—
Det, der besta
.
Petets andet Bren.
Kap. L, 10——16. Og mest dem,
som vandre efter Kod, i chcer efter
Besmittelfe, og foragte Herskad
Frcekke, selvbehagelige, bæve de ikke
ved at bespotte Herlighedcr, hvor
dog Engle, som ere større i Styrke
og Magi, ikke fremføre bespottende
Dom imod dem for Herren. Men
disse — ligefom ufornuftige Dyr,
der af Natur ere fødte til at fanges
og sdelcegges, skulde de, fordi de
bespotte, hvad de ikke kende, ogsaa
sdelcegges med hines Ødclæggelse,
idet de faa Uretfærdigheds Lon.
De scette deres Lyft i Vellevnet om
Dagen, disfe Skampletter og Einen
felssmenneskerl De svcelge i deres
Bedragerier, medens de holde Gilde
med eder; den-s Øjne ere fulde af
Horeri og kunne ikke faa nok af
Synd; de lokke ubefæstede Sjæle;
de have et Hierw- øvet i Semesng
Forbandelsens Blum de have for
ladt den, lige Vej og ere farne
bild, følgende Bileams, BeorsZøns,
Vej, han, som elskede Uretfcerdigs
heds Løn, men fik Revselfe for sin
Overtrcedelfe: et umælende Trældyr
talte med mennefkelig Røst og
hindrede Profetens Jlffind
De falfke Lærerets Katakteriftik.
Tet foreliggende Affnit er nok
en Zortscettelse af det foregaaende
ein de falsfe Liercre Zidste Ilfsnit
indeboldt Lunale af Gudss Straf
fedonmie til Advarsel for ugudelige
eller for de falske Lcerere og fan
danne, sum lod sig forfore as dem.
Ncerrwrende Jlfsnits Jndhold er
nærmest en Karakteriftik eller Ka
rakterskildring af de falske Lærere
Tet er ika let at fatte eller nd
lcegge. Vansseligbedeu ligger i, at
Vi ikke kais falte, at Ade-messen som
her skildrez, Hunde give sig ud for
Lærere blandt Menneskek, fom hat
bøkt Guds Evangelium forkyndt.
Saa kan det ogsaa nok viere at vi
ofte gør es et for-fett Begreb om
»fa1ske Lcerere«.
Lad os begynde med at vise hen
til, hvad Jesus siger um« hsoorledes
vi skal kende falske Lærere: »Beg
ter eder for de falske Profeter, fom
komme til eder i Faareflceder, men
indvortes ere glubende Illve. As
deres ngcker skulle J kende dem.
Sanker man vel Vindruer af Tot-ne
eller Figener af Tidsler?« (Mt.
7,15—16.) «
Det synes at passe paa dem,
Apostelen Peter skildrer. Tet er
Ftugtetne, hau peger paa.
Jdet han fortsætter det foregaa
ende Affnit (V. 4—9), begynder
han her: »og mest-dem, som vandre
efter st i Begær efter Befmit
telse.« J sit fsrfte Brev formanede
han sine Lcesere til at afbolde sig
fra kedelige Lyster, som føre Krig
imod Sjælen (2, 11«). Her pegeszi
paa Lærem som vandrer eftcr Kød,
ja ligefrem i Begær efter Besmits
telse De vil altfaa forføre Læserne
til at gøre det, som Apostelen har
formanet dem til at ajholde sig fra,
og fom han bar sagt om, at det
ferer Krig imod Sjæleu. ·
,,Viderc sigck Apostelen oiu de
falske Lærere: »og foragte Hex-sind
Frcekke, felvbehagelige bæve de ikke
ved at bespotte Herligheder.« At
de foragter Herfkab — det skal
sikkett betyde, at de foragter alle
faudanne, fom er i Stillinger hvor
destolhævdeLov og Ret, itzun
ske baade Mennefkers og Guds. At
de ikke bæve for at bespotte Her
liqheder, det tyder paa, at det ikke
blot er jotdiste Hetskabey de for
susqteh men ogsaa himmelste, mau
"ste Engle Hi hsje Stillinger.
Dei fiel Ei imidlertid ille gaa
Were ind paa. Troende Fortols
keee er Mc eniqe i deres Opfattelse
If W W og det folgende
«Momcngle, dererstecrei
Werts W o. f v. Dei faar
ji«-e o- quel- at Iwstelen habt-et
»I! W W es den-d M
VI set et eet as Stett-«
M i die We thcraktey
es« imst- W de et
« ex- se W vers-h- I
fanges og ødelægges, og siger, at
de, fordi de bespotter hvad de ikke
tender (her trenkes sikkert paa de
errlighedeiy de befpotter) skal ede
lasggesi, som de ufornuftige Dyr
edelægges.
Der iiges saa videre: ,,idet de
sfaa Uretfærdigheds Len«. Hvad det
er for en Len, her trenkes paa,
fremgaar ikke uden for saa vidt, at
sdet siges, at det er Uretfcerdigheds
ILøm altsaa den Løn, som ol Urets
lfcerdighed heftet paa fgrskellig Maa
de; det kan være baade timelig Ødes
leeggelse og evig Fortabelse.
I Videre siges: ,,De fætte deres
Lyst i Vellevnet om Degen, disse
Skampletter og Skændselsmennesker!
De svcelge i deres Vedragerier,
niedens de holde Gilde med eder.«
Hvad her siges viser, at Peter har
for sLje Mennefker, sem rigtig en
sker at svcelge i kodelig Nydelse, paa
satnme Tid, som de dog ikke glemmer
Iat bedrage dem, de holder Gilde
samtnen med. SIige Mennesker er
sikkert Skampletter paa en Guds
Menighed ja Mennesker, sont er
til Skændsel
Videre, 14. Ver-S: »dere—5 Øjne
ere fulde af Horeri (egentlig af Ho
rekvinder) og kunne ikke faa nok
af Sond, de lokke ubefæstede Zjælez
sde have et Hierte, evet i Havesygiy
IForbandelsens Bem« Her vises rig
tig, hvdrledes de vandre efter Lied
i Begier efter Besmittelse. Men
det er værd at lægge Mcerke til,
hvorle den ene Zynd rækker
den anden Haand Hvor stcerft de
res Øjne er grebne af Utugt, san
that de-.3ands for at lokke ubefæs
stede Zjæle; her siges ikke til
hvad de lokker dem, men idet der
ividere siges: »de have et Hierte
øvet i Havesyge«, saa faar man det
Jndtryk, at de lokker dem til i:oget,
hvoraf de selv kan høite Fordeh li
gesom der wenfor sagdes: ,,De
svcelge i deres Bedragerier, me
dens de holde Gilde med eder."
Udtrykket »Forbandelfens Born«
betyder ikke, at de er forbandede
eller scerlig Genstmid for For-ban
delse, men derimod, at de er Men
nesker, som leder til Forbandelse,
fom vil føre Forbandelse og For
dcervelfe over dem, som folget dem.
J næste Vers sammenlignes de
falfke Lærere med Bileam, Beors
Sin. IDet kaster en hel Del Lys
over deres Stilling Det syntes nein
lig, fom.Bileam vilde tale, fom
Herren befalede hont, men Aals.
2, 14 staat der ligefrem om hom,
at han »Im-te Balak at sætte Innre
for Jstaels Børn for at de skulde
vspise Afgudsofferkød og bedrive
Utugt.« Og her staat om ham, at
han ,,elskede Uretfcerdigheds Løii.«
For os er det nu ikfe Hovedsas
gen at fo rs t a a Apostelengs Karat
I:.-:«istik af den Tids falske Leere-re
inen i dets Sted at vogte ios for
de Udskejelfer, han peger paa.
Det er ikke faa meget falste Lee
re, eller afvigende Læreiætninger,
der advares imod, som det er afdis
gende Liv, et Liv der leves efter
Kødeis Begier i Retning of Utugt
og Hast-esng i Stedet for LKristil
Fodspor. Dei er særlig i Liv—ogs
IVandeL de ,,ncegte den Herre, som!
Hiebte dem.«
-«--—s Am -—- -—
Mm Ude ilfr ou Lust-en
Pult Aatsmodxt 1 Aikou H
j At refererc en Tale jemde at»
sman geunem nogle faa Sætninger
giver Uæserne et nogenlunde rig
tigt Jndtryk af, hvad Tale-ten har
sagt i en Tale, dey vilde fyldc flere
Spalten er ikke säa let. «Det ken
der enhver, der har prøvet det.
:).lt der meget let indsniger sig
»Unøjagtigheder, kender de flefte, som
bar faaec Taler referetet paa den
IMaade « J
Som oftest er det derfor ogsaa’
uheldigt at kritisere en Monds Tale-»
Inaar man kun har faadan et kort
IReferat at stotte sig til. Og det»
Jundrer mig lidt, at »Danskeren«s»
Redaktør slst ikke i sit Angreb paa»
mine Udtalelser hat taget Henfynj
til »Dannevirke«;s Gengivelse «) af:
samme, der sdog var mere udfsrlig.J
Hat-de han det vilde han næppe haveT
misforstaaet min Tanke i den Grads
lom han nu gir. Det tror jeg da;
. l
«)M holdt os til Referatet i«
spirkmi ossieielle Organ, as det
zbutde wiss insen bebtejde os forJ
yet-. ·
4 H
ikke, selo om jeg ganske vist synes,
at han ogfaa nd fra «K·irkelig Sam
ler«s korte dg ikke helt vellykkedg
Gengivelfe nf niine Ord; kunde has-e
iaaet en Inere rigtig Forstaaelie
end han, efter sit Angreb at dein
1ne, bar faaet.
Da ,,Tanskeren« nu dar optrykt
Idet mste af »Kr S.«s Referat on
den Sag, man jeg niaaske faa Lw
itil ferst at gere et Par Rettelser
og san bede den optrykke, hvad jeg
Hagde oni Bibelen Ved den Lejlig
lied. inar det l)edder: ,,han [al:
saa mig] fortnlte om en Menighed,
nan kendte, der ferst stod i den
dnnske zeitle, derncrst i den forenede
Kirke,o og nn i den norfklutherfke
Kirke, nden at denne Skiften fm
det ene Sanifnnd til det andet
havde bevirket nogen tilsyneladends
lFomndring eller Forstyrkelse i Me
nighedens Liv eller Gndstjenestens
Form,« saa er det uneiagtigt Den
onttalte Mng gik tilbage til »Den
danfke Kirke«, sont den tillmrer
endnu.
Jeg stillede saa Spørgsinaaletx
Hvilfe Formidringer skete der— sein«
nnar den nu saaledes gik nd af e:
Sinnin og ind i et andet. Lsk
bessnarede Spergsniaalet nied, e-:
;Foraiidri11k1eii vor i lwert Fald »Es
lke iejnefa-ldende.« Lg pen
zte san paa det Ineget, der til-V
Jnforandret Men ndtalte tillin«,
Hain der da ogfaa ftaar isRefemtet,
Hat Livet alligevel bar forinet in
Jnoget sorkelligt i de to Sam
fund
! Lin Vilielen ndtnlte jeg fejs
Laendm Man bar ira visse Sidu
—- swilig indenioi den ««7o1ened.
’Kirfe« —- lnevdet, at det var En
»net paa Vibelen, der skilte den
»Dnnske Kirke« i lROL LIg nt
det var det, der fremdeles boldt es
adfkilte. Men, san vidt fe«g bar kun
net eriare, var det ikle den eg e nt
ll i g e Grund til Splittelfen
Det fan godt viere, at der et
lidt Forskel paa de to Samfundi
»Fort paa Bibelem inen vi maa je
lntike paa, at der er en Del For
skel paa de forskellige Personen-s
Snn paa Vibelen inden for famnie
Santfund Saadan er det da hosz
os: og —- saa vidt jeg ved —- gekl
der det samme for »Den forenede
Kirke«s Bei-kommende Vi har jo
Mcend iblandt os, der hævder den
guddommelige Side af Skriften saa
strerkt, at de mener, bvert Ord ssal
være inspireret —- ja egentlig dik
teret ai Gnd Medens andre frem
lirever Striftens menneskelige Side
saa vel som dens guddommelige.
Skal vi slutte es sammen, bsr
ni jo sikkert nok enes om en Uds
talelse oin den sellige Skrift Jeg
tror ogiaa, vi kunde enes ein en
Fcellesudtalelfe om vor Stilling til
Skriiten Men sem Grundlag for
en Forening as de to Samiund
vil en faadan Udtalelse ikke betde
ret meget. — Nu vil jeg bede
Falk ein ikke at misforstaa mig, iom
um den Scetning skulde ndtrnkke
Ringengt for Vibelen lTe, der ken
der mig ncermere, behøver jeg ikke
at bede om det, da de ved, jeg
fcetter Bibelen meget hejt og jeevni
lig minder Folk om i Prcediken og
ved andre Lejliglieder, at vi bar
bruge vor Bibel mere og bedre,
end vi ger, de ved, at jeg qennem
Vibelklasse o. a. get-, hvad jeg
kan, for at hjcelpe Folk til at læie
og forstaa deres BibeU Men andre
er det jeg beder om ikke at wisset
staa Sætningen — Thi hvor hejt
jeg og andre end fætter Bibelen,
og hvor meget vi end statter den
sont Oplysningss og Opbyggelsess
bog for es selv og andre Kristne,
maa »in dosz indremme, at fern
Grundlag for en Sammenslutning
betyder det ikke ret nieset, om vi
kan blive enige öm en Ferllesudtas
lelfe, der udtrykker vort Syn paa
Bibelen Zvingli og Luther f· Els.
var ikle uenige om Bibelen, me
maatte alligevel gaa hver sin Vei.
Ja Luther beugte endogsaa det statt
ke Udtrykx »F er as en anden
Aar-«
En Udtalelfe om Skriftem som.
den, fes fjr læfte as den zIorenede
Mrkeq Bekendelfe, vil en weg-L
stor Del as de refokmette Kitte
lamfund Iunde sise Ja til; men dek
MaiMW-Itdebmdears,
Adventisnien — er jo meget bej
lydt i at liirvde Bibelen og det net
top den guddonnnelige Zide Ved
lden«
. Eaaledesis lød thine er om Bi
Ibelen eller rettere am Betydningcn
af, at vi var enige i vort Zyn
spaa den.
z Og jeg fortsatte saa ined at fige:
»Lad as i Finsliandlingen ein Mu
Yligheden af en Zannnenflntning lin
.ste, at der er ikte not, om vi lan
zblive enige oin det, nian i Almins
delighed forstaar ved Leeren, thi den
ltar aldrig lsæret nieget forskellig.
iMen det er i Livet, at Vor Eing
jhed er kommen til fort. Lg Zpørgsi
imaalet bliver, ani vi i Livet kan
virke samtnen nn.«
Jeg hetonedpsaa eller-5s, at fkuli
de det lykkeiz for os at virke sam
1men og siden slntte os sainnien,
imaatte vi vcrre frifindede, saa vi
knnde give lwerandre Frihed i det,
Horn Vi saa forskelligt paa. Lg det
Ivil jeg gerne nnderstrege. Vi Inaa
liave Friiind Tet er ikke not, otn
.t)i liar Kcerliglied til at biete over
nied lwerandre --— det stal tsi
Zaanfke vist hanc-, inen det stal vi
ogsaa liave i vore Eanifimd, sont
de er nn, i lwer Meiiiglied ja i
lwert Hjein —— nien vi inaa have
:Frisitid not til at anerlende stin
landens Livissyn sum fnldt berettiaede
tHar vi ikke Frisind not, eller er vort
TLivssnn saa forskellighx at vi, twdsti
fdet meget, Vi er fasllests am oa den
Eitore Ende-d i Tro, Lasre oa Mir
Eli-stille, ikle lan anerfende lweri
Tandresii Inn sont berettäget nden
Tat overdrive Frisindetlicdem saa tari
’det ilke ltiaslpe at tale ein zlllnliahe
Heu af en Eannnenflntnina: cis-i
Ian er Vetingelserne for en Zank-»
nienflutning ilfe til Ztede. Man
Mal vi liave Frisind og give Frist
lied, inaa vi fern ltane Villie oa
Evne til at forftaa liinanden ret.
Mon det ikle ex der det fniber men;
Naar det i Redaktørensks Kritik!
as mine Ord l)edder, »at den Tale-;
linaade eller det Argument fra;
gundtvigfk Side, at ogsaa ZetternH
ftøtter sig til Striftem er gannnel
og forflidt, og vi anfer den for
nedfættende og derfor ufømnielig,«
maa jeg allerførft sige, at for mig
er det ikte Hovedfagen am et Ar
gument er gammelt og sorslidtj
(det sidste skal vel betyde ofte, ellerf
alt for ofte, brugt) eller splintersi
nvt og aldrig bkugt fak. Hovedis
sagen er, om det et sandt, dirsl
om det beviser noget Og jeg mess
ner dog frenideles, at de as mig
anførte Elsempler (og jeg kunde
anføre flere) Wen at to Sainfnnd
kan virre enige i deres Jan paa’
Vibelen oa dog itke kunde virke
samtnen Og vort Sanifund —
og for øvrigt de aller fleite Kirkes
iaminnd jeg kender — er Bevig for,
at Mennesler nied noget forslelligt
Inn paa Vibelen godt tan virke
samtnen i fannne Kirtesainiund Tkii
der er dog viit fnn ulmre faa Sant
fnnd, otn lmille det gælder, at alle
deres Medlennner ler suldstasndigt
ers paa Striften Jeg niaa derfor
fremdelesz iastholde Tausen, at selv
om vi er, eller tan blive enige onl»
en Fællesndtalelse, der udtrykken
Vor Stilling til den hellige Striij
vil det aldeled itke være nogefl Gast
ranti for«at vi tunde virke samtnen«
lOg i dette er der intet for Vibelenf
,,nedfcettende eller usømmeligt.« Ogj
intet der rokker ved Bibl-J
lcns Troværdighed. Jegl
set dersor ingen Grund til at ryklet
frem mod niig med Tischendorf,1
Wescot Fz Hort, Skak Nordam ogj
den engelste Revisionsslkomite, lomf
Bevis for Bibelens Troværdighed,!
da jeg jo ilte med en enefte TIddelH
hat draqet den i Tvivl.«) Og jeg
san jo endogsaa tilf-je, at Bibelens
færlig N. IS Ægthed er bedre be
vidnct nu, end da de nævnte Mcend
udgav dereö grceske Ny Testamente
eller des-es Ovtsættelse, da der fiden
«) Udtrykket »den ortodokse Leere
am Bogstwiwspirationen,« lom det
er beugt i »Kr. Sml.« gab es dog
det·«Jndtryl, at man mente, det for
"holdt fis laa sont laa med Troværi
diqheden Det var os, imtdlertid it
ke Hm at am at trinkt-, mm at
sige noget politlsvh oq det vtlzs
alt-de oö overordentliat at blivez
Mit sm, at Past. Dixen (oq»
D. d. Q) et entq med o- om ac
-We Bibelent fulde Troværdlghed
vs uioMoldwt anle den iqr Mk
DIEva « — s« Ied
Quitterinser
Japsnmissionem
For Witten-: se Klil Ni .3! .. .· ........ 810()7.52
Keiiinaie, N. Tak» Trin. Malt Z. S. .............. 13.11
Plaiuoiem Nein-. Kof. .. .. .. .. .......... 15.00
Moch, Colo., Eben Ezer Mgli. Z. S· .. .. ........ 8.10
Eedar Falls, Ja» en ukendt .. .. ................ 2.0()
Ferndale, Col» Mi«—:». E. Cliristiansen ............ 5.00
Westln«ook, Maine, Pigemes Etiforening .. .. . NMU
Audubom Ja» iBnenl .·Lsedningemizsfionsf. .. ...... 16.l()
Saum Entk, Cal» Kollekt ved Past. A. P. Haiiiens Mode 12.60
Teunmrk, Wis» Peter Anderseu .. .. ......... ... 10.00
Hutchinfoih Minn» MAD. Pöi R, St Motten-I Mle 821.70 76 64
Nelfou, Minn» Mgli. .......................... 23537
Osalis, Minn., Emaus Mgh. .. » .. ............ 17.00
Elmdale, Minn., Mgl). ·":?R.I";H; Kni, 28202 H. P. Ras
mus 810 .. .. ·. .. .. .................... 5568
Tilsmnmen .. 8127502
Udbeialt til Dato« 821s)o;«»()
Underflud ........ 81 jin-ins
Jndianermisfionen: -
For foitteret se Klil Nr. II .. .. ................ 83.39.H!)
Cedar Fall-T Ja» en ukendt » . ........ 200
Ferndale, Cal» Vor Fr. Mgli., Mess. Zoiuiick Christian
sen .................................... 5.00
Tenmai«k, Wii , Peter Finder-sen .. ................ 1000
Hutcliininih Minn., Mis. Mifael Jorgensen .. ...... IM)
Pottcn Nebr» Et. Peter-Es Mgb. .. .. .. .......... 7 25
Tilsammeu. . . . sslsfki 1
Ildbetalt til Dato 2 i«3.00
Overssnd ............ sitzstisi
Jndremisiionen:«
For Mittein se KbL Nr. Jl .. .. » .............. 8678.09
Neeiiali, Wiss» Vor Fr. Mgli. .. ................ 2325
Elmdallu Minn., Mgli .. .. .................... 2-l.()0
Hutcliinsmh Minn» Min .· .. .. ............ 30.15
Huicllinfmh Minn., St. Moitciiks Min Kristine og An
na Nielsen .. .. .. .. ........ - .............. 2.00
Ztaudard, Alm, Con» Mgli. .. .. N. .......... 2().50
Atlantic Krebs lud P. Rasinussen .. ......... 15.l36
Staplelmrit, Nebr., Mgli .. ....... . ........ .... 20.:J5
Cedar Falls, Ja» Nazareth-I- Mgb. .. .. .. ........ 59.00
Tilfammen. . . . 887320
Udbetalt til Tato .. .. 768.75
Overskud. . Zwile
Stolen-»ein
For fvitteret se Kbl Nr. 31. ............ "; ....... 837505
Ferndale, Cal. Vor Frelfers Mgh. Mrs. S Christianer 10.00
« —
Tilsammen. . . . 838550
Udbetalt til Dato. . 780.05
Underskud ...... 839455
Utah-unisonen
Før kvitteret se KbL Nr. 81 .. .................. 8897.60
Cedar Falls, Ja, en ukendt « .. .............. 2.00
Ferndale, Cal» Vor Fr Mgh·, Mrs. Sonnikk Christian
anfen .. . .. . ................ 5.00
Nemah, Wis. ,K·vf. .. .. .................. 5.00
Tiliammen ........ 8409130
Udbeialt til Dato 793.l7
Underfkud. .838«3.57
Reformatipnsqavem
Før kvitteret sc Abl. Nr. 31 .................... 87291350
West Illlis, Wiss» A. Keiding .. » .............. 50.00
Blau-, Nebr» Past. P. S. Vig og Huftru .......... 25.00
. Tilsammen 87298850
Til en Kirke i Hida, Japan.
For kvitteret se Kbl.Nr.31. .. .. .......... 8664.68
Frendale, Cal., Vor Fr Mgh Mrs. Sonnick Christiansen 5.0!J
Westwood Me., Pigernes Syforening ............ 10.00
—
, Tilfammen 8679.68
Plain Nebk., den 8. Aug» 1918.
Web Tat modtagetl « Oriac-users
Kasse-rat d f dan. ers-M Diese i Amerika
VAN D er nocwenaigt
FOR AT FREMSRINGE AFGRCDE
BLIV BJER AP BN IRRIGBRBT FAUle
VÆR FORSIKKBT OM VBLSTANIU
-I·s;.- tin-Flor nat Liokis Ums-. tut-r (»’s«1)«. U’)-0» 5000 Avrmz ;U"J.«· wichti
ikrigvrsst Lan-L -I»nll-Isn-l·-Is --r nm(-I-ln·is«ff«-lig. tut-get rig. (l)«l). !c.-,’ i» »p
l««z«-1·- ug list nk (1)-rk(-. fti sur Nssm "l·r;t-.-Itucnk«-r og risdcs sm- l’l»xs--n. ljen
»Hm-r pizz fis-« Arling af hat«-»Nun Uns-i. Frugter »z- sukkUwh Misjwt
og Mussznsl ssr lomstsnsliz fu«-Hms)·tsjng(-n er rigclig. Lake Viisw kamst-sk
kom-1»-t· km Hindmtttssl»-1««n, Ysssiclpt («r klars. tust, sprucll(«n«lo og fnlsll
as Liv.
BJBNDOMSRDTTBN BR- UZBSTZIDBLIT
Lande« Prk og Yanslnfgistisn csr fast-at as statt-n Wyoming. Landtst
isr 50ts pr. Arn-. Var-dick er 850 pr. ARE-, Sau Oe for 850.50 kuur Lan-L Dom
ilsckts findt-s heilt-s uog(«t Sud-H i Vesrdwr I
sTÄTZN HAR- PASTSÄT PZISBU
For at give Mitwi- rsn Ums-»- til at blivts Bjek of ogtsn Furt-i ex« B·-tin·
Sol-onus yjnrt mqgsst l·«tl-: En lsjerdedesl struks og lissnton i ti unr!ig(s Af
drøg. sna De ser, enlnser kim snu noget us dettss Land, Insis lmn for Als-or
Inskek det.
5000 ACRBS BLIVBK ÄÄBNZT OP lö. AUO.»’18.
Jeg Imklagish at der ikjco » U Gange su- mtsgeh for n vil SEEH Ins
nolc til gilt-· Dei-for foresluur j·«g. at De uopholcjeslig komme-r til mig eile-r
til-aktiver mig om met-more Oplysningisr.
ALDIUO UBIE vil san godt Land blive tilhudt u san gumtigos Vil
ksrm Folle etc-r ingen Stedssk i dcs Pokcneclo Statt-I- indtss en act-let- ikke
»Ist-ign- kat Saa god Dom den-ne
EVIK BNJISTI ÄCKI KAN DYZKIS 00 ZU RIDB
, FOR- PLOVIN.
se ene- tust-m
Frank P. Keith .
Ilnuuupnd Izuilcling, Missuulu, Mont.
Vi sahest-les Dem at viere i Coely nagte Dage- iør ei. lö. Aug-, Asbntmgsdagon