal inddefatte Karclia og Summa-) og dmme et Bolvcerk mellcm Slaver og Prensfere. Editorielt dkøftex Bla dct Mulighedsen as at frelfis Fin ,land fra tysk Jndflydclfc og si ger: «Forfendelfm af Fødcvaker til de birrgede Egnc af Finland, hvad vor Konful i Hclsingfors Mr. Thornwcll Hannes anbefalede for Manne-der fidem vilde bedre end nogist andct overbcvisc Filum-ne om vor frcsdeligc Anat-. Forfigtigs bedsrcgler nma der natur-läg ta gcscy at det ikke flugs-Z as den tnskc Hast, og det kan nu sko visd at mge imod de standinasviste Lande-I Til bud. Den R. Aug. sik de tri- stan dimwifke Miniitrc i Washington »:’ludi(-n-T- i vor Ztatsdcpartcment M fremlaade striftlig identjike »Fdsoimmmifntioner fm dort-L- Rege »ringer, der tilbod den-its chneite »til llddcling af Fodisisiidlcr, Tom sendtos fra U. S-·A. til Finland iog sforpligtcdo sig paa der-es Ærc l»til at uddclo dct til Fode for jVøm Kvinder og Mcrnd, der mus chss mcd Hungcrsdød Zool-lass Idltomcsks og Damnarts Regt-ringen »lmr allerede sikrct sig Fiiincrnes ,3mntykte til Opkcttclsen as et Ad Iministmlivt Maskiueri lig den bel Igifte Hjælpekominission. Argumen tct imod saadont Foretagcndc — ht dot vil fritage Tyfterne for. An fvnr «- bmgtvsks pries Vom-. d-! Mr. Heime-r forst frismkom misd fin sPlan om at lijaslpe Vclgim men Idet amerikansle og britiflc Ædels modigc Falk fcjcde dct til Side. Vi besahen-, de vil gørc ltgedan igen.« Bote danfkc Salt-set i Ovekiættcsfh Naor jcsg lwr trittst-rot dcst :le bcjdis, der er gjort mcd Sonsyn til Ovcrsættclie af noglc af vorc dan ffc Satan-n saa ster det med det for Lic, at dtst maa give et Stød )til, at dct Lan blive gjort bedke L Da det nu ier nd, fom om det i ) Entom vor Moder kalte-, og hvori hun lang vore Vuggcfangc, skal smbbes til Zide sont noget gam melt og for simpclt til at bruge, saa lau jcg godt forstaa, at uogle i en Hast gkibcr til for at over Isastte noglcs as von- kæm gamle danslcs Sol-non mcn voller-: ingon end cn daarlig Ovcrsasttcslsc Zlal jesg lasnlc mig en, sinnt tun ovxsrfwttc vuns Salmckx fim det san saa nogcn Bestimmin san jeg ifkc tasnfc mig andct, und at lmn man Unsre af dct mdie Zlasgtlcd heruner Haus Formldrc oa smrlig Vcdstcsorasxdns man have vcvrct Folh der lochde og aandcdc i dausk anlnussmm En faadau komm-Er ud Niner ndvjslct i alle Zprogmnstens Reglcn san at lmn sum m »Er-alk lau slaa de most drifkigc Zomg ogx Jsom en Lm lau itjgc jun beit sao den tun fes-·- som on lille Prit, ’og dog for den tydclig den ljlle »Hanskilliug, der hoppor rund: i »Um-: fet. Der kommcr en Tid for ;cn saadan Mund, at han san Imm- Bedjusfadch Stemmcs saa uns , Jdulig dringende Lan lmr da At cht nJ Zinidigbcd i det amerikanffc fsprog mod Hjcrtets dybe Forstaaeb He af det danske, maaike kan han fouersasttc Inaafke bliver hast lclv ,Digtck med dedcr vcd dct iamme lVæld iom Kluge, Brot-san og Grundtvig. Mcn vi, iom er fsdt og apdmget i Danmarls vi gar in ,gen Operiættelse ud over dct en chltke Der bliver ingcn Atlkt af Iden, som ikle bar bcgyudt Gmmms ;ltil, ftr han er fuldvoksm f IIan for en iTid fide-n bleb Tvalgt fom Form-and til at lede vor sSøndagsikole paa Amerika-ist blev ijeg meget glad ved at hin-, at der ; ’) Enkelin ellek Karelien kolb tes tidligere den iydtstre Del af Stotfyrstendsmmct Fluten-d og til grwnsende Deke of Rusland Eichonia eller Estland er den nasc meske Provin- Syd for den finsle Lust. Md