Lack, Wis.
Lerdag den 18. August holdt Past.
C. Krogh sin Affkedsprædiken i St.
Peters Menighed efter at have ch
ret Prcest og Sjælesprger for Me
nigheden i nærved 9 Aar. Fra
Kirken segte Forsamlingen ned paa
Festplndsen, hvor Menigheden hav
de foranstaltet en festlig Summen
komft med Bespisning m. m. Der
blev sunget og talt, og ved stimme
Lejlighed blev der overrakt Past.
C. Firogh flere smukke Solvgenstans
de fra Menigheden og andre Ven-(
ner, som mere eller mindre hart
besøgt Vore Gndstjenefter, til enl
Erindring for hans Virtsomhed som:
Herrens Tjener iblandt os. Tirssi
dzigen derefter holdt han AuktionJl
og Lerdagen efter ,,antoed« han med;
Famiäie paa Vejen til Nebraska,j
hvor deres Beftemmelsessted foress
løbig er, men Pan Reisen dertil ag-!
ter de eiter Forlydende at tage noglei
Afftikkere for at besøge nogle Slægts
ninge og Venner.
Lordagen den Zi. August havde
vi Zergegudstjeneste over en ungi
Mond Viktor Jenseit, Søn aj Miri
og Miss. H. P. Jensen i LuckJ
som inndt sin Død paa Slagttiar-!
ken i Frankrig den 10· August»
Tre Priester var til Stede ved
denne Sorgegudstjeneste Past. A
Haufen fra Menigheden i Byen ogJ
Past. N. C. Carlsen, Milltotvn,
talte poa Engelsk, og Menighedens
Præst A. Christiansen, fom var an
kommen faa Dage i Forvejen, talte
paa Dunst
Fra St Peters lille Menighed
er til Dato drafted 16 unge Mcend,
det viser vort Service Flag, som er
ophcrngt i Kirkm Flere af disfe er
i Frankrig. Viktor Jenfens Stier
ne er faa den førfte i vor Kirke,
som bar skiftet Farve, og vi haa
ber, det ogsaa bliver den fidfte.
J. J.
Paflot Hang stunk
Studenten-c lsyldck hnm og belalet
hat-o Bode.
l»slr. ngl.« as 24. Julj.)
J Eendags lnugte Vlmsernc Med
dcleljc onl, at Punor Hang- Koch
i jin Sag nted ,,Berljngjt«e Tld.«
var Ums-en denn Ill at volale en
Bade og sagen-o Lsmtosminger
ialt ca. lle Sei-. Mcddclelsen naaode
agle til Nylsorg Strand lil del
krmne Studenten-inde, nule ugjau
Pajtor stocy besandt jlg. Ved Af
tlsnsdordet sprang du Dannmrls
lrislelige Ztudentcrforbuudg For
mand, cnnd theol. Brodersen up og
liuldt folgende Tale:
»Der dlcv sagt jurlcden Dag, at
di krlstne Zludenter lagen Forer
har. sog iynes lkte, at det er
rjgligt at sige jemde og særllg l
Alten nsler Ui Drang til at relle
vor Tal til en Mund i nut- Midte,
nentlig Pastor Hans siech. Zum
De nmasfe hat iet, er Paflor Koch
blevet dømt i Anlednjng af sine
Angrcb paa Blandcn i Dagspressem
Tet er like Stedet her til at drøfle
Enkelthederne i delte Angreb. Der
om kan anhver have jin Mening.
Men vi vll i Aften fige Pajtor Koch
at vag hcnn i- lmns uforfærdede
stamp imod llscedeliglnsden ug Let
færdigveden og den ncokalsle Zor
vlrriug l vort Falk staat de lklstne
Studenten Vi føler Trang til at
fige dene, saa meget mere fordi vl
lever i en Tib, hvor iaa flore Dele
af den danste Kirte iynes nceit op
taget as at distutere Blbelkritlt
og dilrtepolltit Der er da for oö
noget loftende i Paflor Kochs Kamp,
fokdi den minder os om, at det er
dort Kald iom kristne at ilaas med
Fjenden, at crempe mod del ende.
Pl talte forleden Das am, hvorles
des di ital vlnde vor Bibel. Jeq
troc, at en af de wesentliqu Grun
de til, at der er iaa meqet fremmed
i Blbelen for os, er den, at vl ikke
mere hat de fjrsle krlstnes Ver
deniforbollh oq der-for oqiaa hat
vanfkellgt xed at tileqne as meget
l der-es Cudsforbold Man hat
qlemt dette med, atserden lluget
i det onde. Den M, lom bræudte
l disk ist-ste, beendet ikke nat-e
Wies. MWOIenlliqlks
Ie,qtdsterlaallemt. Menom
noget Stedi X dort soll, M spler
vl det over for Mr Hans M,
qtheterdetlomensld,detslaar
ap as Juden Perser er san blo
ven os en W, der viier es
H
Vkim — Ja, Pastok Koch, vi vch
det so san godt, at det, De mesti
af alt sonsten er, at noget as den
Jld, som brcender i Dem selv,1naa
komme til at briende i oJ. Og vi
ved det jo ogsaa san godt, at De
mindst as alt knister, at Tetes
Person skal gere: til Uenstnnd for
hisnldest Men De man alligenel i
Aften give osJ Loo til at dringe Dem
et Inngende Leue, som stal sige Dem
san meget som, at vi tatker Dem,
at di hyldet Dem, at oi ser op til
Dem og at di, Nnd dedre det, nil
preve paa at ligne Dem«
Stormende Bjsaldisraab hilstel
Formandens Tale og ti rnngende
Hitrraraab sm 500 liegejstiede Ztns
denter slog Pastor Panz- Koch i
Mode Han reiste sig og ndtaltez
,,Mine Damer og Heu-yet danske
»t11denter l
l
l
i
:
Naar jeg i Dag uventet er ble:i
i
rl
l
i
I
i
l
i
i
i
i
l
i
net Umstand for forstellig Opnneik
somhed, og man nn til sidst hat·
givet det Udtrnl i de Ord, som her
dled talt, og som De med saa me
gen Var-ne har givet Deres Tilslut- «
ning, saa hcenger dette jo samtnen
med, at en Zag, med hvilten jegs
har haft nogen Fol·l)indelse, justs
paa delte Tidspunkt lhtteligt hat«
fundet sin formelle Vlfslntningl I
J sig selv synes Sagen vel at
være as ringe Betydning, og niin
Jndsats i den er saavist ikte stor.
Naar jeg« dog mener, at der ers
Grund til at henlede Deres Op
mcerksomhed paa, hvad her er fores
gaaet, saa er det sordi det sor
nientlig har Interesse soin Faenos
men. Vi ældre husker den Tid,
hvor man herhjemme fra en vis»
Zide drog nd til Kamp under De
visem »Dort med Troe
Kærligheden maa sejre; mod Dog
met — for Moralenl« Men J, de
unge, lever i en Tib, hont, det iklel
er vanskeligt at se, at man i des
Kiedse nu, nden i og sor sig at
have sorandret Feltraabet, er endt
i moralst zyorvirring en Asskrceksi
kelse as alle scedelige Begieber Den z
ne lldoiklingk Karakter er Jlar for
Llar lilevet mere kendelig. Vi skøni
ner ogsaa, at skal den soktsætti-s,
tan det ende med, at Sainsundet
raadner op. Den Fliegt, sont ikke
mere kan gøre Forskel paa Zaud
hed og Løgn, som ikke tør kalde
Hur for Hat-, som ikle evner at
stelne mellem Gemenhed og Ret
sind, den Fliegt som har mistet
Forslaaelsen sor disse dxt mennesj
slelige Lin-: mest Primitive Begre-;
ber, den Slægt er hjemsaldet til
Dommen :
Og her, hvor vi er samlet til de·
dnnste krisme Studenteer Mode eilt
di blive end mere klare over detteI
Forliold ved at deteenke et Ord, der;
engang i en asgørende Stand blen.
talt, neinlig dettex Oder den, soin
er as Sandheden, hører min Rest»
Vi forstaar, at det taber enhoer
’meis«i«g, disk hka ans skkdksligc
Grundbegreber er gjort slydende.
Men det er niin Tro, at den Zlcegt,
som nu er ung, vil stille sig imod
Strømmenx nu i Øjeblitket sidder
der rundt om i Randean Beiden
som Forsattere, Nedaktører og Jour
nalister en Rcekke Mcend og Kvini
der, der er ganske «umyndige, nan
delige Mindremænd, Genfærd sm
sen svunden Tid Længe vil de ilke
itunne skjule deres Asmagt. Men
de, som skal bidrage til Asslø
ringen, de som skal med bedre Ret
tage del-es Plads, det er eder, de
lunge, Danmarks kristne Studenten
« Dersor glæder jeg mig over De
Ires Bisald, takker Dem sor Deres
Huldest og beaber paa den Dag,
der gryr for Dem og dermed sor
vort danske Folk.«
Ogsaa Pastor MS Tale blev
hilst begejstret af alle tilstedevæs
tende. Og efter Bordet udbad Stu
denterne sis Tilladelse til at betale
Beden. Dettie qjorde man den næste
Morgen, ldet Mødedeltagerne gav
hver sit lllle Bidraq, det blev ca.
36 Øke pr. Deltagetn
Professor Ammundsen ·udtalte, at
det bot-d, at man sslte slq solida
risl med Pastor Koth.
Bande en privat Kred- oq Prok
stekonventet havde l«Iowejen bedt
om at mewite betale Buben, men
Pastot Koch M Ved Not-sen
bordoh at hau havde taqet mod
Studentemes Allmh sptdl de var
de Mund-stellen han allerhelst
bild- have. A. M
Amerika og Rnsland
As Edwin Bjørkntatt
Blandt de .Tittg, pi hat« lagt til
side sont Folge af not-e Fordere
delser til Krigen er ogsaa vor Pro
vittsialicsnte ---— — sont for var os
saa kcer, nten sotn tttt er et tilbas
gelagt Ztadinnt for bestandig. Vi
hat endelig saaet Fotsstaaelsen af,
at vi et- Verdettsborgere, og nted
sædvanlig Energi hat« pi begyndt
at studere vore udoidede Grænser.
Folleslag og Steder, sottt vi ind
til for nnlig ifle ettgattg vidste
ekfisterede, er nn til Ztadiglted i vot
Tale og i vore Tattler. Vi har
opdaget Ult·aine, og vi bat- ttæsten
tttestret Forskellen tttellettt en Jn
goSlav og en CzechoiSlovak· Det
er ettdog tttnligt, at pi ttted Tiden
leerer at steltte mellettt de tre statt
dittapisfe Folkeslag.
J fnldt Alvor og ndett tnindste
Literdrivelse kan det trygt siges,
at Uoidenltedens og Ligegyldighes
detth Muts, sottt ltoldt os ittdestcengt,
nu et- ttedltrndt i Kraft af det
sidste sorløbne Aar-Z Begiivenheder.
»Da endskønt tti ettdttn har Størstes
partett as vor Undervisning foran
os, ltar tti dog taget det Skridt,
sont for os er Hovedsagen Med
attdre Ord: Vi har saaet Øjnenej
»op for, at vi har noget at leere '
Blandt de Lande, som saaledess
plndselig er blevet Genstand for·
vore Studier, er der maaske intet
sottt -for vort Vedkomtnende er af
større Interesse end Russland Oel-l
ler ikke sitcdes der noget andet
Land, som saa skarpt lader os føle,i
lwor fejlagtiqt vor tidligere selva
qode Holdnittg par. J Dag vildel
vi nted Glcede give ett Billion for«
et 10 Aars Stttdittttt af Rusland
og dets Folk, sotn de var før Kri
aett, et Studium, sont vilde tjene
os sont en Nettesnor nd af et as
de ntest alvorliae Diletntnaets, som
vi ltar staaet oversor i lange Ti-,
der. '
Som ett nn Hamlet hat« vi Dag
ester Taa tttnmlet til os selv i den
ltaabløse —llbestemtltedens Aand: Jn
terventiott eller ikke, det er Zpørgss
maalet.
Problemet Mexico, der saa stærlt
ligner Sfinxen baade i sitt Til
loklelse oa sottt trttende Fort-, er
ille attaloat Alle nndtagett nogle
faa taabelige Mennesler iblattdt os
ved, at den storste Fare tned Hen
sytt til en Jntervention i vor syds
lige Softerrepnblih vilde ligge i
den derved vakte Rottlnst i vor eaett
Midte.
J Europa er der ntange, san
ttel ltlattdt note Nennen som blandt
vore Fjendety der nnder at betragte
os sont Stillere Vi er selnfolaelia
ikle Helqenen ltverken ettleltoisri
eller sont Helhed betragtet Men
de St)ttder, vi er plettet as, et- iklei
de Sonder, som altttindeligttiss lam
aes sor vor Dor.
Vi er, for at itasotte een Tittg,
ndntyge as Hiertet, slnnt pi ikke
er sette til at prale Vi et« Ideali
ster i højeste Grad til Trodss for
vor Respekt sor tnaterielle Mode-H
Trods vor traditionelle Dngtiaheti
nted Hensyn til at vatetaae ttores
private Interessen er pi maaslej
alligevel Verdetts tttest neqenttnttiaet
Nation i
Cuha er nu ski. Phillipinerne
er nontinelt vore Vesiddelser, tnen
kun ttontinelt og for en begrcenset
Tid De ntaatte intidlertid besættess
for at beskyttes ntod at falde i
Tnsllands Kleid Mexico hat frem
deles Frihed til at gøre, lntad
det vil, selv ved vor egen Dot. ;
Der har længe her i Landen
været skraalet op ont JttterventionI
i Rttgland De skraalendes Antalj
har vceret stort og de har hast«
stcerle Lungen Det er ntulig, de har
indbesattet en Del, som havde ,,an
axe to grind« «-— —- sotn ttted andre
Ord var ivklge sor en offentlta
Jndskriden i Haab om personlig
»Vinding. Men jeg er overbevist
om, at de allersleste as dem, som
sorlangte øjeblikkelig militcer thi
Htervention gennem Siberien, lod
slg lede udelukkende as Tanken om
at· sorhindre tysk Mtlitarlsme i at
omdanne det bjcelpelsse Nusland til
et nyt Vaaben mod det til Kamp
opstlllede Demokrati.
De, der absolut modsatte slg en
saadan Jnteryentiom .l)ar hohedsas
gella bestaaet as to Gruppe-: en
sammensat as Fell, hvls krittklsse
Gytnpathlet glorde dem blinde fvx
Bolshwik Reglmentets Svagbeder
og Synder, og en anden, bestan
ende of dein, der fnldt og fast tror
pim Veftfmntens altovervejende Be
tiidiiiiin. Den ferne Gruppe har
inedeis ever et liviltetsunihelst Zkridt,
der uilde liidrnge til at fortarte el
ler fumndre blietningen as ,,det
normale Forliib« af den Zugdinm
der nn hast-get Russland. Den fid
ste Gruppe frygtede for, at en ny
Jndgriben i Osten maaske kunde
spielte de Allierede i Besten.
Hovedfagen er iniidlertid, at det
store Flertal af det anierikanfke
Folf lnierken fandtes blandt dein,
der insisterede pna Jntervention el
ler lilmidt dem, der var absolntte
Uliodsmndere deraf. Det overvæls
dende Flertal af os lmr siinpelts
lien siddet soin i en Gynge —
fvnnget freni on tilbage niellem
det ene Ziinspnnkt on det andet;
sknbbet nn til en Zide og faa igen
trnkket til den anden: heles Tiden
sonderrevet af inodstridende Føleli
ser af lige ftor Stnrke
Og de Fell-elfen der tmk i os
fra modfatte Sider, var saa simple
og klare, at jeg er sikker pcm at
nævne dem tun vil fremkalde kynii
ske Zinil paa den anden Side af
Vandisiie, der stiller den gamle
Verden fra den nye Og dog maa
jeg ncevne dem, fordi jeg tror, de
reprasfenterer Sandlieden
Pan den ene Side en dyb og
ægte Sympathi for et Folk, der,
fordi det netop var blevet befriet
for een Form for Tyranni, fyldte
os ined en voldfom Lidenstab for
at forhindre dets Trælbinden under
en hvilkensomhelft anden Form for
Tyranni. hvad enten dette var
hieniligt eller ndenlandfk i sin Op
rindelse Paa den anden Side blev
Oi holdt tilbage af Frygt for, at
seer vor Vestræbelse for at hjcelpe
kunde blive iniisforstaaet af dem
vi syinpatiserede med, og saaledes
drive dem til frivilligt at bøie sig
for det Tyranni, sont vi onstede
at frelse dem fra.
Det er unødvendigt at sige, at
vi hele Tiden teenkte paa den Birk
ning, sein en eventnel Jndskriden
fra vor Side niaatte have paa
Krisen, saavel øjeblikkelig som i
det lange Løb. Vor Ufelviskljed
gaar itte fna vidt, at det bliuer
til frivillig Zelvødelasggelse Men
hvad jeg tret-, og hvad jeg ønfker at
faa andre til at tro, er, at Vi faa
bagved og udover Krigen, at vi be
tragtede Russland-J Sag ined lige
saa stor Samvittighedsfuldhed som
Vor egen; at vi var villige til at paa
taqe as en loengere og haardere
Kamp for at vor endelige Sejr kun
de blive en Zejr for det rnssiske
ligefoin for det anierilansle og fran
ske og britisle Deit-iokrnti.
J denne Tvivlens Time, der nee
sten qrasndsede til Fortvivlelse, og
da et novervejet Stridt i den ene
eller den anden Retnina knnde bli
ve i lige Grad slæbnesvangert, gier
de vi, hvad vi saa ofte har giort i
den sidste Tid. Vi forboldt os- sims
Pelthen rolige og sagde til hinandem
Lad Prassidenten afgøre det!
Vi havde Grund til at tro, at
lian delte vore inodftridende Følels
ser og vor gnavendeTvivl Vi vids
ste, at han sisgte efter Lys i Merket
oq var besteint Vaa ikke at handle,
før han var sikter paa, at den Hand
ling, han beflnttede sig til, hverken
vilde skade Russland eller as fer el
ler vore Allierede
Bladene meddeler nu, at ameri
kanske Tropper er blevet landiat i
Bladlvostok, og at United States
Storbritannien, Japan og Kinn er
blevet enige om en begrænfet Form
fsor Jntervention
Og at Proefidenten sauledes har
truffet sin Afgørelie, det modtager
vi med en ftærk Følelfe af Befriels
le; tkke iordi vi anler bam fvt viell
kmk, men fordi vi er sitre paa, at
bans Motiver er de Iamme Iom vore
Me, og fordi vi ved, at vore Mo
itiva i det hele og store er os tzcers
disc.
—-—--—
Hiælp spars.
Bi føger tre gode, palidclige Men
nesker, en Karl og to Piger til at
"hjcelpe os ved Stolen fm l. Novb.!
P. Rasmusfem !
Gram, Mich.l
Sma.
It Var Falk, Mund og Huftrw
kan faa Plads strakg paa Dann
College, Blatt-, Nebr. Skriv til
L. Il, Laurfen
l
OR
For ciberty and Right.
TIle RONG OF THE U. s. ARIEL
BI- quz New-man
Wenstaaonde betegner intet met-o aller mindre end
en aldeles glimrende Oversættelse ak den bekendte dan
Sko Krigssang »Den Gawg jeg dwy of steti« Iæmpot ek
tek ameriknnsko For-hold.
Tot henimod 20,000 Eksemplarer at« Zangen or al
lerodo Solgt. og den vjl atvivlsomt blive solgt i Hund«-d
tnsjndvjs. For alle Dnnske i Amerika man den have
gnnsko Its-gen Interesse-.
Psis — med Musik — 10 Cis. per Eli-s.
Partipris opgives pas Porlangende.
DANISA LUTHEBAN PUBLISElNG ROTHE-,
Blnir. Naht-.
()8-«4.«-.t-o-O-« » »M-«.—i Os- — W«—-0-.J
, Dansk lutherslc Mission i
Amerika
I TIDBN PØR 1884.
Af Prof. P. s. V1G.
Udgivet ak Den forenede danske ev. luth. Kirke
ved en Komite.
PRIs sl.00.
Danjsh Luther-m Publjshjng Ema-,
Blajty Nebr.
Ea ny Krigssaug.
«'1’he Battle IIme of the Liberty Army."
Hat til Melodien
»Kong Kristian stod ved højen Mast."
Bande dxmsk ug pnsgislsk ’l’ekst—«med Noder til.
Pris loo.
DAleIsl LUTIL PUBL. HOUSFJ
Mikle NEBR.
Two New War Books.
Use Gross at the from.
Fragmentskrom the Plauders trenohes. — A book
that tadistes faith and hope and com-age. Expekieuoes
of a kield chaplain as related by Thomas Tiplady.
Price FUM net
The soul of the solchen
sketohes kkom the western hattle krout by the author
ok »The- cross et the Prout".
Fries sisz net.
Das-ists Luth. Axt-L Annae-,
thir Naht-.
MM Wle
BI«AIR, NBBRASKA.
Skoleaarctt 1918—1919 begyuder
1. Oktober.
Følgende Kur-sagen
Akademisk To Aars Collegi
" lot-mal Pokretujngskursus
Prosseminarium for vordende
Præster
Musik.
Skriv ekter Katalog.
L. «4. LJURSEM