Susauue Gewicht-:
Hittebarnet.
Autoriserret Overrsættelse as
Bette Heibetg.
(Fortsat.)
»Im vilde san gerne viere, sein jeg Our den Gang,«
inttede Ilimee, sont nvilkaarligt tcenkte Pan den Int
kelige Tid, da Alilkediet var ljendes set on altspOg saa
nierde «l)nn, iorn Morta havsde giert før hende, shnn or
lieidede med fordeblet Jener oq forsegte at glennne og
lade viere ined at tienke — — « s
Vinteren sang nn paa sit sidste Ver-Es, og lier pcm
Egnem ljvor den fnn streiser Jerden nied en Fliq ni
sin Ringe begnndte Naturen alleeede at vnagne.
Te Uger, »der forekosn Aiinee at viere Wes-an inmi
qe Ihn-, var nn fdrløbne siden lieu-des Hienikomst To
Uger! sag hnn var allerede trat on den Vei, fein lna
idr liende, tasbte sixki det taagede -fie1·ne, sont lisensdeszi
Vlik itke knnde trcvnge igenne.nt. Men hnn vilde ikte
tatse :lliodet, tnin eilde gnn twpeert Frenmd —---— nden ati
iinndse eller se sig oni, indtil Herren sag«de: ,,:cn er
dei not!« - ’
Nn nilde Intn begonde at vier-e slittig eg n-di1)l«de
sin Tid nced nyttigt Jlrliejde Hnn vilde drei-e god og
sioriege at vcere glad Bestasftizie sig tned Findee for at
nndggn at tasnke stma sig selo, se frenead fot at glennne,
bund der lau lmgned, oq tiene Sind og lene for hani
alene.
zlllen »der kein T.ider, liver straften seigtisde, fnior
Enin selte iig treet og gerne nilde have standiet, tnmr
lidsikiten til den lange Enfetnlied furskrceltede hende
en slnmr lnin Var iner ved nt gen-e Liprøix
Tet var nltiaa nnnttigt, at der lmntede et »Hier-te
i liendeszs Brust, nnnttigt,nt det var san inldt ai merlin
lied! Nei, dst var dIn itfe nnnttigt, det itnlde Mund
net Werke-, nanr siendesö Bamdoniss troiaite stceeligfied
engang Vilde blide genau-DR det var ikte nnnttigt inmi
' Mund tnnde bline lntkelig. Lg linn selv vilde iorseae
itt Alte-de fig, at glennne eg itte langes —— on indisJ sdet
itiiisliikkede5, sknlde innen im det at vide, nei, innen
nden sinni, til slmein Inin neeede at iiqe en lietrd alt,
jin Zinerte en iin «3mtx1l)ed, iin Dinger dg sin Feinfied.
Il- ? t
sxllatten ialdt paa, en Jliinee, der itdd ved den lille
Hiteelangky tevede et Liedlik endnn nied at gaa ind.
Onn itirrede tankeinldt paa den lille Ville, der laa den
ne vet Steuern eg ioriegte at tienke iig, lnmrdan «1)ende-:s
eLin VildI viere bl·eoet, lniiszi Wende-J Moder inmdse leitet.
Sau kein lnni plndielig til at tcente eiaa Tante Maria-I
erdx »Warte dn er bedrøvet, faa lnift paa, at dn var
min enefte Trost eq Nlasdch saa blsivek dn glad igen.«
Ilt det var sandt, tnnrd Dante Marta stier liavde
sagt,»det iølte Iliniee i denne Time, og liendeiz Hierte
ivldtes ai Tat. Tet er nndigt at ilnwe tun-net viere til
Gliede fsor dem, sont vi ifkylder alt.
· »Ist-ten Ai-niee, Klotten er mange, Te sknlde
komme intd nn,«, raubte Tante Rose nd as Toren. »
Aimee rev siq las, men itandsede plnsdselig —
stem var det, sont kein qaaende ganste langfomt vp ad
Wejen til Asbbedietf
Ovem tnnde det doq beede«-.- Slnlde det være »Dek
toren? Nei, den kommende var baade lmiere vg slani
stere end Iden lille Liege.
TvivL Frngt og Oaab io’r igennem lJende og nag
lede liende inft til Ztedet Stett-elfen loni tnertnere —
nn, itod slian ved liendes Side, og Ilinn lnwde itstie rørt iig
af« Pletten. Hatt tog Hatten ai sit «briine, krellede Haar,
og Iliinee raste liani Haansden niden at tnrde sc paa bank
»J'seq treede, det var Dotteren,« sande lnin, saa
snart Kinn tnnde sige noget.
»Nei, det er tun mig,« saqde lian lidt bittert, »D:
innm tilgive mig, jeg keinnier lidt ior sent, nien jeq hat
itte inegen Tid, on ieg vilde itte rejse nden at sige
Dein Form-U
,,:lieise?« zienteg xlliinee dg diev inmite lwid i An
sizitet "
san innrede itfe stritt-J, nien lag-de sisn Arm paa
Hitisenitteret da sngde san eiidisliq: »Im vender »die-in
til Amerika, derior tillader ieg tnii — -« ,
»Mir Te Ziait dnarlige Eiterretninger’.-« asbrød
Atmee Limn. ,,:tIc’and — Ors- Wnllson ——«
»Te iiardet godt eq liar nceret tma ,,-«»«indeln« et
Par Tage« .
»Er Mund kennt-en tin-ink« ndlired lisnn og gik
likie den til han« »du Te dil- erier Illi, nei, Mr itte
det, nett-« linn san tnntinldende sinnt Tran. ,,.i’tnn—:i ddg
itie liendeis Hier-te, Iienreii merliglied e saa dnb og
kodfwstet.«
Ten nime Mund lnttede til, Zwad Kinn fande, i
tun-alles Forb.wselse, lian forstod itte et Drd dera«f.
»Von mig,« vedblev Llitnee, »at De istte vil foraars
sage hende Einem-, at De vil forsøge at gengaslde Ihens
« des —- Kcekligtlied Leu mi; —- —«
»Alt, hvad Te pnster,« sur-rede han og sniilede
nden at ane det —- »nien feist nnm De ssige mig, slivad
Te ved.«
Hnn vendte Hovesdet bort og sagde tmendu ,,Mand
sitt-ev til inig —- Te liar jo lovet ——«
« »Ja, jeg liar lovet,« smrede ban.
»Mand strev til min, at hnn elskede Dem og «l)avde
giort det actid.«
»Er De vis spaa det? Naivnede shnn mit Nasen?««
»Ja,« saqde sinnt nied Anstrengelie," ,,(hnn stren,
at liendes Kcerligshed til Raoul Donov var lige saa gam
-mel, sont lnn selv —- det er Mond-Z segtieDrd. Jeg ken
der ikte i ere-: Fernavn,« ingde tinn eindseligt, »men
jeg vidste, at det begondte med et R, det «l)avde ieg set
i en as Dei-es Bogen«
Leermskelie«,(stlasde on Vevasgelse ntalede siq sam
tidig pcm Denmis Aniigt
»Nun-es takide Tian alonrlig og beweget, »in-tret
jeg, at ieg ved, dvorfor De ikte vilde here spim nng,
og hoorfor Te ierlod os saa tnliidseli·gt,« og stinkt-sue
paa den nnge Piqu ined et Blitz der ttranlsede ai Kask
ligckted og Stolthed , . «
»Her, Aimee,« vedblev han, »mit Mann begnnder
vel med R, men ieg liedder ikle Raonl Mand on min
Bruder bar Iliolsdt ai hinanden i nmnge Aar, og dllerede
sent smaa Born var de enige oin, at de engang vilde
gifte tig samtnen. Tet var ter at here ira liant,«at btm
gerne seit-de tomme spaa Fabrik-ten og lasse Moder-I Brette
Nu er alt ordnkt tmellom dem, de ital snart have Bryli
sup, og laa ska Raoul aflste He· Wallson paa Felix-ts
km euer mig, shvis —- jeg reiier tilsbage til Amerika.
- ·« " —
l: 4 H
Skal jeg saa reife?« sagde han -og bøjede sig ned for at
se heut-es Anfigt. f «
Asimee saa op paa hany faa foLdede hun sme Hæns
dar og trykkede idem stærkt imod hinandem mens hun
thsviskedw «Jeg«er jo et Hittebarn.« —
Hun fagde ikke mete, thi hans Arme omsflyngede
heude nu, og shiun shørtc han hviske de underlige Ord«
i hendes Ører: ,,«Det bar jeg vjdst i« lang, lang Tib. Jeg
Ilyar oidit dot før du, før Tantc Marm, før nogcn andcn
vidste det —- —for det er mig, Roland, som fandt dig
i Grwsfet og bragte dig ind til Dante Marta, og du er;
min egen durchaer genfiundne Stat. — Misn Hukosmmelse
er ikkse saa fsvag, Isom du «trocde: jog rejsfte over Havct
for at finde dig igen. Skal jeg saa rejse igeu, Aimee?«
Hendes smwkke Hoved lyvilede paa hans Sknl-der,
da bun udtalte et sagte, men meget tydeligt Nei.
,,(Vidste du, at im var spaa »Liudcly«, den sørste
Gan-g jeg faa disg dek2« sspurgte hun Wust-selng
’ «!ch, det vidste jeg rtgiignok ikke, merk jeg havde
Mann-It at sføgse out din, og Leg Mode nær forraadt
mig, da jeg «l)ørte Maud ssige dit Norm Du syntes dist,
jeg var rigtig dum og klodset,« tibføjede hatt munter-L
,,N-oj, jeg ved kun, at jeg beklaque -dig; men hour
for sag-de du ingenting den sGa11g?« '
»Im vod virkolig ist«-; jog var vist bange for
Manile Espørgsmaah utrn dcst var galt. Sein-re fandck
chg dcune HemmcligOhcd ti-ltt«wkkcudc, og jeg bestem-te
ika at Uillc fortælslr dig den, før jog tillige kunde fige
dig, slwor Mit jog elskser dia. stg anedc j"o ikke,« tilføs
jede Oasu nloorliat, ,,lwad dot skukdc koste-, mig, at du
iffc kendtc mit Navn.«
Konstrukkodc heut-e til fig og sag-de: »An vil vi
ika still-us Unsre, incl, ntiin Stat? II Morgen tagcr vi,
ssammcn til Arch- for at beføge Psastor Arnauld og
derfra Eilng til ,,-Linde1y«, shtvor der er stor Bedrøuclse
over din Vortrojsc, men »l)ivo de un ventcr os. Og saa
oxn nogle Ugur, wiss du «vi1, nanr min Vrodcr er kom
men-san skal du tjlmørc mig — unsre min fsor bestand-ig,
ikkc sandt, Ahner« »
Hast afvcsnlcde ifkc Evarct, mon bøjodc ftg ned
og kyssfede shendu
»Von du,« sugdc han ganske sagte, ,,at det er
mig, fom lim- ginct dig dit Raum dcttc smukke Nsavn,
sum Ol« ftm stlldt Un Uil blims vod at Joche det«.««
Ajtncoszs Einmka Lim- straalsdo a: Luka oq Mir-de
ef II
Tantc :l)c’m«ta«:« Von var nu blonen Manier
—.....-—-.-«- .- —
Fra Vingaarden. «
I. DIE-T TÄBTB OG GBNPUNDNB PÄÄR.
lsln ist« mit-·- l·m«stck Aislns·j(lsnmt-l(i-1s —- saulodes
t·»1·f.«-«lli-t« on eingelle Prasst —---- Uns tst Hugin i den
vilclpstss l)(-sl us tlkst smnkkp Utsssvslcsile lcesnsy i
It-(.-lnn«(l. Min Jltsnigltml lusstml nf faltlge Full( Bo
lijzssrno i (l«-t sum-, tyndt lpfoolkede Distrikt las
sp1-p(lt·- og wu- uftiz n,-(l dort-s lzelsijxgenlmd oppe
pskm lmjcs lijssrgskmaninguy nistlss i clylm chiftcsr el
«l(-r nstl ZEan san mnskssligscs at naa til, at (let Zic
l(·- nu- nsrgon list Sag fin- nn·;k at let-Mle mjg be
trumlck Hist-le p(-rs()nligt ut k01nl(-. De· wir hidtjl
lpliswn furstnntfk j lnij Gm(l; ai« skolecldnnelso var
ils-r ikliis ins-gest kct opdage ltos dem. De fiel-koste
lcnnklp lusscs »He-r Akt-ins, ng iaf Glde Ord liavde
lunsclxs clis san galt smn intot link-t· Bn lille Icar
tcsykfvlngisr plslsosr on llavnsmurk mlsgjmsde som oftost
den-s one-site I·I·j(sn(l()m, ug den (lag-ligis, hast-de
Icmnp for Tilmsrelsen Mutes-at have gjort clem
san schin- njk Itistnodtasgesliig kot- kilt «lnijedre, at clist
fmsolmm Inig M m- (- isn szsrgtslig, »ja nat-stet! haal)
leis Opgiwm sum wir stille-et til mig, at rast-e del-es
Frau-st. Jltsn Unsinn smm Mcxlet risnt Viltlsek for-lade
mig, fidmg disk sig not-ist« tlesk like-sont en Sol-Stran
les pag tsn mmslc liesgnvpjvsdnszk Hm- mig l«’ri1110(lig
lnsilisn oxz llanlnst tilbage igmk
Vna ists kohl l«’0ln·tmk(la«g satl jezz Hi Ästen
san-in Kantinildisn i min lill(- lustig-Nutz lnsor jeg,
lsviltsmlcs issnsr nagt-us .X1-l)(-·j(l--. hanles sokclylnst
mi-« i on nf Inincs kxisros Rom-te Da lmnkmln dot pun
Umson. nkk tnin lluslmkltsrslccs mollltp mig, at dest
tnlesnfms Don-n sfml tsn lusmlts nl)(-l(c-11(lf; Taktik-!
JlnniL llksr nnslcistlscs sit titles nnstl mig. slcsg lud heim
frei-ill- inil. l)i«t, nn- esn Mnntl nf est tin-gut« sslssnlligt
l’(,ls(-pn(l(s, ils-t- meygl lintl mig »in ’l’ilk»-iv(·lsi-, sur
(li ltan l«-««.s(t·n-ts«(lss Inig siw stsnt pskm .U"t-(-n(-n. »Ak.
ji«-g l««·l»· l)(»-n. llt-. l’n,sstur." sagdis slnnk ,,l(«m ilug
stmlcs miscll -l·«,i..- lnns tsn stislcliesls Stin JedlsjkstnnI(-.
sum lipxgiir ug slml (lci. ug ji«-: vil««l«« du« sknt gern-n
m l)·- lnswxzhs lnnn." -I·-g sztts tnig Musik-, »g
ungtcst cltst mr nnd-Kot sjldis gjunlo ·j0g nng rmlts
tsIl nt scslgis slosn sum-gi- JliunL Jledisns ji-g liyllmlis
nng imj i inin Hut-nu- Kam-is gjorslc snnn Bann-it
tiglnscl ntig Belusisjilolsksh l"-t)nli chg slndtil tman
ikkis slmnlis hong clmnis lattsigts Famil-la
l n(l(«·nis«j.-i migh- jssg Jts kommt-. ·j sinnst-le- Inwl
inin but-zagen tin-n lmn sxnttss ikch tillnijelig tll
nd talc«, ng vj tjllmgcslngdts størstcscltsltsn al· (l(-n
lang-st- Vis·j --s on Tini-s- UnnkL — ntlsesn m sige nagt-L
l)c«t nn- tsn liesvnstsljk V(-·j, sum fmstos us sum-t
op unsr susle ll0,j(«, snurt gisnnmn sumpczile Eng
sttsnsknjngmc lctnltslig kjunlce mjn Wnsr lloltlt vecl
on läjtstsgskt·natii11-g, konnt Dziwn til en llytt(3,« Clet
sum on Hund liulyjnsunslntlcs nn- lizsgsgcst nnl j Klip
pon ug fuldstnsndig afsmnlret fm Jtsn twrigos Vor
(l(sn. »i- Du vi treu-dies incl, lagcle chg klirst kqu
lerke til en gumcuol Rom-, sum var-mode sink
llnsnglots vcstl tsn lnsndssicsncle Kulilch men Ved min
lndtrmdeu kejste lnm sig for at tilbyde misg -.Liin
skammei. Jeg akslug tukkemle liendes ’l’ill«ui;tln
i on Icmg at· stucsn llmvilcc jcssg umlag-It den Axt-.
sum jeg vildte besteigt-, ligsgtkndcs pag en lsnnkcs
Halm og duslclcet at« nogle fan, clenclige Pjaltun
Det var et ungt Jlonnesko Imn 17 ellel 18 Aar-.
lnsis Uclscsendcs Adel-Jst turtulto at lutns Ungelnsr
nun Jordcen un sinnt titlt(-.»IIu11 lua med lukkmli
Wne i en Tilstmnl ak clen ydersto l.ld1uatt(.sl80. Nu
nahm-de lmn anonts ng sind sky og formulnst psni
inij .l(-g tjltnslto las-m tsc)llgt, sag-de «lnnn, sliwm jug
u) Rn samling txt« mindre ktsistelige Rot-nol
lsj118e1«, som sidenagtes udgivet i Bogfonn for dem.
vom ins-satte kmslce at opsbevare dem·
Red.
4
var-, og rettede dersaa nogle simple spøvgsmaal
til dam, for at leere bang sjælstilstand at kende.
Jeg kansdt ham imidlertid kuldstændig uvidcsnde
om alt, hvad.dets angaar de Kristnes Haab og Tro.
Plan liavde vel en Gang hørt noget om Gud og om
»den ydeisste Dag, men om Forløsningen ved vor
Her-re Jesus Kriistus vidste lian alsdeles intet, og
det tykkeste Mønke omlejrede denne SjiksL som
sit-nd vesd Biviglmdens Pol-t. —- .Je«g var dzslit bei-drit
vet og net-steil raadvilcl llvorledes skulde jeg dog
bære mjg ad med ensdnu i den ellevte Time at føre
vdenne Ynglinig -l1v·em Dzidens Haand allen-de HEF
de grober tat, slien le dank smn dog ogssaa for den
ne stakk(-l ils-Wie- givet sit Liv, og sonf jo ikke
vil nogen Syndmss l)»c)'(l, men sit liefn slcal omvende
sig og leise. .Js-g fsilte det saa godtsp at jeg intet for
maaede, men at Gud selv umatte gøre alt-, og seita
ledeq oplxlftede »in-,- mit lljisrte i indexslig Bein-til
min Fadens i Himmelon sog bad lman om den store
Ras-dgivers, lmns llesllisgaands Bisstand; bivd liam
om selv at vjsos inig den Ve·j, ad lnsilken jeg kund-Z
bringe det, glade Buclslcah ind i dette stakkels,
Nattetnulm in--«-(ll1)ll(d(s Jljeitcc
Eiter at «jc-gs siialedes lmnle linqnpet med min
Gad, saa jeg Ima den gyge med et Blik fuldt ak
MedlidenlIeC og Udtrzskket i lians Ansigt bslev
venli·gesi«e, da ·jeg med blid Stemme igen shenvendte
mig til liam Og sag(l(s:
»Mi« stalikels nnge Ven, du er meget syg;
jeg frygter l«»1s, at du maa lide 1negt,st-.«
,,-Ia," sag-de lisxm med .liist1setigeslse, ,,jeg er
bleven Isigt-ig—slc-mt. lkurlczjletz IIostisn tagel- Vejret
fra misx »k- mlileis mizz stms snietste."
,,llar du lustige halt denne Host-:;"«’
»Al( »ja-, i lange ’l’i(ls-1s; det er sum-r et Aar,
siden ·jc-g fil( den·«·’
»Hv0rleides lims du l««)1sl(u'lest dig saalecles. min
Ven, Jeg t1s(1)e(l(-, at I slieis maatte hist-e vante til
den batsslie Luft ug hast-doch- mocl dens Vit-kni11ger."
»Jen, galt-Lilie vist, llis. Fast-or," svmsede lian,
»jeg Mk- ugsiia en iik de stmrlceste indtll hin for
kærdesligis Nat —- det var fortsige Vinter —- da var
Fest- ak min Emle Fam- l(sl«-t hol-t; min Pader hol
dels nemslig nosgle skia Pmns lust- pxm Bjsergene, Vg
iaf dem nat-Ism- vi os. Altsna — en Atten, da vi tal
te dem, mangledks det- (-(.-t, »F san sendte lum mig
nd for at søgo det. r-1).«
,,()g den-ed liats dn foxskplet dig sagsledes, nn
ge Ven?" ·
»Ja, sag-le lum, »der lag nie-gen stie, og Vin
den gik mig getmem Mai-v og Ben; men dili ersu
sede jeg ilcke videisse, jeg Wir san kuld at Angst for
Papst-et og wilde qna gerne finde (let!«
,,Og fimdt du det. saa?« spuisgte jeg med kti
gende Interesse-.
»O ja, det vms en long anstrengt-ade- Vandring,
mien jeg sstandsesde ikke Ima nogeit sted, fziis jeg
shavde kundet det."
,,()g ln isletdes kik du det saia Mist lijemP Vil
de det stralcs gas med, eller liavde du endnu al
vorlig Kløje Ined at faa det Ihjem?"
»Na jeg shavde ingen rigtig Tiltvo til det,
men desuden var det ogsaa dødstrætz saa tog jeg
der pas mine slmldtse og bar det sbjem."
»so-S glmäede de sig nok rigtigt allesammen
»der-Neaan ikke sandt, da du kom tilbage med
Paaretl"
»Al: ja, l«’a’er og dicker og desnden mange
andre, som kom nieste Morgen, for at spørgc efter
Paaret — de sgslevdede sig alle; De ved jo nqk, Er.
Passe-; dt j saadnnne sager hol-der Nalmer meget
Kannen Det gjmsde ogsna malt-, at jeg ihm-de mast
k
!
»
l
"tet være ude i det skrtekkelige vejr den hele lsitk
ge, kolde Nat. ved den Lejlighed var det netop,
at. jeg heut-ede mig den slemme Boshe. Mln Moder
tror ilcke, at jeg bliver rask igenz Gnd ved det —
men jeg er dog sasa glad over-, at jeg reddseds
Paaret." "
»Amt« furmnlerlisgt!« tiknkte jeg. ,.l denne
Historie er det l1ele Evangelium indesluttet: Pan-,
ret er ta.1)t. Faderen sender sjn sie-n for at opsøgc
det; Szinnen gaar villigt ak Sted, taaler alt nden
Klage og ofrer tilsidst sit Ljv for-— at resjsle Pan-—
ret; og dia hen liar fnnidet det, beeren-neu det pas
sine skuldre tislliage til Hjorden og glæder sig merk
sine anmer og Venner, at det tabte er hin-let.«·
— Min Bøn var Mist, Vejen var anvist mig veckå
Guds Naade Jeg lagde nn for den døende Yng—
ling Guids ihele Prelsespla11, idet jesg dsertil bringt-o
nans egen gribende Historie Jeg læste for sham de
fire Vers af det 15 Kapitel j Lukas Evangelium-.
hvor Ilyrdens trofaste Omhu for sjnse Paar skildnest
saa smuch Den sdøende lag-de straks Klinrke til-·
Ugheden og fulgte mjg med den største Interesse-,
tla jeg forklarede liam den kulde Betyslning ak
hignelsen. Herren aabnede ikke blot Tuns For
stands Øjne, men kremkor alt hans Hjerte, saa ak
ltan knlsd at« Glitsde tog iInod det Ord, iwm l«-lev
teilt til lhinn. Han stslv —- forklarede jeg —- var det
fabte Paar-, og Jesnfs Icrstus, Gnds Sen, var den
gude lerdky Inseln Fasderen i Himmelen i ssin Bei-m
hjertighed shsavde udsendt for at opsøge liarn ÄI
sin IlerlighecL som lunn has-de liess Feder-en. havde
scjnnssn giwt Afkald paa for at søge Hig frelso
liam og amer der var fortabte ligesom liam Li
gesom hat« des-I stakkels Y11gling, uiden -I:ige hav
de ndlmldt deni isnendse snestorm og den lJidende
Vind, kun dreven saf det ene Ønskex at finde Fas
ret —- saailkedes havde den barmshjertige Frelser
taalt dse forblindede Synderes hesle Had, idem-et
llaan og Spur og Smerte Hilf-n at oplade sin Mund
til et eneste klagende Ord, og havde tilsfdsix givet
sit (l«vr(-l)ar(- Liv lusti, for at frelse «os Jlennesker
km P()rtal)else. og som en god Hyrde over-ladet
nu heller ikke han sine genfnndne Paar til dem
seh-, leider dem ikke ene paa den farlige.Ve·j, men
innrer dem silckert og fuld af Gliede i sine Arme —
hjeiu til den liiinmelske Paaresti.
Miit stakkels døende Ven syntes at opsnnppe
hvmst at« mine Ord med en torstende sjirl Plan for—
stod aslt »F tret-de det. af sit hele Hjerte Er ssaa ty
deligt Bevis paa den Helligaands Virkning i et
Meinieslcelijserte Inn-de jeg aldrig tidlisgere set.
Den szssge lETVesJe endnn knn nogle faa Dage.
Jeg fandt ingen Lejslighed til at lmse esller udlæg·
ge noget and-et Aksnit ak den shellisge skrikt kol
lia.m. De- kire Evangelier maatte sa(manentrænges i
disse kjre vers ak Lukas-. Okte kunde han imst
liøre pas Grund ak skrækkelige HosteankwlC del-.
trnsede med at kvælse hem, sog udmattet at« dem
faldt shan jævnxlig for en kort Tid i en dyb søvnz
men saa ssnart han ivar -i stand til at være opmærkss
som, krydede og beroligede disse kire Vers »Im-In.
Heu modtog i barnlig Tro Jesus sotn ein Prol
ser, og okte bei-d shan inderliigt, at den gode klyrdsj
dog ogsaa anstatt-e finde Garn og bære hem, vom det
talite, men genfnndne Paar, bjem ·j sine Arme.
Hand-öde l)·k-kelisg, med Hjevtet fulde ak Pred
og Jlunden kuld ak Jubel, og 0rdene: ,,Jes-us, mir
Frelser og min Hyrdsel« var den sidste Dyd, det
kom over hans Lieben »
Kender ogsaa du, kære Læser, denne Jesus
som din Freliser og som din Hyrdel
S
H
ZHX
H« X« »
X X F
Exka
XXXSXINJTSTOZs
Begins August Ist, Ends August 6th
Ioieck Hamen-us on Osten
iag pay of me charitaqu
spotli law-. kamt-as beim-eh
subject- »Anm- ssys Ils
sag-«
sisy May from chaotiqu
isay Tom samtn- sppesksi
« unless You Isni to taugh ans III-t
! - on the kanns-et Fragt-am los-s
l En- sur-b
Fokmsk Kot-san smbassoclok
to sc Its-til at charitaqu
cautions of tln ksk Satt Illl In
dummes by llomsk Mulden