det virkelig Synd imod; det er dem,
der hat bygget vore Kirker og stif
tet Menigheder, og saa flal de nu
fratages det hele. De hat fast alle
deres unge Kraefter til for at staf
fe Midler til Kirker og Højskoler
Og saa de gamle Præster2 Hvad
har ;- engelfktalende Folk tænkt at
gøre ved dem? Skal de skubbes af
Vejen? Htjorledes hat de ikke i:
Nybyggertiden flidt og stræbt med
at stifte Menigheder og rejft am
kring enten Paa en Oksevogn eller
paa deres Ben i mangen Sue
ftorm og har slidt haardt samtnen
med de gamle Falk. De unge, sont
nu studerer, bar de gamle PræsterT
at tatke for, at vi nu har gode Sko-.
ler; de gamle har banet Vejen for
dem. Lad vcere, om de unge Preefter
er noksaa engelikbesprengt, saa but
de de tage Henfyn til deres gamle
Præstebrødre At vedblive at modU
arbejde det danfke Spros, det er enJ
stor llretfcerdighed, som vi alleT
bukde modakocjdc saa godt vi kams
lad alle os danske blive tro mod
vort Modersmaal og vore Forfeedre
saa vil Guds Velsignelse følge os.l
Hvad de unge angetan saa er det i
sinOrden, at de leerer og leerer godtT
Landets Sprog. Men tager del
unge nogeu Skade af at leere deresj
Modersmaal2 Bande jeg og mange
flere hat Bern, der er oplært i
daan religion og Ionfirmeret paa
Dansk, og endda faa er de dygtige
not i det engelske Har det skadet2
jeg siger nei. Ellek bar de unge nul
i disse Dage saa daarlige Evner,;
at de ikte kan leere to Spros? Hvadi
det angaar, at vi bliver forbudt at
beuge Dansk, saa lad as endeligj
vente, til Forbudet kommer og ikke
gaa hen og skabe et eget Forbud
mod vort ModersmaaL for det er
at hortødsle en Arv og Stat, som
vi burde holde højt i Ære Det
er itke Sproget, som gør os lovs
lydige mod Amerika, men det ek·
luden i vor Barm, at Lovlydighes
den sidder. Man tan føre høj Tale
i Engelsk og endda være en dank
lig Amerikaner. Ofte er det, at der
slaar et varmt Hierte for Amerika
lsos de gamle Dunste
Det bar vift sig og vil fremde
les vile fig, saa ckænge de lever, saa
det gutes ikte nødigt at skrive det
danske Sprog i. Glenunebogen, hel
ler ikke burde vi stumme os over
det danfle Sprog; dermed gør vi
os selv til Stamme-. Jeg ved, der
er Hundreder af baade Dunste
Norsle og S«veuske, fom tænker li
gesom jeg og føler, at otn vi bli
ver beredet vort Spros, sont er os
faa keert, saa lau intet andet i
bele Verden erstalte dette Tab.
Vcnner, lad es here fra eder, som
bar eders Sprog leert, og lad es
fcrate med aaben Bande, for livad
vi for Alvor trot.
Anthora Dauielfen,
Brule Cosm
Tk - on Stole-He
Lnder Brun; Bibelen
sont Vej til Gud. Fore
drag i Donmarks Trifft-li
ge Studenterforbund.
Kbhvn (O. Lohfe.)
Den bekendte not-sie Professor
Lyder Vrnn boldt den 7 Februar
k Aar et Foredmg i Studentekfoksi
bunt-et Og det er ikke under-Ughi
at det fiden er ndkocnmet, for at
det knn blive kendt i videre Knde
Thi Foredraget er veltalende ogz
faanslende, og FokedragsholderetH
qør et ftæxkt personligt Jndtkyk.·
Gan er aabenbart est stærkt reli-«
giost greba Mand, en kristelig Ver-«
sonligbed. Professor Lyder Brun ert
glad ved sin Bibel og sek nogeti
meget ftort i den, oa han fan med
Bat-me og Overbevisning anbefalc"
den fom Bei til Gad. .
Men medens man glæder sig overs
For-sor:erens3 Tro, vil man — hviss.
nmn er af den celdre Zkole —
vanikeljg Lunne forstaa og forlige
sig med hans Teoloqi. Naar manz
vil unbefale Biblen som Vej til
Gud, man man netnlig hellt værel
Stand til rent ud at sige, hvadz
Biblen er, men det syneg PkoH
Lyder Brun ikke at være. Hans
Teologi, ikke how« Tro, hindker
ham deri.
Professoren starr: »Ic: saht-eh
som s neuen Man hat Del i vor
Tids historier Mkemaade oq i
den Kendskab om Viblety fom ef
terhaanden er indmmdet man det
viere klart, at den i ethvert Feld
ikke umibdelbort et et Gut-I Or2.«
Ja, det er klart. Orn vor Tidsks
Tcenkemaade og Kundfkab kan til
fkrive fig Æren as denne Opdai
gelfe, er derimod tvivlkomt. Alle
rede Grundtvig hmvdede jo det sam
me, pg man fkal vift forøvrigt gaa
ret langt tilbage, inden man fin
der dem, der ikke var enige deri.
Heller ikke Luther troede, at Bib
len umiddelbart var et Gnds Ord.
Men Spørgsmaalet, det ganfke
selvfølgelige Spørgsmaah om Bib
len da ikke alligevel er et Gnds
Ord paa een eller anden Maade
lader Professoren ganfke ligge. Han
fortfretter blot saaledes: »Na-rineft
og førft og fremnieft er den« et
Ord af Mennefker —- eller am Men
nefker — sont bar levet med Gud
og vidnet om Gnd,«
Er dette dog ikke for lidt sagt
am Viblens Mrend?- De har Ievet
ined Gnd og vidnet om Gud Ja,
men det gar jo enhver fand Kri
ften. Kan nogen lasse Viblen nden
at saa et ftcerkt Jndtryk af, at disfe
Masnd tillige hade et Mandat fra
Gnd til at tale, foin de talte, Log
en gnddonimelig Jld og Kraft i fig
der drev dem frem? Det nne Te
stanientes Miend havde «denne Op
fattelfe as det gamle Testamentes
Masnd Var det da en Vildfarelfe?
Professor Lyder Brun fortæller
felv, at Vilh. Beck har sagt: »Jeg
lcefte og læfte navnlig Paulus Bre
ve. Jeg læste dem nied Ærliødig
hed, sordi jeg holdt dem for Gudss
Ord. Sau paa een Gang fik jeg
at mærke, at det er Guds Ord«
Denne Oplevelfe mener Professo
ren, at man lige saa vel kan naa,
felv om man ikke paa Forhaand an
toritetsniwsfig bøier sig for Biblen
og anfer den· for at være Gile
Ord
Og Nigtigheden heraf indrønimer
vi fnldt nd. Biblen har mange
Wange anwendt Stinttera Fritæw
kere, Gndsfornasgtere
Men fpørger man, om den Oder
hevisisning, Vilh Beet kom til ved
Lcesningem var rigtig, saa er
det nd til, at Professoren aanfte
deler den« Daan han bar faaet at»
man-ke, at ·Biblen er Gnds ·Ord.s
Folgst-tin er der i fGenfeende tils
Tro ingen vresentlig Forstel mel
lem disk-se to Mir-nd
Men der er en himmelvid For
fkel i Henfeende til Teologi Vilh.
Beet har oplevet, at Biblen er
End-Z Ord. Derfor forkynder han
det. Der-for vidner han ani, at Gndl
hat« talt aenneni denne Voa oa
ftadia taler» genneni denne Von til
ha1n, og derfor opfordrer han alle
til at aaa til denne Vog med den
Foritdsætning, at de her vil tnøde
Sind.
Professoren deriniod bescrasber
sia for »at stille de noteftamentliaei
Ztrifter ind i de historier Dinle
aivelser, hvor de hører hjennne«.
»Men- og mere har seg faaet«en
Jst-ask sor,« siger han, »at fige
llsandhed til Biblencs Ære.« Qa
denne Skrcek, denne ganer berets
tiaede Strceben efter historisk Re-l
delighed og Sandhed fnnes at for
hindre Professoren i at Korkyndal
hvad Vilh. Beet forkyndte
Dette vil dog fikkert fort-kommel
alle, der ikke er blasndede af denl
nnere Teologi, ganer utiderligt.«
Lg det saa meget niere, fonkPro
fessor Luder Vrnn ved, at ,,det for-:
holder fig jo ikke saa, at enhvers
Zlasgt beghnder Livet forfra igen.
Enhver Sleegt ftgar paa den sure-»
gaaendes Skuldre.« Hvorfor ftnl
den troende Forknnder saa itke pe-.
ge paa Viblen sam den Vog, gen-.
nem hvilken Gud selv talercs Hvor .
for skal han henvife de nnge at
ftudere Viblens Mænds Angek, Tro
Haab og Koerlighed og saa gøre dens
Tankeflutning, at Gud maa ftaad
baaved dette2 Morfor fkal vi gøre1
det, naar vi dog ded, at dette me
get langt fra er den enefte Mande,
Biblen kan virke paa? Et enkelt
Qrd losrevet af sin Sammenbæna,
kan so rainme et Mennefke fom en«
Hammer-, der senderflaar Klippen
Vi forftaar meget vel, at Pro-;
sesfor Lyder Brun bar villet tale «
til de dannede blandt Religion-us,
Foraqtete. Neu dette er netop rprs
Anke: thi vi er vis paa, at heris
ltgget Stunden til den nye Teologiss
Valenhed. Naar de dannede kom
mer til Ernen, komme-r de det Me
fordi man hat lempet Vidnesbvrdetf
efter der-! Dannelse ;og Videnfkabes ·
W, meu fotdi Okdet dlev dem;
for mceattgt Dot oveweekdede dem(
as M dem i Kne. Og det endda
t manse ttlfeeldr. stint det· var en,
was-is
i
l
t
I
l
l
s
H
der ftod langt under dem i Vi
denskab og Dannelse, som Gud brug
te til at fem- dct frem.
’ Vi hilser altsaa med Glasde den
Tro, der lysor nd af Professor Ly
"dcr Vnmsrs lillc Biog, mcn vi har
ika mindste Vrng for bans Tonlogi
og haabcr, at den Ungdom, han
hat talt til, inden mangc Aar er
gaaede vil have set, at det er ikke
:den, men den gamle, der siger det
lreiste Ord om Biblcn. »Kr. ngl «
! Eu Protest fu- Jucoci Riiss
f Ligaen.
i
I
i
Jaeob A. Riis Ligaens Bestyi
relse bar paa et Mode i Eisieago
id. Ade August vedtaget følgende Re
solution:
Executivkoiniteen af the Jakob
-:’l. Niisz League os Patriotic Service
liar i »SocialiDencokraten«, Kis
Fbenbavu læst en Reduktionsartikeh
»der srit citerer eller rettere urigtigt
Iciterer fra en Korrespondance af
»He-um Hellsen i ,,Berlingske,Tis
-dende«, ,,Atnerika refser en Hær·',
Esonc delvis soregioer at være en Be
Fskrivelse af Forhold vedrørende Dan
inelsen as den amerikanske Heer· Me
den-Zv nogle as Erklceringerne i Hell
sens Korrespondanee er vildledende
og urigtige, sremtrwder de i en for
agtelig Form, saaledes som de be
»1n)ttes as »Social-Demokraten«.
»Social-Demokraten«s Redaktionss
wartitel er saa kotnplet Evrkert og
dens Antydninger og Slutninger
faa rent ud bagvaskende, at vi ikke
bar Tid til at geiinemgaa dens sor
skellige Punkte-r i Enkeltbeder. For
søget paa at sremstille Skabelsen af
Amerikas Borgerhcer som en gro
tesk Fiasko og at give Jndtryk as
at den første Dag registreredes der
i Storbyen New York tun 23 Mand,
as hvilke kun 1 blev antaget, er nd
vræget sjendtlig, ondsindet og i
grov Modstrid tned Kendsgerningers
ne.
Sandbeden er, at det amerikan
ske Falk liegger en glimrende Ve
gejstring for Dagen og en opløfteni
de Patriotisme ’og at det anses for
den lsøjeste Ære at beere U. S Its
Unisorni. Den amerikanske Hase uds
fyldes og organiseres med en Hur
tigbed og Dngtigbed, der ikke er
langt sra at veere et Mirakel.
Offentliggørelsen as en aabens
lnst ondartet Redaktionsartikel som
den før omtalte, snnes os scerlijz
ubeldig paa et Tidspunkt, bvor en
dansk Kommission søaer at bringe
en Ordning i Stand med den ame
rikanste NeaerinxL lmorved Dan
inark fan blive forsnnet med nogi
le af de Vater, sein det saa baardt
trænger til i sin uuveerende Neids-»
tilstand.
Vi feler oås kaldede til at frem
sastte denne Protest, eftersoni Ja
dob ·."l. Niiss Ligaen er en Organi
sation af amerikanste Vorgere as
danst Afstanming, der diektek hele
de Forenede Stater og onlfatter
alle de forslellige Organisationer
af national, statszlig eller lokal Ka
rakter, sont lJidtil har existeret mel
letn Ancerilanere as dansk Bin-d
Tisrsse Bot-Here er i højeste Grad
loyale mod Amerika og søler sig
kreenkede over Bestrwbelserne for at
stille deres Land —— sont onlfatter
dem selv —- i et falsk Lst i deresrs
dnnske Venners Øjne
Jakob A. Niis Leagne. I
Max Henins, Pres.
Eluduliou sog-, Hur-ou Cotmiu
Dammka Lünsrrikaikåssst
J flere Artikler i vorc danfte
Blach hat Danfkerne i ovcnncvvnte
Egne i Jowa været omtalt, at de
beskyldcs for at være upatriotiste,
JkkesAmerikanerc, tyskassisterendoz
osv. Disse Bcskyldninger stammt-r
fm Udtalclscsr af Guvcsrnør Harding
og Lafe Young i Des Moines· Da
jksg skslv er opvokfot i Audnlson Eo»
er disfe Artikler nok faa interessante
for mig at lasse-, ifær naar man
mcerker, at de forfvarer vort- Lands
mænds Sag. J ,,ka.« Nr. 34 er
Etter en Artikel af Hin Alfrcd SI
rensety Brush, Colo., som synes at
drage bist Forfvarg Bcrcttigolfe
i TvtvL og del-for kunde jeg have
Lyft at nde mit Befyv i Laget paa
Forsvarets Side, fcerlig med Hen
fyn ttl Audubon og Omegng Dan
skere inden for vore Mensgheden
Gut-ernst Hardtng fremhævede i
en FierdeiJulisTale, at dtgse Dan
fkere var namerikanfke (1007« Da
ne). Gvorforf For-di de selvfølqclig
IVCWdC — sUM de øvrige Jndoatt
dkeke i JOWC — protesteret imod
hatt-J selobennntdigede Forordning
»Und Hund« Af frennned Sprog i
lIMtVIL lwnd fastlig for Dansternes
IBedkonnnende i ooernasvnte Connties
.berøvede dent Velsignelsen af deresz
(’311dsdl)l’k"t’1se. (9lllerede dette Fak
tunt lntrde oeere nok til at stetnnte
Fett dansk lntltetsk Præst i deres Fa
vør.)
Deknæft kom Hon. Lafe Young
i sit Blad »Des Moines Capital«
med en Udtalelse, at disse Dunste
ke ftøttede Tyskerne, hvilket under
nuværende Krig vil sige, at de ek
AUWUWJ Fjendetr Hvorsor2 Ogsaa
fokdi de Of Wink-esse thnde pro
steftmw Wd prnforordningen.
Endelia lotnnter saa He Sørensen
Og san godt sont klapper overnævn
·te Besknldninaers Forsattere paa
ZkUldkCIIC Un siaet«: ,,Tltat’5 right,
AlUc it W llll«lll!« Jsclllc Grundto
UEU i Hv. Es Artikel satnstenttner
ing Med l)ant, netnlig, at vore
-Lattdstttwttd betonte tnaa vaagne
EOP til At fol·staa, at de bør lægge
jMOkT VWAt paa at leere og bruge
Landets antagne offieielle Zprog;
Ii dette er de fleste vistnok ettige ttted
Hos· Mett at Audubon og Sl)elbt)’s
jDanskere idelig skal frentltceves som
Eisentpel det er absolut Utetfcets
diglted itnod dem. «
Da mit Ojetn er i Douglas Towns
fbip, Andnbon Co., et· de det«vcerett--·4
de Forltold ntig bedst kendt. Her eri
vist ogsaa Egnens twtteste danske’
Befolknitt51, saa ni kan godt beuyttel
den som lldgangspnnkt. For ca.(
40 Aar siden kont noale Danskeres
til dett Egn og opkøbte eller lejedej
Fartne i dette steerkt bakkede Ter-?
mitt, sont tillige var overbevoksets
tned Egelrat og vekselvis sumpet;
og leret Jotdbund De ontkringbosj
ende v,,«Jlntet·ikanere« (engelsktalendes
Folkeslag: matt er ikke AnterikanerJ
fordi tnan ltlot kan tale EngelsUJ
Isdgde at disse Bakker aldtsig Vilde
segne sig til Fartttittg. Dog tog Dan»
Zskerne resolut fat paa Rudttingsarij
sbejdet oa Lpdnrningen De betalte’
sfm 9 tit 20 Donaks pr. Am- (jt-g
Jkender ingen, sottt gao blot tre, som
YHardina sagde i sitt overttoevnte
lTale). Pioneertideu var trang for
sdenu ingen Kapital, faa Nedskaberf
i og Bygninger, baardt Arbejde, daarsl
ttige Prisek for Produktcmc sit dcx
"saa mange as dein bar gjort sam
nte Ersarina sont ntin Plejefader,
da ltan et Ellar lejede 10 Acri-s og
ved Opgøret sandt, at ltatt ltandet
4 Cts sont Lon« Tabe knnde man
fo ikke aodt, naar der intet vat« at
tabe af. Men Tidetstte blen bebt-H
Settlementet voksede, oa snart ntasa
tede voke Landsmcend at købe de fle- s
ste fretnmedts iblandt on otnlrtngj
sig nd. Dette ltartnede maaste flere
at disse saakaldte »Anterikanere«:4
tlsi det er so ifke nalmittdeliats, at
en driftia Mannes Velstand tteekkeri
rlslissnttdelse lmci en ntetse Inaaeligs
oq des-for nfortnncnde Nabo Ens
gelske o. a. Fotwtninassitnrnd is
Vnen var sont Regel intedekotntnen·.
de, naar det nat en »Daue« de,
ltavde at gøre med: tlti de var cer-:
liae og arbeidsnilliae. Ont danske,
Onssolk var det- altid NU. Naar;
man for ca. m Aar sidett forte,
nenne Egnen, tnnde en saalnndigI
altid udpeae, ltvor der bot-de enl
»Amerikaner", da Farmens forltoldssz
nis daarligere Tilstand sasdvanlig«
røbede det. J Dag staar denne Egnj
omtrent ltøjest i Iowa med Heu-l
snn til Produktionsevne og Værdtj
8250 pr· Acri-. er inan nrimeligi
Pris for disse snpermoderne im-,
proverede Forme. —- de samme,;
som ,,Amerikanerne« for Aar til-·
baae hverken vilde eie eller haveä
At der blev saa stor en dansk Kolo-l
nt (den stsrste hemmt-) i disse Conn- i
ties, skyldes vel nok veesentlig denl
dauske Kirkes 9lrbejde, særlig Elkts
Horn Hefskole og Meniqbedslivet
Hvor mange af not-e dnatigste asldtes
Præster bar tkke sat Spor dernde?«
Prøv ser at renne efter. Mon »Ame-«
rikanetne« vilde have taget sig af«
vort Falls aandeltae Interesse-H
seerltg tsslge vor lutlterske KtrkG
Leere, som de onstede bevor-et tblandt
»sta? Mpe Skulde det laa være en»
Fell, at vore Præfter talte og un-«
»derviste i det Spros, som baade
de og dereg Landgmcend bebst for
stodf Man stulde ikke mene det. Al
drig fern-en bar Autortteterne ben
sttllet en Opfer-bring tkl dem ont
anbet. Dog sendte Danfkerne dereg
Born mere trofast til de engelste
Kommunestoler end de derboende
Iengelsktalende Hvad Kundskab an
gaar kan Vor danfke llngdom der
Inde vistnok inaale fig nied disk-se an
dre. J Skolem hniker jeg, nandt
ni dansfe Vorn nassten altid Pice
»1nierne on første Rang Men Viort
Folk onst·ede, at deresrs Vorn fknlde
oplceres i Religion Derfor afhosldt
Tde et Par Maaneders Religionss
lskole i Sommerferierne, samt Son
Idagsskolch medens de engelfktalende
Børn drev omkring J disse Sko
»ler benyttede man det danske Sprog,
"fordi baade Forældre og Lærere
knnde dette bedst og ønskede, at
Børnene sknlde kende deres Fied
reEJ Maal og deltage med dem i
deres Gndstjeneften Mon dette
forringede deres Kundskab i en
gelsk Spijog eller deres Bevidsts
hed om, at de Forenede Stater
dar deres FasdrenelandP Min Er
faring er stik modfat. Altid, naar
Samtalen blandt unge eller gam
le faldt paa nationale Emner, var
det førft og fidst ,,Anierica now
and forever!« for os. Men vor
Religion havde vi Inodtaget iklædt
det danfke Sprog, og derfor for
stod vi og kendte den bedst i det
Wedel-on Derfor Darsvarer nu,
da Sprogspørgsmaalet er rejst, vo
re danffe Kirkefolk deres ntvioli
sonnne Net at have deres Gudstjes
nester paa Dansk, indtil deresBørn
er modne til at forstaa den engels
ske Forkyndelfe De er villige til
at lade Børnene blive undervist i
Religion paa Engelsk; thi Spro
aet er for dem ikke et Liv nien et
Middel. Deriniod er en hjertegri
bende Gudsdyrkelfe et Liv, og kun
det Sprogs Røst, i hvilken man
bar niodtaget KriftendommensSand
lieder, formaar at gribe Hiertet
Lad den nn opvoksende Børneskare
faa Tid at faa deres engelske Re
ligibnsundervisning og det skal
vise fig, at Danskerne i Audubon
og Stiele Countier vil være lige
faa engelsk veltalende baade verdss
lig og kirkelig som deres nu saa
»know notl)ing« Angribere. Men
at det vil have nogen Jndflydelse
paa deres Patriotisme for U. S»
det er Innuligt; den kan ikke viere
bedre end den under nmrværende
nationale Krise viser sig at være.
Ved at folge tned et Andnbon Uge
bladss Jndbold er det oserbevisens
de bvor man der ofrer til Lan
dets Sag. Først det stun- :’lntal
— ncesten Halvdelen —- danske Nav
ne i Soldate1«listerne, baade fri
nillige og indkaldte Saa Midler,
Tid og Arbejde. der skættkiss. J
sidste Libertn Man ais Andnbon
Eo. mein-n tre Gange over jin
Lnota: Donalas var nof sprst i
Rcetten Til Red Ewig-, Y. M.
E. Il. og Lntberan Soldier’s Wel-»
fare Fand gik det ligefaa Dnnffe
klscnsnd anvender niegen Tid paa at
forestaa disse Ting,og danske Kein
der syr og strikten i Klub on pri
vat, forlJoldsvis store Kvantiteter til
R. C. Den ene store patriotiske
Feitliglied afholdes efter den an-’
den nde i Donglas Twp. Paftor
G. V. Cl)riftiann-n, den demwrende
Ebenezer Menigheds Priest, i11dby
der og deltager saa vidt inuligt i
alle Omegnens patriotiske Deinoni
ftrationer; ligesaa andre danske
Prcester dernde. Fornylig satte
samme Twp. Rekorden, ved at væs
re det førfte (Bladets Udtalelie)
Twp. i Jowa, som skænkede en Red
Crofs Ambnlance Er dette ikke
Patriotismens virkelige Kendeinærs
ker? Man ikke deres Patriotisme,
som brannner faa bøjlydt paa og
for engelsk Sprog, ofte blot bliver
et Mund-Eveer Vor ærede Prcesis
dent er Iornnftig nok til at indfe
det taabelige i slig Propaganda
inod «Foreigners«, Ia anbefaler Af
benyttelfe af de sperfkilte Sprog
baade i Tale og Presse til at
fremmc det nu over alle vigtigste
FormaaL Krigens fejrrige Afsluts
ning for os. Vi haaber, at vi
maa faa flere ærlige og stræbsoms
me Ledere og jævne Falk i vor ame
rikanfke Samfundspolitik, og mind
re af dem, der lader sig indfluere
af Lediggang og Misundelse og
ikke ved, hvad de fkal hitte paa
for at faa ,,et siort Ord« med i
Lager Ord og Sprog er et Mid
del — et hvast, wecegget Redfkab
—- som kan stcere baade for og
fra, men er aldeled afhcengig af
dem, lom bruger det. ,,Lader Tres
et være godt, og««dets Fragt er
gab-« o. f. v.
Da jeg i Sommer havde Anleh
ning til at des-ge flere danste Ko
lonier i Iowa, deriblandt minHiems
«
Yegm blev jeg flaaet af den Mis
Htemning, som var over svort Falk,
begrundet paa den nylig udftedte
Zprogjorordning Erkendte Guvers
nor Harding, hvilken Dæmper han
dermed lagde paa de indvandrede
Amerikaneres patriotiske Begejstring
for Dort Lands Sag, saa tror jeg
lmn form-d Skridtet, dersom hatt
da ikke er absolut ,,bullheaded«. Til
trods derfor viser Danfkerne dog
fremdeles deres loyale Sindelag:
thi de ved vel, at Guvernør Har
ding ikke er U. S. eller visa versa
Men det var sligesom deres før saa
lovpriste Amerika bavde tobt noget
af Fribedsglansen for dem; de fol
te, at de var skammelig forurettede
og det endda offentlig ved des-fe
nere Udtalelser. Amerikanisme skuls
de jo reproesentere Denjokratiets
Jdealer, og disse kan ikke frem
toinges men maa fremelskes, —
ogsaa med Henfyn til Sprogbrug,
dersom dette skal tjene som et Mid
del i vor nationale Enhedsbestræs
)belse; ellers omplanter di let i
vort Land de samme radikale Uni
onsmetoder, som vi just bekasmper
»l)os Tyskerne Dette kender vi Dan
lskere lidt til fra Sonderjylland
Yderfox bar muligvis Energien i vor
Protest mod Sprogtvangen i Jowa
vakt særlig Opmærkfomhed Efter
Krigen synes os det mere paa sin
Plads at optage og rette indre
Affæren som under Krigens Tryk
er aabenbaret for os at burde være
anderledes. Dette hører Rekonstruks
tionen til og ikke Krigsførelsen.
Tyfkerne her i Landet har mis
brugt deres Sprog til Propaganda
for vore Fjender; afholder ikke blot
Religionsskpler men ogsaa Kommu
nefkoler paa Tysk i deres større Ko
lonier, saa vi synes, at nogen
Grund kan foreligge til at forbyde
dem Brugen af det tyske Spros,
som selvfølgelig ogfaa nu maa stut
re enhver regte Amerikaner uhygges
ligt i Ørerne.
Haaber, at vi ikke mere skal se
Danfkerne, og især vore louale
Landsmcend i Audubon og Shelby,
fremstillet offentlig som Eksempel
paa upatriotiske og tyskvenlige Btors
gere; thi det er Uretfærdighed og
Løgn imod dem.
P. C. Jenfen,
Pocatello, Jdaho.
Hjælp spat-.
Vi feiger tre gode, palidelige Men
nefker, en Karl og to Piger til at
hjælpe »os ved Skolen fra l. Novb.
P. Rasmussen,
Grant, Mich·
Seges.
Et Par Falk, Mund og Hufmh
kan faa Plads ftraxs paa Dana
College, Blair, Nebr. Skriv til
L. A. Laut-sen.
M·---.. -...... --... -.-..« .. ——-.--.. -.
Esset.
Børnehjems Bestyrer og Besitzver
inde iøges (Mand oq»idustku") paa
Bornehjemmet i Wann-um Wiss-»
til l. Oktober 1918. Løn 500 Dol
laks, fri Bolig, Kost, Lys (elektrist
Los er mdlagt). Var-ne, Sols-fon.
Mulige Jlniøgpre bebe-s hetwende
iig til undertegncde juden I. Au
gust 1918. Anbefaiinger fta Ded
kommendes Præft man lxdiage An
søgningen. «
C. C. Kloth, Elk Horn, Ja
Ill« suc. 200 A. Faku- i Skanct Na
bolsg, 9 Ule fks .Iemdsasby. vod kocl
Vei. Rechte-. -Iot(lbonitet. goals syst-is
gst. 80 ander Plov, 30 »Man lockst-s
nst as »Okta- feaceck’. Pri- 810M.
W. kommt-, Kosten pu kais Be
tiogelsetn Ovoktsgelso mun- som holst.
skriv pa- Dngolsk aller Statuts-tritt
Jsss Jsssos. Lack, Wis.
Klls AM. 40 Ackss Ist-m m. e
Mlv Uil til est-n stemsilkklclende by
Lucie, Wis» som er bellggondcs 1 Cen
trum as et stokt Manch-sitt satt
lement. steck ulklgs III-Loh stoss- es
Uejerietz Mo Veje. Do- hesw If
et godt 5 mGelsors Mau- sDIelllag
Hut-; soc Name-Stahl um« Sto,
»Zygalvgeme gotlt mal-Ich ayclelis st
Jve mal knisttkoveh Witt- Vsnelz 25
Acke- sk syst-est der-f qk 15 III-jet-. os
Rest-ca ek let U dyrlte. Coccums-den et
Jst dam- kmitst. vumk sus- ow
soaskoauh —- VI htk späte Its-me pu
vor List-V IM- lumesaket stets M
Jus s. Pole-um Pres. stue satt est
Luci. LIMI. M csq MI
III
sscflch
