Fra Vingaarden.
Ledjg pas Ton-et —- virksoin i klingenden
For iiogle Ani- siden sad en Morgen to Miend
og tiilte samnienYDen mldste var Liege, den an
den, i liisis Hjeni de sad, var Millionier og intet
endet. Vierelset, livori de befandt Zig, var pragt
fulclt iidstyret, ug Saintalen drejede sig om den
rige Mands Befindendez linn klagt-de neanlig
over alle Slags legemlige 0n-der.
biegen mente, liaii vilde lilsive rask, iiaar han
bin-e vilde leve regelmiessig og ordentlig og tage
sig noget nyttigt koi«.
»Ja, jesg trof, De bar trukket det rette; Kod
sonilied get mig sys. Jeg liar ofte spnrgt mig
seh-, oin jeg ikske var lykkeligeke, naiar jeg list-de
noget sit udrette. Nu priser mange mig lylckelig,
da jeg iklce den-Wi- at nisliejde for mit 0pliold;
men jeg link nn og da den Tnnke, at mit liiv vil·
de fiia inere Indliold, oin ji«-g knnde sige til mig
seli·: xlet og det niaa dii gelte i Dag. Meii iin lie
stiiar iiiit viisseiitlige Dngværlc i — et klxede injg
paa, at gaii i selskab eller piin Tenter og til Bal.
Jeg kein feissilirie Dein, Doktor, at dette Bal-,
Koiieei-t- ug Teiiteisliv intet t·ilfi-edsstillende imr
ved sig."
Doktoren var for god en Menneskekender til
at tm, at liaiis unge Ven vilde slippe deniie Ver
deiis liilslie Glis-dek, selv om linn'kunde tale isiiis
geagieiide ein dein. llkiii isiclste godt, at dei- kin
des Blau-is so mer lilenst sei-i gliide i deres Lini
kc-r, iit det slet ilcke faldek dein iiid iit blive ljist
dei-l"i·ii. Dcig — ninn slcuiide ,j() gziise et For-stig,
tieiilite linii.
»l Bkteisiiiidsdag,« siigde liiiii, ,,slcal De kom
me til iiiig og fkjlge niig Iiaa sygeliesifiig Jeg kan
iiolie sidde lier lzisiigere, og Klosliken tise venter jeg
Dem. Jeg header-, De komme-r 1i1·ieeis.«’
Den iinge Miiiid gil( iiid ziaa Hei-singen og
praiseis Klolckeii tise iiiilfkiiidt liiiii sig lios list-gen
og fulgte iiied lin-iii· Vejen gik genneiii Untier og
Zins-gei-7 og ileii iiiisge liigiiiiiinl syiites iiii og da iit
angre, iit liuii liunle begin-L sigz intsd paa cleiine
Fakt. « - -
»s- Stdn liliitrede de upnd eii kiiagencle Tmppe
og koni iiiil i et snizsiskt Kniniiwn Dei- liiu pan et
straaleje paii Uiilvet en syg iiiilieiiiiik iiiig Mand,
der liitnle li·iiii(llet nied (.iliisl"igiiiser. llaii forstod
ikke Sinn-get syg kund-(- kiui ved et Tegii ziiityile,
livacl der fejlede liiim. Denker sblev liaiis Glukde
san inegte Sterne, da Doktoren tiilte til liaiii jin-a
lians ModernmiiaL . «
Eiter .n-t linve anders-ist liktin og foreiiilirevet
liam nogen Medic-in Matt-e liiegen videre.
Dis- de ven- icoiiiiiien iied tin-i Gailein sjiiiisgte
Liege-i Hin ungie bedenkter ,,’l’ktlei« De italieiislc«l"
»An, jnl jeg link oplioldt niiig i Ploreiis i to
Ann«
»skulde De ilcike linve Lyst til at gen til den
syge Itnlsienek og teile lidt nie-d lrwin og lijiklpe
dami«
,,Jeg? Jeg?«
»Ist, netotp Dem, De Sing at De gerne vilde
have en Besknsftigelse og Ilieklncgede Dem over-,
at De ikdke hnvde noget at mige Dem »for. Her er
en god bejliglied for Dein, og De iltiinde jo an
vencle deren est-er eget Udsiign ilclke nieget·kost
bnre Tid til at giire den iinge kreinimede bekendt
med liiwts Ord. Elle-ki- liiik De endnii ikike tusniict
paa, liviad en Meiiiieelcesjiisl ei- viisisd?"
»Ae! ilcke Moder-US ’ ’
»Nu! tin-in ved, om De icuiide lasse liilt nk Bi
beleii kni- ilen doende iiiige dlaiid ug viere Tollc
kot- Miisisiioiiiisrem soin lustiger liani, maaslce De
den-ed slmiide komme til iit tiisnke W deres egeii
sjieli Dog, iiii man jeg sei-lade l)em."
»Biidiiii et, ikiisise Doktor-, føis De Zum-: anset
De, livis Tid ei- san kostbar, Dei-n korpligitet til at
stellte en — en —- jn jeg vil iiievne Tingen ved
sit rette Nsnvii —- eii miistisejfensde l’rii1dilcant«i«
(IIei-med inente linn Mission-eisen, sosm besøgte den
Dis-Sei
»Uni- l)e," spiingte Doktoren sinilenile,« no
gen Siiide liiskit higiielseii oin det lietisoede Pundl"
»J««
»lndelioldei· iilcike deiine liignelse en biet-dein
for alle, eosm liisser deni Tkor De, at Gud lim- gi
vet en Tid, Zwei-, -Penge, Icsiindskali og t. Blen.
Kendskwii til italiensk for at sdset elwl ligige anyt
tet2 Den, livein nieset ei- givet, nk linin sknl der-;
hræves nie-get. Ilvinid wig selv angnaiy da nnseri
IV det kot- en liellig Pligt at stille alle mine Ev
ner i sinnig Tjeiuth lisvis sein link sitt sit liiv til
« for mig. »Ja, jeg regnet- det for en Nun-de at kun
de give Sundliesd, Kraft, Penge, Kund-halb ja nlt
i linns Tjeneste."
Dei-pas gilt Lasset-.
Den nsnge Man-d kein hie-m km den Blendigs
lied, ins-n linine set, dysbt Men. Men det m dok
iiklce share Mediidenliesch linn Mit-H lieu sbegyndte
oksaa at tienlce lsidt over, livnd Doktoren nun-de
sagst orni de ilietmede Fund, og lian kik det Mo
nd at· eine Denken
Nasste Morgen overvandt lian ein stoltlied
v es nodlod eig til set kølge Mission-even til den
syge Italiener. Denne var Diene, oik lieu Iblov nie
set niismodig, de linn ikke soc Doktoren. Men
da denne konveinnie beøgende ritt-alte limn pnn
hinn- eget Tunßemnnh sik der eom et Maske-r
over sinn- Ali-ist
Der blev nu festlice stunden hviovi Proben
Bndsilkmb ble Eovisyndt den uvidendie Italieners i
den alles-te Mine- Lnnst We tm sit, two-d der
mi· list-n Mist-, slsc den We det- pu et elen
dikt stunk-He Pia den tilrjikode Vsk QM ha«
lasede Klæder es han« solbrune Hat. Men ved
den ense sisde ak sey-gen swd Missionæren, hvis
Ansigt usdstryskte sorg: kor den døendes sie-l, cis
ved den senden side sed den unge, letsindige Le
vemend, der nu« holdt Italienerens højke Hund
i sin og med den enden det; nye Testament-, Infor
sak han txt-ste, ligesom han ogsaa oversette Mis
sionuskens Tale. snert see man Tasamer trille ned
kre. den rige Mund-s Øjne, Taarer, der vidnede
om Iljertets Angel-. Ilan begynsdte at se, et hen
hidtil vIniwde levet sig seh-, osg der lød i have
Hier-te en inderlig Bøn em, M Gud vilide hjælpe
hem til et nyt Liv. !
Bn Ektetsimsddieg, da de kom, var Italienereni
blevet noget tot-andrer IIan kunde knap rele,
og man -forstod, at han kunde de, i Ins-ad Øjebljk
det SJlmlde vix-»re. De gentog nu for ham ForjætveL
set-ne om Guds Naade i Kristus, han, der er kom·
men for et get-e Syndere selige. Den syge bied
om at meet-te Lea l«’01-titsllingen om den bodkters
dige Rever at here Tre Gange blev den insst kot
ha-m, og da den rige kjekde Gang begyndte at lcese
den, hoidt Ellen splndseljg inde; thi han troede den
III-ge sov. Da rejste denne eig, hans Øjne strau
Iede at· Hawaii-, og mesd smil pag Intsben gentog
han i sit velklingende Sprog: »si«gn01-e, rieordatj
di me!" (Ilerrel tænk pea mig!) og sank der
paa livlfis tilbage i Sin fernem-me Vens Anne.
Men for denne begyndte et nyt Liv. Jesu Kri
sti Kwriigimd havdse kyidt hans Hierte, og han,
det- ena lusnge havde stxmet ledig, brugte nu sin
Tid, Hin Kraft, sing Pensge og sine Kundskaber
—- alt i iians «l’j(-noste, der bar sagt: »Hvad I
hats gjort mod en ak disse mine mindste BkødrseH
bar i gjokt mod mig« fMaLtlL 25, 40).
f s
l
Til den kære Prelsen l
l (-t lille, nmrlit lcninnuxis stod en Duan og
Heut gut-deuch- Iitl pan I(ii·l((sg:uns(l(3n iigennem lin
Ilisrnsts i (lct Weste Vinlne i V:i,-i·«ls(,-t. Dernode var
slisis isn frislc gis-U«li«ci·j, ug 13l(«nst(:vknii.nsen, sosm
Hinxlclaqlis (l(1t siiiij)l(-, Hin-te Kurs, fortkilte oin etl
I
«
bis-gemis, dei- kor skokt Ticl sidcn var bleven over-s
giwt til ·l(«·(l(-n. --- Ilun lianle alle-rede i mange1
Am- levet sum Enke- ng med sine llnsnders Arbede
luuinnusligt eislivtsisvet (l(kt slaglige Bistl til sig’
ig sit Most-c- Iimsm Johannes; men man liavtle alclrig
Mist liende kluge-, sclv ikke nnar liun delte det
sidste Stzvlcxkc Brjikl med sit Barnz tlii lmn vat- en
kristelig Icvin(le. liigeledes lraivde hun likkt sin
Syjn iit nøjes mod tlet li(lse(t, Gud gav dem, og at
sige lithistelig Tal( darf-on Han, sum skzlder Himme
llsns Puglik og klar-det- Markens I-ili-e1·, liavde hel
ler itlclisig forglemt hernie, men handlede med
list-»die efter sin Visdmn og lagde sin skjulte Vels
silgnvlse i liemles Arl)e·j«de, san at how-— og Tnkkes
sange dngligt lissd km det lille Kammer ud pla
Cis-den.
Saaledes giilc det i en Itzt-like ak Aar-, indtil
Johannes var 7 Aar Sammel, da tog Herden hans
fromme Moder til sig ekter en kort sysgclotn
llun lutvde før sin Død enclnu en Gang bedet
med sit Barn og lmvdc under Taarek Unbefaleit
limn i -l(’relse1sens Umkan — »Jeg vil isklce kor
lnile Alex Oderløse", —- ,,tr0 det, mit Bam, og
lisold dig til din Prelser." Det var liendes Hid
ste Onl. —- Johannes knivlede ved liendes leis-,
08 der -kn:1-le(le lian 0n(lnu, da lmn aller-eile for
lnsnge siden nn· liensuvet, og Natten var kal
tlsen paa. Ilus(-ts Vasntincle »Im-wie liørt liam og
liksd linini at- gna til Sengkh »Du tlcnn dog islcke
ineke gilt-e din Moder l(9v(-n(le,« sagde bun, »dek
l«»t- vitsr txill·1«(,-(ls". llan lagsde nig, men ins-en
sum lmni i ltnns Eint-; tlii lian var ju knn et
Null-is- og inmlisislksst Bat-n, mlsen Slnsgt og Ven
n«-1·. Ali-n nllisgisvel liavcle Johannes en Ven og
(l(st ssnsdog en, smn er kigere end nlle andre,
til lium beslutldede linn nst venchs Zig. ,,-Ieg vil
iklce Bot-lade Hier ladet-USE sihmle Jesus Kri
sttis," sua talede linn som til sisg seh-, »altsaa
heller ikke mig, Ilcsrre Jesus; tlii jeg er jo din.«
llun satt-(- sig pnn sin seng og snia pas ein Mo
der-s knsre, slilicle Ansigt; tlii Mannen Skinnede
in(l i klet lillcs Kamme-· og oplyste det; Inen nu
igmsii lian iliilcts mer«-, det var for has-n, som »in
litt-is Ven nllemcle Iliavtle antnget sig nann, soin
om enliwts Sorg vat- tiinget km Min. ,,l Morgen,
Mini- clet «l)l·iv(-t« Mig, skriwzr jeg til dig. kuske
Ileer Jesus". 08 nu lass-de nun sig Stille ned
og lnclckede de matt-e Øjne 08 kalclt si en lilid
inn sank-des sum Gnds Wrn Sowerz de livilor1
jo ved Preise-rang Zwist-, og riet-kot- tør livelsken
Prygt ellek Blei-ask livekken Pater eller onllei
I)rxi«mme nun-me Zig. Da det blev l)a«g, og Be-l
dcslclokilken ringode, was-Mode Johannes og sna
Iisg koruntlret om i dst lille Kammer-. ILan Ihm
de drømt, at non var ikike alene, men at lumsi
lau-Cz gode Moder Ivar hos liam og san kpaa lud-un
jtnecl et lielt nyt, forklaret Ansigt Den gstiiinlel
spatbigdsoim osg Drang sw ilka-z met-e til stede,
den himmelskse Puder hin-de Skmnket hende vige
bjsgkt jomäinlc Hoch-, W at niu ogsaa ban, iført
vanno Iclusdety Runde Stu- i skole mecl de
andre Børn Men Johanan mmiskede stinkt, Ast
dot skun llumde ivakvot en skøn Dvømz thi der
las 4jo hanc Moder, sbIeS og med Inkkede Øjne.
Ved denne Tid yhistvde hun al Tid stillet den
damspende suppe pas Bande-t, ocg nun og Jo
llmnneg Its-viele du koldtst deres Kinn-det- til Bcin
og scgt Herren Talk for Mad og Drikke. I
Dis-g var det Puder-Leda Ema-In stod Drengen
03 sum ais om ekter ein Mad. Team-me vilsde
allekede isgen komm-e from — da wandte Viert
inclens Dotter intl aned en Tnllevken var-m sup
p-e og et stykke Brød osg engde venligt: ,,God
Morgen, Johannes, min Moder Sender dig· her
lidt Sappe; Ikorn nu og spie, og Gud velsigne
dig.« Han see glad pag hende, takkede hende
0sg-satte sig ned til det Maaltid, Som Kærlig
lied liavde Iberedt hern. saa hentede lien den
store Bibel eg langte-, som han var vant til, tog
derpaa et stykke lwidt Papir, sosm laa i Bi
l)elen, lientede Blnkk og Pen og begyndte at
slcrive et- Brev. IIan skrev Saaledes: »I(ære
b’relser! Jeg er et fattigt feder- osg moderløst
Bat-n, og liar jngen pea den ganske kJord uden
digz men du er ogsaa den bedste Ven, derfor
lijnslp mig, at jcxg kan komme i en ak Bredre
menigheclens Skoler, slivor jeg kan synge og
bede og leere de helligse Portællinger om dig.
Ak, korbnrm dig, du gode IIyrde, over din stak·
kels J()-ltannes.« Sas- forseglede han Brevet, og
skrev Ima Aidressem »Ti! imin kiere Preis-er i
IIi-1nlen.« Der var falden mange Tsaarer paxr
Papiretz men nu terrede lian dem af, Stod link-J
tisgt op, tog sin Islsne og ilede ud ak Deren till
Irandevejeiy hvorfra Postbudet sindvanligt kein
for at bringe Postmesteren Breve.
Trueerne stod fulde af Blomsterz tlii det var
Dornen-, osg hele Landskabet lignede en Guds
III-ve. IIerrsen liade igen i Aar vidt opladt sin
llaand .()-g velsignet osg prydet Menneskenes Bo
lig med al Slags godt.
Johannes gil( tryistig videre, liom ind i By
en, kastede sit Brev i Brevkassen og begav sig
med et lettere Hjerte lijemadz thi lian var over
lievist em, at Brevet noli skulde komm-e til Be
stemmelsesstedet Men vi vil nu lade liam gna
nlene lijem oig se, livjlsken Vej, det osmtalte
Brev log
0m Aktenan ordnede Postknesteren de ind
løsslme lireve og fandt saa ogsaa Brevet fra
vor Johannes-. llan kastede et flygtigt lzlik
derpan og tusnkte: »Det maa et tosset Menne
ske have slcrevet«, og dsermed lagde lian det til
side Neu der skulde det heller ikke blive Ug
gende. Den nat-ste- Aften kom Postknessterens lil
le iszin ned Ima- Icontoret og skulde liente liatn
op til Mode-ren, hos livem der var Bose-g. Klol(
ken var ogsae allerede 8, og til det Klolctke
slet glsedede alle Izjsirnene sig liver Dag; tlii da
kom den lciere Feder til Aktensmad, osg naar
de sae- havde spist til Akten, turde den yngste
Drenig og dsen yngste Pisge eaette sig paa lians
Knie, og lian lod dem ride, livor lieu de vilde,
og skortialte dem osm den gule Postillon og efter·
liignede l)08tl10rnet, eg de smaa var glade og
lytkikeligse
Den-ne Akt-en its-wide Paderen end-Un noget
at ski-iv(.s, iosg den lille Karl sae- sig imidlertid
em efter nsoget nyt. Pan et Sidebord laa et
Brei-, hvis store, røde Oblat tildroig sisg hans
Ospcmnsrksomshesd Heu tosg det i sin lille Haand
og begyndte set stave Advessen, og det vier ilike
nogen let sag; tlvi lhen luivde iklce gaaet i
skole ret lieu-ge Endelig Ebegreb hasn det og
rechte: »Ti! mjn kære Frei-Der i Himlen!« —
,,Nej, Puder, hvillket smukt Brevsp raubte hen
oig bregte det til Feder-en. Denne var lige ble
ven kærdig og idet lvan satte Karl paa sit
Skøsd, sagde lhan smilende: »Da-d msig se, mit
Bern, hved det er, diu her7"
IIan betregtede nu Haansdskrjkten og san,
et en Bernehnand liavde skrevet dette »Vi?
vil se, livad der stirar der.«, segde han noget
-alv0rligere, iog Feder oig Sen liest-e nu med III-er
andre Da faldt en Taare km Paderens Øjne
paa- Barnets Ilaand Han togs Bat-net og Bre
vet, sluskskede Lampen og ilede op til sin Hu
stru, sie-m i en kortrolig seamtale med en from
«Grevinde ventedse pas sin Mand. Bkter at han
has-de sliilst »Godet"ten«, sagde han: »·Jeg maa
meddele eder et Brei-, som itrteresserer miig
mere end alle de Breve, jeg har elcsspedenet,
san leisnsge jeg bar viel-et Postmester·" Derpaa
sgav heim det til sin Hustru, som foreliesste sd«et.
»Moder, livsor er den Joh-annes?« rnailite nu
Karl, ,,jeg svil heute lisam, lidn skal viere min
Brod-ein« Men Karl liavde alle-rede en Bruder
sog tre see-tre, derkor sen lians Moder med et
smerteligt, Spørgensde Blik pna sin Mand. Da
stod Grevinden op og klagde ,,I(u-re VenneI-, det
kommer fra vor Herre; jseg biør data-ge mig det
stakkels Bern, og jeg vil egsaa gøre dest i lisans
NavnN Det var en dejlsig Akten, de tilbregte
smed lwerandre; thi det var, sosm em ihan, der
liar sagt: »sandeli-g, siger jetg eder, livo, sosm
modtager set saeth Barn i mit Nem, modta
ger mig", — var trwedt inid til dem og havde
ladet dem køle den saligbeC som et Barn mær—
-ker, naar det liar sospiyldt eine Porældres Villje.
sDen nasste Dei-g erkynsdigede Pestmesteren
sig otn l)renigen, som esse-n sniert sblev fanden.
Hain Sendte ein Brevsbærer ekter lud-m, iog idenne
traf hem, eosm lian sted griedende ved Vin
duset. ertinden Inn-de lige vreret hos lud-m og
sagt heim, at Eben the kortjene sit Brød vesd
et tiggcz indtil lian Iblev Større eg Iknnde ar
·1)ej-de. sae- var hun hurtig sgneet ud igen og
shsavde ilxke videre belkymvet sig om Drengens
Paar-er De treeidte en kremnied Manid insd og
spurgte, om der åkke boede en Dreng her sein
lingen Porældre ihm-ide, eg som lied Johannes
»Der er migZ Swgide Poren-gen eg see hsem
neben-c ind i Äneis-tot mied eine set-like blau
Eler »Zau- kiosm smed Einig; thii Grevinde N.
ønsilcer at se dig." Johannes kulgkte med ban
kensde Hjerte, og hved der rørte gis derinde,
videte nok Engl-ene, som bar han- Tnkkebønner
op til End.
Snert stod ilum taro-n den venlsise IIqu
f-W
sont sagde til hinn: »Bist Brav, leere Baru, ers
kommet til den kære PrelselyL og han hat- sencki
mig, at jeg sikal være dsin Moder« — Der stod
han nu med koldede Hænder og strahlende Øjs
ne; tale kunde than ikxke Men det var heller iklks
nøidvendigtz thi Moderkærlisgheden korstaar jo os
saa dette Spros. Fra nu ak havde Johannes igen
sen Moder, som ikke forsømte hvekken hans nan
sdelige eller legemliige Pleje, og Herren gav sin
Velsignelse dertii.
l Døclens skygges Del.
lcn Lerng Akten — fortieller en Præst i
Slcotland —- sad Jeg i mit Studerekammey d
·jeg kik Bud om, sat en ak de krommeste Mænd
i mit So-gn, en Hytsde, var Dieiden nær og ønskss
de at se mig. Uden at spilsde et Øjeblik, jlieds
jeg af ssted hen over den vidtstrakte Hede os
naaede umsider til den tarvelige, men liyggeligo
lille Bolig, i hvillcen jeg kandt Hyrden, støttek
af Puder, i stur Aansdensz og aabenbart i Icame
nie-d Dødsein
,,I—Ianne," sagde den gamle til sin Hustrlh
,,giv His. Pastmsen en Stol osg lsad os et Øjeblik
vkisre ene!«
Saa snart Deren var link-ket, saa lian pas
mig Ined den dybeste Alvor og Sagde med en
Rtosntnnz dei- slcnslvede ak Bevazgelse: »Ar- Ps
shns, jeg er i Fusrd mesd at -dø, Og — ug — jss
lftstigter ! ’ ’
Jeg 1)("«,g»mdte strasks at kremdrage de kraks
tigste Porjetsttelser og Trøsteord ak Guds Ord;
men midt i inin Tale acbrød lIan mig og sitng
besdrjiveh ,,—Jeg kender dem alle, Jeg kan dem
alle nsduiad, Inen de giver misg ingen «l"·røst.«
»"l’1»1 l dem da jkke?«
.-Ju ak init hele IlJerte, « lødS vaiet
,,Jlen hvuiledes kan da Fiygt bo sammelt
jin-d en Hund-in saljggdrende Tr0?"
,,.Ut.sannnen Isigtigt, llr. Pastet-, men —- jeg
fistgter alligevel!«
Jeg greli den furslidte Bibel, sum las pas
sengen og slog den 23. Salme op. .,l husker jo
noli den 23. Salme?" begyndte jeg.
,,01n Jeg lmslker den?" udbnod lian lieftigt.
,,Jeg hat« kendt den, længe kør De blev kødt
Jeg hats maaske fremsagt den Tusinde Gans,
nasar jeig laa ude pas Iløijsene og vogtede Pas
rene·«
,,Og dog indeholder denne salcne et Vers, soim
l ensdnu ikske har leert«
Ilan saa Ins-a misg med et bebrejdende, næs
sten vredt Bldk og sagdse: »Har jeg ilnke sagt
Dem, at jeg kendte hsvevt Ord i den, længe MI
De blev kødt?«
Langsomt kremsagde jeig det 4. Vers: »Nicht
jeg end skal vandre i Dødens skygsges Del, vil
jeg ilcske krygte kor sandt, thi du er med Ins-D«
De her hele Deres Liv jgemiecm været Eyvdie os
bar vist sokte lagst Mærke dil, shvorledes de tuncgo
skygxger trak hsen over Bjerg og Dis-l og for en
sbort Tid skjulte Solens I-ys. klar diese skygsot
nogen sinde fonfvvdest Dem?«
,,F’orfmrsdet miigl" udbrød Its-n ivrigt. ,,Nej,
nej, David Donaldson bar sine Fæsdres Blod i
Aar-erne; hverken isikygge eller Virkelisghesd vils
de korkærde hie-KL«
,,Jlen bar I nogen Sinde, naar skygger daelk
kede solen, troet, at I aldrig vilsde kais Solen at
ise «igen, at dsen var forsvunden for bestandigks
»Ne«j, nejl Hvsorledes kunide jeg være en Aas
»den D.aare!«
,,Og dog er diet netop en saadan Daarskzaih
,De gør Dem skyldig i nu.«
s llan san I)-aa misg med vantro Øjne.
».l«u," Vedhlev Jegy »Dsødens skysgge dækkek
Dem Ug skjuler for en korit Tid Rsetkæpdighedens
sol, sum dog straaler sbag ved den· Men det, et
slutn isn Sskzsgge — betasnlc Salmens Ord — en
iskygge, der vjl dringe konbj; og neue-r den er korbi,
vil De se de evige Bulisger i utilslkiret Herligxhesd.«
Den gamle llyrde skjulte sit Ansigst i eine
skitslvende Hirsnder og tav nogle Øjebliskske; der
Jma lod lian Husnsderne synikse og sagde med dyb
Et·tertanslce: »Vol, vell Jeg har fremsagt detto
Vers maaslce Tusinde Gange ude paa Hedeu, hat
egsaa ovenvejet det alvorligit — Og her umge
vel aldrig forstaaet detl Angst for en sikyggel
Angst for en skygsgel« Devpaa veudte han sit
Ansigt, der nu straalede mied en niesten over
jovdisk Glans, mn iimod mig og udbrød, istt
han rakte IIænsderne imosd Himmelem »Ja, ju,
nu for-stam- jeg det! Dei-den er kun en SkykgV
en -skygge, bag hvihken Kristus Zwar-, en M—
ge, der vsil gaa korbil Nej, nej —- nu krygter sog
iklce were l«
0
-0
En ny Krigssaug.
«The Battle Hymn of the Liberty Army.«
Sat til Melodien
»Kong Kristjan stod vod højen Mast-«
IZMJF dansk ug Ongsslsk Tekst -—-—-m«s(l Nssslssts til.
Pkis loo
l,)A.lell 1«11’l’ll·- PUBL. llfWSkJ
Riesle NlOJBlL
