Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (July 10, 1918)
Kober den belejlige Tib. TJndseudt as Past. J. Knudsen.) ,,Hvem nieget er givet ...... « Er Tantnark ikke et af de mest askristnede Lande? Er Kirkegangen ikke de sleste Steder nede paa et Lavmaal sum faa andre Steder2 Er vi ikke det eneste Folk i den protestantiste Verden, hvor det store Flertal har glcmt at loese i sin Bi bel og er næsten katolsk i sin Van kundighed overfor Guds hellige Ord? Man Gud saa itke venter et haar dere Tag as Menigheden her til Lands end andre Steder, for at hans Rige kan blive bragt paa Fo de ogsaa her, og det ,,meget Foll", han ntvivlsomt har i Danmark, kan blive vakt og frelst? Lg mon han ikke venter de yders ste Anstrengelser as as netop i denne Tid, der er saa rædselssuld rig paa Alvor og Vcelkelsesmotii. ver, og hvor det ogsaa viser sig, at det store Flertals Hørelyst er vakt som aldrig sørf Den Menigl)ed, der oplever denne Tid, as den vil nieget blive sordret! Denk- Ansvar er stort overfor Gild. Men søler vi nn dette Aufl-an og ftræber vi at svare til det? Lad Kendsgerningerne tale. Gør din Menigheds Arbejde op i dit Sogn, i din Kreds, og se, hvad det. har sruatet i disse· Krigens Aar. Er Kirkegangen steget strerkt si den 1914, og Altergæsternes Antal2 Er der dannet Menighedssamsnnd i Sognet og begyndt regelmcessig Bibellæsnina, eller er der stor Til gang til de alt bestaaende Organisa tioner? Er der frivillige Bladnddes lere, der bringer Evangeliet ind i de uvakte Hjem2 Triveg Sendagss skolen, eller er der overhovedet Zøns daassiole i Soanet — ichr hvis Leererne er nvakte og niaafke ikle enaang balder Morgenandagt2 Bis-is ikke disse Refultater sores ligger as de sidste Aar-Z enestaaende Chance til at vaskke vort Falk — tør dn saa paastaa ovekior din Sant vittighed ag overfor Gnd, at du al vnrliat bar strwbt at lebe den belei lige Tid2 »Vi bar arbejdet sont tilsorn,« vil dn maaske siqe —- Men hin-I Arbesdet tilfarn knn bragte liden Frugt —- er det saa forivarligt at degrcense sig til de gainle Arbede maader og ilke prøve noget nnt og bedro? , Vort Evangelium er nforanders lig det sasnnxe, sont det soreligger sm Gide Saand men der er ncange Maader at bringe det paa. Studer » Panli Taler. Se, hvor sorskellig ban talte til Filasoserne i Lilleasien og til Jaderne i Jerusalem. De nvalte skal have ,,Mcelk«, de viderei konnte »sait Fede,««sagde han. Tror dn ikte, dn kan lære as Paulus her, du, sont kun vil tale til Danmarls vanlnndige Hedningetz sont dn ta ler til·en Forfamling as troende Falt? Og Gnds Ords Sced kræver 2 Ting sor at vokse, siger Jesus: 1 Den skal udsaas, og 2. Ageren skal vcere beredt. « Men nn er Forholdet i ncesten alle danske Sagn dette, .at Flet iallet as Befolkningen aldrig eller neesten aldrig gaar i Kirle og som Regel kun læTer Aviier. som brin aer lidet eller latet-« kristeliqt Stof, ja som i mangsoldige Tilscelde hat » inldt der-ed Sind med Fritcenkerietö Fordomme oq Vildsarelser. Hvad bliver der ajort i dit Sogn sor denne torns og tidselsyldte Ager2 J mange Sogne bliver Seeden ilke enaang laaet i de Hjem Me nigheden gaar til sine Moder og sin Kiefe, men -udover nogle Avertissei menter ask den lidet eller tntet an det for de Avakte Er det at gaa nd paa Veje og ved Gcerderne for at «nøde« Falk til at komme til Nonsens Fest? Oq har Kannen ikke krævet det as ds? Hvor mange Sonne sindes der Me, dvat Meniqheden slet intet gar sor at bringe kristelig Læöning ind ad Mene i de Nein, hvar Beiwer ne tkke ·vil sage Evangelist as siq selvk « Da vil man faa Baden i denne torneatoede Aner, Iaa man man samtidia »derede Anerken« ved at sprede den kristeliqe Oplysnina aq den kraftiae Kritik mod panttpens seit, sont kan wdde tat-neue as seien. Det Vetter-- lidt at kam-ne wd smaa traktader nden Grunde og Vevisligheder, og sont er strevne med vakte og troende Mennesker sor Øje og dersor lidet egnede til at paavirke den gammelvante Ligegyls dighed og Vantro. — Mange Prcester og mange tro ende, som altid har levet i troende Kredse, har nogen Vanslelighed ved rigtig at sorstaa Betydningen af dis se simple og nrokkelige Sandheder — sordi de savner levende Forstaas else af den virlelige aandelige Til stand i de nvakte Hiern, bvor Falk ikke holder as at ndtale sig usorbe·" boldent oversor troende. Men digse mindre indsigtsfnlde troende maa se paa de svigtende Frngter as deres Arbejde og deras leere at forstaa, at de ikke tør sor lade sig paa deres eget mangel snlde Syn paa »Agerens« virlelige Tilstand De maa forstaa, at de har noget at lasre as de Falk, der bar lebet meget i den vantro Verden og kender den til Bunds. I Nu bar en Kreds as LægmændJ som kender .,Agerens« virkelige Tilsi stand beslnttet at rælke MenighedeH det virlsomme Vaaben til Vantroens» Vekæmpelse og de ligegnldiges Op lcering og Opvcrkkelse, sont vi saa længe og saa bittert bar savnet. De udgiver nn »Lægmandsbladet«, sont Menigbederne lan saa for saa1 billig en Penge, at de for 72 Ore( aarlig kan bære Ev·angeliet virksomt og vkebnet ind i de nvakte Hiem All ( l l ( Gange. Vil Menigbederne nu-bent)tte det te Vaaben netop i disse asgørende Maaneder, bvor Esteraareis og Vin terens Modekampagne stal sorberess des. Thi det nytter ikke at kalde de« ganske nvaavirkede til Mede. Del konnner dog ikke De betragter Sa-. gen som sig uvedlommende. I I Lad os nn se, om den danske« lMenigbed vil osre lidt paa den di srekte Mission, som knn bliver giort, slwis vi besorger det. Fattigplejen ltager ogsaa Hedningerne sig as. Og arrange Kirker er vel nødvendige, Imen det er knn balvgiort Arbeide, at man bygger en-,Kirle. Arbejdet er sørst snldbragt, naar man gennem Missionsarbeidet saar den snldt Det amerikanske Falk skwitker aars ligt i srivillige Gaver ca. 1200 Mil ilioner Kr. til kirlelige Formaall Englasnderne giver noaet lignende Tester Folketallet. . s Det er slere Gange mete, end der lndes i Danmark, selv om man tager ide. tvnngne Ydelser med, og madget Wange mere, end der srivilligt ydes si Danrnark. ’ Er du Kriften for rannne Illvor —- vil dn saa betcenle dig paa atl ofre nogle saa Kroner oni Aareq daa at bringe Evangeliet stadigt og4 sonselvent ind i en Naslke nvatte Hieni, og vil dn betanile dig pan sat fastte al Kraft ind paa at saa din ILiceniglnsd til at optage Sagen? ( ,Menigl)eder og Kredse, der bestil-» jler et starre Antal Elseniplarer til: egen Uddeling, saai Bladet sendt» bver tit. Tag i Palker for 72H sØre pr. Llargang og den Sinule IPalkeporto ; l ! l I Vil dti have Bladet sendt ined IPosten til bestemte Familien saa bess Istil det til dem paa Posthuset sor( li Kr. 25 Øre pr. Aargang, eller; send dette Beløb og Adressen til ( »Lasgmandsbladet«s Kontor, Keb ,magergade 52, saa besørger Redak ztionen det sendt. — I Maatte Gile Børn Landet over 'sorstaa diöse Tiders enestaaende Be tndning og leere at se negterne paa dereg hidtidige Arbejde og erkende sdets mulige Utilstrcelleligbedi Herr-eng Ærinde bar »Hast i denne Sommer- t disse Aar. Herren hat sagt, at vi skal beredet Ageren og saa bang Sred alle Beg kne: tht ,,Gnd vil, at alle Mennes sker slal blive srels". Herren har sagt, at vi stal sage dem paa Veienel og ved Gærderne og »in-de« dem til at gaa ind. Og Herren hat- ogsaa talt strenge Ord om den ,,onde og dovne Tsener« og om det meget, der vil blive kræi vet as dem, hvem den store Thanee er givet til at drage.Voddet over vort askristnede Falk. Ka s Wirkens Sindbilledfptoq. Esset »Ja-toll Kirketidendo«). Naar du gaar i Arke-, da gaar du der væfentligst for at børe:·det qsr du nu, men den Gang du var Baru, da gik du der tvcertimod vir ientligst for at se, thi der er jo i Virkeligheden en hel Del at se ved sen Gudsstjeneste. Da du var Baru, :saa du vaa det altsammen med stil le Ilndren, og stnndom kunde dn maaske falde paa at spørge Fader og Moder: ,,Hvorsor gør Prcesten saadan? Hvorfor er det saadan og det saadan?« Men du sit sjældent noget fyldestgørende Svar, saa holdt du til sidst op med at spørge, og un kommer du i Kirken for at l)øre, men du ser ikte nden med Sløvhed og Ligegyldighed paa alt, hvad der ellersz gaar for sig, sor nn er du jo ikke noget Born længere. Vi bør nn ogsaa leere at se i Kirsem se, at alt, hvad der gaar for sig betyder inoget, er et Tegn; Kirken har sit eget Sindbilledsprog, der omtrent uforandret har holdt sig sra Kirkeuss celdste Dage og indtil nu, og det Sprog er ikke alene et Slags Fingersprog, hvorved ogsaa døvstumme Mennesker kunne finde Qpbyggelse ved Gudstjenesten, det er et Sindbilledsprog, der vil tale til os allesammen, eusoldige som floge, og det bar til visse ogsaa sin Rigdmn og Skønhed, uaar bare vi sorstaar det. J det folgende skal vi nu ester Evne søge at sorklare de vigtigste as Kirkens Tegm og dn vil da sorstaa, at Gudstjenesten igennem dem bliver baade rigere og dybere. Det allersørste, der falder i Øjs neue, er Kirkebygningens Stilling, i det enhver Kiefe, saa vidt Forhols dene paa nogen mulig Maade til lader det, vil viere bygget i Øst og Best; naar netop undtages selve By en Københavm hvor der naturligvis ikke kan tages Hensyn til sligt, er der, saa vidt vi erindrer, knn to Kirker, der vender fokkert, i hele det øvrige Kotigerige Man vil der ncest liegge Mærke til, at Kirkens Alter altid vender imod Øst, me densJ Taarnet og Hovedindgangen vender imod Best; endelig vil man iagttage en Ejendommeligbed end mc, den nemlig, at de die-des Lege mer i Gravene ligesaa ligger i Øst og Best, Hovedet imod Vest og Be nene imod Øst. Hvad skal nn dette betnde? Ja, dette bar visselig sin gode Grund: Øst er Lysets Udgangss vnnlt, og nied Lyset Livets; fra Øst lader Gud Solen staa op, i det ban dersra ligesom aabner Himlens Por te for at lade det timelige Los-, der alle Begne vcekker Liv, udgaa over Jorden netols sra dette Ver denslijorne; sra Østen o: sra Østers land lod Gut-d det aandeliqe Los, Jesus KriitnsT vor lSeere, udgaa over Jorden, og med det vakte han aandeligt Liv trindt over Landene Tot er, som om Guds Herren liqu de lmft en seerliq Forkce1«ligl)ed for Østen, derfor betragter man Osten som det Sied, livorsra lian unben lmrer sin, oa dersor soetter man bans Alter, der er Villedet paa· bans Niervcerelse i Menigbeden, net op i Øst Fordi man -nn sra muri-. mel Tid, i bvilken vort gndstsenliqe Liv blev ordnet, betraatede Østen som det Sted, bvorsra Gnd aabeiilJa-. rer sin, saa ventede man oqsam at· Jesus, naar lsan kommer at dmmne levende og dode, vil komme sra Øst, oq man sandt berpaa en Vetrrestelsi se ved en bogstavelig Udlceaqelse as Herrens Qrd i Matth. 21, 27: »An ligesom Lynet ndgaar sra -Østen og skinner indtil Vesten, saaledes skal Mennestenss Zøns Tilkommelses viere« ' Vi sorstaar altsaa nn, hvorfor Till teket staar i Øst Trenk dig tm alt saa en almindelig Gudstjeneste ii Kirkeih Prcesten·staar soran Alteret, Menigheden sidder nede i Kirken saa vender altsaa alles AnsigteH imod Altret og derigennenc imod. Øst, Lysets og Livets Udspring, alt saa ester Kirkens Sindbilledsprog — iinod Gud Og da det er et ælds ! gammelt kirkeligt Sagn, at Meunes skens Sen skal komme igen til Dom, just imedens Menigheden er forsams let i Kirken, har. altsaa Prcest vg Menighed Ansigtet vendt imod det Verdensbjørne, sra hvilket man ven ter hom; det bliver da et Sindbilles de paa, at Menigheden er rede til at tage imod hom. Nu forstaar vi vg saa, hvorsor de døde i Graden er begravet i Øst og Best: de døde er Gudg Menighed i Kirkenz deres jors diske Gernth er til Ende, og de bar nu kun tilbage at vente Herr-eng Genkomst Dersor stal de hvile i Erst-sue i samme Stillan hvort de sad i Mrken Ja, men hvorsor har de da Hovedet imod Best? Fordi, uaar Herren kommer igen til Dom fra Østen, da skal de kunne rejse sig af Graden just nIed Ansigtet vendt imod l)am, ligesoni Menigheden i Kirken vil rejse sig for hanc ined Ansigtet vendt iniod bonI. Menigheden bar altsaa under hele Gndstjenesten Ansigtet vendt inwd Øst d. vil sige itnod Gud, men Prak sten skal snart vende sig imod Øst, snart inan Best. Denne Præstens dobbelte Stilling under Altertjenes sten er nn imidlertid ingenlunde vilkaarlia, nten den har sin Grund i, at hans Stilling nnder Ends tjenesten i det ljele taget er en deb belt. Snart staar han paa Gnds Vegne over for Menigbedetn snart staar ban paa Menighedens Vegne over sor Gnd; staar han nn paa Gnds Vegne over for Menigheden, da er han vendt fra Øst inrod Best, d. vil sige sra Gnd imod Menigi beden, medens han, naar han staar paa Menigbedens Vegne over sor Gud, er vendt fra Vest til sØst d. vil sige sannne Vej sont Menigheden. Lreg Mcerke til det, thi dette For hold er nnjaatigt gennemført nn der hele Gndstjenesten Under Bel signelsesønslet: ·,,Herren vcere med -ederi« er l)an vendt irnod Best, fordi da bringet han Menigheden noget sra Gild, nren saa snart han siger: ,,Lader os alle bedei« dreier han sig atter imod Øst, for faa stal han til at frembcere Me nigliedens Von for Gild: hver Gang han beder, er ban vendt inrod Øst Naar han deriinod oplæser Epist len eller Evangeliet fra Altret, naar han udtaler Jndstistelsesordene over Brødet og Vinen, naar han uddes ler disse til Altergæsterne, eller naar han lnser lHerrens Velsignelse er han vendt imod Vesi, for da bringet han Menigheden noget sra Gud Ovenpja Kirkebnaningen finde-Z Tom Regel et Taarn, bvori Kirkes klokken opbevares; ovenpaa Taari net findes for det nieste forskellige Sindbillederr der er en Fløj i Form as en Farre, der itke alene skal vise Vindens Netnina, nien tillige stal minde ais ein, at vi ikle alene skal kigge ester Teanene paa godt Vejr og daarligt Befr, nten ineget Inere skal lære at skønne paa Tiberness Tegn (Lnk. 12, 54—56); derfor er der destrden et Kors og en Hatte, Billedet paa Aarvaagenhed J By erne og enkelte Steder paa Landet sindes der desnden et Ubr i Taari net, der skal niinde ,,Daaen-Z Bern« onk, at »Kloklen slaar, Tiden gaar, Evigheden forestaar«, for da med hoert Slaa ligescnn raabe til os: »Was den kostbare Tid!« Lige ne den under Taarnet findes Forkirs ten; i andre Lande benievnes dette klinm Vaalnnclntset, og dette Nat-n striver sig nden Tvivl sra de nrolii as Tider i Middelalderen, da det var nødvendiat, at endogsaa Kitte xinsngernevar lnsuiebnedex nien Kir ten er et sredhelligt Sted, og der for toa ntan aldrig sine Vaalren nied sig ind i selve Gndshuseh dem· basngte inan altid fia sig i Baa-l tnnhnset Endnn den Dag i Dag plejer Soldater og andre der af en eller anden Grund nieder bevceb nede i Kirleth altid at hecnge Baad nene i Vaabenhuset, thi Kirten er si«edl)el"lig. Her paa Færøerne En der man ilte dette Navn, nten ta-" ler slet og ret ont »Forlirken«, sag ten-Z sordi diIse Lers fredelige Jud vnagere ikte nogen Sinde har be tmvet at gaa lsevrebnede i Kirke og derfor heller ikte bar haft Brug sur et Vaabenhnstsx inen derfor glem rner Folk nnonistnnder ogsaa under tiden heroppe, at Kirten er freds heilig, saa at Vaaben er en For amelse i Sind-I Jus-» og hvor Inan itte udtrykkelig gnr Folk opmcerks sonnne paa det npassende deri, kan man nok til Tider ved Bryllnpper se de velsignede Bøsser blive slæbt ind med i selve Kirken Længdegangen i Kirken, altsaa Midtergangen fra Øst til Best, kal des sra gannnel Tid Skibet, fordi man har plejet at samtnenligne Kir ken med et Sktb og udlagt Matth. 8, 23—27, om Herren-ji Frelse as sin Kirke paa Verdens vilde Dav. Den werste afgrænsede Del af Skis bet kaldes Koret, rimeltgth fordi Sangerne (chorus) der plejede at have deres Sæde, maaske dog vg faa sordt denne Plads i de gamle Ktrker hyppigt var belagt med store Kvadersten (cl)ori): Kot-et er t Reg len hævet et» eller slere Trtn over Zkibet for bedre at kunne fes af i)ele Menigheden, og Nedgangen fra Koret til Zkibet benævnes Kor døren Tiebefonten sknlde egentlig have sitt Plads helt nede ved Ind gangett fra Forkirken til Zkibet, netop fordi Dauben er Jndgangen til Kirken, til Menigheden; saaledes staar den ogfaa i adskillige Kirker endnn, tnen andre Steder har ntan af Hensyn til, at Børnene ilke godt kan taale den tnegen Træk sra Yder døren, flyttet den op ved Siden af Korb-Atem hvorved altsaa betegnes, at Daaben ogsaa giver Abgang til Alteret Paa Døbefadet ses i Reg len Billedet af en Hjort, hvilket minder om Davids Ord om Men neskesjælen, Ader ligesom den tørs stige Hjort skriger efter de levende Vandbeekke (Ps. 42, 2). Hvad endelig selne Kirkebygnini gen angaar, vil matt i Danntark sont ofteft finde den bygget paa en Hin, eller i hvert Fald paa det højests liggende Stedfi Landsbyen. Destte erntaasle dels gjort, for at den der bedre skal knnne seh, dels har det tnaaske ogsaa sin Grund deri, at de gatnle Hedninger altid havde de ress Tentpler og Offerlunde liggende paa Høje, og de kristne byggede i Reglen deres Kirker paa det santnte Sted, hvor Templerne hav de ftaaet i de hedenske Dage. Vi neevner blot dette Forhold i For bigaaende, du det jo ellers ingen Betydning faar for Menigheden paa Faerøerne, hvor man næppe mærs ker synderligt til nogen Forkcerligs hed for at bygge Kirkerne højt Naar du traeder ind i en jødisk Synagoge, vil det allerførst vcekke din Forundring, at alle, faa vel Mænd sont Kvknder bcerer Hatte paa Hovederne, men dette har sin Grund i, at Jsraels Vørn mener, at tnaastte tilhylle deres Hoveder, naar de trces der srem for Jehovas Anstat, idet de ikke sotn Moses tør skne Her ren nted utildeekket Hoved (2 Mos. :H, 31); sont Villede altsaa paa deres Ærefrygt for Gnd og hans Helligdont tildækker Jøderne Hode det, og sknlde de endelig blotte no get, blev det sagtens snarere Fed derne (2. Mos. 3, 5). J den krisine Kirle indtrceder derintod Manden nted blottet .L)oved, Kvinden tned tildækket. For at forstaa Betydnins gen heraf ntaa vi santntenligne l Kor. 11, 2 ff., hvor denne Skik indprentes Kot-inthiermenigheden; fordi det har vceret Stil saaledes i denne Menighed tidliget«e, og fordi tnan har lagt»et Zindbjlled sproa ind i i dentte Skik, opfordrer Paulus denne Menighed til at bi beholde den; efterhaandett hat« san intidlertid ogsaa den innige Kristew lted optaget den sannne Zædvane Tanken er da den, at Mandens blottede Hutted sfal vjse hatt-S Fri ntodighed og Frejdighed overfor Wink-, idet hatt er sig ltevidst at vcere Sind-I ·Villede og Herlighed (V. 7), tnedenH Kvindenii tildækkede Hoved fkal viere Tegn part hendes Blu fasrdiahed og Ydtnttghed, i det httn ned sig at viere Mattdens Herligs hed, skabt for hatt-J Skyld (V. 7—9). Naturen viser et lignende Billeds spt«og, i det den hat« givet Manden det forte, Kvinden det lange IHaar (V. 1—l—15). Efter hele Stedetss Satnntenhceng er der ttn dog næppe Tvittl ont, at det alene er den gifte Kvinde, der er ntent, men det er nn en Gang lbleven Stil, at ogsact den ngiste Kvinde tildwkker sit Hof ved i Kirken Det vilde blive altfor vidtløfs tigt her at give en»ndtønnnende Stildring af Præstedragtens Histo rie gennent Tiderne; vi antager it te, at det vil interesfere vore Lces sere videre. Kun skal det betttærkes, at der til det swrlige Prcesledønts nte allerede fra Jodedommens Tid har hørt en scerlig Prcestedragt (jvfr. L. Mos. 28; Zi, 10; 35, 19; :3«9s); fra Tid til anden har den væs ret afskafset i den kristne Kirle, nten den er altid kommen igen, og det kan ilke heller ttæates, at det er en smuk Tanke, at den, der forretter Tjenesten for Herrens Al ter, ifører sig den ,,bellige Prys delse«, hvorom Psalmisten taler (Pf. 110, 3). Særlig Mesfeklædningen bar en fmuk billedlig Betydning: det hvide er Uskyldighedens, det røs de Kærlighedens, Guldet Kostbar hedens Billede, og den hele Klæds ning skal altfaa minde om Ufkyls digheden, der skjules as den rige Kærlighed hvilket drager Tanken hen paq hatn, det trods sin Grind frihed vilde lide, jordi hans Kærs lighed var faa rig. At Ville lade Mark. 12, 38; Luk. 20, 46 udlcegge imod Præstedragten, er intet andet end Snærpethed. For Guds Ord reiser man fig som Tegnet paa Ærbødighed, men man gennemfører dog ikke den ne Skik i det enkelte. Man rejfer sig for Epiftlen, Evangeliet og den præstelige Velfignelse, derimod ikke for Fadcrvor, ligesom man kun en kelte Steder (vistnok flet ikke paa Færøerne) reifer sig for Jndftiftels sesordene i Nadveren og Daabsevans geliet. Den Uskik, at den, der har Sorg, ikke rejser sig med den øvrige Menighed, bliver ikke smukkere og more berettiget, fordi den bar Aar hundreders Hævdx det er jo, ligcs (Forbfættes paa Side 6.) Esset Børnehjems Beftyrer og Bestykers inde føges (qud oq Hustrm pack Børnehfemmet i Wem-arm Wis., til 1. Oktober 1918. Løu 500 Dol lars, fri Bolig, Kost, Lyö (e1ektrisc Lys er indlagt), Banne, Telefon Mulige Anføgere bedes henvende fig til undertegnede inden l. Au gust 1918. Anbefalinger fra vedi kommendes Præst maa ledfage An søgningen. Ic, T. Kloth, Elk Horn, Ja. Muts-b paa- en Minnesota kam-. « 80 Acres Land i Kandiyohl County, beliggencle 7 Mjl kra Øst for lemar og skun 2 Mil kra en god Indlandsby, vel »improv ed« og et stykke af første Klas ses Landi alle Henseendetn Den ne Parm kan blive købt til den lave Pris ak 8385 pr. Acke og kan erholdes paa Iette Vilkakw For nærmere Oplysningek besøg eller Skriv til ANDERSON l«.lND COMPANY Willmak, Minn· ) IIalv-seotjon sælges pas- mag-et lette villcaar, ndmærkket Land, intet nbenyttet, 41,-2 og III-z Mil km By ved Soo R. R. »Uimprov (-(1", men let at 1·yclde, egner sig for Gmssgange, som det er. Vecl god J(,(irevp·j, Post- og Telekon Knie-, Fodt Nabolag, noget Tøm— mer-, Ek25 pr. Acke. Vi bar 160 Acrps alt dyrkcsh mecl godt 8 VE Iselsers Uns, stok rummeljg Stald, Ins-n ikke smrlig ged, 30 Acres med godt ’l’ømmek, brugt kor Grinsgange i 26 Aar, 3 Mil fra Poreton, Minn. 8100 pr. Acke, omkrjng S5,000 kontahL Rsesten pna lexte lekkmr til Cis-Zu ijs jntpressercst slcriv til Allen G Hokus-Im Minos-, Minn Nyt. Den gaadcfulde Magi. En ny For tcrlling af Lauritz Peter-sen Smukt indb.»sl.80. Af Dybsens Rud. Kong Davids fyv PønitensesSalmen Af A. Fibii ger. Smukt indb. 81.30 Paa Lager haves atter folgende Bøger: Stilhcd og Stytkc. En Andagtsbog over Psalmerne af H. J. F· C. Matthicsen.. Pris 83·40, godt indbunden. Jens og Kitstinr. Ets. Fortælling as Missionasr Sørcnsem Jkaft. 96 - Sidcr. Pri§ 25c. Uungdomsliv. Af Olfert Ricarb. Smukt indb. Pris st.30. N. P. Madfem Fortæliinger og Skitfcr. Pris indb. PL. Hjemmcncs Bogsamling III — indeholdcnde, N. P. Madsem Straudfogdens Dotter, Laurits Potorfem Sigrid og Olfcrt Ri card: Kristus og bank- Mænd. 3 fmukt indbundnc Bøgcr 82.00. H. Wellrjnö: Luther-s Kristnsops· fattclfr. 26 Sider i Omslag 15c. L. Laut-itko Danfkc Mtknd — Skriftcr for Ungdommen Xlll 60 Sidcr i Omslag 3()c. E. E. Holnu Nam- Dagcn herl der. Andagtsbog for Gaum-. 31 Dage. 32 Sidcr i Omslag 15c. L. Bostrup: Johannes Wabenba ting. Et Bibelstudium for Me nigheden. 52 Sider i Omslaq Löc. Elias. En bibelfk Novelle af Dol ger Rafn. Smukt kahl-. st..60 Denue er Daqm In Samlinq Festpmdikeuek as Ocer samt-. fmukt indb s1.40 Duifi Lutherau Publifhius daf - — M M.