Susanue Gaquebim
Hittebarnetx
Autoriserret Overrscettelse af
chttt Heibetg.
(Fortsat.)
Der sad det sttttlels Born tned vidtaabtte Øsne og
tridtltvide Lieber og tttoertede i stnttt Fortvinlelse, book
datt alle sltendes Forltattltttinger sti)rtede samtnen.
Eløret sont itavde ligaet over hendes Øjne, var
plndselig sottderreoet. Hoordan sltaode lntn dog lnnttet
gletnnte sitt Forntyndetss Adoatspslen linorfor haude lnttt
itke lagt Mietke til dett zart-, der trnede; hour-du«
Thetvde ltttn i dett Grad lnttnet bedrage sig selvP Hntt
Istrog Haar-et ira Pandett, sont.—om :l)ntt itte knnde nd
ltolde dets Vcegt, og heitdes Htettder tryktedes Hamp
agtigt itnod hinan-den. Hund stulde lntn getre, ihvad vils
de der blive as shendes Bilde htttt faa Kraft til at gletn
nie —- Mod til at floatty til at leite i en strtrkkelig
Ensonthed i ti, tttve, tredive Aar og nnmste ltengere?
—- Hnn lttktede Øjnette for at slippe for at se tnere·
Men tltvisJ det var for sent? Hviiks hatt —- —— html
tnrde ilte teenke Tanlett nd, nten Øjttette’siraalede as
Jrnd Alle Erindrinqer stottttede ittd Ipaa sitende !
eilten paa en Ganq ndstødte littn et Steig og fort
ov, on nted LJænderne tryltede ntod sitt breendendel
Bande lob sinnt frsetn og tislbage i Vierelseh sont ont lttttts
tsilde ilnate for jig selv. Jo, et szeblik ltavde littn tnnnetj
gltede fig, lmvde tnnnet osre ett andenis Lykte for sint
egett. vg detttte anden, det nur et Barth sotn hande ov-—
varntet ltende ved sitt siterliglted dg ltavde gjort Livett
let on gvdt for thettde
Onn ltoldt istrnderne sor Jlnsigtet og stottnede
Aa, neettt ttilde ltjtelsoe «l)ende? Quem oilde frelse l)ettde
og give liettde straft til at ndltolde dette? Fra Olsgrnn
den-ji Tnb strafte det sittttelcs Altar-n sine seen-der op
tned bind, satt tastede sltnn sitz Pan Sen-gen og stjnlte
sit Attiittt i Pnderne Saaledesis laa lntn lwnge nden at
griede og nden at btsvcege sitt Ten, sont ttetntter for at
seite, har innen Taarer. Nanr linn reiser sitt, tnnst og
tilintetgjort, ntett seit-ende, saa tnn ILtttn grade og finde
tTrttit deri.
Ta Ilintee, sltleq ozt lidettde, rejite sitt op,-lit1vde
lnttt taget sitt Veilntnisna Mattd stttlde tildtia itta no
aen :’ltt-else ont sdette, nej aldria. »in snende: Etttld
vilde Cntn tmrt den satnnte, le og viere glad ---— Oendeiks
Othte iit en ny Many den Blatt-U fotn selvoposrelse
og Kirrlittlted given
Men ltois —-- att, nei, Nnd vilsde ifte tilladse en
saadmt Ultttte
Hvor liavde «l)nn dog et etteste Øjeblit lttttnet ind
ibilde fig, at hatt ttterede notten anden Felelse end al
ntisndeligt Vettstab for l)ett·de? Hatt var jo saa elftorer
dig og god tnod alle. Det var for liatn ligesaa natur
ligt, sont det var for andre altid at viere raa og
ttbohagelige·
Nei, der var itte nett-et nttderligt i, at itatt kvtn
tiere til ,,«Littdeln« end for oa inttteci at fortstrætte lieu-«
des Selstab, nn da Maud itte var der. Desndett, havde
than nogen Sittde talt ntsed hende ottt andet end ottt sine
ckremtitdige Planet-« nted Fabrikten on Arbeiderne2 Nei,
lykkeligvis itke, og httn taktede Gttd inderligt sor, at
det var saaledeQ
Mond stulde alsdria leere den bitre Stuerte at tende,
sont nn tnttgede -l)ettde. Lende-J lille Mond stttlde blive
ltthelig, og den Kcerlighed, der var ligesaa gonnttel
sont linn sele, vilde engang blive qengasldt, hvis den
itle allekede var det Men hnn selo -— nej, hnn vilde
ttte ttenke Ptta sig selv; tntn vilde itte sorge for den
Tag i Morgen, tnett tlnnge fia fast til iltatn, der lltavde
ledet Dante Maria-:- 3fridt, sottt oniaa vislde lede ben
dess, og sotn nilde forene dein ---— snart — aa, ja, slznn
haabede, det itfe ntnatte ttettte for lustige
Frtttoittltitten lød iorite Wang. Atttiee sit-m fig
tned Haanden vner Handetn sont otn den sntertede, og
gao siq nted ielterttgtig Hast til at llæde sig onl.
,,:lIt’en ltvttd iejler Te dttziw ndbrod Fristen Gitelle,
i det Sieltlit lnttt trnadte ittd : Eniiesinett
,.Jn;tetttj-nzt,« sont-ist sktttn, ,,jet1 l)ttt lilot ondt i
Oovedet.«
»Men Te ser io irtmtelitt dnarlia nd; Te ntaa
gtta i Zeitg, saa ital ieg sende Vnd eiter -«Lt1·gett.«
»Tat, det sbettønesjs itte, jeg ser litttn tnaitste i
Estertniddaa paa SaitttNoet.« -
»De satt da itte gaa nd i den Tilstattd.«
»Ist-g tror, det vil gore tnitt godt.«
,,-".Ukaaste,« soreslott Tante Lore, «vildet-det were
·rigtiast, ottt De stjvilsede Dein lidt nu; kont, tnit Bam,
jeg sial give lDetn et Otnslag ai Eddite Pan Pandett.«
Jljtnee sblev lithettde nbevasgelig paa sitt Jena og
prsoede paa at lade vcere at tcrntty ittsdtil thun stnlde
gaa til Samt-Rock
»Da slntn tsottt itkd i Ztooem kont httn til at ttrnke
tpao, at der knn var qoaet et Team siden lntn sidst var
gaaet den Vei. Hitn iaa ssig otn, ltvor»var det tnnligtt
ttej, intet var sorattdret sidett i Gaar. Te Dis-ne Blade
dtektede endnu Jorden on tnirtede ttttder ltendess Stridtz
htttt alene var forandret, lttnt aletteivar dleven celdre.
Hund stnlde tltntt its-te for at lade, sont vtn nun var
glad, ior at tttore den qatnle '«.lIt’attd ttg tale ottt de man
ae Stimtttitta, sotn ntt Intvde nistet at Interesse ior
tyettdtn sTet er san oaniteliat at le, ttattr acjiertetarwdeu
De to Venner ventede ltende i det elegante, innige
lige inrelsth sont Wo engang nat« Wolken-Inst og Roge
vierelie.
. ",,Te tottnner tre sttlde Mitnttter iof·ssettt,« raubte
·Tottorett, da -lntn viste fin. ,,tSaint-Roct talte allerede
ont at inne-litt Overirakte spaa oa gaa snd sor at sind-e
Tem, sdød eller levettde.«
«Ti stille, din Sladderltattt,« svarede den gatnle
Mond thnrtiigt, »du gør aldrig ansdet end ltwe. Vil De
gaa tnod ned i tDrivhnslene?« tilsyjede sltan og vendte
sig til Atmen-. »Im masa vise wem mine Stitltttger, det
hqr taget hele min Formlddaq at faa dem plantet. «
- Det var en lang og omstændelig Vondritiqz Saints
Rock delede ved Ihver Plante og freinviste den i alle
den-S Enkeltheder.
»Na skcil De llJave Tote-Z tLøn, « sagde «l)an og tog
en Hauesaks ned sm et O Innr; »Te ved not, at naar et
lille Barn bar nieret slittigt, selo om det ikte har for
sstacietet Ord as Aktien, sna inaa det nptninitres.«
Giiinee sinilede »Ein-r ikte slere as,« sagde hun
»nn er det not-«
»Nim, Bat-net ei« beskedent i Tag, Tlniad er der i
Vesen med sl)ende? Er Te si)g?« i-pn1«gte slsan plndselig,
idset hatt kalte llsende de deslige Rosen
»Im iljar lidt Jonedpine «
i »Hnoisor lsnr Te ikke sagt det. Tenne L7nst erI
ilke god sor Tem, kein .l)1n«tig, Te slnl thave noget Te,
det holder Te so as
»Hin dn et Middel niod Hooedpine, Palmele
rackbte l)an, da de ioin ind igen
,,T«et er ingeiiti1m,« sagde Ainiee, »det er ikke
sllcnagen inerd at tale dtn det. «
»Lregerne er nogle Jdiotei, « sagde Saint Rock, der
gi’k foran ind i Bibliotl)eket. «
»Hm-Hur det?« stimmte Doktoren, der lnwde sat
sig niageligt til Rette soran Kantinen
,,LWors or, l)vorsor? Jin llsar jeg længe bedt dig
din et Middel niod sJooedpine, og du laden som dn
er den ssor ikke at tilitaa din Unidenilsed.«
»Im liar ingenting «l)ø1«t. Er sdet dig, sont lsar Ho
vedpine — det var noget unt. «
,,-Jiej!« den gatnle Mund satte et spodsk Ansigt op,
»det er Ilsende nein og sast Dem het, i denne Lænestsob
der sidder Te bedre.«
»Im lender knn et Middel tnod Hotiedpine,«
sagde Liegt-in »qu det ei Tanlinodiqied Ei Te Ineget
daarlin, ist«-ten Tilitnee?« '
»Ja, nien jseg san not ndliolde det,« sagde Jliinee
Og da lsnn havde disnktet den Te, der lilev bndt sl)ende,
sbegnndte lnin at tale pan en seltrilsk ":Vinade.
»Wind :l)ar Te i Linde at qøi«e,na.11« De sorlader
»Lindeln««.-« silnngte hendesis qanile Wen splndseliq
Lilddet iur elp i den nnge PigeJ Kinder , cg hnn
soarede: »Im nil iesse dient-« s
»Du nvad vil Te leite ais-« . . »
»:’ls inine Pseuge Tnnte Tlinrta hat« it1«e esterladt
sig tin-get, inen det er dog not til, at jeg denned lan
lijaslipe and1·e, sont er sattixsere end jeg «
Den qainle Mand sinilede og saat fra Ziden lsen
paa Doktoren
,,.llt det,'« sagde lian, »ei« nt get kønt og godt,
naar inan ser det langts ra. Tet er noget lignende som
dissse striettelige diisnindyngen soni nian beundrer pait
set Liialeri. inen sont inan ille vilde sbo is for al Ver
denss Guld. Det vil Unsre mindre bohageligt, naak De
tonnner der, sog naar De i Siedet sor at køre i en
Karet niaa gaa spna idereo Ven, og i Stedet isor at byde
dg besale niaa apvartf Dein selv.«
Ajcnee saa lidt sorbavset spaa ham med sine store
Øjne: »Im tan itte begri"l)e, lworfor De sortæller mig
alt det, da der ikke er noget at gøre dewed,« sagde hun
,,enten jeg vil eller ikke, niaa jeg jo finde mig deri.«
Derpaa tiliøjede hnn ninntert: »Den Trost that jeg
dog altid, at der er dem, der er tneve at beflage end
jeg»« - -
JDe er en rigtig Filossos «
,,.lk nej, at være filososisk er en as mine mindste
Fele
,,«.stilten Seil er da den største?«
»Im ved ikke« — ihnn for med Haanden over
Panden —- ,,men ncaasle tinnde Fristen Jsabean sor
tælle Dein det.«
»Her» dn, Banard, spørg thende om det —- inen
nei, han linker itigetititig; Doktoren set spaa Jlden og
drmnnier.«
Samt-Rock lhande virkelig Ret, Dottqren drsømte
— »Vi er alle ens, i alle Aldee,« tivntte l)an. »Vi san
qesz itlle as snnitke sØsne og en sinnt Stennne, og heu
Jdesjs er overordentlig tiltalende. Men han aner detikke,
lmn ved istte sein af, at than-J Pindsiinepigge har sor !
;iiaiidlet sig til stnninapaai Det gør inig godt at lsøre
»mu- le og se hanc Risnter glattejs ud Tag sor Tags
Widder Livet doa -·e1 sornndeiligU En nbetydelinlied, en
iinne Ting, san get-e det til et Heim-de, og tan dasan
yas et Oel-Jede stabe etDIPaI·a-dis. Og -l)vorsra stannnerä
Hden sormtdring san? Im Forsynet, siger nogle, sm«
Tilsnsldeh Wer andre, on sen siger: Fea et Par Brillen«
Deren gis osp, sog en Tjener tont ind med et Vrev.
»Wie niig det,« sagde Unsinn os ratte Daanden
stein.
,-Det er til Herren«
,,Til niig,« ndbrød Sankt-Rock og rnnkede Pan
den smgteligt. Advent vone-? —- Hvor er det satt-«
,,«Det har sveitsisl Frinnerte.«
Aiyiee havde iniidlertid taget Toset paa og tog
Afsked, glad over, at denne Assbrndelse tillod hende at
gaa tidligere end sasdvanlik1.
Saa snart de var ene, rev EsaintilRoct Konnt-lut
ten otp og begondte at lcese Brei-et, niens Doktoren, der
Var ligesaa sornndret sont -l)an, shennnelig ianttog ihnin
sPlndselig sted ·l)an Zielen tilbane og ilede ben!
imod sin Ven.
»Hoad ei- det'.-« raubte denne, »sdar ins-g, Zaint
Rock, iwad er der i Besens«
J Etedet soi at seine ten dtn ganile Mand sig til
Umstet og saldt oin.
Messen sit lige JTid til at grilie lsnni i Faldet, san
rev slsan Daislsindet as hinn. Den merkt-rede Fawe der
strats iliasode ndbredt sin oder hatt-J Unsinn Var ble:
estersnlqt as en- Ligiblegklnd, der nat sfrættelig at se.
»Es-fetten slaar endnn,« slwistede den sstakkels L«i1-ge,
itntis Hasnder rnstede tratii«nagtigt; ined dette svage
Otliiitt as Hackb kom hans Aandsnwrvwrelse tillmge, on
nun styrtede slyen til Deren og«talsdte lliele Tsenerskabet
samtnen
Lidt ejter sblev den stadig bevisdstløse syge baaret
ind i sit Sovetammer, og der blev gsort alt, tyvod der
kunde gutes, sor at sbringe ham til Vevidssthed igem
nien det var lasnge forgæsves
Wange Timek git hen, for Doktoren vovede at
H
forlade sin Ven. Med sænket Hoved og bedrøvet Ansigt
kom than omsider tilbage til Bi«bliotjheket, hsvis Der han
lud staa paa Klem. Saa tog han Brevet op, som den
gsamle Mund hade ladet vfalde, undersøgte nøjagtisg
Underfkriften og gav sig til at læse det. Men hans An
sigt, sum i Liegyndelsen havde ndtrylt szoragt og Lige
gyldinl)ed, sorraadte snai«t, at disse Jølelsser shaude veget
Pladsen for den største Interesse Han trat Vejret hur
tigt og lieste ikke insere, men slngte Brevets Jndhold J
stært MIViegelse Ihvisslede than: ,,Hende! —- gdde Gud,
Elnmr sornnderligt!« Saa rejskste lhan -sig pludselisg og strøg
sig aentagnse Gange Ined Haanden over Øjnene og sin
skaldede Jsse ,,Naa, det manglede bate, at jeg dgsaa
sknlde bline syg. Den elendige, shsun knnde have sdratbt
us alle spaa en Gang. iOg hnn mente at gøre sin Pligt,
slynn hande svoret at tie, siger sinnt. Men hinn but-de
tende hain bedre; hun bnrde vide, at under den haarde
Stal 4nor der dog set godt Hjserte« Saa lhviskede -han:
,,·3tat’kels lille sPigel shvor hun maa have lidt og vceret
bange; siden «l)nn sforlangte saadan et skLøftse af den
gamle Pige —- —«
Han satte sig ned og tienlte: ,,Det er altsammen
san nnderligt, saa utroligt, og dog —- — det forekoni
mer mia nn, at jeg altid har vidst det. Menneslet er
en løjerlig Skabning, han behøver kun nogle Minutter
for at veenne sig til det aller nrimeligste og miterl
nnsrdigste —- llmis det ilte slaai tham ihjel spaa Stedet
Staffel-J, stakkels SaintNock Ihnn har røsvet tyve Aarås
Gliede sta l)mn, og nn fortwller lnm det, ssør hnn skal
de, og hnn venter at komme i Dimlen — aa, shvis der
er en evig Retfierdighedl —- ——«
Han skyndte sig ind til den syge og l)viskede, idet
slian meinnde sia paa Taaspidserne SaintRoctss Navn,
men denne rørte sig Pfle
Lægen saa sig fortvivlet som, hvad skulde han gribe
til for at bringe Liv og Bevidsthed tilbnge i det nd
slntte Vlik og det siebenægelige Ansigt2 —
Plndselig fik han en Jde og sagde til Tjenerenz
»Was aodt paa liam on giv ham Medicinen hvert
zwarteiz for at den svage Guift af Lin lan holdes ded
lig«e.«
»Er Herren nødt til at gaa bort?«
»Im men jeg komm-er snart tilbage — —- Samt
Noek, jeg kommer tilbage med hende — Samt-Noch
nn er det Umagen veerd at leve!«
En let Vsevasgelse af Tcepsneh der niste, at slian
endnn acmdede, var det eneste Sonn Lasgen tøvede et
Øjeblik, men tog saa sin Hat og styrtede bort sna
lntrtigt sum det Var ham mnligt, stataandet og soc-er
sont hast var.
XXIL -
»Dein-is Epadseretnr That- ikke gannset Dem sonder
ligt,« sagde Tante Late, da Aitnsee iaen kom ind i Dag
liglstnem »jeg lan se, Te bar det ligessaa daarligt, sont
da De ait·«
»Det gaar nok over i Nsat,« sagde Frøken Est-elle,
»den Slaasz Hovedtpine maa man sove «bort.«
Attnee satte sig ned paa sin vante Plads, men
shavdcitbe Mod til at sige trog-et
»Im har aldrig set Dem se saa daarlig ud,« ded
lblev Festen Estelle, ,,det ssknlde ikke forundre mig, om
denne Hovedspinie var Forløber for en alvorlig »So-g
dom; Teres Øjne er sljelt matte.«
Ilimee nilde "suare, da Tøren i det samme gik op,
og .L5r. Tonay blev m«eldt·
»Den staktelsj Pige følte, at hun var ved at besvinte
og sjernede sig fra Lyset.
»Er Te s1m?« spnrgte den nnae Mand, da hun
gav thaln Haanden
,,Tat·, nei, jeg bar det aodt «
scsan saa maa l)ende, og lyans straalende s- Incil for
svandt; nten than saade ikke Inere og satte sig r en
Lwnestal ved Maminem h-«vorfra «l)an lunde sølge enhver
as hendes Bevwaelser, uden at hnn lagde Mcerke dertil
«--Ls«vad siqser De til den lnlkelige «Nt)l1ed?« spnrgte
dan. »Ja-a ferle minse Ilrlvejdere ndtrykkelig for at
tatnnns Lnschn U tale Ined Dem derent.«
»:’la, Te wo aleaa ansaa,« ndbriod Tante Our-e
»er det jfle dejqut at trenfe sin, at de kan viere Her
igen am t-: tre thesi-«
Blinken handle lmrtiat taaet et sllldgarnsbwderi Da
fnede nnsd Etsderaaia Hittstikfhed nden at neue sat se op
Tor ikke at nde det Blit, sein lmn følte, nar swstet
naa lnsnde
Tet var sorste Gang, den nnge Mund saa dette
finertefnlde Udtmt i, Ilimeeci Ansigt og laade Masrke
til, at lmn itle nilde se cpaa -l)atn. Ovad knnde der viere
flet? Endnn i lNaar thavde «l)an set det stninkke Sntil,
lmn ielskede saa heit, havdc set sbendes klare Øjne møsde
Gans tned saa tin-gen Tillid, ja Ined mer-e end det.
Sknlde lnsn nasre spa? Ldeiides skønne, «blide Ansigt
stissteide ihelc Tiden Wann-. Var Ehun sbedrøvetP Men thvem
nilde have vonetP -« Hals jeg bad shende gaa en Tut
med mig —--? saa vilde hun Inaaske fortcelle mig det
— Mit-n nei, det er so Itsccs1cliat, det er en baslgmørk
Aften nted Zne oa Milde-Gan gik lsen og støttede
fia til Eli-nagen af sslitnees Stol ou fagde: »De er
sryatelia flisttia i Ilsten.«
Ahn-se san up on farsøgte at sntil·e: »Ja-a inaa
nelle hole Täden,« fand-e lnIn, »elle1«-5 sm« jseg galt.«
»Ja-a lasa da det Illrlsejde til Side, Oasster det saa
stasrlt'.-«
»Na nei, M er det Vrode1·i, sont Mand ·l)ar syet
«.-aa i EllarenissA
»Im fnntess not, jea kendte det,« saade Donau
leende. »Und dass det aatnle Broderi ligae, sdet kan
»Ist-stets sdllkand seln ais-re fierdigt.« Han tag Sendes
Oaand oa lagde elllasrke til, at slntn n)stede.
»Q- irnse1·,« ndlsyød «l)an ag bleo ganske aloorlig,
»kom shen til Jlden.«
Alsnnse adlna «
»Er De syg?« «l)vistede han.
Huu rnstede Paa Holze-det: »Im llJar lidt· Hoveds
«pine,« saade shnn. - -
,,L9nster De vor Overenskomsst, hnsk, ihvad iDe hat
lovet,« tilføjede shan ganske sagte.
Hun saa cengfteligt paa ham og fagde: ,,Jeg lob-X
det —- hnis det var mnligt.« -
,,sOg det er ikte innligt?«
Jltter rysstedsc linn paa Hotiedet —- og Jan lblev ID
densde tcws dg nbetnegielig Ved hendes Side og stirrede
nden at se ndget pna den flannnende Jld i Kamme-.
For førfte Gang følte han ligesom en skarp Snwrte Z
sit Jndre
Hund Var det sfdr Hiennneliglhedeiy Hnn ikke kunde
lsetto hinn? Hian haude ingen —- han for-kalte henk
alt —— nndtagien en eneste Eing, og den Var lian besten-l
uan nt sige l)ende, san snart han var bis Pakt —- met
nn var lnnt bleven helt usikter igenz «l)nn vilde jo ist
engang se spart dann og naar lhnn talte, saa Linn saa ulyts
felig og bedrøvet nd —- — —
J dette Lieblik hørtes Doktor-ens- veltendte ij
ndenfor, men da han anbnede Døren og tom ind, us
brød de alle i Mund-en paa l)isnanden: »Wind er dck
stet?«
Uden at svare saa han sig om og gik lige h
til Aimee, der shavde reift sig op og stod og stirreks
paa «l)am.
»Kom,« ssagde han og tog ihendes Haand, ,,-l)an If
Ineget f«t)-g, De maa ftraks følgie med«
Oliinee udstødte et Skrig og løb lhurtigt nd.
»Min Dem varmt lpaa,« raubte Tante Lore eit
!n-nde. ,,-s)«nornaar bleo han fyg, Doktor?«
,,:kre.sten strakis efter, at iAimee var Haltet-«
»Er det et -Elagtilfælde?«
,,Jeg ned det endnn ikke, men sdet set nd til det
»Jeg begriber ikke, ljvad Aiiniees Næwærelse kup
de gørse hnm,« sagde Frøken Jiabeau.
»F det mindste ikke noget ondt,« shared-.- Doktore
tent »Im vilde ifke Viere kommen for at Liente hendk
inni- jeg ikfse limide fnndet det nødvendigt.«
Den nnge Pige kein nn ned, sagde Cnirtig Farvä
ug gik lbort med Liegen; ncen iiwppe var dse ndenfot
Hnseh før lmn sagde: »Nun iskke fasa but-nnd jeg hat
noget at figie Tent, sein Te nma vide, før Te ser hom
Tag min Arm dg her paa mig, om mnligt nden at as
lirnde mig; det er ljctns Historie, jeg vil fortælle De
ned ju, at han ikte altid bar levet her, men ligesott
ien e Sted i det mordlige Frankrisg. Vort Vetendtskak
smnnner frn den Tid, da Vi endnn gik i Barnekjole, as
not-t«Venikc1l1, sont begnndte i Stolen, shar aldrig for
andret sig. Vi itnderede ved fcmnne Un·iversitset, met
da Snintsdiioet itke vislde ftndere vide1·e, bosfattse ilnkm fis
non fit ·(83-ods:i og giftede sig, mens jeg tsog min miediciyi
ite Eli-unten on« derpna nedsatte mig lher·
En skøn Dag, omtrent tre Aar efter Giftermaalet
sit jseg Vrev fis-a ll)ani, hvori «l)an til-bød mig at komm
og staa Widder til hans første Barn, men «før jseg inwde
iaaet Tid til at gis-re mine Forberedelser til Reisen, sil
jeg Telegrain onl, at min Ven var blesven Enkemand as
hans Søn tnoderløs.
Her er ikke Stedet at tale om hans Sorg, des
sbedste Bevis for dens tDybde er, at han aldrig tænkte
paa at gifte «sig igen. Han shavde knn Tanke sog Oas
«for fin lille Bayarsd, der var bleven betroet til en uns
Piige fra Ssvejts, som tjente Ehos hom.
Drengen Ookfede solp fom isin Meders udtrykte Bis
lede, han ihavde «hendes dejlige sØjne og smukkse Hans
Forøririgt lignede ban Fadersen, det var samme Jers
vilje og samme ridderlisge Tænlemaade.
iAlt gik godt i mangie Aar. Samt-Rock mente, U
Magen til ihans Søn i Henseende til Skønhed iog Gad
lyed fandtes ikke i hele Werden, ·og than troede i al Op
rigtigthed at alle andre msente det samme. Han fop
kcelede l)am, saa godt ljan knnde, og hele Hufet, Sveitb
erinden med, gjorsde diet ogsaa.
« Jeg saa lham tidt —- jeg har Vist sagt, at jseg var
hatt-S Gudfader — og jeg masa betende, at jeg ikke var
bedre end alle"de andre. Han var virkelig meget ind
tagende sog elfkoærdig mod alle. Teres Hiein var d
fiandt Par-adis, men »der ibehøivedes knn et Par Øjne for
at gøre det til et Helvede »s—. sk-«"·««’
Sankt-Rock drønite natnrligvis uni, at band Im
itnlde isndgaa et VEgtestasU der var lJam unsrdigh det
vnil sigse en Psyyrste tnr1«digt, stønt nan ikke Und-e andet
leelizsdiplent end et ineget gnnnnelt Navn og en Itot
stdrnnku san søgte del-for til alle Siden U det lyks
t«ede—:s egsna at finde en Tuns-e, ftnn shnn niente Lunis
viere et passende Parti. Men da han henrnit Oder sit
«T)nde fnndet, lnmd Ilmn sente, ineddelte Banard det, her
te denne roligt paa lmni on betroede hmn ligeiaa ro
ligt, at han i flere Aar havde elsket en forældreles
nng Pige, sein var Lcererinde hos en anilie, has
ksendte. .
Jeg tun iktse bestrive Dein de irygteligie Sceiteh
sein nn nmasfnlsgte melleni Fader og Sønx men Sin
nen «l)oldt Stand osg Viste denn-d, at han vsar sin Hader-«
ægte Sen. Hoerken Trusler eller Løfter eller Vønnek
knnde rsokke cl)cun.
Samt-Rock faa knn den unge Pige en eneste Gang,
men than var saa skrækkelig heftig overfor liende es
fit et saadant Anfald af -Raseri, at det sftakfelizs Born heli
fit Uni, sont itke var langt, rnstede, naar sinnt list-te
lnnn nceene Men denne Strast var dog iike faa stæck
sont Flasrliglieden til baan Sein, thi ljnn lud sig ouertale
til a tasgte ham mod hanss Feder-s Villie
X
4
s
,,We’ll Keep 01c1 Glory Plying.«
A now national Flag- song of lokty
smnimssnt and striking form. The’rjght soug
at the right time.
Xvords and music —- our abseits-I pries —
25 Gent-.
Dan. Luth. Publ. sonn
Blaik, Naht-»
