Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (July 31, 1918)
»Yansaere u , ID IYUIDss cc OPZYOCsLsTss ILAD FOR VII DAssks Pol-K l MMKA udgivst at pas-II Luther-a Pudlishiag Konse. Blätt, Nebraska. Masken-M udgaar Onsdag i hvek Use. Pris pr. Aargangz De Pokeuede Statt-r 81.50. Udlandet 82.00 III-der betalcss i For-kod Bcsgtilling. Neuling Adresseforsmlrlag etc. med Umätagelse as Bidktg til Bladpts lndkmlxl adressekes DAXlsll LlJTkL PUBL. llf·)UskJ. Blair, dächtest-m Alle Bikjkag til Bladets lnckhold — Konespondsocek, Afhaadlingek og andre Attikler —- sevdes til dets Rai-Mik A. Jl. ANDERSEZL Mast-. Nebr. Ersten-d at- Blair Post office as second class matten Asscssspmntse for dluiling at spexsial rate of pcxitngcn provided for in sep tion lim. Äct of Us-t. Z. 1917, author izml on July s. IIIle Advertising rotes made known upon spplicsatiom l lefadlde ak, Bludet ikke modtages Esel-messng bedes man kluge til det Iedlige Postkovtor. Skulde dette ikko hjælpe. bedes man bei-wende sig til »Dan skeren"g Kontor. Xasr Linse-me heut-endet sig til Falk. com spottet-er i Bladet, enteu kot- at købe hos dem ellet kot- at kaa Oplysnivg um det aw-erteredo. bestes de altid am tale. at de sag Avertissismevtet i dette Mad- Det vil were til gpnsiclig stirbs Past. H. B. Vondo, Ja» med deler os, at da Mr. H. Zkov Nielieu har resigneret iom Medlem as Zkoleraadet for Dana Eollege og Trin. Seminarium bar Ziele-rau det bedt Mr. Hans Petersem Elk Horn, Ja» om at indtrasde som Sekretær i Skov Nielsenis Zted. Rettelse: J Artiklen »Landets Rast-ti« i sidste Nummer er der ind løbet et ,,ikke«, som giver Sætnin gen den modfatte Mening. J an den Spalte Z. Linie fra neden staar der: ,,Det kan ika siges Ined god Reig- Dek smldc selvsøkgelig stack-! Det kan sichs med god Ret. Vi be klagen at en saadan Fejl er bleven over-set Som SVar paa Forespørgsel op lyser Reize-ringen i Washington, at Soldater, som bliver taget til Zan ge, vil faa fuld Betaling for den Tib, de holdes i Fangensiab, saa fnart det kan godtgsres, at de le ver og er i Fangenskab. Der lægs ges til »und all service allowances«. Derimod gælder denne Regel ikke fox ice-Soldaten saafom Sygeplejer Wer, Kontorister o. l., som maatte blive taget til fange. Cunard Enterprise. En New York Korrespondent sitze-: J Linie med Cunard Dampskibs Kompag nieis Forretningsmetode, at holde dets egne Bygningerli forstellige· Verdenshavne, kommer en Runda-it relse om, at en gunstig Pladg eH bleven valgt og en Bygning kebt i; Geteborch Sverrige, for Liniens Brug. Og nok en Bygning er købt .i Ksbenhavm Daumen-L beliggende( paa Hist-net af den travleste Gabe og ved Hovedmarkedet. Kompagniet hat ogfaa en moderne Bygning un der Lpførelse i Wellington, Ny Zeeland. , Man plejcde at formelle folgondcl Hm Enden-J Farnusrz chm købtc sinc Banner i Bofton, sine Møbler i Grund Rapid5,si21Føde i Cincinna ti og sit Foder i It. Louis, og alt han rejste Paa sin Faun, var en Flok Hunde-, men det pasfer ikke langer-e efter hvad der nu berettes til Agerbrugsdepaktementet i Wash ington; det er saa langt fra Sand beden, at det ikke engang fortjener Plads i den vildefte Dig-tning. Sy den begynder at føde sig selv, og mere end det, den begynder at hjæls pe til at fide andre Dele af Land-et Syden er ikke mcrc afhcengig ctf Bont uldscevl alene, man avler Fedevarer og Foder faa vel som Bomuld eftek start Maalestok. ,,Jdentification Tags«. Enhver Soldat i U. S. Expeditionary For ces vil faa to »was« af Alnminum udleveret pag Stirrelfe sont en halv Dolxar. De vil blive baaret under Klædeme i en Strikke om Hallen den enden festet til den first-. For wenige Soll-stets Bei-kommende til QM M oh U. S. U. blive s W Mr »W« paa den »F W s- M Wer Im —,—I den andeu. For Officerers Vedkomi wende-ou Bærerens Navm Rang, Regiment, Korps eller Departement og U .blive »stamped« paa ,,tl)e tag« . Hvorfor to siges ikle; det sy ness, som begge skal bære samme Jn fkription Tet er gsode Jdentifikai tionssMærlen 84 unge Mund gradueredeis nylig fra Concordia theologifke Seminar, Et. Louis, Md., 29 fm Concordia teologiske Seminar, Zpringfield, Jl llinois og 26 fra Zkolelcrrerfeminas riet i Niver Forest, Cliicngo, Jll,, og 12 fra Seminariet i Seward, Nebr., ialt 151 fra MissouriSynodensSkos ler. 113 Prcester og 38 Skolelærere. Missouri Synoden gør sikkert et ftort og godt Arbejde for Guds RigesBes fikstelse og Udbredelseidette Land. En Vigtig Zeiisus meslntning Eensorat-Raadet i Washington bar oedtaget folgende Resolution: Det vcere besluttet, at alle udgaaende Kommnnikationer i det tyfke Sprog, der er Genitand for Cenfur, med Undtagelse af Vreve fra Zunge-»F ikke skal forsendes gennem U. Z. » Ball Videre beslnttet, at pna og efter 15. August, 1918, vil U. Z» Censomts eueer autoriserede Fornf for Udes ladelse Vcere Vortskcering. ,,Tl)e Eouncil of National Defense« bar ifl· ,,foiciel Bulletin« benftils let folgende ckil de forfkellige Stole Councilsis of Defense: »F de sidste faa Maaneder bar der i mange Dele af Landet Vift sig Tendens i Retning af lovløs Ve handling as saadanne, fom mistænk tes for Uloalitet. Hvor patriotiss Motivet for flige Udbrud end mag Ibave Vceret, saa hat derek Virkning været beklagelig De er Pletter paa Krigsrclorden as en Nation, der bar erflceret, at den iæmper for universell Regering ved Lovx de staf fer Ammunition til fjendske Propa gandifter, som forssger at faa Ver den til at tro, at Tysklands Fjender ogsaa er i Stand til at begaa Gru somheder. Og ofte ved at vække Vrede og Fkygt modarbejder mani det, som Forsvareraadet gennem sin opdragende Kampagne, Amerikanis seringsarbejdet og Kommunens Or ganisation, bar udrettet og med saa start Held gar for at iorene Nationen til i Jetllessiab at faßt iætte Krisen. Tcll Music Kiska A »Um-d om Zammenflutnjnps Hm J »Ui1·k.slk«,1 Egmch in- LI Juli 701·.«f.)1mne Holze-Oe aus« cndc Den Zag: »P«171.1r J. L. J. T:r-1 kahl-»O strhandxj1«.«x. Sau sksm «’«ørst den Eun- kaxl1csd, Isr - DU« susstts Ex· jmsl Un soc w Entwur . »Du i Las : xg kliitnal Qui «.-: kalte tm m Umkwa sen .s.-.: kcndtky der førft smd i den dnn Eks Fijkfs Dcknsskt i Nu Erz-en Ic Mist-, H: km Ei Issx :1:-:«?kf .":!:ks,k« sk-: stirtjh »An at dgnnx Its en Era der cui Zank-nnd Ul Js: oudct lmvdis lnsvirfct nagen til Tunsladcndc J;««:.1.Id!«jn.1 usin- JU imrrisch i ässksnijxscdcns Lin i OIndkjfohckstcnsI Jakka TM Ursncde Deirkx Luxus megcn Lärm ums, at It nua »Ja-n enfgc ji vort Inn non thisslch kam Muts-J L!«I.T.11.s!·c11 uns-m- Ist-, at der i Lsnfsqulsskdui um« saa wegen Rurskikl oaa :-.-1t Eon um -«Bi«biclcn, men Jan monto Helle-r «ikke» at Bibdcn fsom Mktmdlag for Zamnwnflsumingvn bist-d ret megct Etrkwer Zeit fra Rasse literne til HolyiRollers holdt jo stift fast ved den ortodokie Lære om Bogitavinfpirationem uden at vol derfor nagen i Den forenedex Kiste dick-de regne det Esei-m et mu-« ligst Grundlag For en Sammenfsiut-" ning med dem. Ztørre end Forfkelss len i Leere og Bistbfsyn er vel nof’ den indm mndclige ForskeL Liva that fform-et fig. noget forfkelligt indenfor de to ·Ssamfund; og det er san et Spargsmaah om yi hat Friiind not til at taape hinan-dem :og se dort sfra de mindre Forikelligs My- der maatte være simellem os. Kunde vi ikke det, da var da bedre M at Im en Samuensiutning. Der et kp Eins vi færligt M over vcje, Ost di Wer ot sama-m hat vi Mit-heb tret til at M over G WI--g:,st1 das-w . M H dIs III godt IIIIIrIy at In- knndc frean rnc dIst mer-c ved i gsod Forftaneåfe Incd iIiIIIIIIchI soIn IIII at arbcfde nich-c imcr III-r Ifig, VIII-er IIch Ein Esend-c-IIIIIIIIleIIch Jndledcrcn IInskIIdo sIIII IIIOIIII ZIIIIIIIIbejdc IInellIIIII de to Sam IJIIIId fis-III IIIIIIIIIL III.I III knnde Z.Is III EnnIIIIchI IIt fonds IIg den TIIII f.I.I IIIIIIIIIIIII fnndo f-.IIIIIIIII, dII In E.IInIIIIIIIslIItniI:II LIilds kIIInIIIII s·:;n III-III HIIIEIII II.ItIIIl.IIt « . TI:I II j dIIIIIII lldtIIlIslfc III· O lJIslI IJDIIIIIIII IIII in iIIdrIIInIIer JIllIIIL at III äkkc anIIc jslIIkIII stIIIIIIIcII Incd alle, der bcrIIIIJJI »in III-I Nilus en IIIIII Und-Z Ord. JIIIidlI-I«I·Id III-In III Mundrka III dIIn TaleIIIIIIIdo Isllcr dcst Argnnkun Im IIIIIndIIizIsf EIN-, at IIIIIIIII E.-f ferne ftøtter sig til Skriftht, III ,IIIIIIIIIIIl IIzI forslädt IIII III unser dth for nedfwttundc og dIsrfor IIskImnnslikI LII selv di-, der bcnyttvr d-.-:Ic IIIIIIIIIIIIII iIIIxId n-:-, sIIrdi III IXIIU der Visinslun fIInI Nndssi Ord, de Osrzi ,II»I· IV selv TOFIIII IId II7 BEIDEij TiIIIII Iiildc sIzI DIIIIIIdlIIg for d::-,:— JIIIkIIIIdIUII III XVIII-J er bIIIII .!II’II:IE-.I.ch.st Ide IIIIII klkkiösionisnstck :Is:I. III dIerIch EIIII de sclII f!.I.:,: den«-:- JIIIII IlerIIIIIIIIIt Man IIId ost- zsidIers IIIIIH IIt II-.I«I« IIZ I TIII EIIIH d. I-:I. l. KirkIh 7«-.:I der 5-IIIII«:«, »lII««,IIIIII· IIIIIIIOII VIIIII Im. III II IIIIII Umn- IIIIizIII i :I.II«I E·:I IIIIII ! III 1III IIIII NIIIsJ er,« ZU III-III srigIanIldt IIIIT., IIt dssn kit III-Ist IIII.IIIIII-:, IIllcr der JIIII, IIII :I.IIt III-Im Lust-Ist Fort III-VIII Icnde Tals IInI den« · IIIIIIIIIC IIIrnIIdIIjIIis Tale IIIII L-: LIIIIIIII sum ,,P-.I;III«-:sl.I;-«.IIII, EIIIIDIIJ I .III«.I;II«III«" IIII LIIII III ,.dødt Ort-« LIIII«, Intor IIIII FIIIIIIIaelfU III-III II-: III-r til, at Vilnslen blcv cn tin-: agtet Bog, der as alt for Inang.I blos lagt IIcIII HylchL ) VIII kIsIIdIsr in IIIIdrIs UdtIIlcFT XII CISIIIIIdIIIIII zIIII Bibeith ««7. E:"-:«.: »dem-III RIIII zur lIIgt III-I Löst den« II,I: ,,«ijbrlcn, III-sc IIIIsd IIIIIIJD Inn-A III-III- UdtalIslfIII Inst-r ju, III IIIIII IIIIIIIIsdc Bibcslcsn for Herrens VII-L der jkas bnridc Isiggc paa HIIl don, IIIIIn jage-J I"ns1n IIII lwses3. Mrn de stIrrIIIII var — i den Kaum IIerIIIdtIIiIs fette swklig mod IPwi. Staunin og i Einblka han lIasvdcdc dct Inundlige Ord i Kit tIsn paa dIIt ftrsvne Drds Bei-ost ninq —- bot gnetkde nok til, at de dssr lasstc III-boten —- med Masse Inn-« nmatte tagc fig samtnen og nn- Etvrke hckvdc det sit-ebne Gnds ers Vemdkring. Vidcre forekommer det os, at den I«:I·IsdtI-I,Iffc Rotning bar set alt .Ir IIIIsLdt pIIa den nyere »sVibI-li kI-ie:jf«. Tot i slIIførelscn im »Kr EIIIl.« brugtc Udtryk ,,ortodokse ILIITIO Inn VIIIsmIIinsspimtIIIncn« pe »,II-I- i den Nun-jun VI sIIIIIcr ingcnlnnde alt, kIIIad der san-I til Tows inIod den urth dotssc Inspiration Und oasrcy III In IIIsn TUIIIFtIIpiIIIsIIiIIIIIsan kIIII Isæ.IdII-:s, san opIIIsjcr RefIIlUIIsrs Ins af gcnnlc VibclsHaandskiftcrs Underspgcbst hvad Vibeltritifken hat paasthaet imod Jnspirationdlæren CII III den Innsre Tidszs XVIII-»ne tcr IIIIII den-II Dunde den .II-oInIII:-I ijIn, der i ELIIIIIIIIIIIIII an IIIrrizIe I:Dl.II-LIIIIIdrI-de III i Oogavc IIt risIIis JderIs den Isngelskc Ovcrswttelsc af !L«·ELII-1cII,Ifagde i en VIII-port, da den Y-II.II« EIrrdig Imsd Esit Arbeide at iIscv dcn man vilsde sanInImIsIrtte den bi lchstc Tckst III de daarligstc spre Jlsiggcnde Haandstrbfstey vilde ikske en enefte Trog-sinnide elch III-o jralsssk Seinin rwre tobt . Qg tag Udgwetne of det Ime Testamente paa Greif, den tnsfg Tibfehendorf og de engelske Westwtk og Hort, —- dc »Das ikke Updageh at det, de fandfi fouitelsbige Haands sirisftieh var et Bilder-ede, de ikte sknnde finde sig til Rette i. Videire kan hewkfes til DISL Rsrdmm han anders-sie ogsqa for sstellige Haandfkriftch da han gcw os sin danske Overiættebfe asf det nye Mimnenth og han kom vil vie ientkig femme Redukti Devfor" —- Vibeleus Okd Ema-a absolut hævdeö sont det Huds Dad, vi san sie If as prödike est-r is for lud-e « pas tät Its-lie Feld : bkugte Reformatorerne Bi bclens Ord til at stadfæste del-es Leeres Rigtighcd med. At Vranglærerc og Sckter stat ter fig til Skriften, det man in gcnlnnde faa os til at agte den ringe; dct skal hellcre tale til oss i den Rctning, at deraf kan vi so, at Vibclcnss Ord er et Ord, der bar Myndigbed; ingcn vom-r at for kynde nocht sont Gnds Okd ndcn at fis-geff til Vibelen om Stadfæftelse. Lad osjs faa noget p o s i tivt om, lwad Den dnnskc Kirkcs Mcend, fast lig dcns Prasswn holder Vibcslcn for at vcrrcx Vi can ikke nøjcs Incd det tc negative, at Bibelen er en Vog, sont cnhver Sekt ogsaa stptter fig til. Hvorfor brnger man bibelske Tols tcsr sont Kildc og Grundlag for Gndiss Ords Forkyndelfcy dersom man ika holder Vibelen for at være Gndss Ord? —- -O·-.0.-—— Lidt om vokc Ell-km mod vokc ungs Maue. J denne Tid taleszs der alle Veqi te, nieget inn, lwad vi lan gine iet Vore nnge Mit-nd, sont indtaldeis til Illilitwrtieneste Vi tan ilfe lce se Veretninger im fierre Moder nden Vi sek, at dette Ztsisi«qs5iiiiiiiil lmr Drei-et frennne til Ltsennsjelse i en eller anden Rot-ni. Lg jeq lim· Jndtrnk af, at der gereci en ltel Tel as Verein Meniglied og Ung dontisforening for dein, sent er ind kaldt im deriss respektive Kredfe Men alliqevel foreloininer det inni, at dette :’li«ls-ejde et- alt for viltaarliqt Der ttileis ineget ein at sende» Brette til not-e Venner i zieigistje l nein-n, og det er sitfei«t, at til Ti der liver et Brett niere on end neget andet. En Alleniiilied der gen nein jin Priest bline ved at sum i Forbindelfe nied sine unge, eiter at de er tsejft til Litelseslejnsn el ler til Frankrig. Hai- Prwlten ikte Tid, saa lwr en anden tage sig af Sagen. Jeg lJar slere Gange ai Zoldater faaet det Epomiinmak Vil den lutherste Kirle get-e noget for asz- i Netning af at Folge disk Ter talesJ ofte i kenne Toner mit, at Kirlen er en Mor. Hvisz dette er Tiliældet, faa inaa det dgfaa vces re deng Pligt at fjlge sine Born. J diese Tiber, da der stilles saa store Krav til vore unge Mcend, trcrnger de til ilte alene at made deres egen Kittes Repkcesentant i Øvelseslejrenx nien de trcenger til at føle, at de itke er glemt af deres egen Mensghed Sidfte Vinter var der her ved ,,Cainp Lewi5« en ster re Flot af nnge Meend fra en as vol-e sterre Tllenigheden En af dein udtalte til niig ved en bestemt Lei liglied sin Jornndring over, at in gen aj dein til Jul lnwde hørt fra» dereLs Priest. Noget saadant bør it te ste. Tet forelonnner mig, at den indkaldte nnge Mond ltar Ret til at vente, as den Meniglied, sont han er vol-set up i, og sum nenter liain tilbage, at den nma folge lJain nied Interesse paa den vanfkelige Vei saa godt det er innligt Jeg liar i de sidste inv otte Maa neder veeret i Veroring nied oini kring lialoandet lnindrede af nnge Danste fra begge Zainjund En Tel af disfe hat haft ny Testa menter. Nogle har haft dem hieni ine fra, andre hat« modtaget dein fka Y. M. C. A. Kun i et eneste Til feelde hat jeg tnsdt en ung Mand, der havde modtaget sit ny Testamen te fra Menigheden. Her hak vi en anden af Menighedens Opgavet. Den IM- fsrge for, at enhver af dens unge Mænd, sont indtaldes, fsr Afrejien er forsynet med et Ets plar af det Ny Testament i Lamme format Heldigvis hat vi Y. M. E. A. i vore Øvelfeslejre Og den net Organisation er mere end glad ved at uddele Striften til alle, der Inst-er et Eksemplar af samme; men det forekommer mig, at Menighes den ifke kan foesvare at lade nagen Sammensiutning Isrge for denne Uddeling. Jdealet et, at Menighei dens Senner ved Judtrædelse i Oce ren hat dens hellige Skrifter med himmefra Lad Menighederne bli ve fis dexes Ansvar bevtdst paa det te Qiuraade; thl nieset kan komme til at afhænge beruf. Gnad vil en uns Rand tenke am den Me nich-In der hat seudt W Ud WCJ en Helle Mr W stock M Seil uden at W givet W tin bedan spg M; meet hat Mdt det til en anden Sammenslutning at give ham dennc Bog. Hvis den Tem ke ternkcs til Bunds, vil han fkktz følc sig sasrlig opmuntrct til at ven de tilbage igm Dei er vol nok en chofglgc,at de allerflestcs Sympa ti vil vix-re bis-Z dem, der hjalp most, da dct hieb. Nu maa sclvfølgelig ingen tro, at jcg under-sonder det Arbei dc, Y. M. C. Ah got i vorc Øvcls fis-Ilser Vi kundc absolut ikke upd szvasre disfe FolL der hmsor til de bedftc i kmrt Land, og sum bar for ladt vam og Gckning for tidt i Ichlvfomcvgtelfc at tjene vort Lands Zrønnc Men jeg owner, at den en keltc bar Pligter, sont ikke uden Tab kan«5fublms hort. Vi er gla .cs d, at nogle vil ganz hvad vi iffc scli fau; mcsn vi kan iktc la de dem got-c, lmad slet og rot er vor Pligt. Vor-: ungc Mcrnd er ikke utakncsmmclige Mennefker. Hvad Wer Aste-I for dem, paafkønner de i Hin-i Grad. Ton Tid skal nok kom Hmku da te betaler os tilbage, hvad jvi got for drin i dennc Tid. C. S. Hexle I Tit Braun-. Paftor J. M. Hausen og Hnstru og Vom onskcr bcrved at udtalc en hjrrtclig Taf for al den Tel tagelsks der er bloven dem til Del of Vejolkuingm i Staplehurst, Ne braska, og Gm)villc, So. Dak» ogs andre Etcdcr vcd del-es clskede Miltons Tod og Begrabene Tak, Votum-! Vor bjcrtcligc Sympati mcd Past. Haufen og Familie i den Sorg, sont saa pludsclig og uventot bar modt dem! ——..— Brev fia Japan. Nr. 1(Il· J Anmki bar im vasnst tre Gange fide-n i Fjor Eftonmn og tmor Gang liar jog nontot Linnimtring dorndo. Ar lusjdist du« ci- ikfe lot. Tot tun nwrs most ligncszs ocsd on stamp, lwori Fiondon bring-er solv de nridderligs stc Mit-lot Mon dot or opninnts rondc at sc Muto holde nd og tilnicd Ver sowisssot oin, at Zof ronsz Tag flal bonum-. Han bavdc en ftor Sondagsfkole. Sau gik Prasstorne rnndt fra Hus til Hus og liqefrem forbod For crldrene at scnde den-s Vorn, om do ilke selv vildc ndcslukkcs af Tem polstabet Zaa spandt Sondagsslos len ind til durften ingcnting. Flere nnge Masnd var nie-get in teressiert-de vg nildc nol være Krist no, incn lidt oftor lidt blev dc botto: at bospgc dont lcdto ikkc til now-t, do vildo ollcr lnnde ikkel lworkon komme til Moder ollor tagc iniod lmm. Forli-den sont en of dont, nn stnldo lian rgjse til on an don Bin nion indon lmn rojsto, vildo nun din lade an vidc, at dot itle var lølnot Interesse-, incn lnnl ist dein-tut Form-d, sorfuvrkot vodl Truleor, dor hade saaot ham til m blino bot-tin Eidst i Mart-J var im dortido on Lordng Atten. Tor var forst,,Smi dagsstole«, sont linn linr hvor Onk dng og Lordcm Afteiu der var da onitrent on Ein-s Born; notop den Aftou hade do Tilbagcsblik og Gen tagelse af, hvad do hade læst i lckns get-o Tit-. Dct glasdcsdc inig at him dc Evar han fik, somnie var rot Hdnbsindigo og Vidnedc um« at der var ndført ct trofast Arbede Sau Jtalte Mute til Bornene ängaaende lFotsplgolfon og om at være nd holdcude. Bornene tog det paa sen saa alvoklig Monde, at man stulde tro, at de kunde have væ Jrct fra kristne Ojemz de havde sjens Ifynlig fattet Tillid til Muto og fansaa nu hans Sag lom bekrö ! Ved Modct for de voksne var ider tun fcm vokstm fom kom ind, Ton Del stod ndenfor, nogle kka ind i en morl Krag, hvorfra de llunde se og hsre uden at fes, for Jder er not regelmssige Speis-ere, liom afgiver Beketning ttil Temp lerne am, hvem der vover at over træde der-es Fort-nd As de fem var den ·ene en ung troende Mand, dobt midetfteds, fom im arbejder der i Amcmz han bar været med til hvert eneste Msde og Gusstjeneste ltge fra Begondellen af, oq hvad mere er, san hat li geledes hver entst- Gang bragt to unqe Komm-raten J Begyndelsen I var de meget tilbageholdne over for Mute-, nien det er farbi; nu konnner de direkte til hain ined alle dereis ZPergsmaaL og der syneis at vasre Udsigt til, at de lnnde komme igennein alle Van sfelialiederne ind til Herren salv. Feinden diese tre unge Meend nat-»der en fiel-de, sont var gannnel not til at baue sin Zenneien nied til Eendagsstolen Det visi-: sig at Were en iset interessant illland Hans Kenecä deer ei· giit nied en kalter ai » dar-on Jsliii, Japans Minister i «L’Ti1fliiiiqtoii, eg er an sat i lldenriasi«:niinifteciet i Tokon nied en saadan Eneger tan man jo taae sig Frilieder, sont alniindelis ge Mennesker itte kan, og nn hav de lian saaet del i Honedeh at det vist viide viere en nieget ged Ting at blive Kriiien Han gav et godt Jndtrnt eg snntess at Viere wrlig i jin Segen; at den kostede liani no net, tilswd nan, fee der var nok dein, der eilde drille lnnn SandangIiemen var jeg til den tidliniie Eendagimidsstjenene, jeg endnn bar uvernasret Tet er jo inn de Kristnih der lender noget til Eench eg seln det er niere end sniaat net; nam· der saxi ingen nriiine er, faa ei- dei· je intet at stille op: alniindelige Mennesker lennner itke til nagst Mede. fordi det ei· Zendem Rai-midde Men den nnge sit-isten, der er Tandjasaeinedlijaslpeu vilde nat til lfnidiiiiensestm linke det lnnde lade sig non-, nien Ul. 71,-—««z spjitekts der leost oa im R ai ilnlde man vir re i sllinillen Men Mntu nidste kliaadz lian satte islndsjs tjen sien til .ill. li! La den nnge missen nin de to ifteslriinie Kaninierater bat- Irrt-et der regelinasssiq lnser enesie Zen daa Morgen Allerede lialnsels kein der tre Emaaniger paa Hle Aar, de er liertelig nied i Zøndaastsftolen eg er glade ved at kannne Iondag Morgen ogiaa Eltked Mute azt hans Onstrn var der saa tun H Tilliøres re, nien de nai- interessserediy og det var saa let at prasdite for dein. Paa Hjetnvejen sknlde iea gen nein Tamishiinarn; der lesver en gannnel Mand, sont jeg bleo godt lendt med det Aar-, Past. Nielsen var i Amerika. Oan synes at være virlelig ovekbeyist am Jesu Mast til at srelse, men døbt er lsan ilke endnn; om han nagen Sinde bliver det — det er Familien igen, sem holder tilbage. Hain snftede jeg dog at des-ge og give et Opmnntringss og Formaningsord; han er en gammel af den gamle Stole, som ille gil til Stole, faa han tan itle lasse, og lian lan altsaa itte faa andet Gnds Ord ind i Hiertet end inst, der lonnner ind ad Liset. Jeg iandt l)an»i, oa han var glad ved at se mig, nien jeg lunde itte faa et er sagt til l)an1, delcs var der frennnede i Banem del-J l)avde jeg itle et Ord, der passiede Ti den gil, det Zog, jeg sknlde med til Knrnnm par i Flut-Umst, og jeg hav de intet faaet sagt. Da opdagede jeg, at jeg liavde glenit min Paranly i Taget fra Llniatk der var en halv Milis Vej til det Zted, lnmr det l)oldt, jeg stat ai ned ester det, toin lige, sont Toget var ved at sætte sig i Bech gelse inod Amali igen, men fit dog min Paraply. Toget til Kamme var jo gaaet, jeg tnaatte vente til det nieste, men nu havde jeg no get atsige den gamle Mand, iom han kunde set-staa: min Paraply, staut man-let med mit Navn, var bleven dorte, jeg havdeslebet, laa Soeden ,haglede ned ad Ansigtet, for at faa den igen· Saale-des sp ger Herren efter Stiele, der er stah te til at bære hans Billede oa Navn Og ieg trot, den aamle sor stod det; Tabet af en Paraply kun de regnes ud, og qav ham en Attel fe, hvad Herren tænler am Sjæle, der ilte vll komme tilbaae til ham, naar han liber ester dem paa deres vildfarende Befe. Da det nieste Tag kom, var jeq laa lyktelig ved dog at gaa et lille Feinde for min Bette has den gam Mand, og i Taget blev der atter Lejlighed til at sige lidt om ham og ftifte Bekendtskab med en Lærer fra Mellemfkolen i Amst« der ind lisd mia til at bei-ge ham i sit Hjem Den Lejligsed stal jeg se at bemitte naar ieg faar den. Gast Arnald da de «to aamle t ederö-Fokbtnner. Oder- J. VIII Uhnthtn -