den Tid er funden mange vcerdis
fulde Brudstykker af. det Ny Testa
mente og andre Skrkfter, der tjener»
til at stadfckste vor Bibels — scers
lig da det ny Testamentes — Paa
lidelighod.
J ncine Udtalelser var jeg netop
meget forsigtig — maaske overdrcs
ven sorsjgtig — med ikle at fige no
get der kunde forstaas —- eller ret
tere misforstaas — fom Ringeagt
for Bilselcn cller i mindfte Maa
de rokkc ved dens Troværdighed·
Og om end Kirkelig Samlers Refe
rat er mindre forsigtig i den Ret
ning og ikke helt nøjagtigt, er der
heller intct der, der vil roka ved
Skriftensks Troværdighed
Hvad Redaktørn videre siger om
at have slaaet sit echt Argument
ved at brnge bibelske Teksteh som
Grundlag for Forkyndelsen oft-» sys
nes jeg, bærer tydelig Vidnesbyrdl
bykd out, at det knider svært med’
Ævuen til at forftaa bittenden.
J. L. J. Dixen.
Tiefsom Alte-» Canada. l
s
Daiisi, Tosk, Fransk, Engelsk ogi
hnad Zprog en ønsker at tale, kan
der siit iales alle Vegne heroppes
i det srie Canada Korn herop
alle, soni ikke har Lov at tale de
res egen Tnnge andet Steds. Vi
er endda sorbavset over, saa srit
visse Tuskere her saar Lov at ud
tale sig nantastet; pel, undertiden
kan de ogsaa gaa lidt sor vidt i
deres Meninger, og saa inaa de
have en Jrettesættelse Baade denl
kanadiske og den engelske Regeringl
er ineget hensynssulde — de taai
ler ineget —- og sordi en vis Per
son sorser sig lidt, lader de det
slet ikie gaa nd over andre.
, Vi havde et dejligt og tidligtJ
Foraar i Aar, saa ForaarsarbejdetJ
begyndtess i Tide, og niegen Sosz
blev saaet ind i Markerne, bandel
lave og liest-, var iørre Men vi
har ingen Negn as nagen Betydning.
saaet den iiele Sommer, noget helt!
nicerkeligt for denne Del as Canada;
Falk, soni hat levet her i nogle
og t1)1)e:«’lai, siger, at det hat de
aldrig set her sør — gerne altids
mere end not as Regn i Juni ag;
Juli Maaneder. Saa den Ting
har vi nu ogsaa oplevet her. Ogi
endda tegner det nn i BegandelU
sen as August Maaned til, at vi
saar slet ilte saa hel daarlig enj
Hast »Gut warms« lsar vasret detj
drei-ste, Di bar hast her, vierte endi
Terlenx i Forsonnneren var des
svcert paa TIpil og ndtyndede Sie-I
den niange Stder rigtig nieget —-—j
Ter er so altid noget til at edch
lasgga hvor saa i Alverden vi koni
nie hen Men vores »Pasture« for
Kreatnrerne har vceret oa er endnn,
as sørste Klasse-. Grwsset har ikle
groet saa langt i Aar, men har
veeret kalt ag sint, da ni venter
god Gråsce gang endnns sir haade den
ne og nieste Maaned Vi har jo
slere Hundrede Art-es lige i Hier
tet as Dicison her alene, hvor Krea
turerne gaar og græsser frit. Dog,
med Heiisyn til at saa nteget He
da er det mindre godt; Grcesset er
jo iiie Laa tylt oq fort tillige; nien
der san slaaS onitrent alle Vegne,
da Vandet ja ncesien. alle Siedet
er tørret vaek. Det synes at være
lige Dickson og tætop til her, som
have staaet sig saa vel i Tsrken
Falk, som lommer herind og har
været en Del omkring, siger, at
ingen Steder ser Sæden ud som
her. Jeg talte, med en Mand sor
leden, som kom sra sydliqere Del
as Alberta, og han sagde, at hole
Steg-innigem han passe-rede, saa
det galt ud, og mange Steder del
tsrret ud; men Dickson saa sint
nd — saa ud som den eneste Plet
paa hele hans :Rejse, hpor der vils
de blive en Hist as Bewdnina; oq
jeg har talt med andre, som siaer
lignende. Dei er sandelig en qod
Inbesaling sor vor-es Koloni Dick
son O- at Jorden her as saadan en
Vestasfenhed, at den kan taale en
del Sommers Urte.
Manne slete dar nu saaet sia
sub-mobilem sehne et jo saa qode
hattest-Weima
·yakt«heksotlaustldidetsidsit
Iar.smuusssldssmtetss
i
i— k
ves Hovedgrøfter med Maskineri
at vi kan faa Anledning til at faa
alt vort Land dræneret.
Ja, vor Regering maatte dato
til ,,Draftning« af unge Mcend
for Krisen alligevel tilsidst — hvor
nødigt den saa vilde gribe til dette
—- og flere af vore kcere unge Mænd
af Menigheden er nu af Sted, og
flere gaar rede her paa Kaldelse
til at gaa.
Vi havde Missionsmøde i Kirken
fra. den 28. til den 30. JuniJ
hsvor Prof· L. A. Laursen fra Blair
og Past. J. K. Jensen fra Stand
ard, talte for as om Synd og
Rande, og disse Moder var vel be
søgte Saa den l. Juli havde vi
Udflugt til Mk. C. Lorenzens dejs
lige Farin, hvor baade Prof. Laur
sen og Past. J. K. Jener talte
paa Engelsk mest i ,,Red Crass«
Interesse Ogsaa vores Repræsens
tant, Mr. D. Mørkeberg, var til
Stede ved denne Lejlighed; han
talte ogfaa paa Engelsk ,,Red Crass«
Sagen. Mange Mennesker var for
scnnlet der, og der blev optaget en
Kollekt af en betydelig Sinn til
dettes Tjeneste
Den 21. Juli ,,surprisede« Me
nigheden Pastor Gundesen i hanS
Hjem og overrakte ham en god
Sum Penge, en lille Hjælp til ham
nn efter hans Operation paa Ho
spitalet i Jnnisfail De flefte ved
vel, at Paftor Gundesen maatte
gennemgaa en saadan Tur for at
faa sin Helbred tilbage. Det var
en livsfaklig Operation, sagde han;
men nu er han, Gud ske Lov og
Tak, fnart helt rast igen. Det er
forbausende at vide, hvad alt ved
saadan noget kostet-; han sagde 450
Dollars. Jeg synes nu, at det er
altfor galt, saa inange Penge de
Doktor-er skal have Lov at tage af
almindelig stillede Fall for faadan
en mindre Tids Arbejde. De ga
ranterer jo da hverlen Liv eller
Død: ejheller lan de.
Samme Dag fik vor Menigheds
Priest, Past. H. P. A. Anderer,
ogsaa en ,,surprife« ved at den
Mand, som giorde Udlægget for
hans ,,Team«, kom til lmm og
flog Streg over det hole.
Menigheden bar ogfaa forhøjet
Pastor Andersens Løn med ca. 200
Dollars. -
Kirkegangen her er ftadig god,
ja, den er i Tiltagende
Mr. J. Andersen fra Rufkin,
Nebr» og Mr. A. Larsen fra Blair,
Nebr., har Vwret i Besøg her en
Tid·
Mr. J. Goldberg fra Fremont,
Nebr., og lmns Hnstrn er her i Ve
fog nn for en længere Tid.
Og fra Ztandard konnner de
jævnlig i Beng hos os; de kerer
herop i Antoniobiler.
Bildt Land loster omkring ved
det sanime her, ca. 12 Dolc. pr Arre·
Men ,,improved« Land er fra 15
til 40 Dollars pr. Arre.
Chr, Enghange.
Fra Vostun, Mass.
Zidste Søndag Eftcnniddag hav
de vi en Fest for vorc gatnlex nein
lig alle dem, sont er naaet over de
60 Aar, og denc ljar vi da en Del
as, naak vi saar dem santlet. Den
ne Fest var saa vellykket og glas
dede as alle, baade gantle og unge
faa nie-get, saa den Inaa ikke faa
Lov at gaa upaatalt forbi. Glcede
er jo altid meget smitsont, og vi
vil gerne viere cned til at udbrede
denne Smitte. ·
Den føkste Pakt as Festen as
holdtes oppe i Wirken Eiter Op
læsning as Gnds Ord og Ben, as
vekslede det med Fcell(-ssang, Kor
sang, Solo, Musik og Oplcesning as
forskellig Ari, hvorester alle ind
bødes til at gaa neben under; og
havde vi ersaret noget as Maria
Sindet oppe i Kirkem saa sik vi
i ikke mindre Grad MarthasSindet
at se dernede; thi der havde travle
Hcender vceret i· Virksomhed. Midt
paa Bæggen paa den modsatte Side
af Jndganqsderem var anbragt et
meget start Maler-i as den gyldne
Sol, saaledes sont den paa en dei
lig Asten lanasomt glider ned og
forsvinder sta vort Blit, as i en
sue over den Halt-part as Solen,
am endnu er ttlsyne, var malet
med state Mike Bosstaven «Bliv
has-as Nester- Dagen holder« oa
i en andsn Que, bekundet iqen,
med mindre Bogsiaven «6raa Haar
er en W Krone, naat de finde
paa Retfærdighedg Vej.« Ordsp. 16,
31. .
Hvor var det et gribende Shn,
og hvem knnde betragte det uden
at shldes nied hellig Alver, thi
stod vi jo oversor Billedet af det
sidste, der stal mode enhver as os,
hvad enten det bliver som ung
eller gannnel, vort Livs Sols Nod
gang, og mon ikke det gik de sleste,
som det gik mig, da jeg stod stille
og betragtede dette dejlige Syri, jeg
kunde ikke lade vcere at vende Blik
let opad til Naadens Traue, med
dette Sul: ,,Bliv ogsaa has mig
inin kære Mester og Herre, naar
Dagen hælder for mig, og min
Livs Sol er ved at dale, hvad en
ten jeg maa faa Lov til at faa en
saadan stille og sredelig Solnedgang,
som her staar for mit Blit, eller
der skal vcere merke Skyer paa«
Himleih sa, inaaske Storm og
Uhr-in naar min Livssdag hcelder.«
Det nieste, der tiltrak Vlikket,
var de inange dejlige Blomster. Voels
dige store Bnketter paa det lange
dækkede Bord og alle de mindre
Bnketter, sannnenbnndne ined rede
og hvide Baand, som var lagt til
Rette paa alle de Pladser, der var!
tiltcenkt de gamle. Hvor kom alle
de Bloinster fra? Det sit vi senere
Svar paa, idet det blev oplyst, ati
Mr. W. Jensen, sont bestyrer en
stor Farm i Jamaica Plain, har
et Sthtke Jord, hvorsra han har
bestemt, at al Grøden skal tilfalde
Bethania Kirke, hoad enten det
saa er Blomster eller Urter.
Mr. og Mrs. Jenseit er endnu
ikke Medlemmer as Menigheden,
men jeg gætter paa, at saa snart
vi har Pastor Prøvensen iblandt os,
saa konimer baade Mr. og Mrs.
Jenseit samt mange slere og slutter
sig til Menigheden·
Men videre angaaende Festen.
Efter at vore gamle havde taget,
Plads paa de dertil assatte Hædersi
pladser, tog vi alle Zcede baade»
ganile og unge, som bedst vi kunde,s
thi Lotalet var fhldt. Det var en.
god Kassetaan der vantede, og Kass
gen Var heller ikke til at kimse ad«!
nien det bedste af det hele var denJ
Lhkke og Gliede, der lyste nd as alle;
Ansigter, selv den dalende Sol der-i
ovre «paa Væggen shntes at sniilq
endnu met-e elstvaerdigt hen itnod
Bordet, da de kære gamle kom til
at sidde lige over for den.
Mr. Carl Fischer holdt Fest
talen for de gainle og dvcelede ster
lig ved, hvad David siger i sin :37.
Sohne-: »Er-g har vier-et ung og
er hleuen gannnel; nien jeg har itke
set en retscerdig sorladt eller hansz
Jagd at søge efter Brødet.«
Tiden gik alt for hurtig,-f0r vi
erfarede alle, at her var godt at
viere, inen nu ringede skirkeklolken
»sor atter at kalde os sammen til i
Yhellig Andagt og Tilbedelse at dyrke
Jvor Gud, som velsigner os med
Isaa meget godt, og scnn ogsaa gav
Eos denne velsignede Dag samtnen.
Til ham opsender vi serst og frem
’mest vor Tak, men der er heller
Eilte noget galt i at vcere taknemlig
Jmod hverandre, og der-for lød det
fogsaa ret hjertelig fra den ene til
Lden andern »Tak for i Dag, hvor
har det dog vceret en deslig Dag «
) Saa blot en scerlig Tal til Mk
;Carl Fischer-, sont var den, der op
»sandt denne Tanke at holde Fest sor
de gamle, og ligeledes var han den,
der havde udsørt det smukke Arbei
de med den nedgaaende Sol. Saa
vidt jeg ded, har Mr Fischer ikke
sin Opsindelse beskhttet as nogen
;Patens-Lov, saa enhverMenighed, der
Fenster det, lan gansle rolig holde
iFest for de gamle uden at gere sig
zskyldig i nagen Lovovertrredelse og
saa tilmcd viere i god Overensstems
;melse med Guds Ord, som paa saa
»mange Steder minder es oin at
beedre de samt-.
f Du slal staa op for den graas
hærdede og hædre den gamle og
du slal srhgte Herren din Gad
jeq er Herren. s. Mos 19, 32
Christian Nybo.
Petfhinqs Dristiqe Indiana
Speiderr.
Ev Machehsvdinqs Bebt-ist paa
Vestfronten. -
Der er atter en Nation, der bar
erklceret Ækland Mig. Det er
de amerikanske Onondaga Judianes
re, fom i den sTrcrktat, de«i« 1788·
afsluttede med George Waphingtom
ibleo ertlæret for en særstilt Nation,
og som aldrig har hast Grund til
at beklage sig over, at Amerikaners
ne lnn betragtsede Tranktate som
Papirlapper.
Den nye Krigserklæring vil n
tvisnlsonit sblisve hilft med Latier i
Tystland — osficielt. Men i den
tyste Bsesollning hersker der en ikkse
ringe Fryigt for Jndianerne Paa
en tysk Soldat, de sfsornylig blev ta
get til Fange, sandt man saaledes
et Brev sfra lsans Konse, hvori hun
raadede shan til at passe gosdt paa,
at Rødsltnsderne itke ssik fat i sham
og stalperede shaml J Tilfcelsde af,
at de tortinede Ihn-m, rgadede hun
ham til at tlage til »Kejser Wil
son«!
Ztønt Zkalperingen og Tortus
ren bester Fortiden til, har Jn
dianerne mange sortrinlige Egeni
stoben Rødhuderne i General
Persshings Heer paa Vestsrontenhar
allerede ndnmwket sig paa sorslels
lig Maade og særlig vist sig sig u
vursderlig sont Spesdere Da Per
sehing for ncesten en Menneskealder
sisden, i 88-6, deltiog i Kainpagnen
mod Jndianerne under Geronimos
Ledelse i Sydoeststaterne, Var det
than-Z Eil-packte Spejdere der gjurde
sdet mnligt for hanc at fsorfølge de
sjetndtliqe Rødbuder til dees mest
assisdes Smactlsiiller og tilsidst tvins
ge dem til sOvergivelse J 1916, da
Ver-shqu nied sit Expeditionskorps
rykkede ind i Nordmexico Ifor at
tfordrive Villas Bandittier, bestod
hons Spejdeesortrsop atter as Aspaehe
Jn«dianerne, Sommerne as sde Spei
«dere, der havde tsent under dam
30 Aar i ForveseIL
Det er de samme Mænd, der nu
gør Zpejdertjeneste for hain paa
Vostfronten. De amerikanssle Korre
ssipondenter kan sortoelle interessante
Ting om deres Bedrifter. En San
dag Asten somylig, da en prøjisk
Wanderdivision lige Var ankominet
til Mnrne Fronten gik en Ilpaebe
Jndianer, Ætling as en as Stam
mens store Hø—odinge, nd paa Pa
tronillering, ledsaget as en Zioux
Jndianer ned Nenn Zum-es »Stiv
Ihale-«. Kravlende Indlølst frenmd, ar
bejdede de to Jndianere sig igens
nem de tnske Linier nden at blive
set ask Zkildvagteme og naaede et
Slot i Nieebeden as FereeniTars
denois. Dette var flere Kilometer
Tbagved Frontliniem og Tyskerne
troede sig ndensor al Fore.
Jndianerne sneg sig steni og fig
gede ind ad Vindnerne Jnsdensor
var der Lys og Fest og Lystigshed
De prøjiske foicerer nød de fine
Vine og ndsøgte Cigarer, sont de
khavde sundet i Flottet, sung og spili
lede og inorede sig. De to bronze
faroede Spejdere san til en Stund,
saa Ihceuede Apaelte Hendingen sin
hsjre Arm og kastedo en Haandgms
nat ind Inidt i de sestende Officerers
Kreds.
Der lød et øredøoende Brim, og
Vindnegglasset kotn regnende ned
sover de to dristige Indiana-re- Men
et Blik ind oiste dem, at ilere Of
ficerer lau drasbt paa Gulden me
dens mange andre var sue-rede En
Mond nced Blodet lebende ned ad
Ausigtct siytcdki ich in VinduetI
set at tillalde Hjcelp ,,Stivl)ale«
trat sin Revoloer og skød ham ned.
Saa begnudte de to Jndianere
Tilbaqetoget Det var ikte et löse
blit for tidligt Til· alle Sider blev
der slaaet Allarnc, og Tysterne
incrrksatte en energisk Forfølgelse
Det lytledes Redlniderne at naa de
amerikanste Linien-, knen Aparhe
Høvdingen var dødeligt saaret. En
Sergent Vidal bragte lznm ned Si- (
den as en anden hamdsaaret India
ner. , l
Aparhe Heudingen greb sin Na
Jbos Haand og trykkede den. »Hvor
dan shar Du det?« spurgte Ohansi
,,jog er allright.« ,,Jeg er allright,«
lød Svaret tilbage, ,,-l)vordan har
Du det?« Og- ikke en Trcetnsing
i de to Rødhnders Stenansigter
forraadte, de led
TU- sALT 200 A. Fuss i sit-mi- Nsss
hol-s, V Uilo tr- JoknbUIst mä gotlj
Vei. MU- Iokdboaitst, Joch syst-in
sof. 80 under Floh 30 Hättst halbes-:
net og «ckoss feaoed". Pris schi
W. list-laut. Mo pg sodq Zo
tiogelseic Ofen-gelte usu- sosv holst
sitt-is pas Eos-Ist aller Sltsmänsvlsk.
! JIUI MON, Lllch Ils.
——-.—.f—- -—.- ----—s-.— ww
- , FM annnmissionen.
Krigsskade og Krigsskat er der vist ingen i den
hele Verden, der slipper fri for i denne Tib. Men denne Gang skal
jeg fnn skrive lidt onl, ilyvad Virkning Krisen har haft paa vort
Kirkebnggeri i Kinn-ne Da vi fik det glade Bud kab, at
Pengene var subskriberet til en Kirke i Kumme, og vi begyndte
, for Alvor at toenke paa at bygge, fandt vi straks, at alt var
«steget saa meget i Ptris det sidste Aars Tid, at den store
Kirke, som i længere Tid havde ftaaet sor vor Tanke, ikke kunde
lade sig opføre i Virkeligheden for de Penge, der var givet til
den. Men det var vor saste Beslutning at bygge faule
des, at vi ikke skulde komme rtil at bede om flere Penge, og vi bad
da en dygtig Arkitekt (en Missionær her i Landet) om at give en
Tegning til en Kirke, som knnde opføres for de Penge, der stod
til vor Raadighed. Der var et højt Spir med Kurs paa, og for
uden Kirkerummet et Par ekstra Værelser til de største Klasser i
vor Sondagsskole (der kan ikke bygges ,,basement« her), men da
vi saa aabnede de Bud, vi havde faaet sra fire forskellige Bygs
msestre, fandt vi til vor store Skusfelse, at de var mellem 82000 og
84000 højere end vore Pengemidler. Saa maatte svi til at lægge
en ny Plan. Først skar vi det høje Taarn midt over, saa det stod
med den halve Heide, — dernæst blev vi enige om at klare os
nden de to ekstra Værelser til Sondagsskolen Vi raadførte os
saa igen med Arkitekten og spurgte, om der ikke var andre Steder,
hvor der kunde spares en Del uden at gøre Kirken for lille eller
for simpel, —- han fandt, at det lod sig gøre paa enkelte Steder.
Naa, med disse Jndskrænkninger bad vi da om nye Bud, men Pri
sen var endnu sor høj ester de Midler vi havde at raade over. Der
blev igen gjort nogle saa Forandringer for at faa Prisen ned,
men nu bar vi toenkt og talt frem og tilbage, og Resultatet er
dette: Naar svore Venner i Amerika har osret 85000, og vore sat
tige Kristne har ofret 3500, saa synes vi, at Ofseret allerede er
saa stort, at vi ikke kan forsvare at opsøre en Kirke, som enten er
for lille, eller som er saa daarlig bygget, at vi straks skal til at
foretage Reparationer paa den.
Krigs skaden er altsaa den, at vi har maattet give As
kald paa det høje Taarn, sotn skulde have baaret
Ko rs et hø jt op over alle andre Bygninger.i Kamme, og paa
« de ekstra Værelser til Sondagsskole samt andre Ting. Dette er
altsammen Krigens Skyld, da alt er steget omkring
5070 i Pris det sidste Aar.
Krigsskatten kommer jeg nu til. For at opføre en solid og
ikke for lille Kirke vil det koste 81100 (elleve Hundrede Dollars)
mere end alle de Penge, som allerede er kommet ind. Men Kon
trakten for Bygningen og det hele er nu underskrevett, saa der er
ikke mere Fare sor Stigning. Vore Kris tne her har besluttet
at gore en ,Kraftatistrengelse og samle endnu 3100
(eet Hundrede), og vi maa da med Bøn til Gud og i Tro paa
eders Kcerlighed henvende os til eder om endnu 81000 (eet -
Tusinde) til Kirken i Kurume Det har været os svært at sknlle
gøre det, men vi ser ikke anden Udvej. Vi haaber, tror og
beder om, at eders Hierter maa udvides. Vi trot
at der endnn er en Del Venner as denne Mission, som
ikke har haft Lejlighed til at give en Gave til denne vor sprste
Kirke i Japan. Maa vi ikke saerlig have Lov til at henvende os
til saadanne om at give os en ekstra lHaandsrækning i denne Tid,
da Ksrigen lcegger sine Byrder paa os alle.
For at alt kan vcereklarh maa jeg gøre endnu en Bemoerks
ning. For Ksrigen var det saadan, at 85000 blev til Yen 10,000,
Inen nu er Knrsen saa daarlig, at vi taber flere Hundrede Yen
for s5000. Dette er en yderligere Krigsskat, sotn lægges paa os.
Vi har med Glcede og Tak set, at der indkom over 35000 til vor
Kirsc, men det er os en Sorg, at det allermeste af dette O ver
skud gaar talJt i Knrien Derfor maa vi endnu vise yderligere
Paatrwngenhed i Vor Bøn til eder, at J vil skænke os 81000 ud
over det, sont blev ksvitteret for i Kirkebladet Nr. 12 af 20. Marts
dette Aar.
Endnn en Bemærkning oni Spiret Det bliver bygget saa
dan, at et Zpir senere kan sættes paa, om vi saar Rand stil det.
Vi vil ikke bede om Bidrag til det, nien hvis der var en e nkelt
Mand, sont sinke-J, at det kunde vcere rnrt at·sætte det paa, vil
vi gerne nieddele en saadan privat, hvad det vil koste.
Før dette naar Amerika, haaber vi, at Grunden til Kirken
er lagt. Vi har Haab om at knnne have Kirkeindvielse den 31.
Oktober i Aar. Hvem sender d. s. Kirke hernd til
denne Festl- Det er paa Tide, at svi saar Vesøg fra Sam
fnndet. «
,,Drager nd til Jnda Stæder og samler Penge ind af al Js
rael til at udbedre eders G u d s H u s —- —, og J sknlle skyn
d e e d e r med Gmiingen.« «Og se, jcg kommst snart, og min Løn
er med niig til at betale hver, som hans Gerning monne viere«
Kcrrlig Hiler i Kristus. J. P. Nielsen.
Som det vil seg- af ovennævnte Skrivelse er Grundvolden
lagt til den førfte lutherske Kirke i Kumme, Japan.
Endvidere vil Lceserne mærke fig, at Vennerne derovre hat
maattet gøre vetydelige Jndfkrænkninger i den oprindelige Bygges
plan paa Grund af den betydelige Prisstigning paa alle Bygges
1naterialer. Den oprindelige Pengesnm strce er saaledes ikke til.
Vennerne beder om PlOOO mere end de 85000 Kan vi ikke
not samle dette ekstra Beløb til denne skenne og overnmade vigs
tige Sag faa at vi bygger Kirken i Kurume nden Gceld De 85000
blev versentlig samlet i Iowa og Nebraska Venner i vore andre
syv Kredse vil nok straks handle i denne Sag. Skal den førfte
Kirke i Japan opført af den forenede danske Kirke bygges med et
halvt Baums Stal den? Her er en fkøn Anledning for en eller
anden bemidlet Ven eller Vennekreds til at yde ea. 8500 til Taari
nets Fuldførelfe efter den oprindelige Byggeplan
Hufk Vennerl J fom ikke ser kan gaa ud paa Mission-Zwar
ken og maafke synes, at J er iaa fattige paa Ord til at tale om
Herrens store Krigssag: Missionem men J har rigelig af Midler
her har J Anledning til med eders Midler at øve en velsignet
Mission.
Herined vcere vor velsignede Mission i Japan —- Kumme
Kirkens Opføkelfe og hele Missionens stadige Drift, ca. 8800
hvek Mauned — tagt vakmx hen til Embedsbksdke og den for-«
nede danfke Kirkes Menigheders Kerlighed Forbøn og Offervils
liched
»Arbejder medens det er Dag, Ratten kommer da lagen kan
arbejde.« J broderliq Ærbødiqhed.
G. B. Thrtstianien j
---»«" . -. sw
.......«.i.--«Ls- -...«-s«0
