Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, August 21, 1918, Image 2

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    Pffiff - i ,
Det, der bestaar
Petets audet Bren.
—
Kap. L, ji«-txt Diese ere band
løse Kilder ug Taageikner, sein dri:
Vet- cif Etermvindx for dini er rMi1r
ke og Mulm bevaiet Tlii dein, sein
ere lige ved at undslippe im dem,
der Vandre i Viidfarelie, Inkke de i
siedet-J Begieringer Ved Uterligheden
idet de tale Tenihist evermedige
er og lime dein Frihed skent de
selv ei« Fordærvelfeniks Trcellm tlii
man er Trcel of det, som inan er
overniniden ai. ,
Fti ellcr Ttirl.
:«ipoftle11 iertscrtter ber iig figeH
oin de ialsfe Lasten-: »Diese ei·e
vandlose Kilder iig Taageiknei«. sinn?
disieu nf Ewrnmiiid.« «
Vandløse siilder — det ei· et
rannnende Billede piiu iiilske Lie
rei«e. Ncmr en tøritiii Liskisiivandrer
kennner til en Fiilde dg iinder den
Ovandless, imilken Ekiifielfek En mind
Iøss Kilde er vierte end ingen Kilde
Den qiver den unsrige Oaaly inen
nam« kmn scia finder Fiilden Hand
les-J —- den liiir je lisjetI iig finster
, Zimdan siger Apostelem de fals
ske Lasrere er. Ten torftige Ele
venter at finde Liefkelfe eg Weder
kvceqelfe liess dein, nien i Ztedet
finder de Temlied da Zkuffelse
»Lg som drives of tiirni nnd «
Apestelens Tonke er mimsfe at sam
menliiine Kilder nii tunge Negnstip
,sinn giver Band Men de foiste
Lærire oq deres ueere er sein Taas
gistneri, der driveizs bin-i af Sturm
vind uden at give Regn eller Lie
Jelfe og Vederkvcegelse — Falsfhed!
SknffelfeL
Eaa gaar han lcvngere dg taler
onih saadanne, sum netop trwngte
til Læffelfe »Thi dem, som ere li
ge ved at undflippe fra dein, der
vandre i Vildfarelfe, lokfe de i Ko
dets Begæringer ved Uterligheder,
idet de tale Toinheds overmodige
Ord«
Tet inne-«- at være saadanne, sont
enten er omvendte og ved at risve
ssig les fra det gamle hedenskse Liv,s
eller andre, der er paavirkede af
Evangeliets Sandhed og tcenker paa
at gøre Ovetgangen, Awftelen tæns
- sker paa. De trænger jo netop til
Læreres Vejledning, og som den
tørstige føger Kildem seger de Lee
rere for at faa Vejledning.
Men i Siedet for at lede slige sp
gende Sjæle hen til Sandhedeng
Kilde saa staar her, at de .,lokke
dem i Kødets Begæringer ved Uter
ligheder.« —- De kender Mennesketis
Svagheder, ligesom den, der udskæn
ker .ftcerke Dritte, kender Tranke
rens Tilbøjeligihed
Sau siges her: ,,idet de tale
Tombeds overmodige Ord« Vi ken
der tomme Tonders Bulder og tom
me Vogues Rumlen. Zaadan seyn-:
det, at de tomme Lærere taler Mi
est og gør størft Versen af, iivcid de
hat at forkynde; den timime, lief
reftedwTale og Kødets Beqær inøs
des
Videre figer Apostelem ,,og love
dem Fkihed.« Fkih e d har en god
Klang til enhver Tid; det fkønner vi,
at dette Drd ogsaa hat haft i Pe
ters Tid. Det vidfte de falike Leere
re ogsaa. «
Men hvilken eller hvordan en Fri
hed2 Vi set det i vor Tid og særi
lig i vort Land. Frihed er en veli
sigifet Ting. Hvor godt og herligt,
at vi ils-r hat Fkihed til at dyrke
og tjene Gud eftet hver sin Oper
bevisning.
Hvor sodt i det hele taget, at
alle gode Kraftet harsLov til at be
væge fis og virke frit, at etchver
hat Irihed til at befordre baade sin
egen og andres Lytta
Fugen hat kamt den rette Fri
sheds Beqreb beste send vor Herre
Jesui, da hatt ltzrte five Disciple
ai·bede:« »Sei os- fra det Onde!«
Detail-verswde eneSide af
Wiss-im —- Ikihkfsm set
Vedfagen for os er ikke at ræsonere
over hvordan disse Lærere var, men
derimod at lægge Meerke til, bvor
deres Leere um Fribed for Kødet
ferer ben.
Llpeftelen siger om Lan-erne. at
de er Fordwrvelsens Trwlle Oder
bar ikke f. Ess. Frjbeden til at folge
Kodets Begier efter berufende Driks
fe ledt mange til Fordcewelse, og
selv om denne Fribed er indfkneuket
pcm disse Egne og mange andre
ZtedeU fasrlig i dette Land, saa ved
vi, at den nydes endnu i nltfor
ftor Udftrasknina til Fordaswelfe for
dens Trælle
Og ,,Uterligbeden,« som særlig
tkævues, bvor bar ikke Fribeden for
den fort utallige Mennesker til For
dcersvelse Det er vanfkeligt at nd
male i Enkeltbedekz men lwem ken
der ikke lidt til de vcenunelige Eng
dotmne, som llterligbed fort-r med
sitt Og med disse Ingdomme føli
ger saa megen anden Elendighed
Der er for Reiten unk,—bvad Apo
stelen i et Par Ord siger om denne
Fribels Talsmæud, Imar lmn kal
der dem »Fordcewelsens T"rcelle,«
under en Fribed, der ferer til For
Ydærvelse
, Vort Afsnit slutter faa: ,,thi man
er Trwl af det, fom man er over
winden af.« Sammenlign Verm-ed
Jesu Ord: »Sandelig, fandelig, si
ger jeg eher, hver den, sum ger
Eyud, e Hunden-S Trwl« fJOU R
ZU og Paulj Ord: »F bleve jo
kaldede til Fribed, BrødreI kun at
J ikke bruge Friheden til en An
lednjng for siedet« Mal J, txt-;
tlJi da J vare thdenås Neuen-. va-»
re J frie over for Netfcerdigbedenkl
(Rom. 6, 20.) j
E Her er Zpørgsmaal om fri elsl
sler Trasl Der er i Grundeu no-;
get herligt i at lcegge Meerke til
at den, der got Sond, er Træl;
tbi det viser at Znnden ikke emin
delig bører Menneskenaturen til.
Den. der sonder, lwad Retning
den-s Smtder saa end toger han gar
det, fordi shan er greben af en frem
med Lidenskab, sont drwer eller win
ger ham til at sonde.
» Bliver han frigjort fra Lidenlkas
Tbernes Magt, saa rwsonerer og sper
ger han, lwad der vil tjene bam
felv og andre og fremme Guds Æm
og soa vælger han i Reihe-d at
handle dereftetx
Saadan l Frihed at mlge at
forfsge,- tage Afsiand fm alt, dek
vil føre til Fordækvelse, og saa ga
re, shvctd der frommer ens egen og
andres Lykke og evige Frelksky dei
kcm man kalde fand og virtelig Fri—
heb.
Det er den Frihed, sum Und-:
Vsrn er kaldte til, idet vi er fri
giott fra baade Zondensz Skyld og
sZyndenis Trældom tilJ Furdærvelse
W
! Hvordan fkal UT bin-c- fein
Born-«
Wasser »Ganz- TI·:E«1. ds-« rjllmrcr
fand-ro Llskieswk Man-r Ost-nun : »Hu
EBOOan
Fug rann-or m Eier-.- tmr D.: Un
lcdcss, nt ni snnnnss Trost vor at jin
de ind til Tönd uvilfnarljnt man san
lanqt tilbaqc sum sont ad nur Hjcrn
cgn, tillmgu til nor Vn ind : For-J
og Mars Hitz» og ndssn at month
vidcre dumm-L or ni Born igcn
paa du gmnle Ist-oder Her fwrchi
vor Ejasl san nbckymret og saa
fikkert. Vi sonder alt, og vi gen
kender us set-D. Vi faar Huld paa
oS selv igen Lin dct jaa er affek
terede Wonne-steh kan de blive holt
menucskeligc og syneS ganfke ægs
te, naar de taler om de Tidcr.
Dette barnlige Sind, fast bundet
til det- Pfennng har Mulighedcr
for at indgaa i Gudg Nige.
Dct gør mig ondt for mange af
mine Konfirmander, at de ikke tun
gsre en fasaban Reife tilsbage. De ved
softe ikke, ekwor de er fssdt De mang
1er Stedfslelse og sont-s dersor Rod
løie De mangler Ilægjsftlelse
,,Hvem var din Bedftefader?« sau
dan hat jeg fpurgt saa tidt; de ved
det ofte ikkc. Ja, de mangler Slægts-»
splelse Men Stedfølelse og Slægts
splelse er iaare nsdvendige hvis
et Mennefkeliv ital kunne udfolde
sigi Thi de er en vigtig Betingelsc
for, at jeg kqn -se mit Liv som Leb
.i en stor og voksende Sammenhæng.
Wen Livet er for mange Mome
ster herinde, ogsaa i dybere For
M, meningsljä Der er fra Be
Mseit intet der binden spa list,
set cis-r indes kupv Eud. Dei-soc
,«"
trives Guds Rige saa dnnrliqt her
inde paa Breite-jene Menneskek bar
saa vanskeligt ved at blive Børn
Der er Nntidskristendomk sum
forekommer mig mærkelig rodlnsä
linndende i ullare Oplevelser, eller
Ztemninger, sller paa miden Maa
de rodløsJ: san villet, san anstrengt
Den gør ikke det paalidelige Jud
ts.·nk, sum det got-, der er groet op.
Ekal Guds Rige blive es en altjd
ncerværende Virke Hab-ed, nma Ji
finde nd of, livornaar det begmidt.-:
naar det begnndte at gro. Naarsvar
Vennndelfen2 Begnndeljen skete med
det hjælpeløse, ined Bat-net Men
over denne spæde Begyndelfe liine
en Kærligbed, som et Par 1evende,
trofaste Øjne Saadan som Fars
og Mors Øjne var lebende og tros
faste: sont Jesn Øjne i Evangeliet
»vor lebende og trofaste, da bcm
tog Vgrnene i Farin.
Tckk var Unds Øjne, der can-:
ligt luste over os. Du fik et Mode
need Gnd Tn omvendte dig til
Und. Rau, der er vjo jka fikkert, at
dn er fommet Icengere end til Mis
det, men lnd inig antage det: on
sna til Onwendelse Men dette Mo-!
de, denne Otnvendelse. var fertig-I
)·edt, lcenge for de funne skønne, del !
te im dig san une. var forderedt
as Nudsts Kcerligned , sm- du flog LI
nene on. Ilt erkende dette og at knxi
ne tafke for denne tidlia fødte Kirs
liqhed forener dirs i det dubeste Of.
vor Zle med Guid: sna er ei
Lsern i Gndz Riqe
Tenne Nndtz Kasrlighed er ste?
fæstet og flasgtgsfcrstet til Dauben;
Text-e er ifke en met, doqmatjsH
Eketning. Tet er Virtelighed sei den,;
der tasnker fis ont og ved, at Kri;
stendoni bar haft en aldrig brndt Hi H
ftorie im Pänsedag og indtil denn-J
Dag. Jeg mir paa den hellige alJ
mindelige Kitte, on Knien vor gam ’
le, erfarne Moder, bar os hen til
Gnd i Tauben, og der blev vi mod
toget, ikke med Menneskeord, men
modtaget med Händ-« Ord, og disse
Ord lagde osz i Gnds Arme. —- mirs
det var vel ikke en menneskclig Bel
signelse, Jesus niødte de smaa Born
med hin Tag, Evangeliet bekettek
om?
Her er et Votsefted for din Tro.
Her gror den.
W.
Hvad er LivM
J et Foredrag af Øøjskolciop
Ttandcr Juliu, Jana-vele forkkotni
mer der ifl. »Holbc1sk Anttstc.« sol
gvndc Assnfn
For cn Tcl Aar siden frod der
-.-t solkksliqt UgohladI ,,Lwad er
lLjVUt ·.«
Tigtcrrn havdc sit Zuar paa ro
d« LsaimM »Ur-ex er et llndur«.
Zug fut««"wd Umn.
»Nei) dst or un dumm i Max
:!,«71«-.1!«.Ds.- Un :Uc’111dmrn, der ::-.·
:.«-.1 tut-De kamst Assodect use-or Jn«
Tign. LICuldxnninsnis Znnr var sspr
il.!!«ji;1:.
»J:,1 trotz dct er en lldvikliim,«
fand-c en Nosisnth og den 11dfolkso
du fim1 Blado til stur Frnd for m
Emnnccrfnql, der fnszfcdc den ug
raubte: »Und m« Wasch« munt
lcdxl cn nnlanfolsk Fluc, der fle
fortn. »Im sont-s dct fun or led
ou Elend-« klagt-de cn Myrr, der
arbcsjdcsdexTig from med et Ztmch
mangc Gange starre end dcn scslv.3
Sinørblomsten lo for at sfjnlc inJ
Mangel paa Evnc til at neun-. II
tagt-r Fej1«, kaabtc Ørum ich dcni
sejlcdc gcnncm Luftcn paa sinc man
ssætjike Vinger. ,,Livet er Frihcsd og
Storch« ,,Livct er en Drom,« hof
fte-de Binden. Stilhed hviler over
Land ag By, og dct var Dagng da
sin Lampe og satte-du »Livet er en
Stolc.« »De: er et Ministerium-« hin
skcdc den nyfsdte Morgenvind. Da
stcg Solen op i den tstlige Horisont
og forgyldte Tkæernes Toppe og
bræmmedc de lette Skyer med sin
Guldglatts, og da hen kndiede den
opvaagnendc Jord, klang dqt i ftolt
Harmoni udover Werden: »Livet paa
Jorden er en Begyndslselk Og det
tc sidfte Svar dækkek bebst, innes
jeg. Amt paa Jord er en Begna
delse paa et langt, et evigt Tidsi
ruin, en Begnndclie paa det, der
kommcr ester Livrt her.
Oa dct er sandt, at Livet her er
en Begnndelse paa en evig Tilværelk
fe, faa maa vi da se at leve Li
vet saaled s, at Begyndeifen kan
Nive go; thi »godt hegyndt er
th- W« , -
Men ikal vi have godt begyndt
Pan den wige Tilværclfe, saa man
ellcr om Te vil under Dpdragelse;
Dilet- om Te il under Qp Dragclse;
thi dct or Siedet-end Plan, at vi
Momwskcr, baus yppcrste Zkabnin
ger, sfal opdmgcsjs til at vcrre skiks
Ist til at blivis up draget, draget op
ad til lmm. Vi skal opdmgcs for Vor
sogen anld, for de Mennrskeris anld,
vi lcvcr iblaudt, og for Vettan
Zkyld, at han san fau, lmad hatt-J
ek.
Om at lade sig hovmcfttctktc
askabelem
J en lassenasrdig Tllrtilel i »For
nirte da Kultur-« dnt ,,Xlristeligt
F1«enlst"ridt« tonnner den norske Pa
»stei« Clnistapher Vrnnn ind paa de
Innere Teelogeris Fdrlmld til Ekris
Itsjn Te vil tasnte selts, figer lmn
Te vil qennemtkenke sh«lstendunnnen
ilfe nd sra tidllgere Tiderci Lin-J
Etwa-zumal, nlen km vor eaen Tid:-.
Ja manqe as dem lmalser da, at de
Jan Dinde Nutidenii dannede Men
ncskes Ved sur-state der as strjszen
dstnznen hart, der swder dem men.
Paulus tdr de zsddt medste Pius
sag lanat nmn fet« ais i aandJ
lnende Bogstaeitmsldont, ligeku
langt slaar man nn ever i teileszs
lei« Xllkntsl"llls. Vi lmr and lldsiqt til
»: Haa en Keine-Wann fein imr sri
nie-n qu baadsk for alt, der lan
kaldeis Tanfetdris da Parade-:—. eq
im alt, san snmqer as Oelljghe
den-:- Ztmsnnhed Ost nied den trot«
nmn m stnlle overvnne Verdenh
(End-Ifunnemelfe! La mal« sZeLliq
Znsdenss Zmrnznked er tzlnmsjfcljg
asdcenmet da trienger nmn itte lasn
aere til at denke san den inldfmn
ne Filtrljalsed sin· at san Fragt-en
for Und dreoet nd« Ta zwar det as
fij selb
J Tlllodsætnina hern! Tit-inei
Eltristopher Vrnnn mn sig selts:
»F den Entnle fristeliq Tasntk
ning jea bar fnnnet give msg as
meet-i nnt Leo, lsar det adskjlllqe
Gange aaaet mig saadan, at jeg
er fonnnet til lnslt andre Resulta
ter end Paulus. Men da bar sen
altid ment, at ltlrnnden var den,
at jeg lsavde twtikt galt, lnvad der so
nndertsden fan hasnde oszs Meinteser
Jeg lsar i not saa lange Tider tvivi
let paa, at Kristendommen var sand.
Men at Paulus Vidste bedre Besked
end jeg paa, twad Kristendoin er
for noget, det Var jea aldslg tolo
let Paa. Og nn, da jeg ltar occ
ret Prasst s Inere end ZU Aar, win
ler jea mindre paa det end nagen
silldc· «
Jeg tcenker Paa, lwad lsan fil
udrettet i sit Lin, da paa lwad jeg
ltar ndrettet i unt. Lq jezs ved vir
kelia ist«-, lwdr »lille en Brofdel
xjeq stal faa nnq sem ned til. Lg
jeg tasnfer pas d-: thnsseliglseder
kmn lsande at tirnuse med, lmn sum
tnsngte at atls«j,5de Ined sine Nile
Hiender for at Klasse ist det ne- »den
digste til Qvixsepstld On laa tax:
lmn endda sige ldet ltan tagel- Far«
vel nted en Menignedx »F ved det,
at -i tre Ilar lmldt jea ikke do Tag
log Nat Ined at sorxnane enlwer as
jfer.« Tet var Zsælesorg! Jeg txt-n
err paa, twordan ltan knnde del-.
sor sine Menigheder, og lnwrdan jeq
kan. Han striver til en as dem: Jeg
takker min Gnd saa ofte jeg tasnfer
paa edel-, idet jeg altid, i lwer miv
Van, bedet sot eder alle med Glas
de. Jeg tænker paa ham. sont tun
de vandre sra Land til Land »Im-d
Tegns og Undergekningers Kraft«,
og paa hvorledes det maatte ftaa til
med mig;(og med sonnne tyste Pros
fessoreryj z
. Jeg laser det tZde Kapitel i sørste
Korintetbtev, dcnne Kærllghedens
Hsjsang. «Og jeg«kan ikte sige det
undrek mig, at han blev hcnrykt ind
i den tredie Himmel og harte usiges
liae Ord.
Jeg taenter paa, hvad den Mund
har maattet gennemgaa, ,,Jeg har
arböjdat merc end de andre, saaetz
slere Slag, vaeret flere Gange is
FængseL oste i Dsdssaka As J-«·
derne hat jeg sem Gange saaet 40
Steg paa et mir, tre Gange er jeg
hudstttaet as Hedningerne, en Gang
lautet tre Gange syar jeg lidt Silb
brav-Ei Dsgn hat jeg veret i Dak
veti Ab. Oste hat jeg været paa.
Weiser-, i Fare paa Ilodem i Farei
M Oper-« En Prqseksor. sum «
sp- M is- Ocsgr even has-: gis-et
Fig »Wei- a mis- kam-A
m Beislamxsatluy W en laden-)
V
For en bedre Komm-L
Rndsnnning spart-r SML frommer Yaskstcsn og givcsr
bcsdre cdbytto end nagen andon Sædmcstode. san numgc
Farnmroshar alle-rede indscst dein-. at det spores stærkt
i forijxxot Salg at« vorn IOJlelRB .JR., Il(s)()sII!JR og
KEXTfCKY sanktiiiuslcinotx Neton nu girslder dot om
at fein den sturst nmligcs Afgrcjclo af .101·(1(sn, og del
opnaas wd Brug at« tslisso Jlnski1191«.
Dei-sum De vil avle Korn oxx ikko hmxxor on BU
PIRIC .lR.. HUOSHZR csllcsr KENTUCKY 1)1«ills. san
tabor Du P(-11gi«.u» V( jde 11 tilnst Korn. Kuh den tctte
Maskincs Do uss csgssn 11 nullisndtjs link den »Ur-! xil skafto
den til 1)(«m.
Ilau vil ogskm sur-klare Dom »Ile (1(-ns 1«’01«t1«in.JF«-Zs
hvorlcsdes den Skal luslunnllcs. Tal sagen »vor mod ham »
echt sliIix dilulcte til os og xi sondm«1n·«(1 Fortscijelso
ndforligo Ule sniuxxot om EJIPIRE JR IIIOOSIBR og
KIJNILCKY Dtills, Je Maskinor, der «dc- bedste
km I)k«m at 1((5b(:-.’
IN"l’I«JRX.X«1’IOXAI« HARVZSTIDR COJIPANY
Fluch-Miit « (In(-01«p01«ated) U. S. A.
(’lmmpinn ----- l Mist-ingechcormick—31ilwaukee
Osb01«110.
80 ACRESIOWZH I«MJ« gOd LijUkC let at rydde, tildels
bwuliscst tut-d Buske, ved stat Vej, Post-rate,
Tiklefon, 8!--2 lel til livlig By. XII-J Acon-U, Vilkaar der passer Ky
hexcsrL 160 den-s gnd Lesrjonl der vil producere klimatiseret Kot-as
Zorn-tu inclbefattest Crit-s og Kljjvety det. bedste i l«andet, alt ind
hsegmkt ug «Cross f(«11c·(-(1«, 20 z)1ø«jet, 25 Eng, Resteu Græsgange.
Godt Beboelsesltus 24x26 Sich-lustige 14x14, stach 60160 og flew
andre Bygnjngeh 12 Klil til Nimm-, ved god Vej. 83,000 til Mk
000 Muan Resteu pai- lcstte Vilkaar. Hvis interesseket skriv ek
t.ek Uerskmeke Oplysninger til Allen ö- Uowsau, Milde-, W
Luthers christelige Betragtninger
Deuue fort-sinnge- gtmle Äms-gu- os Opbyksolsssbog
mod Lassettykkek til hver Dsg i Acker miner It Luther-s
umlede striktek, og som tm fort-Egger i uyt og sævdeles
tiltslende lkdityjz bjk nu i Rekomstionkpemuet Linde Ind
gtug i etbvekt Intbenlc kristeligt Hier-, hvor den ikko cui-—
rede finde-. Prjsen et ut korholdsvis weg-et lut, —- gem
ljg til U.00. Psrtipris opgslves ps- Porlsogevde til Kolpcm
Jst-:- ok Pokhsndletsa
PMB LVMBRÄN PUBLUEINC EOUII,
IM« schr.
Gott-W
BLA1R. leJBIiASIc.-X.
Skuleiiartst 1918——1919 bisgyndcsr
l. Oktober.
I««olg(«1«1« Icursusc11·:
Akndemisk To Aar-s Colle-ge
Norm-il Porretnjngskursus
Proseminarium for vordende
Pisa-stet
Musik.
Skrir efter Katalog.
L. .4. LJULFEÄI
Dansk lutherslc Mission i
Amerika
1 nor-N røn 1884.
Af Pia-IX P. S. V1(-’.
Udgivet sk Den for-suchs- danske ev. inth. Kikkc
wsi i-« Komike
PRls 81.00.
Dauish Luther-m Publishink Rom-.
Blatt-, Nein-.