Det, der bestaar
SIger Guds Rige foth
Zog-er først Wild-J Rige sog Jan-J
Rctfækdigbed, saa skulle alle disse«
Ting give-Z eder i Tilgiit (Matth.
li, 331
Dishereii Johannes- forkyndte for
Skarermy at Himnccriges kliiae Var
kommet ncer og oufordrede dem til
at vende om til Wird, iom ins-ode
kom dem med sit Riges Moder-.
Jesus bavde cwve i Gaslilcea Esth«l
sat denne DIE-bereits Forkyndselsej
(Matth. 4, 17), og uu holder han«
sin ftore sPrædiken fra Bierget, hvor
de Difciple, hau hidtil hade sam
-let, var ham ncermeft « j
Megest har han allerede sagt —.
om hvem der er falige, um Dis;
ciplenes Stilling i Bei-dem um hakt-:
For-hold til Lucien og Profeterne,
om den sande Opfattelse af ileret
ai Bodens Bud, om Ed aiikaffelfse,«
om at elike jender, om at give Al
1nisfer, at ede, at faste, at samlel
sig Ziatte Paa Jorden. I
J Tilknthning til det sidste er«
det faa ban »siger til dem, lmn hart
for fig —- altsaa til Difciplene
iørst og fremmein Sign- fsrftGuds
Rige og hans Rctfcrrdighedl
Tet er godt, ja nødvendigt, at!
der prædikes og strives om Gu dsi
Rige, wen-hink- dkt til sidst gcel I
der om, det er spg det! og ssg detj
ist-ft! l
Jesui- Havde lagt Mærfe til, at
Folk søgte iaa at Eise-alt mit-.
leq aiidet førin de i.rm atc med«
Bekymring: komd skal Vi 717ise2dvad’
sfal vi drikke? Huormed stl Vi klæ—
de os? «G1id·5 Rige og hatt-:- Ret
iærdighed var ior· dein af axideu
Betndning, om i det liele raget af
Bietydning.
Du Jan jo spørge dig selv hvad
du ssøger its-trit. Men Jesu uRaad er
staaende: Søg Gudsz Rige og hart-:
Retfcktdiixhed og søg dem siøritl
Er Ema da ligegyldig for de an
dre Ting? for de Ting, fom er
nødvendige til Livets Spinle
Aldeles ikke. Han lægger til:
Sau skal alle disse Ting gives e
der i Tilgiift Og han hat slige for
ud sagt: »Eders himmelske Fader
ved, atJ have alle disse Ting n
dig.«
Dei ved por himmeler Judex-, og
han ved stillige, at vi slet ikke selv
km staffse disse Ding, om oi be
kymxet.ios nok saa meget dekfvr:
han, bed, at det er hamJ der har
ffabt og apholsder alle disse Virg,
saa iam vi fkal faa dem, faa maa
han give as dem.
Og Dad nyttede det, om du gen
nem dick Livslsb syavde bajst rige-.
list at W og at dritte og at kla
de dig mei- — og tu zum-jenes
oveniW-—derlomduikkehav-:
de Oel i Guds Rige og hans Ret
whighed
Og MS Rige sog haus- Retfirri
dished er sanfte mal-risse Tätig,
nyttige i alle Livets For-hold Te
et,som Paulus siger omGudssfrygh
Iwitige til alle Ting og hat For
jætstelse ifot det Liv, fin nu er, og
for det, som tommer (1 Tim. »l, 8).
Dei-for —- fsg Guds Rige og Hans-»
Metfærdiqxhed fttftl
Det gamle og dct nyc.
Nvgle Tanket til Ovetvejelfe
If P Z V a
Dsest bar i den Jene-re Tid oith
staaet for mig. at jeg skuldc skrive
usoget til ,,Danskeren« bg at det
te noget skulde gaa paa Zonen »Bistl
gamlse og det nye«, men Travlbed
med andre Ting bar hindret mig
i at faa gjort Alvoc af det indtill
»Bei gamle og det nye« er jsoz
et Emnc, der saa at fige altid staats
paa Tagsordenem maafke dog me-l
re uu end nogensinde far, i hvert
Fald for dette Lands »Bei-kommende
jeg mener for vort Lands Bei-kom
mende· Det behsver jeg ikke at ta
Ie messet ow, for set ved vi jo
alser hext endet er, om vi
Gar sagt Most-te til, at det meget
oste gaar Web-es i Verden —og
. M i vor-«Verden, at det, som i Vir
Wn er gammelO det kaides
M, os det, sont er ·nyt, virkeligt
tryi, s- des Wer di gewinselt- for
disterdtwnesqavantettldet, at
M M et mit for os Unsere Dei
M Hex esse den Skwak as m
re fejgt og at mre i Vejem og det
nye —- det, som aner for at vir
re det, —- er ofte ntaalnwdigt og
lider bl. a ikke særligt akf Befle
denhed, især da ikke over-for det gam
le. Men fornu ikke at gøre enten
Jndledningen eller Filofofien for
lang, skal jeg ikke længere tale om
det gamle og det nye i Lllznindeligsl
hed men om noget beste-int, ina be
ftemt, sont jeg kan det.
Den gamle Bibel og de nye Tit-en
Ze, det er et ftort Emne, stort
sogsaa i den Forstand, at det er nig
tigt, og vigtigt for os, og det af
den Grund, at vor evige Skæbne er
afhængig af, hsvorledes vort For
hold i Tiden har været til det, der
staar ftrevet i denne Bog, og ster
lig til brün, fom er Begyndelfen,
Midten og Enden i den. Saaledez
maa vi !fige, hois vi skal ckale bi
belsk, og saaledes vil vi tale, for
di vi tror. Men er det saaledes, iaa
et den gamle Bibel jo i Wirkens-;
heden en no Vog, selv omvimaa
tilføje — desværre·— at den dar»
tabt Ryhedens Interesse for alt
for nmnge af nore Zanktidige, og
kun altior megset for es seln. Der
for dar vi san lidt af Bibelens
Aand, Kraft og Mod.
Bibelen er en gammel Vog, ikfe
fcerlig fordi den er længe fide-n, at
dens Zaudheder blev oversat i den
Form, hvori vi bar dem, nien ster
lig sordi den er en prøvet Bog, og
en Vog, sont Em- staaet jin Prøve
ned gennem de veksilende Tider og
gør det i Tag, om vi ellers hat-Li
ne til at sse nied og til ctt ie det
med. Lg Bibel-en er en gammel
Bog ogiaa i den For-stand, at di
kan stole paa den, ikke fanden-Eint
nogenlnnde, men helt og inldt, for-;
di den er paalidelig. Tet gnmle ogj
det provide-, det gamle vg det paa
lidelige ved vi not, at der er en
nøje Forbindelse imellem. Dei gæls
sder ogfaa, ja scrrlg «ber, og det er
g-odt, for hvad sksulde der ellers bli
ve ai os!
Vibelen er en ny Vog, bestandiq
ny, fordi dens Sandbeder staat fast
fka Slægt til -S«läsgt, og nat vist
deres Styrke for alle, og j alle Ele
ter, som i Tro nein-de deres Lin
til dem, og gir det den Tag i Tag,
Og den er en ny Bog, for-di den-:
Sandhed er uudtsnnnelig, san vel
som den-z Zenit og Kraft on viser
sig at vcere det for slwek den, der
vil jse af dens Fylde Og Bibelw
er en ny Bog, for-di den-I Eimer
fanvel soni dens Trndslek siadig
gaar i Opfyldelsei ogiaa i dies-e 1:::
Tiber Tet gsr de.
J Naturen.
»JZEle-tc Horn-liest Ohms Acri-.
o,1 dort uvskrajtsc LEcEaVsztg Isaxr
«»e111«"1«5 Heu-. ::.«-,« —- Tiszur EJL
"i;..1.. Mcn .·.«—c—:u Ihm-r d:i-.x: Jus
:.1lljng, sum Troer 31 Zug-or IT »J:
for dsu Oel- Vorhin LTL mxgk
more thngne as .««1 mit-: :.l, ina.
Memccökcnc kan form-Ja gis am JTILHE
lscnc end as at linke t:1 Hab Hist
lenc fort-michs di om Wid, Jan-:
simst cig .85«.-1«i":gk.scd, og Oj er zncrs
optagne as at tale um ;Icatu1«li.mc.kc,
Fin ni Jus-nur at Lkauc quagct —
cnd as at tale am Lougiscrcm sont
Ikak Was-et band-c c-: og vors Tika
for —— samt uore ankcrs Forfccn
g-c1igä)ed, for vi kuude tasnkc en as
dein, sont Striftcu sigcr.
Fortcclliugen lydcx, meu .)Uor er
Bret, der høretz og Vierte-h der
forstaar? Jkke sandt, de smlde fin
des i vort Bryst.
Og Strifteng wftcr gaar i Op
fyldelfe i den of Gud satte Natu
ren-s Orden, som vi daglig bg anr
1’ig oplevcr, saaiænge vi fasrdes un
der disk-se Schemen Guds Løfte til
sden Memwsteslægy der var kommen
sfvelft genuem Zyndflsodens Lande«
og angaaende den Jord, fom hine
Bande havde bortsfyllset den ugui
sdelige Slcegt fra: ,,.sderef·te«r stat,
saa længe Jorden staar, Sckd og
H-ft, Kulde og Heda Sommer og
Vinteh Tag og Rat its-e aflade« —
lever vi i en sftadig Opfyldeife af,
og indirekter vi vore Forhold of
ter iom nagst sslvfølgeligt de fled
Ikte smaafke Asden- Tanki om og u
den Tat til Thom, Tom Bande hat
givet pg däglig og aarlig opfylder
Edette sit Lsfte for os
: Der var kam-sie en stor Mark at
one-fe- Da vi Me Iyqt Erd der
M- fiel jeg tun lige page pga et
Ins Wasser im XW set-tin
stierkt frem i den nyefte Historie
Der staat i den gatnle Bibel no
get om, at den, der nijer Grusinni
l)ed mod Ilbmnmns Eil-d, vil bli
ne simisiet disk-for, dg den, der gør
del niod denne Sirt-, vil Visite bil
signelse. Der kan, niig bekendt, i
Historien ikke findes ndget Efsinn
pel paa, at det er Dunst den Fyrne
isller det Falk Del, sont hat Unsrer
grnsdin nch Jeder-nis- Ten nncfie
Historie kan fortwllc os dar-de dm
Russland-J Jedeforiplgelser og ein
det sinke ;3i1rrige-:- Rnin som Ver
deiisiii.mt, idni oi alle er Vidner
1i1·’
J Der staar i or Bibel noget inn
Jat den, der oviølqer de Kriitne,
Fiorfølger Kristnssy og vil komme
ltil m l:de deriot Tei« can i Hi
lstorien ifke findes, at det er gan iiet
sdin Nation nel, sinn dar udjndt
Kräftean od, — den lnr nnder7krsc
oist 7in egen DødsdonL De enromr
iflis Winken-ex sont lninde deres 1«"i
ne paa Rente hos Stettin-kein og
hvis Frenitidsplaneris fordre-den at
IInin bleo fiddende ved en af Ein-o
nus Uigtåg«1c Handelspnrim —- kiar
E lanqe Tidin lnkkist Ijnene for at
Ifmnme Ztortyrk nirgde Kristekss Tod
Ei Ztrønnne i det arme Arinenii.i.
LTe Kriitnes Naal1-di«:·knied les-d En
dinse Tren. Piin nn jin de der ie
nd til, at Stettin-Efeu- Dnge er tal
te, i Ins-sit mild i Enrspi Enmr Jan
Ihm mnet og restt i ever mO Ihr,
. —-- end-da ever nule iii de alan
Ekiisine Lande i Virden
i Og der Tiaar i Vor Bibel iklc iin
Ilidt oin disk ganile Asinriem bis-is
!:!Di1tariine, Oiminod og Grind-ni
Ided, lnniikc Fredsdolitih Unkeiiiie
IJcedeiliig ask llndergnng» Dei rat
’:Dl-:ssnr, der Einst ndiisrte den Volk
tik at flntte fiele Folkeinsrd bor: im
deres Land-, disriblnndt de 10 Etinn
iners Falk inr der ndrdlige Israel
Tist var Asinrs Kanne, der k.11dte
siiq felv Eingehn-Es Konge« eller
den not-e Kanns-. un sont koste Iiig ai,
at Nnd Imm- sendt liarn paa hang
rliisvesiasrd o. s. v.
Den der fender noget til den
nnere Historie ded, at Prøjfen er
It Jan Ist-J Flibillede af det qcnnle
Diesinråsri san at insis man satte
»..Px«ei-Ien,« Zwar Vibelen hat »M
str«, da Vilde det viere en tto Stil
dring as dette flavisk-tyske Fdlks
ZKarakter og Historie, Krigspolitik
o. f. v.
Tot-er i de gamles Assuts Rai
:-.sr, in der i nneke Tid er udgriwet
i Jorden ligefom en hel Ver-den,
Ir stadiaskter den gamle Bibels hi
.!.iske"«Troitab Men det er Daa de
lo dige Flagmarker i Europa, san
xVestenwpa at vi nu Lan lce
e din, hoorledes det nye, hovinodige
U gnisonnnc Assan Undergang
nærxneis fig, am end langfonit, mau
itis mer-e langiomt, end vi enten
baner eller snnes om. Men vi haa
.«.t «7Izl«.i,e!s.de Ord, spin Herren
Ein Tid ndtalte ved lfin Proiet
oni det neun-le Asfnrs stdlik Kon
q-, Eckmcnisrity "nn er ved at gaa
i Oxsiyldelse paa hans prsjsiiki Bro
di-r, iKisiser Vilfielnn »Im vil keg
ge min Ring i din Rasse og min
Bidfel mellem dine Lieber og is
redig tilbage den Vej, du isr kom
men.« (2 Kong. 19, 28). Tet set
ud Eil, at der nu er en Ring i Nir
iisn vaa den prøjsiske Bildun, som
gmn viic itte kan tyer asi Fig, sog at
hnn er godt paa Veer tut-age
efiekladende Isig alle Mærker paa
en Vildtyrs grnlomme Rascri. M
er maaske ikke ud af Veer at be
merke, at flere af de Egne, sont
Prøjlerne nu bar iowandlet til en
Ørtkth dlw paa Resorinationstiden
fort-et med evangelifke Pfendereå
Blind, samt at det Land« fom er
W længst og mest gmlomt mis
ha t as de prtjbilse Hist-ere, hat
man foldige Kongo - Regeres gru
somme Mjshandling at spare sor.
Det lynes man ikke at huste mete,
men der staat noqet i Bibelen inn,
at hwd et Meintest-e fast, det liql
han ogsaa Mit-, en Lon, der oqfoa
gelber Nationen
Es Otdkts Moden
.,- As H. y. Haus«-.
Der var i Oft-tiefen Mpe M
Sieb, hvot Evens-net cis M
W bind- komm ins-were Ves
Mina Hieb sinnt-den ejb i M
.Det Mist sit Vetan
,:s D L«
U
lig
f
folkning Kejser Hadrian drugte de
foragtelige Ord: De hat alle kun
een Gud, Pengene; heim tilbeder
de alle, Kristne, Jøder og Hednini
ger
Men bog det larniende Handels
1iv rette der sig i dct stille et ftærkt
videnskabeligt Liv. Ter blev stude
ret Okammakik og Amstan og
der blev holdt Forelcesninger for
dem, der fordekedte sig til at bli
ve Talere og EinbedMnrnd Her
var Zamlingspunktet for en Rief
ke aandelige Strønniinger, lige fra
den lisjefte Filosofi til den lavefte
stertm
J denne By mpdtes ogsaa Evan
geliet og Verdens Bis-dem samt to
David der brydes mod hinanden
Lg lker findet vi den første evange
lisns«Lcerdoins:-skole eller den Tids
ftørste Bibelfkole
« J Zlutningen af det andet Aar
lnindrede virkede her en Wand ved
Navn Klemens, en ualmindelig livs
lig Rand med stor Modtagelighed
for Tidsens Tanketz pacwikket of
grassk Filosofi og ftærit optaget af
Tidens brændende Zwrgsmaal
Men hvok itort hancs Rti end var,
fordnnkledesz det dog ai lians be
mnite DifcipeL sont Hieroninnns
kalder »den ftørste Mefter indieii for
Fiirken efter Apostlene.«
Det er Nat ——— skriver Qrigenes
Viograf——T’-kengen sover, niedensstai
deren knæler ved Siden af Zen
gen og stärker ind i det skønne :Iln
sigt. Han aidiekker Bin-niste- Brosc
bøier sig from og wisset det var
samt
Hvad gis-i- dn, ins-mer Wedel-en
lworfor knsfer du Varnetis Bei-fix
Fori. Jst er det Tempel, sum-ei
Faderet:, ..-Vori Helligaanden bere
der sig en Bolig.
Den Dreng, lworoiu dette stri
ves, blev sin Tidsz ftorste Bibelwo
log, deres rigest udrustede Acri-en
deres dueligste Fortolkere af de hel
lige Skriftser og den Mand, der efs
teklod det dybeste Jndtryk pcia liele
Tidsalderen, ligesom han i aandelig
Begaoelse ragt-de et Hoved op over
sin Samtid
Hieronymus fortasllek, at Dien
gen, der mode den set-ice linder
visning i de hellige Skkifter as sin
Feder-, læite Hehre-ist san vel, at
han kappedes med sin Moder, der
mutigvis var af jsdifk Vykd, i Zions
gamle Heltefang.
3 cn ung Aldcr tout ltan paa
Vilsnsl cllcr Katctsetstochm lwor iffe
blot alle sagte til, der forberedtc
sig til ercts chnoftxh men ogsaa
mangcs andre-.
Eu Tag sagdc Fl cmcsnt til han«
Ungc Mand, jcg blev itke en
Kristcth for jisg var en midaldrcndo
Mond. Jisg liavdcs til Merm- de
most udmwrkede Masud i Mrcrtisnk
land, Ilsicn og Pola-stinkt, meu de
fonnamsde jklc at slulfc mit Hier
tecs Tørst Zaa mødtc jcg en ulcndt
og udmyg Melken og da im hom
kmnh vildc jcg intct have at got-c
mcd de andre. Hmt smulcdc um
lmqgcligt Ounning im de hellggc
Zitiftcrsss Ilgrisv Jst-g laer af lmnsts
Essenspcl sog sorstodx vi maa
lcde og 11udcsrsøgo. llngc Mand,
lcd oq 11ndcrsog, sum jeg lmr
gjmt Den sonT sagt-r skal findt-,
ogGud lutlor ou for demsom dan
fccr Dei-sum du itte trot. fortsatte
Element, vil du itfe Anska Tro
er lige saa va-scntlig- for Sirt-long
Liv, som Aande for chcmets Liv.
Vibclkundskab er en Fackel, sum
Gud tændcr i vore Sjækc
Hvor srugtbringcsudc « saa vol
Hjcmmets som Bibclskolens Undcrs
visning havde været for den unge
Oriac-uns aandelige Liv, fremgaar
dems, at da Forsølgelsen under
Zeptimius Sevcritius bkød los-, og
Origenes Inder Leonidqs blw gre
bet »og kostet i FængseL var den
vol uæppe more end sekstenaarigc
Zøn lvrig sor at betont-e sin Tro
og lide Martyrbødeu samtnen med
sin Faden
Som vi Oel-, hindre-di- Modech
Drengens Forsæt ved at genaue
hans sterben men han skrev da et
Brev til Fadereth hvori han op
muntrede denne til at staa sast os
ikke taqe noqet Oensyn til hans Fa
milie. scg at dette «ikke var tomme
Ord, fragsqu dems, at· da Fadercn
luwde Iidt Marmrdsdem strgede
Sinnen saa vel sor Mal-ekelt som
for seid yngre Bksdre vcd at give
Wsninq, zirkefde yderst haqrdt
oq lade M tawellqt
--
J
,
Derved blev Bistoppen i Alexan
dria opmærkfom paa ham og gjors
de den da kun attcnaarige Yngling
til Forstander for Bibelskolen.
Arten og Værdien af hatt-s Un
dervisning fremgaar bl. o. dems,
at to Hedninger, Plutarch og He
1·acles, bvoraf den første døde fis-m
Martyi og den anden senkre- døde
fom Biskop i Alexandria, tog imcsd
Evangeliet, og -da ndskillige af
lmns Useiple under en m) Forføls
gelse blev freugjleh viste lmn med
fuldsmsndig Aabenhed sit Fællesskab
med dem, besøgte dem i Fængslet,
swd ved del-es Side i Retsfalen,
fulgte dem til Retterftedet og gav
dem aabenlyst Fredsk sfet.
Hedningerne blev vrede pcm Ori
qenesi over lmns uforfcerdede Ad
fasrdx de lagde Haand paa han«
føte lmm til Textile og hød ham
tilbede Serapis, Ægnpteknes over
ste Gut-. Han nasgtede dette. Helmin
gerne klcedte bom da i Llfgudsprcei
fternes overdaadige Dragt, audmgs
telmm paa Tempeltrappen og gav
lmm Palmen sont hnu skulde uddes
le til de bedensie Tilbedew Men
da disse kom, sagde nan? Tag ikke
Llfqudens Palme, men Jesu Kristi
Palme.
Man forsmar ikke ret, lworfor
han jkke blev feengsleh lmns anld
Var det i hvert Fald ifke.
Vi maa ikke forestille os, at Bi
belskolen i :’llemndria, lmor ve
rmnt den end var, lmvde en starre
Bygning til Raadiabed Orjgenes
gav Undervisning i et lejet Lokale.
Men det var fnldt til sjdfte Pludci
as tmade nnge og chle boode
xlllasnd og Koinder. fom slugte bvert
Led, der ndgik im den Unge Lak
reriJ Mund, uden at lage Hensyn
tE!, .:: lraxx var nderst tawelig kleedt
m ikfe bar Sko.
Men var han fattig klcedt, og
lmns Ansigt blegt, san var der
flammend-e Jld i lmns Øjmx
Og da vi nu befindet os fomn
Monden, lad os san ogsaa lyttc til
et Pak Zætninger af den Tale
livori hau toller den Hellige Skrifts
Zank-betten
»Ti- flcftc zllieiinofkcr holder iait
ocd Fasdreiicscs Lmsrlcvoringec Di
lwrcr at kisnde Religion grauem
Undorvisniimm i Stole ellcsr Kirsc.
To trot, livad dc liar lasrt at kro,
og sauledcs besiddcr de kuii Tro
»den Liv. Den fric og oplyftc Kri
ittsn bærcr fig ikkc faaledcs ad.
Tot-susnde ofter guddoinmclig Sand
licd, dragek lian den selv fm de
luslliqe Zkriftercs Vcrld. sog fal
dcsr jcsr itfe til Prckstrrs Visdonh
mon til Guds Visdoiii Striftcmc
er sin et stort barmoiiisk Justrus
thut, giort as Gut-, lmori de for
skclliac Dolc- allc er i Tone ligcs
sont Ztrcngcnc i en Unrcs J de hil
ligc Efriim vil du ilkc finde e n
falsk Tom, Engl-n Vildfarclsc, iu
gcii Modsigelsiy intct lietydningci
los: eilt-r owrslodigt Dersin du
meidet- mcd den Tankin at d:t er en
Forcxmclsonss Klippe-, da miflag dig
MU, tin-n sortviol ikfcs ved at se den
Klippe briitc og iidgndc ist led
m« lovcsndc Vaiidftrmiinun«
J adfkilligo Aar virkode Oriac
iussJ til fini- Visliiginslsc ned Bild-l
sfolisn i Illcijandrim limir ogsaa äu
dcsiifkis unge Ema-Ha harte lianszi Fo:
»qu oq vaiidth for Kräftende
men.
Mein faa foni der Vaiiskcligbcdcr
im Bifkoppcuiz Side, Hast liavde
paa en Reise til Palasftina prædikct
i Kirkernis cfthr Opfordriskg fra Vi
ikovpkrncs -i Kæfansa og Jerusalem
som bar band kleika og Difcipch
Saa flygtedc Origcncss til Kæsarem
livor han blcv anerkcndt ihm Prwft.
Da her kuiidux han fortsættc sin
Virfsomlicd. Mange Diseiple flok
kedeö ogsaa her om haiis Talcrstol
oq hans aandkige Faktolkning as de
bellige Skrifter.
Da Bisioppen i Alefandria i iin
Vrede erklævedc Origenes uværdig
til at være Præft,«,fvarcde demu
med Henvidning til den hellige
Ist-ist: Lad os. helle-re tilgive end
bade vote For-solang lad os hel
lere bede for« dem end forbcknde dem:
thi Jesus Miftus bsd os at vcliignc
og Use at forbandef
Origenes reiste here sit Lw mä
get. Gan var i Rom; Lillrastm
Arabien "oq flere Gange i det hel
llae Land Undertiden tilkaldte man
Kam langvejs fra, for at han stulde
flate et var-stellst Lætespjkssmaal
Da hpoe sm- hans Anselie var, vg
«
saa uden for de Kristttes Kredit-,
tan man le af, a Alexander Eeves
rus, den romerf Kejfers Moder
Julia Manns-cra, en Gang, da nun
var i Antiotia, indbød ham til at
komme derben Hatt fulgte Jndhys
delseih reiste derben under militær
Vcskyttclse og holdt bibclsfe Fore
dmg for Keisermodereu.
» Der man have været noaest stierkt
votagcnde ved Qrigenes Personligs
lied; han var ikke blot i Besiddclse
Jaf Lærdom og--Skarpiindigbed, men
Fogsaa of kckrlig zorstaaelse ai Men
Inefkeim
! Maasse ogsaa Origcnes gemiem
Kejsermodereu kom til at udøve Jud
.fl!)delfe paa hendes San. AK ran
lder havdc meget til overs for de
Kisistne J sit Kapel, bvor bcm lioldt
Morgenandagt, ftod der vcd Ziden
of Apolloniu5’ og Orfcus’ Immer
LIng qn Vustc af Kristusx Dg ban
iskal have tænft paa at bngge et
Tempel for Kristits. Hatt sentog
befiandig Herrcns Ord: Alt, Ein-ad J
vil, Menncsscne ikal gøre mod isder r,
dot skal Zz ogsaa gore mod dsm.
ELg lsmt lod ogsaa disfe Lkd :-nd
qmne zum Mut-en as sit Pult-L -.- og
ipkia oiiemlige Bogninch
Da der englisin var en Ztrid
mollem de Krifmc i Rom og Vwrtöi
busboldemc om et Abrundimsz af
i
gjordc Koffer-en Zagen til Far
dcl for de Krisine nie-d d: Ord:
Tut er liedre, at Gud dritte-:- paa
dette Ztnkkc Jord, hvordan det scm
end ster, end at det giost til
Vcrrtslmsboldcrne
Eiter dennei Kejscrs std brod en
fort Forfølgelse los. Til uogle as
bans Wonnen der blcv fertige-Let,
fkrcsv Lrigenes Bogen: Lpnmntring
til Marthriwi livori likm Nimm-r
mod at soruasgtc den feist-.- TU.
Selv om man giorde det pas
Skrømt tun for at rcddc Liv t, var
dct dog den vcrrstcs Stind Lg han
’l)cnviser til Sckiftcus Ord, at de,
Jfom holder ud til Enden, ital awc
Linse-is Krone-.
« Han blev fclv tro til End-en Man
prøvedeallc Midler for at faa tmm
til Frafald, man kastedeham i det
dybeftc Zaugelmh fpændte hans
Føddcr i Blokkcm lagde lmnt i
i
Halsiern og truede ham med Baa- )
let. Men han var ubøjolig.
Vol gav man ham fri, mkn hans
Legcme var sdelagt, og han lot-deK
Mc længe efter.
) .
Lngcnecs note Bewoan Iom
Laster ligger deri, at lJan stod fast
pna Mut-g Lied-J Grund og gekmem
ilyele sit Liv ftilede sig asvifeudo over
link alle Tidensti Forsøg paa en Zank
hnenblanding as Wiss-About Da Oe
denskab.
Ton sollte Halvdel of Ist tre
die Llarlnmdrede var en Bland:ng«5
tid, da alle Lasrdomme og Reli
gioner medteszs i lsroget Komik
1«im«1. Tsxr lcm i Lasten m Tilirasri
mslse as .«chde11sknll benimod Kri
stendommem en Jndlmdelse ttl den
ue at Unsre mod i den scorx Blan
DLW Eg »den Tvivl lcm dot- i don
ms szdlsndoljo et Voll-: s»«::i bljde
siaår for skrjlteudmumen, oJ den
»All« med i Illingdansen
Allen Lrigenecs lod sig n!di::, fri
ite as nordisng Fordel
Zum nng sum hnn MADE-»Dort
after Faust-end Tod i Hufet s»o-: en
Triften zwindir. Der samledixis en
LIEeiIigl)edistn-ds, lmortil der ogsaa
tun-te Numftikero Zpiendjpgxix »vor
for disse stunk-J jfke da at have
merkst saa ffor i Illemndria Mcn
Origeneis tml sig dog snart tildagc
fra denne Kredg, ug mgdtto klare
sig felv.
che blot baan fremtidige lludors
vianing, men hele hanc- Liu var
et afgjort Nej til at tage For-ar
gelfen bort fm Evangeliet ell:r nd
slette Stellest mellent Kristendom og
Hedenfkab.
Og i faa Henfeende fulgte Ali-eilig
lnsden hauc. ·
Men laa fis den ogfaa Fol
gerne at masrke
Dct Var dette Nei, der brasgte
Forfølgelsen over den, men dct var
oglaa det, der gjorde, at deu runde
over-leide Forsplgelsens Jld sog Ver
dendlivets Bølgegang.