—.—
»Yanfkteren,"
IT Unkos- oo erweckt-sys- i
!
s
l
l
KLAV FOR DIE DAUZIB
Pol-K I AUMM
utlgivet ak
Dsojsls Luther-a Pudlishiax Zeus-,
Blair, Nebraska-.
»Danslc(-ren" uclgkuir Onsclag i hvek Use. ;
Pris pr. Aas-gang: l
Do Forelle-de state-r 81.50. Udlandet 82.00
Blaclet lietalkss i Pol-sinnl
Bis-Millianc Rest-Hing Adressefomndking
etc. mecl Umltagelse uk Biclkag til l
Bladksts lndlioltl adresssekes
DANIRH LUTIL PlleL HOUSE.
Maik. Nebraska. i
Alle Bidmg til Blinlets lnclholtl —
Korrespondsncser, Afhancllinget og andre
Artikler — Sendes til clets Redaktsn
A. M. ANDERSEN, Malt-, Nein-.
Entekkstl at lllair Post office as second
class matten
Advertissing rat-es umkle- lcnown upon
spplicsatiom
l Tilkækle af. Bladet ilcke modtagei
kegelmæssigt, helles man kluge til det
secllige Postkontok. slculde dette iklce
bjælpe, bedes man henvemle sig til »Dan
skeren"s Kontor.
Xaar Lasset-ne henvender sig til Follc,
Dom avprtcrer i Bladet, enten kot- at
købe has klett- eller for at fes Oplysniag
om det m«ertere(le, helles de altid ow
tsle. at de Sau Avertissementot i clette
Bind. Det vil viere til gensitlig ststte
»Ehe Lutycran Brothcryood« ljar
kodt en starre Hotelbygning i Nor
folk, Va., og agter at tagc den i
Brug foiu Hjcin for lntycrskc Zol
dater og Zøfolk, af hvilke sidstc
niange ira Tid til anden maa op
yoldc sig i Norfolk.
Oder den svcnske Augustana Zy
noch Aardmodc forlcden i Minne
apoliss oajcde et ,,Zcrnice Flag«
med 10,sIU Etjornerx og dissc
reprcrfentcrede endda tun ,,coinmu
nicant Menibcr5«. Havdc man Dil
let inedrcgiie, sont noglc getr, alle
dem, der paa en ellcr anden Maa
de havde været under Kirkonis Jus
flydelsc, vilde Tallet have blcvetv
ZE- Gang starrt-.
—
For fort Tid siden anbcfalcdey
»National Council of Defcnce,, fra
Washington til lignende Legemer
rundt om i Staterne, at der udars
beides og otnsendes til de forstels
lige »fremmed Spross« Blade i
Landet Artikler angaaende vor Del
tagelse i Krigen og de Opgaver,
denne stiller for vort Falk. Ligeles
des ogsaa om Nødvendigheden af at»
leere Engelss. Paa denne MaadeJ
vil den Del as Landets Presse
kunne gore scerdeles god Tjeneste.
idet man gaar ud fra, at saadanne
Artikler har starre Vægt, naar de
fremkommer i Læserens eget Mo
dersmaaL
J Qverenstemmelse hermed er der
allerede i New York oprettet et
skandinavisk Bureau under Ledelse
af-» Mr. Roger Niclsen til at dare
tage Sagen over for de ffandinavii
·fke Blade. De første Artikler fra
den Kilde fremkommer i dctte Num
mer.
Den fremmedfootcg Stint
Af Franflin hi. Bauch Indemng
mtmfter. — Lrwrsat for «
,,Tanffcren«.«)
Vi kom til Amerika og tog Tel
i Llrbejdet med at bygge op dette
nye Land — til vort eget og vore
Børns Bedfte.
Døren stod nahen; Adgangen var
fri. Vi fulgte den Sti, andre Fødk
der havde traadt. Det Land andre
havde fundet og vundet, blev os
givet for intet, blot vi der vilde bygs
ge vore Hiern.
Histovre i vort gamlc Fcedreland
maatte vi arbejde for blot at ekss
istere; her arbejdede vi for vir
kelig at leve. Her turde vi nærel
Fremtidshaab: derovre funde vo-!
re Sønner ika vcnte at komme
længere.fren1 end dercs Faser l
Vejen -var spærret for dem af(
Monden ovenfor, ham der var født.
til Rigdom og Stilling og Ære.l
Garn maatte man tage Hatten afl
for fom Tegn paa Underkastelse
dvor meget end den fattigspdte
’) Eiter Tilskyndelse fra Negativ-«
sens »Was Wort Este-isten Divi«
Hoc« ladet vi beim Artikel frem-l
M i- W Spros. " « .
2 F »
L
strwbte og sled og ofrede, det nyts
tede altsammen intet Pladsen oben
over kunde han ikke naa
For den riges Zønner var der
Zkoler og Entbeder og certfnlde
Ztillinger i Zamfundet; for vore
kun Elid og Zlceb for at san det
daglige Brod, nden Hand onk at
naa det frie, rige Liv, hvorester
enhver nng chrl higer og lcengcså
Eli-te det, at eng-s Kierligned
fandt fin Genfmnd i en Kvinde nf
liøjere Stand, var nmn rent nlnk
selig; thi hnn liørte til en anan
Ver-den til livilken der ingen Ad
gang for bam var.
Den offentlige Tjeneste var luks
kct for ham undtngen sont Tjeneriz
Tjener. Soldat knnde og maatte
han blive men kun for at regnes
som ijold og Spyd af hans over
ordnede: for at tjene en Kotige,
han ikke havde vceret med til at
Vælge, og under en Fane, der kræs
vede alt men som intet bød.
Vi de fremmedfødte er her for
at tage vor Del, vor fnlde Tel,i
Arbejdet for at bngge Anwrika
Te Inange Aarhundreder: fremad
ästrcebem opad fra Treellekoarene,
har tilfidst ført os til L,andet hvor
der er lige Rot og Anledning for
enbver
! Vi fluede bort im Monden
»ovenfor.
i Her er vi Vore egne Herren Her
tages Hatten af for Tyd og Tug
tigbed men ikke for Rang og Stand
Han, der bor i den sinukke Vil
la med den vide Udfigt var selv
engang en sicnpel »Arbede Gan
tjente selv for Tagløn jndtil lian
»saa sig i Stand til at give Lan til
»andre.
Vorc Hjerter snldteså nied Oaalx
og Haabet er virkeliggjurt i den
Zkare af friskly opnakt Ungdoni,
der otngiver os; i tinggelige og
velforsynede Hieni, · Zinler og Las
reanstalter; i retslige Jnsiitntioi
nersEs og lovgivende Forjanilinger,
hvor vorc egne Immer indtager
deres Pladszi Zide om Zide med
Landets bedfte; i Ære efter Zor
tjeneste; i Respekt for Tod; i et
Zamfundsliv, der inng andre
Skrunker kendek end dein, fund
Saus og fand Donnelse scrtters i
ftolt Vevidsthed om at vasre Bot-gei
i Frihedens og Lighedens Feder
land. , «
Dersom Retfærdigheden ikke ffer
Fyldest i dette Land, da er Styl
den vor egen. Skulde Frihedetis«
Lys fordunlles eller sinkst-A da
kan vi tolle os selv derfor. Stal
de vort Flug trcedes i Tit-net da
vil alle de betrcengte i andre Lon
de tabe Modet pg opgive Kampen
Alle de, der i Haabet sfnede hen
»til dets StierIILfUHede blaa og
Hdrak nyt Mod af dcts røde Ztriben
Yvilde evigt anklage os.
Men Friheden medfører Ansoan
lMonden ovenfor findt-s itke incre.
iDer er ingen Villie uden vor ti;
at styre. Provens Tid er kommen
) Men vi vil ikke soigte eller vat
»le. Den gamle Verden fkal finde
Eos rede til at tage Handsken op.
! Det der blev vnndet og givet
los, det stal Vi vide at iorsvare on
at overdrage ubeskaaret til Efter
slcegten
S
—W
TKB ANSWBR OF TIIB
IOZZIGN BORDL
lsy i
Hon. krankhn K. bene,
set-ret«r«v »t· thi- list·«ri»r.
ice einne« to Ämeriea to help in
the malcing of this new limd—kok
our own good and for the good
of our ehildren.
Tshe gate was openz we Zave
nothing to enter. The paths that
other feet had heaten we follow
e(l. The Lands others had found
and fonght for were given us ik
we would make them into homes.
In the ol(l land, the Ins.)theklan(l,V
we wol-Lied for a living: here we
woklcsesl tlmt wss might iseally
link. Ilokye killed mu· Instit-M In
the ol(l land, the inothe1·land, our
boys could be no more than we
hacl been.
Theils way was harre-d by the
man above-, the man bot-n to land
and position and weiterem-e Al
weys there was the man above, to
wshom he must dokk his hat in
token ok tiefe-enge and subjeetiom
zstrive as he wicht, acrikioe c
Gq would, then wo- slwcys that
Hemvsbovostiw man on- tsbe hill
Oktohetosseret.
Oktoberofferet er je, soin vi alle vide —- Mindeofferet om
Stiftelsen af »Den forenede danike ev. luth Kirke i Amerika« i
Minneapolis Aar-et 1896.
Vi knir ftor Grund til med Gliede Takneinmelighed og Of
fervilliglied at mindes den «:li’aadegerning« af Herren, at de to
Samfnnd blev til eet Zanifnnd
Hvilket Fremskridt hjennne og nde Herren har velsignet os
med siden Foreningsdagen i Miiitteapolis, ikke sandt?
Vi for not udbryde med den kongelige Zangen ,,3tore Ting
har Herren gjort mod osisx vi diene glade!«
Hvert Aar siden 1896 lur vi verret mindet oin, at lcegge et
Takoffer pim vort Jndremissienss Alter den første Søiidag i Oktober
Maaned; men un ved det 22. Jlarsmøde i Kcnmare, N. Dak» blev
det foreslaaet ng unter-geh at Lliisideofferet optages i Juni eller førft
i Juli Maaned begrundet paa. at flere Offere blev optaget om Ef
teraaret.
Priester og Menigheder i den forenede danske Kirke anmodes
derfor otn, at afliolde en Missioiissøndag den første Søndag i Juli
Marmor-, eller, hvis det er nbelejligt den førfte Søndag, da den
anden Soiidag i Juli Mann-od, og ved denne Anledning optage
en Offergave til Samfnnden Judremission
Priester og Wkenigbeder liilfes med Ordenez ,,Krifti Kcvrlighed
tvinger os.« (2 Kor. 5, 14). J broderlig Ærbødigbed
G. B. Christiansen.
—--whuscs Islan- lns wulci not reit(«««i.
Ful- thnt stunk suns then- wiss-i
sishouls imil ziriptssssions and plus-»F
»l· honoic For unr sung threr ins
work-. worl( withont how-. t?:s
winle of stiilwiut stisiitly uns-.
winle tin- ii lix«iiig. not for thss full
life of thcs l)-i)··- yisarning mnl its-«
csnpncsitzc
This girl ot hi§ lissknst h« isonspl
not mai-OF l"--r sh« livwl un ti-«
hill. ninl this hill to hini wns «
wurlsl npart.ni«x-ist· tiHlns senlisil
lpy his kmpirinzz iinpiilse. This way
of pnliliis Service wusUklosml ·.-i
him. save as tho servitor of tlgs
man above-. A solt-ihr ins conksl
lis-: nyssx lis- innst l«-. nniiisr n cein
txiin who linisw hini only zis- «
sliisslil or a speist-. nknlisr a hing T
hnil no part in c«h»«sin,s,s. tin-lei- :i
fliin thut Uns-s hiin li»uiii)'. lHI
i)pps«"illllii)’.
Antl we. this l"«n-ign horn. its
hist-·- nuw tu il» our 1)ni«t. »in- knil
part. in tlns mithin-z of Americas-F
All the thonsansls of years ist«
its-ward strnggla the cslimli tian
sksrftlosn np. has liid to the lnnd —.l"
mjlml what-Nu (
; We- ile-il from the man alionui
liesse- we hin-k- no master link
sont-sean Our hats come oft to
geiiitis. not to rank The Frost
Hmms on the hill is the home ioi
one nho once was a seetion hand.
His money geve- wases till we
heil mone) to pay wage-s
» There was hope in our h-«atts
anii that hope has hlocsiomed iiito
hright-eyecl hozs and girls, into
homes where pianos phys, into
sohsools and colleges and low
eonrts and legisletureg, where onr
hoys work besicie all other lsoys
nnd win ehe-Ul, into honsors whiöh
·come with talent, leodership thst
oomes with characters into fellows
ship that knows no cirele ins-hieß
a (-onnn»n taste. into a pri«l·s, a
oumpellinsg wide-. a sI)urring. like
giving priiie that we are ol·. that
we are for — this lunci ol »in-il
change-.
It· justiee fails in this hind,
»in-s is this fault. If the tun-h of
lilpisrty spulss os· fails onrs i— the
lilsinis lt· onis tliig t«,alls all the
enger Ancl strnggling on» in
other lnniis uill lose liesartx all
those who puinted its starrx Zield
in hopeful hlne nnd drotv its
stripes in eourageous red will re
proaeh us korevermoke.
iwe kuowwtlrst Ihrs kkeodoni is
at one-e our Flory and our den-ger
For now there is no man ·ali»ve;
we hin-e no will to knide but our
own We have come to the time
ok regt f
We will not Falte-; we will not
use-ken- The Old World shall
not see us Ihre-b ond run when
ohallengec
What has sbeon gaiueii and
given to wi- we hohl tot- ourselvei
nnd our sons
» Om det fjekde Bud.
l
; Pan dct dinc Tage kunnc foklasns
ges i Landet, som Herren din hJud
’giver dig.«2 Mos. 20, 12.
L Hvorfor mon denne Forjasttclsc
,er knyttet netop til det fjerde Bud
.og hvorledes mon den ikal forsmaii2
fEr det det enkelte Wonnefko som
overholder dette Bud, hvis Dngc
skal for-langes eller er bet helc Fol
ket? Om vk qnvender det paa et
Fell eller en Nakim bliver det,
font Isaria-Krisen looer, en natnrligl
Folge af Vudetss Lve1·l)oldelfe.
Gode Hjem er Nationen-J Bol
vasrL sigeii,de1«. Tette er sandt
jordj i Hjemmet danne-: de fremti
dige Vorgeresi Fiataltkn og af diisU
Vorgereiz Kataktet ex Nationen-: f
Etwlme afl)a-ngjg. Honke er Betin !
gelferne for-, at Hjemmet san bliosj
taratterdanmsnde:- Zelvsolgelsig,
iorst og j1·e1ntnest, Fornoldet mel
lem Forasldrene jndbyrdeis jfte san
meget, i denne Forlnndelfe, for de
rei— egen anld, men for Dornen-eis.
der slal ondrageiJ i dette Hjem
Teramic, det rette Foude jmellem
Forasldrene oa Bornene Oerjnd
under derer genfidjg Agtelse Bot
nene man aate derkci For-asldre, ea
Formldre maa have on ndvjse Im
lelfe for Bernene og dereiJ Rettig
lieder.
As diste klkettiaheder ital her
kun nasonesks to, sont man fast-läg i
Amerika er tjllsofolia til at onerse
Eu bekendt annsrikanff Lpdraaur
bar sagt: Varnet bar N et til at
blive kontrolleret oa Ret
til at eje den Folelfcb
man falder zllatelscy over
for sine Forwldre on La
rer e. Tet Warn, der i fin Lpdrai
gelfe savner disse, betone-:- noget
uvurderligt, noget der er gauite
nedvendigt for Dannelsen af en
fund og stærk Karakter. At det er
nndvendigt, at Bsrn kontinue-res
indrømmes vel af de flefte, men
at dette er en Rettighed, fom ifke
maa fratages dem, er maaske en
ny Tanke for nogle af os. Men
hak vi forftaaet den anden Tanke:
at det at have Agtelse for sine
Forældre er en af Barnets Rettig
heder, og er nodvendigt for detcs
siunde Udvikling. For at indfe Rig-.
Ltigheden af denne Paaftand kan»
sman blot tasnke f. Ets. paa en
«rank(;rcs Varn Hvem bar ikke set
et faadant Bat-n og nnrrket det obs
norme i dets Forljold til Faderen
Varnet kan baue Keerligbed til
llmnn Uise Mednnk for hanc og nas
re benfnntsfnld mod ham, nien aa
te ham « ? Jkke sandt, man fo
Her, at et saadant Varn er lserøvet
len dnrebar Rettialnsd, oa tilliqe at
»det er, som man figer, Znnd for
Varnet
e Naar man ser paa Vorn og de
nnge i Almindelighed hoo o-:,
Imeerker man saa lidt Illgtelse For
de hat naaet Konfirmationsaldeketh
tan man ofte here dem tale om
»tl)e old folks«, ja endog om »tt)e
old man« eller zähe old woman«
paa en Mande, der mildeft talt if
ke tyder. paa Agtelsen Ofte derer
Iman nnge Plger rette paa Mor,
sont de fynes er gammeldags —
«l)un for-staat ikke· at opføre sig
passende —- er ikke klcedt fint nok,
ein« Dette er saa almindeligt, at
man ofte er holt blind for det
forkerte i et saadant For-hold Paa
I Jngh schools« er det næsten en
sModelag blandt Eleverne at lade
ihaant og tale nedsasttende om Lee
·rerne
Hvor ligger Skylden for dettc
HMisforholdJ Man maa ika soge
den hos Bernene De er paa en
eller anden Maade bleven beredet
,en Rettighed, den at kunne agte
sine ForefottQ Fejlen maa lege-s
i Djemmeh i Stolen, eller i de
Ins-hold under hvllke Bei-neue er
oppokiedr. Seen Amerikanerne li
Hex-, »Ist is up to us«« Forældre og
Meyer-e- at finde hvor Fejlen
tsqger es rette paa den —- for Bir
H
nenes Etyld, men ogsaa for vort
kcere Lands Skyld At hele Natio
nen inaa leere at ,,hcedre Fader og
Moden paa det at vol-e Tage sont
Nation maa forlienaes i det Land,
iom Nnd liar givet os. Tlii naar
diisie Vern, sont liar san lidt Dig
telfe im- Forwldre og al Antoritet,
lsliver Volksne an scetter Vo ag selv
ital til at avdrage den nieste Ne
nei·ativn, livarledesjs kan de da ind
vrente i den kommende Zlasat na
aet, de itfe selv eier. Tet maa io
eine med szeinmeneis Title-Initia
aa nnar det lsliver almindeliat,
san end itfe Nnd iorliindre, at
Nationen anat« til Grunde
Vlandt de Tina, der tyder paa,
at vi er inertt paa Vei til at bline
et forasldrwilndigt Falk, er de Be
1merfninger, man Meer i denne
Tid, naar Entngspnrgijsmaalet koni
mer paa Vaan Naar der s. Eis-. er
Tale em, at de gamle liar ondt ved
at iaa lldlnnte af en engelst Gndszs
tseneite, Inder det ofte saa let og
tantelest: »Tet ei« deresss eaenZli)ld:i
naar de bar viel-et i Amerika enl
Ell-W Aar, fnnde de vel liavel
lastt Engl-ist« Kunde de nn Unsinn
det? Sommer det iia for os-, den«-Z»
Immer vg Datte, for lmiis Ztnld
de arbejdede im Morgen til Listen
oite langt over derecs Sirieftee, til
.Lniat·et araanede og klingaen lmje
dec» for at ksafse ais Fede, illa-der
da Zkvleaang, at slnnae dem saai
dan en Belirejdelse i Ansiatet?»
Nani- dcr i del-es travle Taa af
aa til iandtesrs en ledig Time til
Las-Initia, lmr de vel met-et for trast
te on slxme til at give fig i«Laa
med »Readet««, ,,3Pellei·« da »Tie
tivnai«n«. »Te tnnde have liert
Engelit ai Visinene,« siaeLs dei-.
Maasse, men lier tammer ja saa
Missiarlialdek th Bin-n leerte-J til
at nndernise da iretteswtte Fern-l
dre, vasnner sia til at teitiiere
dem, div. Hvar lsliner da Ilgtelij
sen ai? Man siger oasaa, at onH
de gamle itke lan soritaa en enaelst
Pia-dilett, kan de taqe derei- Bib
ler an Zalmebaaer ned ai Huldenl
oq holde deresz Gndtstjenefte lijemi
me Er det en vierdia Tat at vnde
dem, iam liar atbejdet og nistet
lmgget Stoler og Hirten for at
anmdlcvagc den lntherste Kirte i
Amerika, at dens Lns maatte aaa i
Art- til deres Born? Vi tager gan
sle rvligt Kittel-ne, de bar dygget,
i Beiiddelse og henviser dem· til
Opbvagelse ene i der-es Hieni.
De keldre Priester er Genitand
ser tamme hensynsløse Omtale.
Man findet det nsorsvarligt, at de
itte har lært Landets Sprog i de
mange :«lar, de har virtet i Linie-;
rita. Man twnter slet itte paa,J
hvor besværligt det grundlceggende
Arbejde var, hvor man havde »tie
cuits« paa 40, ja indtil 200 Mil
— betjente en fi—6 Menigheder
aa ajordepdusbesøg og ovede Sire
lepleie vlandt den spredte Veiolti
,ning. Der var saa vist itte megen
iTid til Sprogstndiuin Kunde de
sit-in overhovedet have samlet Fol
ket, om de havde talt for dem i et
fremmed ZpragP Vilde der i det
liele taget veere en lntlierst Kitie i
Amerika, om ifte de »gamle«, Prws
ster da Liegiolt, havde ndiart det
te strenae arnndlcenaende Liebede
Lad os da vise vor Tal-temp
lighed ned at lade dem sei-staa
at vi itte gudt tan nndvcere dein
leg derei- tliaad og Vink i vore -Me
nigheder og Und-Zinssc· Lad es itke
gekc for stcertt sirav paa at faa
det engelste Sprog indssrt for at
vi tan blive amerikaniseret. Er vi
itte aineritaniseret, naar vi sendet
Vor-e Mænd, yder as vore Midler
med Gliede saa ofte det fortanges,
giver af vor Tid og Amster, naar
riet fordres, og ask det as Kerligs
lked til vokt Land? Man siger not,
at «public opinion« sordrer, at
man udeluktende benytter det en
aelste Spros. Men «public epi
aion« bar oste vist sig sejlbar. Kun
de man itte ved at frenistille Sa
gen paa rette Maade for Amerika
nerne isom jo er et ,,sair-niinded«,
ein end letbevcegeligt Foltefærd)
vende «public opinion« i det rette
Spor?
Ovad der end tnaa finde-s upd
vendigt sor os, sont lovlydige Bor
siere-, at gsre i Sproglagen, lad
los se at get-e det pay en saadan
Mande, at de gamle, vere Forceldre,
holdes i Mee, itke alene for deres
»Skyld, men meit set ver egen ea;
Hm- Nations, at vt maa lange levez
l Landst, Gud hat givet os, for
hvis Jdcaler og Principper, naak
de er ægfe og fande, Vi vil kæms
pe til dct fidfte.
En Amerikan
W
Uttder amerttansk Sons
vintel
Tet ligger saa snnvletth noer for
ost- Tansle at iole osii fornrettet as
der for Tidett geeldende steerle Krav
ont lmrtig og inldsttrndig Ameri
laniseritta as alt og alle. Vt tan
sremfore de mest overvcotsende
litt-unde, ltvorfor vi lntrde have Lov
til at vedblive sottt ttidtil at leve
vort afsottdrede Lin midt i det sto
re amerilattsle Etttttfnttd og at op
drage vore Vorn til ogsaa at viere
Dansle Tot ser ettdogsaa nd til
at viere i Strid ttted selve Te sor.
Statier Grnttdloty at tttan ttn vil
ttægte os Ret og Anlednina dertil.
Mett en Sag kan io sont Re
gel ses sra mere end eett Eid-.-, og
oite kommer den sra et ander Sims
tnutlt set til at tage sig velt an
derledeEs nd. Maasse saalcdcsks ogs
saa bei-. Lad oks for en Gangs
Slnld vrove at se vaa den. sont de
fleste Lllttterilattere ntvivlsomt got-.
iMed eret ,,9lttterikaner« menes
lter saadamte amerilansle Borsten-,
sottt lntt taler det enaelslc Zorog,
og sont ille anerlettder nagen Bitt
destreg i deres Natiottalitstät-sten
nelse««t.
Plltiaa sottt »:’lttterit«ttttet"«.»« lttrvs
der vi, at
l. Vort Maal maa vier-: ndai
de mange sorltelliae indvattdrede
Eletttenter at slalte en Nation itcerk
til indre Udviklina oa starrt over
for ttdre Fjendet
L. Tette lan littt sie vsd grim
dia Vlandina og Zammensmeltnina,
saa vi ltliver et FolL der var feel
ltiks Ein-m, sont vi ltar stelle-j- Flag.
J. Tettne Zatmnettstneltttina
ltor finde Zted saa ltnrtig iom mit
ligt, og alt, ltvad der tietter til
at ltittdre den, er i Modftrid med
Lattdets ltøfeste Interessen fHerrin
der kommer i første Rast-te ettltver
Vestmsbelse for at vedligeltoldeBrns
gen ai frenmtede Sproa i slere
Slcratled inden for Landetsjs Gram
ser.
-l. Saaledes bar vi i Grun
den altid tttent og falt; nten sprst
ttn under Krisen med dens Af
slsring as fjendtlige Maul og Hen
sigter, plejede i Skjul af fretnmede
Spros, har vi iitdset, at der maa
tages kraftige Forholdsregler.
5. Naar Forbaldsregler stal ta
ges, saa ligger dct vel allerncermeft
at kræve, at Landets officielle
Sprog brnges paa ossetttlige Ste
der øg ved ofsetttlige Attledninger.
6. Ilt dette tan medføre Vorder
og Samt for en Del, det ind
rømttter vi gerne; men vi aaar nd
Hirt-, at den, der er blevett Vorger
’i Landet as frit Balg, liar ogsaa
ldertned tilkendegivet det sont sitt
Hensigt at ville blive Amerika
Ittetx Og ltar hatt ltandlet dereiter,
saa vil de iasrreste ftaa ltjwlvelole
nn.
s 7. Alle Voraere ntaa intde sam
me Net. En loval amerikansk Vor
saer af tnst Fodsel eller Oliitamning
iltar og maa ltave liqe Net med en
jliver andert. Altsaa ltor man ilke
tstille Fordrinaer til l)am, isom man
fitke stiller til andre.
Satt langt ,,:’lttterilatterett«. —
TIlt ltatts Inn i Ettleltbeder lan
viere slasvtx at Kravet, der stilles,
latt vcere for stækkt oa for plnds
seligt, og at de Midler, bvorved
man vil fromme det, tnaaste ofte
er radikale og nforstandige, det er
een Sag. Men at Grundtanten er
berettiget, vg. at Kravet om sprogs
lig Enhed fortjener alvorlig Overq «
veielse og rimelig Jmødetornmew
hed ogsaa sra vor Side er vift bre
vet over al Tvivl. —S. —
Betetning om Atbkidet
blandt Soldatemc i Camp
Dodqr.
«Tc lmr ju sein set vor säh-Wing
sna jeg bislmvvr jfke at form-lü
Drm huor god ng Uclindrettct ug
tsftor Cmup Dodge Forlwld « knu
gcsl ig den er. Vi hat« inmmc »Dime
byrd onn, at Vorc ungc Mit-nd fast
ter Pris paa den, gerne kommt-r
her, og savtwr den, naar de bliver
flyttet andet Stcds hon. Vi bar en
god Lcjlighcd til at komme i For