—1--- «
Sondermiland
Luftaugtebet mod Tjndet i wsk
Bclyöuiug Om Englændernes Luft-—
angreb paa Tender fkriver »Ton
dernsche Jeitnnge« følgende karaks
teriftifte Beretning:
Angrebet skete tidlig dm Morge
ncn ·t)enved 51-Ez. Volk, sont er lod
Zwre, Paaftaar allerede For Z at
have hart Struernes Zurren Mit
nippe i Luften over Byen (Tønder).
Te fjendtlige Flyvere, 3 i Tallet,
kom nordfrm bestrev derefter en
Vne emkring Byen og nærmede
sig denne sydfra Umiddelbart ved
Zøndevport, paa Kvægtordet, slwor
de del bar antaget, at der laa mi
ljtcere Anlæg, samt i en net der-ned
liggende Eng tastede Flnverne fnld
5tasndjg torncaalizløft de sørfte toj
Bomben som rev vældige Huller i
Jordetn indjagende barmlest grcesL
vlnfkende Vorgere dg Malkekoner
en vwldig Ell-ask, ddg nden ellers
at ndrette nogen Skade
Det frogtelige Brag as Bamber
ne, der dermed forbnndne LufttryL
som sit nogle Vinduesruder til at
sprænge i de føvste Hase oed Sønders
vort, bragte i en Furt Byens so
Iende Be7olkning Paa Benene; de
ilcde nd i det frie for at se paa
IFlnverangrebets videre Forlnd An
grebet, ved hvilket selve Byen naas
digft blev forskaanet, rettede Fig ene
og alene mod Luftskibsanlægene,
hvorpaa der sblev kastet nogle oder
ligere Bomben der rigtignol, hvad
ogsan den doennævnte officielle Be
retning dar ncevnt, voldte nogen Be
fckadigelse paa Genstande, men iøvi
rigt ikke voldte nogen ftor Skade
Tresfire Folk blev tun let faaret
paa Flyviepladsen af smaa Bombe
Mänteln
Eiter at derpaa Llfværgelsesskyt
fet, hvis tarakteristiske bvide Smaai
skner man saa thvirvle genniem Luf
ten, eftertrykkelig var traadt i Virt
sornhed, atlod de fjendtlige Zlyvere
Ira detez Forehavende og ftrøg i
ndrdlig Netning, hoorfra de Var
komne Tet lJele Zwist interessante
Efuessvil vorede tun henved etKvari
ter, saa Var hele det Forfærdelige
Enektatel torbi. Men i Formiddagss
timekne oandrede endnu hele Ska
rer af uns-gestrige nd til Tendenzen
for at serbavses over de to runde
Hnller, Ist-m de engelfke Helte med
saa Etor Braonr bar-de skudt i Ida
t1n«en.
Graden-wen fik Kærnemælken i
Ansigtct. En Bondetone var paaVej
en End til Flensborg med en Zpand
itawneincext da Inn mødte en Gen
darm, Zorn forlangte at fe, lwad
dun hande i sin Spand Zonen tog
Langet as, og da Gendarmen for
modsede, at der laa Zmør gemt
paa Banden af Kcerniemælkem gred
Thau med Haanden ned i denne og
fandt inter. Men Konen blev vred
og sagde: ,,Naar De vil vaske Te
resis Hcender i min Mcelk, skal De
ogfaa have noget i Ansigtet,« og
dermed kastede hun Gent-armen Jud
holdet as Mælkefpanden i Ansjgtet
—Om Sagen vil faa et Efterspil
for Retten, vides endnu ikke
Sag kam der Pägtragd Brer
ned Foldingbro har htdtjl været
spærret med Bomme, men nu er
den i følge ,,Vestk.« bleven sspeerret
nned Pigtraad i lange Bemer. Dette
skyldtes en tny Genenfefoldats Fluge
En af de tyfke Vagtpofter var ble
den ked af Forholdeen derovre
men han vilde ikke gøre sig den
Ulejlished at vade gennem Auen
Deriimod gik han hen til en Kenn
- merat, der stod skposteret paa Beden,
tdg ham uden videre i Nakken og
kkastede Tham ned fra Beden, hvorefi
ter han i næfte Øjeblik satte over
Planke-Erbe Da han var kommen
paa danfk Grund, borttastededhan
Banden og .Piwelhiue. Uniformen
omlavede han derimod til m ewil
W sped at fijente Snore m. m.,
- W M forttak fra Grænfes
W Degen eftet indflettede Dy
Ists-W nnd Wtraadk
W ist it W W Fluge
L =
nd, sont om en ouldsom Tosen bar
FAMI
Sondetimland.
Xxlv.
Mel.: Tat for disse minderng
Over, hvor man dræber, saurer,
Hvor med Vold frem Tyfken for
Vcedet er med Blod og Taarer
Belgiens og Frankrigs Jord. —
Brave Simderjyder stride,
Dreven frem paa Tyfkens Bud.
Danfke paa den anden Side
Fra Amerika gaar ud.
Danfke staar paa begge Sider.
Skæbnens Vej sig faa mon fno.
Danske imod Danske strider;
Brødre dog de er fuldtm
Tragisk er det, hvo forandre
Kan det sørgelige Spil?
Jngen kan de Danske klandre,
Det man gaa, fom Herren vil.
Og naar dansk mod dansk, kan
hænde,
Mode-: der i Haandgemæng,
fMon de kan hinanden kende'.2
Ak den Tanke er saa trang. —
Hcerene lig wende Floder
Vælder mod hinanden ned,
Broder kcetnper imod Broder,
Uden at de felv det ved." —
J. C. Gundefen
Warum-Island
Lidt af Fothiftorien.
(«Jyll. Pfi.« af 26 Juli)
Et Telegram sra Island til
»Verl. Tid.« -beretter, at alle Ho
vedpunkthr i den mellein chrws
sentanter for Miiiiiteriet Zahle og
trc danfke Partier ima den enc dg
»uasste«« Here Jslquds inthiug paa«
den anden Zide fluttedc stercnss
konrst om en danskislandsk For
buudslov er besondre i Rei)kjaoik. J
Daninnrk maa man taalmodig ven
te med ovcrhovcdot at faa noget at
Vide om Odercnskomilens Jndhold
indil dct dass-er Hin Zadle at give
Meddelcslfe demn. Zaalæiige faar
Vi da iiøjes ined at gendpfrisfke For
hisitorien til det, der ital komme.
Ta Tanmark og Norgc 1380 for
eiicdcs under een Range, havde Js
land i godt 100 Aar været forenet
tiin Norng ein-r at de iilandske
Hmidinge 1262 haodc tiliagt Nor
gcs Konge Trost-ab og codindeligl
Etat mod at blink- tidldt med Fred
o; Levnedsmidlcr i est Vist L m aiiq
J land var dereftcr blcvit ftyret sont
et ndrsk Z,katland og dvt tslcu indl
til Stiele-r freden 1814 iugnet som·
linkende til Nargid medcns det sty l
rede-Z iørst of Tanmürlss stong
than-I Illig-Brand jener-e as den enesl
Fdirldige danstc Kotigemagt, der 1662
protlamcredet Pan JJ1aiid Det Ded
blev dog at have in i alt Ver-sent
1igt scerlige Longivning osg jine eg
ue islandste eller dog icslandskstai
lende Embedsmæicd.
Da Danmarl 1814 afstod Nor
ge til Zum-rig, forblev Jslandfam
meu med Fcrrøerne og Grønland
ved Danmart og knyttedes vel umk
inkre til Hovedlandet, men indlems
niedes ikke i dette Paa famme Maa-l
de som Færøerne ag Grønlandx Men.
kNoprquentanter for Island kaldtes
ldog til Teltagelfe i den grundlov
givende Rigsforssamling. Alligevel·
komGrundloven af 1849 itke til fuldt
’ud at gælde for Island Om dens
For-hold til denne sØ blev nætmes
re Bestemmelse forbeholdt.
Allerede samtidig med Rigsforsl
.samlingens Sammentræden blev derl
Inemliq san islandsk Side fremlat
iKrav om en Selvstændighed, der
efterhaanden blev til Krav om en
»med Konserigct fuldstændig fide
ordnet Stilliug i egen Repræsentw
tion med fuld Bevillingsret, egne
islcmdske Ministre osv., hvad man
imidlertid ikke fra danlk Side tun
de gaa ind paa, og gennsem for
skellige Faser udviklede Forholdene
sig sda faulede5, at Island for Fcels
les« og Finansanliggendets Bed
Iommende swres af Kotigen og
Nie-daan fauledQ at Alsbng
hvovtil Mtetten var dlebet nd
videt, blev hjti i de Gasen der
ist-re W nett Wen-erlitt
Wiss de Oft-risse W In
clciordss of W et
itt It Mnseis W tät
l= «--.-«
land-J forfatissngssmæssige Stilling i
Kiget lnnlten kLov havde mrret fo
relagt Altdinget til Erklæring uden
don at kimne oanaa Tilslntning hos
Thingetsts Flertal Ester denne Lov
ffnlde Island veere en nadfkillelig
Del af den dansse Stat med seerlige
Landstettighedet Loven opregnede
ndtrykkelig alle Anliggender, der
Wlde betragtess som sasrlige islands
ske, on Ihm-J Afnørelfe laa has Kon
aen og Altninget Alle andre An
liggender tilkom det Kongen og
Rigsdagen at afgøre Leder af den
lotale ileandske Administration blev
en Land-Lebendian i Reykjavik, me
dens en Minister for Island i Ka
bendann varetog de islandfte An
liggender.
Misfornøjelsen paa Island med
denn-e Lon strev sig ierst og frem
meft derfra, at kliigsdageii gennem
den sknlde Viere niedbestetmnende
om Jslantski Foriatning — Jsslams
derne l)cevdede, at Grundlaoen over
booedet ikke gialdt for Jst-laut —
og dernceit fra, at Ministeren for
Island som Medlem af det danske
Statksraad var ansvarlig for Mas
dagen, men itke ooerfor Altlnnget,
og endelig var man ikke tiliredizi med
nogle Beftemmelfer i Loven om Af
gørelsser as det jinancielle Mellemz
owrende mellem Jst-land og den dan
ske Statstasse
Selv om imidlertid Jslænderne
itte vilde anerkende denne Lov fom
gnldig for Island, blev den dog
Grundvolden for den «Forfatnings-«
lov for Island-S særlige Anliggender,»
som Kong Christian IX udstedtei
1874 under sit Ophold spaa Øen, og.
sont Island derefter levede under
indtil Aaket 1903, da en af Althins
get vedtaget m) Forfatningslov fik
kongelig «Statsfwstelse. Eiter den af
staffedes Mintsteren for Jsland i
Kehentkavn og Landdhøodingen i
Riechjavik og i Jtedet for dem
trnadte en Minister for Island i
Renkjaoib der gjordes ansvarlig for
Alvhinget og for en sasrlig is
landsk Rigsret
Heller ikke bermed var solt-Inder
ne dog tilfredfe Te følte sig
kmmkede over, at den sanfte Mini
ster-T- Udnceonelse eiter den m)e For
fatningslov blev Paraferet af den
danite Konsejlsprassident, og endnu
mere niiskifornøjede var de over-, at
den islandske Minister sknlde møde
i det danjke Statsmad for der at
forelwgge Kotigen islandlle Lond
on viatige Negerinasinmnnaltnin«
. · !
ger. Nennem denne Bestennnelje var,
—-— iaaledes l)ævdede man naa Js-l
I
land — Island blevet indlemmet.
i den dankte Stat, sog derior rette-I
des nn Kronen-e mod en Forandringi
i den dewed itabte Ttatssretlige Stil ;
ling. (
Næste Stadium paa Vejen med’
den nnvcerende Situation er dens
datisk-ii:slatidske Kommission af1907,j
i lwilten alle danffe MedlemmerI
og alle islandske Medlemtner, paa«
et enkelt ncer enedes om et Lan
forslag om det statsretlige For-hold
mellem Tanmart og Island, hvill
let Forslag sknlde vedtages saavels
as Rigjzdagen som as Althinget ogi
gælde 25 Aar, efter hvilken Tid
det ai en as Parterne tnnde for-l
langes revåderet, hvorpaa visse as:
dets Beitemmelser, hvis Enighedl
om Revisionen itke apnaaedes, vili
de bortfalde efter yderligere 12 Aar,
naar det fra en ai Siderne hegt-ere
des.
Eiter dette Lovndtaft stnlde JS
land vcere et frit selvstændigt, nai-l
hændeligt Land, forlmndet med Don-l
mark ved fælles Konge og ved del
jælles Anliggender, som esser gen
sidig Overenstomst blev fastsat i’
denne Lav. Det var nemlig Hat-ed
forfkellen mellem dette Udiaft og
tLoven af 1871, at medens den op
riegnede de særlige islandske An
liggender og lod alle andre vierel
stelltes, saa opregnede Udkastet de
fælles Anliggender og erklærede al
le andte for feerlige islandfke 1
Antallet af de fælles Anligge11·;
der var s, og af dem stulde die-fass
ste 3 for al Tid viere fælles: Kotige-i
Met, Udenriqspolitikken og Fee-«
sparsvæleneh der-under Orlogsflagets
De andre s var dem, for We Feelsj
War-et W Vertraust um 37
Vik- Izvis Fnlghed om en begæret
vRevision af W til den Iid tkkeT
var W, Mig: Wien afj
W WMA
Was-am .W- « wie-s
fier sog MW M. H
; Damtmluetivnemmapd
Ei WW, ä- Woche
Hm uns-W its-c w sei-«
,—— —«
rede oed de paafolgende Althingsss
valg, hvorefter Althinget fortastede
Udk.1stet. Han hegrnndede sin Op
position dermed, at ·l)an ansaa det
,,nedvendig(t for at stille det islandi
sfe Folf tilfreds og bevare det gode
Fornold mellem de to Lande, at det
af Novndkastet klart jrenigaar, at
Jsland er en fuverwn Stat, fnldts
raadig over alle sine Anliggender
o,1 i entlmer Henseende ligestillet
med Tantnakk, kun forbundet med
fannne ved en fielles Konge«. stet
te ansaa shan imidlertid for umn
ligt, naar andre Anliggender end
KonnesFasllesskabet nndroges den
i Udkasstet "l)jem1-ede Opfigelsesret.
Log mente ·ban, at Vevidndeden om
selv at knnne overtage baade Uden
riniispolitikken og Zinansvæfenet,
nnnr de ønfkede det og følte sig i
Stand destil, vilde bewirkt-, at Js
lasnderne følte sig tilfreds og ikke
onskede at foretage overjlede Ekridt,
der i nogen Den-femme knnde berede
de to Rinier Vanskeligheder. Det laa
i beuge-s OJnteresser at udvise den
norst innliae sForjsigtigbed forsaas
Isidt nngik "Fk1rl)oldet til andre Ri
gm oq det oilde sortnentlia ikke
volde Vnnfkeliglwder at faa Jslands
:Ikentralitet folkeretlig anerkendt.
Ter var imidlerid endnsn en Be
steunnelse i 11dkaftet, der vakte den
enlige Opponents Mishag, nemlig
dennex ,,·-Danfke og Jslændere paa
leand og Jslcendere og Danske i
Tanmark skullse i alle Hettseender
node lige Ret.« Den ssbnlde ikke
fnnne opfiges, og den var ikke hjems
let ved den gældende Ret. Det
var med andre Qrd en Jndfkrwnks
ning i begge Landes Lavgivningss
nnjndigtljed og knnde blive nheldigt
for Island, naar hensaas til Js
londs kinge Folkemængde i For-hold
til Danmarks.
Endelig betragtede shan Handels
Elaget udadtil sont et paa Forhaand
Enldt nd færligt islandfk Ilnliggende
Arbejdsgiverc fkal vkkkc behjcrlpelis
ne mkd »Dtaft« Ulnsfificetinchr.
Provmft Marskml Wsntsralens Kon
txsr Lmr ctnntodet :’lrled-.«sgj:wrc sog
andre, der rckamsfentelxsr Industrien
oxn at vaer lldfkrionånannw
dighedernc bebjaklpelige nied Klas
sificeringen as nyc klicsgistmntisr nn
der Udfkkiunitmåslotnsn ltlns Zelcci
tät-se Service Akt-.
Lokal Boardis man 11nderrettcsis,
naar ist færskjlt Tälfivlde knwcr nasc
cnerc Undcrsøgelsc angaaendc Ne
qislmntcsnss Erlnnsrnsftillnm Tin
Voardis besier ifkc overnnsnncfku
läg Alvidrnlnsn Heller ist-c tällader
Ltnstændiqhedmic dem at unvcndc
nlmgrwnsct Tid til llnchøgscllc as
Zoørgeflotnacrne inmnamdc, ins-gr
Vidt der er nntlig Grund sur sirao
oIn ndsasttondc Klossificcrjng tdcs
Tom-d clafojcation). Log vil the
Bands paa pgct Jnitiativ gøre alt
mule for at upncm en rctfasrdig
Afgørelfe genncm en fuldstændig
Undcrspgelsc af Zpørgejkenmct en
dosg i Tilfældöf hvor intet 11dtryk
selig Krav sorgliggct Jkkc desto
ntindrse vil tlns Boards tmsnge til
nl den Vistand, fom lan tjloepebrins
ges ved Meddelclscr om Kmv paa
Udscrttelsc -
Men hoc-n flal frentsætte dctte
strap? Som Regel vil Ziegiftrans
ten selv antyde Firavct i Ipørgeskck
Inaet. Hvis than öcrnnod, sont et
Udflag af missforsmaet Ridderligs
«:«n-d, skulde nndlade at ger det
kan en anden gørc dct Dr hont. J
Industrien, i Landbrnget og an
Drc Beskæftigelser bliucr dcnne an
den Person selvfølgelig hans Ar
hejdsgioer rller en anden Renne
sentant for hans erppe.
Zool-for ital Arbojdsgiveren el
lcr en anden Person i laa Fald
fremscette KravetP Fordi Arbede
giveren i dette Tilfaslde represen
terer Nationen —- fordi (ifølgc Lo
vens »Schlde «Opretl)oldelsen af
den militære Bjrlsontlyed eller af
nationale Jnteresser under de al
vorlige Forhold« krcever, at en vels
nnderrettet Person ital varetagse Na
tionens Interessen noget som Re
gistranten msuligviö selv ikke hat
overvejet Mitte-stellst
Grnwdmotivet for os alle bit
med Oensyn til Maulet bete den
kloge og dybt Mgnendse Pagfut
i consteslovem ifslse Twilken Klas
fificeringen sorgsam-, Mig: -.,Ved
IWIU af den ARE-M
Tom-heb cller MiliWM Urk
Hnancfulde Udfvldelh ellet MU
lgcholdelsen as Moment Jntgvesse
Land-e de etwas-e Eos-old- -
Mittel-instr
Japanmissionem
Før kvitteret, se Kbl Nr. 37 .................... 8222507
Coulter, Iowa, Kviudef. til en Lærerinde i Japan .. 39.0()
Albert Lea, Minn., Hildn Rømer .................. 5.00
Govem Micl)., Erastuiii Christensen ................ 2.00
Frederiksborg, Nein-» P. E. Steinike ............ l.()«
Evan, Minn., i Paftor H. M. Hausen-Z Kald ...... 81.00
Plainview, Nebr» Bruder Dinfen ................ 3.()0
Famiington, Minn., Lonis Nelfen ................ sum
Culbertsoih Mont., Søren Larsen, ved Zalg as Jnadomis
Billet-er .................................... :.)..-’)U
Tom-, Minn» Mrs. Nassmusåsen .................. 1.()()
Tilsannnen 82359.57
Udbetalt til Dato 333000
Unberfkud Hilfsij
Jndianermisfionem
Før kvittcret, se Klsl Nr. 37 .................... 8457.00
Hutchinsom Minu., Mrskx Christian Haufen ........ 20.00
Frederiksborg, Nebr., P. E. Zteinike ............ 1.00
Farmingtoth Minn., Louis- Nelsen ................ 500
L
Tilsammen 818300
Udbetalt til Dato 455 W
Overfkud 82702
Skolekasiem
For kvitteret, se Kbl Nr. 37 .................... 847250
Albekt Lea, Minn, Hilda Rainer .................. 5.00
Farmington, Minn, Lonis Nelfen ................ 5.00
Hugo, Colo., Moels A. Jenseit .................. 3.00
Tilsammen 848550
Udbetalt til Dato 1065.51
Underskud 858001
Jndrcinisiionem
Før kvitteret, se KbL Nr. 37 .................... 8138391
Spencer, Ja., Bethania Mgl). .................. 23.55
Frederiksbokg, Nebr» P. C. Steinike ............ 1.00
Jowa Krebs-, ved P. Bondo .................. 3:3.51
West Branch, Ja., Menigheden ............... 9.00
Tilsammen 8145097
Udbetalt til Dato 1()76.48
Overfkud 837149
Utahmissionem
Før Witten-L se Kbl Nr. 37 ...................... 8507.60
Goven, Micl)., Erastuz Christensen ............... ». 2.00
Weston, Ja·, Mr. Christensen .................... 5.00
Farmington, Minn., Lunis Neler ............ -... 5.W
Frederiksborg, Nebr» P. E. Steinike ............ l.00
Albert Lea, Minn., (alle Mrs.) Jacob Nielfen, H. J.
Tl)orp, J. P. Jenseit, P. Clausen, Hans Haufen,
Ottis, Motten Hausen, Saphirs Rasmussem H. P.
Nielsen, Nielks Zerenscsih l)v. Pl ............ 1().00
Tilsammen 853060
Udbetalt til Dato 12'2.0-3
Undcrskud Nil-IS
Til en Kirke i Kumme, Japan, og til det halvfcerdige Taum:
For kvitterct, se Kbl Nr. 37 .................... 8560211
Fertile, N. Daf» Mrs. Joh. Ruther .............. 5.0-0
Hutchinson, Minn., Mis. ChristianHanspn ........ 2000
Spencen Ja., Pastor H. N. Hansen og Hustru 2.50
Minneapolis, Mi1m., N. G. Hausen og Huftru 10.00
Farmington, Minn., Lunis Nelsen .............. 2.50
spTilsammen 8564461
TilenKirkeididm Japan.
Fsr wittert-L se Kbl Nr. 37 .................... 868968
Goven, Micl)., Erastus Christensen ................ 2.00
Spencer, Ja., Paftor H. N. Hausen og Huftru .. 5.00
Famiington, Minn., Louis Nelsen ................ 2.50
Tilfammen 869918
Aldokdomghjemmen «
Farwington, Minn., Louis Nelsen .. .. .......... 2.55
Ttl en Sitte i Poeatello, Jdaha
Før Witten-t, se Kbl Nr. 37 .................... s1015.81
Hutchinsom Minn., Mrs. Christian Haner ........ 20.00
Albett Lea, Minn., Hilda Rømer .................. 5.00
Goven, Mich» Erastus Ehristenseu ................ 2.00
Tilsammen 8104281
Udbetalt til Dato 2956.00
Underskud 8191319
, Til et Jordstykke l Weib Japan:
Ist kvittetet, se Kbl Nr. 29 ........................ s75.00
Kenmare, N. Dak., Trin. Mah» Tabitha Pigefor. .. 15.00
Tilfammen s90.00
TllMissionenblandtSold-sterne
Itt wüten-, se Abl. Nr. 36 .................... 812506137
Sinne City, Ja» for 8801.25, nu 8800 .......... 3.00
I -"
Tilfammen 81250267
, Information-gewen
er Wet, se Mil. Nr 86 ............. MZOIMO
Bleir, Nebr» Pastor P S. Pia og Hast-zu ........ lsm
Allem-neu 873030 so
Bleir, Uebr» den 19. September 1918
schwankte-et« Ottopaufew
. Its-« d. i. «- um«-ts
