M
sc
,,Y ansker en
f IT MEDI- 06 OPZYCCIM
KLAD soll DIT DUSKI
Pol-c 1 MU
adslnt It
VII-ist« Luther-s Publislüag Ifan
Malt-. Nebraska.
..l)nnskeren" Udgaar Ovid-g i livek Use-.
Pris pr. Aal-gang
Dik forssuetlis state-r BLZCL Udlumjet QLOO
Bluclsst lnsmlkssj For-lind.
chsstilllng. Bestsling Adressefowmlrisg
»Ic. med Undtugplse af Bist-g til
Blaclksts lmllmlrl aclrfsssetes
DANISH Lum. pUim Hnstz
Blai1·, Nebraska.
Alle- Biklmg til Blaclets lnclboktl —
ljokwspondaneeh Afhamllinger og todte
Artilclek — sendet- til dets Rai-leckr
A. Jl. ALTER-DER Blair. Nebr
Eritprpcl at lllair Post office as second
Wiss matten
Avcspptucsce for Klailing at spocial
nne of poslage. provide-J for in sek
tion lch3. AN- of Ort. El. Hile author-l
jZHl on July s. lllls. «
;
Advenislvg muss made known upon:
npplimtiom
I Tut-wide sk, madet ikk2 mode-gis
tegelmskssslgt, bedkss man klage til klet»
seelllgss Postkont0r. skulrle flette ikch
lijælpe bodes man lusnvende sig til »Du-r »
Heeren-D Kontor. »
Nsak Lasset-ne heuvendek slg til Fall-J
vom use-steter i Mka eure-n for stT
Rade has dem ellek for at Its Oplysniug’
om der Meister-ede, bedes de altid ow
tnle. at de- sua Avertissementet i deuc
Blaclj Dcst vil were til gmsiälg ststte.«
Tot norske Blad »Tichns Tegn«
strich Hindenbuxg bar faaet det
finske Zwrforxa Lg Hindcnburg hat
takkct, og hcm ledfager jin Taf mcd
folgende Ord: »Venskabet med dcstl
kuskc Rigc fkal fis-re Zinland til en!
rig Blnmftring og blivc det til Bel
sigtlelfe.«
Et indisk Blad skrivcr bl. a. spl
gcnde om Mission-Im ,,J.Ikissionæ
rurne gør en rig Høst blandt«.de un
dcrtrykte Klassen Jngcn Hjndukan
være uvidende om det gode Arbei
de, Missionærcrne gør paa Oplyszs
ningens Omraade, og vi set ingen
Grund til at strides med dem, der
immer-, at kun Kristendommen kan
bringe Menneskeheden Frelfe, og
der-for føger at vinde Tilhætigere’
for den vcd hæderlige Midler.«
Der sendes as jævnlig Artiklep
til Optagelse fm ,,Nonpartisan Lea
gue,« men vi hat ingen af dem(
optaget og agter ikke at yptage no-i
gen af dem. Hvad denne Liga"
egetitlig vil, er os ikte tIakt. Det
fynes, som den snarere er- nedbrys
dende end opbyggende, more nega
Itiv end positiv. Lg hvad vi særlig
hat imod er at forsøge at starte
et nyt Parti ved denne Tid, dsn
det gælder om at samle Kræftcrnc
om« at vinde Krisenj Men derom
.har NonparfifcmLeague intet at
sige, faa man bliver Hause for, at
»The League« er prosgerman om
end blot passivt.
Med et Stemmeantal as 495 mod
9 hat Missourisynodens Menighes
der tilftemt dette Samfunds nye
Konstitutionx den-Z- nye Bessernde
ser kan imidlertid først føres ud iJ
Livet, efter at Synoden hat holdt
sit næste Generalmødc. Synodens
nye Navn, som Konstitutionen be
ftemmer, fortes paa Retord i Jes
- ßrson City, Missouri, den 30. Ju
li, 1918, os-herefter vil Synoden
virke under Nat-net »The Evimgei
lical Lutheran Simod of Missouri,
Ohio and other States-C Den va
fentlige Forandring et, saa vidt vj
stimm, at Ordet tyst er- udslettet
- af Rom-et -
Et. Otays Eottege, Northfietd,
Minn., bar under Opførelse et me
gcst imponcrende :)lrmory-Gymna
sium Bogningen opføres of Mur
sten med Esten «Trimnings« Me
sætning ellcr Udstafeking). Den bli
ver 156 Zod lang, 102 Fod Did,
to Stokværk foruden »Basesment«.
«Trcenings-Salen i første Stokværk
bliver 125 Fod fang, 80 Fod vid
og 23 Fod til Loft. «
Roanoke College (Lutheran Sy
nod afPf the South), Salem, Virgi
nia, hat nylig faaet to betydelige
testamentariste Gover, en· sra oftm
de Mö. J. R. Fiste- Bostom Mass.
s ICMOO og en enden fta afdøde
Its Andre-f siHexoiv, Southbom
-er0t WOQ Roanoke
L pl
As
Collegc er for Tiden i Færd med
at rejse en Zum af 810(I,000, der
skal bcrre Navnet »War Zafety
Hund« Fondet fkal heufættes og
staa umn, og IJndkomsternc as det
skal brugcs under Krigen til at
mode Udgifterne ved særlige Krcw,
som Tidcn stiller. Over 830,000 i
Kontanter, Obligationer og Zub
skriptioner var opnaaet, da dctte
fkrives.
En patriotifk Averterer. Fol
gende er kopieret fra et Avertissei
ment om Salg af Farmland i en
Jowa Avis:
»Jv«tet (uden Libertn BondD
overgaar Anbringelse af Pcnge i en
god Farm.« Avertereren anerkender
den Sandhod, at en »LibertU-Bond«
er den bedfte Anbringelse i Ver
den for ev god Amerikanvr.
« - --W
Vore »bous« i Frankrig. Den
frcmskc Prsmicrminifter Clemen
ccsau sang i del franste Reprcrsens
tantbusJ, idet lmn taltc om de ameri
kanske Soldater i Frankrig: »De
franske Generaler fortæller mig, at
Seiten særlig nat amerikaufk i Ud-,.
kast og Udførelfe Jeg har faaet
dybt Jndtmk af de amerikanskes
Treppe-s swkstaacdc Disciplin, Modl
og Tapperhed.« «
Den britifke Premier, David»
Lloyd Geer-gez sagde, da lmn forU
leden talte om vor-e Soldaten «V·1l
ved, at naar de viser fig paa Zlagn
linien, kasmper de paa en MaadeJ
der er deres store Lands Traditio-!
ner værdig. Dette er i sig felv ch
Stettin Underhold og Opmuittring’
for alle dem, der med Ængstelse«
folget Konfliktcn,son1 gaar for-fix;
i kvranskrig.« Den franka og eugelske
Premiekminiftrc har udtrykt Ver
dens Mening om de amerikanske
Soldaten
En Jndsender fm California skrjs
ver til os: »Er det ika muligt, at
vi gennem Danfkercn kunde faa ct
mere udførligt Referat angaaendc
Sammenslutning af de to danskc
Kirkefamfund, sont forhandlcch
ved fidste Aarsmøch ch sum-S
der var faa slidt om dct i Aar-Ihr
retningcn og cndnu mindre i Ak»
og dette er cfter min Mening of
saure stor Vigtkghed for alle Dan
sierens LæfetkA
Vi maa der-til spare-, at Red. ikkc
persvnlig var til Ztcsdo ved Mode
og kunde såacedcs ikkc meddele on
det eller niere, end den valgte R
ferent sendte ham. Mcn vi hcir for
ftaact, at bmae Samfundsz Aar-Einm
der kont til væfentlig fammo No
sultat i Forbmtdlingen as dcnms
Zag, Imulig at man fm hcqqc Zi
kixx i Rates-J Leb vklde forsøgc at
Jvolde Fællcsmøder, bvor Lcsfliqknsd
give-S der-til og fault-des isPraffiiss
fe, om der er Betingclser for godt
Samarbcjsdc Det er maaske sau,
godt som noget forcløbigt. — Sagen·
gen er altsaa ikke afvist.
O--i-s.
illng
Tcr Var :t Par Tj1tg. Hi vildus
bank- moddclt fide mcn fandt the
Pladszs sor.
llndksr 27. Aug. moddclusssi dcrp
fra Lincolu, at Ztatcn Nebraska-Tr
Jernbanekommissioth i Anlednjng
af, at Etat og Counm Forfoarsst
raad hade villct forbnde at taleg
Tnsk over Telcsfom bavde udtalt, at,
hvem, som ønfkech dist, tnaattH
talejTysk twcr Telefonen, forudfatk
de ikkc talcr noget oprørsk. l
Kommissionen hævdeky at der,
ingen Lov findes, som forbyderz
Falk at bruge andet Sprog end
Landets hverken i Samtale elleri
over Telefon. I
Det, andet, vi vilde have medsf
holt, var nagt-L vi læfte fra Not-I
folk, Nebr» under Zi. Aug. Jkkes
mindre end 15 Menigheder havdes
til Forsvärsraadek indsendt Peti
tionen undertegna -’af 2000 Me
nighedssmedlemmer, om ex faa Be
stanmelierne med Hensyn" til Bru-«
gen af fremmed Sprog i Kirkerne
stumm-et Fire af Petitionerne var
fya skandinaviste Menigheder. Der
WIQ at PetitioneMe var be
gpudt i en tyfk luthersk Wen-ig
M. De blev imkdlerttd allesam- E
ais- um«-act -
«Mm1 vll lægge Rette til, at
bis-v Wfds CM wisset Fel«
i
I 1
itke kaldes) gaar i sorskcllig Retis
ning. At dct enc- Tilscrldcs gasldcrf
Telcsoncm dist andcst Kirkein dcts
fpillcr ingen Rolle. Mcn medan
Zurndanckonnnisissidncn tagt-r chsnn
til bestaaende Lond, san tief
tragter Forsvarshraadst kller De«
fense Conncil sig sont hævet ovci
saadant Hensyn
Vi dar ogsaa hort, at Eonnty
Advokatcn i et Connty har været
raadspnrgt, og han hat« svaret, at
vedlonnncndc roligt knnde forth-ti
ined Gnd then ster i det Music-Spros
saa længc main klagedc over det.
EunnmIldvointen inu- altsaa ikks
set nagen Lov overtraadt, saa han
linrde skridc ind og licvvde den.
Vi bar lndiil fraraadet Tkodss
inwd DefensciCouncil og gør di-:
frenideles. Der staar neinlig san
iiorc Ting piia-Tagsordcnen, san
inidlisrtidiq inn- noqte sig for
at lcde Lpinasriioinlwdcn dort fra
dist, sont fdr Tian or Landets storsc
Fasllcisiwgavc, neinlia at Vindc Krk
nen.
Mcn --- inwriclig or dist, at
falcindi uandth i- Statcr ir det
og Nebraska —— sna indt di hat fis
cller lnnx oin --— di scncitc to, dcsp
nai- fattet Vosiemmelfer om, at in
tot ander end Landetss Eprog mac.
drung rwd de regelmassiiae Guds
Nein-ster.
Er dct Virkclig Ilnnnikaniserina
dct aasldmx san lmrdo flens end us
iirc da tmnsndo Tcsi Vier med
B.-:uraclim. Allen innen af d.
andre ils Etatcr bar villet solqj
Efscmvlct inn- fra Midtvesten
Dcrimod bar man Vidt dg brcdk
iattet Bestcnnnolscr oni lldelukkclfiI
af tnsk Sprog as Universitutur
og Stolen ·
Men Ast cndnn, for vj sdrladcsr
dcttcs EniniX Ekko csngang inden for
Statiin Nebraska or de sorskrlligc
Tisionsc s Conncilsts ewig-a Moden-:
incin i cct Connty strcngt hasvdisr
Stute Conncils ,,rcsanc-st«, ser man
i andre Conntvcsr genmsni Finng
mmsd Prcrstcr, der talcr liqu
saa godt Engelsf sont Dansk, saar
Lov til roligt at sortsastte med at
prwdiic Dunst .
Tit er den lokale Stemning,
der raadcr. og man maa jo hellen
ladc den raadc midlektidig end
voldc Oplsidselsc Den Tid vil von-.
de tilbage, da den iiattiklicjc’
Udvikling saar Ltw at gaa sin»
Gang.
Brugcn as stemmede Sprog —
disk vil sigc de indvandrcdes Mo
dcsrsmaal —- har vckrct til nbos
regnclig Vclsignelse baadc soc dein,
dri- drgd sig om Kirkis og Kristksni
dom ug Fasdrclandets Liticratnr, sog
for Llnnsriia Da dct kan ikkcs insd
rulig chsrvojcslsc tcrnkes, at en Fri
!1c-d, disk dar bragt Landet saa nie-«
acn Schsls.·ianclsc, som Zrilnsdcn til at
drum doindvandrchö Moder-Einmal
Inn-, og sont nasppo bar bragt an
det end gddt nicd sia, at den ligc ad
on Gang sknldis blivis os bei-met
Vol hasvdisr vi, som vi for Zur
gjort, at alle, som vil bo og bogqu
der og nndc Lande-is Goder, der
last-c disisz Sprog og blivc i)iriclia.l
Amerikamro Dersor bør drt da
faa qmt til Unv, at alle sundiI og
rasfe Vgrn skal frcfvcntere Lil
i:ni«.sf-.)lcn, indtil de er naaet igknil
nein s. Grad
Mcn hvom disk sag vil og tun
leere et andct Sprog ved Sidcn as
(og Fædrcnes Sprog ligger jo saai
nærmest), de bist have Fkihed der
til, og det M vi stumpfige-, at
slig Frihed vil ikke blive os bers
vet i U. S A
Hellek ikke vil dct blive forbudt
at dykke Gut-, ,at prædiie Gudsz
Ord og synge Salmer til Guds Pris
i det Sprog, der ligger deres Hier
ie-nærmesi, som deltager i Ends
ijemestm
Men der er ert, jeg Ovil vmtale
til Shitnins x
Der sorekom for-W i Bladct
»The Americån Lutheran« en .Ar
Mel med Ovetstrist ,,A Blesjing
Ja Disguife« Gu PelMse i For
Ileedaingj Dei Hat den ivüngne
Masse as stracks Spec-a
dets kaldies faul-des. DE- er einan
den Side as d Sas, oq ou Side,
This-alm- speis
»Da var forwdis Ort-sangen
M iFYlk M Esseka der to
Æxil M ge seid-:
,, I
--. - -. ...-.
ser ud over en Missionsmark, speis
gek: »er Inange Lutbemnere bei
iier«?« eller cndnn vix-tret »Hvor
mange Folk, sont er i Stand til
at forftaa Tysk eller Norsk eller
Evensk, bor Vers-« Gud fremskyni
de den Dag, da lntlierfke Mission-I
nesmrelser knn ipørgere ,,Hvor man
ge Mennesker lever der-tier? Hvoy
mange af disfe Mennesker er uden
kirkelig Betjening?« Med vor del
signede Arti, et ufotfalsket Evangeli
um, maa vi betragte alle MennesY
sker omkring os, der, er uden kirss
kelig Forbindelfe, som lovligt Mis
fimismateriale Der nfaa ingen
Sprogskkanke decke, som spærrer Bei
en til Livets Kilde.«
Omkring samme Tid, som jeg lee
ste dette, kom jeg til at tale nied
den tyskslntherfke Prasit her i Binn
Rev. Lambrecl)t, soin nn er reift
herfra til Weins-. Han ndtalte der
iocn en Overbevisning at det var»
Gud, der i sin Viszdoni fremtvang
dette Zprogskifte, fordi han har en
itor Mission for den lntlierfke Nie-J
ke i dette Land, en Mission, soni
knn lan udføres i det engelfle
Zprog.
Det sannne nor i lang TidT
smaet fix mig, at ZinnggiwnserneY
var ftaaet soni Zkrnnler for dor;
lntlierfke Kirkeits Ildbredelse, og ntJ
det er ifølge Gndszs vife Ztyrelies
at vor lntlierske Kirke nied den du-i
rebare Aw, et rent Gudiz Ord ogI
Zakramenter foin uirkelige Rand-»F
inidler, er ført til dette Land ogi
eiternaanden bliver fsrt over i det
jenqelske Verdeiisjisprog. i
Og saa kom im til at leeage
Man-le til Herren-J Ord til JIH
mel: »De! er fox singe en Tim.
at du ei- niin Tiener til at op
reife Jsraels Stninnier og tilbimei
fsrc de bevarede ai Israel: nien
jeg vil fastte dia til Hedningerness
Lykä at bringe niin Frelse indtil
Jordens Ende.« lEcx —l3), 6).
Tissc Ord peger for Inig i sam
ine Netning, at Herren Var dein-un
snoget højere for osJ end at fere
Gnds Rige og dets Moder til dort
eget Falk- Det engelife Sprdg gi
ver os en inangefold udvidet Missi
sionsmark alene i dette Land. i
Men derwed er jo ingenlnnch
sagt, at Overgangen fkal geres una
turlig, wertimodf Dei er i vort
eget Folk, vi hok vor Nod, ogf
det maaxte der-for førit vindes og’
vindes gennem det Sprog, de for-:
stod. Men Osvergangen til Engelsl
vil bringe Velsignelse med fig, sau;
fnart den can get-es paa naturlig
Munde. - !
i
---
-—- --I
Eil-gilt lpksth Tiisskck tm
gmkklkc o pauulistllU-.
Af T. G. M. Bach.
l
sog vjldc gern-: strile lidl til
,,Tanssckcn«i:- Lassen-, —- cller M
ten-, jog lmr faul-! un ulmodfmachg
TratIg«1il nt have on rjgtig Zum
tale nusd jcr alle drrhjcnnnu Jsg
Vil ikfc tale out, lmad d-c or stet,
cllcr lmad ui har -l)css1ilt herum-is
Tot kan de, sont er men- mcd l ;«lr
Vrjdm bcdns non-. Most jcg vkl
lusllerc talc mn »Da-et of alt del
tut-geh der kan og bør got-m Anh,
lmor er der muglm der but-de gsli
res! »Der-sum du licwdo et Hund«
de Tnsindc Dollar5,« tasnker icg
tidt. -
. »Weil lwad er det for nogot stsntii
Mentalt Eludchz lmn begyndor
med,« inne-J jeg at hørc nagen si
ge. Det er det- maafke ogfaa, Inen
jeg vsd like rigtig, hvor jcsg fkal
begynde. ch syncsy der er ligcsfom
et Lag Js, der hindre-r Santtalm
Hvem der kunde bryde Jsom —
smelte Simonie-, at vi kunde rig-«
tig komme til at forftaa hinanden
—- J derhjcmme og Missioncn her-!
ovre. Men dct er denne Trana til
more Forftaaolso, der fik os til ati
skrivstil Kirkeraadct: ,,Bed Aar-J-«
msdct sende en Mund hcrovcr paar
Des-O at ban kan sætte sig lud i ,
Forholdene herovre og komme Lilss
bage med mere Forstaaellc of Miss;
sinnt-us Opgave betonte.« — ;
Den lutherlkeylrke hart
en stor Opqave i Japan»
en Opgape, fom inseit an
den Kirke kan Ufe. Der ar
beides her l Japan maaske more»
end .i Met endet Land henlmod
Urkkliq thed Denne Enhed bog
ges ofte paa meget MS Grund. Den.
kutherste Mrkes Ong er at items
ist-s deune falsie aned den san
I - . -
IS
.-.·--·--7-W- .· - -—- ..-. «
de, sotn er ingen anden end Enhed !
ttaa umd-: eri Grund, nden Jnd l
blandtttg af ntettneskeljge Meninget
eller silesefiske Spekulationer. statt
vt ltlot aa Lasrt Japaneserne at stm
ge as Hinten »Und-I Ord, det et«
vort th-vegod:, det stal vert Llf
kam-J unsre. « th noaen fotdte Be
visJ III-, at den lntltetsle titrke ale
ne lan lese denne Leande, saa flali
jeg viere eillig til at tage dette
Zyprgsjsmaal ou en anden Gang l
Men det lntlterske Kirte kom(
for sent ttl Japan Jeg tnener, den
kein for sent til Japan paa sum-«
tne Maade, lom de amerikanske Zol:
dater kam sor·fent til Frant’1·ig.li
Men det lau alt samtnen gere-:·"
addt iaun Nnd et· med ess, on»
det skal nol lnlkeskx ;
Ten lntltetske Kirle ltar nn ectll
lll lldlasndinae i sitt Mission il
Japan, naar man regnet Entstrttetw
med. As disk-se m tillmrer maalkes
en haltt Eness den sinfle lntlterlkel
Kirte Minlattdt Vi nennst-, at
diese lnart vil for-me sia ttted ais
saa der ltlizter een littltersk stil«
le der-anre. Ta ALbejdet er sxia mtt
lTe tleste er fetnmen siden lkllsl
-ll- er den ftere Mangel dsns
at der er saa saa javanske Prasstsr
on andre Arlteidere Ester Anteil
let as dlllisstemerer bitt-de der nie
re ts» a 200 indfndte Priester
Man kan da let set-flatt, at der dur
sasttess alt ind paa at faa en
starre Prces:."5:olse. Den forenede
liirle ltar ltidtil vasret nteaet san
serttatin med Heulnn til denne Zag,
ea paa indtrasnaende thfordrinn
om at ltandle lmrtiqlt tnnliat er
dsr blen n spat-et, at di bar taae
det nted No Det er ifle let at taae
det ttted No, naar man net-. at for
lttter Tag der aaar uden at aere
noaet er der en Tag aaaet til Epils
de. Den sorenede Kirle bat-, saa
ttidt jeg tted, d« slere tlteoloaisle Ztn
detiter end nagen at de andre da
bar dersor ltatte starre Interesse
end nagen anden i at faa en god
sterre tlteoloaisl Stole ttted flere
Lasrere end bidtil At lnappe asl
tned Hemmt til Seminaritnn er at
binde Heendertte paa en Missiottasr«
i Japan, eg det er ifle let at ar-«
besde««tned Heenderne bnndtte. «
Men» tin kom jeg ille ind paa.
det, som jeg egentliä bavde i Tau-;
lerne til at begynde med. Jeg hatt-·
de tasnkt paa at give »ttogle sptedta
Tanlek angaaende Bnerne ontkrina
Ztrasdet her ved Mosi. Most og
thimonoseki har lwer 75,000 Jud
bngaere, Kolnm 70,000, Walatttat-:
sn -l«,ll«0, Tairi 12 a 15,000, Its
bata 20,0l)0 Yawata 20 a 30,000,
Øen Hiloslsima J0,000. Dis-se Vyij
er voller tned ttoldsotn Fort, leer-«
lig de mindre, og de vil alle inden
ret leenge vokse samtnen til een stor
Va. J Eltitnonoseki Nord sor Strec
det er der slere Missioncereh men
i de andre Vyer, sont alle liaaer
End for StrædeL er der lnn 3
Familien altsaa een Missionær til
ltver MWW Mennesler. Der bog
aegi den ene Fabrik eftek den anden,
da Ilrlteidexe sintter ltertil i ett
saadan Mænade, at der s. Ets. i
Tobata btmaes 3 Hnse fcerdiae lnter
Tita. For at en Strahle af· Evan
gelieth Los slal lntme lkinne neb
til diLise««:lIlennclsler, bnrde der snas
rest tnnlig sasttecs en Evangelist i
ltver as diese Vyer. Fotholdene er
jo langtsra faaledes fom s. Els. t
nogle as Europas Ztorbyer, hear
der paa Steder lan være knn een
Kirke til 20 a skttJtW Mettttefler;«
thi der komnter Mennefkene allis
qevel under kristelig Jndslydelse
paa mange» Monden men her er
der mange, sont knap har. hart,
at der er laadan noget lotn Mitten
dom til, ijhvekt Fald ingen Jde
otn, hvad det er. I
Men sor at folge denne Tanke
vldere: Ovad vil det betyde, at
lætte en Mund i bvets as disse By
er? Dei vilde betyde et Tilloeg af
ca 3000 Yen i Lonninger alene
Deknælt vilde der vcere mindst 2000
Yen met-e t Husleje Og Iaa vllde
der til-tin met-e en Del andre Udi i
glsteeNaae jeg hat Mit paa dis-«
le Sage-; laa er des-fes hat sagt
til mig lett-: »Ja, hat-be du blot
hundrede Tnsinde Wollen-OF ,
Ja, mt maa du vcere fern-let
meH lpredte Panier-. Lal- miq vlle
dtg Bienene. De her for-:
Hi hvek Das paa til Oft-les
Noah er Jbedre mvek de mite
tneget dastund e Of Mk
commer- de linaa aller- not Iaa
. - x ,
s
l
l
l
I
I
l
l
l
alada med sstore Saat i HOVDVVT
eller lLsovedet eet eneste start Baar
eller med Ljnene lnilvt und-IN
as Ljensngdoni, sont er saa almins
delig i dette Land Te san nift
daarlig Faisplejning. de ils-sc af
dem. Mut de kommt-r agsaa fis-I kat
tige Hieni, litmr et Pat· funktiier
bot samtnen i eet Wir-reife ist-rel
se, itte Hksfzarzrldrene gnasx tw
ne itaa :Ili«l1ejde, lnmrledess Milde
de ellerLs tmme tjene Ris- t:t faa
mange smaa Mundes Her End-Ist
itke Hojpitaleix der er vwrd a: fal
desJ med dette Natur Vel hat« nagte
af Lasqerne private .0iiitiit«il.«s.«—-—
for rige Falt. Hvor vilde ists et
tristent Tispensatsinm og en triiten
Liege pasre velkonimen midt i at den
ne Elendigltedl Lg naar mai: faa
betasnten at nasiten den eneite Maa
de, man san naa de fattigesks Hist-ter,
er ved at gare godt jinod dein ved
at lielln·ede den-I Engdoitiiiir, fin
sein-I gjat·dc, tinilte Mtiiigiicder
nat- der faa itle aalnie for o-:, am
Oi limde :lI-’idlerni.s destil!
Nani« erlieidcrne bar seit ttrt
innnncnisattodts, faa lau in.ti: not
til-nie sig, linordan det er,f naar
der ei« andom i et Qui-, eilst iiaar
i. Efe. en illlodet stal linng sct
lille tllcennestebarn til V-.«i·d:::. Ri
ge Konst- tan ja, am de unstet det,
tilinc indlaztt tina et privat Despi
tal. (Min Hiistrn ag jeg faa et for
leden, un dct var meget inavset).
Men et Hjem livar fattige Modu
tnnde faa You til at livile nd en
llaesks Tid eller to efter en Nod
konift Vilde vasre en itor Vclsignels
fe, oni man liandtl en dngtizz Jor
demoder og Ziiqeplejerfte og tim
de tilkalde Lasgetijaslti ug oin
man haude nagte Tnfinde Tallatssk
Jeg hat tasntt tiaa en anden
Tiiia. Vi linker tidt Taletoin det
Zttaresnftenh vi er kommen ind i.
Var det ikte tufa Tide, ni nickt-ja
kom ind i et Zparesnstem med
Heninn til vor Mission Jan me
ner med de Duft-, vi brnacr til
Moder, Zondagsstoler assis. Hvad
jeg mener, er dette: Oder ti IIeller
feinten Aar betaler vi paa amtrent
alle Stationetsne faa meget i Dus
leje, at dei- tundes kaltes Kittelotas
ler og Missioncrrbolinek for de sank-»
inc Penge. Og hele Tiden gaar
Ouslejen op. tdvad om de, der hat
Raad destil, lebte Missivnen Ejens
donnne der, hvor det er nødvens
digt og efterbaanden sont nne Sta
tioner aabnes? Missionen kunde
betale disle Penge tilbaae med
Reuter i Stedet for at betale Hins
leje. Saa vilde Missionen til iidlt
have sine eane Husc og knndc be
gtmde andre Zteder uden ekstra nd
gifter til chsiisäsleja Der vilde være
nieget vnnden derved For det søks
fte vilde vi være fri for at ftnlle
ilntte, naar Hnsværten -fordi·ede
det: for det andet vilde vi tmine
indrette Duft-ne meaet bedrex og
for det tredie vilde vi i Byerne
blive fri for den stigende Onslejcn
Vi ital nd til Dairi i Llfteth
Matfnmoto og jeg, og i denne Tid
er Ltmna fra Prwftestolen nied.
Jeg liar glcedet mig meget over
Dairi i den iidfte Tid Bann-ne
fylder»3tiiett til sidftc Plad:·, og
der er liver Gang flere nnd Eli-ver,
sont bliver indftrevne. Diese dei
lige Sommeraftener er der altid en
itor Flut votsne udensor sder er
aabent nd til Gadent Eiter Bor
negndstjeneften tales der til de
voksne. Vor ftsrste Bekmnring i
Daiki er at faa et .«dus. Det Stett
vi har Møde nu, er et Hatt-L og
der stnlde helft lejes es Gus, lom
vi kunde bruge til andre Tider
ogsaa Men der er intex at.faa,
liverten til Lejg ellek Salg eller
paa noaen anden «Maade Dairi
vil bit-ne en af de ftsrste Byer paa
Kyushty weiter-man Der er mete
Plads der til en stor By end i
Most, og der Amtes alle Begne
beruht-. Endtfn tan der kaltes Bog
gearund, men om kort Tid vil det
værc umuligt » at faa iPlads paa
et nogenlunde kenn-alt Stiel-.
Jeg time-, fes hat-er nagen ftge:
»Diss- Mænd flam- vtst for store
Brtd pp demde.« Sloa vor Der
te Mittag for. store Drsd op« DAN
han faul-m »Ein-nd t hele ser
den og ask alle-Falk til mine
ewle Scoaf Apostels-n Paulus
tot store Bis-b op, naars han lod
tndlætte Adlte t enhver Stadt
Oele - Spsrasipaalet angaaenda
Mission-n beruh- W tot mtg
at stille-its PERSON bit-th
-’.
-
. «.
" .- — ««« a« X
