Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, July 17, 1918, Page 4, Image 4
-,--, - - - H zismcnerenw ’ IT MUIUQ Oc OPJYCCIM BLAD Mk DIE VUSU Pol-c l ANDRle udglvet us dgl-h Luther-a Pol-listing sona, Klein-« Nebraska. »Da-Ihren« uclgsat Onsdsg i hver Use Pris pr. Aargmtge DE- Fokeuede statet Bl.50. Udlanclet 82.00 Blsclet betales i l·’orsku(l. Bestilllng. Betaling. Adressekorsadriog etc. med Umltagelse af Blüt-g til Bladets Indltolcl sdressekos DAMSH LlTTH. PUBL. HOUSE. mai-. Nebraska. . Alle Biclrsg til Bladets lmllsolrl — Korkespondaneek, Aflmmllivger og andre Aktlchek —- seacles til dets Redaktjtt A. Il. AXDBRSEN. Ell-Eh Naht-. Enterecl at Blziir Post office us Secoacl elass matten Arceslniuuse sur Klniling in, gpekiul mu- uf lmstatgtu providml for in Her tinn 11(I.·I. Ävt of l)(-l. El. Hilf, author izml nn July H. lIIlR. Adwrtjslng rates made known upon spplieation. l Tilfælde ak, Blndet ilclce malt-»Fe tegelmæsslgt, bedes man kluge til set sedlige Postkontor. Slculele dette iltlte hjælpe. heilen man dem-Sude sig til »Dau slceresn"S Kontor Naat Lasset-ne heavencltzk sig til kolle, som wettet-er l Blaelet, eaten kot- tt lcsbe bog dem eller for at ku- Oplysvlag om det avertercde, bedes de sltick am tale, at de saa Avertissementet l Gotte Blut Det. vil være til gen-selig stjtte Entcntenis og Teutonerncgs Re sourfen Te Enteiitesslllicredc — udolnfkendc Rusland og niedrcg ncndc blot diese brjtisfc Befiddel scr. sont cr sclostnrendc og tun du cgcntlig fort-tust Ztater —- onl fatter et Landomraadc af 11,()0("), WU (cngclsfe) Fivadratmii. hat« en samlet Befolkning af :;«:3«»()0,()U» og en national Fortune af NOT-, 0l)0,000,000. Centralmagtornc bar et Land oxnraade af 1,2.')U,()W wiigclskci KvadratmiL en sanilct Befolkning af 147,000,0W og en national Formue af 81:34,«»is,»»»,«u». Ententcns fanilcsdc Gcrlo belo bcr sig til sfzfj,()00,»»«,c»m, mail ket er omkring 14 Procent af den-I Forniue Centralmagterne skyldeH s·’«7, OW, 000, 000, lwilket er 28Pro cent af deres Fortune United States Ovektagelie af« Titelen og Besiddelsen as de Dot ter-, Skibsbtoeh Værfter og anden henhørende Ejendom paa Hudions floden, iom de tyike Dampitibssels ikaber Nord tyike Lloyd og Ham burget Korporationerne ejede, hil ies med almindclig Bifald af dct amerikanfte Folt Regeringcn oil beholde Ejendommen og ikke retur nere den til dens tidligcre Ejms vcd Krigens Zlutning —- De, der kober »Liberty Bands-« og »War Savings Immij der iupplcrcr Pengcnc, sont bruch i dottc Lie med, kan føle sig særlig tilfrcdso. Tisie Takt-sc Zkibsbroor og Verri ter er strategiskc Punttrr af stor» Bctydning og Værdi. og dct kan! ikte taalcs, at de vedblivende ital de værc i Fjendeng Hex-noch aller at de nogen Sinde more ftuldc faa tyike Eierg. Tyit Handel bar, ef ter hvad der er paavist, værct til-s ielig iammenknyttet med og i den Grad en Del af tyst Militæriss me, at det er retfærdigt og rig tigt, at den ikulde lide under Fol get-ne af Krigen — itriver Krigss sdspartementet i Washington Tænt ist-It Og tal iiden· Undet —- denne Ovetikriit ikriver »Lutl)er aneren« om de mange nye Ting paa Dagsordenen og iim iaa bl. a.: »Na ital eller vil de Optik-, vekdsss liae Aviiet være Formyndere og Lætemestre for det forenede itore luthekike Kirleiamiundl Saa nu maa Teoloqerae, Præfterne og Misiimuerernc blandt de foritellige Nation-net Fett poent iwtte iig ved Abt-legt Itddet oa lade iig under Uie m spottet-G de ital drive de tat Axt-lia- Arbejde, hvad Navn - , « ital me keudt Met, , Ema det ital beuge »m»1-rdeammsmie i det ( W Stadt Stett fis W ,iaa erst ist«-« » då M- M « . · dir m- its kauft, mai »mei- tnlt om at koste Vrag paa ekler forkaste det norske hverken i- Sprog eller andre Hen seender. Kirken her i Amerika vil bruge det norske samtnen Ined Lan dets Sprog, saa længe det geresis same-dont og saa længe der ikke kommin et Bud fra andet Hold, der siegen-: Du skal ikkel Om den svenske Augustana Zy nodess Forhold i Sprogspørgszsmaas let skriver Bladet ,,9lugnf1ana«: ,,J Anledning as Præsidentens Aarsberetning vedtog Zonoden jøls geude Resolution: »F bele vor Sko levikksomhed —- saa vel sont i vort Menighedsarbejde for svrlgt — gaslder det at mode soreliggende Bebov. Vore Jndvandrere og vore Børn bør leere Engelsf, Landets »officielle Sprog, men Evensken «bør ogsaa (ofven) bevares fein en værdifuld kultnrel Arn, saa taugt som det er muligt«« Bladet til føjen Tenne Resolution angiver de Li -nier, efter bnilke vor Snnode, bar Virket i densvundneTid, og efter holl te den fremden-s agter at virke. Reso lutionen kan umnlig give Anledning til Mistanke med Hensyn til vort Falls Patriotisme og dets Stilllng i Zpørgsmaalet om den Krig, i bvilken vort Land blev nødt til at deltage. Vor Snnode og alle dencs Konserencer bar med det tndeligfte Sprog forklaret,- at de uan forde bold vil anvende al deres Jud-flo delse for at støtte vor Regering i dens utrættelige Flid for at føre Krigen til en sor vort Land ærei rig og for hele Menneskebeden veli signelsesbringende Sltit11i1m. Lg det, at omkring 12,000 as vor Sy nodes Ynglinge nu er klædte i Na tionens Militærdragter, vidner am, at vor Patriotisme ytrer«sig ikke blotl Qrd men i Geming.« »Lutl)emn Brotberbood'«: Mcd Heusmi til donne Virksomlnsd ord tog Augustmm Zyiiodensks Aarsnms de ifl. ,Augft.« iølgendc Resolu tion: »Da »le Luther-act Brother lhood of America« sorganifcrcch for at staa hole Vor luthcrskc Kier i Amerika til Tit-vesto, iasrlig med» Henfyn til vor Kirtos Arbeit-c for Soldateknes og Ssmckndenes aans delige og moralske Velfækd, og da shet er megct vigtigt, at Medic-mo« antallet i dette Forbund blinkt-! ftort nok til at være reprwfentativ:" zfor Vor lutherskc Kirsc, iiald For lbundct skal have Lole i UdforcL sen af sit vigtige Arbcjdsprogkam færlig nie-d Hensyn til Opførclsc as VrotliochoodsBygninger i Idol seslcjrem saa vil Augufcana Zynos den licrvcd tilskynde alle Masnd : vor Kirke til at slutte sig som lIliicdlctmner til The Luthcran Vw tbcrbood of America. Godt brgnndt » liJvt Hund, er qth begoner Natur liquisk Jndfamlingon as du sit-W til at føbc disk ljgc Vost for Zfolctl liggcndc katc Land. Aar-Zimmer i sicnmaru lusmmtdichc Inn-fun dotszs Kirfcmad til at afslums Han delt-II, naar Pcngonc var samm, og undcrtcgmsdc blcv valgt til del for nøjeligc Llrbcjdo at samlc Pcngcmx Fra Ilarsnmdct reiste jcg til Ztandard, Lllbertm Canada, for at deltage i et Missionsntødc. sog bo nnttcde Anlcduiugxn tsl at gørcx Menighedcn bekendt med stammt-s dets Bestemmelse angaaende Ksb aH Landstykkct og sagch at jeg ventes de at faa 8400 Da Subskriptios Ren var »Amt«-h var der tegnet MAX Jes«va-e-glhd ded, at vet gisl faa godt ijen«kfstfi3e Menighrd, jcgl beføgte, og sluttede, at naar en iyv Aar gammel Menighed, der sidftc Aar byggede en stor fmuk Kirke, yder saalcdcs, hvad maa der saa ikke kunne ventes af de ældkc Me nigheder. Fra Standard gik Tut-en til Dickson per Auto, 164 Mil. ngaa der fix jeg en god Gewe, 8201 En Mund kam til mig og saube at med Penge var det smatw men han vilde give en ti Dage gammel M. Jeg tænkte lidt paa den 1600 Nile- Reise til quir med en salu inenf sige tief til Müden sont Gewe· M jeg «ikke. Jeg Log imotsden sit-d Tat pas Samsmihets demse. M 1. Juli et W Wl dag, og da var der Skovfesxs Ef ter at jeg havde talt ved denne Lei ligbed, foreholdt jeg den ærode Forsamling Vanfkeligheden vcd at transporterc en Kalv saa langt og satte den derfor til Auktion. Den blev folgt for 5521 Naar der altsaa er saadan Re debonhed til at yde fra to af Vori: lcksngst bortliggendc Menighedcr, bvilken Offervillighed maa der da ikkc kumie ventcs her i Staternkn J den korte Tit-, inden Stolen skal begnnde igen, kau jeg ikkc kom me rundt til alle oder, sont gern-e vil ydc til Kisb af Landet; men der bchmws jo heller illa Send nqu bare et Postkort mcd Opgivelsc as hvor meget J vil give, saa kan Pengene sendes senkre, naar Zub skriptionen er sluttct Tana Eollege og Trin. Sem. lö. Juli 1918 L. A. Laurscn L W Btev fta Japan. Nr. W. Lin fra Moji. Ost-er at jeg mode strevet i sek rige Brev oni Post Matsnknete lille Zon, sit jeg et Kort til, c: nn var Fnren holt survi, og i nnsns Ljelslit et Telegmtn, nt nn var link-. blidt indslnxnret Tet var et xne get lmardt Fing for Dei-e leer-. Venner deroppe Te havde knldt dank Hifafnzm et nf disse ejendoin Inelige japansfe Nonne, der fnn tydesks paa flere Mond-et Ten over fladiste Benaqter vjlde knn for staa denn-d »den sjldigfedte« U unmqu at strwldrene havde Den tet lcenge. Tette var ogfan Vong nelnx tnlt Tilfeeldet pna to forffel lige Mandel-. En onden lignende Loerfcettelse nilde net-re »Endelig den ferne (Dreng)«.« Men da Mal inmoto strev knn Normen sagte han sehn »Don stal liedde ,,.L)isats.1 zn,« for-di han ved Guts Rande er Jlrving til det eviae Liv.« »Enigt Liv« var saaledes Mat sttnutoss egen Udlasgning af Nov net. »Zildjgt« indbefatter jo Ideen »l(rnge« eller Junge Tiber« og naar det ndftrmttes over ubegrwnset Tidizsrnm har vi io Ideen ,,evigt«. »Ist-sel« og ,,Liv« er ligeledes to-. iaa beflasgtede Jdeety at sammckl Tegn got Tjeneste for begge. Nu er den lille Hifakazn faa in-«« de i det evige Liv. Det var merkte-Ü ligt, at ban saaledes skulde vasre saa langt frennne pas Vej til Helbredeb He og san plndselig, uden nagen ndke :Ilnledning, falde i Søvn san rolig og stille, at man felv ved Be gravelfen Ineget godt tnnde toonte jin hatn sont bare ssovende. Tet tom nasften til at se nd, fein om Herren vilde vife dem, at de rei- lille Zøn sknlde hjem nn i fin spæde Barndonu Inen at hang Forasldre ogfaa stnlde form-Eies ein, at det itke vak, fordi ingdunp nten var for Ward, eller fordi Der ren kkke knnde here bereits Bannen Nu forleden var jeg i Moji tre Tage til swrlige Moder; vi handl fem nde pcm den osfentlige wadk og tre inde i Gadetappellet fornde n den sasdvanlige Zøndagcsmoryn gudstjeneste Det var ved det »in demsde, vi liade Lordag Fornndi ,dag, at Matsnmoto talte om den stristnes Sile-de Han sagde: For en Maanedistid siden blev jeg ordincret, eller højs tidelig indvict til at give hele mit Lin til at tjene Kristus fom en Ordcts Zortynder i den luthers sie Kitte. Netop stimme Tag dsde win Stifter, der en Tid var mig ogsaa i Moders Steh, to Uger ie nere døde min eneste San. Dei var vtstnåk for at vile mis, at i Her renö Tieneste man alt mre viet til hmn, alt underkastet hans helll ge Villir. Det var vist ogsaa for ret at leere mig at have Mcdfølelse i3 Ordets fande, bogftavelige Be tydning med alle bem, der liber. R Kristne har de samme Lidclser sein alle njnbre Meimesket Det er « iomt derhjemme, sit-en vor lille blos taldt dort fra os; ifær Wesen as Akten, da san Mulde W eß nistet-eh er Savnet laa Why tungt Neu der er ccn M leg hat trinken Sn stiften Hiae im Jst hber Das hvgd kker Hitze ei Jaa clap ved W P— dens Nod og Lidelse og Elendighed; jeg har hele Tiden kunnet sige Gnd Tak, fordi Inin lille Zøn nn var« nde as alle Farersog inde i en Her ligiied saa stor. at jeg ikke lwerlen san bestrile den eller satte den. En Kristen er glad, fordi ltan lan livile i sin Faden-« Faun Han er trog og bar Tillid til sin Gnd Dei har jeg nn ersaret sont aldrig for . Der er sikkert niange af edei«, der ligesom jeg nat- tnaattet folge et lille Barn til Graveu, nten der er singen, der sont jeg hat« knnnet takke Nnd for det, tin det kan lnn en Kristen.« Jeg lagde Märkte til de sorsamles desss Ansigterz at disse Otsd der toin saa stille og dog saa trastigt, gier de dnbt Indiens paa mange kan jeg ikte betvivle Maasse der vil viere dem, sont oed en lignende Lejlig lJed prever at vende sig tili de Kristnes Eind. Vore leere Matstnnatos hat« i Zandhed vier-et lJaardt hientseqtex si den Bis-gratulier! as dere: lille Zen tslev det endnu ilke te Lilaanedet gainle Varn sngt ai Lnftrntssbetasn delse, det kein sig dog iqen i Lebst as en ltalv Zness Tage. Men er der Vrevelser, snneszs de deg lnn at virke Forsarenlied eg mere Tillid til Herren. Vor-e Moder forleden var ellerd ndnteerket godt besagt Past. Bart beim-Jede bat-e at ftennne sjn Via lin, saa sainledesks de strates en hel ZDeL inden vi begnndte at fungie ;ag Flotten øgedeei stadin- saa der Fvar undertiden nielletn to on tre ZHnndrede at tale til. Nagen ojetslit «felig Jndlmftning tan man ifte qedt zvente fig as saadanne Wadeniodein Inten vi ltaaben at der var ntangt et EScrdekorth sont sollst-i Jordlsnnd Titvor det jaar Lon til at stalse sin selv Leve da Okastsnsil knar. ! Bed de tre Ilitemneder i sta uellet havde ei det onitrent nelts inldtt vi nndser es— in its-e ned atl staa paa lsiadeltjernet on eaa en venlig Maade n nde de formen-Ile rende til at tonnne ind. Minra var derovre den forste Aften til ei Gadei, og et Kavelmode; han var saa glad ved dem, at itan bad am at saa-ne Tages Arbejde eure tin-: iig selv as samtne Ziags sørst i ncrste Maaned. H Ter var ingen, sont gav til Ken de, at de gerne vilde vcere Kriftne, og ingem som det lyttedecs strafe at komme i nasrmere Forbindelse med. Men der var ca. 1500 Men nester, som harte Livetsz Ord, og vi nddelte 3500 Etseniplarer af hvad Matfumoto hande ladet tryt te halvt Betendtgerelse as Kapelle-t, lhalvt Traktat der erllcerede, at Lden eneste Untie, der er at saa no- ! get Zted5, er at finde i tlriitnss sBi beder saa ani, at Zeeden inaa csbire op. Vi bar set det saa tit al I.lcrede at den leenge tan ligae i Tvale og endda bevare Zpireevnen I Der tfenes vældige Penge i Mo Iji, og der treinpecs en nailadeliq Kaina for at holde Hnnaeren no genlnnde fra Livet Der er saa saa :alligevel, sein bar aandelig Hun ger, ag derfor er det vel, at der er Isaa saa til at nende sig til Herren Det er nn onitrent to Aar, si den vi sit Arbejdet begnndt i det nuværende Kapel; i den Tid er der kun vundet tre for Gnds Nige IHvor meget der er vundet er jo dog sikke let at sige: Der er flere stærtt paavirkede en i alt Fald synes moden til Daub, men der er na «get —- thd dct ek, ucd vi inc — der nu har holdt hain tilbage i. Emäten tre. Fjerdingaar Der er. maaske andre, som er bleven tat i. Pevægelse hen mod Guds Ritze-, uden vi aner naget otn det, inden vi kommer der, hvor alle Gemme-; ligheder aabenbares l I Afde tre er den ene en ung Maul-, Fer hat bestetnt sig for enl Gerning i Herren-s Vingaard, med; Underststtelie fra tin celdre Bro der, en Journalist, der i lin Tid1 sit Tillid til Mattnmoto (mens hatt var l Hida), og sit Lnft til,1 at en Unsre Broder skulde komme til at licne hat-. Denne Brodes Nishi west) hat nu vieret her paa Uellemskolen et Aar og vlst sig. Windelig begavet uns qu I l spkcyg over de to leiste Hat ag bat klaret sig meqet gedi Issdsxptudtil athanvilkuw meget tiltalende Jndtrykz faa det« er ikke let at sige, hvad der er vuns det i ham ale1fe. Den førfte, der vandtes, var je en Keinde sont Svigekmoderen send te ud of Inseh men hendes Mond hat dog holdt paa hende og glcrdet sig over, at lnm er bleven Kriftem og nu har Monden faaet Ansættels se i en anden Vo, saa ban kan tage hende til sig igen Hun inne-S, at være bleven en lukfelig Keinem al tid rede til at hjcelpe ved Moder ne, og nn under Bornenecz Sygdonh bar hun vceret en nforlignelig Hjcrlp i Matsmnows Hieni. Vi vil sanne hende uhnre Ineget i Moji, men Vi l)aaber, hun man knmr bringe Lyfet videre omkring, naar bnn nn rejser med sin Mund til Nagasaki. Den Medic-, Oka.zaki, sont jeg fik Lov til at døbe i Fior lige før Jul, var med ei— Pan Gaden Sen-; dag baade Eer1«1niddag og Aste-m Iigesom han hjalp godt Ined om Aftenerne i Kapellet: han er ons! sat i et of Japans fwkste Form-T ningsfinnaer. Moderen var i sini Tid Kok for en Missioncvn san» lmn havde nogen Kundffab om Kri-; stendmn, da han for et Arn-s Tid siden begyndte at komme til Vortl Kapel. Er der ikke nogle, sont vil sakr 1jg frembcere Past. Matsumotos og lmnss Arbejde i det Vanskeljge Meiji«-. Hqu san ogfaa Past. Bachs-. Der fester en ganfke betndelig Selni fornasgtelse at lmfcvtte sig der: By en er fnld as Nøg og Gemeinwa Vindene er Form-, og det er me get dnrt at leve der. Lad dem fett-, Yat de er ontslnngede m· forbedende iVenners Kaskligljed Det hjælper over saa mange- Pauskeljgbeder. Med bjertelig Hilfen fra edeksz eqen Udsending. J. M. T. Winthek. —- - .--..-—-·-· - ..-. . I. Aufnatbrm Briisbnne, Lneenisland d. il. Juni Ule met-e Pastor J. M. Hausen Rande og Frev! Jeg vilde have strevet fer; men . . . . Menighedsmsdet, jeg omtalte i mit fertige Bei-v, er afholdt, og Vestemmelse angaaende vor fremtis dige Virkiomhed er samt, og oi hat begyndt paa at føre Beslntnins gerne nd i Livets Vikfeligl)ed. Jeg vil fortkelle Dein lidt desangaai ende. Med Dort Arbejde gaar det godt, tafket Dscere Gndcs Rande og Godhed nnod oszT Vore Jndteegter er tun imaa fsor osJ at leve paa: og det nat sonnne Tider set nd til, at vi ikle fnnde dljve her lcenge not til at faa en sum-e Menighed smnch Den Tanti-, at vi inden ret lern qe vilde veere nodt til nt opgive :Ilrbejdet pan Grund of Mangel pcm det nedvendigc til Beet-J LU nold gjorde sig mere og mere gekl dende LIg da san Sonn-c fra den forenede Kirfe nnn den hemmende Meniql)ed«3 Ansegning kont, innre-J det for nogle lselt umfier m nn var vi nndte«ti,l nt give tobt, on nogle kam endogsaa og sunrgte os, lnmmnar Ui lfnldeirejie Vi var inndlertid T— nmaske mere end no gen Sinde for —- bestetnt paa at blive, fordi vi fette og troede, at det tun var en Preise for os, og at Gnd endnn vilde opbngge sig et aandeligt Hur- blandt vort Falk paa dette Stett Det stod klart for os, at noget maatte der get-es for at fjerne den Tonle, at dette velsignede Akbejde fkulde gaa i Staa. Efter moden Overvejelie og Ben tom vi da med det dristige For-flag, at vi stulde bnge en Præftebolig i Brisbane og deWed spare Huslejem fotn et 40 Pund Sterling om Aaret. Oiz da Birken-s nuværende Beliggenhed er en absolut Hindking for Arbei det, da den ligger iaa assides, saa foreslog vi at opføre Mitte og Pete stebolig paa lamme nggegrund paa et for Virtiomheden passende Steh, Og sinnt det for nogle Iaa ud sont Vcinvid og Umulighed, iaa blev Forilagene vedtaget, og Daand last paa Brette-i l Guds Nat-n M hat tm ksbt en Ejenlwmi pas Dort Street, South Betst-um« Uquende i en i alle Maader pas-« iende Lokalitet set dort Arbejde We for Byens Falk og for SI i foll.«Priieii var 650 Pund Ster ling. Der er to gamle Hnie paa Ejendommen, ioni vi har lejet nd til godt 71 Pund oni Aaret Stat terne beleber iig til noget over 16 Pnnd aarligt, Pengene hat« ei laant sein en ,,Overdrait" for lil,--s-Zz«,7r.; der er altiaa amt. 15 Pund til overs3, naar alt er,betalt. Eaa langt tan vi jo nef klare det. Men nn ital vi ie, oni der er Mulighed for at sore Zagen igeni nein og iaa lingget J niodiar Fald oil Ciendonnnen gaa over paa pri nate Hirnder igen Eiter ineget iorlieredeude Alt-beide lagde ui for U llger iiden Haand paa Beertet for at indianile Penge til Dogge iondet, og i :’liten har ei ianilet over LJZU Pnnd Sterling (ca. Silznlllin og iaa har ieg endnu itte henvendt niig til vore storite Zettienienter paa Landet eudnn. Vi veuter nieget ai Und og tror, at ni lnir oegnndt ,,the right thing at the right tinie«. Bi)ggegi«niideti er ai en iaadan Veikaffenhed, at Ui let tan indrette Uirieoiereiie og LIsiOiionislolale nuder Fiirten ior Eouiandskuiiiiiionein unget, in iaa haardt trienger til. Zioen Januar hat« der nirret l itore itanmnavis ite Elilie i Dann her; eet ai diisie hande i« Mand oni Vord. s diisie Tage liar vi Veiog ai et dunst· Stih paa Sizii-tun Tons-. sxg var ein Bord i Tag og talte nied stop tajnen oni Dort Buggeioisetagende Lan lilev interessieret i vor-: Be itrwhelier, og tilluid at ioretage en alniiudelig Judianiling paa Sti liet i dette Lieined Der er under ainiindelige Linineudigheder en fast Tanipitiliisiorliindelie nielleni Dan tnari og Australien seg var i Kinziaran i Beghndels ien as Mai og holdt en Tel Moder, hin-r ai de to Zondage, ieg var der. Ter var T« a W Menneicer iauilede til Uore Gndstieneitetx Den iidfie Zeiidag del-te jeg is Vorn der og liegnndte en Koniirinands llaoie Engang i Freiiitiden haa her jeg, at Kingaran ital iaa en niere itadig Prasitebetienina Men i Lieblittet kan der ille viere Tale out, at Folket der lan nnderliolde deres Priest. J Morgen skal ieg reiie til War wic, Freeitone og Yangain hvor jeg vil tilbringe et Par Uizer og holde Moder, tillige indiainle til Byggeiondet Derefter ital jeg teiie til Moryborongh og Piallia, hvor jeg hat beteiidtgjort Moder til 2. Sandag i Juni, og endelig en Zur til Bundabety, hvor der er ganite inange Danile Naar jeg iaa tonnner tilbage ira denne Tur, vil vi vcere i Stand til at ie, oni vi lan iore vort Vygges ioretagende igeniietn eller itte. Dog tror jeg not, at det ital lot kes; thi Herren har sagt: »Aha HnietI Vier irimodigk arbejd. Jeg vil veere nied eder.« Jeg inaa ilntte. Det er langt over Midnatx og jeg ital reiie ined Morgentoget Jeg tror not, at inin Hain-n vil ikrive nied det ianmie. Onn iiger, at jeg gleuis iner at iirive oni de mindre Ting angaaende Arbeidet her, heilte nok vilde glæde Dein at here. sierrlig Lilien til eder alle. Ebers i tikssth ,P. C. Ligaard, Eait Brisbane, Queeuslaud Tilnitralim Wellinqton bild. og Nile St. Il. Lidt met-e om Nuittnlmisiioueu. Jndtomne Gar-en C. Zauder, Fort Omaha, Nebr» 820. Mr. J. Rutheiz Fettile, N. Dat» sä. Bethesda Mahs Kvindei Mohalh N. Dak. sä. Alired An derien, Verliert-, Jll. M. Unævnt, Goultetz Ja. «810. Marie Mel ien, Surring, Wis. st. Erik sit-« Jenien, Qmaha, Nebr» st. — Jalt s49.00. Denne Sinn er Dags Date (1(). Juli) iendt til Paitor Liqaard Der vindtom til Australmisiionen i Fjor 8307.69. Mai var der ved Regu itabets Opasr ved Aarsmsdet en Kasiebeholdning paa 339.00. Siden Aatsmsdet er indtommen 810.00. Disie s49.00 er iaa paa Bei til Brich-me tat tii atie Einem-i Der er io Krav pali edeks Gaver im mange Held; det er prisværdiizt,f at J ogiaa her villei tcnte tm llWmisiionm Vil J Mk twk W den i kætlis Grind-ins frem