Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, August 07, 1918, Page 3, Image 3

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    1
1
bar gaaet ide samme Veje fom Lu
ther, s. Ess. Nikolaus Cech (A-le
neste Gnd i Himmerig O Guds
Lam nskyl«dsig).
Hmd er det ifor en Vei? .
En saare befleden Vej. Luthers
egentljge Arbejide ifor Kirkefangener
at ,,sforbedre« de gamle Sange. J
»Teologitsk Tisdsslrift« -har jeg legt
at vdse dette med Inrrmere Medeas
relfe forCEnleltlheden Men -for Ne
sten sbebøver man jo ilke Isaa me
gen Lærdom sfor ckt se det. Hvad er
det Efor Sange? Der er den allere
de nnsvnte Folkesang efter Redne
ren Gud viere lovet og spri
f e t, hvormed efter vort Ritual Nab
vergndptieneften Milde slntte. Hvad
er »den? Et gannnelt middelalders
ligt Vers, sont Luther har rettet
paa on dintet lidt tll
Der er Lovet hast-e du Je
sus Krist, ligeledes et idelig
brugt middelalderligt Vers, som der
er digtet noget til.
Nu bede svi den Helligs
a a n d link-san
Stundom er »Forbedringen« me
re kunnle iaa at Sonnen er Ebelt
nn, men dog Gengswelfe af noget
gamn1e1t, sfaasom J Dødens Bann-d
vor Frelsek laa.
Saadanne Sange er ftkevne med
Gudstjeneste sfor sØje, sog sde er i
sig sselv Menighedsgusdstjenefter.Det
er, sont om de aldrig kunde forceldes.
Jævnt og dog Ifestligt Lsiger de det,
der skal siges, og tsaa ladet de være
crt dynge Ord lpaa Ord Ifor at faa
sagt alt, hvad et Hier-te lan rumme
og lide. Efter god qummel Stil
samler de det usudsigelige i et Hal
sleluja eller et Kyrieleis. Kortest af
det shele er »den Fredens Sang«,
sog-san et celdgammelt oppudset Styl
ke, lom tidligere var den danfcke
Gudstjeneftes ncesten jafte Sluti
ningssang.
Forlen os Freden naadelig,
o Gud, i vore Tside
Der er dog ingen uden dig,
sont vfor os «k-unde :ftride.
Vor Hjælkp er sdu alene.
Hjaslp til Fred i dine Lan-de
og pna Havets dybe Bande.
Og faa kunde Luther digte for
Bøknen e. Barnligheden shar gjort
«Sangene ftadig unge. Behold os
Herre, oed dit Ord, er en Verne
sang, on Fm Gimlen ihøjt er Tige
fan.
Fern eg fidst er Luther-s Sang en
mandig Sang. Dest lender vi
fra den under Fare digtede Vor
Gud han er saa fast en Borg. Men
esterse de andre. De er det allesam
men. Da faadan skal det verre·
VI W-» ..
Luther-Z But.
»Juki«-ris- godcs Ven, Magxsler Fre
dcrif :Ulucoimxs3, der mcd Rotte Om
rcr Jcannct ,,Tl)yrikmon-:s Reforma
tor«, blon, cftcr i adjkjllige Aar at
have ljdt us Wugctwrim1, i Aaret
1540, fu« W Aar sammt-L lagt
ned pna ct saa aluorligt Zugs-leih
at innen knndis tasnfo sig Multgl)e
den as, at ljan igcn kund-.- rej«se sig
bei-fra, Imu selu faa med No jin
fidstc Time i Mahl-, men udtalte
ofte mcd ist dybt Zut: »Ak- hvor
jcg dua gerne enamm ji« miu Vort—
gang im denne Vol-den vilde sc
Ämin højt olskedc Luther-Z Ansigtl«
Hans Tilsmnd forværredcs fra Dag
til Desg, og som oftest maatte han
tilbringe de lange Vinternastter uden
Samt En Nat, da han saaledes laa
hen uden at kunnc sove, lod ban sig
bringe Pcn og Papik og skrev med
rystende Haand et hierieligj Far
vel til sin dyrebare Ven.
Luther lasfte Vrevet med dyb Be
vægelse og fendte ham straks føli
gende Svar: »Nei, du flittige Ar
bejder i Herrens Gerning maa end
nu ikke kalt-es bort. Jeg befalcr dbg
i Guds Navn-at leve, fordi jeg end
nu har iaa haardt Vrug for dig til
Kirkeforbedrinqenst
Myconius havde allerode mästet
Welch da Luthers Brev kom. Men
sra dette Øjeblik state der et start
Mag i hans Tilstand, oq han
blev inart faa mik, at han Etat-be
rejie til Miean og bei-ge Lu
ther· Med dyb Melse Man
hatt sfor all-, der Minlkede ham i
Anlednjng af W Heil-M- »Ja,
mät vor sharmbjettiqe Feder l Bluts
len Mit-der ioq Martin Mr, den
ne Binnen- delt, der ved jin Tvo
MaswingewolhuthLivet
hlwet fort-met Hans Mut-Ort Var
Mst W w M Mit-ich liqesm
Jer Magtord kaldte Lazarus ud
af Grauen!«
Endnu i set-Z Aar «ka Myconius
ILov ti-l at leve, idct ·l)ans Død føvst
jndtraf den 7. April 1546.
»Ale, lyvasd J brgærer, naar J
beder ii Tro, dkst skal J «faa·
W
Danfkerue i Shelby og Andubon
Counties, Iowa, beskyldes for at
væte utro imod De Foteuede Stufen
Jeg øiriker Ilyerved at Gen-lebe Dan
fkerne i Stielby og Asudubon Conn
fies Opmasrtfomhed spaa sfølgende,
sont .findes i en als DesMoinessDags
blinde Det vedrører alle Tonik
Aindricanere synes jeg — men da
scrrlig den sdanssk amerikanfke Be
·folkning i ovennasnnte ConntieEI i
Joch.
»Das-Z Meineäi Capital« af 31 Ju
li ihar en RednktionsartikeL sont
slintter med at beslylde den drin-sie
Vsefolskning i Sihelliy og Andubon
Counties sjor at være intet mindre
end Form-here iinod U. S. Veslyld
iiingen Inder oversat Tom følger:
—- --— ——-,,-saa sknl ni ickle bryde
oiis om Danskerne i Shelby og Au
sdubon Coiiiities, soin «synes villige
naar som helft til at indblansde fig
(butt in) og ihjoelpe Tyskerne —
deres gamle Fjende —- —«
« Jeg gengiver i det efterfølgende
Olrtiklen i sfin Helden
zkhis Woulcl Be M Medic-ins
! For W Year-.
l It« the allies, after they win,
’earry their vietory far enough
to destroy the German empire,
and seither exeente or hanish the
Mhole German royal fnmilyz ik
Gier-many is made powerlessz if
the dream of German world
dominution shall sbe taken out
lot their headsz if the Germam
ihoodle which is scattered all the
way kroin Brnzil to the Aretie
Oeean shall he oaptnred and
(lestr0yed; it« the German Pro
fessor-s shall be pnt ont of Ameri
enn enlleges nnd nniversities
where for 50 years they have
heen eoneealing themselves and
pmeeecling under Various dis
.gnises; jk German poisonous
Wes end German liquid kjre
shall be put in the list of in
human harharity——it may not
inutter so much in regnrd tu
jene-hing the German liingnage
in any spart ot« the U. S. Destmy
Uermnny throughout the glohe
and we have settleil many things.
life shnll then he permitted to
read nnd write, sing and Shont
in unr unin way nnd nimmer.
Thon reading, writing nnd sing
ing will he an individnnl matten-,
nut representing a e(«isx)iraey’n
gninst the hunian i-nee. Thon we
shall not be ooneerned about the
«Danes in sholby and Äuduhon
sonnties who seein to be willingi
to hatt in at any time to help-«
Many, their old enemy.
Not only whippinxx, lsnl Inn-n
lizing Gerninny, is this one press
ing nnd neeessnryqthing nl this
honn
i Jeg inaatte gnide inine Oer to
Ganng da jcg læfte del i Des
Moines Capttal, fom jeg købte
Epaa Toget intellem Et. Paul sog
IDes Meint-S, nien det sind der inin
sandte-in jeg ndbrød uuillnarlig:det
er en nederdkasgtiq Løgnl —- og jeg
gentager det effektrytkeligt l)ek. !
Gan-sie vist er jeg lkte læimerei
en of Danfkerne i de næonte Conn
ties, men jeg boede der l mcinge
Aar og tender de flefte aj de usw«-.
danste Familie-: og ded, at de er
»tre, loyale og gode Anteritanere
om end fsdte i Danniark, — jeg
Dei-, at der er Tusinder af Dunst
Amerikaneres Sjnner i den ameri
»kanfke Hast, jeg ded, at mange af
’dem kein fra sShelhy og Audubon
»Counties. — Dei er opwrende for
Eos Amerikanere af Dunst Afstanis
’nlnq—, fom shar vore ISønner l Hee
ren eller Flaadem og lon; lisder,
bisher og der for Amerika, —- at
lcele en siaa ondstabsfuld og span
agstiq Beskyldnlng; Feld lhar jeg to
Stnner paa Vestfronten i Franks-is
— begge sftdt l Audnbon Tounty
—lworaiial-Fald denene nuer
used i bei blodiqe Mos- lom for Ti
den roter der sog det er der manqe
andre M Amerikaneve som bar
— oq san stal vi Fort-Ihre das de
siyldes sor, at vi« er Wird-da at
Unmiqetis,mattothat
tm W M —- dst er es
l
i
l
l
bliOer en Eskændig "Løgn. —Hvad i
al Ver-den er sdog stet i de ttmvttte
Coutjtics, sont i mindste Man-di
knnde gnns Anlcdninsg til, at noget
amerikaan Tagblad vil ncdsvmrdi
ge Ifig tisl at frcmkomme med en for
us saa asrofmsnkensdsc Besknldning og
dewed sfustte en Skamplet spaa os
sont loyale amerikanske Vorgere2—
—- Jeg er ovekbevisft -on1, at der ik
ke er og aldrig hat været Grund
tbl offentligt at udslænge en faa
infam Veskylsdninsg. —- Hvad enten
det er N-oda«sktøre11 ask »Des Moines
Caipital« eller en af bang-) Med
l)jæbperc, der bar Iskreoet det, saa
bnrdc de Dunste i Shellw og An
dwbon Connticsxs ikke lade dct gaa
hen upaatcrkh der bnrde lægges Sag
an nkod Blndct —for Ærcfkasnderi —
—-— hnsfk Paa, at cht er lasst af Zu
sindcr as vorc Medborgerc; skal vi
DanskaJlxnerbkancre taale den For
nasrmclsck stl Tuns-ferne i thlby
og Asudusbon Countics roligt finde
sig i det forncdrcndc i en saa løgns
ngtig BeskyldningP
A. Berggreesh
Jnnnigmtion Agent,
Nor. Pac. Rtx Co»
St. Paul, Minn.
Vi tibst91nnwr, at den Ærekrwns
kelse, Iher er pnmpcgct, ikke bøk gaa
npaatalt ben. Der bør tagcs fast
tnen roligt og fattct pcm«The
Capitasl« for en saadan Vcskyldnisng.
Dst Red.
Fra Bostom Mass.
Det kan vist vcere paa Tibe, at vi
lader høre lidt fra os her i Bethei
nia; vi bar jo nu en glædelig Ti
dende at meddele, og saa gaar dets
saa let at skrive. Past. E. Prøvenfen
bar nu sagt ja til vort Kalb, da vi
for anden Gang tilstillede ham det.
At vi glceder os meget til Past.
Prøvensens Komme, behøver jeg
vel næppe at ncevne; thi enhver
Menigl)ed, fiom har prøvet at staa
foruden Prrest og Sjeeleførger en
Tib, ved af Erfaring, hvad det be
tyder og ved ogfaa hvilket Lettelsens
Suk der kan gaa hen over hele Me
nigheden, naar endelig det lille at
traaede Ord »ja« kommen
Jeg skal altsaa ikke fkrive mere
um vor Glæde over det »Ja« vi nu
hnr faaet, ncen jeg føler derimod
en uimodstaaelig Lyft til at skrive
lidt inere ein, hvorledes vi ogfaa
glcedede os og taklede Herren de
Gange-, vi fik nej til Svar paa vort
Kaldszbreu Glcede us og takke Her
ren, nam- vi fik nej, det var da en
underlig Mande at tage Zagen paa,
vil de flefte niaaske sigex det var
jo hvad Vi vilde kalde en Sknffeli
se. Dertil vil jeg selvfølgelig svare
ja, det er fandt nok, men nu skal
jeg fortwlle, hvorledes Menigheden
tog iniod disse Zkuffelser Med
lmert Kaldsbrev, vi udsendte, fulgte
vore Wonnen ,,.Lsei·re, vi er saa
kortsnnede og bar saa svcert ved at
sende, hvad der er din gode og vels
behagelige Villie: dersom det nu er
din Villie, at vi inaa faa den Her
rens Tjener, vi her kalder til vor
Prcest og Sjcelesørgen vil du sau,
ned din gode Helligaand vejlede
lnnn faaledes, at det maa blive ham
llm·t, at han skal svare ja, men er
det ikke din Billie, vil du faa lige·;
ledes gar-e det klart for ham, atJ
tmn skal svare nej, saa det man
vcere din Ville og din Villie alene,»
dck skck.« « i
Er det sna nnderligt, at di fagde
Herren Tak, hvad enten det gik ef-J
ter vore Ønsker eller ej, naar vi vidis
ste, at Herren selv ordnede denJ
Sag efter sin egen Villie. i
Hvad Guds Ords FokkyndelseJ
angaar, da har vi vceret godt stili:
let under Vakancem og vi har lært
noget af at fige Herren Taf for,"
hvad han hat« fkænket sin Kirke paa’
Jord, naar han gav den trofaste
Vidner og Tjenere. Siden l. April,«
da Past· L. H. Kjær reiste, hat vi
ladet Pwesterne Wilh. Beet og Moe"
prædike for os, den ene om For
zniddugen sog den anden om Afte
nen, oq en Sandag hver Manne-d
hat Krebsens Prcester stiftevis be
tjent Menigheden med Ord og Sa
kramenter. Past. E. E. Melsem
Falmouth, Me» var her i fidste
Use, oq der-for er det endnu faa
frisk i Erindriugew M leg steil
ncevne et Par Ord derm.
tot-sag Alten tqlte Laster Mel
feu i Unqdomtforeninqen over Em
netx »drin- Fortrtn bat vi i vor
lutherske Kirke fremfor de refer-(
merte Samfund?« Past. Nielfeni
dvcelede der særlig ved Paulus’ss
Forwaning til den unge Time
theus: ,,Bliv i det, fom du har
leert, og som du er forvisset om,
efterdi du ved, af hvem du har leert
det.« Past. Nielsen paaviste her den
frygtelsige Fore, der ligger for os i
ikke at blive i det vi har lcert. Liges
ledes forklarede han os Foofkellen
paa Naademidlerne, faaledes fom
de forskellige Samfund forvalter
dem, og jeg tror, det hjalp os alle
til mere Klarhed i denne hellige
Sag.
Vi siger baade Past. Nielsen og
Kredfens øvrige Prcester Tak for
deres Beføg her i Mentigheden
Noget, man felv af hele sin Sjæl
elfler, det soetter man ogfaa stor
Pris paa baade at tale og fkrive
om, og derfor er det altid mig en
Glæde at fortælle om vor lille Be
thania, men man skal jo være be
fkeden, thi da jeg selv er en lille
Part af Menigl)eden, saa kan det
jo let komme til at se ud, fom Selvs
ros eller Hovmod, men det nytter
ikke, jeg vil alligevel fige, at til
Trods for alle vore Skrøbeligheder,
Fejl og Fald, saa har vi det alliges
vel skønt og velsignet, og naar vi
er -samlede i vort lille hyggelige
Guds-Hus, saa føler jeg ofte Trans«
til at synge med Gruntvig:
Tufinde Døgne, verdslige segne,
Gyldne for Kød,
Kan de vel ligne
Een Dag af dine,
Som vi dem nød,
Naar under Sang med dit svingede
Ord
Sjcelen af By over Stiernerne fsorl
Før jeg fik ovenstaaende affendt
kom Danfk luth. Kirkeblad ind til
mig, og jeg læste Stykket af Past.
J. C. Aaberg, som har til Overs
skrift: »Tal vel om din Menigs
hed«. Hvor jeg glcedede mig over
at lcefe dette, jeg vilde ønske, hver
enefte Præst og Menighedsmedlem
indenfor Vort Samfund Vilde læfe
dette med alvorlig Eftertanke, vg
dersom de saa ogsaa alle sammenI
vilde gøre derefter, faa vilde fik
kert mange Skcevheder rettes og
flere udenforstaaende faa Lyst til
at komme indenfor, ljvor der ers
gsodt at were Past. J. C. Aaberg
striver, at ban har mødt MenigbedsJ
folk, som bar talt faa nedfcettendel
om deres Menigbed, at det Gaith
efter Gang bar nndret ham, hvorJ
dan de i det bele kunde here til
saadan en Meniqbed »
cndvidere skiiver Past. Aabem, at
der er Menigliedcsfolb fom knn fer!
oq taler om de merke Sider ved des:
res Menigl)ed, men at det er ikkej
altid dem, der taler hejst om de-’
reis Menigbedss FejL der er mest
Virlfomme i Arbejdet for at rette;
de FejL som de ialer saa højt om.
Mon der findes en Menigbed i
vort, eller i noget andet Kirkesnms
fund, hvor man ikke knn mode neg
le enkelte af disse ftakkels ulykkelige
MenneskerP Jeg lalder dem ulykles
link-, foidi de gaar fuldstoendig glip
af den Glæde og Lykke, det er at
siaa lige midt i Gnds Menighed,
omringet cis Rinde mørns Kcerlighed,
elfkende bverandre, som Gnd eisker
sine Altid er det dem, der raaber
lnsjest om Mangel paa Kcerlighed
bos de andre, mens de selv gør
alt, hvad der staar i deres Magt
for at støde Kcerligheden bort fra
säg. Jeg siger nok engang: «Stak-«
Fels ulykkelige Mennesker«. »
Hvor er det ogsaa sandt, hvad
Past. Aabeig skriver oidere: »Dei·
ei vist ofte dem, der gir det ftørste
Arbejde i Menigbeden, der kritiserer
mindft De ser vel lmade Fejlene og
Manglerne, ligesaavel fom de an
dre; men de vil ofte hellere und
ffylde end anllage « ]
Tak for dette Ord, kære Pasti
J. C. Aal-erg, jeg vil herefter be-!
tragte det som falfk Bestedenhed,s
naar jeg er lidt cenqstelig for at;
blive bestyldt for Selvros ellerI
Hovmod, naar jeg taler vel om minl
egeu Menighed i
' Christian Nyba i
.Sktiv opmuntrcnde til Sol
datetne.
Eiter hvad der meddeles fra
Fronten i Frankrig, er de Breve,
fom de amerikanfke Mødre sendet
deres Soldatersønneh fulde af Kret
lighed og moderlig Omforg, men
,,Wild Land« god Lekjovd, let at rysdde, tildels
Msbevoiksct med Buske, ved stat Vej, Postrute,
Telefon, 81X2 Mil til livlig By. P35 Accken, Vilkaar der passe-r Kis
be10n. 160 Acres goid lmrjokd der vil producere klimatiseret Korn
Zorn-U indbefatttsst Gras-s og Kløver, det bedste i Landst, alt ind
hegnet og «Cross fe11ced«, 20 pl-ø»jet, 25 Eng, Besten Gsræsganga
Godt Beboelseshus 24x26 sisdelænige 14x14, Stald 60160 og kleve
andre Bygningek, 12 Mil tsil Mjlaca, ved sgod Ve·j. 83,000 til Mk
000 kontanL Restes spaa lette Viilkaan Hvis interesse-rot skriv ek
ter nærmere Oplysninger til Allen eß Mondes-u, Mit-, Minn.
M
Danle lutherslc Mission i
Amerika
1 not-N Esøn 1884.
Af Prok. P. S. VIG.
Udgivet as Den foreIIede danske ev. luth. Kjkke
ved en Komme
PRIs sl.00.
Danish Luther-m Publjshjug Konso,
Blaüy Naht-.
ikke altid Iige fornuftige. Altfor»
ofte indeholder Brevene Udtryk for
Ængftelfe og Bekymring, som vir
ker nedtrykkende paa Soldaterne. De
faar ikke blot Smaassorgerne i Fa
milien bestrevet, men bebyrdes ag
saa hyppigt med de starre Bekyms
einger, som er en Følge af deres
Fravcerelse fra Hjetnmet. «
»Hvis min Moder blot ikke vilde
ængstes saa meget, vilde det vcere
bedre baade for hende og for mig,«7
er en Udialelse, fom man heiter
fra Hundreder af Soldater paa
Hospitalerne i Europa MS. Ed-:
ward Vickers fra Bestan, som lige
er vendt tilbage til Amerika efter
i de sidste tre Aar at have deltas
get i Røde Kurs Arbejdet i Eng
land og Frankrig siger derom:
»Mænd, der staar overfor Opess
rationer eller Amputationer, vil
atter og atter vende tilbage til bette
Punkt J saadanne alvorlige Die-»
blikke tænker de førft og fremmesd
paa deres Moder, og deres største«
Bekymring er, at hun maafke skal·
Komme til at lide. Naar en Sol-i
dat ligger paa Sygelejet, indehols
der bver anden Sætning, han si-J
ger, Qrdene »Min Moder« ellerl
»Min Kone« eller ,,Min Kæreste«,s
ofte ogsaa ,,Min Kammerat«. s
»Da jeg Vilde gerne sige til de«
unge Piger her i Landet, at Mnensl
dene derovre tænker paa deres kvin-.
delige Velendte her med for-get Rei;
fpekt og Højagtelfe At de unge»
Piger, fom de har ladet tilbage, er
werd at keempe for, er en Taiike,s
som opbolder og opildner Soldaterne·
under Kampene, og i den store Pre
Ve, naar de maa lide og dø.««
»de alle Brevene herovrefrai
uære saa opmuntrende og faa ful-4
de of Nybeder som muligt. Glem«
heller ikke at fortælle Soldaterne,;
lwad Folk herhjemme gør for at»
fromme Krigsardejdet De ønfter
at here gode Efterretninger om det
Rede Kors, Fribeds Laanene og
War Sanings Stamv Kampagnen.«
»Juki et Brev er prceget af Liv
vgl.-fdaab og gode Nyheder, vil Sol
daten lade dei gaa videre til sine
Komm-ernten Hvis det er nedtryks
kende, vil ban let-se det for sig felv
oq fwttesig ben i en assides Krog.
Og Virkningen deraf rcekker langt
videre, end Vrevskriveren selv aner.
Saa sig til alle, at de fkal skrive
lnft og opmuntrende til Mændene
dernvre.« i
,,Og«, sluttede Mrs. Vickers, ;
«bliv ikke efterladende med Rede
Kot-s Arbejdet eller det audet Krigsk
arbejde, efterfom Tiden gear. Tro
ikke, at der vil blive gjort nok
uden Deres Hjoelpl Hver enefie
Vandage, fom Kvindärne herovre
forfcerdiger, lwert Sting, de tager,
og hver Maske, de strikten betyder
for-get Pleje og Bewemmelighed
for en syg eller iaaret Soldat i
Frankrig.«
L
TIL sALC 200 A. Fano i slmacL Nu
bolug, 9 Ujlo its-. Jtsmbanoby, vod goci
Vc-j. Rock-Ue .Jokdb0nit-ot. godo Bygvitk
got-. so under Mem 30 kyddcst. Indlssgs
not- og »Um-u fenceä". Pkis 810,500.
W. kaut-at, Rost-on pas satte se
tlugelscr. Wort-gelte nur com holst.
skkiv ps- Unsolsk eilst- Statuts-strick
Jsss BLINDE Lllch Ils.
DIqu Antipathie-,
130 Prospekt Ave (near srd IM
Brooklyn, N. p.
Sei-Oberte: South 480
Godtkjb pas en Minnosota km
80 Aeres Land i Kandiyohl
County, beliggende 7 Mil kr
Øst for Wilmar og skun 2 Mjl km
en god Indlandsby, vel »improv
ed« og et stykke at· kørste Klas
ses Landi alle Henseendexn Deu
ne Parm kan blive købt til den
lave Pris at 885 pr. Aore os
kan erholdes paa lette Vincent-.
For nærmere Oplysninger des-is
eller Skrjv til
ANDERSON LAND COMPANY,
Willmar, Minn.
Nur De et i chicass
bei-g da kristelige Unqsdomdhjem
1652 North Rockwell Stkeet, lige
over-for Ebenezer Kike. --—— Dunst
Madlavning. — Rimelige Prifer.
— Godt Selskecb i hyggelige Om
givelser. — Telefon Armitage 8738
Spuk-.
Børnehjems Befwrer os Bestyms
inde søges (Mcmd oq Duftny m
Børnehjemmet i Waupaca, Wis»
til 1. Oktober 1918. Løn 500 Dol
lats, fri Bolig, Kost, Lys (e1ektkist
Lys er indlagt), Banne, Telefon.
Muliqe Anføgere bedes heuvende
fig til undertegnede inden I. Nu
guft 1918. Anbefalinget fra ded
kommendes Præst maa lebst-ge An
føgningm
C. C. Kloth, Elk Horn, Ja.
Nyt.
Den gaadefnlde Mast En ny For
tcelling af Laut-its Petetfm
Smukt indb. 81.80.
Af Dybfenö Ntd.-Konq Davids syv
PønitenfesSqlmer. As A. Fibis
ger. Smukt indb. 8130
«Paa Lager haves atter fthenpe
Bøget:
Stilhed oq Styx-ke. En Andagtsbog
over Psalmcrne as H. J. I. C.
Matthieien.. Pris 83.40, godt
indbunden.
Jcns og Kitstise. En Familion
Missionær Ssrcniem Tit-ast- sc
Sider. Pris Löc.
Ungdomsliv. Af Olfert Ricard.
Smukt indb. Pris sk·80.
R. P. Madfem Formllinger on
Skitier. Prii indb. BL.
Hjemmenes Bossamlius III —
indeholdende, N. P. Mal-fern
Strandfogdens Dauer, Laut-its
Pistcrsem Jägrid og Olfert Ri
card: Kristus og hans Mænd. 3
smukt indbundne Wart 82.00.
H. Wellejns:« Luther-s Krisis-sov
fattelfk. 26 Sidcsr i Omslag 15e.
L. Lautitscn: Daner Mænd —
Skrifter for Ungdommen xIJL
60 Sider i Omflag 30c.
E. E. Halm: Nam- Dageu hel
der. Andagtsbog for Gamle. 31
Dage. 32» Sider i Omslag läc.
L. Bostrnp: Johannes Nebensa
ring. St Bibelstudium for Me
nigheden. 52 Sider i Omilas
Löc
»Elins. In bibelst Novelle as col
Y get Rufst Smukt subb. 01.60.
l Dem-e er Dazu-. Es Ist-link
; Fesme as Olfett W»
fmukt subb. 8140
W Luther-sc IIIIW Ostil
III-,- Ists
....-13
ss