Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, August 07, 1918, Page 3, Image 3
1 1 bar gaaet ide samme Veje fom Lu ther, s. Ess. Nikolaus Cech (A-le neste Gnd i Himmerig O Guds Lam nskyl«dsig). Hmd er det ifor en Vei? . En saare befleden Vej. Luthers egentljge Arbejide ifor Kirkefangener at ,,sforbedre« de gamle Sange. J »Teologitsk Tisdsslrift« -har jeg legt at vdse dette med Inrrmere Medeas relfe forCEnleltlheden Men -for Ne sten sbebøver man jo ilke Isaa me gen Lærdom sfor ckt se det. Hvad er det Efor Sange? Der er den allere de nnsvnte Folkesang efter Redne ren Gud viere lovet og spri f e t, hvormed efter vort Ritual Nab vergndptieneften Milde slntte. Hvad er »den? Et gannnelt middelalders ligt Vers, sont Luther har rettet paa on dintet lidt tll Der er Lovet hast-e du Je sus Krist, ligeledes et idelig brugt middelalderligt Vers, som der er digtet noget til. Nu bede svi den Helligs a a n d link-san Stundom er »Forbedringen« me re kunnle iaa at Sonnen er Ebelt nn, men dog Gengswelfe af noget gamn1e1t, sfaasom J Dødens Bann-d vor Frelsek laa. Saadanne Sange er ftkevne med Gudstjeneste sfor sØje, sog sde er i sig sselv Menighedsgusdstjenefter.Det er, sont om de aldrig kunde forceldes. Jævnt og dog Ifestligt Lsiger de det, der skal siges, og tsaa ladet de være crt dynge Ord lpaa Ord Ifor at faa sagt alt, hvad et Hier-te lan rumme og lide. Efter god qummel Stil samler de det usudsigelige i et Hal sleluja eller et Kyrieleis. Kortest af det shele er »den Fredens Sang«, sog-san et celdgammelt oppudset Styl ke, lom tidligere var den danfcke Gudstjeneftes ncesten jafte Sluti ningssang. Forlen os Freden naadelig, o Gud, i vore Tside Der er dog ingen uden dig, sont vfor os «k-unde :ftride. Vor Hjælkp er sdu alene. Hjaslp til Fred i dine Lan-de og pna Havets dybe Bande. Og faa kunde Luther digte for Bøknen e. Barnligheden shar gjort «Sangene ftadig unge. Behold os Herre, oed dit Ord, er en Verne sang, on Fm Gimlen ihøjt er Tige fan. Fern eg fidst er Luther-s Sang en mandig Sang. Dest lender vi fra den under Fare digtede Vor Gud han er saa fast en Borg. Men esterse de andre. De er det allesam men. Da faadan skal det verre· VI W-» .. Luther-Z But. »Juki«-ris- godcs Ven, Magxsler Fre dcrif :Ulucoimxs3, der mcd Rotte Om rcr Jcannct ,,Tl)yrikmon-:s Reforma tor«, blon, cftcr i adjkjllige Aar at have ljdt us Wugctwrim1, i Aaret 1540, fu« W Aar sammt-L lagt ned pna ct saa aluorligt Zugs-leih at innen knndis tasnfo sig Multgl)e den as, at ljan igcn kund-.- rej«se sig bei-fra, Imu selu faa med No jin fidstc Time i Mahl-, men udtalte ofte mcd ist dybt Zut: »Ak- hvor jcg dua gerne enamm ji« miu Vort— gang im denne Vol-den vilde sc Ämin højt olskedc Luther-Z Ansigtl« Hans Tilsmnd forværredcs fra Dag til Desg, og som oftest maatte han tilbringe de lange Vinternastter uden Samt En Nat, da han saaledes laa hen uden at kunnc sove, lod ban sig bringe Pcn og Papik og skrev med rystende Haand et hierieligj Far vel til sin dyrebare Ven. Luther lasfte Vrevet med dyb Be vægelse og fendte ham straks føli gende Svar: »Nei, du flittige Ar bejder i Herrens Gerning maa end nu ikke kalt-es bort. Jeg befalcr dbg i Guds Navn-at leve, fordi jeg end nu har iaa haardt Vrug for dig til Kirkeforbedrinqenst Myconius havde allerode mästet Welch da Luthers Brev kom. Men sra dette Øjeblik state der et start Mag i hans Tilstand, oq han blev inart faa mik, at han Etat-be rejie til Miean og bei-ge Lu ther· Med dyb Melse Man hatt sfor all-, der Minlkede ham i Anlednjng af W Heil-M- »Ja, mät vor sharmbjettiqe Feder l Bluts len Mit-der ioq Martin Mr, den ne Binnen- delt, der ved jin Tvo MaswingewolhuthLivet hlwet fort-met Hans Mut-Ort Var Mst W w M Mit-ich liqesm Jer Magtord kaldte Lazarus ud af Grauen!« Endnu i set-Z Aar «ka Myconius ILov ti-l at leve, idct ·l)ans Død føvst jndtraf den 7. April 1546. »Ale, lyvasd J brgærer, naar J beder ii Tro, dkst skal J «faa· W Danfkerue i Shelby og Andubon Counties, Iowa, beskyldes for at væte utro imod De Foteuede Stufen Jeg øiriker Ilyerved at Gen-lebe Dan fkerne i Stielby og Asudubon Conn fies Opmasrtfomhed spaa sfølgende, sont .findes i en als DesMoinessDags blinde Det vedrører alle Tonik Aindricanere synes jeg — men da scrrlig den sdanssk amerikanfke Be ·folkning i ovennasnnte ConntieEI i Joch. »Das-Z Meineäi Capital« af 31 Ju li ihar en RednktionsartikeL sont slintter med at beslylde den drin-sie Vsefolskning i Sihelliy og Andubon Counties sjor at være intet mindre end Form-here iinod U. S. Veslyld iiingen Inder oversat Tom følger: —- --— ——-,,-saa sknl ni ickle bryde oiis om Danskerne i Shelby og Au sdubon Coiiiities, soin «synes villige naar som helft til at indblansde fig (butt in) og ihjoelpe Tyskerne — deres gamle Fjende —- —« « Jeg gengiver i det efterfølgende Olrtiklen i sfin Helden zkhis Woulcl Be M Medic-ins ! For W Year-. l It« the allies, after they win, ’earry their vietory far enough to destroy the German empire, and seither exeente or hanish the Mhole German royal fnmilyz ik Gier-many is made powerlessz if the dream of German world dominution shall sbe taken out lot their headsz if the Germam ihoodle which is scattered all the way kroin Brnzil to the Aretie Oeean shall he oaptnred and (lestr0yed; it« the German Pro fessor-s shall be pnt ont of Ameri enn enlleges nnd nniversities where for 50 years they have heen eoneealing themselves and pmeeecling under Various dis .gnises; jk German poisonous Wes end German liquid kjre shall be put in the list of in human harharity——it may not inutter so much in regnrd tu jene-hing the German liingnage in any spart ot« the U. S. Destmy Uermnny throughout the glohe and we have settleil many things. life shnll then he permitted to read nnd write, sing and Shont in unr unin way nnd nimmer. Thon reading, writing nnd sing ing will he an individnnl matten-, nut representing a e(«isx)iraey’n gninst the hunian i-nee. Thon we shall not be ooneerned about the «Danes in sholby and Äuduhon sonnties who seein to be willingi to hatt in at any time to help-« Many, their old enemy. Not only whippinxx, lsnl Inn-n lizing Gerninny, is this one press ing nnd neeessnryqthing nl this honn i Jeg inaatte gnide inine Oer to Ganng da jcg læfte del i Des Moines Capttal, fom jeg købte Epaa Toget intellem Et. Paul sog IDes Meint-S, nien det sind der inin sandte-in jeg ndbrød uuillnarlig:det er en nederdkasgtiq Løgnl —- og jeg gentager det effektrytkeligt l)ek. ! Gan-sie vist er jeg lkte læimerei en of Danfkerne i de næonte Conn ties, men jeg boede der l mcinge Aar og tender de flefte aj de usw«-. danste Familie-: og ded, at de er »tre, loyale og gode Anteritanere om end fsdte i Danniark, — jeg Dei-, at der er Tusinder af Dunst Amerikaneres Sjnner i den ameri »kanfke Hast, jeg ded, at mange af ’dem kein fra sShelhy og Audubon »Counties. — Dei er opwrende for Eos Amerikanere af Dunst Afstanis ’nlnq—, fom shar vore ISønner l Hee ren eller Flaadem og lon; lisder, bisher og der for Amerika, —- at lcele en siaa ondstabsfuld og span agstiq Beskyldnlng; Feld lhar jeg to Stnner paa Vestfronten i Franks-is — begge sftdt l Audnbon Tounty —lworaiial-Fald denene nuer used i bei blodiqe Mos- lom for Ti den roter der sog det er der manqe andre M Amerikaneve som bar — oq san stal vi Fort-Ihre das de siyldes sor, at vi« er Wird-da at Unmiqetis,mattothat tm W M —- dst er es l i l l bliOer en Eskændig "Løgn. —Hvad i al Ver-den er sdog stet i de ttmvttte Coutjtics, sont i mindste Man-di knnde gnns Anlcdninsg til, at noget amerikaan Tagblad vil ncdsvmrdi ge Ifig tisl at frcmkomme med en for us saa asrofmsnkensdsc Besknldning og dewed sfustte en Skamplet spaa os sont loyale amerikanske Vorgere2— —- Jeg er ovekbevisft -on1, at der ik ke er og aldrig hat været Grund tbl offentligt at udslænge en faa infam Veskylsdninsg. —- Hvad enten det er N-oda«sktøre11 ask »Des Moines Caipital« eller en af bang-) Med l)jæbperc, der bar Iskreoet det, saa bnrdc de Dunste i Shellw og An dwbon Connticsxs ikke lade dct gaa hen upaatcrkh der bnrde lægges Sag an nkod Blndct —for Ærcfkasnderi — —-— hnsfk Paa, at cht er lasst af Zu sindcr as vorc Medborgerc; skal vi DanskaJlxnerbkancre taale den For nasrmclsck stl Tuns-ferne i thlby og Asudusbon Countics roligt finde sig i det forncdrcndc i en saa løgns ngtig BeskyldningP A. Berggreesh Jnnnigmtion Agent, Nor. Pac. Rtx Co» St. Paul, Minn. Vi tibst91nnwr, at den Ærekrwns kelse, Iher er pnmpcgct, ikke bøk gaa npaatalt ben. Der bør tagcs fast tnen roligt og fattct pcm«The Capitasl« for en saadan Vcskyldnisng. Dst Red. Fra Bostom Mass. Det kan vist vcere paa Tibe, at vi lader høre lidt fra os her i Bethei nia; vi bar jo nu en glædelig Ti dende at meddele, og saa gaar dets saa let at skrive. Past. E. Prøvenfen bar nu sagt ja til vort Kalb, da vi for anden Gang tilstillede ham det. At vi glceder os meget til Past. Prøvensens Komme, behøver jeg vel næppe at ncevne; thi enhver Menigl)ed, fiom har prøvet at staa foruden Prrest og Sjeeleførger en Tib, ved af Erfaring, hvad det be tyder og ved ogfaa hvilket Lettelsens Suk der kan gaa hen over hele Me nigheden, naar endelig det lille at traaede Ord »ja« kommen Jeg skal altsaa ikke fkrive mere um vor Glæde over det »Ja« vi nu hnr faaet, ncen jeg føler derimod en uimodstaaelig Lyft til at skrive lidt inere ein, hvorledes vi ogfaa glcedede os og taklede Herren de Gange-, vi fik nej til Svar paa vort Kaldszbreu Glcede us og takke Her ren, nam- vi fik nej, det var da en underlig Mande at tage Zagen paa, vil de flefte niaaske sigex det var jo hvad Vi vilde kalde en Sknffeli se. Dertil vil jeg selvfølgelig svare ja, det er fandt nok, men nu skal jeg fortwlle, hvorledes Menigheden tog iniod disse Zkuffelser Med lmert Kaldsbrev, vi udsendte, fulgte vore Wonnen ,,.Lsei·re, vi er saa kortsnnede og bar saa svcert ved at sende, hvad der er din gode og vels behagelige Villie: dersom det nu er din Villie, at vi inaa faa den Her rens Tjener, vi her kalder til vor Prcest og Sjcelesørgen vil du sau, ned din gode Helligaand vejlede lnnn faaledes, at det maa blive ham llm·t, at han skal svare ja, men er det ikke din Billie, vil du faa lige·; ledes gar-e det klart for ham, atJ tmn skal svare nej, saa det man vcere din Ville og din Villie alene,» dck skck.« « i Er det sna nnderligt, at di fagde Herren Tak, hvad enten det gik ef-J ter vore Ønsker eller ej, naar vi vidis ste, at Herren selv ordnede denJ Sag efter sin egen Villie. i Hvad Guds Ords FokkyndelseJ angaar, da har vi vceret godt stili: let under Vakancem og vi har lært noget af at fige Herren Taf for," hvad han hat« fkænket sin Kirke paa’ Jord, naar han gav den trofaste Vidner og Tjenere. Siden l. April,« da Past· L. H. Kjær reiste, hat vi ladet Pwesterne Wilh. Beet og Moe" prædike for os, den ene om For zniddugen sog den anden om Afte nen, oq en Sandag hver Manne-d hat Krebsens Prcester stiftevis be tjent Menigheden med Ord og Sa kramenter. Past. E. E. Melsem Falmouth, Me» var her i fidste Use, oq der-for er det endnu faa frisk i Erindriugew M leg steil ncevne et Par Ord derm. tot-sag Alten tqlte Laster Mel feu i Unqdomtforeninqen over Em netx »drin- Fortrtn bat vi i vor lutherske Kirke fremfor de refer-( merte Samfund?« Past. Nielfeni dvcelede der særlig ved Paulus’ss Forwaning til den unge Time theus: ,,Bliv i det, fom du har leert, og som du er forvisset om, efterdi du ved, af hvem du har leert det.« Past. Nielsen paaviste her den frygtelsige Fore, der ligger for os i ikke at blive i det vi har lcert. Liges ledes forklarede han os Foofkellen paa Naademidlerne, faaledes fom de forskellige Samfund forvalter dem, og jeg tror, det hjalp os alle til mere Klarhed i denne hellige Sag. Vi siger baade Past. Nielsen og Kredfens øvrige Prcester Tak for deres Beføg her i Mentigheden Noget, man felv af hele sin Sjæl elfler, det soetter man ogfaa stor Pris paa baade at tale og fkrive om, og derfor er det altid mig en Glæde at fortælle om vor lille Be thania, men man skal jo være be fkeden, thi da jeg selv er en lille Part af Menigl)eden, saa kan det jo let komme til at se ud, fom Selvs ros eller Hovmod, men det nytter ikke, jeg vil alligevel fige, at til Trods for alle vore Skrøbeligheder, Fejl og Fald, saa har vi det alliges vel skønt og velsignet, og naar vi er -samlede i vort lille hyggelige Guds-Hus, saa føler jeg ofte Trans« til at synge med Gruntvig: Tufinde Døgne, verdslige segne, Gyldne for Kød, Kan de vel ligne Een Dag af dine, Som vi dem nød, Naar under Sang med dit svingede Ord Sjcelen af By over Stiernerne fsorl Før jeg fik ovenstaaende affendt kom Danfk luth. Kirkeblad ind til mig, og jeg læste Stykket af Past. J. C. Aaberg, som har til Overs skrift: »Tal vel om din Menigs hed«. Hvor jeg glcedede mig over at lcefe dette, jeg vilde ønske, hver enefte Præst og Menighedsmedlem indenfor Vort Samfund Vilde læfe dette med alvorlig Eftertanke, vg dersom de saa ogsaa alle sammenI vilde gøre derefter, faa vilde fik kert mange Skcevheder rettes og flere udenforstaaende faa Lyst til at komme indenfor, ljvor der ers gsodt at were Past. J. C. Aaberg striver, at ban har mødt MenigbedsJ folk, som bar talt faa nedfcettendel om deres Menigbed, at det Gaith efter Gang bar nndret ham, hvorJ dan de i det bele kunde here til saadan en Meniqbed » cndvidere skiiver Past. Aabem, at der er Menigliedcsfolb fom knn fer! oq taler om de merke Sider ved des: res Menigl)ed, men at det er ikkej altid dem, der taler hejst om de-’ reis Menigbedss FejL der er mest Virlfomme i Arbejdet for at rette; de FejL som de ialer saa højt om. Mon der findes en Menigbed i vort, eller i noget andet Kirkesnms fund, hvor man ikke knn mode neg le enkelte af disse ftakkels ulykkelige MenneskerP Jeg lalder dem ulykles link-, foidi de gaar fuldstoendig glip af den Glæde og Lykke, det er at siaa lige midt i Gnds Menighed, omringet cis Rinde mørns Kcerlighed, elfkende bverandre, som Gnd eisker sine Altid er det dem, der raaber lnsjest om Mangel paa Kcerlighed bos de andre, mens de selv gør alt, hvad der staar i deres Magt for at støde Kcerligheden bort fra säg. Jeg siger nok engang: «Stak-« Fels ulykkelige Mennesker«. » Hvor er det ogsaa sandt, hvad Past. Aabeig skriver oidere: »Dei· ei vist ofte dem, der gir det ftørste Arbejde i Menigbeden, der kritiserer mindft De ser vel lmade Fejlene og Manglerne, ligesaavel fom de an dre; men de vil ofte hellere und ffylde end anllage « ] Tak for dette Ord, kære Pasti J. C. Aal-erg, jeg vil herefter be-! tragte det som falfk Bestedenhed,s naar jeg er lidt cenqstelig for at; blive bestyldt for Selvros ellerI Hovmod, naar jeg taler vel om minl egeu Menighed i ' Christian Nyba i .Sktiv opmuntrcnde til Sol datetne. Eiter hvad der meddeles fra Fronten i Frankrig, er de Breve, fom de amerikanfke Mødre sendet deres Soldatersønneh fulde af Kret lighed og moderlig Omforg, men ,,Wild Land« god Lekjovd, let at rysdde, tildels Msbevoiksct med Buske, ved stat Vej, Postrute, Telefon, 81X2 Mil til livlig By. P35 Accken, Vilkaar der passe-r Kis be10n. 160 Acres goid lmrjokd der vil producere klimatiseret Korn Zorn-U indbefatttsst Gras-s og Kløver, det bedste i Landst, alt ind hegnet og «Cross fe11ced«, 20 pl-ø»jet, 25 Eng, Besten Gsræsganga Godt Beboelseshus 24x26 sisdelænige 14x14, Stald 60160 og kleve andre Bygningek, 12 Mil tsil Mjlaca, ved sgod Ve·j. 83,000 til Mk 000 kontanL Restes spaa lette Viilkaan Hvis interesse-rot skriv ek ter nærmere Oplysninger til Allen eß Mondes-u, Mit-, Minn. M Danle lutherslc Mission i Amerika 1 not-N Esøn 1884. Af Prok. P. S. VIG. Udgivet as Den foreIIede danske ev. luth. Kjkke ved en Komme PRIs sl.00. Danish Luther-m Publjshjug Konso, Blaüy Naht-. ikke altid Iige fornuftige. Altfor» ofte indeholder Brevene Udtryk for Ængftelfe og Bekymring, som vir ker nedtrykkende paa Soldaterne. De faar ikke blot Smaassorgerne i Fa milien bestrevet, men bebyrdes ag saa hyppigt med de starre Bekyms einger, som er en Følge af deres Fravcerelse fra Hjetnmet. « »Hvis min Moder blot ikke vilde ængstes saa meget, vilde det vcere bedre baade for hende og for mig,«7 er en Udialelse, fom man heiter fra Hundreder af Soldater paa Hospitalerne i Europa MS. Ed-: ward Vickers fra Bestan, som lige er vendt tilbage til Amerika efter i de sidste tre Aar at have deltas get i Røde Kurs Arbejdet i Eng land og Frankrig siger derom: »Mænd, der staar overfor Opess rationer eller Amputationer, vil atter og atter vende tilbage til bette Punkt J saadanne alvorlige Die-» blikke tænker de førft og fremmesd paa deres Moder, og deres største« Bekymring er, at hun maafke skal· Komme til at lide. Naar en Sol-i dat ligger paa Sygelejet, indehols der bver anden Sætning, han si-J ger, Qrdene »Min Moder« ellerl »Min Kone« eller ,,Min Kæreste«,s ofte ogsaa ,,Min Kammerat«. s »Da jeg Vilde gerne sige til de« unge Piger her i Landet, at Mnensl dene derovre tænker paa deres kvin-. delige Velendte her med for-get Rei; fpekt og Højagtelfe At de unge» Piger, fom de har ladet tilbage, er werd at keempe for, er en Taiike,s som opbolder og opildner Soldaterne· under Kampene, og i den store Pre Ve, naar de maa lide og dø.«« »de alle Brevene herovrefrai uære saa opmuntrende og faa ful-4 de of Nybeder som muligt. Glem« heller ikke at fortælle Soldaterne,; lwad Folk herhjemme gør for at» fromme Krigsardejdet De ønfter at here gode Efterretninger om det Rede Kors, Fribeds Laanene og War Sanings Stamv Kampagnen.« »Juki et Brev er prceget af Liv vgl.-fdaab og gode Nyheder, vil Sol daten lade dei gaa videre til sine Komm-ernten Hvis det er nedtryks kende, vil ban let-se det for sig felv oq fwttesig ben i en assides Krog. Og Virkningen deraf rcekker langt videre, end Vrevskriveren selv aner. Saa sig til alle, at de fkal skrive lnft og opmuntrende til Mændene dernvre.« i ,,Og«, sluttede Mrs. Vickers, ; «bliv ikke efterladende med Rede Kot-s Arbejdet eller det audet Krigsk arbejde, efterfom Tiden gear. Tro ikke, at der vil blive gjort nok uden Deres Hjoelpl Hver enefie Vandage, fom Kvindärne herovre forfcerdiger, lwert Sting, de tager, og hver Maske, de strikten betyder for-get Pleje og Bewemmelighed for en syg eller iaaret Soldat i Frankrig.« L TIL sALC 200 A. Fano i slmacL Nu bolug, 9 Ujlo its-. Jtsmbanoby, vod goci Vc-j. Rock-Ue .Jokdb0nit-ot. godo Bygvitk got-. so under Mem 30 kyddcst. Indlssgs not- og »Um-u fenceä". Pkis 810,500. W. kaut-at, Rost-on pas satte se tlugelscr. Wort-gelte nur com holst. skkiv ps- Unsolsk eilst- Statuts-strick Jsss BLINDE Lllch Ils. DIqu Antipathie-, 130 Prospekt Ave (near srd IM Brooklyn, N. p. Sei-Oberte: South 480 Godtkjb pas en Minnosota km 80 Aeres Land i Kandiyohl County, beliggende 7 Mil kr Øst for Wilmar og skun 2 Mjl km en god Indlandsby, vel »improv ed« og et stykke at· kørste Klas ses Landi alle Henseendexn Deu ne Parm kan blive købt til den lave Pris at 885 pr. Aore os kan erholdes paa lette Vincent-. For nærmere Oplysninger des-is eller Skrjv til ANDERSON LAND COMPANY, Willmar, Minn. Nur De et i chicass bei-g da kristelige Unqsdomdhjem 1652 North Rockwell Stkeet, lige over-for Ebenezer Kike. --—— Dunst Madlavning. — Rimelige Prifer. — Godt Selskecb i hyggelige Om givelser. — Telefon Armitage 8738 Spuk-. Børnehjems Befwrer os Bestyms inde søges (Mcmd oq Duftny m Børnehjemmet i Waupaca, Wis» til 1. Oktober 1918. Løn 500 Dol lats, fri Bolig, Kost, Lys (e1ektkist Lys er indlagt), Banne, Telefon. Muliqe Anføgere bedes heuvende fig til undertegnede inden I. Nu guft 1918. Anbefalinget fra ded kommendes Præst maa lebst-ge An føgningm C. C. Kloth, Elk Horn, Ja. Nyt. Den gaadefnlde Mast En ny For tcelling af Laut-its Petetfm Smukt indb. 81.80. Af Dybfenö Ntd.-Konq Davids syv PønitenfesSqlmer. As A. Fibis ger. Smukt indb. 8130 «Paa Lager haves atter fthenpe Bøget: Stilhed oq Styx-ke. En Andagtsbog over Psalmcrne as H. J. I. C. Matthieien.. Pris 83.40, godt indbunden. Jcns og Kitstise. En Familion Missionær Ssrcniem Tit-ast- sc Sider. Pris Löc. Ungdomsliv. Af Olfert Ricard. Smukt indb. Pris sk·80. R. P. Madfem Formllinger on Skitier. Prii indb. BL. Hjemmenes Bossamlius III — indeholdende, N. P. Mal-fern Strandfogdens Dauer, Laut-its Pistcrsem Jägrid og Olfert Ri card: Kristus og hans Mænd. 3 smukt indbundne Wart 82.00. H. Wellejns:« Luther-s Krisis-sov fattelfk. 26 Sidcsr i Omslag 15e. L. Lautitscn: Daner Mænd — Skrifter for Ungdommen xIJL 60 Sider i Omflag 30c. E. E. Halm: Nam- Dageu hel der. Andagtsbog for Gamle. 31 Dage. 32» Sider i Omslag läc. L. Bostrnp: Johannes Nebensa ring. St Bibelstudium for Me nigheden. 52 Sider i Omilas Löc »Elins. In bibelst Novelle as col Y get Rufst Smukt subb. 01.60. l Dem-e er Dazu-. Es Ist-link ; Fesme as Olfett W» fmukt subb. 8140 W Luther-sc IIIIW Ostil III-,- Ists ....-13 ss