Meu dcst kan man nu engangoikkk
Der er gaaet Statistik i vort·Sko
Masse-L Fugene regnes kun, for faa
vidt mmx skan tage Eksamcn i Tem!
De indadvendte Mennefker er li
gie saa sjældne som Ilwide Recan
siger en For-fetten Men her hat
Hjemmenc en ngave. Vi ital lses
re vore Børn ijælelfsg Mit-Punkt
samling. Vi kan ikke sbygge Klostre,
men vi kan bygge et Kitterum i
vort Hieni. Der Ihm-de de gamle
Hjcm en stor Stoer sebv om de
maafkc var noget snævrse. Vi maa
leere at se vort Arbcjde i Hiein og
Stole under EGDighedens Zynds
punkt. Hvis det lever i Læteren, at
Gud er den vi«se, hvsis Vcrrk ham
prise, da visl det Lende-Z gennem al
le Fag og i hele Stolen.
Lad ifke Kcemen blivc borte sor
en glat ZskaL Stole og Hjmn maa
fastte Rng mod Nyg for at værne
de virkelige Vasrdicn Skal vi se
Paa vor-e Vorn under det evige
Eoniipunkt — saa man vi solv qaa
den Vej og blwe as ,,sde stille i
Landet«.
Af en Selvbiografi.
Den 9. Oktober rejsste 2 unge
sanfte Mænd, et Par Dvillingbrøs
drc Pollux og Castor Brisson nd
til Hedningelaudct som Wiss-siech
rcr. J Dairfk Missiousblad for
tæller de begge deres Lw og Lev
ned. Te or sfsdte i Kobeuhaosn J
Pollux Beretning hedder det:
»Da jeg var 9 Aar gl·, døde
min Moder, og fiden hat jeg itke
haft noget egentlig Hiern. 10 Aar
gammel fom jeg ind paa det kgL
sDuforstringål)usj-, en Kostskole paa
Osterbw for forceldrelsse Menge,
og hersm blev jeg’confirmerct og
sat i Lærc i et Vogtrykkeri i Kor
spr.
Jndtil da mindcsd jeg aldrixj Oat
tbavc mødt levende Kristendmmsom
qkeb mig. Samt of en Frclser c1-"
ler Lcengfel efter en saadan havde
jeg aldrig tendt. De roligisse Foresj
«tcelscr Im den Dcl af mit Liv:
var aver primitive. Mcn da jeg’
1-l———15 Aar gaml. kom til Korfør.
var det som en Mæugde Kræfter,
lwis Essistens jcg aldrig havde anet,(
fom from og gjorde Krav paa min1
Opmærksonfhed. Jeg faa mtn Synd
—- stsrre og flirre; mere truendc
lød Dommcu over mit Lan Du er!
cu« Znudcrl At jeg naacch hcsrtill
fra aldsclcs .iigegyldigäcd, var Her J
tcns Geruhig vcd den Helligtmndl
wirkende genuem beflemtc For-hold·
01 hcslcmte Vcnnen færlig geman
Bewuer i K. F. U. M. i Kors-l
m«. Eiter ca. 1 Aars Kamp«
blos Hub mig for slcr1«l; jeg san
baade min Synd og min steler
W« Jesus Kristusz dcekkede al min»
Brode med'«sjt dyre Mod. Jng
Var blevct et Guds Born —— frelftl
as Rande; paa samm-.n Tib, jegi
qreb denne ftokc Zawdhcd, kalt-tel
Herren mig til Hednlnckemiösionsl
ULVL
I
-
(
(
Znndisforladrlsc og SIIndøtilgivelfe-(
Bad mig bogundc mod, at da;
jog er Iasmnmtd, er sesg sildclcssf
isuen Kendskab til det ganmusl
qrcesks Entom Eworsor jcg ikch
såa«ldent fommcr i Tniul mu, Zwork
vidt ex og and-et i imrt Ny Testa-»
jmsntis er rigttg soc-Tat M dort Nil-z
Fidsdansh on jeg kundc qodt tasnsT
ki- mig, at den godc MeniglwdsE
bog for mange — ogsaa for mig"
—— vildc vcrre en more kær LæsJ
. ning, end den cr, shuiss eben var
!
gengivct i Sprogformer og Ub-l
tryk, Tom man er vant tsi fraq
anden god opbyagelig«La-811ing. Z
Det er imttilertid ikke de bibelskeä
Sprogfokmer, jeg Iher agter at kom
me nækmere ind paa, men færlig
et Par etxkelte Ord, som forment-«
lig af Oversasttekne undertiden for
vekgles eller bruges i WI. Som
Sprogukyudig kan jcg Tom sagtY
ikkc felv sige noget afgsrende der-!
em, men dersom striftkyndige ag!
sproglmde Falk findet det Uma
gen von-d at give Oplygning dumm«
vilde i al Fall-, jeg være taknetnllg’
derive. f J
De v Udtmt, jcg sigtek tit, ek’
Ordene Syndgs eller Svndernes
Forli-helfe og Syndstilgsivelle. J«
Roglen opfattes de vel sum entbe
tydende: iog ibar heller Qe tidlii
am afort Wen Jovis-l pm dem:
smen esterhaanden som ckoq shar tænkt
over dem, er M faldei mtq ind;
pm iMSyndsforlackeNeU er of me
get Uidere rcekkende :catur end
Enndstilgivelse Det sidste kan soi
Mennesker vel i uogen Maade overs
komme-, ontend mi langtsfra er vil
-lige destil; i hvert Fald vil vi
gerne stille Vetiimeltser for vorsTils
gisvelise Men Syndsforladelse sont
vi so bekender Tro Paa, ntaa der
for nok være noget, sum tun Guid-:
Helligaond Tan ucivsirke Dernied
skal ingenlunde Ocere Isagt, at Gud
itke bar noget med Bilgiiveisse at gie
re, det «er lsan rigtignok, og ui
kan sslet ikkc nndvcere Esaus Tilgii
welle: sea shar ogsaa tænkt, osin det
ikke i Feder-vor burde lyde: Til
.qi·o os vor Skyld, som Vi oqssaa til
giver votse Skyldnsere
Naar im tiefen-der Tro paa
Entrdsfdrladelseii. er det efterthaan
den bleven mig en kær anke: Sim
den skal sorlade mig« og det vil
Hisuds aode Helliaaand med alle
de Midler, lian bar til Raadiqbed,
medvirke til. Der er maaske dem
der vil indvende bertilt Er det ikte
snarere ok- Meimesker, der skal for
lade Seitdem end denne, der skal
sforlade os: littortil sen nu swrerr
Bel sfal eller bør vi det, det er knn
i and Overensstemmelse med For-sa
aelse, oa naar Helligaanden faar
Lov til at aøre sin Gerning i os,
saa vaaaner ogsaa efterhaanden en
Vislie i es til at tage Asfstand fm
Sondern men vi magter desvcerre
ikke felv med al Vor Flid at ssriges
re os sra det onde i os oa am os.
Kan jeg da sortrøste inia til, at
skniad joa ikke selv can donati, det
kail feq ved Troen paa Guds Naade
ina Tilqiivelse sor, da Jesus Kri
sms dar lidt oa er død for alle
mine Synder?
Vift maa jeg have Tilgivelse for
alle mine Synder —- intet mindre
—-: klii sea oplever so tmer Dag,
bvor lidt det er bevendt med min
For-saaelise udaver dette, at Ville.
Selv konnner seg ingen Beginn Men
Synden maa jea af med, den maa
sorlade niia, iea maa skiqøres sor
alt det onde, lmaras min lsele Men
neskenatur —— Eial aa Leqeme —
er smittet, og der er det da, im
mer til min befler Ven paa Jor
den. Selliqaandeiu i det jea lie
tender Tro oaa ham med Znndsi
sorladelsen. Han ved oaiaa gebt,
hvad jeg vil sige med denne Be
kendelse, herer godt, at det er en
Bsn ost, at han vil udiøre, lmad
jeq selv slet ikke nmqteiz at han
uil iaa Synden til at iorfninde
im mig. Men naar dette en Mang«
er stet, faa traust-r jeg endda tilk
Tilquelse, sur lwad jeg dar syn
det inodend oa Meiiiiesfe:·. j
I
Ave-Mein Paulus kluger Oder ens
Pasl i Fl"ødet, sont lian faldte det,;
lwad enten lian denned keimten-man
en enlelt Sond, sont scerlixst tun
ger dani, eller det er hang Vele Zon
dialsed, Sau føleit sia vesværet as,
oq Di flammt-, at han liar betlt in
derligt og indtrængende om Befri
Jst-. Men nei, det l)eddet· til Isani
sont til os: Min Naade slal viere»
dig nat ag saa tasnker jeg, det
er gaaet Paulus-, som jeg haaber,»
del maa time-J ak- alle, sein gerne
vil here Vorherre til, naar Ihm-»
eset hat« lnklet sig bei-, og Zijwleii
ei« laldt End til Fiedeln Hieni, da»
skønnes det med llndren og nistet-;
lig Tal, at den slemnie Pasl staat-H
Were i ass, end Di treede niedens
vi usw«-sc i Kødet J
Mei- det er mig endda ikte nul
at blive sorladt as selve Stunden
ogssaa Minderne om den maa jeg bess
fries for, og ieg tør da ogsaa tro,’
at naar Guds gode Agnd fuldfører
sin Wing, sin Helliggerelse i mig,
lau tsr ieq tage »det saa bog
staveligt, fom ieg form-w at ane
det. Vi ved det so faa godt as Er
ssarinq, shvornedslaaende det er, blot
«at disse dystre Minder-, som tmens
.de Gen-send duller op i vor SjælJ
saa vi dybt nedbsiede maa snkkct
Forlad, forlad og tilsiv —- fri o
fca det ondel Derfor kan jess itte’
tæiikt mig et Paradislim et evigt
eiv i oan verlieh-vorige uvenl
fuivsmmdig Pest-ists- fok Syndens
med alle dens uhyggeliqe Ieise-s
wende. Ja seu- mit starken Legeme,’
der ipqa mange Mauder kan være
mckrset as Synd,, Ltdelse og Kamp,
man t Opstandelsen viere befriet
Flor disse Tmlslemærker og beredet
sande Fremd-, sde sande Kærligsbedgs
oq Ost Este Nemah- Præg. dort
sfaqt Gutsbilledeti sorklarede Ub
Itxyt i tat-zu spm i est-ten- Fast
Has- pc DER-Mit Paar Msfors
l
P
ladekscn eller tttarrske retterc kaldt
Ziyndgsovladtsljedcn er gcnnemført
Ums o-:-, da er det med dct saumle
ugsaa siksdlstizs Oustandelso soregaar,
tin-u llscllor iffr .før, dissr tu Musk
1inqstrin s vor Brllisggønslsch owner
jeg, hønsr nndsskilligt samtnen og
sittldbordcsss samtidig, og Espireu til
dct cvige Liv, fom ble indplantet
i us vcd vor Daab og nærct svsed Mc
nikxhedens og Helligaandcns Rande
Inisdler samt Falles-stehet skal da
med den suldendto Zisndssorladtycd
og Kødetsz Ljpstandclsso Drei-c- den
ntodne Fragt as al Helliganndcne
utmsstuslixse ätasrliglsods Virke i od.
Dei er in et Entne sm Trosor
det, jeg bar her draget frem og med
clcslt minc mncs Tnntisr osmx ins-n i
Følae Visbclon lmr Vorher-re Jesus
adsfillige Umw- tilsagt Mennesskcr
ZundsforlndeLscs ullcr nmasfc Fonds
tilgimclsc. Im tun dug ikkc tmnkc
mig, tsan tht tilgim-, unten det er
en cutelt Zynd ellrr Eynder i Al
mindoligslsed, inden den lsar sorladt
Mentteslet: men Isan skan uel tilsii
ge Tilgisnelsem Isom altsaa liggsdr
qcmt two hanc. Til den war-, sum
Jesus Ihclbreder ved Vettjcsda Dam,
ug til Horkoimlen taler»k)a«n ikfe
otn Hundstilgivelse meu iban ssisxer
til dom: Zyud jskte more-. Dset er
Forsagelse, ilsan talder Wa, og sden
maa vi heller ikke gaa uden omz
dct er notop den ssørstv Betiugelse
sor, at Tun-nis, Hausbetiz og Kasrs
liqlsedens st san srenmtes lyos os,
sna «ui kan blioo Meint-after After
vor sprindeliqc Vestenunclssa i Vor
Mro Jesu miin Piave-lich
! Ton store Mcster kuttuner
fuldkcerlig er hans Id
lmn sidder upd Zittelvediglen
ioq link-er Solvet 11u7d -Fli(l.
Lg lmr j Hirrtcdylust
sit Lkislchd klart isan sct
da glæch den lsoju All-ster
da er hang Gerning alt jket.
En Auswan
Sinino Hitrlp af ftor Bctydning for
Amerika og de Allietede.
»Den 23 Tag as Juli i det Aal
as not Herr-e Buddha 2460« erklæ
rede Fiong Roma den 6te af Siam
Krig intod Tysllund med folgende
Motive-ring: »Det er Siazns Pligt,
sont en as Nationernes Familie, at
opretdolde de jnternaticsnale Love
sont ijellige og nbrødelige.«
Meddelelsen unt den simnesiske
Ferigiserllæring blev i Tyjkland modij
taget nied,Lntte1-. Og i de allierede
Lande flasnfede nmn den knn ringe
iOlnnasrlsdmlnd Zum del ljur vistl
fig gansle nied llrette. Thi Statue
Lpttcedln har, politisl fet, haft en
betydelig Jndflydelse i Osten, og
det lmr paa Inange Maader ydet
Amerika og de Llllierede stor activ
Hjcelp under Reigen
Der er ingen Tvivl ocn, at Ziams
Krjgserklasring tilskyndede Kinn til
nt upgjne sin Neutralitet og slutte
sig til Tusklands Fjender.« Ligelei
des um« den as sterfte Betydning i
Kantpen nkod den udstrakte tyfke
Propaganda i sØften. J Einm, der
ljgger mellent de engelfke Besitz
delser pna den ene Zide og de fran
ske skolonier paa den enden, lnwde
de tnfke Agenter en ideel Operationss
von-J for deres Undergrundsvirkfomi
bed i saavels Forindien fom Bagins
dien Nn er disse Agenter enten in
ternerede eller flngtede Og gennem
en omlnmgelig Patronillering af sin«
2000 Miles lange Knstlinie sørger
den siamefiske Regering for, at ins-»
gen nne Propagandister slipper ind i
LandetAss
Paa de Allieredes store Kunst-«
rence i Verfailles i November 1917»
var Sirt-n repræsenteret og lovede«
at stille alle sine Hjcelpekilder til sineH
Forbundsfællers Disposition Deti
fnrste Skeidt i den Retning var Be
slaglæggelsen af de 9 tyfke Dam
pere, der laa i fiamesiske Havne Ef
ter at vcere blevet reparerede er
disfe Skibe nu i Furt for de Al
lierede.
l
sit Jembanenet for-get sitt-Land
brugsproduktton meget stærkt Man
ge Millioner Tons Ris udspres, og
den state Eksport af tin-et Fenst,
rsget og sollst Hist samt ferfk Kød
bidisaqer til at afhjælpe den almins
beuge Masken-v Den namens-e
Gmnmlpvoduktion er qf uvurderllgs
»Bei-di for de Mierede, og Bly oq
Tiii samt andre Metaller fra Siam
anseudes i udstrakt Grad i den ame
isifanske Ammunitions Fabrikation.
Ziam har ikke sendt noget Eis-pe
ditionsf irps til Frankrig, men Ziai
nieserth hat vist sig at vcere dygtige
Fliyuem og en leiatioussAfdeling
paa ZUU Mund befinder sig nu paa
Vestfronten. Det er dog paa det
maritime Omraade, at Siamesers
neg- Hjaslp har vaeret as størst Be
tydning, og det skønt Siam ikke seln
var nogen Flaade, der er værd at
tale om.
Sagen er, at det siamesiske Teaks
trae er den bedste Træsort i Verden
til Bygning af moderne Kcempes
Treadnoughti Det er stcerkt ogsejgh
uigennemtrængeligt for Band, ab
sorberer Stød og Rystelser uden at
tage Stade og er saaledes en isdeel
llnderbygning for Kkigsskibenes for
lniklede Staalrustning. Medeas Tosk
Hand under Krigen har maattet tage
isin Tilslugt til en Slags harpikss
lHoldigt Fyrretræ, stiller Siam al.
»den Teaktræ til Raadighed for de
rslllieredey som de har Brug for un
der den enorme Udvidelse af deres
Flaader.
Fra Daggry til Mørket falder
paa, arbejdcr store Hjorde af sia
siske Elefanter med at ophobe Teak
træstammer langs Salween og Chow
Plnsga Floderne, stulbe dem ud i
Vandet og sormer dem med utrolig«
Behændigbed til Flaader, der flødes
ned til Raugoon og Bangkok. Her
lades de paa Skibe, som fører dem
til de store Orlogsvcerfter i Ame
rika og Europa
Under Krigen bar Siam for
øget sin Teaktræ Jndustri mange
fold, og det er paa en Maade de sia
mesiske Træmum der nu spærrer
Tyskerne ude fra Havet
En ny Unfhæhighedserklæting
underfkrevet.
Paa Uafbængighedsdagen sandt
der i Philadelphia en sjcelden Haj
tidelighed Sied. Med Byens Bor-’
niester i Spidfen marherede Re-J
prcksentanter for 24 forskellige Na
tionaliteter til Jndependence Hall og
nnderskrev en ny Uafhcsngighedsers
klæring, affattet i Stil med den ori·.
ginale Erklæring, men med scerligl
Henblik paa den nnværende Kam-pl
inwd autokratisk Vcelde og for fol
keliat Selvstyre.
Hvex Nationaljtetsgmpve bar
thernebanneret i Spidsen for de
rcirs Delegation samt et lille nationalt
Flag, der angav det Land, d«e stam
nusde fra Danskerne, Svenfkerne og
SImtdmcendene Inarfl)e1ede sammen il
een Gruppe som Skandinaver,1nen·
Ined scrlige Banne1e. Hver Natio
nalitet bavde ndvalgt fern Mcend til
at.1eprcefentere fig, for Danfkemes
Vedkommende Axel Teisen, Peter
Viel-Mund- Carl Ellkøldrup, A. S."
Cnlver og Fr· T. Hausen
J Jndependence Hall underskrev
Repreefentanterne for bver Delega·
tion den nye Uafbængiabedserklæs
rina i det famme Værelse og ved
samme Skrivebord, bvor for 142 Aar»
siden Nepublikens Fædre satte deres
Navne under den første udødelige
lIaf Ocengigbedserklcering.
Dernæst marsherede alle til Jn
dependence Sah-are hvor den gamlel
on den nye Uafl)cengighedserklæ· «
ring blev oplcest og den fidste underl
stormende Begejftring fra de forfam·«
lede Tusinder vedtaget af de forfkels
liac Nationalitetsgrupper efter Tuns
Hver Gang en Ilfstemning var ble-l
vet foretaget, ringt-des der med Fri
hedsklokkM
1
l
l
(
l
l
l
(
m —.—.— -----.—-.-—·-s- t
Esset-.
«II««-1«mhfct:7stk« Bektnrxsr og Vcktvreks
zide spgcs fMand og Huftrm ·paa
INrnebipmmsst i Wmchcsa Wis»
til 1. Oktoka Mis. Lan 500 Dol
lars, fri Bolig, Kost, Los ielvktrisk
Los« er indlath Banne, Tote-fon.
Muliqp Ansamer bebt-s hcnvende
sia til undcrtegncdc indcn l. Au
gust 1918 Anbefalingcsk im veds
kommendes Præft man ledsaae An
søaningen. S
C C. Kloth, Elk Hom, Ja.
------——-—.,- ... ». .«.... ...--. « —. - -
Nur De ist-i Chimgs
sbefia det kristelige Unadomäthem
1652 North Rockwell Street, Use
over-for Ebene-set Kike. —- M
Madlavning, — Nimelbge W.
—- Godt Selssah i hyggeliqe Om
qivelfeu — Telefon Armttase 8788
Un sengt-L k LJginp at Past. N. P. Madsens
bekendte Fotlælling .Pot·l" 0versat at· H. P
Trykt med store nze Typer paa godt Papir og
hatt-it i smukr ug stærkt Omslag.
Pyis 25 Gewiss-. s
F Eksempzarer for 81.w.«
,,The DragoonC I
Z
Z
I Kommission hos
DANISII LUTIL PUBL. 110USB,
Blaik, Nebr.
chautauquu Begjus August 1st Saus August Stils
Famous sustssfsuor soluist ’
J. coutss tuultliart
Announcctl as a chautsuqua Attrsctlon kos- this
sausen I
chautauguj begins August l. and lasts sizc days
The kniest camblo convert Pariy
chsutauqua Auckiences Ase to lsloar Internationally
Known company
Ä company of Ärtists on chautauqaa Program
- !
Full Frost-am Akternoon of the second Das-. Shokt concept j
W I the Evenink , . « I