,,Y anskerew
IT M M cPsYcCIM
BLAV FOR VII pUsII
Pol-l 1 Ansle
- udglvet If
pas-h Luther-I III-Midia- sause.
Blut-, Nebrask-.
..1)-nskeken" udgsuk Ort-das i dvek Use.
Pri- pr. Aas-gang
De Porenede statt-r 81.50. Udlandet 82.00
Blsdet bemles i kamt-iud
Bisstilliag. Lemnos Adressekonndkiug
etc-. used Uacktagelse us Bidmg til
Blsdets Inclbold ndressekes
DAdllsH LUTH. PUBL. HOUSlL
Blatt-, Nebraska.
Alle Bidkng til Blddets Indhold —
Kottespoudsncer, Afhandlivger og nackte
Aktikler —- sendes til dets Redaktjtx
A· M. ANDERSER Mast-. Nein-.
Erster-ed at Blait Post office u second
elass matten
Acceptamse kot- Mailing at, special(
rate of postage, provided for in soc-l
tion 1103, Akt of Oct. Z. 1917. author
iz(-(1 on July 8, 1918.
Advertising takes made known upon
spplicatiom
l Tilfiklde ak, Bladet ikke modtsges
kegelmwssigt, bedes man kluge til dot
sedlige Postkontok. skulde dette ikke
Unspo bedeg man henvencke sig til »Dan
skeken"s Kontor.
Nur steme heavender sig til Falk.
som avekteker i Bladet. enden for It
ksbe bog dem ellek for at sue Oplysaing
om der avertereäe, besät-s de sltitl oms
tote-. at de sog Avertissementet i des-te
Bluts. Det vil were til gen-selig state
The National Luth. CounciL der
nnlig er organiserct iEbicago ach
præsentantcr for et Flertal af de!
større slutberske Zamfund i L ndet,
bar udnævut Rot-. meritz Larfcn
as Vrooklnn, N. Y» til Rkspræfcn
thut for Couucilet i Wafhikmton.«
Paa fammc Tid bar National Lu
tberan Commisfion valgt Rev. Lar
scn til sin Reprcrsentant. Post Lau
ritz Laffen tilhørcsr Den not-ff lu
tberskc Kirkc ifAmerikm før Fore
ningcn Den norskc Smtode.
—
J August Maaned boldtcs en
Konfcrcncc i Cambridge, Mass»
af Dclcgater fra amerikanike og
kanadifkc Seminarien De drøftcch
Spørgsmaalet om atjaa tcologjsf
Undervisning i Stand sfor unge
Mænd ved Fronten og i Lein-ne
Mange Seminariers Elevhold
formindskes ded, at de unge Mcend,
f fom skulde fyide dem tages til Hæs
ten eller Flut-den« Kirken i det store
og hele alarmeres over Spargssi
maulet am, hvor den efter Krisen
,ska1 faa Prcefter fra, dersom ingen
forberedes til Prcestegerningen uns
dcr Krisen· Rev Dr. H. E. Jakobs-.
Decanus ved Mount Airy Semi
nar, var den lutberske Kirkes Re
præsentant i denne Konference Dr
Jakobs er nu as National Luther
an Commission bleven udnævnt til
at tjene paa den IortsættelfessKoi
mite, der blev valgt ved Cambrids
ge Konferencm
Et Hjism for lutbcrsfc Zoldathr
ng Zømasnd i New York Mifzs
Mam Markley er blcvksu udncmmt
som ecn af Zeltetasrernc for Nu
tisonal Lutbemn CommisisimL Hen
dcs specielle Arbojdc er at ctuvlerc
og føre Tilfyn med »Sei-via- Club«.
For Tiden er bun beskceftiget mcd
at faa Service Club i Gang i New
York, 312 W 72 St. Klubbcn er
et rummcsligt og smukt Privatld115,
der er overladt National Luther-an
Commisfion til fri Afbcnyttelfe san
længe Krigen vater. Det er mau
fke en af de fineste Bygninger, der
er ftillet til Brug af Soldater ogl
SImændL Hensigten ek at lave et?
virkeligt Hjem i New York, scerligT
For lmherske Soldater, Sømænd
og Maninere. Mellem 40 og 50
Senge vil blsive opftisllet i de over
øverfte tre Eckageh og en let Mar
kettenderiiTjeneste vil blivc givct
Morgen sog Aften til lavc Priser.
Huset vil være aubent hvek Dag til
Klj 11 Akten, forsynet med Læss
usua, Skrkves og Hvckleværelfer i
fskste Steg-· Wiss Markley organi
seret Luthmmerne i Greater New
York til Hjælp for ajt gsre Klub
ben til st virkelsigt idjem Særlig
«Mersfss Ruder opfordrez til at
WfT-""f ’ I
Ametitaniferiugen.
Sptogkt og Aandca
Ei inne dem tale am Gnds
stdre Geiiiinger i vare Tnnge
niaal. AP. Gr. Z, il.
Fra een Zide set ei jeg snart ked
af at sige eller skrioe naget am
dette Emnez tlii det snnecs, sain inan
itke kan ndtale sig am det nden at
ndsiette sig for Missorstaaelse da
del-:- for Modvillie
Men san alligenel det er et
Emne, sein staat paa Tagsordenen
da vil dlive ved for de inddandtedes
Bedkommende at staa paa Ding-: or
denen bei i Amerika i lange
Tiber-.
Komme uden am det kan vi ikke,
derfur inaa oi igennem det. Lg oni
man saa nieder :llcis:sfdrstaaelse og
Mddvillie lias nogle, saa nieder
man Ferstaaelse og Vifald lind an
dre.
Naar der saa ital tales am de
i
i
1
i
Jndvandredeizs Ameritanisering, saa
knnde der ja godt —- for Zannnen
lignings Zkuld s- gaais en Tni
udenlaniLs, men saadan Vidtloitig
lied vil ieg ikke indlade iniq paa
Der indenlandske Lmraade it start
nok for den -ag—: Traftelse
De: er ja naget, soin seld etlmert
Stolebarn ved at Amerika ingen
andre Urindoaaneu hat end Jndi- (
anerne. Men det er itfe di-: seJi
Aand ejtieller deieii Zprog. d«r eii
bleven raadende her i Landet Ilts
amerikaniseres vil altfaa itte sige
at lIliVe Jntianere eller at tilegneJ
sig deregs Fland, Ziirdg dg Siedet-»
Tet ei· de in d v a n d r e d e, deri
link dannet den anieritanite :catidn’
og bestemt denne Nation-o EjendinnJ
melighed eg Zprdg.
Men iietop denne Virteliglied gi ?
ver dis, dei- er induandret hertil se-;
neu-, en visz relativ Betndning; vix
er bleven en Tel af den amerikanskeJ
Nation. !
Een Ting fartjener scerlig at ta
ges med i Betragtning, naar Ta
len er oin at amerikanisereizs, og
yvad der egentlig stal for
staas ved det amerikanisc
og det er, livad der bevirtede, at de
første Europa-He toni til
Amerika
De var forsulgte i dereiz Hieni
ftasvn, fordi de vilde darte Und es
ter dekes egen Leerbevisning, og
saa sagte de her-over sor at finde
den Frished de saonede derhjennne
De fandt tier, livad de sagte, og
Religionsfrjyed dlev fra
·først as et Smrprceg paa Livet i
Amerika s
Zelv i liitliersfe Lande, ogsaa :i
vort teere Fædreland, evedes er«
Religionswang nceften saa langt«
tisd i Tiden sont til del ferne, jeg
tun huske·
« Wen i Amerika var Religi«nisn«:
hed fra Vegyndelsen as e: etableret
IFaktunn ag selv am de r foitælisi
soniTillød til puritansfzvang, saair
den aldkig tannnet t:l Magten·
Og da Fialonierne ertlcerede sig
uafhcengige af England (l776)
blev Religionsfrihed taget med i de
Bestennnelser, sont siden blev Lan
dets Grundlov. — Det Stytte ai
Amerikanisinen tan vi not alle sy
ines ein.
i Der er noget ander, jeg anser for
jbetydelig not til, at jeg drager og i
ssaa det frem her.
» Da den amerikanske Nation blev
;til ved Uaihængighedsertlckringen,!
ellet da den ssrste Folketælling der-i
efter soretoges (1790) Qar den lidt
stsrre, end den danske Nation er
u,nemng 3,,.930000 20 Aar seJ
nere (1810) talte den 7,240, 000 ogj
i 1820 —- 9,655,000
Saa fra den Tid til 1870 vokseii
de den til 38, 877, 000. Hvorfras
law saa denne Vækst2 For en stok
Del fra den sortsatste Jndvandring.
Its de 29, 212,000 Menaeskerö Til
vcekft i de 50 Aar, var 7H553865
zindvandret
Jeg skal kun ·nævne nogle as de
Heutopwiske Landes Bidrag: 2,76t,
658 Irr-were 2 475 ,684(Tyskexe,
1,250,126 Engl-endete Jst-MS
Its-WI- 176-894 Msts sau
ne, Mag Schweiz-:- 82,240 dor
We Ia Its-Hi Dunste-—- « .
W et sattsat tndtil M
nennst W eg. IGMM.
at betragtes som oprindekig, met-til
Jlngelfakserne ellcr Britcrne har, sta
dig været i Flertal, og dette tilligcs
med den tidligcre Forbindelfe mcd
England har værct en naturlig
Grund til, at Engl-ist er blwet der-E
te Lands Sprog.
Man clleris — dilationcnkks Til
blivclse og Zaminonsætning er til i
strwkkclig Grund til, at Jndvaiidrci·—ff
ne af vnlwor Ilcationalitct sknldcs
give sit Vidrag til at Banne denl
anwrikansfc Nation
Jlt amerikanifercs vil altsaa forl
o-: ika iiac at gaa sporløft op ij
drin, der var lier farud for osssp
Baadc ni og den ainerikanske Nufj
tion vildy virrc daarlig tjcnt mcd en
saadan Jlnicrikaniscrina Vi, og alls«
andre Jiidvandrcrc, skylder at giml
det liebsten vi tog med usz densle
tne fra, sum Jndsatii i Linct her-»
Der or nugist, di- flcstc af oks al
let-edi- liar gcht sont Jndfatss ---»
Ungdoinincns Arlnsjdszslnit og Alsl
bisjditifraft og den geiincni Opdragcl
se tillasrtc Zpaisfonimcliglied Ton
ne Jndiatss liar liidraget uberegn
lig nicht til Amerika-«- lidvikli11g.
Mcn jeg tasnkck sasrlig Paa du
aandolige Boden vi fik i Arv dcrii
lijeiiiiiic, Kristcndoninnsn i lutherik
Fland, sand, lcvcndc apostolisk’ Firi !
stendoni. ;
Zelv om Vi glasder os- vcd Rxlz ;
i
l
i
gionsjsfrincdcsn lier ag folgsclig artci »
der frcdcligt iied Zidcn af andre
Vesondclsisn saa ffal vi ingenlnndci
slaa af Paa det, sum scrrlig er issei J
re Fortriii, men helle-re aagke disk-;
nicd after bedite Evna l
Mkn her koninicr saa Z p r o g s t?
i Betragtiiiiig. Vi liar faact de nassen-H
te Godcr i dct danskc Ephia
og skal vi lnspoarc dem i den«-»
Land, iaa inaa dc ovcrfisrcszs
aller oinplantcszs i dcttc L a n d
Einiin oni dct skcr i
2, T. cllcr -l. Zlægttled, dct gier
ingcn Foksfcl Ovcrføres maa disk
baadc for at kunnc bisvares og li
gean for at gen-I frugtbringendck
i datte Land. »
ch ser ifkc i og for sig ftor FOR
sie-l paa Zprog, og jeg money at»
de Zkriftfted jcg hat anført sumi
Mom. skiiick de soksrciiigc Spkogj
läge: standen talcr gennem Slpostsj
lerne paa Pinsedag om Guds storcz
derninger i dc forskcllige Folkissl
Elags Tungemaal
Vi Danike er jo lykkelige, at uags l
txst Dort Sprog tun tales as nogle.
faa Millionen Gud alligevel ikke
liar overset det, men ogsaa ladet
tale am Guds ftoke Geminger i vokt
Tungemaal saa vol som i de Zprog
der tczlch af fleke Hund-Jede Mil
lioncsr Manne-ster
J Tanmark er Dansk naturligvis
det allervedstc og dcsjligfte Imag,
og rige aandeligc og litterærcs Etat
te grmmcss i vort Modersmaal Zaa
nidt jog vor-, overgaas vor Zahne
fkat ikke i nogct Sprog, og der er
dansk Litteratuk, som er ovcriat i
flere as Verdcnssprogena
Man det sei-andrer ikke den Zag,
at ital vi i Længden og i no
gen Udstrastnina bcvare og
frugtbargørc de aandclige Zkattcy
vi fik med lifeminefra, her i d ctte
Land, saa niaa de omplantcs i
Landctss Etwa
Lad niig endnu sich at ligc saa
vol sont det danffc Zprog ci- det
bedftc i Danmark, saa er det ogfaa
det bedfte i We Land for alle,
fom i k k e endnu fuldtud hat tilegnct
isig det engelske.
Dei bei-ste, for at undgaa Stabe
ved Sptogskiftet, eftek mit Skøiy
er at lægge fig«efter at lære L an
dets Sprog faa inart iom
muligtog iaaholdevedMos
dersmaalet saa lange kam
muliat
Det glædedc mig at lægge Mask
ke til det Alvor Past. O. R. LIer
i sin Art. »Tilbageflaget« lagdc for
Dagen for at bis-Date den rette Blond
i vort Kikkesamfund Gid ligmsndc
Alvor var rot almindclig.
Hvor hak jeg ikke ofte tasutt:
Om blot alle minc Børn og min
Eiter-fliegt maatte være ges-mem-«
trængt as fand Mist-Indem tyvor
meget var der iaa ikke vundctl Ogj
lignende med andre kristne Fami-;
lich Jo, dct gældcr om et Kriij
stenliv, der sætter Fragt og gaar il
Aw.
Mcn jeg synes, min kære Em
bedsbwder set -forkert paa Festhal
det mellem Aand og Spring
Jdet han auf-m- en Usdtalelse as
Past. J. M· Hausen: ,,Med endet
Zprsog kommer ofte en anden Aand«
fojer han til: ,,Hvor sandt er det
dug sagt! Jeg vil seje til ,,saa at
sige altid en anden Blank,« og jeg
nnfer sandelig vort Falk, naar den
Ztnnd kommen da standen i de
sinke engelsfe lntl). Zainfnnd skal
domincre lJUsJ ocs og i nare Wenig
lieder.«
Jeg er nn ikte saa tendt indens
for de nasvnte Eanisnnd, at jeg
tnrde swlde en saa aisesende Tom
over denk, eller i der liele taget nd
tale nagen Tom aner Llanden i
dem.
Men videre skriver Pasi. Llsen,
t »det, han liar set saniniested9, nai
aådrig frisiet liani til intiint Ve
keiidtstav.«' Man det san ifke var
retjwrdigere at tillsageyolde Toni
incn, indtil siendslalset lilen intinte
re og grnndigerek
Past. Llsen sortsætter: »Tai dei
Var den dedi-, lekirfelige og states
kikkelige Rand, sont slag niig i Me
de, og soin jeg kendte saa godt sra
«sze1nlandet. «
Ja ncen iaa um der ja sa ni in « l
Vl a n d daade i dkt d a n ske eg dkii
engelsfe Ein-dgl inmisar saa
Hans del engele »Zpr 3k1)ldui.
War lian sendet san-me sland paa
Laufsc
Uasngere lieu skriver lianz »Dei
nar en Gang et Ited i en as Mc ;
niglnsdcrne i Licidtsmternky at jeg«
sad ng lyttede til en esngilst Pras E
diken, som en as note Priester lnndt :
Ton Var ndinasrfet. «igc til, eins
Frclfe da Fortalsclsiy unt Fund da
Naade.« Jeg niaa atter innige
Himriar saa give Z praxi-ex Ital
den?
thtei ; vgl-re fretn stack limi, a:
hau Var bleven iaa fed as a: Inm
en anierikansk Prirsi holde Sigmu
diken, at lian deslnttede sig til at
last-e Engelsf, ,,saa lnin scln knnde
besorge simvet okn Engelsl« ap
syldt.«
Altsaa i Past. Olsens egenMund
bevaresz Aanden sra DansL ogsaa
naar han taler Engelsf. Og ani
en anden as vore Priester er jo
sagt, at lmn lioldt en Prcvdifen
med en god stand i paa Engelsf.
Er det saa ikke nniligt, at standen
kunde bemer oni det var Petersen,
Nielsen, Jenseit eller Andersem dei
talte Engelsl?
Og det fremgaar jo ogsaa tlart,
at Past. Olsen menety Aanden kan
bevares, naar haus Vorn bliver
hjemme i deres engelske Milde-l
Hvoksor saa itke i andres Beend
Hvorfor saa give meget Styl
den, oni den rette Rand tabess
Sau omtaler Past. Dier et Til
sælde, lwok Forlwldet var forken
inelleni Forasldre og Born og til
føjek: »Da i ni ai ti Tilswlde Dei
gyndte Elendiglseden netop ved, at
Sproaet gjorde Zkilöinigse Wmel
Hleni Forasldre og Bern«
s Min Ersaring sorslaar niaasfe if
ske ineget iniod Pair. Llsen-:», nicn
Jisølge niin Ersariug vil jcg sige, at
Ei ni as ti Tilsælde ligger Aal-sagen
;i noaet helt ander end i prgist
s
Lad niig ointale en Familie-,
hvor jeg kender For-holder Ægtepari
sret lJavde tre Bem, da de foin til
Hlniekilcy saa de havde jo ilke den
ibedste Leslighed til at lckre Engelsf.
Mu hat de ti voksne Beru. De er
alle temmelig vel anierikaiiiserede,
snogle er gist med Ancerilanere, og
ctikelte as dem er timcligt velstjllei
de, alle hat de saaet god Stole
gang. Men nden Undtagelse holder
de as deres lille uanseelige Hjem
og agter og ærer deres Forældre
Jeg kender slere ligiiende, nien
jeg tender itke een, paa hvilken jeg
turde pege og sige: Her gaar For
ældre og Bsrn shver sin Vei, og det
er Sprogets Styls. Men som
isagh min Ersaring forslaar mau
ske ikke nieset imod Past. Olsens.
Man een Ting ved jeg —- det
salder oftc bekvemt at have nagen
eller noset at skyde Skylden paa,
name man iitte ielv vil bære den
og saa ligger det im mer her i
ndet at give det Melske Sprog
Skyldm
Wen saa i Daan da? Der
M se Mbet dedis Mus- Et
Ists-We ca Bei-n gaar hvcr tin
Beil Hvad er der Skyld l del?
s Nei, kærel bat-de Past. Olsen ca
sandte, blinde Priestebkjdre og andre
Trosle ledxos Als-de es of
We es priie Gud, sit M Our fass
M II Mde stiftend-m i TM
vgl-O di sige M hier-tells tut
«
for den Religionsfrihed, di nydek l
dette Land.
Og lad os holde paa og hævde
vort ModersmaaL ssaa længe det
er det bedfte Middel til det store
Maul: Vor religiøse og aandeligc
Arvs Bcvarelsc, densI Forplantelsc i
vorc Børn sog vor Efterslægt og
dens Frugtbarggrelfe blandt- vort
Folk og «andrc.
Mcn lad os aldirg bildc oii indk
ellcr fortrøste oss til, at drt dauskcl
Sprog er Garanti for den rette
Blond-J Bedarclsc. »
Ligc saa vol som fand Kristcni
dont bar betjem ssig af danfk Sprog,
saa hat« Bann-o og død Qrtodoksi
og Rattonalismc det ogfaa.
Gud og Gide Ord or Bcrrcr af
den rette og fandc Rand, og Gudszs
Rand, sont bctjener sig af det Spkog,
der bar bjemme pack »den lillc
Plet i Nord," han vil ogfaa be
tjcnc sig as det Eprog, der bar
hjcnnnc (bl. a.) paa den ftore Plct
i Best. -
Jutet vist prg, ingen vis Kir
kcform har Patcut paa Monden og
Livrt. Hunden Massen bvor den vil,
oq lmn tagt-r ind, tmer hast findcr
aalme sterter og Hufe.
Gud onst-r ika Personen heller
iffe Spron cllcr Folkeslag. Jesus
udfendte jin Tisciplc til alle Holle
flag, og tmn lcrrtsc dem at talc do
forfkrlligc Folfszs Tungenmai.
A. M. A ndc 1·scn.
Tok!
Eli lijlsrtclig Tal til alle Venmsiy
»Um tasiilte lma «—.1- til Vor saakaldls
Eølvlimllup den T. Zept. dem Narr·
Herren ital dog iorit og frciimilsst
limw Tof, at vi iik von til i 25
Aar at til-beide sammelt, i Mission-J
gmiinqrn licr ililaudt Jiidigiieriio.
Taf til alle chieiz sum twnlte
paa ois med Erindriugsgaver fra
Nasr og Nenn Taf for Brovr og
Toll-limitation Liikønskningcsr on
Zkriftspi·og, alt tjentc til at gørcs
Tagen og Feste-n hvggelig og op
byggelig. Tal til Post-or Jcnscn og
Husmi fm Este-many Nebr» -og
Miso Marie Johnfom Tonnen at
de loni og lnsslsgte us til dennc Fest.
Tot var osJ til stor Glæde og Op
btmgclsc at have disse faa danske
chncsk i Herren omkring os i nag
lc Dage ved denne Lejlighed. Taf
for Sammret og Opmuntringm
og kom simrt .igc-n. Herren bar
liiulpct os hidindtiL lian vil ogfaa
gaa nie-d os fremdislch Hiertclig
Hilfe-n til allv· Ebers i Herren,
Jensinc og N. L. Nin-lieu
W—.
Btcv fta Fett-cruc.
Kasu- ch Redaftors
Zum im sksr hat« loncx Dem, fknl
im form-Hi- Tmn lidt Um Rorlmldcnc
paa Pia-komm ·
Terms tun-er til Tmnuark, og nd
am- et Amt as dem-. Mm Natur
forlyoldcnc or holt anderlcdris lnsr
end i det dnnsfc Zlcttcland. Pan
Fasmcrnc hat« vi Inst Fiaslda dctto
fasttor sit Prwg paa "LIk-foltni:mcu.
ilskasndenc or tust og lettu til Indis:
de gaar ligsaa let apnd sont nedad
Fiaslch do er nann- tjl at lobe der
im Born as: sasriig naar do ital
indfangc de vildis Faun sum Arn-CI
sor i Thematik-nun Im bar endnu
ingon fet, som fonnaar at jiølge en
Fastring i Lob.
Tot frjsfes og srio Liv lnsr be
virkcr. at Falk bliver nusget gamlty
fom Rom-f da· Vi for her Mel-nd,
som er benived 75 Aar, sont endnu
udføtcr alt Arbejdet sclv paa dort-I
Farin, ja de or-enduu i Stand til
at gaa til Fiaslds efter Faun-Im
Øcrncs affondredc Beliggcnhed
bar ftor Bctydning for Befolknjns
gen særlig i moralsk og sædelig Hen
fcettde. Dct er vol sandt, at de un
ge hat megen Lyst til at danie, mcn
den fækøiske Tons er tcmmclig
ussyldigx dct or Kædedans; offer
grimme-l Sæd og Zkik. Man syn
gcsr i Fællchkab en Kæmpevisc
f. Ets. »Kons; Hans-, han siddcsr paa
Kobenhavn,« cllcr liguendc, avkus
rat iom den Gang-de gceve Mdderc
daniede med dort-s Frau-: »Der
gam- Dans paa Riserhus.« Det er
meget interessant at se paa den fett-»
Kiste Duns, der er megct lsigefrcm,J
fom Bin-neues Leg pcia Gaben-!
Herttl kommer essen bei Held at
vi nu ikke kaa faa Spiritus. Freis
jerne et sanfte «Tttte.« Akt er
fortaka en sinds-re og Isings- disse
daade Baker her. Det er ogsaa glæs
deligt at knnne konstatere, at der
nieste-n aldrig jedes ncrgtc Van
net-. Der er sittert faa Steder i
Werd-ein lwor de sædeligc For-hold
er saa gode sum her paa Øernez
det liasnger ogfaa fannnen med det
te, at det anses for en stor Etam
at have sandamns. Tillige er det
aanmusl Ort-nd og Zkik, at en nng
Mand maa fnnne lmaae sit eget
Essig-, induin lmn man gifte sig; der
"for spger de nnge Usccrnd hei· at
vcrre flittigc, samle sig Penge, san
de kan snart nan deresJ Luser
Maal at lnnne .l)jem«iøre den nd
laarne i Tugt og Ære. Det er
alwdeligt at djLsfe gude ng ganile
devaner bliner ned at holde sig
ber; og det er dasaa Grunden til
nieaen Lntke indenfor Familien; det
er meaet siasldenh man bin-er onl.
at Ægtcfwllei·tie er unlink-, endnn
fjasldnere at linke oin nogen Stil-Z
iniissic Jeg sendet knn en fand-an
im de sidste Aar blandt en Befolks
nng pna Imm- Womit-stets
Tot ei« ogsaa nier at bennrrliy
at dest, snm swrlig dar lsidmget til,
at der er disse gode Forlwld her
paa Sei-ne er, at Vefvlttiiimksiiö,
fast-link da Masndeneis Arbeite- er
iiimct farefnldt. Tet ani· dem re
liqinse Tet er farligt at san-des
paa do steile Fjaslde efter Ram
ua Tin«n: og del ei- endnu Dunste
liaere sur Fisferne at fast-des uaa
Hain-t, dei« her ned Lerne nai- en
mildsdin Karatter.
Etrnnnnen loher med nasldia
Rai-t, og Etat-m og Uvejr tan brnde
.plndselig las-, ug drive Bislgerne
indtil 200 Fod ovad Klippe-me Alt
dette denn-ten nt Firrringeme Iel
niere der end andre- Iietkc man
siae: sen gaar i Jan-, hoor jeg
qaar.« Tette didrager sit til, at
Befolkninaen lier er meget religiost
Zorn Regel sei di fnldte Mitter,
hner Zøndag, naar Prwfterne er i
».Kirlerne: tni dct Inaa isriiidre5, at
naar en Præst bar indtil R stirer
at prasdite i, san varer det en Stund,
inden lyan kan komme i de entelte
Kirkett Men naar l1an tonnner,
selv om det er en Tag midt i llgen,
da niøder mange iKirke, og til
Alters-. As en Befolkning paa 300
Meiniester i et Soga, hat« indtil 98
»Um til Alters paa een Dag. Des
Inden læfes der daglig i Andagtss
ibøger hjennnex og aftc holdes Has
Jandagt
Tet fnnes altsaa at staa ret godt
»til i moralsk og i religiøs Dense
ende; dog tnnde alt vckrc bedro, her
iaa oel som andre Steder: og det
kan itke iiægtes, at der tan spores
en kendelig Tildagegang paa disse
Oniraader. Jeg tcm ikke undlade at
bemerkte, at Aal-sagen dertil er de
politiste Forlwld, som synes at op
tage Sindenc nn. Man ser non til,
at Island er i Fast-d nie-d at bli
ne en selvsuvndig Stat; disk-for er
de nationale Jnteregsfer ved at vaags
ne: man vil have det færøistezprog
ind i Stole, Kirte og for Ratten
Det er sasrlig Ungdonnnen, fam er
Lwtaget beruf: nie-n det dar niit fig,
Hat jd mere man gaar op i Politik,
,des:- mere talier man Jnteregssgn ior
Hieligionen Tet er ogsaa vcerd at
FinindeQ at der findeö almindeligVels
;stand her paaØernex der er saa godt
lo mingen fattige; dette sstnldegi Be
foltningens Dygtighed og Havets
Rigdoni. »Nun faa Stedet i Verden
fiftes der niere end omtring Fakt
serne. ,
Alt i alt maa det stack-» at man
lever meget gadt og tilftåds her,
vel er det intet Paradis, mcn naar
man er gladsog lyttclig og»»tan
tjene Gud nden BeXymringer for,
hvorledcs man lkal faa dagligt
Br-d, da er det aodt
Man sek da ogfaa det Særsyn,
at Folt her paa Ferne, iom bar
væwt X Amerika og hat lamlet iig
Peitsc, gerne vender tilbagc paa
dercs ældre Dage; for, at ttlbrins
ge del-es Livs Astenstunder.
Pontia Hilsen ftä Dei-es
Korrespondand
! -. »
Til Salg.
160 Arn-s godt Agcrland i
Mcadc Eounty, S. Dat» 8153 pr.
Acke. .
Rev. Albert Johanfem
Willistom N. Dak.