Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Oct. 16, 1918)
1 »F anskeren« Ick HEXEN 00 okschlLssss BLAD toll DIE dAsskI Pol-I 1 MIIKA ackgivet It pas-II Luther-s Publiqu Haus-. Plain-. Nebraska »l)sasleeren" udguk Onsdag i livek Use. Pri- pr. Ast-ging De For-einerle- ststek 81.50. Udlaaclet QUlO Blsdet betales i For-lind. Bisstilling Neuling Adressefonmlrlng etc-. mecl Umltsgelse us Hielt-g til Blsclets Italle seltenen-s DAMSH LUTH. PUBL. AOUSIL malt-, Nebrask-. Alle Blclmg tll Blsckets Indlwlcl —! Korrespondsucek, Afliancllingek og todte l Attlklet —- semles til dets Rad-ledi A. M. ANDERSEBL Blsitz Nebr Enterecl It Blaik Post office s.s second class market-. Acceptaace for Mailing at, Special rate of pokung provided for in soc tion 1103, Act of Oct· Z. l9l7. author lzfscl on July s. 1918. Advertislng kates made known upon spplicsatiom l lefaelde ak, Bladet ilclce malt-ges kegelmkkssigt. bedes man kluge til riet sedllge Postlmndotn skulkle elect-e ilclte hiespo hedes man benveacle sig til »Ma slcekeu"s Konto-: Nun Lsseme dem-endet Iig til Polle. sont users-erei- i Macht« entea kot- at list bog dem elle for at kas. Oplysning om cket wettet-ede, bedes cle sltick am tsle. at de saa Avektigsementet l dette Blatt Det vil wka tll gensldlg Ritte Fra Vronklmn N. IV. ikrivcs til oijs nnd-er Tisixt »Den nefmqtiqe spon ske Jnflnenza er flsm Eier i Vnen Folk dør Tom Filum Pan Kost-ita lerne ligqer der en Masngdc Evas vleicriker sog Toftorcr inne as« Jn iluenza oa Lungebetanide U . Ztillitsi gen er ikfe særliq Ins i cikbli kket« Ren. Z. P. Lang T. T» sont nur til Erede ved part Zaniinndiii Platz-Z mode i Kennmw i Sommer-, ogs Tom efter Aarsnwdct beiøgte ilereJ ai nore Ewigkde bl. a Elk öormi Ja, boldt fin Jl·isked.smrwdi fcn fom Prcht for The wirst Cum-in Man-: field, Q, iiecntendse anag citer Tri nitati5. san begyndte sin Wirt-som ibed fom Præst ved Wirker Park United Chiron-m nittende Zøndag ester Trinitatts, fi. Okt. J en Artikel: ,,.Functions of the Chuwh College« i »Am. Lukh. Sum« fovekommer en AnsprfeL Tom vi unser for værd at meddele. J en ualmindelig sdygtig Artikel i »The Christian Standard« nævner Mr. F. D. Kerfshner KirkesCollegseU ets Funktison eller stgasve saaledes: ,,1. KirkessSTsoler eksifterer for at serfyne Kisten sfelv med intellektu-l elt og aandeligt skikkcsde Jeden-. 2·; De ekfistere for at udgøre en Bag sgrund af Zyntpati oq Ztøtte for Kristenhedens Verdensmission Z. T: ekfisterer for at foftre en Slags mo ralsk og intellcktuel Fiber for Sam fundet i sin Helhed og for Statu, der ellers ikke kunde bestem --—T·et er trceffende sagt og gælder ikkc mindft lutherfke Stolen i Ewilke en fand og levensdse kristelig stand re get-er. Landets lyfoste Fremtidshaab cknytter sig til ssaadannse Noli-n relsses Direktioneimøde, sont holdtes i Philadelxplbia den Z. Zept» var det sfidste asf denn-e Styrelses egentlige Msdeh inden General Couwcil op tbører at vcere til, iidet det indng i Americas fforenssede lutsherske Kir ke«. Et affluttende Mode vil dog bli ve afholdt den U. November, hvili ket imidlertid blot bliver en Ses ffion til Forberedelfe for General Conneils Afflutningsmjde Begge dissfe afckkoldes i New York. i Form-g til ømqtitutisn fok weis-i ·ssionöbeswkelfen i Den forenede lui; We Kirbe fer og drtfsj tedes samt anbefaledes med faa Æn-’ drinqu til Bei-We Meningen ek" Kriver ,,-Augustam«, at der gen nem den stal gsres Plads for tre Redkanmer fta Auqxdmmdstmoden Hi at deltaget den almindelisge .s sag Mk »Hm-i fis- sm- Auwustsmassywden er vil fässfomsmdeatbidmgetil - , sen M sit-M Wage-Mis at der tjebliEelig erhole endeliq Oplysning om Antollset af gradues rede Zygeplejersker, sont kan stille-IS til Milixærtjenefve, --- bis-Juden Hier-l pefygeplejersker, trænerede sum Hjceli Pere i Hospitaler, og alle andre, der er skilkkede til at yde Hjaslp under graduerede Zweplejerskers Ledelse til Pasning af den cioile Befolk nisng. Vor Kirkes VerdenssMissimn En af Familien-diene for de tre lutherske Smmder, set agter at forekcesz ved et Mode i New Yorl im 12. til 17. November, Tiger om nor Kirkes Ver denssMissiom »Beste Immer kæms per hinsides Havet for at etablere Retfasrdiwhed i hele Verden og for at Reiten-J Princip kan sejre over Magtens skmnle Jntriger. Denne Krig le gøre Demokratiet til en Verdensksmugt Med mindre vi gør Kniftensdonunen til en Verdensmagt, oil vore Vaabens Erobring snart intet Mode Kaidct lydek til dcnl krijtne Kirke om at evangelisere Ver den. Det vaktse aandelig Liv i den lutherfle Ksirke giver Forsikring onl, at vi vil gøre vor Del. Vi har gi-! net vore Immer og vore Penge til; at vinde Krigen mod Tyskland. ViT furpligter vol-e Mcend og note Pan-I ge til Kanipen for at frifme Ver-H den« ! Tysleraks Humanitctsfølelie Dct er cis cilnijndclig findt Eng, at Tuskcrnc Eleer Wange liar sozil at fcm Frodsundcrlmndlinqui« i» Gang, og hin-i- löang lnir Dsc lirnqt dct :Ilrgnnnsnt, n: du ansicde ins standfc den grnfoninns Bludssndgnsz delse. Tot var der fannno Abwede ginnent, den nne tyssc Kanzler Prinis Mariinilian inmylig lirngtel i sin chvcndolsc til Prassident Wil son for at faa licnn til at arblsjdc lieu iniod chlisnftilfmno og Frlsdis underllandlingcr. Dct klingt-r san lnnnant at oillls standsc Krigoncs frngtcligc Blodiznd gydclsc; dct or jkilfct til at flaa an hos det alniiudeligc Folk: drt kli ver —- ovcrfladisk set —- Jndtryl af, at Toffel-ne sroncfor eindri- lmr Hutnanitctsfølclsc. Meu »tlling-J are not allwayszi what tlnsy set-m to be.« Lad os :1n?:.."føge Tyfkernos Hu manitctsfølelsc en Ziiiulc. Der kan ræsoncrcszs allgem-ndI Aarsagen ltil Krigcnsxs lldlirud, nnsn een Ting fan der ist-c iscvfoiin·is-;— om, neinlig, at naar der vlivxr Krig, saa blivcr der Blodcsndgndlsl se oq Ldelægglslsu us Misnnufkc lin. Alle ucdiuncntxsndc .1idscc, da del traf up til sing, at den«-ein der blle «Eriq, saa blscn der Vludsndgndcliln Hund ginde Toffel-ne lau im at afværgc Ewigan Blodsndgndoj se? Ræfoncr for kmrigh som dn :1il. saa er du nødt til at spore: Tusker ne gjordc absolut intct for at as -Vcrrge Krimsih den griieligc Nod-: Judgydelfe I Scrbicu tog ist langt Zkridt lusn Hinlod at inmdcfonnne Istrig Ungarn-: nristfærdige llltimatnin ior fault-disc ;at undgaa Kkig og Blodcsndgndclslns ; Rnsland lud klart forima, at dist» sikte ønskksde Kris, tin-n det Var tlnIl i det Tilfælde, at dcts Ztannnesp Freuden Zerbenny bleo ausstehen at det vildc gribe til Banden. Og England ellcr Ztorbritanien gjorde, lwad der stod i dets Magt for at faa Mellemvcerendet mellem Østrig og Serbien afgjort ved Vald gift for sanledes at uugaa Kkig. Alle disse Ting ligger klar i Da gen for hele den civiliferede Ver den, men det ligger lige saa tlatt i Degen, at Tysklands Ledere ikke rjrte en Finger eller talte et Ord for at afværge Krig og Blodsudi gydelse — ikke at tale om, hvad de gjotde for at der kunde blive Mig· Men faa siden da? All-jede Tysierne sig ved at ung de Blut-, da de« brsd Belgiens Neu tkakitetf Da de foretog det gruiomss me Krigstog igennem Belgiem skæus bade dets windet-, drehte ellek lein lcestede MS Birn? Ellet videre un der Toåetö Forter gennem vordre Fwnkriglf Jkke et Mnk hsrs tot da fta dem om at flandse Blodss Wien - M under MUM W Ist-THAT Mist M -bekei«"W Wust-MAY Da Cis MU W W siet M til dist Eller da de uden Varsel torpede rede ,,Lusitania«, den 7. Mai 1915, hvorved 1,154 Mennefker — Noncombatants, ikkekæmpende — miftede Livet, og siden under deresjs ubegrcensede Undervandskrig —- himr var de deres HumanitetsfølelseL Nei! og atter nei! Tusker-ne fanr ilke et tcenkende Menneske, svm hat tagt Meerke til deres Krigsbedrifieix til at tro, at de nu er lileven be: sjcelede as mennefkelige Felder Heller-e vasmmeijs man over det af skuelige Hylleri. en saadan Forestils ling wher. » Lin Tyfkerne nu virkelig var; kommen til at grue for Vlodsiidgn delsen og for øvrigt over Kkigeni« Rcedsler og sØdelasggelsen saa fik de førft et langt Register af Evnder at angre og bekende. Zandheden i den Zug er, at san lasnge Tyskerne troede, at Blodszud gydelsen og Ødelcrggelsen af andre-J Liv og Ejendele og Land Var til deres FordeL da tr1)lfede det dein ikke det mindste. De lud iiie here et» Mnk oni det. : Men nacir de syntesz at have tem melig gode Kett paa Haandeih ogI der var Udsigter til, at det ninligss viLQ kunde gaa til Agtersis for dem,j saa begyndte de at san Følelfe fer at itandse leodsudgndeljen J December 1916 fereflog Tusk lcmd gennem en neutml Magt at fcm Fredsnnderlmndlinaer i Gang. Tet var efter de Allieredeizs Somme Lifenfiv Zenmieren feind og meng Rnssserne endnu var ved Magten Men de gav ingen Fredsbetingel sel'. Da dvcelede de ved Trinken ein den Rnin, der truede Entopa, og de sagte at lasgge Eknlden vaa En tentemagterne for Krigens Fortieets telse. Men da Ententemagterne fremkom nied dereszs For-dringet for Fredssluttiiiig, san blev der intet af Underimndli1m. Men da Tusker-ne saa i stet af 1917 fik Nusferne under Hælen og fik sluttet Traktaten med Bolshevii ferne i Breit-Litovfk, da fokspandt Ængstelfen over Blodgudgydiisdn og Ldelæggelim Lg sidfte For-any i Marts Maa ned, begyndte Tysiekne atter med frisk Mod og uden Sanwittiqhedss nag at udgyde Blod i Strom-ne — deres egnes og andres Blodz men bvad betød dek, war de blot tunde beste Fordel derafi Men da Udsigten til Fordel be gnndte at forfvinde fom Taage for Zolen, iaa begyndte Tuskerne atter at saa Samvittighedsnag over den grusomme Blodsudgydelie Der niaatte forssges at faa Vaabenftils stand og Fredsnnderbandlinger, fer alle de Kart, de bavde for Hann den, var udspillet. LIJJH da die san fonmlia xxcnmsm Mr tmc anszslrr lässest-unt hciwmd te siq til Prassidmt Wilson Tor at »Im szurt Endo non Vlodsud,u)dcl sen sog Ldislmjgelscn im.)rden« Hof-arti- Tusfomc sig dol- I Vj sfak her nnførc lidt im ot· chnvidup lidt krumer tillszy da; Inst-sum sidsx i Juu vtius dnsith fm Ctmtmu Thiks1·ry, Joseph O; delL EWirtkorwspondont Isl »Im-« Lutlkmk« i Moner i »-83nst««, fkriiwr Mr. Ldrli. ,,at dettc ifke er ,,tmnrsat)« tdsiugtcn jcsg gif« ind i Chatean Tbiorrn i Has lcsnc pcm disn mnksrikanssc Als-Janus og foa Tjngisnc tut-d mjnc rgne ·Øjne. Enthr nandalistisf, hmmisL djcr vcslsh svinsk Ting, fom Mcnnosker kundc ndcmch havde dissc Ounner gjott i Chateau Thicrry, ligks fa de vfor-lot) Bot-it Gadcme Var bes ftrøedcs med »Borgen-S private chns dele, kostet ud gcnnem Binduorna Ethvcrt Burcau, cnhver Chiffonicrs Skufsfe var tømt og Jndholdet sch lagt; i den bedre Klasse-s Hufe var Malerin fpolcrede, Kinwarcsr og Porcolain var must. Møbler var flaaet itu eller forskramtnede, Spei le var splintret i Tusinde Stoffen osv., osv. Hirten, der var storflaaet not til at væte en Domkirke, var jkke skeanet Deus Materien Altke og Mcifixer var stammeligt mis handlede. Men sligt fortæller End ikke Historien — den kan ikkc for tælles for Folk, der hat Sands for det smmelige —- for Systeme hav de efterladt Tegn part Mist vg mens tal Mmitet i ethvett Gus, fiss des-ate- og fee var i Stufe of dem.« Dei er gosdt oq vel et PM- Muw W Gm- mea de hin is ist-Mk med slig Bandalisme og Skadefryd hele Tiden siden, naar de hat set sig nødte til at forladc Byerz Cam brai er den sidstc, vi har læst om, hvorledcs de der bar fortsat der-es Ødclckggclsesdvccrt Og dct gør de ;samtidig med, at Kanslcren sonder jsin Note til Præsidont Wilson og sgsivkr Humanitetsfølolsc som Grund for sit og Toskcrncs Fredsisgnskri Nes, nei! Grusomhcdcrncs ligger altsor nasr vcd Haandcn t:,l at vij skuldc kunne glcmme dem og tro Tyskernc, naor de spiller l)unIano.: -·- 0q ----- The Lutlicmn Btollnchood of America. Lille, soni lasset oore Vlndiu ken der niit nof ,,Lntnemn Brotlier tiood,« ioni jo got et siort zilrdeide rnndt omiring i Eoldnterlejiene ved nt ovfore og oedligenolde Bog-. ninger til at liolde Otndstieneiier og Undertioldning i for Zoldnterne, og lioor Eoldaterne iindex« Vier-el fen tioor de inn lasse, stran og nn derliolde nvernndie Hort sagt — Meningen med det nltsnmmen er, ni nmn vil lnde Bin-ten med Leder on Eokmmenierne ena lmliersi Vie« folge note Zoldoier i Tjenesteih san oidt mnliqt pna snmme Monde, foni da de dar hienmie. Lg for im int san en san sum-l dllenmsfentation: loin mnliq of den lntdersie Uirie onerior Regt-rinnen ioger man i liele den lutliersie Miete-J loinie Me s niglieder nt orxmiiiser »Brottier ! »liood—:s,« som jo for oorigt oginci ton; Hopmqe for-stellige TIIrlnsjdiinrene til; Mann on Velsiqnelje indem-or Lilie « niglied .i. For ..: iremme dette Liedejde ei Foriiinnden i lwert enfelt Leim-sum fund opfordret til nt ndnege en »Membersliip Director« i iioeit Zamfnnd Da vor Formnnd Paitor M. V. Christinnien, for nogen Tid fideni opfordrede niig til nt viere »Mein dersiiid Director« i oori Famil-nd bavde jeg lidt Betasnieliglied ved at begimde pnn :Ilrdeidet, idet feil meine, at sandanne Foreninger i lokale Meniglieder mnlig vilde sor aarsage Misiorimaelse i Menigs liedsakbeidet Men ved ucerniere Un derløgelfe af Sagen kom jeg til det Resultat, at vi absolut bør viere med til, at den lutherske Kirfe ian gore sig gceldende over for Negeringen i Lighed med ,,Young Monds- Clirii stian Association« og »Kniglns5 of Columbus«. : Da ieg den 25. Zept. var til Sie de ved et ,,Lntl)eran Brotherhood«l Stnrelseszsmøde i Des Moines5, blist ldet niig end mere llort, at vi « ifeinvel fom den mirige liitlierske« IKirfe her i Landet — bot stiite »den-! lthemn Broil)ei«hoods:s« i vore Mei( iiigheder. , i Der er nllerede im ouer LZU lu tliersfe Fiirlefmnfnnd, i lwilie dei« er organiferet ,,L. B. :Il.« i de lo-» kale Meiiiglnsder. Den spensie Ali-il gustana Synode link iaaledeis itie mindre end 25,W» LISisdlisiiiiiii-r.( Tiefe Foreninger of Mir-nd tillioJ rende Meniglieden vil jo ogfaa iniU Unsre noget lignende som stoindeV foreningerne for swindernegi Bed-» kommende; og mcm knn jo organiseJ re for ,,tvar time« alene, om many itke missen at det ital være vedvasj rende, ikønt jeg trot, at der not« ital vasre Opgaver for saadonneJ Foreninger ud over den Tid, Kris! gen vorer. Saadanne ngaver ital inelde fig, uden at jeg heb-ver ais nasvne dem het. ! Ved Iowa Kreds AarsmødH vandt Sagen udelt Vifald i Pice stemodet, og Folgende Forslag blevi vedtaget: »Fort-a Kskeds’ Priesters anmodes om at sintte iig til Luther an Brothekhood of America«, og de opfordreö til at akbejde for dens Udbredelle.« Jeg hat udiendt Cirkulære an gaaende Sagen til alle vort Sam fundö Priester, og en Pamphlet in deholdende Sporgsmaal og Svar med Heniyn til hele Sagen medic-l ger. · Medlemöbidrag er 10 Ets. nar lig, og Jndbetaling nu gælder for Kalenderqaret 1919. Medlemsbis dtag i iamlet Sinn ior alle Med lemmer i hver Forminq lendes pr. Thal-, Denkt, eller Money Order A Kontoret i· Des Weines, « »Werft beded lenkt til mia a U HMI medsllsende Fort Miendt - e t even-muti- Bren — l i i i Hvor den enkelte Priest, som hat merc end en Menighed og hsvor man maatte Mike at have to eller flere Foreuingcr — ønfker flere Med lemskort, bedes ban meddclc mig det, og jcg skal scnde det ønffcdc Antal Nemr jeg modtager Rapport af MedlcmsantaL skal jcg scndc em» ,,Lutl)cr Brotbcrbood Button« for! hvert Medlem til csn Adre: sc. Det tc gaslder dog fun for forstc Gang. Naar der scncre fommer enkelte m) Mcdlcmmer til, maa Pokto M Cts.) til Forscndelse medfølge. Wo have Also individual Mem bersip Cards as follows 1. Memorial Mesmbership 81000 2· Contributjng Membersbip 825.00. 3. Cis-irrer Klvmliksrship 85.()0 and 81.00 annuallx Umwawa 4. Militarx MisitIUisswhip 25 ("’ts. for dnratiun nf wur. - Thoso Mombesrships are ex pluinml un nam- 7 nnd 8 in the pmnphlist Sont to the I)ast0rs. If anyone wish-s Hut-It a Wird l shall (-h(-(-rfn"3· forward samo un ro qnost. « Lad us Lage fat sum-est muligt og fogc at faa dct swrst muligc Antal Illkvdlommmx Vrodvrlig Kissen J. Gott«-L —.-W-..» Vmsident Wilfons Svak paa Tosklauds Krebs-Note L:1.15hkxn:t.m, Il. Elt. »Aha-n djznuxiis Ever ma den tnch Frist-is natc er sank folget-: .,:lIk’in dem-! Zank Zoar uaa den tsssts tlissqcrinasts UJnmnmfsmfnm da tot-et den 12.d-:-. oa levcrrt til ntig L Tag, Lnns im den Ærc at annm do Luni am at ernst-bringe folgende Samt Ton nasnnrmidu ttiflc Ideal-time aq on fis-Or Majoritot as Illigcsdaacnis nlnstinqksdc Jlntazuslsks af de Frcdsslnss tinxnslfctz sum United Statt-I af :’ln1erikas: Prassidcnt udtalc i sin Talcl til United States Flaume-i dcsn H. Jan» Nil-i, ag i lmncs Eølss gcsndo Taler roilrrdiggør Bin-fidean ten i at neinme nie-d en aabcn og liqcfvm Udtalclse af bang Af aørclsc Incd Hensyn til den Los-te Regt-rings Kominuniifation af 8dc» og lstc Oktober Mis. i Trt maa flart forstaas, at Rom-I itiitsgs-l1roch:sse11 sog Vetingelfch for cn Vaabcsnftålftand er Lager-, sont Inaa over-Indes til United States Risgerings ag de Jlllicredc Regt-rin znsris nnlitasrc Raadgivtsz Dom og Rand, og Prassidcntcn følcr dvt ssom sin Pliat at fügte at limited States-· Elle-gering itlc fan gaa ind Paa na gst Arrangeman sfotn Mo found fnsttksr absolut tilsrisdsftillench Zik furknsd sag Namnti for Oprctljol dclscn us United Etatesz«’ og de Allicss rede-J Hasnss inwasnsndc 111ili"kwt·c Lsxns1·lcsqcniwd Paa Zlamnartcn. Lan sølisr fig outsrlnsvjst ant, at hakt tragt kan ankam-, nt der a».15aa vjl blivc de alliercdc rllcgksringcris Tom oa Ilsgørcslssc Prmsidcntcn soll-r, at dtst Oklfaa or band Pliat at tjlsøny at jun-r ten llnitod Statt-s klimisring, Oel lrr ikkc—--dot cr lmn sanfte iiktcr paa de ?liegisrjns,1s.sr, ined shvilfe Il. Z. flimcring or asisocicrct sont trigcsførcirdo, vil gaa ind paa at Wem-je en Vaabcwitilftand, saa lam gls Tcysllands bcvasbncch Starkcr fort sætter deres uluvlige og ul)umanc Profit-I, isom de Dodblivcnde frcmtus rer i. lPaa fislvc dxn Tid, da den ttyfskc Negcsriug nat-mode slg Unitod States-' Ncgcking tncd Forslag om Frei-, er den-z Ilnsdcrvandsbaade i Færd med at sænke PassageriSkibe paa Eisen Jg Me-blot Skle mcn selve Bat-bona i lyviltkc Passagercr og Be tscetning isger at finde Vej til Red nings og under del-es nærvcerende wimgne Tilbaaetog im Flandcm og Frankrig sorfølgcr de tolle Arme-er detcs Kurs af stand Ødelæggelxh hviltct stcdso shar været betragtet iom en direkte Ovcrtrædelse af Reglcrs ne for oiviliferet Krigsfstelfe og dens Prakfis. Byer og Landsbyer om de M er jdelagt, er Mc bliot plyndrede for, Ihvad var i dem men selve den-s Jnsdbyggm er hort ftrt Nation-erne, som er ask-lockede lmod valanlh kan like dem-es at blisj ve enlge om Mwhvile, medensi umscnnoskelige Haut-klugen MynsdriitJ set oa Mosca-Ists few-W « . . de mad Rette jer paa mod Grn og Brænsdende Hier-ten Det er ogsaa nødvendigt, for at disk ingen Muligkhed fkal vckre for Misfsorftaaelse, at Præfsidcnten mie gist alvorligt chlcdkr den tyer Re gcrings Opnmsrksomchd paa Spro gist og den klare Hrwfigt med en af de Fwdsbetingelifer, fom den ty ske Regcring nu bar vcdtagct Den indeboldses i den Tale, fom Prassis deuten boldt i Monnt Vernon sidste 4. Juli. Don lød sont folgen ,,sØdelæggels sen af enlwer oilkoSlig Mast Smar fomhclfh der særikilt, hemmkligt og efter cgct Valg kan forswrrc Ver dens Fried; elfen om den ikkc straks san Edelngcss.· den redncercs til U jornuwnbsed.« « Den Magd der Vidtil bar kontra lcret den tnske Nation, er crk den beskvevnr Flog-In Tot liqger inden for den wka Nation-s Magt at Sor andre den. Prwfidvntens Ord, fom just er ans-Im uer nntnrbigt en Konditimh der man gaa fornd Tor Irr-d, den-Horn Frcsd skal tilviojebrini ges as disk tnfkc Fixle fislu Briefs dcnten skslisr fig blinden til at sigc, at lnslc Frevspwchsten efter bans Efeu bcwr pag det Namntksz Be ftemtbcd og tilfrksdzstillcnde Komb tci«, Irr kan give-:- i dcnne snndamcns tnlc Zug Tot or ttnttdnaaeliqt, at de Jiogisrinmn der or nsfocicrc De i nmd Tyfkland, nma vidc ndcn Evor as Tuva Indem de bar nnsd at gere. Prinfidenteu vil give Litria og Ungarns kongeligc og kksjscrlgv Re gerian et færfskilt Innr. Misde min Horte! fomnvt For lsikring om min lnsjc Konsidemtiom Robert Lansing Mr. Fredorick Acdcrlin, Charge d« asssnirs, nd intovins, in charge of German intewith in the United EEMLVH Adrcsfefokastdrinq. Past. A. Nielsem letkoflt, Wt5., fra 70 Baldwin Zt., til 2525 Jes serson Ave —·..« Diamantbkytlup i Oregon, Wisconsin. Det vil interesieke Vennek af de to gatnle paa ovenftaaende Billede« at dort-, at de opnaaede at holde Diamant Bryllnp sannnen, en Be gisvenhed sont vist sjældent findet Eted LInt Efterntiddngen den SI. Ott. smnledeis Vern, Bornelmrn og Bor nebørnszibørtn sennt Venner og hele Menigheden tned Peter Krust- Nas tnucssen oq Huftru Mark-n i den danste lntltersse Hirn-, lnmr Tin ntant Brudemrret igen bøjede since for Herrencs Alter i de «-: Fasdres Flirfe sont for si« An iiden, da Her rensts Velfignelse blev lnft over de reis LEgtesfnln nten denne Gang for at ntodtnne den ltelljge Indus-re Undertennede tnlte nd sm Es. k-7, ts- 19 on lngde sterlig Vnsgt wa, at nnar Herren indbnder us for at delnqtikmøre ost- i Freuer er det itte pnn Mrnnd nf vor For tjeneste, nten tma Ost-nnd ns sin enen Aftastlikjlted til os. Fut- at hatt san tage Bolig nosz os-, ntaa vi stille osJ i det rette Forvold ti! lmtn — Zandbedens d. v. s. Fonds-ser kendelfens on Vetendelsensts Horn-old Efter Striftetnlen oq TIlffnngelfeu af Sonnen: »Bist er san nndigt at fslges ad, etc» ntindedes de gantle ont Gndcs Rande-, der saa rigeligt var bleven detn til Del i deres lan ge Liv. Den ftørste Gnds Noade er den, at tjene Herren og ljgefotn gantle Sitneon at sage hatn i hans Tempel, samt at favne Frelseren med Troens Anne, da opnaaes det bedste i Livet og Livets Aften bli ver lys og fredfyldt· Venner havde snniktet Kirken me get smagfnldt nted det fnlmede st samt de fildige Gitemnrsblomftetk Da den gamle Rast-nassen paa sine Krykter og gacnle Bedstentoer for nden Krntkety nten blind, blev le det ved Donner ind i det fault-des smykkede Guds Osts, afgav det bele et san harmonisk Bitte-de at man gehaande Stemningek brød trem has en, og hvor tnnde man ved Synet as den qatnle Mund med « Vt bar ventet paa dette Billede, lige til Bladet sagt i Messen men fotgæveQ Red