Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (July 10, 1918)
Susanue Gnguebinx Hittebarnet. Antorisertet Ovekrscettelse as "Berta Heide-g. (Fortsat.) Ta Eaint Rock indsan, at lianis Sen nilde folge sit eget »He-ned, overgno tian hanc de Pnr Llliillioner Franc-Zi, sont var lians Moder-J Medgist og bad hain erindre sig, at lmn ingen Jsadee Sande niere. Vanard føgte at faa shant til at set-andre sin Bestennnelse, nien sorgceoe-3, han sastfsoldt den —- og blev haardt strafset for sin Haares «l)ed. Zoejtserinden ljaede natin·ligoi-s, gjort sont alle andre Kvinder, hun holdt med de elskende, snlgte ined dein og tjente hosz deni til sin Ded. s Ten staktelcs Inder lmode ikte tcenft sig, -l)-oad der? sknlde ste. Tet var itte tmniJ Hensigt at srastede sin’ Sen sor bestandig, det Tiar lmn tidt gentaget for mig. Han hakt-bede, at nam- denne mengte zisl Penge, saa vilde han hnske sit Barndotnsl)jem, og saa pilde hans Fader inodtage hani ined aabne Anne. Men den Tag opmndt aldrig Vayard døde plnd selig as en Hsertesygdoni og sit ikke Tid til at sorsone sig nied ·i3ader·en. Ta«denne koni, lmode han draget sit sidste Enk. Da var det, at han estet« inin Menisng be gik sin von-sie Fejl; han asslog at se og tale nied sin Soigei·dntter, spsn l)an niente var Stylden til alle non-? Sorgen Zaa reist-e han hieni, boede et Aarstid paa sit« End-Z og flyttede saa hertil ser at bo i Nierljeden afj inig og føke den .Tiloærelse, sein De nn kender san godt.« »Jeder hnn endnn?« «l)oistede Ainiee nassten uner ligt. · s »:·’ej, nnn dede ehPar Maaneder eiter sin Mond i Eiloereal.« »J) "Zil»oereal"s« »Im nien her nn roligt paa mig. Samt-Rock sitz i Esterniiddag et Bren —- jeg ned itie rigtkgt, lwors dan jeg stnl sortzrlle det —- et Brev, det« meddeler il)sant, at hanii Zoigerdatter er død ester en lille Piges FedseL eg det har hlni aldrig nidst seit i Dag« ,,Hvor det er sorintderligt!« ,,"Etille; hør rolig eiter. Da den stattelii nnge Taine niæriede nt ljnn stnlde dø, sit l)nn Soejtseeinden, der stadig var bog nench til at lone at stjnle dette Barncs Fødsel sor hendesd Eoigerjader, da l)nn var visl paa, at han vilde sorsolge det med sit Had, ligesoni han« havde sorsnlgt hende Heerdan l)nn bar sig ad dernied, hnsker seg itle niere, stønt Brevet sortceller det nieget oinsnendeligt, nien lnin sit da den Jde at siette Barnet nd og sørziede sor, at det blieo taget ai et godt Menneste, sont hed Marta Valrose· Naa, vasr nn sornnstig, ryst itte saa stcertti Skal ei staa lidt stilletsp »Nei, nei, lad os skynde os — er «l)an ineget syg?« »Jeg er bange for det. Etødet totn for -nventet, sor Grat, det that- ligesoni knnst nam. Maaste tan han komme sig, naar shan ser Tem, men det tan ogsaa have den modsatte Virkning.« - Ajmee git sont i Trønnne —- nien gik dog hur tigt sreinad. Hnn selte werten Nattens sbidende Knlde eller den isnende Bind, der pistede hende i Ansigtet. Kun en Tanke stod klart sor hende: at denne Mand, der laa sor Todest, var hendes eneste jordiste Slægt nin,g; hun tasnkte hverlen paa hans Uretscerdighed eller Grnsontlyed, Hin-n l)nskede tnn paa hans lange Lidelse og Ensonihed. Hnn slap Doktoren-Z Arm og ilede shnrtigt steniad Oed Siden as hane « »Er iTe oig span, at lvan ikke blioer missornøjet med at se sing-«- spnrgte Aimee, da de naaede Hufet Lea-gen svarede ikfe, nien tog hende i Haanden og fette Thende »den til SaintsRsoctiJ Vasrelse » »Prot- nn Ipaa at oeere rolig og ryst itke,« hei stede han, da de ttaadte ind. Aimee listede bageiter nain den til den syges Zeug. ,,«Zaint-.Roct,« sagde Doktoren, ,,«l)er er hun; lnm vil vlisoe nos dig soc bestanan En Pulte-n tmsngte sig irein as den nnge Piges Brnst, lnm kncelede ned ved Zeugen og lagde sin-Haand i Samt-Rockij Han aabnede Linene og san et sØieblisk paa det nngse :’lnsigt, »der var saa snlsdt ns niedlidende siærligi lbed: et svagt Zinil otstse iig ein Gran-Z Mund, lian syn teii at sog-e nogen ined Lsineneh og Uasderne sbencegede fig. « Eil-gen gsit hnrtiat hen til Zeugen , ,-Zaint-elioct, du tender osz vel not ; det er ben de, sosni er sder, ved Siden as dig, lnm vil blisve hos ·dig.« J Stedet ior at svare »Mein-de »den snge lanasomt sin Haand og lagde den paa den nnge Piges bøjede Dom-d i «sDn-nma sorge for tiende,« lpvistede han ,,-Zig itte det, Samt-»Noch ldn stal blioe rale og levse.« Ainiee gen-d leg Iholdt sast ipasa shans ene Haantn sont as og til svarede nted et svagt Tryk spaa liendes Ftys og Kasrtegn Plndselig somndredesz den syged llidtrnt »For; sent« ———— nnnnlsede han —-s »i-ngen Tisgivelse —- sor stor; en Synder —- — - j Et walt Steig snlgte -paa diose Ded, og saa lødT Ainiees,3teitiiiie i Ratten-.- Ztilhed, og en inderlig Von steg op til Naadens Treue-. « Tenddende aabnede sØsjnene og synteo at lntte, saa soldetde shan langsomt Hansderne over sit Brust og laa ube-vægelig, mens hans Sjcel paa Wonnen-s Winger· gik sind til Gtid.« « » i s II i Tagen degvndte at gen, ida Annee sbeslnttede sig til at sei-lade dette Leie, slyvortpaa den nnderlige Man-d hvis lade t Dødetr. Den gamle Mand, tyvem det var blevet wende fwein-txt at opmuntre flog glæde -i itzan sidste Dage. Hnn listede stg nd as Stuen sor ttte at »wes-te Dot - - toten, som ligse var falin i Semi, og sneg sig sont en Skygge heimd Gangen og nedad Trasppen Den iskolde Morgenlnst kaldte bende pludsclig tilbagse til Virkelsiniseden Hnn sasa sig lnsdrenet enikring« eg Erindringen oin de sisdste Masaneder stod lebende ior hende Aa, hnisjs linn hats-de knnnet wette, lsvis hsnn Iiande nidst — nien intet lsavde lnin vidst, og un var det sor sent; sor sent sin- lsank, for sent for -l)ende. En lsitter Einerte genneinsor -l)ende, og lnin sreinskynsdede sin Gang for nt slippc sor de smange Tanker, der straengte ind paa styende Jngen Uädsvej saa hun; sde tunge HEkyer der stjnlte Hinilen, syntes at sorbnde bende Ad Igang Alt rnndtoni var ntørft, kdldt og nlsyggeligL LHendest Hjerte var sont en Sten, ag hendes Linde-d et Kaus, sindri ingen Lysstraale knnde treenge ind. Hnn var nn kommen ind i Zkomsn og git med liøjet Honed saa osptagen as bedriwelige Trinker, at hnn hverten sliørte eller saa sen slnij Etiltelse, soni kom Den-de i Møde »Im-ten Asiniee!« sngde den nnge Fal11·itssl)erre,da han naaede lyende, og lianszs Ansigt ivdtrnkte en under lig Vlanding as Sorg og Gliede, ,,jeg har lcenge ventet Dein her; jeg knnde iskke sin-de Heile, sør jeg lssavde set Dem igen. De var saa underlig i Wann saa nlig Dem sele, dg idet har slsoldt mig vaagen llsele Ratten. Jeg var bange nsden at vide book-sor. Vil De ikke sige mig lworsor De var saa bedrøvet?« Iliniee saa op spaa nam, og -al Glæde var sorsvnns det as «l)endes Blit. »Hast er dgd,« sngde inni, idet lsnn boldt begge Hcender fsor Ansigtet og gav sig til at græde. Den nnge Mond stod et Lieblik sont lainslaaet as Farnndring; baade Esterretningen og det stierfe Uds ibrnsd as Sorg koni lsain ganske nventet. »Um-d ikke,« lsviskede -l)nn og rørte let ved »den de" Stnlder, »der ger niig ondt at se Dein saa be sdrøvet.« Men idet lian tdg Mod til siig, legitiede lsan blidt en as hendes Hei-Inder og beholdt den i sin, niens han sagde: »Jeg uilde gerne treste Denn og hause Ret til at dele alle Teresz Zorger nied Tent, oil Te ikke til lade Inig det! Te ned, jeg elslser Dein, ikke sra i Tag eller i Garn-, nien sra den sørste Tag jeg saa Dein paa «L-in"dely«. Forstaar Te niig Ilimee?« Den nnge Pigseiis Tanrer var plusdselig standsede. J stnni Ferbavselse, nted Øjnene stist heftede paa dann der saa saalisdensstabeligtnma 'l)ende,lyttedelsnntildi.sse nnerfelige Ord, shvisäs Mening hnn iske syntes at satte Totiw blev gansfe bleg; tisi det snnitke Ansigt, lsan saa ned paa, ndtrntte singen as vsdse Følelser, sont en sackdan Tilsmaelse sein nans maatte skenifalde hos s)endse. AinIeeI Lieber skwlwde krampagtigt, og hnn hvis stede: ,,3ag-de De, at Te elsker mig?« »Hm Te itte set og sorstaaet sdet sur længe siden? Iliniee, niin —- ——« «-Sig dog ikte et eneste sLIrd niere, jeg bønsalder Dem deroni,« iidbmd Aitnsee plndselig -,,Men, Ai«niee, Te ved ikfo ———« «Nej, jeg vil intct vide — intet hørez det vilde væve en Forbrydelse, et Forrwdersit gaa bort!« sog der med rev shun sin Haand nd as hans og lob bott, saa hurtig shnn lande. , « s «Ainnee,« mal-te han ester hende, »hei- mig bog, sog bar inere at sige Tem; sdet er mig, ssom —- -——« Mcn ,hun var allerede sorsvnnden bog det tcette Krat. Donay git nogle Zskridt sont ssor at-«sølge eiter nen de, nten standsede pludselig, stilledse sig osp til et Tra-, tog Hatten af og so’r flere Gang-e med Haansden gen nem Saurer ««En Forbrydelse — et Forræderi,« hviskede han, »og mod l)veni? —- Aa, nn sorstaar jeg sdet« —- slsan smilede bittert — »jeg er kommen forsent Hnn har allerede bortgtvet, hvad jeg bad oin — det er Forbrys delsem og jeg, sont mente at ·l)a·ve sørste Ret —« han lo hast og gis videre. Da Donov totn til sFabrikkem var Llrbejdet ·i snld Gang· Han gik gennsein sde overfyldte Vcerksteder nden at se til lmsre eller Den-site og nden at tale nied nogen. End ikte sor Drenginic der arbejsdede sont slittiige My rer, hsavde -l)an et Smil tilovers. Da Arbejdernse saa, hvor bleg «og nedslnaet deress Direktor saa nd, trat de skig ærbndigt til Side -og talte sindbyvdes onl, lwad der del knnde vier-e Stylsd i, at slsan, der plesede at veere saa mild og venlig, var saa somndret i Dag. Eiterhaanden flog-de sig til sRo nied, at »He-treu not lIsaode saa-et sergelige Esterretninsger sra sin Fainilie,« og dette Rygte stcwscestedes i Tagen-Z Leb as shans Hitzholldeisskes Iønnesøih der betroede sine Kant nierater, at Herren itke «ha-vde røvt sin Msixddagsinad den Dag. O O I Ilimec lob-lispe- til .,s«.«iudely« iuden at sma stille en eneste Hang for at trwkke Bester Hun lob lige ap pna sit eget Vwelse og standsede ganske amedeløss midt i det elegantes lille Rum, sum um lnm lkwde frygtet sor, at sden Sauerte, der tutmede lusnch slulde lmve sfasset sig Luft vesd et volsdsomt -lldbrusd, hol-S lmn sikke sinde naaet lssjscm forinden. « Det var-, som out slsendsests smukle, sorgumdiqe Ler san noget illa-stellst langt ude i det tolume Num. En enesle Taufe opfyldte heule »Man slmskede iffe de svnndne Tage eller de lnkkelige Dreimal-, lmori sum benkxdsl bavde vugget W; htm tænktc ikke merc paa det fua inderligt øustede og san lumttigt genisuudne Nasonz lmn slsavde glemt den gmnle Man-d, dene Bedstei.iden der vor fanden og tasbt i samme Dime;l)un saaknngennem xsen fjem Taasge et l-ill—e Ansigt Ins-ed store. merke Lille, sont saa bebrlsjsdende paa Milde og bønsuldt bende enc at tilbageaive, slwad hun lmvde 1«øvet, det, fom lmn haode elsfset -sm ssiu Varudmn 1og betragtet sont sit, og udeu lelket hun ikke kunde leve. « Døren awbnebes sagte, og Tante Loeic viste sig. Dem oscfasvnsede den singe Pfong «kyss«edc den-de ømt og sagt-m »Stakksels lille Pige, slwor De scr sbedrøvet ud.« »Don er Id-d,« »st)ulted-e Alimecy ,,og nu shar jeg singen i hole Verdem slet ingen -——« - »Ich-T tus, mit kære Varu, door kau Te tale saa ldan i det Øjeblit, da Edwim »Dr- Wallson meuer jeg og Mand stal komme hiern?« Ilimee saa bedende spaa hende sog sagdex »Die oil nok lade mig reise, ikte, Tantse Lor-e?« Luni folsdedc sine Hirnder bønsaldeirde og vedblet1: »"?la, tjllad mia sdog at rejse si Tag, eller, ljvis De foretrastter det, i «:llc’sorgen ?« »Men, Ilimee, slsoor ksan Te tale saadanP Reise, naar Maud konnner hieni, det vilde owre den sortefte lltatneutliglie-d.« »Nei, Tante Dort-, det vil!de det virkelig ikte Det er, liordi jeg liolder as l)-en-de, at jeg vil reise, fordi leg elsfer Lende-, aa — as hele mit Hier-te, mere end misa selo.«' Hnu holdt Lommetøttlrrdet for Mundeu, som for at standse de Ord, »der soar nndslnpue «l)seu»de. Taute Lore var lielt sortnmlet. Denn-e oaagne Nat og Sorgen ooer den gamle Vens Yød lyarrde sittert rn stet den nnge Piges Konstitutison. Luni tog Ilimees Haade og sagde: »Vil De gøre ncig en Gliedes-« - »Ja, gern-e, slmis jea kan.« «3aa aaa isSeug, intens- jeg heuter nogeu Mad til Tem. Jea er ois paa, at Te ikte bar saaet uoget siden i Haar Moral-»J, og De er helt odelagt ai TrwtlJed Vil De gøre det«.-« »Im stal sorføge det.« v ,,Tat, mit Varu: un skal ieg sse eiter i Zinses-aut meret, toad Te lau faa, og jeg komm-er fnart iaen·« »Da Froken Nore uoget ester kom its-en, sausdt lntn Jlimee liaaende lialot aftloedt paa Seligen: Madem der stod tun en Vakte ved Eideu af, var tnatp rørt. Fro teneu mrrmede sig forsigtigt, og da lmn faa, at Llimee laa stille. trat l··un iia lydløst tislbaae, lienryft over Ildsaldet as sine aode Raad « J Solvet af Tagen kom Tante Lore flere Gange iaen og git hoer Hang letter-e out Hj-ertet, tl)i den unge Wege oedbleo at sove tragt. Da det bleo mortt, reiste Vliniee sig op i Zeugen og strøg sit lange Haar tilbaae J ·det samme git Toren atter op, og Taute Lore smis lede ventiat til den unge Pige og fande: »Er De mag net, mit Varu, jea tmal1er, at den lange Zehn sljar gjort Tem godt«.-« »Ja, Tak.« »Herunter Te itte used til M«iddag, det vilde glwde mig saa meget?« »:)la, maa jea itkie lade viere · Dag?« »Jo, jo, mit Varu, det slyasler itte Te oil not tuere »-bedre i Tlllorgsen Jeg stal nok ssende Teres Mit-wags Imad op.« ( s Zaa snart Ilimee var sbleoen sene, tog l)nn siu Re sidetairoe paa oa satte sig i den lille S fa. Det haade oæret -en frygtelig Tag! Aldrig vildse hnu knnue gleimue deu! Hnn sitøttede sit trcette Hotied uiiod ssine ioldede Hasuder og sordybede sig atter i sine trostesksløse Tanker, da en pludiselig Lyd af Ekridt og Tale sit den-de til at sare samtnen. Toren aabned-e-:s, og Takt-even tout ind, sulgt ai Taute Estelle. Hau gsit heu til Almee og gav hensde Haandeth meget venligt, men uden idet muntre Zwil, der var saa ejeudommeligt sor «l)am. »Im vilde shave set til Dem en Gan-g i Dagens -Løb,« sagde han, »l)s.ois jseg ikke haode Ihaft mere end rdoaulig at bestsille. Hois Dante Estelle itte bavde skkevet til-mig, var -jeg ikke komm-en for i Morgen. Mord-äu bar Te »det i Aften2« »Tai« »Det ser intet Saat Gier mig Deres Haand Den er istold, gsodt, saa har Te da i det sminsdste ikte Feder. Og Hovedpine112« »Jeg har endnn lsidt.« ,,Godt, meget godt; Te lau Viere gauske rolig, Estelsle; jeg bliver lidt hist-owe, men Te tan aodt gaa ned og spise rolia til Misddag.« Fristen Estelle sorstod, at Doktoren villde as med .l)enide, og forlod Vaerelset med en vierdig Mine. .,,Te bar tilbrasgt en sorgselig Dag,« sagde Liegen, -da llmn var atmet, »-det lau jeg se toaa Teres sØjue.. Ze, »der britiger jea Dem —« men for lian knnde tale nd, lagde Ilisnssee danieden paa lmns Arm og sagde bedende: »Dottor, lolv mig, at Te vil lzjaslspe mia bort fra »Vin bely«?« Lasaen saa sorbavset paa heude og fande: »Vil Te for-lade dette »Orts? -l)oor-sor?« »Bist osed ieg ikte — aa—«j-o, jeg oed det not, men seg tan ikke sine det. Nov mig det, Doktor! Hei-:- Te tkke vil lisaslspe mig, saa flvgter jeg. Flau Te ikke se, sog er sag? Sig, at De vil lijælpe msig at komme bort!« Doktoren saa ganste raadvild nd. Hatt sad og saa kpaa idet blege Ansigt og sde store, bedende Øjue, som var stiit heitede paa »l)am. »Geis- jeg endda tunde sorstaa Deves Ønste,« sagde Ihan oitcsider. Ilimee strog sia over Panden og udbrød: »Seit er saa·nlt)ttelig oa saa sog. Sser De itte, at jeg maa tage dort, i det msindite iet Par MaauederP Naar idet bliver bedre mod mig, lau jeg Horn-me tilbage. sLov mig, at De vil sige til dem, at det er derses Pligt at lade mig reise, og at iugen maa hindre mig deri. De begriber —ikte,« raabtse simn lildenskabeligh »at det er oudt at no de mig til at Olive, un Ida jeg er ssyg og ttlykkelig.« Doktoren reiste s«ig, git lsidt omkring «i Vasrelset sog satte sia zittre oed Siden as Ajin«ee, der trug steligt fulate liauo Verneaelser med sksjnsene »Jeg haode itte tæukt,« sasgde !l)au, «at De vilde tage Dem det saa ucer; «men siden det uux er saadan, saa tror jeg, De sliar Ret. sNogle Ugers Foraudriug og fullds stæwdigse Hoile tril« sitkert gøre Dem helt rast. Jeg ital not ordne den Sag, det sstal De itke bryde Dem -om.« »Er De vis paa det, Dottsor?« »Det er jeg Hans-te vis Paa. sOm en Tag eller to staLjeg følae Dem til Banegaarden iSaiutsRamsbert.« Astmee snkkede lettet og sagde: ,,Tak, Tatk« .· Hart tog den lille Haanly hun rakte hum, og trat kede den tavs. . , I »Na skasl jeg vise Dem, hvad jeg Ohar med til Dem,« -og si det sum-me trat ban en stor Konoolut op as Lom« - Ymeih paa shvilken Ilimee læste: »Til min Ven, BayardF «Tag det og læs -det,« sag-de Lægen og lagde Pa piret foran bende «Var ban ikke sen god Mand? Se, lian slmr intet glemt, Insel-ken» Engelmset eller de fattige, sein dog ikfe knnde lide dani, eller Dem, se Mott« ,,:Ukig?« sngde Jlimecy og ««)endes store bedrøvede Ljne bleo endnn størrie af IForititdriiig, ,,lJi;s.-»si- kan det vix-rie? AZnn vidfte ddg itfe — —« »Reif han nidste ingenting, meu derfor our han doq alligeniel nenlig ifindet mod Dem, og ljan følte godt, Tmor meget De gjorde for ham, skønt han ikke lod sig nnerke med det. En stønne Dag nsdfandt ban, l)vordan, Jian nden at saure Dem knnde taki-e Dem —- tlii han var under sit nslebne Rassen meget sliensmisfnld.« Asimee liørte ikke niere; hendes Tsaarer strømmede rigeligt sog dcempede hendes Sorg, som den frifke Dug kna·gei« en ndtørret Plante. »Wer nn roliig og hør opmæisksoim paa, hvad jeq staut Dette Papir er niu uden »0ce1««di.« «Hvorfor2« » ,,13«m«di Te er den lovlige Arving til alt tun-I Czon Jan sm1rt ijseg bar faaet Dem erkendt for at Uære hans Barnebarm er dette Testamiente Ugyldigt, o-; det Ehele er Dei-ess.« »Wind faar De, Doktor?« ,,ILceste De det sitke2 Lidt Penge og sfaa den Ejens dom her —- foin er Der-es tilligemed alt det a11sdet.« Annee jnntes ikke at forstaa -ham. »Kan Te,« sag sde hnn ester et Opl)-old, »faa mig erkensdt fein hans Vnrnelsarn nden at rede Hans —- Opførsel nie-d mine Furceldre?« Honi- disse Ord forefoni hende underlige glade og førgelige lpcm engang. »Nei, det er -mnnligt, men det maa ikke icon-die os J Morgen reif-er jeg til Zoejtsy lfver jeg band-er at fin de den elendige, som har stilt eder m.« Ilimee lagdse Hannden paa Gan-Z Arm og fagde: »Men denne Koinde var jso kann-den ved et Leite, det man De ikte glemme Hnn Dur ment, det um« en hellig Pligt for hende at holde det, og sdet bar hnn gjort, saa tisofast lnm tnnde. Jeg hat ingen lGrund til at klage demer mine Barndomszsaar knnde ikke baue Vcevet lytteligere, end de «var.« Hnn tav lidt og sagde saa langsontt og sagte: »Tid ligere osg ogsaa i den sidstie Tid har jeg iaa inderlig Inst-et at faa mit rsette Navn at vide, nu er dette Ønfke gaaet i Opfyldelse Men lwis det er nødvcndigt, forat jseg ital fasa Ret til at beere Navnet, at brwwdemcerke skiatn og fordømme lianå OptørfeL faa vil jeg lyellere give Iliskald spaa det —- ——. H»1vorfior,« vedblev hun be di«øvet, ,,sfnlde jeg saalesdses Dann-re den encite Zlægts ning, sont jeg lmr kendt og lioldt af? Jeg Srnder mig heller itke ein den store For-inne; det han har givset mig; er mer-e end not for mig. Og naar De sen Gang blivet gammel og foag, vsil jeg komme og væve shsos Dem, hvis Te bryder Dem dserotn.« Hun saa paa ham og for siøgte at smile »Gotdt, godt,« fagde Lægen osg vejste fig l)urtigt, «nn maa jeg gan, msen jeg «ko-mmer igen i Morgen.« Leenge efter shan var gwaset, sad Aimee ewdnu pas famme Sted mesd Hovedet ftøttet imsod Haandsen oq tcenkte ipaa det Steh, lyvor ·hendes lykkelsige Born-dem var heumndeih fom «l)un nn Oar ved at »den-de tilbage til, sog ihvvrTm sandsynligviTZ vilde bliive beende, faa lcenge shun levede. is Xxlll Abbe-die Vinduer og Diøre ftod attser oidt aabne, faa Stolen-Es Ztvaaler oplyste og vavmesde de Zwei-, der faa lasnge lwvde staaet merke og forladte. En lille, qatnmel Kone med et Tørklæde om HoI-edet bavde traolt mud at gøre rent; hiun gik frckm osg tilbage og f-ejede, gned og sbørftede, indtil der sikfe var sua megetl fom et Ztøvsgran at se Paa de sfkinuende rene Gulve "«'..« »Hm-J De shavde ladet ncig visde, at Te vilde komme, kaen Ajmee,« fagdie huu pludfelig, «skulde alting "Lm"11eisvæ1«et i Stand, og De skulde ifske have haft Iden Hlage at sie derpaa sog at hjaslpe mig. Tset pas-set fig slet ikke for Dem nu, og det generer mig at se Dem 7eje med Den-Es Eine, imide Hcrn«der.« Ajmee simrede smilendeJ »He llmode bedre Grund sætningek i gamle Dage, Tnnte Rose, dengang f-.n·talte Te mig, at naar man arbejdeiz keder man sig aldrig.« »ka det ssiger jeg endnu. Men jeg vilde synes bedre onl, at Te bestikite neiget audet, at De for Eis envpel beføgte nogle af dem, der lustige-S- cfter at se Dem; meu de fan vist ikke kende Dem ig-en.« »Er jeg »du saa forandret?« Den gamle Roms gik hen til den tin-ge Pige og be tragtsest hiende nøje fra Hoved til Fed. »Bei er ikke sna meget Au’sigjet,« fagde sum og rystede paa Ho uedet, «-f«køn«t De er bleven saa forfcerdeliig mager og sbleg, Idet er lhell-er ikke chvdern—e, det er noget Ue Deres Maade at Unsre Paa, sont ikske passser rigtig her-. Jeg tcenbetz at De ier lwad man ksalder en fin Dame, Inen det gaar Insaiaskie sover igen.« (Fortfa-ttes). En ny Krigssang. »The- Bat-Ue llymn of the Liberty Arn1y.« Snt til Jltsluslissn »Icong Kristian stod vocl højeä Ist-ist« Binnlts Junsk ok- tsngtslslc Tiskstantsd N««.I·.-1- til. Pris loc. mxtsn uml. nun-. Ilmsskz Ist-Any NEIM 0